Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Thu, 15 Nov 2018 14:53:54 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 I strid med FN. Danske vanilje-importører skal vide, hvordan deres vanilje er produceret https://danwatch.dk/i-strid-med-fn-danske-vanilje-importoerer-skal-vide-hvordan-deres-vanilje-er-produceret/ https://danwatch.dk/i-strid-med-fn-danske-vanilje-importoerer-skal-vide-hvordan-deres-vanilje-er-produceret/#respond Mon, 12 Nov 2018 14:51:15 +0000 https://danwatch.dk/?p=27736 Det er langt fra godt nok, at danske vanilje-importører ikke ved, hvor deres vanilje kommer fra, og dermed hvordan den er produceret. Det konstaterer Andreas Rasche, professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS.

Danwatch har været i kontakt med danske importører af vanilje fra Madagaskar, efter at BBC for nyligt har rapporteret om samme kritisable vilkår, som Danwatch dokumenterede i 2016. Vaniljebønderne lever i dyb fattigdom, og stjålen vanilje lander på hylderne i blandt andet danske supermarkeder.

“Det er importørerne, der står med magten i forhold til at bestemme, hvem i Madagaskar, de vil købe vanilje fra. Derfor er det dem, der kan sige fra over for eksempelvis børnearbejde”, siger Andreas Rasche.

I 2016 konfronterede Danwatch selvsamme importører med dokumentation for børnearbejde, gældsslaveri og hæler-vanilje. Selvom de blev gjort bevidste om forholdene, er der stadig ingen, der kan garantere mod børnearbejde, og ikke alle ved, hvem der egentlig producerer vaniljen.

Nogle importører indvender, at det er dyrt og omfattende - men det er altså den eneste udvej. Og det er også, hvad vi kan og bør forvente af importørerne.

Andreas Rasche

Den eneste udvej

Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv har virksomheder pligt til at vide, præcis hvor deres varer kommer fra. For vanilje gælder det helt ned til hver enkelt vaniljebonde, siger Andreas Rasche:

“Det er den eneste mulighed, der er for at løse problemerne i industrien. Nogle importører indvender, at det er dyrt og omfattende – men det er altså den eneste udvej. Og det er også, hvad vi kan og bør forvente af importørerne.”

Inka Food, der i dag samarbejder med virksomheden Aust und Hachmann, svarer til Danwatch, at de forsøger at komme tyveri i industrien til livs ved at have faste samarbejdspartnere i Madagaskar. De har dog ingen kontakt til vaniljebønderne, og ved derfor ikke, om der forekommer børnearbejde og gældsslaveri i produktionen af den vanilje, de importører.

“Det er det lette svar, virksomhederne kommer med, når de siger, at de ikke har kontakt med bønderne og derfor ikke har noget ansvar for deres forhold. Men FN’s retningslinjer siger, at virksomhederne har ansvar for at kende hele leverandørkæden. Så at sige, at man aldrig har talt med bønderne, er uacceptabelt”, siger Andreas Rasche.

Vaniljen er op til folkedomstolen

På baggrund af Danwatch’s undersøgelse i 2016 kontaktede Dansukker deres leverandør, Eurovanille, som umiddelbart efter meldte sig ind i Sustainable Vanilla Initiative. Arbejdsfællesskabet er en del af Sustainable Trade Initiative, som Udviklingsminister Ulla Tørnæs i 2016 opfordrede danske virksomheder til at melde sig ind i for at komme problemerne i vanilje-industrien til livs.

Dansukker fortæller også, at de kun importerer vanilje, der er enten økologisk eller Fairtrade-mærket, og at de udelukkende samarbejder med leverandører, der er statsautoriserede. I øvrigt besøger de vaniljebønderne hver 2-3 måned.

I sidste ende er virksomhedernes opførsel op til folkedomstolen.

Andreas Rasche

Andreas Rasche påpeger, at besøg i sig selv ikke er nogen garanti mod problemerne, men tilføjer, at det er positivt, at virksomheden besøger bønderne, og at de dermed har kendskab til hele deres varekæde.

Hverken Tørsleffs eller Dr. Oetker, der begge er store importører af vanilje til Danmark, har ønsket at svare på Danwatch’s henvendelser. Urtekram er siden 2016 stoppet med at købe vanilje fra Madagaskar.

Eftersom FN’s retningslinjer ikke er lovpligtige for virksomheder at følge, er det i sidste ende op til befolkningen at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger, fortæller Andreas Rasche:

“Det er op til medier og NGO’er at gøre befolkningen opmærksomme på problemerne. Politikerne kan også sende signaler om, hvad de forventer af virksomhederne, men i sidste ende er virksomhedernes opførsel op til folkedomstolen”, siger han.

]]>
https://danwatch.dk/i-strid-med-fn-danske-vanilje-importoerer-skal-vide-hvordan-deres-vanilje-er-produceret/feed/ 0
Supermarkeder risikerer stadig at sælge stjålen vanilje https://danwatch.dk/supermarkeder-risikerer-stadig-at-saelge-stjaalen-vanilje/ https://danwatch.dk/supermarkeder-risikerer-stadig-at-saelge-stjaalen-vanilje/#respond Fri, 09 Nov 2018 09:41:55 +0000 https://danwatch.dk/?p=27712 10-årige børnearbejdere, familier i dyb fattigdom og hæler-vanilje. I 2016 dokumenterede Danwatch de dystre omstændigheder bag den vanilje, der produceres i Madagaskar og blandt andet ender i Danmark. På baggrund af Danwatch’s undersøgelse lovede supermarkederne at gå deres vanilje efter i sømmene og gøre en indsats for at forbedre vilkårene for vaniljebønder i Madagaskar.

For nyligt dokumenterede BBC, hvordan megen af den vanilje, der eksporteres fra Madagaskar, stadig er hælervarer, stjålet fra sårbare bønder uden anden indkomst.

I den anledning har Danwatch nu spurgt de danske supermarkeder, hvilke konkrete tiltag, de har gjort for at sikre sig imod den problemfyldte vanilje. Trods en række initiativer kan ingen af supermarkederne garantere, at vaniljen, der ender i danskernes indkøbskurve, er produceret under ordentlige forhold.

Supermarkederne bærer dog en del af ansvaret for at sikre etisk forsvarlige varekæder, siger Kristian Høyer Toft, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i blandt andet virksomheders ansvar.

“Det er klart, at virksomheder som eksempelvis Coop og Salling Group, der har stor dominans på det danske detailmarked for salg af vanilje, har et ansvar. De kan nemlig presse deres leverandører af vanilje til at indgå internationalt samarbejde, der kan bane vejen for løsninger”, siger han.

Det vigtige spørgsmål at stille er, om de rent faktisk tager retningslinjerne alvorligt, og om deres leverandører tager dem alvorligt

Andreas Rasche

Mere Fairtrade i Coops butikker

Alle de supermarkeder, Danwatch har kontaktet, svarer, at de siden 2016 har været i dialog med deres leverandører.

Coop, der ejer Irma, Fakta, Kvickly og SuperBrugsen, har siden 2016 haft fokus på at øge andelen af Fairtrade-mærket vanilje, og salget af den certificerede vanilje er frem til i dag steget med næsten 500%. De ønsker med efterspørgslen af certificeret vanilje at sende et signal til markedet, forklarer Anne Mette Brasen, der er CSR programleder hos Coop.

Salling Group, der ejer Netto, Føtex og Bilka, svarer, at de udover at opdatere deres etiske retningslinjer også har introduceret et nyt system til at sikre, at retningslinjerne bliver overholdt af deres leverandører. De har dog ikke ønsket at uddybe, hvordan det konkret foregår.

Coop og Salling Group svarer, at de sammen med leverandørerne har opdateret deres etiske retningslinjer for varekæden. Om det tiltag siger Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar ved CBS:

“Det er da godt, at de har opdateret deres retningslinjer, men det er ikke handlingsorienteret nok i sig selv. Når alt kommer til alt, er det jo bare et stykke papir. Det vigtige spørgsmål at stille er, om de rent faktisk tager retningslinjerne alvorligt, og om deres leverandører tager dem alvorligt.”

Coop nævner også, at de får foretaget kontrolbesøg i udvalgte dele af varekæden fra uafhængige parter. Andreas Rasche mener dog ikke, at uafhængige kontrolbesøg i sig selv er nogen garanti for, at arbejdsrettigheder bliver overholdt, da det i høj grad afhænger af, hvor pålidelige og grundige, de besøgende parter er.

Dagrofa anerkender problemerne

Dagrofa, der ejer Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb, ønskede i 2016 ikke at besvare Danwatch’s henvendelser. Det gør de dog nu. Virksomheden fortæller, at de er bevidste om problemerne i industrien og har et tæt samarbejde med deres leverandører, hvilket de mener er den bedste mulighed, man har for at sikre sig imod gældsslaveri og børnearbejde.

For at undgå at købe stjålen vanilje har kollektørerne, der køber vaniljen af bønderne, blandt andet en procedure for at sige nej, hvis de bliver tilbudt større mængder af vanilje, end en vaniljebonde realistisk set kan producere. Samarbejdet med sælgeren bliver derefter afbrudt, eftersom tilbuddet kan være et tegn på, at der er tale om hælervarer.

Dagrofa fastslår dog, at de tætte samarbejder og procedurer ikke er skudsikre garantier, og at de reelt ikke ved, om børnearbejde forekommer på plantagerne. Deres samarbejdspartnere i Madagaskar bekræfter, at der er store problemer i industrien, og de lægger vægt på, at især tyverierne er svære at komme til livs.

Der findes altså stadig vanilje på hylderne i samtlige danske supermarkeder, som muligvis er hælervarer produceret under kritisable forhold. Andreas Rasche påpeger, at supermarkederne ikke kan komme problemerne til livs alene:

“De store supermarkeder har så mange varer på hylderne, at det er umuligt for dem at vide præcis, hvor hver enkelt vare kommer fra. De er det allersidste led i varekæden. Derfor er deres hovedansvar at have et tæt samarbejde med deres leverandører og at lægge pres på dem”, siger han.

]]>
https://danwatch.dk/supermarkeder-risikerer-stadig-at-saelge-stjaalen-vanilje/feed/ 0
Tyveri af vanilje i Madagaskar truer fattige bønder https://danwatch.dk/tyveri-af-vanilje-i-madagaskar-truer-fattige-boender/ https://danwatch.dk/tyveri-af-vanilje-i-madagaskar-truer-fattige-boender/#respond Fri, 09 Nov 2018 08:23:57 +0000 https://danwatch.dk/?p=27702 Vaniljebønder i Madagaskar sidder vagt ved deres marker med macheter døgnet rundt. Tidligere afmærkede de deres vaniljestænger med stempler, men til ingen nytte, for tyveri af det dyrebare krydderi er stadig enormt udbredt. Vaniljen ender blandt andet i Europa, og tilbage står Madagaskars småbønder som de helt store tabere. Det dokumenterer BBC, efter at have besøgt vaniljeindustrien i Madagaskar i august 2018.

Det var ødelæggende for vaniljebonden Leon og hans familie, da hele sidste års høst forsvandt på et øjeblik, fortæller han til BBC:

“Jeg arbejdede i en rismark tæt ved, da de hurtigt udnyttede det. Jeg var så ked af det, at jeg græd, fordi vi mistede alt. Jeg havde ikke penge til at sende børnene i skole, og vores familie har haft det hårdt i et helt år”, siger han.

Dyrere end sølv

Næst efter safran er vanilje verdens dyreste krydderi, og i 2018 var den på et tidspunkt mere værd end sølv. I dag er prisen for ét kg vanilje næsten 3.400 kroner. Madagaskar er verdens største producent af vanilje, og tusindvis af bønder dyrker vanilje til blandt andet Danmark, der i høj grad efterspørger det eksklusive krydderi. Men vaniljebønderne lever i ekstrem fattigdom og har svært ved at skaffe tilstrækkelig føde til deres familier.

I 2016 dokumenterede Danwatch de store problemer med tyveri, samt hvordan vaniljebønder sad fast i gældsspiraler til mellemhandlere, blev underbetalt for deres vanilje og måtte lade deres børn helt ned til 10 år arbejde i vaniljeplantagerne i stedet for at gå i skole. Læs undersøgelsen her.

Når virksomheder i Danmark eller EU drager fordel af menneskerettighedskrænkelser, for eksempel fordi produkterne bliver billigere af, at der er børnearbejde, så er de medskyldige i misbruget

Andreas Rasche

Ansvar for varekæden

Da Danwatch i 2016 kontaktede supermarkeder og virksomheder, der sælger vanilje i Danmark, kunne ingen garantere, at der hverken forekom børnearbejde, gældsslaveri eller tyveri i deres varekæder.

Professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, sagde dengang, at danske virksomheder har et ansvar for at have grundigt kendskab til alle led i deres varekæde for produkter som vanilje – helt ned til vaniljebønderne på plantagerne.

Dyrt krydderi

I 2018 var vanilje mere værd en sølv i en kort periode.
For blot fem år siden var kiloprisen for vanilje 128 kr (20 dollars). Den er siden steget eksplosivt, og ligger i 2018 på 3.379 kroner (530 dollars). Da den var højere end sølv, var værdien 3.800 kroner (600 dollars).
Kilde: BBC.

Dyrt krydderi

I 2018 var vanilje mere værd en sølv i en kort periode.
For blot fem år siden var kiloprisen for vanilje 128 kr (20 dollars). Den er siden steget eksplosivt, og ligger i 2018 på 3.379 kroner (530 dollars). Da den var højere end sølv, var værdien 3.800 kroner (600 dollars).
Kilde: BBC.

Når virksomhederne har kendskab til varekæden, har de også pligt til at handle på de problemer, de ser, som eksempelvis børnearbejde eller tyveri. Hvis ikke virksomhederne forholder sig til problemerne, er de medskyldige i menneskerettighedskrænkelser:

“Når virksomheder i Danmark eller EU drager fordel af menneskerettighedskrænkelser, for eksempel fordi produkterne bliver billigere af, at der er børnearbejde, så er de medskyldige i misbruget”, sagde Andreas Rasche.

Politisk opfordring til handling

Danwatch’s undersøgelse vakte opsigt hos danske politikere. I januar 2017 indkaldte
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl til politisk samråd, hvor han bad ministre komme med bud på løsningsforslag.

På samrådet fastslog daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, at danske virksomheder har ansvar for deres leverandørkæder. De har også pligt til at adressere problematikker i henhold til internationale principper og konventioner som eksempelvis FN’s retningslinjer for menneskerettigheder.

Ifølge Andreas Rasche har danske politikere kun begrænset magt, når det kommer til at skulle forbedre forholdene i den globale vanilje-industri:

“Politikere kan signalere, at de forventer visse tiltag fra danske virksomheder. Men de kan ikke nødvendigvis regulere markedet. Produkter som vanilje krydser landegrænser, og det begrænser de politiske muligheder en del”, siger han.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs opfordrede danske virksomheder til at samarbejde med The Sustainable Trade Initiative, der har til formål at forbedre vilkårene i internationale varekæder. Initiativet har også det vanilje-fokuserede under-initiativ Sustainable Vanilla Initiative.

Christian Juhl var dog ikke tilfreds med svarene fra de to ministre. Han kaldte efterfølgende ministrenes svar for “standardsvar”, og han udtrykte ønsker om at udvikle et system, der kan sætte hårdt ind for at hjælpe virksomheder med at forbedre vilkårene.

]]>
https://danwatch.dk/tyveri-af-vanilje-i-madagaskar-truer-fattige-boender/feed/ 0
Brasiliens nye præsident kan blive en katastrofe for regnskoven https://danwatch.dk/brasiliens-nye-praesident-kan-blive-en-katastrofe-for-regnskoven/ https://danwatch.dk/brasiliens-nye-praesident-kan-blive-en-katastrofe-for-regnskoven/#respond Mon, 29 Oct 2018 10:44:18 +0000 https://danwatch.dk/?p=27663 Med en overvældende valgsejr er den stærkt højreorienterede tidligere militærkaptajn Jair Messias Bolsonaro søndag blevet valgt som Brasiliens nye præsident.

Bolsonaro har især fået international opmærksomhed for hans stærkt diskriminerende udtalelser mod kvinder, homoseksuelle og andre minoriteter, samt for at se stort på demokratiske frihedsrettigheder. Men valget af ham kan også få store konsekvenser for Brasiliens skove og dens befolkninger. Og på længere sigt kan den udvikling være særligt dårligt nyt for verdens klima, for Brasilien huser 60 procent af verdens største tropiske regnskov, Amazonas, der optager enorme mængder drivhusgasser.

Det har op til valget fået regnskovsforskere som Oliver Phillips, der er professor ved Leeds Universitet, til at kalde udsigterne til Bolsonaro præsidentskab for “dybt foruroligende.”

Skovreservater åbnes for landbrug

Danwatch har tidligere i år dokumenteret, hvordan ulovligt træ fra den brasilianske del af Amazonas blandt andet havner i danske tømmerhandler. Mens Brasilien siden midten af 2000’erne har nedbragt ulovlig skovhugst drastisk, er afskovningen taget til over de seneste par år – ikke mindst som resultat af stigende global efterspørgsel på både oksekød og soja.

Iagttagere mener nu, at Bolsonaro vil få den udvikling til at accelerere. Den nyvalgte præsident har blandt andet luftet ideen om at nedlægge Miljøministeriet for at lægge det ind under Landbrugsministeriet, og miljøforkæmpere frygter derfor, at regnskoven vil blive åbnet op for en langt større grad af både skovhugst, minedrift og landbrug.

Bolsonaro har længe støttet, at de skovreservater, der er forbehold Brasiliens oprindelige befolkninger, nu skal åbnes op for landbrug og andre kommercielle aktiviteter.

”Hvor de oprindelige folks land er, ligger der rigdomme under jorden,” har han tidligere udtalt til New York Times.

Hans præsidentskab vækker nu bekymring blandt Brasiliens mange oprindelige folk.

“Bolsonaro har allerede sagt, at den føderale regering ikke længere skal støtte oprindelige folks rettigheder, såsom retten til land. Vi er meget bange. Jeg frygter for mit eget liv,” siger Dinamam Tuxá, national koordinator for Brasiliens Forening for Oprindelige Folk til mediet Climate Home News.

Dropper måske Paris-aftalen

Skønt Brasilien er blevet kritiseret for et stadig mindre engagement på miljøområdet over de seneste år, har det længe været set som et foregangsland inden for bekæmpelse af klimakrisen. Med Bolsonaro som præsident, ser det renommé ud til at få dødsstødet: Den tidligere militærkaptajn har ifølge Reuters foreslået at nedsætte straffene for miljøforseelser, og han har åbent talt om at trække Brasilien ud af Paris-aftalen.

”En sejr til Bolsonaro vil uden tvivl betyde, at Brasilien mister sit lederskab på den globale klimadagsorden,” sagde Carlos Rittl, generalsekretær i den brasilianske miljøorganisation Climate Observatory til New York Times, før søndagens valg.

”Det vil være en enorm hindring for de internationale indsatser for at bekæmpe global opvarmning.”

]]>
https://danwatch.dk/brasiliens-nye-praesident-kan-blive-en-katastrofe-for-regnskoven/feed/ 0
Fra 2020 skal det være slut med antibiotika til raske rejer i Vietnam https://danwatch.dk/fra-2020-skal-det-vaere-slut-med-antibiotika-til-raske-rejer-i-vietnam/ https://danwatch.dk/fra-2020-skal-det-vaere-slut-med-antibiotika-til-raske-rejer-i-vietnam/#respond Tue, 23 Oct 2018 15:56:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=27636 Fra 2020 forventer den danske Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), at Vietnam forbyder at bruge antibiotika i landbrugsproduktion til både raske og syge dyr, herunder altså også ved opdræt af rejer.

Det proklamerede Fødevareministeren, da han sammen med Udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), tirsdag var indkaldt til samråd om Vietnams rejeproduktion. Samrådet handlede om, hvad ministrene vil gøre for at undgå, at fødevarerester med antibiotikarester havner på danske spiseborde. Og hvordan de vil sikre, at fabriksansatte arbejder under forsvarlige forhold.

Begge dele tager direkte udgangspunkt i en artikelserie Danwatch i september bragte om Vietnams rejeindustri, der blandt andet eksporterer varer til Danmark.  Undersøgelsen dokumenterede, at rejer i Vietnams rejeindustri bliver fodret præventivt med antibiotika, det vil sige uanset om de er syge eller raske, og at fabriksarbejdere på rejefabrikker arbejder så længe og bliver påvirket af blandt andet klorindampe i en grad, så de bliver syge.

Christian Juhl (EL) havde indkaldt til samrådet og stillede spørgsmål flankeret af Bjarne Laustsen (S).

Antibiotikarester er skadelige

Meldingen om at forbyde det præventive forbrug af antibiotika er særligt interessant, fordi en tungtvejende del af Danwatch’s research netop fokuserede på, at det ikke kun er skadeligt for befolkningen, hvis Fødevaremyndighederne finder antibiotikarester i rejer, der er over de fastsatte grænseværdier. Forbrugere kan også reagere overfølsomt ved antibiotikarester under grænseværdierne – og i yderste tilfælde få anafylaktisk chok. Desuden øger  det antibiotikaresistens, så den type antibiotika, i yderste konsekvens, ikke længere virker.

“Det vil kunne føre til stigende behandlingsvanskeligheder”, sagde Hans Jørn Kolmos, overlæge i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet i september til Danwatch om selv en lav forekomst af antibiotikarester i rejer.

“Jo mere resistens, jo vanskeligere bliver infektionerne at behandle, jo flere mennesker dør af det. Det er jo det meget elementære regnestykke”, sagde han.

Jeg har tillid til, at vi som forbrugere i Danmark kan sætte os til spisebordet i forvisning om, at såvel danske som importerede rejer og andre animalske fødevarer, er sikre at spise

Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen

Fødevareminister: Tillid til sikre fødevarer

Meldingen fra Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om at bremse det præventive antibiotikaforbrug kommer efter Fødevarestyrelsen i september var i Vietnam for, ifølge ministeren, at hjælpe myndighederne med at lave regler om receptpligt for lægemidler til dyresygdomme.

En stor del af Vietnams rejeproduktion har ifølge Danwatch’s dokumentation et lemfældigt og ukontrolleret brug af antibiotika, men en receptpligt vil højst sandsynligt hjælpe til at dæmme op for et overforbrug.

Fødevareministeren mener ikke, at der derudover er grund til at bekymre sig om de rejer, der i øjeblikket findes i de danske kølediske.

“Jeg har tillid til, at vi som forbrugere i Danmark kan sætte os til spisebordet i forvisning om, at såvel danske som importerede rejer og andre animalske fødevarer, er sikre at spise”, sagde Jakob Ellemann-Jensen med udgangspunkt i, at danske fødevaremyndigheder ikke har fundet antibiotikarester over grænseværdierne i de første ni måneder af 2018.

Frihandelsaftale er vejen frem

Udenrigsminister Anders Samuelsen fokuserede på, at en stærk og bestemt handelspolitik hjælper til at løse problemerne med vietnamesiske arbejderes kummerlige forhold på rejefabrikker. Han fremhævede en frihandelsaftale, som EU har forhandlet med Vietnam. Aftalen mangler endelige underskrifter, men forhandlingerne blev afsluttet tidligere i år.

Aftalen stiller ifølge ministeren specifikke krav til de fem kernekonventioner fra ILO, som Vietnam allerede har ratificeret, samt de tre som de endnu ikke har ratificeret. Med aftalen forpligter Vietnam sig ifølge ministeren også til effektivt at håndhæve national arbejdsmarkedslovgivning.

Om selve problematikken med import af rejer fra Vietnam, sagde Anders Samuelsen:

“Vi skal ikke forbyde salg af vietnamesiske rejer på grund på grund af de udfordringer, som Danwatch beskriver. Det vil blot skræmme de arbejdere, som gerne vil sikre bedre vilkår. I stedet skal vi lave moderne rammer for sammenhængen. Vi skal give de økonomiske importører incitamenter til at forbedre produktionsvilkårene og til at efterleve arbejdsmarkedsstandarder”.

]]>
https://danwatch.dk/fra-2020-skal-det-vaere-slut-med-antibiotika-til-raske-rejer-i-vietnam/feed/ 0
Store naturødelæggelser bag dansk sojaimport fra Sydamerika https://danwatch.dk/store-naturoedelaeggelser-bag-dansk-sojaimport-fra-sydamerika/ https://danwatch.dk/store-naturoedelaeggelser-bag-dansk-sojaimport-fra-sydamerika/#respond Tue, 02 Oct 2018 10:30:30 +0000 https://danwatch.dk/?p=27571 Ulovlig afskovning og afbrændinger i Argentina og Paraguay har ført til enorme ødelæggelser af naturlige økosystemer og dyreliv, hvilket ikke mindst går ud over lokalbefolkningen.

Det er en af konklusionerne i en ny omfattende rapport fra miljøorganisationen Verdens Skove lavet i samarbejde med den britiske NGO, Mighty Earth. Formålet med afskovningen er at etablere flere sojamarker for at efterkomme en enorm efterspørgsel på soja til især kødproduktion rundt om i verden. Og både afskovningen og de efterfølgende sojamarker, hvor der bliver sprøjtet med pesticider, er problematiske.

Om rapporten

Den britiske NGO Mighty Earth rejste i samarbejde med Regnskogsfondet i Norge og Fern i Belgien til Sydamerika for at undersøge forholdene indenfor sojaproduktion.

Om rapporten

Den britiske NGO Mighty Earth rejste i samarbejde med Regnskogsfondet i Norge og Fern i Belgien til Sydamerika for at undersøge forholdene indenfor sojaproduktion.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark i alt 1,6 mio. tons soja i 2017, hvoraf hovedparten kommer fra Argentina. Næsten det hele bliver brugt til dyrefoder i landbrugsproduktionen, viser rapportdelen fra Verdens Skove, der har etableret den danske del af varekæden.

Krise kunne undgås

Mighty Earth, der har været på feltrejse i Sydamerika, har døbt deres rapport “Den undgåelige krise”, fordi det netop er muligt at undgå afskovningen. Holdet besøgte soja-plantager fordelt på 4.200 km af Argentina og Paraguay’s Gran Chaco økosystemer. De kan dokumentere omfattende ødelæggelser og også ulovlig skovhugst.

Mighty Earth skriver derudover:

“Der er mere end 650 millioner hektar af tidligere ryddet land spredt over Latinamerika alene, hvor soja kan dyrkes og kvæg kan opdrættes uden at true de lokale økosystemer. Selvom ikke alt dette devaluerede land er tilgængeligt til at dyrke landbrugsvarer, kan selv en lille procentdel imødekomme fremtidens planlagte udvidede sojaproduktion”, skriver rapporten blandt andet.

Problemet er, at en masse af de her områder, som havde en fantastisk høj biodiversitet er ved at blive smadret. Og indianerne som havde ret til det område bliver marginaliserede og trængt mere og mere op i en krog.

Søren Hvalkof, Miljø-antropolog

Langt mest bliver brugt til dyrefoder

Det meste af sojaen, omtrent 75 pct. af verdens samlede sojaproduktion, bliver brugt til dyrefoder og dermed til kødproduktion. Rapporten lister tal fra OECD, der estimerer at de europæiske forbrugere i gennemsnit spiste 32 kg grisekød, 24 kg. kylling og 11 kg. oksekød pr. person i 2016. Det er en efterspørgsel, der går ud over lokalbefolkningen.

Søren Hvalkof er miljø-antropolog og har i over fyrre år arbejdet med lokalbefolkningers rettigheder i Sydamerika. Han er for nylig vendt hjem fra feltarbejde i Gran Chaco-regionen – et tørt, lavlandsområde, som er særligt hårdt ramt af den afskovning som bliver beskrevet i rapporten.

“Problemet er, at en masse af de her områder, som havde en fantastisk høj biodiversitet er ved at blive smadret. Og indianerne som havde ret til det område bliver marginaliserede og trængt mere og mere op i en krog”, siger han.

Ifølge Søren Hvalkof er problemet netop, at der er mange penge at tjene på, at dyrke soja. Dermed bliver andre hensyn tvunget i baggrunden.

“Indianerne og deres jord er truet. De bliver presset længere og længere ud, de slås dagligt for deres rettigheder, og de lever i yderste fattigdom”, siger han.

LÆS Mighty Earths rapport “The Avoidable Crisis”

]]>
https://danwatch.dk/store-naturoedelaeggelser-bag-dansk-sojaimport-fra-sydamerika/feed/ 0
Efter Danwatch-undersøgelse: Ministre indkaldes til samråd om antibiotika i rejer til Danmark https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-ministre-indkaldes-til-samraad-om-antibiotika-i-rejer-til-danmark/ https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-ministre-indkaldes-til-samraad-om-antibiotika-i-rejer-til-danmark/#respond Fri, 21 Sep 2018 08:37:49 +0000 https://danwatch.dk/?p=27449 Hvordan kan det fremover undgås, at der findes antibiotika i rejer, der sælges i danske supermarkeder?
Sådan lyder et af spørgsmålene til miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), og udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA).

De to ministre er indkaldt til samråd på baggrund af Danwatch’s undersøgelse af vietnamesiske kæmperejer, der blev bragt i september. Undersøgelsen viste, at rejerne produceres under kritisable arbejdsforhold, samt at de indeholder antibiotikarester.
Det er Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten og medlem af folketinget, der har indkaldt ministrene.

Christian Juhl kalder det “ganske uacceptabelt”, at danske supermarkeder forhandler kæmperejerne fra Vietnam, og på sin hjemmeside skriver han, at “det er på tide, at regeringen stiller sig mere kritisk over for arbejds- og produktionsforhold bag varer, der importeres til Danmark”.

Christian Juhl vil også spørge de ansvarlige ministre, hvordan det fremover sikres, at arbejdere, der producerer fødevarer til det danske marked, arbejder under forsvarlige forhold.

En dato for samrådet er endnu ikke fastlagt.

Læs mere om reje-undersøgelsen her.

]]>
https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-ministre-indkaldes-til-samraad-om-antibiotika-i-rejer-til-danmark/feed/ 0
Rejens rejse fra Vietnam til danske supermarkeder https://danwatch.dk/undersoegelse/rejens-rejse-fra-vietnam-til-danske-supermarkeder/ Thu, 13 Sep 2018 09:50:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26560
En Danwatch-undersøgelse
Danskerne køber i stadig stigende grad rejer fra Vietnam. Sidste år importerede Danmark omtrent 2500 tons rejer fra Vietnam. Få overblik over processen fra larven udklækkes i Vietnam til den ender i køledisken i danske supermarkeder.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med DR P1 Orientering
Danskerne køber i stadig stigende grad rejer fra Vietnam. Sidste år importerede Danmark omtrent 2500 tons rejer fra Vietnam. Få overblik over processen fra larven udklækkes i Vietnam til den ender i køledisken i danske supermarkeder.
Rejernes rugeri

Første fase i rejens liv er larve-stadiet. Klækkerierne spænder fra små dambrug til store produktioner, der fører tættere kontrol med processen. Vandet bliver filtreret og udskiftet, men også desinficeret ved at bruge forskellige kemikalier som eksempelvis klor.

Foto: Jim Welsh, Wikipedia
Rejernes rugeri
Farmene

Herefter transporteres larverne til farmene. Næsten 90 procent af de rejer, der  eksporteres fra Vietnam er White Legged (Vannamei-rejer, der tager 3-4 måneder) eller Black Tiger (Monodon-rejer, der tager 6 måneder). Dammene kan være mindre, lokale familiefarme eller større produktionsdambrug. De landmænd, som Danwatch besøgte, havde imellem 2-8 damme hver.

Farmene
Mellemmænd

De større steder har typisk faste forbindelser, men små rejefarmere får jævnligt besøg af forskellige mellemmænd. Det er alt fra dyrlæger til repræsentanter fra medicinalfirmaer. Nogle kommer for at sælge foder, andre for at rådgive eller se til dammens tilstand. De rådgiver om, hvordan rejefarmerne skal rense dammene og behandle rejerne, og det er her de kan foreslå at bruge forskellige typer antibiotika.

Mellemmænd
Fabrikkerne

Mellemmændene formidler kontakten til fabrikkerne, der køber rejerne for at pille, koge, stege, frittere eller på anden måde tilberede dem. En stor del af rejerne bliver pakket rå. Alle rejer, der bliver eksporteret ud af Vietnam kommer på frost.

Fabrikkerne
Eksport fra Vietnam

Den vietnamesiske rejeindustris brancheforening, VASEP, har regnet ud, at Vietnam samlet eksporterede for knap 24 milliarder kroner i 2017 frem til november. Det er en vækst på knap 22 procent sammenlignet med hele 2016. Alene eksporten til EU lå på knap 5 milliarder kroner.

Eksport fra Vietnam
Importører

En række større importører i Danmark leverer til forskellige købere. Det kan være supermarkeder, grossister, foodservice eller andre indkøbere. En del af rejerne bliver eksporteret videre til andre steder i verden. Det er virksomheder som Nordic Seafood, Planets Pride, Crown Seafood, Lauge Food Selection, Seamaid, Sepio, World Seafood og Butler’s Choice.

En stor del af rejerne bliver solgt i supermarkederne. Rema 1000 (Reitangruppen) importerede eksempelvis knap 70 tons, mens Coop importerede næsten 50 tons rejer fra Vietnam i 2017.

Importører
I dit supermarked og på dit spisested

Alle større supermarkeds-
kæder i Danmark sælger rejer fra Vietnam. De pakkede rejer bliver eksempelvis solgt som Irmas kæmperejer til 41,75 kr for 150 gram eller online som Vannameirejer (kogt) – Mit Køkken i Nemlig.com til 59,95 for 250 gram.

Spisesteder som sushikæden, Stick’n’Sushi, vurderer, at knap en fjerdedel af deres rejer stammer fra opdræt i Vietnam.

I dit supermarked og på dit spisested
]]>
Sådan dokumenterede vi forholdene i Vietnams rejeindustri https://danwatch.dk/undersoegelse/saadan-dokumenterede-vi-forholdene-i-vietnams-rejeindustri/ Thu, 13 Sep 2018 09:48:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26910

En tolk (i midten) oversætter spørgsmål og svar, mens rejearbejderen Ngoc Anh bliver interviewet af Christian Erin-Madsen. 

Sådan dokumenterede vi forholdene i Vietnams rejeindustri

En Danwatch-undersøgelse
Over 4,5 måneder har Danwatch interviewet kilder og researchet de rejer, der bliver sendt fra Vietnam til Danmark. En afgørende del af researchen var en feltrejse til Mekong-deltaet, hvor vi interviewede arbejdere på rejefabrikker og rejefarmere. Her er vores metode.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Foto: Hoang Nguyen

Redaktør:

I samarbejde med P1 Orientering
Over 4,5 måneder har Danwatch interviewet kilder og researchet de rejer, der bliver sendt fra Vietnam til Danmark. En afgørende del af researchen var en feltrejse til Mekong-deltaet, hvor vi interviewede arbejdere på rejefabrikker og rejefarmere. Her er vores metode.

Disse danske supermarkeder sælger rejer fra Vietnam

Disse supermarkedskæder sælger alle rejer fra de fabrikker, som Danwatch har interviewet arbejdere fra.

  • Coop: Superbrugsen, Dagli’brugsen, Kvickly, Irma
  • Dansk Supermarked: Bilka, Føtex, Netto
  • Dagrofa: Meny, Spar, MinKøbmand, LetKøb
  • Reitangruppen: Rema1000
  • Aldi
  • Lidl
  • Nemlig.com

Vietnam er storeksportør af rejer, og Danmark er blandt de lande, der i stigende grad importerer rejerne.

Undersøgelsen sigtede mod at undersøge en boomende industri, hvor EU i 2017 for første gang overhalede USA, som Vietnams vigtigste eksportmarked for fisk og skaldyr.

Forskellige rapporter har tidligere beskrevet produktionen og rejearbejderes levevilkår i rejeproducerende lande som Thailand og Ecuador, men Vietnam har ikke været dækket i samme grad – også selvom der findes mange udviklingsprojekter i landet drevet af organisationer som Oxfam, SNV og WWF.

Derfor satte vi os for at undersøge landet nærmere.

Fik testet 13 pakker

Første skridt var oplagt: At gå i supermarkedet og samle frosne pakker med rejer op fra køledisken for at se nærmere på, hvad det handler om.

Vi købte 13 forskellige pakker frosne rejer i 11 supermarkeder, tog billeder af hver enkelte pakke på for- og bagside og sendte pakkerne til tjek for indhold af antibiotika hos Fødevarestyrelsen.

Derefter sendte vi i marts og april rundspørger til alle større danske supermarkeder og danske rejeimportører. De fik ti spørgsmål hver, der handlede om, hvor meget de importerer, og hvad de har af systemer til at sikre, at det foregår på en forsvarlig og bæredygtig måde.

Rundspørgen viste, at rejer er en populær importvare, og at alle i større eller mindre grad har taget forholdsregler, der skal sikre, at produktionen foregår forsvarligt. Vi kunne også se at størstedelen af rejerne bliver importeret fra fabrikker i Mekong-deltaet i det sydlige Vietnam.

Nummerplade på pakkerne

Supermarkeder og importører var i en vis grad behjælpelige med at oplyse, hvilke fabrikker de importerer rejerne fra, men den tunge information, der virkelig forbandt fabrikker og supermarkeder kom fra selve rejepakkerne.

Hver pakke har et såkaldt “approval number” trykt bagpå. Det er et krav for at varen kan importeres i EU og er en slags nummerplade, der forbinder varen til en specifik fabrik i Vietnam.

Næste skridt var talrige baggrundsinterviews for at blive klogere på, hvilke damme der leverer til de fabrikker, vi havde kig på. Vi fandt ud af, at rejefarmerne og deres dambrug delte sig i tre.

Der var damme, der er ejet af fabrikkerne (typisk større anlæg), damme, der har faste aftaler med fabrikkerne, men hvor de er selvejende, og damme, der sælger deres rejer helt freelance (typisk mindre damme).

Langsomt men sikkert var det på den måde muligt at kortlægge rejens rejse fra fabrikkerne til Danmark.

Ingen adgang til fabrikker

Vi lokaliserede nu en række af de fabrikker i Mekong-deltaet, som leverede til mest eller var forbundet til flest importører og supermarkeder Danmark. Derefter fandt vi frem til nogle områder med rejedambrug, hvor alt pegede på, at de pågældende fabrikker i alt fald fik en del af deres rejer fra.

Vi tog derefter til Vietnam med det hovedformål at komme i tale med så mange som muligt inden for den tidsramme, vi havde.

Danwatch ville også gerne have besøgt fabrikkerne, men kunne ikke få adgang. Derfor har vi i stedet talt med arbejderne i sikre omgivelser væk fra fabrikkerne. Landmændene besøgte vi ude ved farmene, hvor de bor.

2,5 timers interview med insiderkilde

En afgørende del af researchen var et 2,5 timers interview med en insiderkilde, der er en del af ledelsen på en af de større rejefabrikker i Mekong-deltaet, der eksporterer rejer til Danmark. Det interview gav dels viden til historierne, men blev også brugt til at eftertjekke de udtalelser, vi allerede havde fået hjem. Hvordan så der med andre ord ud på indersiden af en af fabrikkerne? Vi har sløret kildens identitet i historierne af hensyn til vedkommendes sikkerhed.

Viden fra disse interviews, kombineret med videnskabelige rapporter, research og talrige andre interviews brugte vi herefter til at konfrontere de involverede parter.

Fabriksnavnene

Flere importører og supermarkeder bad om at få oplyst de specifikke fabrikker, som er involveret i Danwatch undersøgelse.

Det indvilgede Danwatch i at oplyse, hvis de samtidig tog højde for at beskytte identiteten på de arbejdere, der har medvirket i Danwatch’s historier. Dette ved ikke at forbinde Danwatch’s interviews og fund direkte til specifikke fabrikker.

Flere ville gerne bidrage til det, men ikke alle. Vi ville gerne have hørt fra Nordic Seafood, der er en af de førende danske importører af kæmperejer, men de ville ikke svare os uden at kende fabrikkernes navne.

Danwatch har interviewet flere fabriksarbejdere og rejefarmere end dem, der medvirker i historierne.

Danwatch udsendte, Christian Erin-Madsen, samler op på pointerne fra et interview sammen med rejsens tolk.
]]>
Eksperter: Antibiotika i rejepakker truer danskernes sundhed https://danwatch.dk/undersoegelse/eksperter-antibiotikarester-i-vietnamesiske-rejepakker-truer-danskernes-sundhed/ Thu, 13 Sep 2018 09:44:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26843
En Danwatch-undersøgelse

Eksperter: Antibiotika i rejepakker truer danskernes sundhed

En Danwatch-undersøgelse
Forbruget af antibiotika i vietnamesiske rejelandbrug skubber til resistensudvikling i Danmark og præsenterer en risiko for overfølsomhedsreaktioner, lyder kritikken fra eksperter. En test af 13 rejepakker dokumenterer, at antibiotikarester også findes i kæmperejer i danske supermarkeder.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Foto: Hoang Nguyen

Redaktør:

I samarbejde med P1 Orientering
Forbruget af antibiotika i vietnamesiske rejelandbrug skubber til resistensudvikling i Danmark og præsenterer en risiko for overfølsomhedsreaktioner, lyder kritikken fra eksperter. En test af 13 rejepakker dokumenterer, at antibiotikarester også findes i kæmperejer i danske supermarkeder.

Det ukontrollerede forbrug af antibiotika i Vietnams rejedamme, som Danwatch har beskrevet, har også betydning for danskernes sundhed.

Det mener en række professorer, Danwatch har talt med. De er enige om, at der ikke bør tages for let på antibiotikarester i rejer, fordi det kan føre til, at resistente bakterier bliver spredt og fordi danskere kan blive overfølsomme overfor antibiotika.

“Det vil kunne føre til stigende behandlings-
vanskeligheder. Jo mere resistens, jo vanskeligere bliver infektionerne at behandle, jo flere mennesker dør af det. Det er jo det meget elementære regnestykke”, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge, dr.med i klinisk Mikrobiologi på SDU.

Han mener, det er afgørende at begrænse antibiotikaforbruget kraftigt, hvis ikke bremse det helt. Det gælder også, selvom det kun er små mængder, der ender i hver enkelt reje.

Antibiotika i knap hver ottende prøve

Danwatch har ikke kunnet skaffe data, der giver et samlet overblik over hverken antibiotikaforbruget i Vietnams rejer eller de antibiotikarester, der ender i rejerne, men en test af i alt 13 forskellige pakker frosne rejer fortæller, at antibiotikarester ender i Danmark. 

Pakkerne, der var produceret i Vietnam, blev købt i danske supermarkeder og resultatet viste, at selvom ingen pakker havde antibiotikarester over Fødevarestyrelsens grænseværdi, havde tre pakker rester af fire forskellige typer bredspektret antibiotika.

Det er ikke tre tilfældige fund. 

Fødevarestyrelsen har i 2016-17 fundet antibiotikarester i 15 ud af de i alt 118 stikprøver, der blev taget af rejer importeret fra Vietnam. I alt indeholdt knap hver ottende prøve altså antibiotikarester. Det viser en aktindsigt Danwatch har fået.

Niels Frimodt-Møller, der er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet i København, mener det er problematisk. Han arbejder til daglig med resistensproblematikker.

“Man skal kunne bruge antibiotika til at bekæmpe sygdom, men I de her rejefarme hælder de det ned til samtlige rejer. Det svarer til at have et barn med mellemørebetændelse og så får alle i klassen penicillin”, siger Niels Frimodt-Møller.

Noget galt med produktionen

Danwatch har også talt med kilder, der fremhæver, at der er er tale om små mængder og at det kun er de små landbrug, der har problemer med at styre forbruget. Derfor, mener de, er det useriøst at råbe op om antibiotikaforbruget i Vietnam.

Frank Møller Aarestrup er professor og forskningsgruppeleder i Genetisk Epidemiologi på Danmarks Tekniske Universitet. Det undrer ikke ham at spørgsmålet om resistens giver anledning til debat.

“Ja, det er et problem, men er det et stort problem? Definer stort”? spørger han og uddyber:

“Det grundlæggende her er vel, at der i Sydøstasien og i rejeindustrien er et system, der løbende er afhængig af at få tilført antibiotika. Jamen så er der noget galt med produktionen. Og det bør man vel kigge på”?

%
af landmændene gav deres rejer antibiotika i de første tre måneder af rejernes liv for at bekæmpe sygdomme.
Kilde: En rundspørge foretaget i 2015-2016 af den vietnamesiske regerings afdeling for dyresundhed blandt 218 rejefarmere i provinsen Bac Lieu.

Overfølsomhed er også en risiko

Der er overordnet to problemer ved antibiotikarester i vores madvarer, fremhæver Niels Frimodt-Møller og Hans Jørn Kolmos i forening. Det ene er den nævnte resistens. Det andet er, at folk uforvarende kan komme til at indtage antibiotikarester, de er overfølsomme overfor.

“Man kan udvikle allergi og overfølsomhed over for de pågældende stoffer – det gælder også antibiotika. Det er særligt uheldigt ved antibiotika, for så kan du ikke bruge de stoffer overfor de patienter i fremtiden”, siger Niels Frimodt-Møller.

Det kan også føre til anafylaktisk chok, supplerer Hans Jørn Kolmos. Det er en teoretisk og yderst sjælden risiko, men den findes, og er ikke noget man bør tage for let på.

“Der er en risiko for at få anafylaktisk chok. Den er sjælden, lidt ligesom at blive ramt af et lyn eller en sten fra en motorvejsbro, men det er ikke det samme som, at vi ikke gør noget ved det”, siger han og pointerer:

“Selvfølgelig er det sjældne fænomener, men vi ved jo ikke, om der også findes en gråzone af symptomer, som vi ikke rigtig tilskriver det her, men som alligevel kan tilskrives antibiotikarester”.

Han mener ikke, det giver mening at tale om grænseværdier, for der er ikke nogen nedre grænse for, hvilken mængde der kan give anafylaktisk chok, påpeger han.

Antibiotikaresistente bakterier dræber

Problemer med antibiotikaresistens er allerede tydeligt til stede rundt om i verden, fortæller professor Michael Gilmore, der er specialist i mikrobiologi og immunologi på Harvard Universitet.

Mange års overforbrug af antibiotika har gjort, at selv simple bakterieinfektioner med tiden ikke længere kan behandles med antibiotika.

“Rundt om i verden dør omtrent fire mennesker hvert minut af infektioner, som plejede at være mulige at behandle, men som ikke længere er. I 2050 kan det vokse til tusinder”, siger han og understreger, at sager som overforbrug af antibiotika i rejeproduktion er med til at skubbe til den problematik.

Niels Frimodt-Møller fremhæver, at særligt børn dør af multiresistente bakterier i mindre udviklede lande, hvor der er dårlig hygiejne, renlighed og ringe kontrol med sundhedsvæsenet.

“Det er et kæmpe problem, og det vil ramme de lande med højere dødelighed først. Frygten er, at det breder sig”, siger han.

Han har været med til at lave en undersøgelse i Ghana, hvor urin fra 200 ghanesere blev undersøgt. Ingen af dem havde taget antibiotika de sidste 14 dage, men alligevel havde 7 ud af 10 antibiotika i urinen.

”Det måtte for en dels vedkommende stamme fra fødevarer som f.eks. kyllingekød, hvor der tidligere var fundet tetracyklin i både lokalt produceret og importeret kød”, siger Niels Frimodt-Møller.

Jeg ville ikke drømme om at sætte mine tænder i fødevarer, som indeholder antibiotikarester. Det er fuldstændig klart og præcist, og jeg kan ikke se nogen grund til at nogen mennesker skulle gøre det.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på SDU Tweet

Resistensudvikling går hurtigt

Selvom der bliver udviklet nye behandlingsmetoder, går resistensudviklingen ifølge Niels Frimodt-Møller langt hurtigere.

“Resistensudvikling buldrer frem i Sydeuropa, Afrika og Asien. Og den har overhalet frembringelsen af ny antibiotika. I Indien, Kina og Afrika har der været slemme eksempler. Det hele handler om, at de ikke har styr på antibiotikaforbruget. Det er det, vi har været gode til i de nordiske lande, men det kræver en indviklet struktur af sundhedsvæsen med alt fra praktiserende læger, der overholder en receptpligt til et velstruktureret apotekervæsen, der gør, som der bliver sagt”, siger Niels Frimodt-Møller.

Hans Jørn Kolmos har igennem flere år taget aktivt del i debatten om, hvilken betydning uønskede antibiotikarester kan få for mennesker.

I den danske griseproduktion har der igennem mange år, ifølge Hans Jørn Kolmos, været et kraftigt overforbrug af bredspektret antibiotika, fordi grisene er blevet flokmedicinerede – altså at alle, også de raske grise, har fået antibiotika. Selvom der er taget initiativer til at begrænse, at hele flokken bliver medicineret, forekommer det ifølge Hans Jørn Kolmos stadig.

Den fremgangsmåde har øget risikoen for resistensudvikling kraftigt, og i dag kæmper et flertal af danske grisebesætninger med den resistente bakterie MRSA, som allerede er et problem for mennesker, fordi den kan smitte fra grise til mennesker og kan være farlig for særligt ældre og svagelige mennesker.

Samme fare ved rejer

Ifølge Hans Jørn Kolmos er det præcis den samme fare, der er ved at have en rejeproduktion, hvor antibiotika er så udbredt. Danwatch har fremlagt egne fund og forskningsrapporter om antibiotikaforbrug i Vietnams rejeproduktion for ham.

“Det er en fuldstændig rystende omgang med antibiotika, og jeg kan love dig for, at de mennesker, der bliver bragt i tæt kontakt med det miljø, hvor man bruger disse mange antibiotika til fødevareproduktion, de får også fødevareproduktionens resistente bakterier”, siger han.

Det betyder ikke, at han ikke kan forstå at antibiotika bliver brugt i behandlingen af syge dyr, men det er afgørende med en tilbageholdelsestid, så der ikke er antibiotikarester tilbage i det kød, der bliver serveret til forbrugere, fremhæver han.

“I Danmark kan vi jo faktisk finde ud af at gøre det, så det må man altså også finde ud af andre steder”.

For ham er konklusionen enkel:

“Jeg ville ikke drømme om at sætte mine tænder i fødevarer, som indeholder antibiotikarester. Det er fuldstændig klart og præcist, og jeg kan ikke se nogen grund til at nogen mennesker skulle gøre det”.

En rejefarmer tjekker sine rejelarver på sin farm i Mekong-deltaet, mens sønnen ser til.

Tager 40 stikprøver om året

Fødevarestyrelsen lægger sine grænseværdier op ad internationale standarder, som EU’s lægemiddelagentur EMA har fastsat ud fra, at antibiotika ikke skal forbydes overordnet i produktionen.

Helene Rugbjerg, der er specialist i veterinær og folkesundhed i Fødevarestyrelsen fortæller, at der er planlagt 40 stikprøver af importerede krebsdyr i 2018, som omfatter både rejer og andre krebsdyr. Ifølge Helene Rugbjerg har alle tests siden 1. januar 2017 udelukkende været rejer.

Det antal blev hævet en smule for nogle år siden, fordi der i en periode var flere positive fund, og siden har tallet ligget omtrent i det leje.

“Der har været fundet rester af lægemidler i 2014, så vi er opmærksomme på det. Derfor tager vi en del prøver af akvakultur fra Sydøstasien”, siger Helene Rugbjerg.

Supermarkeder beklager

De tre rejepakker, der indeholdt antibiotikarester blev forhandlet af supermarkederne Coop, Dagrofa og nemlig.com.

Coop og Dagrofa beklager fundene og understreger, at rejeproduktionen ikke bør bidrage til verdens resistensproblemer, men slår fast, at de mængder, der blev fundet er et godt stykke under grænseværdierne.

“At anvendelsen af antibiotika er et problem og kan være medvirkende til resistensproblemer, er naturligvis noget vi i Dagrofa er bekymrede for, og derfor er det en problematik man skal tage meget alvorligt, i såvel rejeproduktion som i anden animalsk produktion, eksempelvis den danske svineproduktion”, siger Mogens Werge, businesspartner for CSR i Dagrofa.

Coop understreger, at prøven viste et meget lavt indhold af antibiotika. De har sidenhen lavet 19 tests af andre rejepakker, der inkluderer det samme batch, hvori Danwatch fandt antibiotikarester.

“Vi har foretaget 19 opfølgende prøveudtag med analog testmetode, som anvendt af Danwatch. Alle 19 prøver var negative. Det har dermed ikke været muligt at eftervise de resultater, som Danwatch fremlægger i undersøgelsen”, skriver Signe Frese, CSR-chef, Coop, til Danwatch.

Stoppede samarbejdet

Nemlig.com oplyser, at de besluttede at stoppe samarbejdet med leverandøren i begyndelsen af sommeren (Danwatch indkøb og test blev lavet i foråret 2018). Dermed fører de ikke længere varen i deres sortiment og ser ingen grund til at følge yderligere op.

Crown Seafood, der distribuerede pakken til nemlig.com tilføjer,at de alligevel med udgangspunkt i Danwatch’s undersøgelse vil “indskærpe over for vore leverandører, at der arbejdes på at nedsætte forbruget af antibiotika i rejeproduktion hos farmerne”.

I slutningen af august lancerede Salling Group et initiativ, hvor de garanterer antibiotikafrit kød inden for en anden fødevaregruppe. Fremover kan forbrugerne købe grisekød fra antibiotikafrit opdræt i Netto-butikker.

“Det gør man jo ikke for de blå øjnes skyld, det gør man jo fordi man langsomt og sikkert er ved at erkende, at det her kan godt udgøre et problem, og oplyste forbrugerne vil ikke finde sig i det, så det er jo et forbrugerdrevet ønske kan man sige”, påpeger Hans Jørn Kolmos.

]]>
Antibiotika i Vietnams rejefarme er ude af kontrol https://danwatch.dk/undersoegelse/antibiotika-i-vietnams-rejefarme-er-ude-af-kontrol/ Thu, 13 Sep 2018 09:42:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26670
En Danwatch-undersøgelse

For fire år siden bredte virusser sig i området, så alle rejefarmeres høst blev dårlige. De sidste to år er det blevet bedre, fortæller den lokale rejefarmer Van Toan. Men det er stadig slemt.

Antibiotika i Vietnams rejefarme er ude af kontrol

En Danwatch-undersøgelse
Vietnamesiske rejefarmere anvender antibiotika til både raske og syge rejer i deres dambrug. Forbruget er virkningsløst, siger eksperter, og i Vietnam mener selv landets departement for dyrevelfærd, at situationen er uholdbar. Rejer med antibiotikarester ender også i danske supermarkeder, viser en laboratorietest foretaget for Danwatch.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Foto: Hoang Nguyen

Redaktør:

I samarbejde med P1 Orientering
Vietnamesiske rejefarmere anvender antibiotika til både raske og syge rejer i deres dambrug. Forbruget er virkningsløst, siger eksperter, og i Vietnam mener selv landets departement for dyrevelfærd, at situationen er uholdbar. Rejer med antibiotikarester ender også i danske supermarkeder, viser en laboratorietest foretaget for Danwatch.

Under et træ i skyggen står 65-årige Huu Tai og ser ind på sine otte reje-damme. Heden trykker som et brandtæppe. De otte damme ligger klinet op på indersiden af en bred jordvold, der adskiller dem fra Song My Thanh-floden i den sydlige del af Soc Trang-provinsen i Vietnam.

Huu Tai bruger bredspektret antibiotika i sine damme – det er den slags antibiotika, der angriber flere sygdomme i rejerne.

Hver morgen får rejerne en dosis antibiotika, selvom de er helt raske. Han giver det forebyggende for ikke at miste sin omsætning, forklarer han. Det er dyrt at miste en dam fuld af rejer til potentiel sygdom.

Han fortæller, at rejerne typisk bliver fodret med antibiotika i en måned. Indtil rejerne “er stærke nok,” som han formulerer det. Herefter stopper han, fordi det er dyrt at fodre med antibiotika.

Det har været hans faste praksis i 7-8 år og for de farmere han kender i området, siger han.

Dermed gør 65-årige Huu Tai som mange af hans kolleger i Vietnams rejeindustri. I en rundspørge fra Vietnams Afdeling for Dyresundhed i 2015-16, svarede 67 procent af de spurgte rejefarmere i naboregionen Bac Lieu, at de anvender antibiotika i de tre første måneder af rejeproduktionen.

Huu Tai (billedet) er rejefarmer i Mekong-deltaet og behandler alle sine rejer, også de raske, med bredspektret antibiotika. Sådan har han gjort i 7-8 år.
%
af landmændene gav deres rejer antibiotika i de første tre måneder af rejernes liv for at bekæmpe sygdomme.
Kilde: En rundspørge foretaget i 2015-2016 af den vietnamesiske regerings afdeling for dyresundhed blandt 218 rejefarmere i provinsen Bac Lieu.

Problemer er affødt af rejeindustrien

En stor og stadig stigende del af rejer fra Mekong-deltaet, hvor hans rejefarm ligger, bliver eksporteret til Danmark og solgt i supermarkeder og restauranter. Rejerne kommer blandt andet fra farme som Huu Tais, hvor antibiotika bliver spredt ud over helt raske rejer.

Ifølge forskere, som Danwatch har talt med, er rejernes sygdomme hverken farlige eller smitsomme for mennesker. Det er brugen af antibiotika heller ikke direkte – men hvis der er antibiotikarester i de fødevarer, som vi spiser, kan det udfordre vores sundhed.

Ydermere peger en række professorer på, at det kan skubbe til global resistensudvikling over for antibiotika, hvilket er et generelt stigende problem.

Fra begyndelsen var ideen egentlig god. I takt med at rejeindustrien voksede til én af Vietnams største industrier, blev landmændene tildelt redskaber til at fjerne de sygdomme, der fulgte med.

Sygdom ikke et problem for 20 år siden

For omtrent tyve år siden var sygdom ikke det store problem. Dengang handlede det blandt andet om, hvordan man producerede rejelarver, men senere – i takt med, at produktionen blev mere intensiveret – kom sygdommene til. Med andre ord: Der kom flere rejer pr. kvadratmeter, dermed blev stressniveauet højere, og det åbnede for, at sygdomme kan trives.

Derudover har forbruget af antibiotika gennem årene i høj grad været ureguleret i Vietnam.

Laura Helene Chirot, ph.d.på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, skrev i 2016 i sin ph.d., at “mens vietnamesiske fabrikker opnåede hygiejne i verdensklasse, gjorde farmene ikke.”

Det massive stigning i antibiotikaforbrug har ført til, at store mængder rejer er blevet afvist og sendt retur ved adskillige antibiotika-kontroller.

Laura Helene Chirot påpeger, at det fundamentale problem er, at farmene har vist sig meget sværere at regulere end fabrikkerne.

“Rejer bliver dyrket næsten udelukkende af småbønder, der bruger ekstensive produktioner”.

Chirot estimerer i rapporten, at der er omtrent 330.000 rejefarme i Vietnam med en gennemsnitlig størrelse på to hektar.

Problemet opstår, fordi farmere og firmaers interesser ikke matcher. Farmerne er interesserede i at holde rejerne i live, så de kan sælge dem, hvilket fører til voldsom brug af stoffer og kemikalier, mens proces-eksportørerne (rejefabrikkerne, red.) bærer omkostningerne ved afvisningerne af rejer i havnene, skriver Chirot i sin ph.d.

Sygdomsproblemet ramte rejeindustrien, hvor det gør allermest ondt, fordi store eksportmarkeder som EU, USA, Australien og Japan kræver sygdoms- og antibiotikafri rejer, så deres forbrugere trygt kan sætte tænderne i dem. Ellers bliver rejerne afvist og sendt tilbage til Vietnam.

Tilbage står rejefarmerne, der ifølge lederen af den vietnamesiske Regerings Afdeling for Dyrevelfærd, Phạm Văn Đông, ikke er professionelle nok til at håndtere opgaven. Han frygter, at den vietnamesiske rejeindustri kan kollapse, hvis farmerne ikke snart ændrer praksis og bliver dygtigere. En praksis, der i høj grad består af at fodre rejer med antibiotika for at forsøge at komme sygdommene i dammene til livs.

“Hvis mine rejer bliver syge, spørger jeg lokale akvakultureksperter til råds og køber de stoffer, de anbefaler,” siger Huu Tai og henviser med ordet “akvakultureksperter” til mellemhandlere, der ofte besøger farmerne.

Det er alt fra dyrlæger til repræsentanter fra medicinalfirmaer, der tjekker, hvordan det går med rejerne i landmandens damme. De er interesserede, fordi de står for at sælge rejerne videre til rejefabrikkerne, der piller, koger, frituresteger, behandler eller blot pakker de rå rejer, inden de bliver frosset ned og eksporteret til udlandet. Problemet er, antibiotika ifølge forskere ikke kan afhjælpe problemet.

LÆS OGSÅ: På Vietnams rejefabrikker knokler arbejdere op til 17 timer om dagen

For at få en fornemmelse af forekomsten af antibiotikarester i de frosne rejepakker, som bliver solgt til danske forbrugere, har Danwatch fået antibiotikatestet rejepakker hos Fødevarestyrelsen.

Testen viste, at i alt tre ud af 13 pakker indkøbt i 11 forskellige supermarkeder indeholdt rester af bredspektret antibiotika.

LÆS OGSÅ: Professorer: Antibiotikarester i vietnamesiske rejepakker truer folks sundhed

Intet overblik over data

Testen er kun en stikprøve og problemet er, at det ikke har været muligt at skaffe data og at ingen eksperter Danwatch har talt med, har overblik over, hvor meget antibiotika, der bliver brugt i vietnamesiske dambrug.

Det overrasker ikke Frank Aarestrup Møller, der er professor og forskningsgruppeleder i Genetisk Epidemiologi på Danmarks Tekniske Universitet. Han har selv forsket i rejeproduktion og har specialiseret sig i antibiotikaresistens fra husdyrhold.

“Jeg tror ikke, at de (vietnamesiske myndigheder, red.) ligger inde med data. Det er meget normalt, at det er begrænset, hvad der findes af data på et område som det her.

Danwatch har også talt med eksperter, der understreger, at der er en udvikling igang på vej væk fra at bruge antibiotika, og at de små farme ikke er retvisende for det store billede som er, at antibiotikaforbruget er faldende.

Det ændrer dog ikke ved, at antibiotikarester ender i Danmark, bla. fra de små rejefarme i Vietnam.

Lokale rådgivere råder til at bruge antibiotika

Danwatch har besøgt regioner i Mekong-deltaet for at interviewe landmænd og for at få et indblik i landbrugene i lokalområderne.

Mekong-deltaet

  • Mekong-deltaet er regionen med den største produktion af kæmperejer i Vietnam.
  • Danwatch besøgte udelukkende små landbrug, hvilket vil sige landmænd, der havde mellem 2-8 rejedamme hver.

En af rejefarmerne er Huu Tai. Hans damme er 2-3.000 kvadratmeter hver. Den ene er tømt og blotter sprækker i jorden, en anden indeholder vand, men er ude af drift. I andre damme længere nede er der produktioner i gang.

Antibiotikaen, som Huu Tai bruger, optræder på WHO’s liste over “kritisk vigtige typer af antibiotika” for mennesker.

Det betyder, at der er risiko for udbredt resistens, og derfor bør den type antibiotika helst ikke anvendes i landbruget.

Dårlig produktion tyve gange i streg

Rejefarmerne i Soc Trang og Bac Lieu fortæller om gentagne sygdomsudbrud i deres produktioner, som de ikke har kunnet bekæmpe på anden måde.

De fortæller også, at selvom antibiotika blev brugt i dammene for at forsøge at bekæmpe sygdomsudbrud, var det typisk uden held – en enkelt rejefarmer havde ligefrem oplevet, at produktionen “blev dårlig” tyve gange i træk på grund af sygdom.

En snak med nogle lokale landmænd og rundture i to lokale landbrugsområder er selvsagt ikke nok til at få et overordnet billede, så Danwatch har gravet dybere i, hvor udbredt antibiotikaforbruget er, og hvordan det foregår. Sagen er, at Huu Tai langtfra er alene.

Et forskningsstudie fra 2015 anført af Fakultetet for Dyrevidenskab og Akvakultur på Landbrugsuniversitet i Hanoi (FASA) interviewede rejefarmere i blandt andet Soc Trang. Interviewene blev lavet blandt småskala landmænd, der leverede til det vietnamesiske marked, og konkluderede, at “landmændene frit bruger antibiotika til trods for deres begrænsede viden om antibiotika, inklusive antibiotika, der optræder på WHO’s liste for kritiske vigtig antibiotika og forbudte antimikrober.”

Forskerne omtalte fundene som “bekymrende”, og studiet konkluderede, at “uden de rette rengøringsteknikker kan antibiotika ophobe sig i aflejringerne på bunden af dammene i længere tid ad gangen og skabe et konstant pres på bakteriepopulationen, hvilket øger risikoen for antibiotikaresistens og sygdomsfremkaldende bakterier.”

Rejefarmerne, der leverer til eksportmarkeder, skal igennem flere antibiotikatjek, men også her er antibiotika udbredt. Det vender vi tilbage til.

BAGGRUND

Vi elsker rejer fra Vietnam

Dansk import af frosne rejer fra Vietnam 2017:

190 millioner kr
2.542 ton

Vi importerer flest frosne rejer fra Vietnam (2017)

Importen af frosne rejer fra Vietnam er stigende

Kilde: Danmarks Statistik

Masser af antibiotikarester tilbage i dammene

  • Rejer spiser kun omtrent 20 pct. af deres føde. Dermed er der masser af antibiotika tilbage i vandet og på bunden af rejedammene, selv når en rejeproduktion er færdig.
  • En stor del af det er ikke bionedbrydeligt og ryger med ud i lokale vandområder, når dammene bliver tømt.
Kilde: Den amerikanske forbrugerorganisation Food & Water Watch pointerede i rapporten Suspicious Shrimp fra 2009.

Antibiotika virker ikke på rejerne

Antibiotika kommer typisk ind igennem sælgere og mellemmænd fra medicinalfirmaer og chemical shops, der anbefaler forskellige løsninger til at sikre, at rejerne ikke blive syge.

Det interessante er imidlertid, at antibiotika slet ikke virker mod de typer af virus, der er udbredte i området.

Hovedsygdommene ved rejer er virus, og virus kan man ikke behandle med antibiotika, siger Michael Gilmore, specialist i mikrobiologi og immunologi på Harvard Universitet.

Michael Gilmore forklarer, at antibiotika kun forhindrer nogle arter af een type af organisme fra at vokse: Bakterier.

“Men når du har tilført antibiotika, vil der kun være resistente bakterier tilbage, og de vokser og overtager pladsen fra deres fætre og kusiner, som blev påvirket af antibiotikaen,” forklarer Gilmore og fortsætter:

“Pointen er, at brugen af antibiotika virker imod hensigten – jo mere du bruger, desto mere sandsynligt er det, at det vil føre til sygdomme forårsaget af resistente mikrober.”

I Vietnam er der tæt kontakt mellem landbrug og mennesker, så her er der mere direkte forbindelse mellem antibiotikaforbrug hos dyr og resistente bakterier hos mennesker. I Danmark har vi længere afstand til vores produktionsdyr og relativt få bor på landet, så her bliver det ikke overført i samme grad, men derfor spiller det stadig en stor rolle.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk Mikrobiologi på SDU Tweet

Gilmore anslår, at omtrent 80 procent af det antibiotika, der produceres, ender med at blive brugt i landbruget.

“Der findes solid data, som understreger, at meget af den antibiotikaresistens, der i dag plager hospitalspatienter, stammer fra forhold i landbruget,” siger Michael Gilmore.

Det betyder dog ikke, at 80 pct. af problemer med antibiotikaresistens hos mennesker stammer fra landbruget. Det afhænger af hvor tæt mennesker opholder sig på landbruget, fastslår Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge, dr.med i klinisk Mikrobiologi på SDU.

“I Vietnam er der tæt kontakt mellem landbrug og mennesker, så her er der mere direkte forbindelse mellem antibiotikaforbrug hos dyr og resistente bakterier hos mennesker. I Danmark har vi længere afstand til vores produktionsdyr og relativt få bor på landet, så her bliver det ikke overført i samme grad, men derfor spiller det stadig en stor rolle,” siger Hans Jørn Kolmos.

Vejledning er nem at få

En stor del af problematikken består i, at antibiotikaforbruget er ureguleret. Det er nemt for mellemmænd eller rejefarmerne selv at købe antibiotika, fordi antibiotika typisk bliver købt i håndkøb på almindelige apoteker.

Det er også her, at Huu Tai køber antibiotika til sin rejeproduktion.

For at efterprøve hvor nemt det er, har Danwatch ringet til fem forskellige forretninger, såkaldte chemical shops, i lokalområdet i Bac Lieu for at spørge til køb af antibiotika til en rejeproduktion.

Rådgivningen lød, at alle kan købe antibiotika i et helt almindeligt apotek. I en enkelt chemical shop tilføjede kontaktpersonen, at hele den procedure “er meget nem.”

Danwatch tog derfor ind på et tilfældigt apotek i Soc Trang og bad ved disken om at købe fire forskellige udbredte typer bredspektret antibiotika. Ekspedienten spurgte ikke til henvisninger, recept og nævnte ikke mængdebegrænsninger.

Mange rejedamme ligger (som her hos Huu Tai) langs floder eller andre vandløb. Dermed ryger overskydende mængder antibiotika ofte ud og forurener større områder, når landmændene udskifter vandet i dammene.

White Spot Disease er af de hyppige typer af virus, rejefarmerne i Vietnam kæmper med.

Det er en aggressiv virus, der fører til hurtig massedød blandt rejerne, og der findes ikke nogen behandling.

Sygdommen kan nemt blive overført fra en rejedam til en anden igennem forurenet vand, eller hvis en fugl tager sygdommen med sig imellem to damme.

Danwatch interviewede blandt andet en rejefarmer i Mekong-deltaet, der har kæmpet med “20 dårlige rejeproduktioner i streg,” som han udtrykte det, heriblandt White Spot disease.

Antibiotikarester ender i Danmark

Rejefabrikkerne i Mekong-deltaet køber blandt andet deres rejer fra smålandbrug.

En af fabrikkerne, der leverer til tre danske supermarkedskæder, skriver på sin hjemmeside, at: “60 procent af indkøbene stammer fra farme, som de selv har investeret i. 10 procent bliver købt gennem agenter, som fabrikken hyrer. Og 30 procent bliver købt fra farme, som fabrikken ikke har investeret i (…).”

Mængden af antibiotika i rejerne fra de små landbrug bekymrer fabriksledere i Mekong-deltaet. Det fortæller ph.d. Mads Martinus Hauge, der i 2015 forsvarede sit ph.d.projekt på Københavns Universitet, hvor han blandt andet interviewede rejefabriksejere i regionen Can Tho i Mekong-deltaet.

“Det blev klart mere risikabelt, når de (fabriksejere, red.) skulle købe fra lokale landmænd. Så fik de måske 70 procent af rejerne fra egne farme, og så købte de resten fra lokale. Alt efter hvilke ordrer de havde og så videre,” siger Mads Martinus Hauge og henviser til, at der har været mange fødevarekriser, hvor fabrikkerne ikke har fået lov at eksportere flere rejer til bestemte markeder, fordi der blev fundet et for højt indhold af et pesticid eller antibiotikum.

“Det var klart det europæiske marked, der var det attraktive, men det var også vanskeligt, at være på. Og når de købte fra lokale bønder var de sårbare overfor rester. Så det gjorde, at de foretrak selv at kunne styre det. Det er en meget gængs metode.”

Danwatch har været i kontakt med en af fabrikkerne, der leverer til tre større supermarkedskæder i Danmark. De skriver i et skriftligt svar, at:

“Vi implementerer også vores “Ingen antibiotika”-politik i alle vores produkter på fabrikkerne. Alle mængder, der ankommer til fabrikkerne bliver eftertjekket, og hvis der er antibiotika i, bliver sendingen øjeblikkeligt afvist”.

Antibiotika til salg på almindelige apoteker – uden recept

I Danmark ville det være nødvendigt at have en recept for at købe antibiotika, ligesom der ville være mængdebegrænsninger ved at købe antibiotika som penicillin, streptomycin, ampicillin og tetracyklin, men det er der ikke i Vietnam.

Danwatch gik ind på et tilfældigt apotek i Mekhong-deltaet for at købe antibiotika og blev hverken spurgt til recept eller oplyst nogen begrænsninger for mængder, som det ses i denne video.

Afspil video

Hvad er Oxytetracykliner?

Oxytetracykliner er bredsprektret antibiotika, der bliver brugt til at bekæmpe acne ligesom det også bliver brugt til at behandle klamydia-infektioner.

Antibiotikarester bliver ikke afvist

Det afspejler dog ikke den historie Danwatch får, da vi interviewer Minh Quang. Han er mellemleder på en rejefabrik i Mekong-deltaet, der også leverer til det danske marked og har indvilget i at tale med Danwatch, fordi han mener, at forholdene på vietnamesiske rejefabrikker fortjener at blive forbedret. Minh Quang er ikke hans rigtige navn, da han frygter for sin og familiens sikkerhed, hvis hans identitet kom frem.

Han fortæller, at sendinger med antibiotika slet ikke bliver afvist. De bliver testet, men kun for at afgøre, hvor de skal sendes hen i verden. Ifølge ham er det en fast procedure.

“Jeg har jævnligt oplevet rejer, der har testet positive for oxytetracyclin,” fortæller han.

Oxytetracyklin er bredsprektret antibiotika, der bliver brugt til at bekæmpe acne, ligesom det også bliver brugt til at behandle klamydia-infektioner.

“Prøverne er positive, men indenfor de tilladte grænseværdier. Hvis rejerne stadig kan leve op til et markedskrav, kan de stadig sælges. Det afhænger af det specifikke marked. For eksempel kan rejer, der tester meget positive ikke sælges på det europæiske marked,” siger han og pointerer:

“Hvis rejerne tester positive overfor særlige ting, men stadig inden for tilladte grænser, så køber vi dem til en lavere pris. Hvis leverandøren accepterer prisen, så køber vi. Hvis rejerne er for kraftigt kontaminerede, afviser vi rejerne”, siger mellemlederen.

Han har engang set nogle grænseværdier nævnt, men vil ikke derudover komme ind på, hvad grænseværdierne ligger på.

At rejerne bliver stoppet, hvis de er for kraftigt kontaminerede, er en proces, der først er kommet til de senere år, fortæller han.

“Hvis rejerne tester positive overfor særlige ting, men stadig inden for tilladte grænser, så køber vi dem til en lavere pris. Hvis leverandøren accepterer prisen, så køber vi. Hvis rejerne er for kraftigt kontaminerede, afviser vi rejerne”, siger mellemlederen.

Han har engang set nogle grænseværdier nævnt, men vil ikke derudover komme ind på, hvad grænseværdierne ligger på.

At rejerne bliver stoppet, hvis de er for kraftigt kontaminerede, er en proces, der først er kommet til de senere år.

Otte sendinger bremset af EU siden 2010

Adskillige partier med rejer er op til og med 2016 blevet bremset ved import til Danmark fra Vietnam på grund af et for højt indhold af antibiotikarester.

I alt otte blev i perioden 2010-2018 stoppet på grund af et for højt indhold af antibiotikarester.

Heraf skyldes syv af sendingerne et for højt indhold af tetracyclin eller oxytetracyclin, som normalt bliver brugt til at behandle uren hud eller til at behandle brystsmerter som bronkitis. Det viser en søgning i databasen hos Europakommissionens agentur for fødevaresikkerhedsadvarsler (RASFF).

Forbedringer er på vej

Den tendens er imidlertid ved at vende. Det fremhæver Loc Tran, der er assistant professor på Nong Lam Universitet i Ho Chi Minh City og grundlægger af ShrimpVet, et laboratorium, der forsker i bedre praksis for akvakultur.

Loc Tran er en af de forskere, der arbejder med at uddanne rejefarmere. Han mener, at branchen er blevet bedre til at sætte forbruget af antibiotika ned, fordi prisen spiller ind, og fordi eksportmarkederne kræver det.

“Det kan være meget svært at nedbringe forbruget af antibiotika, hvis man forsøger at overbevise dem (rejefarmerne, red). Men det kan også være virkelig nemt, hvis vi styrker en lokal farmer, der kan fungere som forbillede for resten, og det er det, vi prøver på,” siger han.

Forbrug af antibiotika overrasker ikke

Danwatch har forelagt ham viden om Huu Tais forbrug af antibiotika. Det overrasker ham ikke.

“Nogle gange er rejefarmen hele familiens indkomst. Det er derfor de ikke kan lade rejeproduktionen kollapse, og nogle gange må de kæmpe for at tjene penge,” siger han og tilføjer, at det er meget normalt at mange landmænd også har jobs ved siden af eller andre marker, hvor de kan tjene penge på andre landbrugsvarer som grøntsager eller ris.

Rejefabrikkernes brancheforening VASEP har også fået forelagt Danwatch’s fund og skriver i et svar (læs det fulde svar her):

“Inden eksport tester kompetente autoriteter sendingen for antibiotikarester, før de udsteder et sundhedscertifikat, som det er påkrævet af importmarkederne generelt, inklusive EU-markedet. I de seneste to år og op til nu har vietnamesiske rejer ikke fået nogen advarsler fra EU, inklusive det danske marked”.

Brancheforeningen uddyber, at der er kvalitetsprogrammer på farm-, fabriks- og eksportniveau, der tester for antibiotika og sikrer, at rejer bliver kvalitetssikret. Derudover fremhæver de, at de 13 pakker rejer, som Danwatch fik antibiotikatestet hos Fødevarestyrelsen netop var under grænseværdierne.

“Derudover har kompetente autoriteter (EU, Canada, Sydkorea og Kina er nævnt som eksempler, red) implementeret periodiske inspektioner og evalueringer (Eu sender typisk delegationer til Vietnam hvert andet eller fjerde år) og resultaterne af deres monitoreringsproces i Vietnam har indtil videre tilfredsstillet importmarkedernes krav,” skriver de.

Huu Tai, Van Toan og mellemlederen Minh Quangs rigtige navne er beskyttet af hensyn til deres sikkerhed. Navnene er redaktionen bekendt.

]]>
Danske supermarkeder vil gribe ind over for elendige arbejdsforhold i rejeindustrien https://danwatch.dk/undersoegelse/danske-supermarkeder-vil-gribe-ind-overfor-overfor-elendige-arbejdsforhold-i-rejeindustrien/ Thu, 13 Sep 2018 09:40:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26904
En Danwatch-undersøgelse

Danske supermarkeder vil gribe ind over for elendige arbejdsforhold i rejeindustrien

En Danwatch-undersøgelse
Vietnamesiske rejer solgt i danske supermarkeder bliver produceret af arbejdere, der arbejder i op til 17 timer ad gangen og bliver syge af arbejdsforholdene. Ingen af de danske supermarkeder eller importører kendte til forholdene før nu, men flere lover handling.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Foto: Depositphotos

Redaktør:

I samarbejde med P1 Orientering
Vietnamesiske rejer solgt i danske supermarkeder bliver produceret af arbejdere, der arbejder i op til 17 timer ad gangen og bliver syge af arbejdsforholdene. Ingen af de danske supermarkeder eller importører kendte til forholdene før nu, men flere lover handling.

Disse større danske supermarkeder sælger rejer fra Vietnam

Disse supermarkedskæder sælger alle rejer fra de fabrikker, som Danwatch har interviewet arbejdere fra.

  • Coop: Superbrugsen, Dagli’brugsen, Kvickly, Irma
  • Dansk Supermarked: Bilka, Føtex, Netto
  • Dagrofa: Meny, Spar, MinKøbmand, LetKøb
  • Reitangruppen: Rema1000
  • Aldi
  • Lidl
  • Nemlig.com

De står i 11 timer ved samlebånd om dagen, hvis ikke længere. De er arbejdere på vietnamesiske rejefabrikker, og det er helt normalt at overtid tilføjer to-fire timer ekstra til dagens vagt. De står i dampe fra klorin og får luftvejssygdomme. De siger ikke fra, så det gør kroppen med symptomer som udmattelse og dehydrering.  Enkelte besvimer ligefrem.

Populære tigerrejer, som danskerne kan finde i kølediskene hos alle større danske supermarkeder, bliver produceret under forhold, som eksperter karakteriserer som skammelige og uforsvarlige. Det er forhold, mener de, som kun bør forekomme i katastrofesituationer.

De supermarkedskæder, der sælger rejer fra de specifikke fabrikker Danwatch har undersøgt, kender ikke til, at der er sket brud på reglerne. Det vil nærmere bestemt sige Coop, Salling Group (som er det tidligere Dansk Supermarked), Reitangruppen (der driver Rema 1000) og Aldi.

Ingen af de fire kender altså til, at de fabriksansatte arbejder mindst 11 timer om dagen og dermed over de otte timer og 48 timer om ugen, som er rammen ifølge vietnamesisk lov. Vietnam har ikke ratificeret ILO’s konvention på området, men rammen svarer til ILO’s regler på området.

De kender heller ikke til, at fabriksarbejdere bliver syge og får diagnoser af forholdene på fabrikkerne. Tværtimod bedyrer de i samlet flok, at de igennem etiske regelsæt, såkaldte code of conducts, stiller krav til forholdene og deres leverandører.

Derudover foretager alle fire supermarkedskæder såkaldte tredjepart-audits, altså tjek på fabrikkerne, hvor auditører besigtiger og rapporterer om forholdene. Ingen af de rapporter nævner ifølge supermarkederne noget om, at forholdene skulle være som nævnt. Rema 1000 har givet Danwatch indblik i deres auditørrapporter, der bekræfter det.

Supermarkeder: Vil efterforske sagen

Rema 1000 har også selv auditeret og dermed besøgt de fabrikker, Danwatch har undersøgt. Dengang fandt den danske delegation tilfredsstillende forhold. Dog har de en leverandørstyringsproces, der “scorer produktet rejer og landet Vietnam (som) højrisiko,” skriver de til Danwatch.

“Vores egne retningslinjer (supplier code of conduct red.) foreskriver, at arbejdstiden skal følge ILO’s krav om 48 timer om ugen, og overarbejde må max være 12 timer om ugen og skal begrænses. Dermed stemmer de af Danwatch forelagte arbejdstider ikke overens med de krav, vi stiller til vores leverandører”, skriver Anne-Louise Thon Schur, CSR-ansvarlig for Rema 1000 til Danwatch.

Tilsvarende er Salling Group overraskede og har bedt deres leverandør forklare sig.

Det, der bliver beskrevet, stemmer ikke overens med vores Code of Conduct, og vi har allerede indledt en dialog med vores leverandør for at bede om en redegørelse”, skriver Kasper Reggelsen, media relations manager hos Salling Group i en mail til Danwatch. 

Alle fire supermarkedskæder henviser til, at de er medlem af BSCI (Business Social Compliance Initiative), der er et forretningsdrevet initiativ som skal fremme handels- og sociale forbindelser i erhvervet.

Danske importører vil følge op

Danwatch har også forelagt dokumentationen for danske rejeimportører. De er tilsvarende overraskede og kender ikke til de forhold, som Danwatch beskriver.

Planets Pride i Slagelse fremhæver deres leverandørs certifikater, at de løbende bliver kontrolleret, og at de også selv gør deres for at tjekke forholdene.

“Vi har vores egen medarbejder fast stationeret i Vietnam, som tilser vores leverandører jævnligt og bistår ved indkøb”, skriver Michael Rothmann, kvalitets- og marketingschef i Planets Pride til Danwatch.

Kristian Lauge Jørgensen, direktør i Lauge Seafood Selection, fremhæver, at de kun sælger rejer produceret hos virksomheder, der er certificeret af tredjepart. Derfor vil han følge op.

“Vi vil sammen med producenten følge op på de forhold, som I henviser til, hvad angår de sociale forhold, hos virksomhederne, I har besøgt. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne har ordnede arbejdsforhold, som lever op til gældende regler indenfor området”.

Ekspert: BSCI er ikke en god målestok

Ifølge Andreas Rasche, der er professor i forretningsførelse for virksomheder (Business in Society) på CBS institut for CSR og som har forsket i FN’s Global Compact (initiativ fra FN, der opstiller retningslinjer for virksomheders samfundsansvar), er det en typisk reaktion fra supermarkederne og importørerne, at de er kede af, at forholdene er sådan, og at de har forskellige værktøjer sat op, som burde forhindre det.

Han har flere gange tidligere hørt lignende historier om tekstil og elektronikindustrien, men det er første gang, han hører om forhold som disse i rejeindustrien.

Særligt BSCI mener han ikke, er et stærkt redskab.

“Det er meget svagt initiativ. Det er drevet af industrien og mangler troværdighed”, siger han.

“Fordi det udelukkende er drevet af industrien er det ikke et multistakeholder-initiativ. Indenfor research siger vi normalt, at de initiativer, der inkluderer flere stakeholders har stor troværdighed, fordi forskellige NGO’er, regeringer og forretninger sidder med ved bordet. Men ved BSCI er det virksomhederne, der sidder ved bordet og alle andre bliver kun konsulteret”, siger han.

Importører bærer hovedansvar

Supermarkederne burde kende til forhold, som disse, påpeger han, men importørerne har et hovedansvar.

“Hovedansvaret ligger hos importørerne. De har størst indflydelse på at kunne eftertjekke og påvirke forholdene hos dem, de handler med, og er dem, der i sidste ende laver indkøbsbeslutningerne, hvilket supermarkederne kun indirekte gør ved at beslutte at sætte varerne på hylden eller ej”.

Han efterlyser et bedre samarbejde imellem importører og supermarkeder for at skabe bedre klarhed og indsigt i, hvad der foregår i rejeindustrien i Vietnam. Supermarkederne bør lægge større pres på importørerne og kræve mere af dem. Ikke mindst kræve at supermarkederne bruger mere innovative auditørmetoder.

“Mange folk snakker om audits med mulighed for at andre kan deltage, den slags der inkluderer flere lokale NGO’er, fagforeninger, civilsamfund og lignende for at komme videre fra den her “katten efter musen”-leg, hvor alle snyder alle”.

Hvor langt er du villig til at gå?

Danwatch har fremlagt for Andreas Rasche, hvad danske importører og supermarkeder har fortalt Danwatch, at de allerede gør. Hvordan de besøger virksomheder og om deres egne initiativer for etisk ansvarlighed.

“I så fald er spørgsmålet: Hvis de har lavet audits og gjort, hvad vi lige har snakket om, hvorfor fandt de så så anderledes forhold end du gjorde? Hvis du har fundet virkelig dårlige arbejdsforhold og de fandt udmærkede forhold, da de var på besøg, så er der noget galt. Dataene er nødt til at blive forklaret”.

Typisk er realiteterne, forklarer han, at virksomhederne er alt for fokuserede på profit. Derfor er det nødvendigt at lave uanmeldte besøg, rejse oftere derned og være meget specifik i argumentationen om, hvilke problemer der skal løses.

Supermarkeder og importører har pligt til at risikovurdere, hvorvidt deres importbestillinger af rejer påvirker menneskerettigheder eller miljø negativt. Og er det tilfældet, har de pligt til at lave en handlingsplan, der kan udbedre problemerne. Det fremgår af FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder.

“Spørgsmålet er: Hvor langt er du villig til og interesseret i at gå for at få indsigt i det her”?

Kæder: BSCI ingen svag ordning

Alle fire supermarkedskæder anerkender, at BSCI er drevet af industrien, men er ikke enige i, at ordningen er dårlig.

“BSCI er det stærkeste initiativ, der eksisterer i dag, men vi er også meget opmærksomme på at styrke indsatsen yderligere og samarbejder i den forbindelse også med NGO’er, eksempelvis WWF Verdensnaturfonden”, skriver Kasper Reggelsen i et svar til Danwatch.

En af pointerne med BSCI er netop, fremhæver Anne-Louise Thon Schur, Rema 1000, at det er smart af virksomhederne at samle sig om et sæt standarder til producenterne frem for at alle kommer med hver deres.

“Der er meget større sandsynlighed for systemiske ændringer, hvis virksomhederne står sammen og ikke er for små til at kunne ændre væsentlige brud på arbejdstagerrettigheder. Det er derfor mærkværdigt at påstå, at man er medlem af BSCI, fordi man ønsker at sætte barren lavt. Tværtimod. BSCI repræsenterer 2000 medlemmer, der har en enorm indflydelse på, hvordan forholdene hos producenterne bør være”, skriver Anne-Louise Thon Schur.

Danwatch’s dokumentation har allerede ført til initiativer hos Rema 1000.

“Vi har igangsat handlingsplaner ud fra de findings Danwatch har beskrevet”, skriver Anne Louise Thon-Schur.

Laver flere slags besøg

I øjeblikket laver supermarkedernes tredjepartsauditører både forudanmeldte, semiforudmeldte (hvor der er en tidsramme) og helt uanmeldte besøg, men supermarkederne fortæller samstemmende, at de ikke har planer om at gå over til udelukkende uanmeldte auditørtjek.

Signe Frese, CSR-chef, Coop:

“Der er fordele og ulemper ved alle typer besøg. Ved et annonceret eller semi-annonceret audit har producenten mulighed for at forberede sig, hvilket gør, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er et helt nøjagtigt øjebliksbillede auditøren får”, siger hun og tilføjer:

“Fordelen er, at man som kunde udviser mere tillid til sin leverandør ved denne type audits og giver producenten mulighed for at planlægge efter, at der skal bruges medarbejdere til at finde data og give interviews”

Alle kæder mener, at de allerede involverer lokale NGO’er og kilder i deres auditørbesøg og understreger, at det er vigtigt, også at udvise tillid og stole på samarbejdspartnerne.

Aldi understreger, at det er et langt sejt træk at forbedre på tværs af hele deres sortiment, men at det går den rigtige vej.

“Vi er bevidste om de udfordringer, der er i lavtløns- og risikolande mht. arbejdsforhold og med udfordringerne i vores og vores konkurrenters leverandørkæder”, skriver Katrine Milman, CSR-ansvarlig i Aldi til Danwatch.

Importører: Vi stiller høje krav

De danske importører fremhæver at deres samarbejdspartnere bliver auditeret af uafhængige tredjepartsvirksomheder, og at de stiller høje krav igennem dem.

Planets Pride i Slagelse har selv besøgt en af de vietnamesiske virksomheder, Danwatch har undersøgt, i november, men fandt ikke nogen bekymrende forhold. De fremhæver, at deres primære leverandør i Vietnam i gennemsnit har ti, både anmeldte og uanmeldte, kontrolbesøg om måneden fra forskellige auditører og kontrolorganer.

Michael Rothman, kvalitets- og marketingsansvarlig i Planets Pride er ikke enig i Andreas Rasches pointe om, at importørerne i sidste ende laver købsbeslutningerne.

“I sidste ende bestemmer forbrugeren suverænt om de ønsker at købe et produkt eller ej”, siger han.

Kristian Lauge Jørgensen, direktør i Lauge Seafood Selection, understreger, at de i fællesskab med Rema 1000 stiller høje krav til leverandører. Derfor vil de også granske forholdene nærmere:

“Vi vil sammen med producenten følge op på de forhold, som I henviser til, hvad angår de sociale forhold, hos virksomhederne I har besøgt”.

]]>