Energi – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 15 Oct 2018 14:18:09 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Energi – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Rapport: Stigende lobbyisme skader Europas borgere https://danwatch.dk/rapport-stigende-lobbyisme-skader-europas-borgere/ https://danwatch.dk/rapport-stigende-lobbyisme-skader-europas-borgere/#respond Fri, 28 Sep 2018 09:26:46 +0000 https://danwatch.dk/?p=27532 Internationale virksomheder påvirker beslutningstagere i EU i så voldsom grad, at det går udover europæerne. Det er konklusionen i en ny rapport fra koalitionen ALTER-EU, en samling af flere hundrede europæiske interessegrupper.

En af rapportens pointer er, at antallet af lobbyister og mængden af penge, der bliver brugt på lobbyisme i EU, er vokset kraftigt de senere år.

Ifølge tal fra dataplatformen lobbyfacts.eu er det samlede antal af organisationer med adgang til Europaparlamentet mere end tredoblet siden februar 2012 – fra lidt over 2.000 til omtrent 7.000 organisationer i dag.

“Store virksomheder har en ekstrem indflydelse på bestemmelser og faren er, at beslutningerne ender med at gavne virksomhederne, men går ud over befolkningen,” siger Paul De Clerck fra græsrodsbevægelsen Friends of the Earth. Han er medforfatter til rapporten.

Om ALTER-EU

ALTER-EU er en samling af over 200 civilsamfundsgrupper og handelsunioner, der fokuserer på virksomheders stigende lobbyindflydelse på EU’s politiske agenda og ønsker en højere grad af gennemsigtighed.

Om ALTER-EU

ALTER-EU er en samling af over 200 civilsamfundsgrupper og handelsunioner, der fokuserer på virksomheders stigende lobbyindflydelse på EU’s politiske agenda og ønsker en højere grad af gennemsigtighed.

Flere niveauer af påvirkning

Rapporten har set nærmere på otte specifikke områder som eksempelvis banksektoren, våbenindustrien, medicinalindustrien og databeskyttelse og slår fast, at lobbyisters magt er vokset til et bekymrende niveau. Det har ifølge rapporten været særligt tydeligt ovenpå finanskrisen, hvor eksempelvis bankverdenen ikke er blevet forhindret i store fusioner og at “for store til at fejle”-problematikker stadig eksisterer. Hvis bankerne var mindre, ville et bankkollaps ikke blive et problem for hele samfundet, argumenterer ALTER-EU.

Det er særlig tydeligt inden for klimapolitik, mener Paul De Clerck:

“EU’s politik halter stadig bagefter, fordi industrien for fossile brændselsstoffer har så stærk en lobbysektor, og det, vi beskriver i rapporten, er, at det sker på alle niveauer”, siger han.

Påvirkningen sker både gennem et, ifølge Paul de Clerck, ekstremt antal møder, som den private sektor sætter op, men det sker også ved at påvirke debatter. Altså ved eksempelvis kun at tale om økonomisk vækst og ikke om forskellige risici ved at indføre en bestemt politik på et område. Derudover er der al den uformelle kontakt igennem alt fra cocktailfester til at mødes i små forsamlinger.

Det er dog ikke kun den private sektor, der hyrer lobbyister for at fremme deres sag for Europas parlamentarikere. Et opslag på lobbyfacts.eu afslører eksempelvis, at 608 organisationer, listet som NGO-platforme, har adgangskort til Europaparlamentet, hvilket svarer til hver fjerde af det samlede antal lobbyorganisationer med adgangskort.

Om lobbyfacts.eu

Platformen består af data fra to officielle kilder. Dels fra EU’s Transparency Register, herunder med nyere historisk data, der går tilbage til 2012, så det er muligt at se udviklingen på området. Dels fra EU-kommissionens hjemmeside, hvor data om lobbymøder er trukket fra.

Hjemmesiden har ikke et estimat for antallet af lobbyister og hvor mange penge, der bliver brugt, fordi de forskellige organisationer og virksomheder indrapporterer vidt forskellige og ofte upræcis data for, hvor mange lobbyister, der arbejder for dem, og hvor mange penge, de bruger på det.

Om lobbyfacts.eu

Platformen består af data fra to officielle kilder. Dels fra EU’s Transparency Register, herunder med nyere historisk data, der går tilbage til 2012, så det er muligt at se udviklingen på området. Dels fra EU-kommissionens hjemmeside, hvor data om lobbymøder er trukket fra.

Hjemmesiden har ikke et estimat for antallet af lobbyister og hvor mange penge, der bliver brugt, fordi de forskellige organisationer og virksomheder indrapporterer vidt forskellige og ofte upræcis data for, hvor mange lobbyister, der arbejder for dem, og hvor mange penge, de bruger på det.

Professor: Lobbyprincipper ikke skadelige

Ifølge Poul Fritz Kjær, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) med speciale i EU, er enig i, at der er sket en stor udvikling de seneste tyve år, men mener ikke, at der overordnet er grund til at frygte tendensen. Han understreger dog, at han endnu ikke læst den specifikke rapport.

Lobbyister er også en kilde til at indsamle viden. Det er lige så ofte beslutningstagerne, der ringer til lobbyisterne, som omvendt.

Poul Fritz Kjær, professor på CBS

Poul Fritz Kjær er ikke i tvivl om, at det sagtens kan blive bedre, men grundlæggende er de overordnede principper i EU fornuftige.

“Det er svært at måle, hvor meget indflydelse lobbyister har. Typisk kommer det an på, hvilket felt vi taler om. Og så skal man huske, at EU Kommissionen også bruger dem i deres eget spil. Lobbyister er også en kilde til at indsamle viden. Det er lige så ofte beslutningstagerne, der ringer til lobbyisterne, som omvendt”, siger han.

EU har i modsætning til nationale regeringer ikke et ligeså stort embedsværk bag sig, der kan rådgive, og derfor er de også afhængige af lobbyister som kilder til viden.

Store sektorer kan være problematiske

Et af de steder, hvor det dog, ifølge Poul Fritz Kjær, kan have nogle meget negative effekter er, når nogle er langt større end andre.

“Hvis du kigger på automobilindustrien i Bruxelles, så har de måske 200 ansatte, mens en lille NGO sidder med 3-5 stykker, og det betyder jo, at den mængde information, man kan give, og den data, man kan komme frem med, ser anderledes ud”, siger han og pointerer:

“Det kan helt klart have en negativ effekt, men jeg tror ikke lobbyismen har større effekt i Bruxelles end den har i London, København eller i Washington, så det er mere et generelt problem”.

LÆS ALTER-EU’s rapport Corporate Capture In Europe

]]>
https://danwatch.dk/rapport-stigende-lobbyisme-skader-europas-borgere/feed/ 0
Danskstøttet vindmølleprojekt giver ekstraregning til kenyanere https://danwatch.dk/danskstoettet-vindmoelleprojekt-giver-ekstraregning-til-kenyanere/ https://danwatch.dk/danskstoettet-vindmoelleprojekt-giver-ekstraregning-til-kenyanere/#respond Mon, 30 Apr 2018 14:12:05 +0000 https://danwatch.dk/?p=25646 Færdiggørelsen af Afrikas største vindmølleprojekt, Lake Turkana Wind Power Project i Kenya, trækker i langdrag. Vindmøllerne er klar til producere strøm, men de mangler stadig at blive forbundet til elnettet.

Det skal kenyanerne nu betale for. Det kenyanske parlament har netop godkendt endnu en betaling, denne gang på ca. 60 millioner kr., til selskabet bag projektet. Det skriver det afrikanske medie Business Daily.

Den danskstøttede vindmøllepark skulle have leveret den første strøm i 2016, men konstruktionen af et strømkabel, der forbinder parken til det nationale elnet, er blevet drastisk forsinket. Den kenyanske regering står for at bygge strømforbindelsen og må således hæfte for forsinkelserne til selskabet Lake Turkana Wind Power.

Regningen til selskabet betales for nuværende af regeringen, men ender i sidste ende hos kenyanske borgere. De må betale for en strøm, der aldrig når deres stikkontakter.

Danske skattepenge i projektet

Verdens største vindmølleproducent, danske Vestas Wind Systems, har leveret vindmøllerne og ejer 12,8 procent af aktierne i projektet, som også IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) har investeret 100 mio. skattekroner i. Danske Eksport Kredit Fonden har stillet en garanti på 1 mia. kroner.

Danwatch dokumenterede i 2016 at internationale investorer, IFU og Eksport Kredit Fonden, i forbindelse med planlægning af Lake Turkana Wind Power Project, ikke har levet op til deres egne og internationale standarder for due diligence. Konsortiet har siden 2013 været i retten for anklager om illegal jordovertagelse.

Danwatch spurgte i januar udviklingsministeren, om det var i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, at den danske stat via IFU er med til at finansiere et udviklingsprojekt, der lige nu koster de kenyanske borgere yderligere skattekroner.

Læs udviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) svar til Danwatch her

Regeringen når ikke sin frist

Kenyas regering betalte sidste år en ekstraregning på 330 millioner kroner til selskabet, som borgerne allerede betaler for over elregningen. Regeringen skal ifølge en aftale med selskabet betale 60 mio. kroner til selskabet om måneden i tilfælde af, at regeringen ikke har fået færdiggjort tilslutningen af vindmølleparken til elnettet inden juni, 2018.

Regeringen har netop lagt den første månedlige betaling til side i budgettet, hvilket ifølge Business Daily indikerer, at strømkablet ikke når at blive færdigt inden fristen. Det betyder altså, at kenyanske borgere samlet set skal betale 60 millioner kroner ekstra over elregningen hver måned fra juni.

I regeringens budget for 2018 er der samlet afsat 821 millioner kroner i betaling til Lake Turkana Wind Power. <

Konkursramt spansk firma bag forsinkelsen

I januar sagde Kenyas energiminister, at det 428 kilometer lange kabel var 70 procent færdigt, og at der kun manglede at blive opført højspændingskabler.

Forsinkelsen i kabellægningen skyldes blandt andet, at en af projektets største entreprenører, det spanske selskab Grupo Isolux Corsan, erklærede sig konkurs sidste år.

Den kenyanske regering er nu i forhandlinger med den spanske regering om at finde en anden spansk entreprenør, der kan overtage projektet fra Grupo Isolux Corsan.

]]>
https://danwatch.dk/danskstoettet-vindmoelleprojekt-giver-ekstraregning-til-kenyanere/feed/ 0
Shell risikerer søgsmål for at bidrage til global opvarmning https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/ https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/#respond Wed, 04 Apr 2018 15:22:56 +0000 https://danwatch.dk/?p=25525 Som det nyeste skud på stammen af klimasøgsmål truer den hollandske NGO, Friends of the Earth Holland, nu olie- og gasselskabet Royal Dutch Shell med et søgsmål, hvis ikke selskabet blandt andet indvilliger i helt at udfase fossile brændstoffer inden 2050. NGO’en har onsdag i et åbent brev til selskabet opstillet tre krav, som Shell har otte uger til at adressere. Ellers kan selskabet forvente at blive hevet i retten.

“Ifølge Milieudefensie (NGO’en, red.) er Shell ansvarlig for dets betydelige bidrag til klimaforandringer og de resulterende sociale og miljømæssige skader”, står det i det åbne brev, som er adresseret til Shells administrerende direktør.

 

Klimasøgsmål: Et globalt fænomen

  • Hvis Friends of the Earth-organisationen ender med at sagsøge Shell, vil det ikke være første gang, at klimaforandringer bliver brugt som grundlag for at sagsøge.
  • Ifølge Reuters har ni amerikanske byer, herunder New York, sagsøgt olie- og gasselskaber for at forårsage klimaforandringer.
  • I Norge har Greenpeace Norden og miljøorganisation Natur og Ungdom i november lagt sag an mod Norge for at bryde Parisaftalen ved at udlodde nye tilladelser til at bore efter olie i den norske del af Arktis.   
  • I 2015 lagde organisation Urgenda, sammen med over 900 hollandske borgere, sag an mod den hollandske stat og vandt. Distriktsretten i Haag fastslog, at den hollandske regering skulle reducere dens udledning af drivhusgasser med 25 procent inden slutningen af 2020. Sagen blev anket af den hollandske regeringen og skal foran appeldomstolen til maj i år.      

 

 

Klimasøgsmål: Et globalt fænomen

  • Hvis Friends of the Earth-organisationen ender med at sagsøge Shell, vil det ikke være første gang, at klimaforandringer bliver brugt som grundlag for at sagsøge.
  • Ifølge Reuters har ni amerikanske byer, herunder New York, sagsøgt olie- og gasselskaber for at forårsage klimaforandringer.
  • I Norge har Greenpeace Norden og miljøorganisation Natur og Ungdom i november lagt sag an mod Norge for at bryde Parisaftalen ved at udlodde nye tilladelser til at bore efter olie i den norske del af Arktis.   
  • I 2015 lagde organisation Urgenda, sammen med over 900 hollandske borgere, sag an mod den hollandske stat og vandt. Distriktsretten i Haag fastslog, at den hollandske regering skulle reducere dens udledning af drivhusgasser med 25 procent inden slutningen af 2020. Sagen blev anket af den hollandske regeringen og skal foran appeldomstolen til maj i år.      

 

 

Det vil ifølge NGO’en selv være det første søgsmål af sin slags, hvor søgsmålet kræver, at et selskab ændrer adfærd. Tidligere klima-søgsmål har i stedet søgt om kompensation for skader, som selskabet har forvoldt.

“Hvis vi vinder den her sag, vil det have store konsekvenser for andre fossile selskaber, og bane vejen for yderligere søgsmål mod andre forurenere af klimaet”, siger bestyrelsesformand i Friends of the Earth International, Karin Nansen, i en pressemeddelelse.

Shell skal være fossilfri i 2050   

Et af de fire krav i brevet er, at Shell inden 2050 er blevet fossilfrit, det vil sige ikke længere udleder CO2 til atmosfæren, og at selskabet til den tid har indstillet produktionen af gas og olie. Derudover kræver NGO’en, at Shell ændrer sin firma- og investeringsstrategi, så den flugter med målene i den globale klimapagt, Parisaftalen.

Shell, siden selskabet blev stiftet i 1890, alene har stået for 1,8 procent af den globale tilførsel af CO2 til atmosfæren

Friends of the Earth

“I fraværet af et svar inden for otte uger vil Milieudefensie gå ud fra, at Shell nægter at efterleve kravene. Det vil nødsage Milieudefensie til at sagsøge Shell og få retten til at beordre Shell til handling”, skriver NGO’en i brevet.

Friends of the Earth påstår, at der er en direkte forbindelse mellem Shells aktiviteter og global opvarmning. NGO’en refererer blandt andet til en videnskabelig artikel, der påpeger, at Shell, siden selskabet blev stiftet i 1890, alene har stået for 1,8 procent af den globale tilførsel af CO2 til atmosfæren.

En talsmand fra Shell skriver i en mail til Danwatch, at selskabet bakker op om Parisaftalen, men at global opvarmning bør løses på et politisk og kulturelt niveau:

“Vi tror, at klimaforandringer er en kompleks samfundsudfordring, som bør adresseres gennem fornuftig regeringspolitik og et kulturelt skift i retning af at vælge lav-kulstof-alternativer for erhverv og forbrugere, ikke gennem domstolene”.

Også modvind på inderlinjerne

Udover Friends of the Earths brev oplever børsnoterede Shell også modvind fra sine egne aktionærer. En gruppe af aktionærer er nemlig gået sammen om at kræve en mere klimavenlig kurs for selskabet, hvilket gruppen vil stille som beslutningsforslag til Shells næste generalforsamling i maj.

Ifølge Financial Times annoncerede Shell i november, at selskabet vil reducere sin samlede CO2-belastning med 50 procent inden 2050. Men det er ifølge aktionærgruppen Follow This ikke ambitiøst nok i forhold til målene i Parisaftalen.

“Så længe mere end 90 procent af kapitalinvesteringer går til udforskning og produktion af flere fossile brændstoffer, og ikke til nye forretningsmodeller, så kan vi ikke se nogen tilskyndelse eller dedikation til Parisaftalen”, sagde Mark van Baal fra Follow This til Financial Times. 

Ud af de 25-30 milliarder euro, som Shell investerer om året, går kun 1-2 milliarder til bæredygtige alternativer, ifølge det åbne brev fra Friends of The Earth.   

 

]]>
https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/feed/ 0
Modvind: Kenyanere bøder for Vestas vindmøllepark https://danwatch.dk/modvind-kenyanere-boeder-for-vestas-vindmoellepark/ https://danwatch.dk/modvind-kenyanere-boeder-for-vestas-vindmoellepark/#respond Wed, 24 Jan 2018 10:47:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=23156 Samtlige 365 vindmøller er rejst og klar til at levere strøm i den største vindmøllepark på det afrikanske kontinent, Lake Turkana Wind Power Project i Kenya.

Men strømmen når ikke ud til husstande eller virksomheder, og det skal selvsamme husstande og virksomheder betale for. Faktisk har de allerede betalt bøder på omtrent 330 millioner kroner til vindmølleparken – uden dog at modtage el.

De nye bøder kan løbe op i over 800 millioner kroner og skal betales gennem el-regningen. Det skyldes, at Kenyas myndigheder endnu ikke har forbundet vindmølleparken med el-nettet, som de er kontraktligt forpligtet til.

Det skriver det kenyanske medie Business Daily.

Danwatch dokumenterede i 2016 at internationale investorer, IFU og Eksport Kredit Fonden, i forbindelse med planlægning af Lake Turkana Wind Power Project, ikke har levet op til deres egne og internationale standarder for due diligence. Konsortiet har siden 2013 været i retten for anklager om illegal jordovertagelse.

Projekt er forsinket siden 2016

Hvis ikke de kenyanske myndigheder formår at koble vindmølleparken til el-nettet inden juni 2018, vil bøderne blive opkrævet. I regeringens budget for 2018 er der afsat 110,4 millioner euro til vindmølle-konsortiet, som svarer til 821 millioner kroner.

Ifølge Business Daily er det beløb højere end hvad Kenyas energiminister Charles Keter varslede tidligere på måneden. Charles Keter oplyste, at det 428 kilometer lange kabel, der skal forbinde vindmølleparken med det nationale el-net, er 70 procent færdiggjort, og at der kun mangler at blive opsat højspændingskabler.

Efter planen skulle en mindre mængde strøm komme ud til forbrugerne fra oktober 2016 og vindmølleparken skulle have kørt for fuld styrke fra juli 2017. Vindmølleparken med 365 Vestas møller skal have en kapacitet af 310 megawatts, hvilket er nok til at forsyne en million husstande med strøm.

Udviklingsminister forventer økonomisk afkast

Udover at den danske virksomhed Vestas ejer 12,8 procent af aktierne i konsortiet og har leveret samtlige turbiner, er danske skattekroner også investeret i projektet. IFU (Investeringsfonden for udviklingslande) har skudt 100 mio. i projektet og Eksport Kredit Fonden der har stillet en garanti på 1 mia. kr.

Danwatch har derfor spurgt Udenrigsministeriet:

Hvordan er det i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, at den danske stat via IFU er med til at finansiere et udviklingsprojekt, der lige nu koster de kenyanske borgere yderligere skattekroner?

“Lake Turkana projektet bryder på ingen måde med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Der forventes store positive økonomiske, sociale og miljømæssige afkast af denne investering,” oplyser Udenrigsministeriet.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har lagt pres på Kenyas regering for at få projektet færdigt.

”Investeringerne i Lake Turkana er sket i forventning om et økonomisk afkast. De private investorer og IFU ser allerhelst, at de kenyanske forbrugere hurtigst muligt får leveret strøm, som de så betaler for”, siger Ulla Tørnæs.

“Valget står ikke mellem gratis strøm, og strøm man skal betale for. Som alle andre steder står valget mellem strøm man betaler for eller ingen strøm. Derfor har vi fra dansk side også presset på for at få færdiggjort den sidste del af arbejdet.”

Helt almindelig praksis

Ifølge Udenrigsministeriet er det helt almindelig praksis  i denne type investeringsprojekter, at man er indgået en aftale med Kenya om at landet skal aftage elektriciteten til en given pris.

“Store komplekse infrastrukturprojekter bliver ofte forsinkede – det gælder i hele verden. Det er vigtigt, at Kenya lever op til sin del af aftalen – også for ikke at afskrække fremtidige investorer i landet”, oplyser Udenrigsministeriet.

El-produktionen fra Lake Turkana er CO2-neutral og vil svare til cirka 17 procent af Kenyas nuværende kapacitet, oplyser Udenrigsministeriet.

]]>
https://danwatch.dk/modvind-kenyanere-boeder-for-vestas-vindmoellepark/feed/ 0
Gigantisk vindmølleprojekt gør elprisen dyrere for kenyanerne https://danwatch.dk/gigantisk-vindmoelleprojekt-goer-elprisen-dyrere-kenyanerne/ https://danwatch.dk/gigantisk-vindmoelleprojekt-goer-elprisen-dyrere-kenyanerne/#respond Thu, 23 Mar 2017 14:57:50 +0000 http://danwatch.dk/?p=9198 En regning på 313 millioner kroner venter de kenyanske elforbrugere.

Kenyas regering har indgået en aftale med konsortiet Lake Turkana Wind Power Project om, at forbrugerne betaler for eventuelle problemer, der måtte opstå, gennem en fond på 313 millioner kroner. Det skriver det kenyanske medie Business Daily. Både Investeringsfonden for Udviklingslande og Eksport Kredit Fonden har investeret trecifrede millionbeløb i Lake Turkana Wind Power project, der er Kenyas største private investering nogensinde.

Ifølge Kenyas energi institut Energy Regulatory Commission (ERC), er det standard praksis at garantere udenlandske investorer deres penge gennem en fond.

“Det er i tilfældet af, at Kenya Power ikke kan betale de private investorer på grund af uforudsete hændelser”, siger direktør af ERC til Business Daily.

Der er dog i mellemtiden opstået problemer. Vindmøllerne i parken producerer strøm, men der er endnu ikke lavet forbindelse mellem den nye vindmøllepark ved Lake Turkana og det nationale elnet i Kenya. Det kan koste kenyanerne endnu flere penge.

Ifølge Business Daily skal de kenyanske el-forbrugere betale månedlige bøder på omtrent 47 millioner kroner til konsortiet bag vindmølleparken, indtil elnettet er etableret. Energiministeriet er dog i forhandlinger med konsortiet om at udskyde bøderne midlertidigt.

Hvem har investeret i vindmølleprojektet ved Lake Turkana?

  • Vestas  – 12,8 %
  • IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) – 6,25 %
  • Aldwych International Ltd. – 30,75 %
  • KP&P Africa BV – 25,25 %
  • Finnfund – 12,5 %.
  • Norfund – 12,5 %
  • Sandpiper – 0,25 %

Hvem har investeret i vindmølleprojektet ved Lake Turkana?

  • Vestas  – 12,8 %
  • IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) – 6,25 %
  • Aldwych International Ltd. – 30,75 %
  • KP&P Africa BV – 25,25 %
  • Finnfund – 12,5 %.
  • Norfund – 12,5 %
  • Sandpiper – 0,25 %

Danske skattekroner er gået til projektet gennem IFU (Investeringsfonden for udviklingslande) der har skudt 100 mio. i projektet og Eksport Kredit Fonden der har stillet en garanti på 1 mia. kr. Samtidigt ejer Vestas en andel på 12,8 %.

Det er planen, at vindmølleparken skal producere 15 til 20 % af kenyanernes elektricitet og samtidig gøre elpriserne lavere.

Udviklingsministeren ser intet problem

Danwatch har derfor spurgt udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvordan det er i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, at den danske stat via IFU er med til at finansiere et udviklingsprojekt, der lige nu koster de kenyanske borgere yderligere skattekroner?

“Lake Turkana Wind Power er et kommercielt projekt, som forudsætter et kommercielt afkast på investeringen, som er og var en forudsætning for, at investeringen overhovedet bliver foretaget. Hvis ikke der er et kommercielt afkast, så ville der ikke have været nogen vindmøller” skriver Udviklingsministeren Ulla Tørnæs til Danwatch.

Hun tilføjer, at det er kenyanernes eget ansvar at lave gode investeringsaftaler:

“Kenya står foran et valg, som giver de kenyanske borgere en mulighed for – hvis de er utilfredse med deres politikere og forslaget til finansiering – at skifte regeringen ud. Det er sådan et demokrati fungerer – også i Kenya. Derfor er det hverken min rolle eller mit ansvar som dansk udviklingsminister at blande mig i den kenyanske regerings lovlige disponeringer ift. skatteopkrævning.”

Det er en “win-win-win situation”

Selvom kenyanerne pt. kun får højere elpriser men ingen elektricitet, fastholder Ulla Tørnæs at projektet er i overensstemmelse med den danske udviklingsstrategi:

“Lake Turkana projektet bryder på ingen måde med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Lake Turkana er tværtimod et godt eksempel på det, vi gerne vil have mere af på baggrund af den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi. Det vil give den kenyanske befolkning store positive økonomiske, sociale og miljømæssige resultater. Lake Turkana projektet er et rigtig godt eksempel på, at vi kan lave udviklingssamarbejde sammen med erhvervslivet til gavn for udviklingslandene, for verdens klima og for de virksomheder, der er engagerede. En win-win-win situation. “

Danwatch har tidligere dokumenteret, at internationale investorer, IFU og Eksport Kredit Fonden, i forbindelse med planlægning af Lake Turkana Wind Power Project, ikke har levet op til deres egne og internationale standarder for due diligence. Konsortiet er nu i retten for anklager om illegal jordovertagelse.

 

]]>
https://danwatch.dk/gigantisk-vindmoelleprojekt-goer-elprisen-dyrere-kenyanerne/feed/ 0
Partnerne bag Dakota Access Pipeline: Intet vil ændre sig https://danwatch.dk/partnerne-bag-dakota-access-pipeline-intet-aendre-sig/ https://danwatch.dk/partnerne-bag-dakota-access-pipeline-intet-aendre-sig/#respond Wed, 07 Dec 2016 15:04:53 +0000 http://danwatch.dk/?p=10210 Siden den officielle udmelding har billeder og videomateriale floreret på de sociale medier af jublende Standing Rock Sioux-indianere og andre, som har protesteret imod den 1885 km olierørledning.Energy Transfer Partners og dets partner Sunoco Logistics, som står bag rørledningen, reagerede på søndagens beslutning om at bremse olierørledningen i en pressemeddelelse, som er med til at indikere, at beslutningen ikke anerkendes.“Den yderligere forsinkelse er blot det seneste i en serie af åbenlyse politiske tiltag af en administration, der har opgivet retsstaten”, skriver Energy Transfer Partners i pressemeddelsen, og tilføjer:“Som hele tiden nævnt, er ETP og SXL fuldt ud forpligtet til at sikre, at dette vitale projekt bliver bragt til afslutning og forventer fuldt ud at færdiggøre opførelsen af rørledningen uden yderligere omdirigering i og omkring Oahe søen. Intet af det, denne administration har gjort, vil ændre noget som helst.”Tilbage i november udtalte Energy Transfer Partners direktør Kelcy Warren til det amerikanske NBC News at, han var ”100 procent sikker på, at rørledningen vil blive godkendt af en Trump administration.”Også North Dakotas republikanske kongresmedlem Kevin Cramer og senator John Hoeven er utilfredse med den seneste udmelding og udtaler, at det ”krænker retsstaten og undlader at løse problemet.”Det fremgår derudover på North Dakota senator John Hoevens officielle hjemmeside, at tiltrædende præsident Donald Trump tilkendegiver sin støtte til olierørledning projektet.Mischa Wolsgaard-Iversen, seniorrådgiver i Oxfam IBIS, forudser en fortsat modstand mod olierørledningen.

”Det kommer ikke til at blive let for Trump at få den olieledning gennem et indiansk territorium, det er ikke sikkert, at han løber den politiske risici. Nu er folk mobiliseret – ikke bare de indianske folk, men også andre aktører som de amerikanske krigsveteraner, som har en helt særlig status i USA.”

Standing Rock Sioux stammeleder Dave Archambault II udsendte en officiel erklæring kort efter offentliggørelsen af beslutningen om at bremse olierørledningen.
“Vi håber, at den kommende Trump administration respekterer denne beslutning og forstår den komplekse proces, der førte os til dette punkt. Vi er ikke imod energiuafhængighed, økonomisk udvikling, eller nationale sikkerhedshensyn, men vi må sikre, at disse beslutninger træffes i fællesskab med det oprindelig folk”, står der i erklæringen.

Grundigere undersøgelse er nødvendig

Beslutningen om at bremse olierørledningen er truffet af Jo-Ellen Darcy. Hun er næstkommanderende for civilt anliggende i den amerikanske hær og leder for Army Corps of Engineers. Hun oplyser i en officiel udmelding, at beslutningen er baseret på et behov for at udforske alternative ruter for rørledningen.

I udmeldingen pointerer Darcy, at en grundigere undersøgelse af konsekvenserne i høj grad er nødvendig for, at der skal gives tilladelse til, at rørledningen færdiggøres.

Den amerikanske indenrigsminister Sally Jewell imødekom beslutningen om at bremse projektet og skriver på sin twitter, at den seneste afgørelse understreger, at stamme-folkets rettigheder er væsentlige at inkludere i den fremtidige proces.

Fra et rettighedsbaseret perspektiv er Mischa Wolsgaard-Iversen, seniorrådgiver i Oxfam IBIS, helt enig i den amerikanske indenrigsministers udmelding.

“I Standing Rock har de nordamerikanske indianske folk omsider vundet en vigtig kamp, man kan håbe at sagen skaber præcedens for, at de i lignende sager kan gå foran og kræve fri, forudgående og informeret samtykke”, siger Wolsgaard-Iversen.

– Standing Rock Sioux stammen har siden 2014 protesteret mod den 3.8 milliarder dollars Dakota Access Pipeline, der ejes af Energy Transfer Partners

– Når olierørledningen er færdig vil den kunne transportere op til 570.000 tønder råolie om dagen.

– Rørledningen vil køre under Missouri-floden, den primære drikkevandskilde for Standing Rock Sioux-indianerne.

– The Pipeline and Hazardous Materials Safety Administration (PHMSA) har rapporteret mere end 3.300 tilfælde af lækager og brud på olie- og gasledninger siden 2010.

– Rørledningen krydser derudover en hellig gravplads

Kilde: Standing Rock SiouxDakota Access Pipeline Project 

– Standing Rock Sioux stammen har siden 2014 protesteret mod den 3.8 milliarder dollars Dakota Access Pipeline, der ejes af Energy Transfer Partners

– Når olierørledningen er færdig vil den kunne transportere op til 570.000 tønder råolie om dagen.

– Rørledningen vil køre under Missouri-floden, den primære drikkevandskilde for Standing Rock Sioux-indianerne.

– The Pipeline and Hazardous Materials Safety Administration (PHMSA) har rapporteret mere end 3.300 tilfælde af lækager og brud på olie- og gasledninger siden 2010.

– Rørledningen krydser derudover en hellig gravplads

Kilde: Standing Rock SiouxDakota Access Pipeline Project 

Dakota Access Pipeline projektet vil ifølge projektpartnerne muliggøre at amerikansk produceret råolie kan transporteres fra North Dakota til at nå store raffineringsmarkeder i ”en mere direkte, omkostningseffektiv, sikker og miljømæssigt ansvarlig måde”, skriver Dakota Access Pipeline projektet på deres hjemmeside.Den kontroversielle ændring på ruten

Det er ikke første gang projektet møder modstand. Olierørledningens indledende rute skulle køre fra oliefelterne i Bakken-området i det nordvestlige North Dakota og derfra i den sydøstlige retning.

Her skulle olierørledningen krydse South Dakota og Iowa, hvor slutdestinationen ville være en stor olietank gård nær Patoka, Illinois. Efter en del protester fra beboerne fra North Dakotas hovedstad Bismarck, blev ruten dog afvist.

Ændringen af ruten skyldes blandt andet olierørledningens tætte placering til kommunale vandkilder, boligområder og frygten for mulig vandforurening.

I mellemtiden ændrede partnerne bag Dakota Access Pipeline ruten. Den nye rute ville nu i stedet køre under Oahe søen ved Missouri floden – Standing Rock Sioux-indianernes primære drikkevandskilde. De har siden omdirigeringen af ruten i 2014 protesteret af nøjagtig samme årsager som man gjorde i Bismarck.

Det oprindelige folk har beskyldt den amerikanske regering for at godkende olierørledningen uden at konsultere dem, hvilket er et krav i henhold til amerikansk lov.

Miljøaktivister, kendte amerikanske personligheder og senest en større gruppe amerikanske veteraner har hen over de seneste par måneder sluttet sig til protesterne. Protesterne har gået på, at projektet er blevet til uden forudgående høring og frit informeret samtykke.

Selvom beslutningen er blevet modtaget med udbredt glæde, har Standing Rock Sioux stammeleder Archambault II senest meldt ud, at mens protesterne i høj grad har fundet sted på lejren, vil den næste fase fokusere på de juridiske kampe, som skal holde den aktuelle beslutning gældende.

]]>
https://danwatch.dk/partnerne-bag-dakota-access-pipeline-intet-aendre-sig/feed/ 0
Paradoks i grøn energi https://danwatch.dk/undersoegelse/paradoks-groen-energi/ Fri, 07 Oct 2016 12:22:30 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=9079 Lækket dokument: Google investorer “dybt bekymrede” for brud på menneskerettigheder i Vestas vindmølleeventyr https://danwatch.dk/laekket-dokument-google-investorer-dybt-bekymrede-brud-paa-menneskerettigheder-vestas-vindmoelleeventyr/ https://danwatch.dk/laekket-dokument-google-investorer-dybt-bekymrede-brud-paa-menneskerettigheder-vestas-vindmoelleeventyr/#respond Mon, 03 Oct 2016 12:26:51 +0000 http://danwatch.dk/?p=9775 38 af Googles investorer ser alvorligt på anklager om, at lokalbefolkningen i Nordkenya, som bor side om side med nyopførte Vestas vindmøller, er blevet krænket af konsortiet bag projektet, Lake Turkana Wind Power project og af Kenyas regering.Google skal overtage Vestas aktier i Lake Turkana Wind Power project fra 2017, og derfor rejser investorerne deres bekymring nu. Det skriver investorerne i et brev til CEO i Google Sundar Pichai, som Danwatch er i besiddelse af.Lake Turkana Wind Power project er lige nu i en retssag anlagt af lokalbefolkningen i Nordkenya, der siger, at de ikke er blevet konsulteret og derfor heller ikke tilstrækkeligt kompenseret, før deres jord blev givet af lokalregeringen til konsortiet i 2007. Danwatch kunne i juni 2016 dokumentere, at konsortiet ikke har anerkendt tre ud af fire stammer som oprindelige folk, hvilket har betydet, at de ikke er blevet konsulteret eller kompenseret ifølge internationale retningslinjer.Konsortiet bag vindmølleparken har hidtil ikke kunne fremlægge beviser for, at de oprindelige folk er blevet hørt, inden projektet gik i gang. Retssagen om retten til jorden forventes afgjort d. 9. november.Læs Danwatchs undersøgelse: A People in the Way of Progress

Lake Turkana Wind Power Project

  • Lake Turkana Wind Power Project er Kenyas største, private investering nogensinde, der forventes at øge landets energi med 15-20 procent fra 2017 og vil medføre elektricitet til 2,5 millioner kenyanere.
  • En landsby er mod indbyggernes vilje blevet flyttet for at gøre plads til vindmøllerne.
  • Vindmølleparken har givet forventninger om flere jobs, som dog er udeblevet. Det har medført en tilstrømning af jobsøgende mennesker til de skrøbelige samfund, som har resulteret i problemer med alkoholisme og prostitution.
  • Lokalbefolkningen hævder, at de ikke blev hørt, inden projektet gik i gang, og de har derfor lagt sag an mod konsortiet og Kenyas regering for ulovlig fratagelse af jord.

Lake Turkana Wind Power Project

  • Lake Turkana Wind Power Project er Kenyas største, private investering nogensinde, der forventes at øge landets energi med 15-20 procent fra 2017 og vil medføre elektricitet til 2,5 millioner kenyanere.
  • En landsby er mod indbyggernes vilje blevet flyttet for at gøre plads til vindmøllerne.
  • Vindmølleparken har givet forventninger om flere jobs, som dog er udeblevet. Det har medført en tilstrømning af jobsøgende mennesker til de skrøbelige samfund, som har resulteret i problemer med alkoholisme og prostitution.
  • Lokalbefolkningen hævder, at de ikke blev hørt, inden projektet gik i gang, og de har derfor lagt sag an mod konsortiet og Kenyas regering for ulovlig fratagelse af jord.

Det er en uheldig sag for konsortiet og Kenyas regering, som har godkendt projektet. Det mener i hvert fald Googles investorer.

“Jeg mener, at Danwatchs undersøgelse burde få Google til at genoverveje seriøst, om Google skal opkøbe Vestas’ aktier. Google bør ikke være associeret med krænkelser af oprindelige folks rettigheder ved søen Turkana”, siger Steve Heim, investor i Google.

Udover at være managing director i Boston Asset Management, som er trofast investor i Google, er Steve Heim også ekspert i oprindelige folks rettigheder. Han har tidligere været medlem af en ekspertgruppe for FN, hvor han har udarbejdet særlige retningslinjer for virksomheder og oprindelige folks rettigheder.

“Det er helt tydeligt, at jorden i dette tilfælde rent faktisk blev givet væk uden nogen blev spurgt. Investorerne, som eksempelvis den danske regering, har ikke sikret, at der var forudgående og informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund. De kunne have truffet andre beslutninger”, siger Hein.

Ifølge FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder er det et krav til projekter af denne type, at der bliver foretaget en konsultation, inden ansøgningen af jordkøbet går i gang. Sådan en konsultation hedder free, prior and informed consent og handler om forudgående og informeret samtykke.

Lækket investor-brev til Googles CEO

Google planlægger at købe Vestas’ 12,8 procent aktier i vindmølleparken for omkring 40 millioner dollars. Lake Turkana Wind Power Project er det største grønne energi-projekt i Kenya nogensinde og forventer at øge landets elektricitet med 15-20 procent, når det står færdigt i 2017.

I brevet til Google fra de 38 investorer står der:

“Vi er dybt bekymrede over de meldinger om vold, forflyttelse og skader på miljøet, som er associeret med Lake Turkana Wind Power Project. I særdeleshed eftersøger vi en dybere forståelse for Googles proces i at sikre forudgående og informeret samtykke hos de oprindelige folk, der er påvirket af projektet”.

Hvem står bag vindmølleparken?

Konsortiet består af fire virksomheder og tre statsejede udviklingsfonde.

  1. Aldwych International Ltd (UK): 30,75%
  2. KP&P Africa BV (NL): 25,25%
  3. Finnish Fund for Industrial Cooperation (FI): 12,5%.
  4. Norwegian Investment Fund for Developing Countries (NO): 12,5%
  5. Vestas (DK): 12,5%
  6. Danish Industrial Fund for Developing Countries (IFU): 6,25%
  7. Sandpiper: 0,25%

Når vindmøllerne er sat op, har Google aftalt med Vestas at købe virksomhedens aktieandel på 12,8 procent for omtrent 40 millioner dollars.

Kilde: “No. 1 WTO Ministers visit” p. 62

Hvem står bag vindmølleparken?

Konsortiet består af fire virksomheder og tre statsejede udviklingsfonde.

  1. Aldwych International Ltd (UK): 30,75%
  2. KP&P Africa BV (NL): 25,25%
  3. Finnish Fund for Industrial Cooperation (FI): 12,5%.
  4. Norwegian Investment Fund for Developing Countries (NO): 12,5%
  5. Vestas (DK): 12,5%
  6. Danish Industrial Fund for Developing Countries (IFU): 6,25%
  7. Sandpiper: 0,25%

Når vindmøllerne er sat op, har Google aftalt med Vestas at købe virksomhedens aktieandel på 12,8 procent for omtrent 40 millioner dollars.

Kilde: “No. 1 WTO Ministers visit” p. 62

Men det tyder på, at en sådan konsultation ikke blev foretaget tids nok i dette vindmølleprojekt. Dokumenter viser, at konsortiet søgte om tilladelse til jordkøbet af 60.700 hektar i 2006, men der foreligger først dokumentation for konsultation i 2007. I over et år var processen altså i gang uden at regeringen eller konsortiet fulgte FN’s krav.Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som alle virksomheder er omfattet af, skal virksomheder respektere menneskerettighederne, selv når stater undlader at beskytte menneskerettighederne. Oprindelige folks ret til forudgående og informeret samtykke (FPIC) er en menneskeret.Konsortiet hævder at have fulgt “alle relevante internationale retningslinjer”, men har dog ikke fremlagt dokumentation for konsultationsprocesser i overensstemmelse med FN’s retningslinjer til Danwatch.

Konsortium: Stammer er ikke ‘oprindelige folk’.

Der lever fire forskellige stammer i området nær søen Turkana. Men konsortiet anerkender kun én af stammerne som ‘oprindelige folk’. De tre andre stammer anerkendes ikke for oprindelige folk, og det har afgørende betydning for, hvilke rettigheder de personer har i forhold til vindmølleparken.

Kenyas regering anerkender ingen af de fire stammer som oprindelige folk.

“Projektets screeninger og vurderinger af miljø og social påvirkning (ESIA) er foretaget, og oprindelige folk er ikke blevet identificeret inden for projektets rammer”, skriver konsortiet.

Tre eksperter, som Danwatch har talt med til undersøgelsen A People in the Way of Progress, vurderer, at både konsortiet og Kenyas regering dermed omgår FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder og muligvis bryder landets forfatning.

Ifølge eksperterne bør alle fire stammer anerkendes som oprindelige folk, fordi de har levet af jorden i flere generationer. Stammerne bliver også anerkendt som oprindelige folk af ‘African Commission on Human and Peoples Rights’ i 2006.

Spørgsmålet, om stammerne skal betegnes oprindelige folk eller ej, er ligeledes en del af den igangværende retssag.

 

Er de 'oprindelige folk'?

De fire stammer El Molo, Rendille, Samburu og Turkana bor ved søen Turkana i Kenya. De opfatter sig selv som ‘oprindelige folk’ med egen kultur, religion og sprog, hvilket er kriterier for oprindelige folk ifølge internationale konventioner. Eksperter kritiserer konsortiet og regeringen i Kenya for ikke at anerkende lokalbefolkningens status som oprindelige folk.

Er de 'oprindelige folk'?

De fire stammer El Molo, Rendille, Samburu og Turkana bor ved søen Turkana i Kenya. De opfatter sig selv som ‘oprindelige folk’ med egen kultur, religion og sprog, hvilket er kriterier for oprindelige folk ifølge internationale konventioner. Eksperter kritiserer konsortiet og regeringen i Kenya for ikke at anerkende lokalbefolkningens status som oprindelige folk.

Eksperter kritiserer: Ikke konsortiets afgørelse

Birgitte Feiring, rådgiver i bæredygtig udvikling hos Institut for Menneskerettigheder, siger til Danwatch, at hun er uenig med konsortiets synspunkt angående de oprindelige folk.

“Først og fremmest er det ikke en virksomheds ansvar at afgøre, hvilke personer der er oprindelige og hvem der ikke er. I stedet har vi et system af internationalt anerkendte objektive og subjektive kriterier til det formål”, siger Birgitte Feiring og uddyber:

“De objektive kriterier er, hvorvidt et folk har en historisk tilstedeværelse i området, som går forud for dannelsen af staten, kolonien eller en erobring. Jeg tror ikke, at der er nogen, som vil betvivle, at det er tilfældet i denne sag”.

Steven Heim er enig med Birgitte Feiring og han understreger at FN’s ‘Declaration on the Rights of Indigenous Peoples’ er “meget eksplicit omkring free, prior and informed consent,” og at det gælder for vindmølleparken ved søen Turkana.

“At sige, at tre ud af fire nomade-grupper ikke er oprindelige folk, og at den fjerde gruppe ikke regnes med, fordi de lever 70 km væk, er bare ikke i orden. Jeg er enig med de forskellige eksperter, som er citeret i undersøgelsen. Det er ikke virksomhederne, der skal definere, hvem der er oprindelige folk”, siger Steven Heim.

Lake Turkana Wind Power hævder, at projektet er i overensstemmelse med de internationale retningslinjer ‘International Finance Corporation’ (IFC).  Men eksperter i både IFC, oprindelige folks rettigheder og kenyansk lovgivning udtaler til Danwatch, at det ikke er muligt, såfremt der ikke har været forudgående og informeret samtykke (FPIC).

Sikre oprindelige folks rettigheder

Ifølge FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder er det staternes ansvar at beskytte menneskerettigheder og virksomhedernes ansvar at respektere dem.

Steven Heim anerkender, at det kan være kompliceret at sikre forudgående og informeret samtykke (FPIC) fra lokalsamfundet, og at det i dette tilfælde er fejlet.

“De bliver nødt til at indse, at deres handlinger ikke var lovlige i forhold til forfatningen. Værre er, hvis retten dømmer til fordel for vindmølle-projektet, vil de stadig have mange oprindelige folk i mod sig, og det går imod menneskerettighederne at fortsætte projektet”, siger Steven Heim.

“Selv hvis det forlænger projektet, bør konsortiet forsøge at forhandle med lokalsamfundene om eksempelvis kompensation. De har en langsigtet forpligtelse til at respektere menneskerettighederne og selv hvis de vinder i retten, vinder de ikke i forhold til rettighederne af de mennesker, der er berørte”, siger Steven Heim.

Google har ikke svaret på Danwatchs anmodning om en kommentar.

Oprindelige folk

‘Oprindelige folk’ er ikke et specifikt defineret begreb. Men det har en række fælles karakteristika:

  • FN’s ‘Declaration of the Rights of Indigenous People, beskriver oprindelige folk som hovedsageligt små befolkninger i forhold til den dominerende kultur i landet.
  • De har som regel deres eget sprog og særskilte kulturelle traditioner, der stadig praktiseres.
  • De har ret til egen jord og territorium, som de er tilknyttet på mange måder.
  • Det vigtigste er, at de selv definerer sig som oprindelige folk. Selvbestemmelse er centralt.

Oprindelige folk

‘Oprindelige folk’ er ikke et specifikt defineret begreb. Men det har en række fælles karakteristika:

  • FN’s ‘Declaration of the Rights of Indigenous People, beskriver oprindelige folk som hovedsageligt små befolkninger i forhold til den dominerende kultur i landet.
  • De har som regel deres eget sprog og særskilte kulturelle traditioner, der stadig praktiseres.
  • De har ret til egen jord og territorium, som de er tilknyttet på mange måder.
  • Det vigtigste er, at de selv definerer sig som oprindelige folk. Selvbestemmelse er centralt.

]]>
https://danwatch.dk/laekket-dokument-google-investorer-dybt-bekymrede-brud-paa-menneskerettigheder-vestas-vindmoelleeventyr/feed/ 0
Video: A People in the way of Progress https://danwatch.dk/video-a-people-in-the-way-of-progress/ https://danwatch.dk/video-a-people-in-the-way-of-progress/#respond Tue, 14 Jun 2016 08:33:30 +0000 http://danwatch.dk/?p=9539

]]>
https://danwatch.dk/video-a-people-in-the-way-of-progress/feed/ 0
A people in the way of progress https://danwatch.dk/undersoegelse/a-people-in-the-way-of-progress/ Mon, 30 May 2016 12:31:30 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=9098 A people in the way of progress https://danwatch.dk/galleri/a-people-in-the-way-of-progress/ Mon, 30 May 2016 12:05:00 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=galleri&p=20829 Broken Promises https://danwatch.dk/undersoegelse/broken-promises/ Fri, 22 Jan 2016 14:31:50 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=9155