Den danske regering er bekendt med forholdene for migranter i Libyen, bekræfter udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Omkring 6.000 migranter tilbageholdes i øjeblikket i primitive fængsler over hele landet.
Foto: UNICEF
Det første bombe forvandlede området til et stort kaos og fik folk til at flygte. Så begyndte vagterne at skyde op i luften. Ti minutter senere ramte den anden bombe, lige oven i et rum fuld af migranter.
Bombningen af migrantfængslet Tajura uden for den libyske hovedstad Tripoli i begyndelsen af juli genfortælles til den arabiske tv-station Al-Jazeerah af en sudanesisk mand, som overlevede. Mindst 60 af hans medfanger blev dræbt og 77 andre såret.
Angrebet på Tajura-fængslet er blot det seneste eksempel på den usikre situation, Libyens op mod 750.000 migranter befinder sig i. Ikke mindst de omkring 6.000, som ifølge de libyske myndigheder lige nu sidder fanget i mindst 23 primitive migrantfængsler over hele landet.
Siden magtkampen mellem Fayez Sarrajs FN-støttede regering i Tripoli og rivalen Khalifa Haftars oprørsgruppe Libyan National Army i april 2019 udviklede sig til åben borgerkrig er flere migrantfængsler blevet angrebet, bl.a. af LNA, der også mistænktes for at stå bag bombningen af Tajura-fængslet.
Danwatch har undersøgt forholdene i de libyske migrantfængsler, hvor fangerne ifølge FN’s særlige rapportør for Tortur, Nils Melzer, risikerer at blive udsat for alt fra sult, vold og tortur, til voldtægt, drab, menneske- og organhandel.
Danwatch’s research viser, at migranterne i Libyen tilbageholdes i tæt samarbejde med EU.
Det er EU, der træner, finansierer og koordinerer den libyske kystvagt, som i praksis er den myndighed, der står for at fange alle migranter, der forsøger at krydse Middelhavet fra Libyen til Malta og derefter Italien.
Ifølge EU’s egne dokumenter forsyner EU kystvagten i Libyen med alt fra skibe over kommunikationsudstyr til ligposer, som bliver brugt til de migranter, der dør under forsøget på at nå Europa.
Til gengæld sørger Libyen for, at migranterne bliver pågrebet og bragt tilbage til Libyen, hvis de forsøger at krydse Middelhavet.
En praksis, som Melzer samt flere andre folkeretseksperter betegner som ulovlig og en overtrædelse af indtil flere FN-konventioner.
Flere partier i Folketinget er dybt bekymrede over samarbejdet med Libyen om at holde migranter og flygtninge væk fra Europa.
“Det er jo helt vanvittige ting, der foregår i Libyen med afpresning, voldtægt og tortur. Det er velkendt, men situationen bliver værre og værre. I dag befinder Libyen sig i åben borgerkrig”, siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten.
Hun betegner samarbejdet med Libyen som “helt uacceptabelt” og mener, det er en stor skamplet på Danmark og EU’s image samt et udtryk for en dyb, dyb kynisme fra politisk hold i Danmark..
“Det er absurd, at Danmark bidrager til en systematisk mishandling af mennesker. Vores holdning er, at hverken Danmark eller EU skal bruge midler på den her form for migrantkontrol.Det er så grundlæggende forkert og umenneskeligt”.
Alternativets udenrigsordfører Rasmus Nordqvist er enig i, at migrantsamarbejdet med Libyen er uholdbart.
“I stedet for at støtte de libyske myndigheder bør vi bruge pengene på at hjælpe migranterne og gøre noget ved årsagerne til migrationen”, siger Rasmus Nordqvist.
Margrete Auken, der sidder i Europa-Parlamentet for SF er også meget oprørt over EU’s rolle i Libyen.
“Samarbejdet med Libyen er en skandale. Der kan ikke være nogen tvivl om, at EU er medansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser migranter udsættes for i Libyen.
Det er jo EU, der træner den libyske kystvagt, så de er i stand til at holde migranter og asylansøgere væk fra Europa, mens vi vender ryggen til”, siger Margrete Auken.
“Det har EU et medansvar for. Det kan selv en ti-årig da forstå.”
De tre partier bebuder alle, at de vil tage sagen op, så snart Folketinget og Europaparlamentet træder sammen igen efter sommerferien.
Både Enhedslisten og Alternativet vil tage sagen op i Folketingets Europaudvalg og bl.a. stille en række spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Rasmus Nordqvist er dog ikke særlig optimistisk, fordi Socialdemokratiet indtil nu har støttet samarbejdet med tredjelande som Tyrkiet og Libyen.
På europæisk plan vil Margrete Auken tage sagen op, når kandidaterne til EU’s topposter om lidt skal godkendes i Europa-Parlamentet. Her skal den spanske udenrigsminister Josep Borrell bl.a. godkendes til at overtage posten som EU’s udenrigschef efter italienske Federica Mogherini, der fratræder til oktober 2019.
Danwatch har forelagt den skarpe kritik af Danmarks støtte for udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), men han har ikke ønsket at forholde sig til de alvorlige anklager om konventionsbrud fra bl.a. FN’s repræsentant for Tortur, Nils Melzer.
I det mailsvar, som Danwatch har modtaget, forholder han sig ikke til kritikken fra Melzer og andre folkeretseksperter, men bekræfter, at den danske regering er bekendt med forholdene for migranter i Libyen.
”Forholdene i de libyske detentionscentre er forfærdelige. Derfor har EU presset på for, at centrene lukkes, og migranter behandles i overensstemmelse med internationale standarder og menneskerettigheder”, skriver Jeppe Kofod.
Han understreger, at Danmarks langsigtede mål er at løse migrationsudfordringen ved at afhjælpe årsagerne til migration.
Efter flygtningekrisen i 2015 har EU taget en lang række initiativer for at få kontrol over strømmen af migranter og flygtninge til Europa. Få overblik over udviklingen her
”For at undgå de menneskelige tragedier skal EU og FN hjælpe mere og flere ved at adressere de bagvedliggende årsager til, at mennesker sendes på flugt eller ønsker at migrere til Europa”, siger han og forsikrer, at: “Den danske regering vil arbejde for et mere humant asylsystem inden for gældende international ret”.
Jeppe Kofod fremhæver desuden, at EU støtter repatriering af migranter fra Libyen.
Siden 2017 har EU i tæt samarbejde med FN og med dansk støtte hjulpet mere end 43.000 irregulære migranter tilbage til deres hjemlande, oplyser han.
3.000 øvrige flygtninge er ifølge ministeren blevet genbosat og 1.700 irregulære migranter og flygtninge, der var fanget i konfliktzonen, er blevet evakueret.
ØJENVIDNEBERETNINGER
Op mod 750.000 migranter og asylansøgere er ifølge FN fanget i det borgerkrigshærgede Libyen, hvor to regeringer og et utal af militser kæmper om magten. Afpresning, tortur og voldtægt af migranter og asylansøgere er en måde at finansiere krigen på. Danwatch har samlet udsagn fra nogle af dem, der har oplevet forholdene på egen krop.
Den tidligere Venstre-regering har løbende forsvaret samarbejdet med Libyen.
Og Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen bekræfter, at det stadig er tilfældet.
Han mener samarbejdet med Libyen er nødvendigt for at stoppe indvandringen til Europa fra især Afrika.
“Vi samarbejder med Libyen for at forhindre, at ulovlige migranter kommer til Europa. Og for at redde de mennesker, der ellers risikerer at dø på vejen hertil”, siger han med henvisning til de tusindvis af migranter og asylansøgere, som de seneste år er druknet under forsøget på at nå Europa, bl.a fra Libyen.
“Alternativet er jo, at migranterne risikerer liv og lemmer for at komme hertil, eller at de drukner undervejs”, siger Michael Aastrup Jensen.
Han mener derfor, at det er i migranternes egen interesse at blive stoppet af den libyske kystvagt, inden de når deres mål.
“Når de så er kommet hertil Europa, risikerer de jo i meget høj grad at ende som afviste asylansøgere, fordi de fleste er migranter og ikke flygtninge. Det er den situation, vi forsøger at forhindre, også for migranternes skyld”, siger han.
Michael Aastrup Jensen mener ikke, at Danmark har et medansvar for forholdene i det libyske migrantsystem.
“Der er ingen, der har tvunget migranterne til at rejse ind i Libyen i første omgang. Det er deres eget valg. Vi kan ikke holdes ansvarlige for, at de vælger at rejser igennem Libyen. Vi sørger for at give dem et alternativ”, siger han.
Han afviser også, at EU eller Danmark bryder de internationale konventioner ved at samarbejde med de libyske myndigheder om tilbageholdte migranterne.
“Libyen befinder sig desværre i en de facto borgerkrig. Reelt har vi derfor ikke kontakt med alle de stamme- og oprørsledere, som er i landet. Det er et problem, men vi gør alt, hvad vi kan for, at forholdene for migranter i Libyen skal være så humane som muligt”, siger Michael Aastrup Jensen.
FAKTA
Danmark har underskrevet en lang række internationale konventioner, som forpligter til at respektere menneskerettighederne.
Nogle af de vigtigste i forbindelse med Danmarks mulige medansvar for returnering af migranter og asylansøgere til Libyen er disse tre konventioner:
Konventionen forbyder alle former for tortur samt anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling samt enhver form for medvirken hertil. Det hedder f.eks, at;
Artikel 3:
“Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.”
Konventionen handler om de grundlæggende rettigheder, alle mennesker har uanset baggrund, f.eks:
Artikel 6:
Ethvert menneske har en naturgiven ret til livet. Denne ret skal beskyttes ved lov. Ingen må vilkårligt berøves livet.
Artikel 7:
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Artikel 8:
Ingen må holdes i slaveri; slaveri og slavehandel under enhver form skal være forbudt.
Artikel 9:
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse.
Konventionen handler om, hvordan stater indgår internationale aftaler og traktater, samt hvordan disse skal overholdes, f.eks;
Artikel 26:
“Enhver ikraftværende traktat er bindende for dens deltagere og skal opfyldes af dem i god tro.”
Artikel 31:
“En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.”
Kilder: Retsinformation.dk og menneskeret.dk
Charlotte Aagaard
