Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Thu, 24 May 2018 12:34:37 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.6 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Ministre: Forhold i Ecuadors bananindustri er rystende https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/ https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/#respond Fri, 06 Apr 2018 08:34:00 +0000 https://danwatch.dk/?p=25539 ”Jeg er ligesom mine gode kolleger meget rystet over de forhold for bananproduktionen i Ecuador, som DR og Danwatch har publiceret.”

Det var ordene fra erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), da han forklarede sig til et samråd i Folketinget om brug af ulovlige pesticider i bananproduktionen i Ecuador. Ved hans side sad minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), og miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), som var de gode kolleger, han henviste til i udtalelsen.

De indledte alle tre deres svar med at udtrykke, at de var foruroligede over produktionsforholdene i Ecuador, men fremlagde ikke forslag eller pointer, der vil ændre på forholdene.

Danwatch kunne i december afsløre, at bananer fra Ecuador bliver sprøjtet med pesticider, der er  ulovlige i EU og Danmark, men ikke i Ecuador. Pesticidforbruget har ført til, at risikoen for kræft er 5,5 gange højere i bananplantageområderne sammenlignet med resten af Ecuador.

Læs undersøgelsen De lever og dør af bananerne

Må ikke ende i indkøbskurve

Derfor havde ordførerne Christian Rabjerg Madsen (S) og Christian Juhl (EL) kaldt de tre ministre i samråd og bedt dem om at forholde sig til, hvordan Danmark kan forbedre forholdene i lokalområdet i Ecuador og sikre, at bananer sprøjtet med pesticider, der er forbudt i EU og Danmark, ikke ender i danskernes indkøbskurve.

“Jeg ved ikke om de ulovlige, kræftfremkaldende pesticider ender som danskernes fødevarer, men jeg er selvfølgelig nervøs for, at hvis man bruger det i produktionen, så findes det også på bananerne. Hvis pesticiderne ikke er lovlige i Danmark, og de fremkommer på danske fødevarer over grænseværdierne, så er det jo ikke lovligt,” sagde Christian Rabjerg Madsen i januar til Danwatch, da samrådet blev offentliggjort.

Læs også: Opposition kræver garanti fra miljøminister om giftfri bananer 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) manede dog til ro, og han fremlagde resultater fra Fødevarestyrelsens stikprøver. I 2016 blev der taget 30 bananprøver, hvoraf tre var tests af bananer fra Ecuador.

”Alle var under den tilladte grænseværdi, og da der er tale om bananer, hvor de fleste ikke spiser skrællen, så er der en ekstra sikkerhedsfaktor, idet 90 pct. af pesticidresterne typisk vil sidde i skrællen,” sagde han.

I 2017 blev der i alt taget 32 bananprøver, der også alle holdt sig under grænseværdierne.

Ingen behov for nye detailhandelsregler

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er der ikke grund til at motivere detailhandlen yderligere.

”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget grundlag for at tro, at danske detailbutikker ikke allerede arbejder for at sikre, at de løfter et socialt og miljømæssigt ansvar. Snarere tværtimod. Det er i de detailhandlendes egen interesse at sikre, at forbrugerne kan stole på, at produkterne er ansvarlige og lever op til det, de lover,” sagde han.

EL: Styrk indsats i området

Christian Juhl (EL) sagde under samrådet, at Danmark bør hjælpe til at forbedre forholdene i bananplantagerne i Ecuador:

”Der findes titusindvis af dødfattige arbejdere i Ecuador, og bananarbejderne tjener nede omkring et eksistensminimum. Det er os, der tjener på det. Vi vil have en banan til en krone, eller hvor meget den er nede på. Det er os, der skal sige stop, og hvis ikke vi kan sige stop i vores eget land, er vi nødt til at hjælpe folk i det land, hvor de er.”

Han foreslog, at løsningen kunne gå igennem 3F og et konsortium, der er etableret med Dansk Industri og Ulandssekretariatet (støttet af Danida), for at styrke arbejdsmarkedets organisationer i udviklingslande.

”Hvorfor siger I ikke til det konsortium, at her er et område, der skal arbejdes med? Giv dem midler til det. De kender organisationer og lande og kulturen?”

Minister for udvikling, Ulla Tørnæs (V) vil imidlertid ikke bestemme, hvad konsortiet (der har modtaget 65 mio. kr. igennem civilsamfundsstøtten fra 2018-2021) skal bruge pengene på.

”Konsortiet har søgt om bevillinger til at adressere arbejdstagerspørgsmål, arbejdsmiljø og arbejdstagervilkår i det hele taget, men skønheden i støtten til civilsamfundet er jo lige præcis, at jeg ikke dikterer, hvilke prioriteter man arbejder med, men at man søger om en ramme, og hvad det er, man vil arbejde med indenfor den ramme.”

Hun tilføjede:

”Mig bekendt har konsortiet ikke prioriteret Ecuador.”

Læs mere om det nye konsortiesamarbejde her

Erhvervsminister vil ikke blande sig i Coop-model

Et andet forslag fra Christian Juhl (EL) gik på at motivere flere til at følge Coops eksempel med i 2016 at etablere deres eget kafferisteri i Kenya, for at sikre ordentlige forhold i deres varekæde. Læs om initiativet på side 16 i deres rapport her.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil dog ikke bede virksomheder følge trop.

”Det vil jeg ikke blande mig i. For jeg synes det er rimeligt, at man som virksomhed selv vælger. Det er jo sandsynligvis en rigtig god ide for Coop at gøre det. Det er et valg, de har truffet, og jeg kan kun bakke op om, at virksomheder træffer deres egne valg”, sagde han og tilføjede:

”Men det er klart, at det skal tages alvorligt hver eneste gang kritiske forhold blandt leverandører eller partnere påpeges. Og det forventer jeg selvfølgelig også, at danske supermarkeder gør.”

Minister har tiltro til bæredygtighedsmærke

I Danwatchs undersøgelse fremgår det, at bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance for nylig har testet 29 bananplantager i Ecuador. Her blev 11 plantager ekskluderede, fordi de ikke levede op til nye certificeringskrav.

Men Rainforest Alliance fik i december kritik fra danske eksperter, fordi kun 3 ud af 168 Rainforest Alliance- certificerede bananplantager i Ecuador reelt var blevet tjekket for, om de levede op til 2017 standarderne.  

Læs også: 11 ud af 29 bananplantager i Ecuador mister bæredygtighedsmærke 

Christian Rabjerg Madsen (S) spurgte, om Danwatchs historier vil få nogen politisk konsekvens for mærkningsordningen, men det undveg erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) at svare direkte på.

”Det tilkommer ikke mig som minister at vurdere, hvorvidt forbrugerne vildledes af mærket eller ej, men jeg kan generelt sige, at det følger af markedsføringsloven, at virksomhederne ikke må vildlede deres forbrugere.”

]]>
https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/feed/ 0
Tyrkisk kystvagt sætter flygtninge i fare med dansk udviklingsbistand https://danwatch.dk/undersoegelse/tyrkisk-kystvagt-saetter-flygtninge-i-fare-med-dansk-udviklingsbistand/ Sat, 24 Mar 2018 17:00:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25330
En Danwatch-undersøgelse
Dansk bistand til syriske flygtninge har medfinansieret seks patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt. Kystvagten bruger hårde metoder for at stoppe de samme flygtninge fra at nå Europa.
Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med
Dansk bistand til syriske flygtninge har medfinansieret seks patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt. Kystvagten bruger hårde metoder for at stoppe de samme flygtninge fra at nå Europa.

“I slår os ihjel!”, råber en kvinde i en gummibåd tætpakket med mennesker igen og igen mod et skib, der med høj fart sejler op langs siden på gummibåden. Skibet, der er udsmykket med en tyk rød stribe, som viser, at det tilhører den tyrkiske kystvagt, skaber bølger, der udløser panik blandt menneskene i gummibåden. Scenen udspiller sig i en video, der er filmet af en af gummibådens passagerer og siden lagt ud på Youtube.

En anden video filmet af flygtninge og migranter under deres forsøg på at krydse det Ægæiske hav, viser en kystvagt, der slår efter gummibådene med store kæppe.

Siden EU og Tyrkiet indgik den aftale, der til gengæld for tre milliarder euro til Tyrkiet skulle bremse flygtningestrømmen til Europa, har den tyrkiske kystvagt taget hårde metoder i brug for at hindre at bådflygtningene når de græske øer. Det fortæller hjælpeorganisationer, der laver redningsarbejde i de samme farvande.

Med aftalen har kystvagten, der skal redde mennesker i havsnød, nemlig fået et andet formål.

“EU søger at booste tyrkisk grænsekontrol, for at undgå at potentielle asylansøgere kommer gennem Tyrkiet til Europa. Det er jo det samme mål, som ligger eksplicit i EU-Tyrkiet aftalen. Det er eksternaliseret grænsekontrol, hvor man er med til at gøre det muligt – for den tyrkiske kystvagt i det her tilfælde – at udøve den her kontrol”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

Skød i vandet

Kystvagten bruger forskellige teknikker til at hindre, at flygtningene kan nå Europa, siger Ruben Neugebauer der er talsperson for den tyske hjælpeorganisation Sea-Watch.

“Nogen gange ser vi, at den tyrkiske kystvagt sejler rundt omkring gummibådene og skaber bølger, som sætter dem i fare sådan at de nogen gange selv vælger at sejle tilbage. Nogen gange jagter de bådene og slår efter dem med kæppe for at få dem til at vende om”,

Lighthouse Relief, en anden hjælpeorganisation, indklagede i november måned sidste år en hændelse til FNs flygtningeorganisation UNHCR, hvor den Tyrkiske kystvagt, ifølge organisationen, skød i luften og i vandet omkring en gummibåd. Det førte til at flere mennesker ombord hoppede over bord i panik.

Bistandsmidler til nærområderne

Efter at EU og Tyrkiet indgik flygtningeaftalen i marts 2016, er antallet af asylansøgninger i EUs medlemslande nær halveret. Men tyrkiske myndigheder bruger mere end en politisk aftale til at stoppe flygtninge fra at nå danske og europæiske asylcentre.

Foto: Marinetraffic / Yoruk Isik

En kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Danwatch og Politiken har foretaget i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde EIC viser, at EU har foræret Tyrkiet pansrede militærkøretøjer, overvågningsudstyr og patruljeskibe til grænsekontrol for mere end 600 millioner kroner (83 millioner euro).

Blandt grænsekontrol-udstyret fra EU er seks funklende nye patruljeskibe, indkøbt til den tyrkiske kystvagt, der er en bevæbnet politimyndighed. Patruljeskibe, der altså er finansieret med bidrag fra  af dansk udviklingsbistand.

Den danske regering fik nemlig i marts 2016 Folketingets samtykke til et dansk bidrag på 286 millioner kroner til den såkaldte Flygtningefacilitet for Tyrkiet, som er navnet på de tre milliarder euro, der blev stillet til rådighed for Tyrkiet i forbindelse med flygtninge-aftalen.

Formålet var at hjælpe Tyrkiet med at håndtere de mere end tre millioner syriske flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet.

“Der er således tale om en styrkelse af nærområdeindsatsen målrettet flygtningenes umiddelbare humanitære og udviklingsbehov, og de tyrkiske myndigheders og værtssamfunds håndtering af flygtningene for derved at begrænse tilstrømningen af irregulær migration til EU”, hed det i beslutningsgrundlaget til Folketingets finansudvalg fra udenrigsministeriet.

Samtidig blev de danske politikere enige om, at bidraget kunne hentes fra budgettet for udviklingsbistand, altså de penge, der er afsat til, at hjælpe verdens fattige og forfulgte.

“Det fremgår endvidere, at de nationale bidrag til faciliteten kan opgøres som udviklingsbistand, da Tyrkiet er et udviklingsland ifølge OECD’s klassificering”, står der i samme beslutningsgrundlag.

Under den samme Flygtningefacilitet har det hollandske rederi Damen fået en kontrakt på 18 millioner euro – tilsvarende 134 millioner danske kroner – for seks hurtiggående patruljeskibe. Det sidste af de seks skibe blev kort før jul 2017 overleveret til den tyrkiske kystvagt, der også har været med til at bestemme, hvordan bådene skulle udstyres.

EU-penge lukker grænserne

EU og Danmark har brugt 83 millioner euro på indkøb af pansrede køretøjer, overvågningsudstyr og patruljeskibe fra forsvarsindustrien, der skal bruges til grænsekontrol i Tyrkiet.

35,6 milioner euro

til Otokar, for pansrede militærkøretøjer der patruljerer Tyrkiets grænse mod Syrien

29,7 millioner euro

til Aselsan og Katmerciler, for overvågningsudstyr og tungt pansrede køretøjer til Tyrkiets grænse mod Grækenland

17,9 millioner euro

til det hollandske rederi Damen, for seks hurtiggående patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt

Spyd erstattet med kæppe

Formålet med indkøbet er ifølge Johannes Hahn, der er EU’s kommissær for naboskab og udvidelse, at styrke den tyrkiske kystvagts kapacitet til patruljering og eftersøgning og redning, der skal redde liv og beskytte flygtninge og migranter i de tyrkiske farvande.

“Det er anslået, at den tyrkiske kystvagt har reddet 150.000 liv siden 2015, og at omkring 600 migrants er blevet reddet gennem dette specifikke projekt. Hvad angår NGO-ernes anklager, har EU ikke operationelle beviser på, at opsnapninger har ført til, at migranter er omkommet (the EU has no operational evidence that interceptions have led to deaths of migrants)”, skriver han i en mail.

Behovet for redningsarbejde er højst reelt. Senest forrige weekend (marts 2018) druknede 16 migranter under et forsøg på at nå Grækenland fra Tyrkiet. Samtidig har den tyrkiske kystvagt selv bekræftet, at de bruger metoder der udsætter de samme mennesker, som de var ment til at redde, for fare.

Kystvagten har, som respons til en af de videoer der viser, hvordan de slår efter flygtningebådene med kæppe, fortalt, at de slår for at skade bådens motor eller propel.

“Der er et begrænset antal metoder, der kan bruges for at stoppe en båd, der er i bevægelse og har mange illegale flygtninge ombord. At kaste et spyd med et reb for at stoppe en båd er ikke længere en brugt metode, fordi det resulterer i, at båden synker, og liv sættes i fare. En anden metode er at kaste et reb mod fronten af båden for at stoppe den, men i det tilfælde kan flygtningene manøvrere sådan, at de undgår rebet. I lys af de indhentede erfaringer er det slået fast, at den bedste metode for at stoppe en flygtningebåd er at skade motoren eller propellen, derfor er det metoden der bruges”, udtalte kystvagten i en erklæring.

“Reddes” med grænsekontrol

Videoerne overrasker ikke Polly Pallister-Wilkins, adjunkt ved Universitetet i Amsterdam, der forsker i humanitær intervention og grænsekontrol. Hun har selv observeret den tyrkiske kystvagts metoder, i forbindelse med forskningsophold på Lesbos, siger hun.

“Det er faktisk vanskeligt for kystvagten at stoppe en overfyldt gummibåd i fart på en sikker måde. Der er eksempler på, at flygtningebåde er kæntret, netop fordi kystvagter har forsøgt at stoppe dem”, siger Pallister-Wilkins.

Det skyldes, at kystvagten ikke kun har i opgave at redde mennesker i havsnød. Eftersøgning og redning er blevet andre ord for grænsekontrol, og på den måde er humanitær retorik af stor betydning under de her operationer, viser Pallister-Wilkins forskning.

“For stater er det blevet et og det samme. På EU-niveau, og også i medlemsstaterne, er der en tendens til at omtale det som eftersøgning og redning når man i realiteten implementerer en hårdere form for grænsekontrol, ved at udlicitere og eksternalisere grænsekontrolen til andre lande. Det ser vi både i Tyrkiet og i Libyen. Deres kystvagter “redder” mennesker ved at hindre dem i at nå europæisk territorium”, siger Pallister-Wilkins.

Den samme humanitære retorik bruges om grænsemuren mellem USA og Mexico, påpeger hun, hvor man taler om at redde migranter fra ørkenen ved at hindre dem i at krydse grænsen.

“Men hvad du end kalder det, så er konsekvensen for migranterne det samme. De bliver indfanget af en statslig myndighed og bragt tilbage til den nærmeste havn. De kan ikke rejse frit”, siger hun.

Sidste weekend druknede 16 migranter i det Ægæsike hav, efter at deres båd kæntrede. Ville det ikke have været bedre, hvis de var blevet stoppet af den tyrkiske kystvagt før de nåede så langt, selv med hårde metoder?

“Jeg mener, at spørgsmålet rammer ved siden af. EUs politik, der hindrer flygtninge og migranter i at rejse på en fri og sikker måde, skaber farlige situationer. De situationer kan opstå flere steder. Men der findes jo en færge fra Tyrkiet til Lesbos som man kan rejse med for 20 euro, hvis man altså har tilladelse til at rejse frit”, siger hun.

Respekt for menneskerettigheder en præmis

Udenrigsminister Anders Samuelsen ønsker ikke  at stille op til et interview omkring det danske bidrag til patruljeskibene og den tyrkiske kystvagts metoder for at stoppe flygtninge og migranter fra at nå Europa.

I en mail skriver Udenrigsministeriets kommunikationsafdeling, at en effektiv kystvagt er en betingelse for flygtninge-aftalen.

“Tyrkiet forpligtede sig i EU-Tyrkiet handleplan af 15. oktober 2015 til at forstærke den tyrkiske kystvagts kapacitet, særligt ved hjælp af opgraderet overvågningsudstyr, øget kontrol af kyster samt opsøgnings – og redningsaktivitet. En effektiv og funktionel kystvagt er en vigtig konditionalitet i EU-Tyrkiet aftalen”, hedder det i mailen.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at det er en præmis for samarbejdet, at dette sker med fuld respekt for menneskerettighederne. Danske myndigheder holder øje med de tre milliarder euro til Tyrkiet gennem Styringskomiteen for Tyrkiet-faciliteten, men peger på at EU har ansvaret.

“Flygtningefaciliteten forvaltes af EU, hvorfor kontrolindsatsen ligger hos EU”, skriver Udenrigsministeriet.

Hverken den tyrkiske kystvagt eller den tyrkiske ambassade i Danmark har besvaret vores henvendelser.

Zeynep Sentek, theblacksea.eu og Hanneke Chin, NRC Handelsblad, har bidraget til artiklen.

]]>
Grænsemur overvåges for EU-millioner https://danwatch.dk/undersoegelse/graensemur-overvaages-for-eu-millioner/ Fri, 23 Mar 2018 17:01:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25319
En Danwatch-undersøgelse
Med periskoper, der kan opdage mennesker på mindst ti kilometers afstand, overvåger militære køretøjer indkøbt af EU en grænsemur mellem Syrien og Tyrkiet. EU hævder, at udstyret skal sikre Europas borgere. “Formålet er at holde flygtninge ude”, mener ekspert.
En Danwatch-undersøgelse
Emilie Ekeberg

Journalist

Korrespondent: Sebnem Arsu / Foto: Getty Images

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Korrespondent: Sebnem Arsu / Foto: Getty Images

Redaktør:

I samarbejde med
Med periskoper, der kan opdage mennesker på mindst ti kilometers afstand, overvåger militære køretøjer indkøbt af EU en grænsemur mellem Syrien og Tyrkiet. EU hævder, at udstyret skal sikre Europas borgere. “Formålet er at holde flygtninge ude”, mener ekspert.
Afspil video

74-årige Osman Kulte kan høre skud og eksplosioner, mens han sirligt fejer nyafklippede olivengrene sammen i den lille tyrkiske landsby Akinci. Men lyden af krig generer ham ikke længere, for den foregår på den anden side af en tre meter høj mur som løber lige forbi landsbyen. Muren markerer grænsen mellem Tyrkiet, hvor Osman Kulte bor, og Syrien, hvor krigen er.

Da borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011 blev den lille grænselandsby, hvor Osman Kulte bor med sin familie, et uroligt sted. Nogle dage strømmede flere end 1.000 mennesker forbi, på flugt fra krigen.

“Der kom mange over, indtil muren blev bygget for syv måneder siden. Så stoppede det fuldstændig”, fortæller Osman Kulte.

Tyrkiet huser lige nu 3.547.194 flygtninge fra Syrien, og antallet af registrerede flygtninge vokser stadig. Ifølge Tyrkiets regering beviser det, at Tyrkiet overholder international lov ved at holde sin grænse åben for asylsøgere.

Dét afviser FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Antallet stiger, fordi de syriske flygtninge, som allerede er i landet, får børn, og fordi myndighederne fortsat arbejder på at registrere flygtninge, som kom ind i landet for længe siden, forklarer Andrej Mahecic, talsmand for UNHCR.

Kun svært syge eller hårdt sårede får lov at krydse grænsen, ifølge FN-organisationen.

Grænsen til Syrien lukket

Strømmen fra Syrien er standset af den nye mur, som siden 2014 møjsommeligt er blevet bygget langs hele den 911 kilometer lange grænse og nu står næsten færdig.

En halv snes kilder blandt tyrkere, og syrere, som kom over før grænsen blev lukket, og som vi træffer i områderne tæt på grænsen til Syrien, bekræfter, at grænsen i praksis er lukket for syrere, medmindre de har et gyldigt visum til Tyrkiet.

Samir Ali, som har åbnet en lille butik i grænsebyen Reyhanli, er selv flygtning fra Aleppo. Han kom til Tyrkiet, mens grænsen endnu var åben. Men hans søster kan i dag ikke følge ham, med mindre hun kan betale smuglere, som måske kan skaffe hende over grænsen: “De der gerne vil over grænsen, kan ikke. De, der forsøger alligevel, bliver skudt på”, siger Samir Ali.

Muren er bygget af tre meter høje betonelementer. Med mellemrum løfter tårne sig over muren med varmefølsomme kameraer, som skal opdage mennesker, som forsøger at nærme sig muren fra den syriske side. Der er højttalere, som på tyrkisk og arabisk advarer mod at komme nærmere. Og der er maskingeværer som kan skyde, hvis advarslerne bliver overhørt.

Grafik: Politiken

Flygtninge skudt af grænsevagter

Siden september i fjor er 42 civile blev dræbt af skud fra de tyrkiske grænsevagter, siger Rami Abdurrahman, direktør for Syrian Observatory for Human Rights i London.

I tårnene er der plads til at indkvartere soldater, men i mange af tårnene kan udstyret, inklusive maskingeværerne, fjernbetjenes fra centrale kommandostationer. Chancen for, at en syrisk flygtning slipper uopdaget hen til muren er næppe stor: Ud over tårnene overvåges området også af droner, og af pansrede militærkøretøjer på kørevejen lige bag muren på den tyrkiske side.

Køretøjerne af typen Cobra II er udstyret med periskoper som kan kigge over muren, mens de kører, og på den måde slå alarm om bevægelser på den anden side.

82 af den slags pansrede køretøjer med periskoper har Danmark og de 27 andre EU-lande betalt omtrent 262 millioner kroner (35,6 millioner euro) for. 32 af dem er lige nu posteret ved grænsemuren mod Syrien.

Kulegravning af EU-kontrakter

Det har hverken Danmark eller EU gjort noget for at fortælle offentligheden om. EU’s gave til Tyrkiets grænseværn dukkede op i en kulegravning af hundredvise af EU-kontrakter, som Danwatch har gennemført sammen med Politiken og det europæiske mediesamarbejde European Investigative Collaboration.

En af kontrakterne viser, at det tyrkiske firma Otokar i november 2015 vandt en kontrakt på at levere overvågningsudstyr til grænsekontrol for 353 millioner kroner (47,5 millioner euro) hvoraf EU betaler tre fjerdedele, mens Tyrkiet selv betaler en fjerdedel. Måneden efter fortalte Otokar, at firmaet havde vundet en kontrakt på samme beløb for at levere 82 Cobra II køretøjer til de tyrkiske sikkerhedsstyrker.

At det er de samme Cobra II køretøjer, som blev taget i brug i foråret 2017 og hvoraf 32 lige nu patruljerer grænsemuren, viser de krav til udstyret, som fremgik af EU’s udbudsmateriale:

Et periskop med varmesøgende kamera skal fuldt udfoldet hæve sig fire meter over jorden – så det kan kigge over den tre meter høje mur. Sensorer og kameraer skal kunne opdage tre opretstående, 180 centimeter høje mennesker på mindst 10 kilometers afstand. Udstyret, som EU har betalt det meste af, er på den måde med til at afsløre de flygtninge, som forsøger at forcere grænsemuren, og som risikerer at blive skudt på og dræbt.

Skudt med skarpt mod syriske flygtninge

’Ibrahim Khaled’ (navnet ændret, red.), 24 år, har oplevet det. Sammen med sin mor, og mod betaling af 1.000 euro for hjælp fra smuglere, sneg han sig i efteråret over grænsen fra Syrien til Tyrkiet. Da de var få hundrede meter fra grænsen blev der åbnet ild mod de cirka 60 flygtninge, som havde fulgtes ad fra en flygtningelejr nær Darkush i Syrien. Han tog sin mor i hånden og de løb. Han hørte maskingeværernes smæld og skrig fra flygtninge bagude, som han forestiller sig blev ramt. Han så sig ikke tilbage.

“Jeg tænkte, at hvis jeg blev stående, ville jeg blive skudt”, siger han. Sammen med moderen slap han over grænsen. De bor i dag i den tyrkiske by Mersin. Han ved ikke, hvad der blev af de andre fra lejren i Syrien.

“Vi var heldige”, siger han.

Vi har ikke kunnet efterprøve ’Ibrahim Khaled’s beretning, men flere end en håndfuld syriske flygtninge, som vi mødte i Tyrkiet i begyndelsen af marts, fortalte om tilsvarende oplevelser.

Hans beretning svarer også til udsagn fra 16 syriske flygtninge om skyderier og fysisk vold fra tyrkiske grænsevagter, som Human Rights Watch (HRW) offentliggjorde i en rapport 3. februar. I en ny rapport, offentliggjort torsdag, fortæller syriske flygtninge om 10 tilfælde siden midten af december, hvor tyrkiske grænsevagter har skudt mod syrere, som forsøgte at krydse grænsen med hjælp fra smuglere.

14 blev dræbt, heraf 5 børn, og 18 blev såret af skud, fortalte de i rapporten unavngivne syrere til HRW.

Muligt brud på folkeretten

Der er flere problemer i at behandle flygtninge på den måde, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Raoul Wallenberg-instituttet og adjungeret professor på Aarhus Universitet:

“Hvis der bliver skudt med skarpt efter flygtninge, der prøver at krydse grænsen, er det et direkte menneskerettighedsovergreb”.

Og hvis det er korrekt at Tyrkiet bruger muren til reelt at lukke grænsen mod Syrien for flygtninge, er det også galt:

“Hvis grænsemuren gør det umuligt for syriske flygtninge at søge asyl, så er det et brud på folkerettens princip om non-refoulement (ikke-afvisning), som er en hjørnesten inden for flygtninge- og menneskeret”, siger Gammeltoft-Hansen.

Danmark og EU kan ikke bare overlade ansvaret for eventuelle lovbrud til Tyrkiet, siger han:

“Hvis de tyrkiske myndigheder bryder konventionerne, så kan EU-landene principielt set have et medansvar ved aktivt at finansiere denne form for grænsekontrol, hvis de kender til at udstyret bruges på en måde der krænker flygtningenes rettigheder”.

Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i flygtningespørgsmål:

Vi stiller ikke dette udstyr til rådighed for at forhindre mennesker, som har behov for international beskyttelse, i at krydse grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, men for at sikre, at grænsen administreres forsvarligt.

Skriftligt svar fra EU-kommissionen Tweet

“Det bør føre til selvransagelse for danske politikere, at de kan se midlerne flyde til et regime som gør det muligt at handle på måder, der helt åbenlyst er i modstrid med EU og Danmarks forpligtelser”, siger han.

Regering: Ansvar ligger hos EU

Hverken Tyrkiets regering i Ankara eller Tyrkiets ambassade i København har reageret på henvendelser om sagen. Men i et svar til Human Rights Watch 21. marts bekræfter Tyrkiets indenrigsministerium at man har været nødt til at “begrænse sin ’åben dør-politik’ på grund af truslen fra kurdiske terrorister i Syrien, og at grænsestyrkerne “advarer mod at komme tæt på grænsen”, men afviser at der bliver skudt eller brugt vold mod “syrere i nød”.

Men hvad ved den danske regering om, hvad der foregår ved grænsen?

Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) blev i Folketinget spurgt om, hvad han kender til det, der foregår ved grænsemuren. Spørgsmålet fra Nikolai Villumsen (Enh.) tog udgangspunkt i beretninger fra Human Rights Watch om flygtninge fra Syrien, som bliver beskudt og med vold tvunget tilbage til Syrien, hvis de forsøger at krydse grænsen for at søge asyl, .

Det skriftlige svar fra Anders Samuelsen lød blandt andet sådan:

“Situationen for flygtninge i Tyrkiet følges med stor bevågenhed, særligt gennem EU. (…) EU følger løbende situationen for flygtninge og migranter i Tyrkiet tæt, og man har fra EU’s side tidligere generelt ikke kunnet bekræfte beskyldninger om menneskerettighedsovertrædelser”.

Anders Samuelsen ønsker ikke at svare på spørgsmål om emnet.

I stedet fik vi et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet, hvoraf det fremgår, at Cobra køretøjerne ved grænsen er finansieret fra en kasse, som EU-Kommissionen har ansvaret for, “hvorfor ansvaret for overvågning også ligger hos EU”.

“Den danske ambassade i Ankara følger situationen med flygtninge i Tyrkiet, blandt andet gennem møder med EU-delegationen i Ankara vedrørende migration og genbosættelse”.

Svaret forholder sig ikke til, hvad den danske regering ved om, hvad der foregår ved den angiveligt lukkede grænse, herunder vold og dræbende skud mod flygtninge. Ministeriet henholder sig til, at Tyrkiet har lovet at overholde alle regler og har ikke svaret på opfølgende spørgsmål.

Tyrkisk militær er slutbruger

I et skriftligt svar understreger EU-Kommissionen om årsagen til, at Tyrkiets grænsemur mod Syrien bevogtes med EU-betalte overvågningskøretøjer:

“Vi stiller ikke dette udstyr til rådighed for at forhindre mennesker, som har behov for international beskyttelse, i at krydse grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, men for at sikre, at grænsen administreres forsvarligt. Det tjener sikkerheden for både flygtninge, lokalbefolkning og i sidste ende Tyrkiets og Europas borgere”.

“EU leverer ikke militær- eller bevæbnet udstyr til Tyrkiet”, fremgår det af svaret fra EU-Kommissionen. Ikke desto mindre fremgår det af svaret fra Udenrigsministeriet i Danmark, at køretøjer er overdraget til “det tyrkiske militær som slutbruger”, men at det efter planen skal overdrages til en civil tyrkisk grænsemyndighed, som endnu ikke er etableret.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at EU har to interesser i at betale Tyrkiet for kontrol ved grænsen mod Syrien:

“EU har haft en klar interesse i bedre kontrol med grænsen til Syrien. Der var en bekymring over syrienskrigere, som brugte den grænse både frem og tilbage, og det kunne legitimere en støtte til Tyrkiet. Den anden motivation er jeg ikke i tvivl om: Det hjælper til at holde flygtninge og migranter væk fra EU. Den måde man har håndteret flygtningekrisen på siden september 2015 har været en konstant øgning og militarisering af grænsekontrollen”, siger han.

Maximilian Popp, Der Spiegel, Zeynep Sentek og Craig Shaw, theblacksea.eu, Francesca Sironi, L’Espresso og Hanneke Chin-A-Fo, NRC Handelsblad har bidraget til artiklen.

]]>
Socialdemokraterne kræver svar fra miljøminister om forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/ https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/#respond Fri, 09 Mar 2018 14:03:51 +0000 https://danwatch.dk/?p=25293 Carlsberg må stramme op og rydde ordentligt op efter sig selv ved dets bryggeri i Nepal. Det siger ordførere fra R, EL og S, efter at Danwatch og DR P1 Orientering har påvist forurening af floden omkring bryggeriet samt sundhedsskadelig luftforurening fra bryggeriets skorstene.

Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen kalder afsløringerne om Carlsberg for “dybt skuffende” og opfordrer Carlsberg til at tage dokumentationen alvorligt:

“Jeg forventer, at de forholder sig til dokumentationen fra Danwatch og P1 Orientering i et videre omfang, end de har gjort overfor disse medier. De bør som minimum få tilbagevist, at forureningen fortsætter, eventuelt få bremset forureningen af det omkringliggende miljø så hurtigt som muligt”, siger S-ordføreren til Danwatch.

S: Forventer at Carlsberg samarbejder

Rabjerg Madsen stillede torsdag en række såkaldte ‘paragraf 20-spørgsmål’ til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) om sagen. Her efterspørger han, at miljøministeren undersøger sagen nærmere og indgår i en kritisk dialog med Carlsberg. S-ordføreren forventer desuden, at Carlsberg bliver pålagt at orientere Folketingets miljøudvalg.

“Carlsberg er en virksomhed som fylder meget i Danmark, og jeg forventer, at de samarbejder og vil bidrage til at bringe denne sag i orden meget hurtigt”, siger han til Danwatch.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen, men ministeren har valgt ikke at kommentere sagen.  

Carlsberg afviser forurening

Danwatch og P1 Orientering har taget vandprøver i december 2017 og februar 2018, der indikerer, at bryggeriet udleder forurenet spildevand i en af Nepals største floder. Danske spildevands-eksperter vurderer, at vandforureningen er så alvorlig, at den belaster både fisk og udrydningstruede dyr.

Samtidig vurderer tre danske eksperter, baseret på fotos af sod på afgrøder og røg fra bryggeriets skorstene, at bryggeriet også er årsag til skadelig luftforurening.

Carlsberg erkender, at bryggeriet tidligere har forurenet både luft og vand i Nepal. De hævder dog med henvisning til bryggeriets egne målinger, at problemerne i dag er udbedrede.

“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset. Vi har ikke indikationer på, at der er problemer med sodpartikelforurening fra bryggeriet”, sagde Carlsbergs pressechef, Kasper Elbjørn til Danwatch.

EL: Pinlige udenomssvar fra Carlsberg

Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted synes ikke, at Carlsberg forholder sig ordentligt til undersøgelsen.

“Jeg synes, det er nogle pinlige udenomssvar, der kommer fra Carlsberg på undersøgelsen. Så det er bare ikke godt nok, og det bør der strammes op på”.

Dragsted kalder desuden sagen for “beskæmmende” og mener, at Carlsberg har et særligt ansvar i udviklingslande som Nepal.

“Jeg synes det, er beskæmmende. Vi taler jo om en gammel dansk virksomhed, som på mange måder er et brand for Danmark”, siger han til Danwatch.

“Derfor er det selvfølgelig beskæmmende, ikke bare for Carlsberg, men sådan set for os alle sammen, at de øjensynligt har ageret på en dybt uansvarlig måde i lokalområdet i Nepal.”

Statsstøtte hjalp Carlsberg i gang i Nepal

Bryggeriet, som Carlsberg købte 90 procent af i 2010, er delvist finansieret af danske udviklingsmidler. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er en selvejende statslig fond, bidrog nemlig med 12,6 millioner kroner til bryggeriet. IFUs samarbejde med Carlsbergs Gorkha Brewery ophørte i 2008.     

“Det gør selvfølgelig ikke sagen bedre, at der har været støtte til det her i projekt fra midler fra IFU”, siger Enhedslistens Pelle Dragsted.

Det duer ikke at have fine CSR-rapporter på glittet papir i Danmark, hvis ens handlinger i resten af verden ikke følger med

Ida Auken (R)

Også Rabjerg Madsen finder det problematisk, at staten har bidraget til projektet:

“Sagen er særligt alvorlig, fordi Carlsberg har modtaget statslige investeringer i forbindelse med deres virksomhed i Nepal, investeringer, som sigter mod at udvikle de lande”, siger han til Danwatch.

Også i Malawi, Laos og Kina har Carlsberg-bryggerier de seneste år forurenet miljøet gennem udledning af  forurenet spildevand. Det fremkommer af Carlsbergs egne bæredygtighedsrapporter samt i medierapporter.

”Det duer ikke at have fine CSR-rapporter på glittet papir i Danmark, hvis ens handlinger i resten af verden ikke følger med. Hvis anklagerne er korrekte, så må Carlsberg få ryddet op hurtigst muligt”, siger Radikale Venstres miljøordfører Ida Auken til Danwatch.

]]>
https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/feed/ 0
Sådan dokumenterede vi miljøforurening ved Carlsbergs bryggeri i Nepal https://danwatch.dk/undersoegelse/saadan-dokumenterede-vi-miljoeforurening-fra-carlsbergs-bryggeri-i-nepal/ Thu, 08 Mar 2018 12:00:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=24993
En Danwatch-undersøgelse
Med vandprøver fra floden og fotos af sod på afgrøderne dokumenterede vi miljøforurening ved Carlsbergs Nepal-bryggeri
Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Med vandprøver fra floden og fotos af sod på afgrøderne dokumenterede vi miljøforurening ved Carlsbergs Nepal-bryggeri
  • Danwatch besøgte Pitaunji i Nawalparasi, Nepal i december 2017 for at undersøge, hvorvidt Carlsbergs bryggeri i landet forurener sine omgivelser.
  • Forinden havde vi kontaktet Carlsberg, som fortalte, at der havde været klager fra lokale indbyggere i landsbyen i 2015, men at problemerne samme år blev udbedret, og at de lokale indbyggere havde udtrykt taknemlighed for Carlsbergs indsats. Gennem søgninger på sociale medier kom vi i kontakt med lokale indbyggere i landsbyen, som i modsætning til Carlsberg fortalte, at forureningen i det store hele fortsætter.
  • I Pitaunji tog vi vandprøver af Narayani-floden opstrøms og nedstrøms for bryggeriet. Vi havde et prøvesæt med køleboks og flasker til prøvetagning med fra et anerkendt og certificeret vandlaboratorium i Kathmandu, som også gav os instruktioner for prøvetagningen og analyserede prøverne efterfølgende. Vi fik også adgang til vandprøver af bryggeriets spildevand indhentet af henholdsvis lokale indbyggere og det nepalesiske miljøministerium i 2015.
  • I landsbyen tog vi nærfotos af sod på planter og afgrøder. Da Danwatch besøgte landsbyen, var bryggeriet lukket for vedligeholdelse og derfor ikke i produktion. Vi kunne derfor ikke se, hvordan røgen fra skorstenene ser ud. Selv om Nepal er et af verdens fattigste lande, har mange mobiltelefoner. Fra lokale indbyggeres mobiltelefoner kunne vi derfor få mobilfotos af skorstensrøgen. De lokale havde også flere fotos af afgrøder dækket med sod, der viser, at dette har været et problem over længere tid.
  • Vi foretog semi-strukturerede interviews med naboer til bryggeriet. Vi har blandt andet bedt dem om i detaljer at beskrive røgen fra bryggeriets skorstenene, og forklare, hvorfor de mener, at floden er forurenet. Formålet var at tjekke, om de fortalte det samme om skorstensrøgen og fiskedøden.
  • Vi besøgte også to andre landsbyer, der ligger mellem 5 og 10 kilometer fra bryggeriet. Formålet var at undersøge, om der også her var sod på planterne. De skulle tjene som “kontrol-landsbyer”, der skulle afklare, hvorvidt soden kunne stamme fra andre kilder, såsom afbrænding af afgrøder og madlavning over bål.
  • I februar 2018 indhentede Danwatch, i samarbejde med P1 Orientering, nye vandprøver fra floden. Denne gang var det laboratoriet i Kathmandu der rejste ud til Pitaunji og tog vandprøver fra de samme steder, som vi selv tog prøver fra i december.
  • Vi har efterfølgende fremlagt vores dokumentation for ni danske eksperter i luftforurening og spildevand, som har givet deres vurderinger af forureningen. Danwatch bestræber sig altid på at finde forskere, der er økonomisk uafhængige af virksomhederne, vi undersøger, men i dette tilfælde har det ikke været muligt at undgå forskere, der får forskningsfinansiering fra Carlsberg. Carlsbergfondet er nemlig en af Danmarks største private donorer til forskning ved universiteter og andre forskningsinstitutioner, og i 2017 donerede de over 200 millioner kroner, primært til den naturvidenskabelige forskning
]]>
Tidslinje: Det danske øl-eventyr i Nepal https://danwatch.dk/undersoegelse/tidslinje-det-danske-oel-eventyr-i-nepal/ Thu, 08 Mar 2018 11:59:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=23305
En Danwatch-undersøgelse
Få år efter at Carlsberg overtog driften af Gorkha Brewery i Nepal, begyndte lokale indbyggere at klage over luft- og vandforurening. Fire gange er der taget vandprøver, der indikerer, at der udledes spildevand over grænseværdierne i forbindelse med bryggeriet.
En Danwatch-undersøgelse

Tidslinje: Det danske øl-eventyr i Nepal

Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med
Få år efter at Carlsberg overtog driften af Gorkha Brewery i Nepal, begyndte lokale indbyggere at klage over luft- og vandforurening. Fire gange er der taget vandprøver, der indikerer, at der udledes spildevand over grænseværdierne i forbindelse med bryggeriet.
sodforurening
1988 – 1990

Carlsberg satser i Nepal

Gorkha Brewery grundlægges, som et joint venture mellem Carlsberg Gruppen og nepalesiske Khetan Group. Bryggeriet bygges i landsbyen Pitaunji, i nærheden af Chitwan nationalpark i det vestlige Nepal. Tuborg-øl lanceres på det nepalesiske marked

1988 – 1990
2010

Carlsberg overtager driften

Carlsberg køber 90% af aktierne i Gorkha Brewery, og overtager driften. Opkøbet er en af de største udenlandske investeringer i Nepal nogensinde.

2010
2013 / 2014

Klager fra bryggeriets naboer

Indbyggere i Pitaunji begynder at klage over forurening fra bryggeriet. De hævder at problemerne er et resultat af at bryggeriet øger produktionen. De sender også brev til nepalesiske myndigheder om forureningsproblemerne, og laver underskriftsindsamlinger.

2013 / 2014
2015

Vandprøver viser forurening

Både indbyggere i Pitaunji og Nepals miljøministerium tager vandprøver der viser, at der udledes stærkt forurenet spildevand i Narayani-floden, en af Nepals største floder.

Carlsbergs danske hovedkontor bliver gjort opmærksom på klager over luft- og vandforurening, dårlig skraldehåndtering, trafik og støj fra bryggeriet i Nepal.  

2015
2015 / 2016

Carlsberg svarer på klagerne

Carlsberg iværksætter opgradering af spildevandsanlægget. De sender også eksperter fra Indien til bryggeriet i Nepal, for at give de ansatte oplæring der skal hindre sodpartikel-forurening fra bryggeriets kraftværk.

2015 / 2016
2017

Danwatch besøger Pitaunji

Carlsberg oplyser, at det opgraderede vandrenseanlæg er i fuldt drift fra sommeren 2017. En luftprøve bryggeriet selv har fået taget i juli 2017 viser, at der ikke længere er sodpartikel-forurening fra bryggeriet.

Danwatch besøger bryggeriet i december. Vi tager vandprøver, der indikerer, at der fortsat udledes forurenet spildevand fra bryggeriet. Der er også fortsat sod på planter og afgrøder i nærheden af bryggeriet. 

2017
2018

Nye vandprøver

Danwatch indhenter i februar 2018, i samarbejde med P1 Orientering, nye vandprøver fra floden nedenfor bryggeriet. Vandprøverne indikerer igen, at der udledes forurenet spildevand fra bryggeriet – syv gange over grænseværdierne i Nepal, og 14 gange over grænseværdierne i EU.

2018
]]>
Danske udviklingsmidler i Nepal-bryggeriet https://danwatch.dk/undersoegelse/danske-udviklingsmidler-i-nepal-bryggeriet-2/ Thu, 08 Mar 2018 11:56:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=24988
En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
Udenrigsministeriets investeringsfond for udviklingslande (IFU) har skudt 12,6 millioner kroner i Carlsberg-bryggeriet i Nepal.
Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

I samarbejde med
Udenrigsministeriets investeringsfond for udviklingslande (IFU) har skudt 12,6 millioner kroner i Carlsberg-bryggeriet i Nepal.

Da det er en investering, vi har exited for 10 år siden, har vi ingen kommentarer

Rune Nørgaard, kommunikationsdirektør, IFU Tweet

I en række udviklingslande har Carlsberg fået udviklingsmidler med på vejen, før de er blevet markedsdominerende.

I Nepal har Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) – der er en selvejende statslig fond med en bestyrelse der er udpeget af udviklingsministeren – bidraget med en investering på 12,6 millioner kroner til det Carlsberg-ejede Gorkha Brewery.

Projektet blev afsluttet i 2008 og har ifølge IFU givet 280 nye arbejdspladser i Nepal.

I dag dominerer Carlsberg ølmarkedet i Nepal med en markedsandel på 66 procent. Men for menneskene, der bor i nærheden af Carlsbergs bryggeri, er det danske øl-eventyr blevet en belastning. Gorkha Brewery har nemlig udledt stærkt forurenet spildevand i en af Nepals største floder. 

Bryggeriets naboer klager over, at afgrøder og vasketøj dækkes af sod fra bryggeriet. Sodpartikel-forurening øger riskoen for en række alvorlige sygdomme, særligt luftvejssygdomme og kræft.

Ifølge IFU’s hjemmeside holder de virksomheder, fonden investerer i, en høj standard i forhold til miljø, sociale forhold og governance. IFU ønsker ikke at kommentere på forureningssagen.´

“Da det er en investering, vi har exited for 10 år siden, har vi ingen kommentarer”, skriver kommunikationsdirektør Rune Nørgaard i en mail.

]]>
En landsby dækket af sod https://danwatch.dk/undersoegelse/en-landsby-daekket-af-sod/ Thu, 08 Mar 2018 11:54:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=24902
En Danwatch-undersøgelse
Tyk, sort røg og afgrøder dækket af sod er dagligdagen for småbønder, der lever omkring Carlsbergs bryggeri i Nepal. Sodpartikel-forurening giver forhøjet risiko for luftvejssygdomme, lungekræft og blodpropper.
En Danwatch-undersøgelse
Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

I samarbejde
Tyk, sort røg og afgrøder dækket af sod er dagligdagen for småbønder, der lever omkring Carlsbergs bryggeri i Nepal. Sodpartikel-forurening giver forhøjet risiko for luftvejssygdomme, lungekræft og blodpropper.

“Der er uden tvivl en sodpartikel-forurening fra bryggeriet.”

Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital Tweet

“Røgen er sort, lige så sort som osen fra de gamle trehjulede Tempo-busser inde i Kathmandu”, siger Sagar Kadariya og griner.

“Og den stinker”.

Sagar Kadariya er 33 år, og han bor sammen med sin kone og to børn på den anden side af muren, der omkranser Carlsbergs bryggeri i Nepal.

Han sammenligner røgen, der kommer op fra bryggeriets skorstene, med små offentlige køretøjer, der plejede at forurene hovedstaden, der ligger cirka 160 km fra landsbyen.

På bananbladene foran hans hus ligger et lag af sort støv. Det gør der også på andre afgrøder, som familien dyrker, og i høet.

“Der er sod overalt – på blomkålen, og i græsset, vi giver til køerne”, siger han og fortæller, at han er bekymret for, hvilken effekt det har på deres helbred.

Kadariyas mindste søn er genert. Han nærmer sig tøvende, før han peger mod et højt mangotræ. Han vil have, at vi skal se, hvor mørkt træets stamme og blade er.

Kadariya fortæller, at røgen svier i øjnene, når produktionen er på sit højeste.

“Nogen gange får vi soden i øjnene, det svier og brænder. Jeg har været nødt til at tage mine sønner med til øjenhospitalet”, siger han.

Misfarvet vasketøj og lungevæv

Da Danwatch i december besøgte Pitaunji – en landsby i det vestlige Nepal, der huser Carlsbergs bryggeri i landet – lå et sort lag af sod på bananblade, blomkålshoveder og majs- og kartoffelplanter, der dyrkes af familierne, som lever omkring bryggeriet.

  • Partikelforurening kan bestå af både støv, sod og små dråber væske i luften. Særligt små partikler er sundhedsskadelige, da de kan trænge gennem lungerne og ind i blodbanerne. Disse udledes blandet andet ved forbrænding fra biler, kraftværker, industri, med videre.
  • Verdens Sundhedsorganisation WHO anslår, at 92% af verdens befolkning i 2014 levede i et miljø, med en luftkvalitet under WHOs standarder. Langt størstedelen lever i lav- og mellemindkomstlande.
    Det anslås at tre millioner mennesker hvert år dør for tidligt på grund af udendørs luftforurening, samt at over fire millioner dør på grund af indendørs luftforurening.
  • Udendørs luftforurening skyldes blandt andet industri og trafik, mens den indendørs luftforurening kan skyldes madlavning over åben ild, og brug af petroleumslamper og brændeovne.
Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, WHO

Dokumentation 

Eksperter i luftforurening har vurderet Danwatch’ fotos af sod på afgrøderne og røg fra bryggeriets skorstene. Se de fotos de udtaler sig om, her:

Soden gør det også vanskeligt at tørre tøj, fortæller to kvinder, der kommer ud fra et hus, og foreslår at lave en underskriftsindsamling som et opråb til den lokale borgmester, så han kan løse problemet.

“Der kommer tyk sort røg fra skorstenene, der er aske overalt. Vi kan ikke engang hænge hvidt vasketøj op udenfor”, fortæller de.

Danwatch har bedt fem eksperter i luftforurening om at vurdere fotos af sod på grøntsagerne og røgen fra bryggeriets skorstene.

Tre eksperter vurderer, at bryggeriet er årsag til sodpartikel-forurening.

“Ud fra den dokumentation, der foreligger, og ud fra informationen om, at det er risskaller, der afbrændes, er der uden tvivl en sodpartikel-forurening fra bryggeriet”, siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital, og forsker i arbejdsmiljø i u-lande.

“Det er særligt de små sod-partikler, der udgør et problem. De går i lungevævet og kan give store problemer for folk, der allerede har luftvejssygdomme som astma og bronkitis. Derudover kan denne forurening på sigt give en overrisiko for lunge- og muligvis blærekræft, og for hjerte- og karsygdomme”, siger hun.

Frølund Thomsen understreger, at hun ikke kan anslå partikelkoncentrationen alene ud fra de fotos, som Danwatch har forelagt hende.

“Men altså, sådan skal røgen jo ikke se ud. Når røgen er så mørk, så er det et udtryk for, at der er forurening af røgen på den ene eller den anden måde. Ud fra almindelige standarder så forurener den virksomhed mere, end den bør”, siger hun.

Den vurdering deler Erik Jørs, der er lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet, og har lavet en række studier af miljøforurening i udviklingslande. Han vurderer ud fra Danwatch dokumentation, at bryggeriet bidrager til luftforurening for mennesker, der allerede er hårdt eksponeret for sygdomme.

“Det er vigtigt at understrege, at luftforurening er en kompleks sag, fordi der er mange kilder både til forureningen og de sygdomme, som den kan forårsage. Men billederne indikerer, at der sandsynligvis er et problem med luftforurening fra bryggeriet, ellers ville der ikke være den sod på planterne, og røgen ville ikke være så sort”, siger han.

“Og den type forurening giver risiko for både luftvejsproblemer som astma, KOL og bronkitis, og på længere sigt også øget risiko for lungekræft og hjerte-kar sygdomme. Det kan imidlertid tage flere tiår, før vi ser effekterne af forureningen”, siger han.

Også Kåre Press-Kristensen fra Økologisk Råd hæfter sig ved de fotos der viser, at der udledes sort røg fra bryggeriet.

“Røgen må ikke være sort, så er der noget galt. Normalt må der gerne komme hvid røg ud af en skorsten, for det er bare vanddamp, der kondenserer. Men sort røg, som den der, det må der ikke komme ud, for det er sodpartikler. Og det er nogle af de mest skadelige partikler, som vi overhovedet har”, siger han.

To eksperter yderligere mener ikke, at de ud fra fotos og udsagn alene kan vurdere, om der er luftforurening fra bryggeriet.

Carlsberg: Luftforurening er fortid

Carlsberg erkender overfor Danwatch, at der har været problemer med sodpartikel-forurening fra deres bryggeri i Nepal.

Virksomheden oplyser, at den blev varslet om sodpartikel-forureningen i 2015, og at forureningen skyldtes, at de lokale ansatte ikke havde gode nok kompetencer til at operere bryggeriets biomasseanlæg, samt at kvaliteten af de risskaller, der bliver afbrændt ved anlægget, ikke var god nok.

De oplyser også, at de fulgte op på problemet ved at indhente eksperter fra Indien, der gav de ansatte i Nepal oplæring i at operere anlægget korrekt.

Carlsberg skriver i en mail til Danwatch, at de ikke siden har fået indikationer på, at der er problemer med sodpartikel-forurening fra bryggeriet. De har også delt en luftmåling fra bryggeriet foretaget den 12. – 13. juli 2017, der viser, at partikelkoncentrationerne er indenfor nepalesiske grænseværdier.

“Sort røg kan dannes grundet manglende vedligeholdelse af cyklon filteret eller forstoppede rør. Men vores eksperter har fortalt, at vi vedligeholder vores maskineri løbende, og gør alt vi kan for at forhindre det. Vores egne inspektioner samt den uafhængige halvårlige rapport er vores redskaber til at forhindre sod-generering”, skriver Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn i en mail.

Formålet med biomasseanlægget, er at minimere udslip af klimagasser, fortæller han.

“Det er vigtigt at understrege, at vi altid søger at anvende den mest miljøvenlige energiform, der er til rådighed i landet. I Nepal er vores muligheder for at fremstille energi begrænset til enten at afbrænde kul eller biomasse. Vi har valgt biomasse, da det har et markant lavere CO2 udslip end kul”, skriver Elbjørn.

Rapporten hverken be- eller afkræfter, at bryggeriet forurener lokalt, set med mine øjne

Kåre Press-Kristensen, Økologisk Råd Tweet

Selv om også trafikforurening, madlavning over bål og tobaksrygning er typiske kilder til luftforurening i et land som Nepal, skal en industriproduktion jo ikke bidrage til at sygdomsrisikoen øges yderligere.

Erik Jørs, lektor i arbejds- og miljømedicin, SDU Tweet

Sår tvivl om Carlsbergs egne prøver

Danwatch har forelagt Carlsbergs luftmåling fra juli 2017 for eksperterne.

De stiller spørgsmål ved målingen, blandt andet, fordi bryggeriet selv har været klar over, at de skulle måles.

“En udefrakommende kontrol ville være at foretrække. Når bryggeriet selv står for målingen, kan det tænkes, at den ikke er repræsentativ. Der er kun lavet målinger en enkelt dag, så luftmålingen er kun er et øjebliksbillede”, siger Erik Jørs.

Carlsberg oplyser til Danwatch, at der ikke er foretaget nogen uannoncerede målinger af bryggeriets udledning.

Heller ikke Kåre Press-Kristensen fra Økologisk Råd mener, at Carlsbergs luftmålinger er tilfredsstillende.

“Én dags målinger er ikke meget, og det kan se ud som, at de faktisk har målt udenfor røgfanen. Rapporten hverken be- eller afkræfter, at bryggeriet forurener lokalt, set med mine øjne”, siger han.

De to eksperter, der ikke mener, at de kan vurdere luftforureningen ud fra fotos og udsagn alene, kan heller ikke konkludere hvorvidt luftmålingen er repræsentativ.

“Den sorte røg fra skorstenen og sodpartiklerne på planterne kan være en indikation på at der er noget galt, men jeg kan ikke kvalificere om der er en sundhedsrisiko ud fra ord og fotos. Den foretagne luftmåling er udført med standardmetoder, og er ikke alarmerende i nepalesisk sammenhæng”, siger Steffen Loft, der leder institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

“Hvis målingerne er repræsentative, er der måske ikke så meget at komme efter, men det kan jeg ikke vurdere på det foreliggende”, siger Loft. 

Ole John Nielsen, professor i atmosfærekemi ved Københavns Universitet og ekspert i luftforurening, deler vurderingen.

“Ifølge målingerne bryggeriet har fået taget, så er National Ambient Air Standards overholdt. Man kunne stille yderligere spørgsmål om, hvor målingerne er foretaget i forhold til vindretning, afstand og stedet, hvor folk klager. Det er kompliceret at fortolke den slags målinger, når man ikke selv har været involveret”, siger han.

Carlsberg afbrænder risskaller for at reducere sine klimagasudslip. Men klima-argumentet kan aldrig retfærdiggøre partikelforurening fra afbrændingen af organisk materiale, mener Nielsen.

“Det er fornuftigt at bruge lokale ressourcer til energi, men sundhedsargumentet er langt vigtigere end klimaargumentet. Et enkelt biomasseanlæg vil ikke have den store effekt klimamæssigt, og det er ikke acceptabelt hvis lokalbefolkningen udsættes for en sundhedsrisiko”, siger han.

Dårligt sundhedstilbud giver større risiko

Der er langt mellem læger og hospitaler i Nepal, hvor de grønne reklameskilte for Carlsberg og Tuborg står tæt langs de hullede hovedveje. Nepal er et af verdens fattigste lande, og mindre end halvdelen af voksne over 15 år kan læse. Landet har også store problemer med dårlig luftkvalitet, særligt i de store byer.

Det gør imidlertid ikke anden luftforurening mindre alvorligt, mener Erik Jørs.

“Selv om også trafikforurening, madlavning over bål og tobaksrygning er typiske kilder til luftforurening i et land som Nepal, så skal en industriproduktion jo ikke bidrage til, at sygdomsrisikoen øges yderligere. Det er ikke acceptabelt, hvis virksomheden forurener så meget, og man skal ikke risikere at bidrage til at påføre andre lidelse, heller ikke selv om de er udsat for mange andre sygdomsrisici”, siger han.

Der er stor fattigdom i området, folk har et meget begrænset sundhedstilbud. Hvilken betydning har det for sygdomsrisikoen ved denne type forurening?

“Det kan betyde større lidelser og tidligere død. Fordi man ikke får behandling for sin astma, eller for sine hjertesygdomme, eller for sin kræft. Og ofte kommer fattige mennesker først til lægen, når det er for sent.”

Samtidig skaber bryggeriet nogle arbejdspladser, og den generelle sundhedstilstand i befolkningen hænger jo også sammen med udviklingsniveauet. Kan man ikke sige, at det ene måske opvejer det andet?“

“Det er tit sådan, at industriforurening og arbejdsmiljø har lav prioritet i udviklingslande, fordi folk er mere optaget af at få et job, som giver dem mad på bordet i morgen, end af forurening, der måske kan give sundhedsproblemer om ti år. Men danske virksomheder plejer jo – selvom de ikke altid lever op til det – at hævde, at de overfører noget know-how eller teknologi, som gør at de kan blive en slags forbilleder for lokal industri, også når det gælder arbejdsmiljø.”

]]>
Carlsberg anklages for at forurene en af Nepals største floder https://danwatch.dk/undersoegelse/carlsberg-forurener-en-af-nepals-stoerste-floder/ Thu, 08 Mar 2018 11:52:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22866
En Danwatch-undersøgelse
Danwatch har taget vandprøver, der viser, at Carlsbergs Nepal-bryggeri udleder giftigt spildevand i en af landets største floder. Lokale indbyggere har i årevis kæmpet mod forureningen. Carlsberg har tidligere erkendt forurening også i Malawi, Laos og Kina.
Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

I samarbejde
Danwatch har taget vandprøver, der viser, at Carlsbergs Nepal-bryggeri udleder giftigt spildevand i en af landets største floder. Lokale indbyggere har i årevis kæmpet mod forureningen. Carlsberg har tidligere erkendt forurening også i Malawi, Laos og Kina.

Det knaser i græsset bag Ram Kumar Gurungs lille restaurant, der består af to gasblus under et bliktag og har udsigt mod muren, der omringer Carlsbergs bryggeri i landsbyen Pitaunji i det vestlige Nepal.

Det er knuste ølflasker, som bryggeriet har smidt i græsset, der knaser. Bøflerne skærer sig på dem, fortæller Ram Kumar Gurung. Men det er ikke det værste.

“Røgen fra bryggeriet er frygtelig. Soden lægger sig på vores grøntsager, og når produktionen er høj, lægger den sig også på vasketøjet. Nogle gange, når de slipper kemikalier ud i floden, dør fiskene. Jeg har set, at de bruger en gravko til at fjerne dem”, siger han.

Ram Kumar Gurung (37) i sin restaurant. Han fortæller om knust glas, sod og døde fisk fra det Carlsberg-ejede Gorkha Brewery.
  • Narayani floden er 332 km lang, og Nepals tredjestørste flod. En stor del af floden løber igennem Royal Chitwan National Park, som siden 1984 har været et UNESCO World Heritage Natural Site.
  • Alle Nepals flodsystemer løber ud i Ganges. Nepals tre største flodsystemer, heriblandt Narayani, har sit udspring ved gletcherne i bjergene, og ender i Ganges flodsystem og til slut i Den Bengalske Bugt, verdens største bugt, i den nordøstlige del af det Indiske Ocean.
  • Ganges er en af verdens mest forurenede floder. Den er også hellig for hinduister, samtidig som millioner af mennesker afhænger af den både til vandforsyning, at vande afgrøder, bade, og til at producere energi.

Levested for udrydningstruet delfin

Floden, som Ram Kumar Gurung har set døde fisk i, er den mægtige Narayani-flod. Den er Nepals tredje største, og langs dens sandede bred ligger Carlsbergs bryggeri, Gorkha Brewery, der sender lastbiler tungt lastet med grønne Tuborg- og Carlsberg-flasker ud til nepalesiske forbrugere.

30 kilometer længere nede af floden rider safariturister på elefantrygge gennem en af Asiens vigtigste nationalparker, Chitwan, på udkig efter et-hornede næsehorn og bengalske tigere, før floden løber over grænsen til Indien ind i den mægtige Ganges-flod og til sidst udmunder i Bengal-bugten.

Floden er den primære vandforsyning for millioner af mennesker, der er afhængige af den for sanitet, vanding af afgrøder og til produktion af energi.

Og den er ikke kun vigtig for menneskene, der lever langs dens bred.

Narayani er levested for flere udrydningstruede dyr. Et af dem er en sjælden floddelfin, ganges-delfinen. Den har været defineret som udrydningstruet siden midten af 1990’erne, primært på grund af forurening og tilsanding som følge af afskovning. I floden lever også en truet krokodille, flere arter af skildpadder og oddere og et rigt fiske- og fugleliv.

Af samme årsag – på grund af flodens biodiversitet og at millioner af mennesker er afhængige af den for sanitære forhold – har Verdens Naturfredningsforening (WWF) vurderet, at dette bryggeri ligger ved et høj-risiko vandløb, altså et vandløb, hvor det er særligt vigtigt ikke at udlede forurenet spildevand.

Men det er lige præcis det, som bryggeriet har gjort.

“Ingen fisk kan leve i det der”

Da Shankar Gautam efter otte år som gæstearbejder i et supermarked i de arabiske emirater kom tilbage til sin landsby i det vestlige Nepal, var meget forandret.

“Der plejede at være en dam nede ved floden, hvor man tit kunne se smukke fugle. Men da jeg kom tilbage fra Abu Dhabi var dammen blevet forvandlet til en affaldspøl”.

I mellemtiden havde Carlsberg i 2010 overtaget driften af bryggeriet og opskaleret produktionen. Det var ikke bare nede ved floden, at det kunne ses. Fortsat ligger der glasflasker i græsset i landsbyen og store bunker af affaldssække, der har været brugt til at fragte flasker til bryggeriet.

Med pengene Shankar Gautam tjente som gæstearbejder i Mellemøsten har han bygget et hus og et værksted. Derinde hersker sirlig orden i skarp kontrast til landsbyen udenfor. Orden er der også i mapperne, der indeholder bunkevis af mødereferater, breve og anden kommunikation med bryggeriet, fotos af industriaffald og underskriftsindsamlinger.

Shankar Gautam opbevarer mængder af breve, mødereferater og andet dokumentation på den årelange kamp mod bryggeriet, i sit værksted.

I mappen ligger også en vandprøve fra 2015.

“Vi fik at vide, at vandet skulle afleveres til laboratoriet senest efter to timer. Jeg var rejst i forvejen til Kathmandu og stod klar i lufthavnen. Jeg havde undersøgt i forvejen præcis hvor laboratoriet lå, så jeg kunne tage derhen med det samme”, fortæller han med et lille smil.

Andre indbyggere fyldte vandet i flasker og kørte det til indenrigslufthavnen, som servicerer  safari-turisterne. Prisen for at få analyseret spildevandet ved laboratoriet i Kathmandu var omkring 1.500 danske kroner. En person med tilknytning til landsbyen, der havde fået et bedre betalt job for en international udviklingsbank, gav et solidt tilskud. Shankar Gautam har også skudt nogle af de penge, han havde med hjem fra Mellemøsten, i vandprøven.

Vandprøven beviste det, som indbyggerne selv var overbevist om.

Spildevandet, som bryggeriet udledte i floden, lå milevis over grænseværdierne i både Nepal og EU. Det biokemiske iltforbrug (BOD), som ofte bruges til at måle  vandforurening, lå 30 gange over grænseværdierne i Nepal – og næsten 100 gange over de danske.

Så forurenet spildevand vil have påvirket livet i floden, vurderer DTU-professor og spildevands-ekspert Henrik Rasmus Andersen, som har set prøven.

“Hvis det var i Danmark, ville produktionen blive stoppet med det samme. Der er ikke nogen fisk, der kan leve i det der. Det vil have haft en stor effekt på floden”, siger han.

Fattige familier afhænger af fiskene i floden for mad og skolegang

Brugte halvandet år på at opgradere renseanlægget

Det nepalesiske miljøministerium tog også en prøve af spildevandet fra bryggeriet i 2015. Den viser stort set det samme som den, Shankar Gautam afleverede i Kathmandu: Spildevand langt over grænseværdierne, der vil have ført til iltsvind og belastet livet i floden.   

I en rapport fra Chitwan nationalpark, der er på UNESCOs verdensarvsliste, blev forurenet spildevand fra Carlsbergs bryggeri identificeret som en trussel mod biodiversiteten i Narayani-floden.

Carlsberg oplyser til Danwatch, at de som følge af klager fra de lokale har opgraderet bryggeriets vandrensningsanlæg.

Det nye rensningsanlæg blev dog først sat i drift sommeren 2017, oplyser Carlsberg.

“I den konkrete sag i Nepal blev vi i august 2015 opmærksomme på en række kritikpunkter. Jeg skal være den første til at indrømme, at det er dybt beklageligt, at vores daværende interne procedurer ikke havde identificeret udfordringerne tidligere i 2015. Vi reagerede med det samme og investerede derfor øjeblikkeligt i bryggeriet for at udbedre de specifikke forhold, der var utilfredsstillende, herunder den store opgradering af bryggeriets vandrensningsanlæg”, skriver Carlsbergs sustainability direktør Simon Boas-Hoffmeyer i en mail.

Grunden til, at det tog så lang tid at få et bedre renseanlæg på plads, var det store jordskælv der ramte Nepal i 2015, skriver han.

“Det tog desværre længere tid end ønsket at få spildevandsanlægget i gang, hvilket kan tilskrives jordskælvet i 2015. Vi er også blevet informeret om, at problemer med at transportere varer fra Indien til Nepal i 2015 og 2016 forsinkede importen af de nødvendige maskiner, dele mv. yderligere.”

Nye vandprøver viser fortsat forurening

Carlsberg oplyser, at vandrensningsanlægget i dag fungerer som det skal, og at der derfor ikke længere udledes forurenet spildevand i floden. De henviser til bryggeriets egen log-føring over spildevandsudledningen og halvårlige kontroller fra Carlsberg-koncernen.

“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset”, skriver Carlsberg i en mail til Danwatch.

Vandprøver indhentet af Danwatch, i samarbejde med P1 Orientering, fortæller dog en anden historie.

To gange – i december 2017 og i februar 2018 – har Danwatch indhentet prøver, der indikerer, at bryggeriet fortsat forurener floden.

Vandprøverne er taget både opstrøms i floden, det vil sige umiddelbart før bryggeriet, og nedstrøms, det vil sige umiddelbart efter bryggeriets spildevandsudledning.

Vandprøver viser forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal

Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering taget vandprøver af Narayani-floden, før og efter Carlsberg-bryggeriets spildevands-udledning. Vi har taget prøver i december og i februar måned. Begge prøver indikerer, at bryggeriet udleder spildevand, der overstiger grænseværdierne for biokemisk iltforbrug og ammonium, som er to mål for vandforurening.

Vandprøve 1


Taget ‘upstream’, altså FØR spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 0,61 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 20 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 0,16 MG/L
Biokemisk iltforbrug: < 0,5 MG/L

Vandprøve 2

Taget ‘downstream’, altså EFTER spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 6,2 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 84 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 8,5 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 360 MG/L

  • Det biokemiske ilt-forbrug forkortes BOD (Biochemical Oxygen Demand), og er et mål for koncentrationen af nedbrydeligt organisk stof i spildevand.
  • Målet anvendes til at bestemme forureningsgraden af vandet. Hvis BOD-koncentrationen er for høj, betyder det, at der skal bruges meget ilt til at nedbryde det organiske materiale i vandet. Det kan føre til mangel på ilt i vandet, og påvirke økosystemet negativt.
  • Spildevand fra bryggerier har et højt indhold af ammonium.
  • Ved høje koncentrationer, og afhængig af pH og temperatur, er ammonium meget giftigt for fisk og andet liv i vandet. Desuden kan for meget kvælstof i vandet føre til øget algevækst og iltsvind.

Prøverne viser ifølge danske eksperter, at der – fortsat – udledes forurenet vand i floden.

“Med forbehold for vandprøve- og analysekvaliteten, så viser prøven, at der er en forureningskilde, og at der udledes spildevand med for høje værdier”, siger Hans Christian Bruun Hansen, der er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet.

December-prøven viser, at flodens biokemiske iltforbrug (BOD) – et mål for vandforurening – firdobles efter bryggeriets spildevandsudledning. Niveauet af ammonium – som er en typisk bestanddel i bryggeri-spildevand og giftigt for fisk – tidobles. 

Begge værdier ligger godt over grænseværdierne for udledning af renset spildevand i åer og vandløb i både Danmark og Nepal.

“Høje ammonium-værdier går ud over fisk og andre levende organismer, der lever i floden. Et biokemisk iltforbrug på 84 mg/L er højt, det er helt klart en belastning for floden. I Danmark ville et biokemisk iltforbrug på 84 mg/L i en flod være helt uacceptabelt, i Skandinavien har de fleste floder et biokemisk iltforbrug under 5 mg/L”, fortæller Hans Christian Bruun Hansen.

“Risiko for, at fiskene i floden vil dø”

Henrik Rasmus Andersen, professor og spildevandsekspert på DTU, vurderer også ud fra Danwatch’ vandprøver, at der udledes spildevand over grænseværdierne i Narayani-floden.

“Prøverne viser, at der kommer forurenet spildevand i floden i forbindelse med bryggeriet. Der er en klar forskel på floden før og efter bryggeriet, der er udledt spildevand, der ikke er renset tilstrækkeligt”, siger han.

Prøven, som er foretaget i februar, viser at det biokemiske iltforbrug (BOD) i floden efter bryggeriets spildevandsudledning ligger på 360 mg/l – syv gange over grænseværdierne i Nepal og 14 gange over grænseværdierne i EU.

Ammonium-niveauet i februar-prøven ligger på 8,5.

“Med et biokemisk iltforbrug på 360 mg/l er der risiko for, at fiskene i floden vil dø af iltmangel. Ammonium på 8,5 mg/l er også giftigt for livet i floden, det er ikke alle organismer der vil kunne overleve det. Hvis det her var i Danmark, hvis det var her spildevandet var så forurenet, ville man mest sandsynlig stoppe produktionen med det samme”, siger Andersen.

Og når fiskebestanden belastes, belastes også de udrydningstruede dyr, der lever i floden.

“Delfiner og krokodiller er ikke følsomme for ammonium, men de er følsomme for hvor meget føde, der er. Så hvis fiskene dør, eller der bliver færre af dem, så er det rigtig slemt for dem.”

Afviser vandprøverne

Carlsberg mener, at vandprøverne som Danwatch og P1 Orientering har indhentet, må være indsamlet forkert.

“Gorkhas vandsrensningsanlæg sikrer, at spildevandet behandles før det udledes i overensstemmelse med de lokale regler. Gorkha foretager ugentlige kontroller lokalt og disse suppleres af eksterne undersøgelser 2 gange i året af Water Engineering and Training Center Pvt. Ltd, der er et uafhængigt institut akkrediteret af den nepalesiske regering. Disse undersøgelser bekræfter også at vores anlæg fungerer som det skal, og at vandet, der udledes, overholder nepalesisk lov, og vores egne politikker”, skriver pressechef Kasper Elbjørn i en mail.

“Efter at have konsulteret vores kollegaer, der er eksperter i området, kan vi derfor kun konkludere, at de målinger som Danwatch har foretaget ikke repræsenterer værdier, der stammer fra Gorkha bryggeriet, og at de derfor må være blevet indsamlet forkert i forhold til vores udledte vand”, skriver han.

Vandprøverne fra december er indsamlet af Danwatchs journalist, efter instruktioner fra og med prøvetagnings-udstyr fra et laboratorium i Kathmandu. Vandprøverne fra februar måned er indsamlet af ansatte ved laboratoriet. 

Carlsberg mener, at de høje værdier i disse prøver må skyldes andre forureningskilder.

“De forhøjede værdier, der er konstateret i Danwatchs prøver, kan stamme fra et generelt højt niveau af COD/BOD/ammoniak i floden, forårsaget af omkringliggende faktorer såsom gødning spredt på marker, os fra veje, løsgående dyrs afføring, husholdninger, afbrænding af affald, kloakudløb samt tungere industris vandudledning andre steder ved floden. Til information kan jeg fortælle dig, at der i nærheden af bryggeriet ligger en papirfabrik, madproducent, et destilleri, en hønsefarm m.v. “, skriver Kasper Elbjørn.

“Usandsynligt at bryggeriet ikke er kilden”

DTUs spildevandsekspert, professor Henrik Rasmus Andersen, mener dog at det faktum, at der er taget opstrømsprøver af floden 500 meter før bryggeriet, gør det usandsynligt, at forureningen kommer fra andre kilder.

“Formålet med en opstrømsprøve er netop at kontrollere, om det kan være andre kilder til forureningen. Så hvis der ikke er en anden industri mellem opstrøms- og nedstrøms-prøven, så er det usandsynligt, at det kommer fra andre kilder end bryggeriet. Det er ikke sandsynligt, at det er husholdningsspildevand med så høje værdier”, siger han. 

Kvaliteten på laboratoriet mener han også er god.

“Laboratoriet ser ud til at have de nødvendige certifikater og referencer, og det ser ud til at følge alle internationale standarder. Det er så godt, som det kan blive”, siger Andersen.  

Ingen af industrierne som nævnes af Carlsberg ligger mellem opstrømsprøven og nedstrømsprøven. Papirfabrikken lukkede i 2011. Destilleriet ligger længere nede af floden, og kan derfor heller ikke være årsagen.

“Hvis der ikke er anden industri mellem opstrøms og nedstrøms-prøven, så vil min indskydelse være at lede efter andre spildevandsudløb fra bryggeriet, det kan være skjulte udløb, eller måske udløb fra nogle processer eller bygninger på bryggeriet, der ikke er forbundet til renseanlægget”, siger Andersen.

“Man skal jo kunne forklare, hvorfor der er så høje BOD-værdier nedenfor bryggeriet. Der er en forurening, som gør, at der er et stykke af floden ved bryggeriet, hvor der ikke kan leve noget. I Danmark ville det være myndighederne, der ville finde ud af hvor forureningen kom fra, men sådan er det jo ikke alle steder. Det er et spørgsmål, om Carlsberg synes, at det er et så stort problem, at man vil finde ud af, hvorfor der er så høje BOD-værdier ved bryggeriet.”

Forurener i flere udviklingslande

Til trods for, at bæredygtig vandforvaltning er en hovedprioritet for Carlsberg, ifølge deres egne bæredygtighedsrapporter, har Carlsbergs bryggerier flere steder udledt spildevand, der ikke er renset ordentligt og derfor overstiger grænseværdierne for spildevandsudledning i naturen.

Det fremgår af medierapporter, samt Carlsbergs egne bæredygtighedsrapporter, at de har modtaget klager over vandforurening i flere udviklingslande.

Carlsberg oplyser til Danwatch, at der i 2015 og 2016 har været for høje værdier for kemisk iltforbrug (COD), et mål på vandforurening, ved to Carlsberg-bryggerier i Laos og et Carlsberg-bryggeri i Malawi, foruden bryggeriet i Nepal.

I alle tilfælde har der været tale om, at vandrensningsanlæggene ikke har kunnet følge med en forhøjet produktion ved bryggerierne, oplyser Carlsberg i en mail til Danwatch.

I Malawi skal Carlsberg ifølge medierapporter have forurenet en flod, der løber gennem landets hovedstad, og oprindeligt blev brugt til både drikkevand og husholdningsvand. Bryggeriet er efterfølgende blevet solgt.

I 2013 fik et Carlsberg-bryggeri i Kina en bøde på 11 millioner kroner for vandforurening, meldte telegrambureauet Ritzau dengang. De kinesiske myndigheders undersøgelser viste nemlig, at Chongqing Brewery, der ejes af Carlsberg, på ulovlig vis havde udledt 1,5 millioner ton forurenet spildevand fra 2009 til 2013.

]]>
Massiv forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal https://danwatch.dk/undersoegelse/carlsberg-bryggeri-forurener-i-nepal/ Thu, 08 Mar 2018 11:50:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=23313
En Danwatch-undersøgelse
Vandprøver viser udledning af giftigt spildevand ved Carlsbergs bryggeri i Nepal. Bryggeriets naboer udsættes for sodforurening, der giver øget risiko for luftvejssygdomme og kræft. Carlsberg erkender forurening, men hævder, at problemerne i dag er udbedrede.
Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

Emilie Ekeberg

Journalist

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør:

I samarbejde med
Vandprøver viser udledning af giftigt spildevand ved Carlsbergs bryggeri i Nepal. Bryggeriets naboer udsættes for sodforurening, der giver øget risiko for luftvejssygdomme og kræft. Carlsberg erkender forurening, men hævder, at problemerne i dag er udbedrede.

Hele historien på 38 sekunder.

Afspil video

In English?

Massive pollution at Carlsberg brewery in Nepal

Part of this investigation is translated into english
Find it here

Døde fisk i floden. Afgrøder og vasketøj dækket af sod. Og tyk, sort røg fra bryggeriets skorstene. Sådan beskriver fattige småbønder i Nepal hverdagen som nabo til Carlsberg, der med en god portion danske udviklingsmidler i ryggen har overtaget størstedelen af Nepals ølmarked.

Og det er ikke bare i Nepal, at det danske øl-eventyr har en bagside. I både Laos, Malawi og Kina har Carlsberg-ejede bryggerier i de seneste år forurenet sine omgivelser.

Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering indsamlet vandprøver ved bryggeriet, der indikerer, at Carlsbergs bryggeri forurener en af landets største floder, der også er levested for flere udrydningstruede dyr.

“Med forbehold for vandprøve- og analysekvaliteten, så viser prøven, at der er en forureningskilde, og at der udledes spildevand med for høje værdier”, siger Hans Christian Bruun Hansen, der er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet.

“Prøverne viser, at der kommer forurenet spildevand i floden i forbindelse med bryggeriet. Der er risiko for, at fiskene vil dø af iltmangel. Hvis det her var i Danmark, ville man mest sandsynlig stoppe produktionen med det samme”, vurderer Henrik Rasmus Andersen, professor og spildevandsekspert på DTU.

Samtidig vurderer tre danske eksperter, baseret på fotos af sod på afgrøder og røg fra bryggeriets skorstene, at bryggeriet også er årsag til skadelig luftforurening.

“Der er uden tvivl en sodpartikelforurening fra bryggeriet”, siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.

“Dén type forurening giver risiko for både luftvejsproblemer som astma, KOL og bronkitis, og på længere sigt også øget risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme”, siger Erik Jørs, der er lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Carlsberg erkender, at der har været problemer med både luft- og vandforurening ved bryggeriet i Nepal. De hævder at problemerne i dag er udbedrede, efter at de har opgraderet bryggeriets vandrensningsanlæg og givet ansatte oplæring der skal hindre sodpartikelforurening.

“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset. Vi har ikke indikationer på, at der er problemer med sodpartikelforurening fra bryggeriet”, siger Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn.

Vandprøver viser forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal

Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering taget vandprøver af Narayani-floden, før og efter Carlsberg-bryggeriets spildevands-udledning. Vi har taget prøver i december og i februar måned. Begge prøver indikerer, at bryggeriet udleder spildevand, der overstiger grænseværdierne for biokemisk iltforbrug og ammonium, som er to mål for vandforurening.

Vandprøve 1


Taget ‘upstream’, altså FØR spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 0,61 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 20 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 0,16 MG/L
Biokemisk iltforbrug: < 0,5 MG/L

Vandprøve 2

Taget ‘downstream’, altså EFTER spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 6,2 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 84 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 8,5 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 360 MG/L

]]>
Efter Danwatch-undersøgelse: Fagforeningsleder i Ecuador trues på livet https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/ https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/#respond Thu, 01 Mar 2018 13:19:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=25051 Fagforeningsleder Jorge Acosta Orellana modtog en talebesked på sin mobil fredag d. 23. februar, hvori en ukendt kvinde spurgte ham: “Ved du, hvordan tudser dør?”.

Ifølge Orellana var talebeskeden en dødstrussel. Han forklarer, at ordet ‘tudse’ anvendes i Ecuador om personer, der anmelder eller afslører en lyssky aktivitet – og det er netop, hvad Jorge har gjort, da han medvirkede som kilde i Danwatchs undersøgelse, De lever og dør af bananerne, i december sidste år.

I undersøgelsen dokumenterede Danwatch, hvordan sprøjtegifte, som har været ulovlige i Europa i årtier pga. sundhedsfarer, bliver brugt på ecuadorianske bananplantager med dødelige konsekvenser for lokale beboer og arbejderne selv.

"Truslen var selvfølgelig rettet mod mig i dette tilfælde, men vi betragter den som værende mod hele organisationen”

Jorge Acosta Orellana

“Vi har anmeldt overtrædelser af menneskerettigheder i bananplantagerne, og vi tænker, at dét har været en af grundene til, at bananproducenterne er blevet irriterede, og derfor sender de en dødstrussel”, fortæller Orellana til Danwatch i et interview.

“Vores nabokontorer har også fortalt os om varevogne ude foran vores bygning, som har taget billeder af folk, der kom og gik. Truslen var selvfølgelig rettet mod mig i dette tilfælde, men vi betragter den som værende mod hele organisationen”, siger han.

Bekymrede bananselskaber

Jorge Acosta Orellana har selv tidligere arbejdet som pilot, der spreder pesticider ud over bananplantager – han droppede dog jobbet, da han begyndte at mistænke sprøjtegiftene for at være decideret farlige for mennesker. Nu arbejder han som fagforeningsleder for ASTAC, en fagforening, der repræsenterer arbejdere på bananplantager og i landbruget.

Læs her, hvordan sundhedsfarlige sprøjtegifte spredes med fly over ecudorianske bananplantager og lokalbefolkningen.

Orellana befinder sig i øjeblikket i landets hovedstad Quito, hvor han sammen med sociale organisationer forsøger at skabe opmærksomhed i medierne på forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i landet.

“De (bananproducenterne) er bekymrede, fordi de ved, at vi har dokumenter der viser, at bananindustrien, som er en af landets største økonomiske sektorer, bryder folks rettigheder”, siger han.

Orellana fortæller, at truslen på hans liv kommer efter, at hans organisation i den seneste tid har lagt øget pres på bananindustrien gennem medier og ved at true med at gå til den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Han kan ikke forestille sig, hvem andre end bananproducenterne, der kunne finde på at true ham på livet.

“Vi (organisationen) har ikke nogle problemer med nogen, og jeg selv har absolut ingen udeståender med nogen. Det eneste, jeg nogensinde har anmeldt, er udnyttelsen af arbejdere i bananindustrien”, fortæller han.

NGO’er lægger pres på præsidenten

Onsdag d. 28. februar sendte europæiske civilorganisationer, ledt an af Oxfam International, et åbent brev til Ecuadors præsident, Lenin Moreno Garces, hvori de bad ham garantere for Jorge Acosta Orellana og fagforeningens medlemmers ve og vel. Også Ecuadors statsadvokatur, indenrigsminister og EUs Ecuador-delegation modtog brevet.

“Vi afslutter brevet i håbet om, at vi snarligt modtager information vedrørende denne sags efterforskning, og de skridt, du har taget for at styrke overholdelsen af menneskerettigheder i den ecuadorianske bananindustri”, står det i brevet, som er underskrevet af 23 NGO’er.

]]>
https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/feed/ 0
11 ud af 29 bananplantager i Ecuador mister bæredygtighedsmærke https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/ https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/#respond Tue, 20 Feb 2018 11:43:11 +0000 https://danwatch.dk/?p=24840 Klistermærket på bananerne, der viser en lille frø, Rainforest Alliance, skal sikre forbrugerne, at deres bananer er dyrket bæredygtigt for både mennesker og miljø.

Men ud af 29 bananplantager i Ecuador, der indtil nu har været Rainforest Alliance certificerede, viste 11 plantager så store brud med Rainforest Alliance kriterier, at de nu mistede deres certificering.

Hvorfor plantagerne er ekskluderet, svarer Rainforest Alliance ikke på i en email-korrespondance, hvori de skriver, at resultatet ikke var “helt uventet”:

“Vi forventede, at plantagerne skulle gennemgå nogle justeringer for at møde de nye standarder, så derfor er resultatet ikke helt uventet”.

Nye standarder er ikke bæredygtigt

Rainforest Alliance hævede i juli 2017 deres standarder for bla. arbejdstagerrettigheder og brug af pesticider. Derfor er 11 ud af 29 plantager faldet fra, påpeger Rainforest Alliance.

De lever og dør af bananerne

I december dokumenterede Danwatch, hvordan livsfarlige pesticider kastes ud over bananmarker og -arbejderne med små sprøjtefly. Samtidig blev der ikke anvendt korrekt sikkerhedsudstyr og -procedurer på flere bananplantager – herunder Rainforest Alliance certificerede plantager. Læs undersøgelsen her.

De lever og dør af bananerne

I december dokumenterede Danwatch, hvordan livsfarlige pesticider kastes ud over bananmarker og -arbejderne med små sprøjtefly. Samtidig blev der ikke anvendt korrekt sikkerhedsudstyr og -procedurer på flere bananplantager – herunder Rainforest Alliance certificerede plantager. Læs undersøgelsen her.

Men klistermærket med den lille frø er ikke en garanti for bæredygtighed uanset nye eller tidligere kriterier, mener klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.

Jørs vurderede listen over Rainforest Alliance-godkendte pesticider for Danwatch i december 2017.

“Når Rainforest Alliances plantager fortsat bruger to af de mest giftige organophosphater og et reprotoksisk pesticid mener jeg ikke, at man kan kalde deres produktion bæredygtig”, sagde klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.

Eksperter kritiserede dengang Rainforest Alliance, fordi kun få af de farligste pesticider udfases over en årrække, og enkelte må fortsat anvendes, indtil der findes alternativer.

120 dage til at rette op på fejl

Hvis en plantage suspenderes, så må der ikke længere sælges bananer med det lille klistermærke, oplyser Rainforest Alliance, der dog samtidig oplyser, at de suspenderede plantager har 120 dage til at rette op på deres fejl. I mellemtiden mister de dog certificeringen.

Rainforest Alliance svarer ikke på, hvorfor plantagerne allerede er certificerede, hvis næsten halvdelen viser sig ikke at leve op til kriterierne for bæredygtighed.

Chiquita er et af verdens største frugtmærker og partner med Rainforest Alliance gennem en årrække. Global marketing direktør Laura Leskinen oplyser, at ingen af de ekskluderede 11 plantager er leverandører til Chiquita. Derudover oplyser Chiquita ikke ret meget.

Vi ville gerne vide, hvad Chiquita, en af de største leverandører af bananer til danske forbrugere, mener om, at næsten halvdelen af bananplantagerne er faldet fra under kontrolbesøg?

Eller hvordan Chiquita vil reagere, hvis det markante frafald fortsætter, når resten af kontrolbesøgene på de 168 Rainforest Alliance certificerede plantager i Ecuador er færdiggjort – og hvordan det stiller forbrugerne?

Det ønsker Chiquita ikke at svare på.

Mangelfuld kontrol giver falsk tryghed

Hos Forbrugerrådet TÆNK kalder Vicedirektør Vagn Jelsøe Rainforest Alliance en certificering med “et meget begrænset indhold”.

Han påpeger, at kontrol er en god ting og i tråd med forbrugernes forventning, at certificerede bananplantager også er underlagt kontrol, men:

”Omfanget af dumpede plantager tyder på, at kontrollen i en længere periode har været mangelfuld. Det er naturligvis problematisk, for værdien af en certificering står og falder med, at vi kan have tillid til den”, siger Jelsøe.

“Forbrugerrådet Tænk anbefaler forbrugerne at gå efter certificerede bananer mv., også uden at sætte navn på certificeringen, fordi det er den letteste anbefaling at huske, og der er grænser for hvor mange mærker vi kan have styr på. Men det er ikke alle certificeringsordningerne, der er lige meget værd, og Danwatchs undersøgelse bekræftede, at Rainforest Alliance klart er i den mere problematiske ende,” siger Vagn Jelsøe.

Talrige eksempler på fejl

Hvor meget kan forbrugerne så stole på bæredygtighedscertificeringer?

Ikke ret meget, siger ekspert i virksomheders samfundsansvar, Sune Skadegaard fra Global CSR, der med egne ord endnu ikke er “stødt på en bæredygtighedscertificering, som lever op til FN’s minimumsstandarder for ansvarlig virksomhedsadfærd”.

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 beskriver, hvordan stater skal beskytte menneskerettighederne, og at virksomhederne skal beskytte menneskerettighederne, også når staterne fejler deres ansvar.

Virksomheder skal – hvadenten de som i dette tilfælde producerer, sælger eller køber bananer – løbende foretage risikovurderinger for at sikre, at de ikke påvirker menneskerettigheder eller miljø negativt. Hvis de har en negativ påvirkning, så skal de lave en handlingsplan for at minimere den negative påvirkning.

Problemet er ifølge Skadegaard, at de fleste bæredygtighedscertificeringer blev etableret før FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv i 2011.

Det er umuligt for forbrugere at gennemskue, hvorvidt bæredygtighedskriterier er gode, og derfor giver de en “falsk tryghed”, mener Skadegaard.

]]>
https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/feed/ 0