Cambodjas børnehjem er blevet en lukrativ turistindustri, som kan skade børnene for livet

Bag ved en mur på en sidegade i Phnom Penh ligger et børnehjem. Børnene kommer løbende og springer i armene på turister, når de kommer ind ad den store port fra gaden. 

Udenfor inviterer et skilt forbipasserende til at komme ind og få et kram, mens nogle af børnene er sendt ud på gaden for at bringe turister med indenfor. 

Denne scene udspiller sig hver eneste dag uden for mange af Cambodjas børnehjem. Men bag murene gemmer bagsiden af den velmenende turisme sig.

Turismens bagside

Børnehjem er en populær turistattraktion både i Cambodja og mange andre lande i det globale syd såsom Kenya og Haiti. Hjemmene bliver hvert år besøgt af tusindvis af turister, som kommer ind fra gaden, sammen med en tourguide eller som frivillige, der hovedsageligt kommer fra den rige del af verden for at tage sig af børnene i et par uger eller måneder. 

De besøgende og frivillige kommer med de bedste intentioner, men i Cambodja er børnehjemsturisme blevet en lukrativ forretning for dem, der driver børnehjemmene. Der er mange penge at tjene både på de besøgendes donationer og på de frivilliges ophold. 

Det er formentlig de færreste turister, der ved, at deres gavmildhed og gode intentioner støtter en industri, der splitter familier ad og sætter børn i en sårbar situation, hvor de risikerer voldsom omsorgssvigt, psykologiske traumer og overgreb. 

FN’s børnefond UNICEF og en lang række NGO’er, samt udenrigsministerierne fra både England og Australien opfordrer af samme grund rejsende til ikke at være frivillige på børnehjem.

Det har fået et stigende antal af organisationer, der sælger frivilligrejser, til at stoppe med at tilbyde ophold på børnehjem, for eksempel verdens største internationale udbyder af frivillige ophold Projects Abroad. 

I Danmark kan man imidlertid stadig købe et ophold på et cambodjansk børnehjem. Blandt andre hos Global Contact fra Mellemfolkeligt Samvirke.

En god forretning

Ifølge Kathryn E. van Doore, der er børnerettighedssadvokat, har turismen og industrien omkring frivillighed i det globale syd gjort børnehjem til en profitabel forretning, der opererer i tråd med markedets principper om udbud og efterspørgsel, hvor børn rekrutteres og købes til børnehjemmene, så stedet kan tjene penge på, at turister kan besøge og være frivillige hos dem. 

Det bekræfter hjælpeorganisationen ChildSafe Movement, der er en del af Friends International, som beskæftiger sig med beskyttelse af børn verden over.  

“Børnehjem dukkede op i massevis, fordi det var en god forretningsmodel. Man kan tjene gode penge på det”, fortæller James Sutherland, der er bosiddende i Cambodja og  international kommunikationskoordinator for ChildSafe Movement.

Fire ud af fem har familie

Når børnehjem er blevet et stort fænomen i Cambodja, skyldes det et stort behov for at kunne huse de mange fordrevne og forældreløse børn efter folkemordet i Cambodja i 1970’erne.

Men på trods af at antallet af forældreløse børn faldt, fordi mange blev genforenet med deres familie eller reintegreret i samfundet, så viser tal fra den cambodjanske regering, at antallet af institutionaliserede børn i Cambodja steg med 91 procent (fra 6,254 til 11,945) og antallet af børnehjem med 75 procent (fra 154 til 269) i perioden 2005-2010. 

Ifølge en kortlægning af UNICEF er de tal steget til 16,579 børn i 406 børnehjem i 2017. 

Stigningen faldt bemærkelsesværdig meget sammen med den store vækst i turismen til landet.

Langt de fleste børn på Cambodjas børnehjem, har faktisk levende slægtninge. Fire ud af fem har mindst en levende forælder ifølge det cambodjanske Ministerium for Sociale Anliggender, Veteraner og Unge-rehabilitering. De rekrutteres fra fattige familier af mellemmænd eller børnehjemmet selv, der lover dem bedre levevilkår.

Tallene bekræftes af ReThink Orphanages, der er en international koalition af organisationer og virksomheder, der arbejder imod unødig institutionalisering af børn. 

De henviser til forskning som viser, at omkring 80 procent af de børn, der bor på børnehjem verden over, har mindst en levende forælder.

Købt af fattige familier

Børn bliver rekrutteret eller endda købt fra fattige familier.

“Det kan være svært at forstå, men forældre i en fattig familie, der for eksempel ikke har råd til at give deres børn skolegang, vil modvilligt gå med til at placere dem på en institution, fordi de tror, at deres barn vil få det bedre der”, siger James Sutherland.

Han tilføjer, at “ofte er forældrene blevet løjet for og fortalt, at de og børnene kan besøge hinanden, men det sker ikke”.

I nogle tilfælde får familierne at vide, at barnet vil blive returneret til dem. Men det er langt fra alle børn, der forenes med deres familie igen, fortæller han.

Forældrene går med til at placere deres barn på en institution, hvor de får at vide, at de vil få mad, tøj, skolegang og lignende, men de skadelige konsekvenser ved at vokse op på børnehjem, eller Residential Care Institutions som de også kaldes, er mange, alsidige og veldokumenterede.

Ifølge en rapport udarbejdet af Lumos, en international NGO der beskæftiger sig med institutionaliseringen af sårbare børn, er børnene ekstremt sårbare over for grove former for svigt og udnyttelse, som f.eks. seksuelle overgreb af turister og frivillige.

Derudover risikerer børnehjemsbørnene at udvikle tilknytningsproblemer som følge af udskiftning i omsorgspersoner. 

Falske dødsattester

Ifølge Lumos, bliver børnene i nogle tilfælde gjort forældreløse på papiret. 

Det sker ved, at  børnehjemmene forfalsker dødsattester på forældrene eller laver nye, falske dåbsattester til børnene, så de på papiret ser ud som om, de er forældreløse. 

På den måde er børn også blevet bortadopteret ud af landet til intetanende adoptivforældre, viser en rapport fra den cambodjanske menneskerettighedsorganisation Cambodian League for the Promotion and Defense of Human Rights.

Det gør det utroligt svært for de organisationer, der beskæftiger sig med at genforene børnene med deres familier igen, fordi der ikke er nogle dokumenter, der kan hjælpe dem med at opspore familien, fortæller James Sutherland.

Pengemaskine

At børnehjem er blevet så god en forretning skyldes blandt andet den store interesse og de mange donationer fra turister. 

Derfor bliver mange af de børnehjem, der oprettes, bygget tæt på populære turistmål som de store byer Phnom Penh og Siem Reap. 

Her bliver børnene sendt ud på gaden for at opsøge og lokke turister ind på børnehjemmet, hvor de kan lege med børnene, tage billeder med dem, købe småting de har lavet eller se en opvisning med sang og dans. 

I slutningen af besøget vil de besøgende blive opfordret til at donere penge eller købe varer som ris eller blyanter i den lokale butik til hjemmet.

Sultet med vilje

Sutherland fortæller, at nogle børnehjem har lavet aftaler med de lokale butikker, hvor de sælger de donerede varer tilbage til butikken, som de så kan sælge til nye turister igen dagen efter. Han fortæller også, at pengene fra donationerne i mange tilfælde slet ikke går til at forbedre livet for børnene, men ryger i lommen på dem, der driver børnehjemmet.

Ifølge Lumos, er der i nogle tilfælde rapporteret om børn, der er blevet bevidst underernæret og holdt i en elendig tilstand for at fremstå endnu mere sørgelige og på den måde tiltrække flere penge fra berørte turister, der forbliver uvidende om det voldsomme omsorgssvigt, de har bidraget til. 

“Det ville du aldrig gøre i dit hjemland”

“Det turisterne ikke opfatter, er, hvad det er de børn udviser, når de kommer løbende og krammer fuldstændig fremmede mennesker, og nogle gange siger: “Jeg elsker dig” til dem.  De udviser tegn på psykologisk lidelse og tilknytningsforstyrrelser”, siger James Sutherland.

Forskerne Linda Richter og Amy Norman, der har skrevet om børnehjemsturisme i Afrika, forklarer, at det børnene udviser er, at de helt ukritisk møder fremmede mennesker med den samme hengivenhed og kærlighed, også selv om det er mennesker, som de aldrig har set før. Børnenes behov for anerkendelse og omsorg får dem til at klamre sig til omsorgspersoner, knytte sig og skabe kærlige relationer til alle, de støder på. 

De åbne døre til institutionen for turister, der kan komme og gå som det passer dem, skaber en ureguleret adgang til de sårbare børn. Det krænker ifølge ChildSafe Movement barnets rettighed til privatliv og sikkerhed i eget hjem, som er en del af FNs konventioner for børns rettigheder. Den flygtige kontakt med turister kan blandt andet forårsage eller forværre tilknytningsproblemer hos børnene. 

“Du kan gå direkte ind fra gaden, kramme og tage billeder med de her sårbare børn,” siger James Sutherland: “Det ville du jo aldrig gøre i dit hjemland, så hvorfor gør du det her?”

Tsunami af frivillige

Frivilligturisme er en populær måde at bruge sit sabbatår mellem studierne for unge, der gerne vil gøre noget godt. Og børnehjem i det globale syd er et eftertragtet mål for den slags rejser. Cambodja er på top ti over hotspots for frivilligturisme i verden, ifølge ReThink Orphanages. 

Ifølge Antonia Canosa, forsker i børns rettigheder ved Southern Cross University, advokerer eksperter i børns sikkerhed imod frivilligturisme på børnehjem. Det gør de på grund af “den korte varighed af besøgene, at den beror på ukvalificeret frivillige i stillinger, hvor de er ansvarlige for sårbare børn og forskningen om skaderne ved institutionalisering af børn”.

“Det er enormt sårbare børn. De eneste, der burde arbejde med dem er kvalificeret og uddannet personale”, siger James Sutherland.

Forladt igen og igen

Det er ofte personer med de bedste intentioner, der rejser afsted for at være sammen med børnene og gøre noget positivt, men den hårde sandhed er, at det potentielt påvirker børnene enormt negativt og ofte er på de frivilliges præmisser. 

Den uendelige udskiftning af frivillige, der kommer og forsvinder, har store følelsesmæssige konsekvenser for børnenes udvikling, siger han,

“Man hører ofte frivillige fortælle om, hvor hjerteskærende det er at efterlade børnene efter at have været sammen med dem i to måneder. For børnene er det en konstant svingdør, hvor der hver anden måned kommer en ny frivillig person ind, som de knytter bånd til og mister igen”, fortæller Sutherland. 

Han uddyber, at oplevelsen af at blive forladt igen og igen er et psykologisk traume, som kan efterlade børnene med alvorlige tilknytningsproblemer, der kan resultere i, at de ikke kan danne meningsfulde relationer senere i livet.

Paradis for pædofile 

Det er ikke alle turister, der kommer på besøg eller melder sig som frivillig på børnehjemmene, der har gode intentioner. Den ukontrollerede adgang til børnene udnyttes af pædofile til at groome og forgribe sig på dem, ifølge en rapport udgivet af ECPAT, der er et international netværk af civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at stoppe seksuel udnyttelse af børn. 

Den arabiske tv-station Al-Jazeera har også sat fokus på problemet i en dokumentar om de cambodjanske børnehjem. Udsendelsen, hvor der er filmet med skjult kamera, viser hvordan tre voksne mennesker kommer direkte ind fra gaden og får lov til at tage fire børn med på en dagstur uden for hjemmet uden ledsagelse eller opsyn, og uden at skulle fremvise nogen former for ID. 

Børnehjemslederen får endda børnene til at stille sig på en lang række, så gæsterne selv kan vælge hvilke børn, de vil have med.

Ifølge ECPAT udnytter pædofile muligheden for at være frivillig på børnehjem til at komme i kontakt med børn, som de kan forgribe sig på. Det bliver blandt andet muliggjort ved, at der som oftest ikke er noget baggrundstjek af frivillige eller opsyn af deres samvær med børnene. 

En amerikansk mand blev sidste år idømt 15 års fængsel for at have begået overgreb på et børnehjem, som han selv havde oprettet i 2008 i Kenya. I 2016 blev en 21-årige mand idømt 40 år i fængsel for at i årevis at have begået overgreb på et børnehjem i Nairobi, hvor han var frivillig. 

Global Contact fortsætter

Global Contact er Mellemfolkelig Samvirkes rejseafdeling, der blandt andet sælger frivillige rejser. De erkender, at det kan være problematisk at sende frivillige til Cambodjas børnehjem, men trods den skarpe kritik fra en lang række organisationer, heriblandt  UNICEF, vil organisationen fortsætte med det. 

“Det er jo ikke problemfrit. Det viser vores retningslinjer, at vi har tænkt over og prøvet at forholde os til, men vi mener ikke, at det er afgørende for, at det ikke kan lade sig gøre og bidrage positivt”, siger Lasse Jensen, der er daglig leder hos Global Contact.

En del af Global Contacts retningslinjer er, at børnehjemmet ikke må være afhængig af indkomsten fra de frivilliges ophold, at de frivillige ikke må arbejde med børn under to år og at når en frivillig rejser med Global Contact, er den frivillige på børnehjemmet i minimum to måneder.

Det mener Lasse Jensen ikke er for kort tid: “Hvis der er faste omsorgspersoner, som de er knyttet til, så kan børnene godt administrere, at der kommer nogle frivillige i kort tid”.

Ingen børneattester

Global Contact er også godt klar over risikoen for, at børnene udsættes for overgreb og udnyttelse af pædofile. Og organisationen indhenter straffeattester på de frivillige, hvis landet kræver det – og det gør blandt andet Cambodja. 

Men de kan ikke indhente børneattester, som er en særskilt straffeattest, der indeholder domme og bøder givet på baggrund af seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år, og hvor de står på attesten i længere tid. 

“De skal jo ikke arbejde i Danmark, så det er lidt tricky”, siger Lasse Jensen, og forklarer, at det faktisk slet ikke er muligt at indhente en børneattest, fordi de frivillige ikke skal arbejde med børn i Danmark. De er officielt frivillige for et konkret børnehjem i udlandet og ikke for Global Contact.  

Ifølge Lasse Jensen har Global Contacts frivillige en positiv effekt på børnehjemmene: 

“Det gavner børnene, at der kommer aktiviteter, der ikke var kommet ellers, og der kommer opmærksomhed og omsorg, som vi kan levere på et højere niveau med flere hænder og et andet børnesyn i de lande,” siger han.

En indøvet afsked

Tilbage i Phnom Penh forbereder børnene deres sang, som børn på mange børnehjem ifølge beretninger, optræder med for de frivillige, der skal rejse efter at have været hos dem i noget tid. Ordene fra sangen ligger på rygraden, fordi børnene optræder med den, hver gang de frivillige rejser og igen dagen efter, når de nye ankommer.