Det skabte stor opsigt, da 10 marokkanske kvinder i 2018 lagde sag an mod den spanske jordbærproducent Doñaña 1998, som de blandt andet anklagede for seksuel chikane, voldtægt, trafficking og en række andre overtrædelser af deres arbejdstagerrettigheder.
“Jeg følte mig som en slave. Som et dyr. De tog os her til for at udnytte os og så sende os tilbage igen. Jeg ville ønske, jeg var druknet på vejen, før jeg ankom til Spanien”, har en af kvinderne blandt andet fortalt New York Times.
Arbejderne og deres advokater fortalte blandt andet i det sydspanske medie La Mar de Onuba, at flere hundrede kvinder blev holdt indespærret på landbruget i dagevis, efter at mange havde skrevet under på en række klager til fagforeninger og advokater. Til sidst ankom en bus for at køre dem direkte til færgen til Marokko, selvom der var en uge til, at deres kontrakter ophørte. Det lykkedes kun de arbejdere, der senere lagde sag an mod landbruget, at blive i Spanien, fordi de flygtede ved at klatre over hegnet.
Kvinderne har siden været hjemløse og boet på deres advokats kontor, mens flere har oplevet, at deres familier derhjemme har slået hånden af dem. Alt imens har deres advokat, spansk politi og domstolene siden givet hinanden skylden for, at sagen har trukket i langdrag.
De 10 afventer stadig en afgørelse fra Andalusiens Arbejdsret angående anklager om brud på arbejdsretten. Huelvas provinsdomstol har afvist de strafferetslige anklager, inklusive overgreb og trafficking, og det har kvindernes advokat, Belén Luján Sáez, nu anket til den spanske forfatningsdomstol. Bliver sagen afvist her, vil man gå til den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger hun.
Belén Luján Sáez hævder blandt andet, at Huelvas provinsdomstol støtter sig op ad en rapport fra arbejdsretsinspektører, som kun bygger på interviews med virksomheden og de jordbærplukkere, som var blevet tilbage på Doñaña 1998, efter at de mere end 100 arbejdere var blevet sendt tilbage til Marokko før tid.
Ifølge Belén Luján Sáez har spanske myndigheder ikke opsøgt og interviewet en eneste af de mere end 100 kvinder i Marokko, selvom alle navnene er blevet udleveret til dem.
”Tre år efter, er der ingen, der har gjort noget som helst med den liste”, skriver hun til Danwatch.