Maria Elena Foronda står og peger ud over bugten i Chimbote. Hun viser, hvor udledningsrørene fra fiskemelsfabrikkerne fører ned under vandet, og hvor i bugten, fabrikkernes spildevand bliver udledt. Hun har dedikeret sit liv til at bekæmpe den forurening og de sundhedsproblemer, som Chimbote bliver udsat for, fordi byen er verdens største producent af fiskemel og fiskeolie.
“Det, der virkelig gjorde mig rasende, da jeg begyndte min kamp mod de her fabrikkers måde at drive forretning, var, at fabriksejerne tjente så mange penge på deres forretninger her i byen, men de investerede ingen af de penge i at udvikle Chimbote”, siger hun.
I dag er det nær ved 30 år siden, Maria Elena Foronda første gang blev rasende over fiskemelsproduktionen i Chimbote. Den kamp har blandt andet kostet en fængselsdom:
“Min NGO blev i 1994 udpeget af industrien til at være en terrorbevægelse, og min mand og jeg blev beskyldt for at være terrorister. Uden rettergang eller efterforskning smed de os i fængsel. Efter femten dages varetægtsfængsling blev vi sat foran en dommer, der uden beviser idømte os 20 års fængsel”, siger Maria Elena Foronda i dag.
Hun og hendes mand ankede sagen, og efter 13 måneders afsoning blev de erklæret uskyldige.
Siden har Maria Elena Foronda kæmpet for at få fiskemelsfabrikkerne til at tage ansvar for den skade, hun mener, de har forvoldt Chimbote.
“Det er bedre nu, end det var for tyve år siden, men det har været tyve års konstant kamp for at få fiskemelsfabrikkerne til at flytte ud af byen. Men der er stadig kampe at kæmpe. For eksempel skriver alle fiskemelsfabrikkerne på deres hjemmesider, at de overholder alle miljølove, men det er jo en lodret løgn”, siger hun.