Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Fri, 23 Feb 2018 22:55:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.4 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Fødevarer – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 11 ud af 29 bananplantager i Ecuador mister bæredygtighedsmærke https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/ https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/#respond Tue, 20 Feb 2018 11:43:11 +0000 https://danwatch.dk/?p=24840 Klistermærket på bananerne, der viser en lille frø, Rainforest Alliance, skal sikre forbrugerne, at deres bananer er dyrket bæredygtigt for både mennesker og miljø.

Men ud af 29 bananplantager i Ecuador, der indtil nu har været Rainforest Alliance certificerede, viste 11 plantager så store brud med Rainforest Alliance kriterier, at de nu mistede deres certificering.

Hvorfor plantagerne er ekskluderet, svarer Rainforest Alliance ikke på i en email-korrespondance, hvori de skriver, at resultatet ikke var “helt uventet”:

“Vi forventede, at plantagerne skulle gennemgå nogle justeringer for at møde de nye standarder, så derfor er resultatet ikke helt uventet”.

Nye standarder er ikke bæredygtigt

Rainforest Alliance hævede i juli 2017 deres standarder for bla. arbejdstagerrettigheder og brug af pesticider. Derfor er 11 ud af 29 plantager faldet fra, påpeger Rainforest Alliance.

De lever og dør af bananerne

I december dokumenterede Danwatch, hvordan livsfarlige pesticider kastes ud over bananmarker og -arbejderne med små sprøjtefly. Samtidig blev der ikke anvendt korrekt sikkerhedsudstyr og -procedurer på flere bananplantager – herunder Rainforest Alliance certificerede plantager. Læs undersøgelsen her.

De lever og dør af bananerne

I december dokumenterede Danwatch, hvordan livsfarlige pesticider kastes ud over bananmarker og -arbejderne med små sprøjtefly. Samtidig blev der ikke anvendt korrekt sikkerhedsudstyr og -procedurer på flere bananplantager – herunder Rainforest Alliance certificerede plantager. Læs undersøgelsen her.

Men klistermærket med den lille frø er ikke en garanti for bæredygtighed uanset nye eller tidligere kriterier, mener klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.

Jørs vurderede listen over Rainforest Alliance-godkendte pesticider for Danwatch i december 2017.

“Når Rainforest Alliances plantager fortsat bruger to af de mest giftige organophosphater og et reprotoksisk pesticid mener jeg ikke, at man kan kalde deres produktion bæredygtig”, sagde klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.

Eksperter kritiserede dengang Rainforest Alliance, fordi kun få af de farligste pesticider udfases over en årrække, og enkelte må fortsat anvendes, indtil der findes alternativer.

120 dage til at rette op på fejl

Hvis en plantage suspenderes, så må der ikke længere sælges bananer med det lille klistermærke, oplyser Rainforest Alliance, der dog samtidig oplyser, at de suspenderede plantager har 120 dage til at rette op på deres fejl. I mellemtiden mister de dog certificeringen.

Rainforest Alliance svarer ikke på, hvorfor plantagerne allerede er certificerede, hvis næsten halvdelen viser sig ikke at leve op til kriterierne for bæredygtighed.

Chiquita er et af verdens største frugtmærker og partner med Rainforest Alliance gennem en årrække. Global marketing direktør Laura Leskinen oplyser, at ingen af de ekskluderede 11 plantager er leverandører til Chiquita. Derudover oplyser Chiquita ikke ret meget.

Vi ville gerne vide, hvad Chiquita, en af de største leverandører af bananer til danske forbrugere, mener om, at næsten halvdelen af bananplantagerne er faldet fra under kontrolbesøg?

Eller hvordan Chiquita vil reagere, hvis det markante frafald fortsætter, når resten af kontrolbesøgene på de 168 Rainforest Alliance certificerede plantager i Ecuador er færdiggjort – og hvordan det stiller forbrugerne?

Det ønsker Chiquita ikke at svare på.

Mangelfuld kontrol giver falsk tryghed

Hos Forbrugerrådet TÆNK kalder Vicedirektør Vagn Jelsøe Rainforest Alliance en certificering med “et meget begrænset indhold”.

Han påpeger, at kontrol er en god ting og i tråd med forbrugernes forventning, at certificerede bananplantager også er underlagt kontrol, men:

”Omfanget af dumpede plantager tyder på, at kontrollen i en længere periode har været mangelfuld. Det er naturligvis problematisk, for værdien af en certificering står og falder med, at vi kan have tillid til den”, siger Jelsøe.

“Forbrugerrådet Tænk anbefaler forbrugerne at gå efter certificerede bananer mv., også uden at sætte navn på certificeringen, fordi det er den letteste anbefaling at huske, og der er grænser for hvor mange mærker vi kan have styr på. Men det er ikke alle certificeringsordningerne, der er lige meget værd, og Danwatchs undersøgelse bekræftede, at Rainforest Alliance klart er i den mere problematiske ende,” siger Vagn Jelsøe.

Talrige eksempler på fejl

Hvor meget kan forbrugerne så stole på bæredygtighedscertificeringer?

Ikke ret meget, siger ekspert i virksomheders samfundsansvar, Sune Skadegaard fra Global CSR, der med egne ord endnu ikke er “stødt på en bæredygtighedscertificering, som lever op til FN’s minimumsstandarder for ansvarlig virksomhedsadfærd”.

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 beskriver, hvordan stater skal beskytte menneskerettighederne, og at virksomhederne skal beskytte menneskerettighederne, også når staterne fejler deres ansvar.

Virksomheder skal – hvadenten de som i dette tilfælde producerer, sælger eller køber bananer – løbende foretage risikovurderinger for at sikre, at de ikke påvirker menneskerettigheder eller miljø negativt. Hvis de har en negativ påvirkning, så skal de lave en handlingsplan for at minimere den negative påvirkning.

Problemet er ifølge Skadegaard, at de fleste bæredygtighedscertificeringer blev etableret før FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv i 2011.

Det er umuligt for forbrugere at gennemskue, hvorvidt bæredygtighedskriterier er gode, og derfor giver de en “falsk tryghed”, mener Skadegaard.

]]>
https://danwatch.dk/11-ud-af-29-bananplantager-i-ecuador-mister-baeredygtighedsmaerke/feed/ 0
Opposition kræver garanti fra miljøminister om giftfri bananer https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/ https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/#respond Wed, 10 Jan 2018 10:41:57 +0000 https://danwatch.dk/?p=22924 Flere danske supermarkeder sælger bananer fra Ecuador og andre lande med kritisable produktionsforhold. Danwatch har undersøgt produktionen i Ecuador og kunne kort før jul i samarbejde med DR afsløre, at bananer sprøjtes med pesticider, hvoraf mange er særligt giftige. Syv er ulovlige i EU, og hele 18 er ifølge Miljøstyrelsen forbudte i Danmark.

Læs undersøgelsen: De lever og dør af bananerne

Det har fået Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl til at indkalde udviklingsministeren, erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren i samråd.

“Vi indkalder dem alle tre, fordi det er en kompleks problemstilling, som vi kun kan løse, hvis vi angriber den samlet. Hvis vi indkalder dem én og én, så har de en tendens til at skyde bolden frem og tilbage mellem hinanden. Det er lidt vanskeligere, når de sidder lige ved siden af hinanden,” forklarer Christian Rabjerg Madsen til Danwatch.

Garanti for giftfri bananer

Ifølge Christian Rabjerg er det en reel mulighed, at bananer, der sælges i danske supermarkeder indeholder spor af farlige pesticider. Derfor vil han kræve, at miljøministeren undersøger bananerne.

“Jeg ved ikke, om de ulovlige, kræftfremkaldende pesticider ender på danskernes fødevarer, men jeg er selvfølgelig nervøs for, at hvis man bruger det i produktionen, så findes det også på bananerne. Hvis pesticiderne ikke er lovlige i Danmark, og de fremkommer på danske fødevarer over grænseværdierne, så er det jo ikke lovligt,” siger han til Danwatch.

Christian Rabjerg Madsen minder om, at den seneste pesticid-strategi netop strammer reglerne for importerede fødevarer.

SF’s Holger K. Nielsen støtter en undersøgelse af omfanget af problemet, bekræfter han i en mail til Danwatch.

FAKTA Samrådsspørgsmål

Indsendt af Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren:

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at beskytte bananarbejderne og deres familier?
  3. c) Kan Danmark bidrage til et internationalt forbud mod disse pesticider, der er ulovlige i Danmark?
  4. d) Kan Danmark bidrage til at styrke bananarbejdernes egen indsats for sikre og sunde arbejdspladser?

Samrådsspørgsmål til erhvervsministeren

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre danske forbrugere oplysninger om, om de bananer, de køber i danske supermarkeder, indeholder de forbudte pesticider?
  3. c) Hvilke initiativer vil ministeren tage over for supermarkeder, der ikke oplyser, om de bananer, de sælger, kan indeholde de forbudte pesticider?
  4. d) Hvad mener ministeren, at forbrugerne kan gøre for at sikre sig mod bananer, der er sprøjtet med ulovlige pesticider?

Samrådsspørgsmål til miljø- og fødevareministeren:

  1. a)    Kan ministeren garantere, at danske virksomheder overholder reglerne for sprøjtegifte, jf. DR’s og Danwatch’s afsløringer om brug af ulovlige pesticider i Ecuador?
  2. b)   Er det ministerens opfattelse, at certificeringsorganisationen Rainforrest Alliance reelt giver danske forbrugere retvisende guidance i forbindelse med indkøb af bananer?
  3. c)    Er der efter ministerens opfattelse behov for bedre kontrol med sprøjtemiddelrester i bananer fra Ecuador?
  4. d)   Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at danske detailbutikker løfter et socialt og miljømæssigt ansvar, når de indkøber bananer i Ecuador?

FAKTA Samrådsspørgsmål

Indsendt af Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren:

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at beskytte bananarbejderne og deres familier?
  3. c) Kan Danmark bidrage til et internationalt forbud mod disse pesticider, der er ulovlige i Danmark?
  4. d) Kan Danmark bidrage til at styrke bananarbejdernes egen indsats for sikre og sunde arbejdspladser?

Samrådsspørgsmål til erhvervsministeren

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre danske forbrugere oplysninger om, om de bananer, de køber i danske supermarkeder, indeholder de forbudte pesticider?
  3. c) Hvilke initiativer vil ministeren tage over for supermarkeder, der ikke oplyser, om de bananer, de sælger, kan indeholde de forbudte pesticider?
  4. d) Hvad mener ministeren, at forbrugerne kan gøre for at sikre sig mod bananer, der er sprøjtet med ulovlige pesticider?

Samrådsspørgsmål til miljø- og fødevareministeren:

  1. a)    Kan ministeren garantere, at danske virksomheder overholder reglerne for sprøjtegifte, jf. DR’s og Danwatch’s afsløringer om brug af ulovlige pesticider i Ecuador?
  2. b)   Er det ministerens opfattelse, at certificeringsorganisationen Rainforrest Alliance reelt giver danske forbrugere retvisende guidance i forbindelse med indkøb af bananer?
  3. c)    Er der efter ministerens opfattelse behov for bedre kontrol med sprøjtemiddelrester i bananer fra Ecuador?
  4. d)   Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at danske detailbutikker løfter et socialt og miljømæssigt ansvar, når de indkøber bananer i Ecuador?

Farlige pesticider skader lokalbefolkningen

Danwatch har undersøgt bananproduktionen i Ecuador, hvor de farlige pesticiderne påføres med fly, der sprøjter giften ud over Ecuadors flere end 5000 bananplantager, og dermed rammer både bananarbejdere og lokalbefolkningen. En praksis, der heller ikke er lovlig i Danmark af hensyn til miljø og mennesker.

Flere af pesticiderne, der anvendes i Ecuadors bananplantager, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kræftfremkaldende eller har lignende alvorlige bivirkninger.

Der er en markant højere dødelighed og forekomst af kræft i bananprovinserne end i resten af Ecuador. Piloter, der flyver med sprøjtegift, har 40 procent højere dødelighed end resten af befolkningen. For banan-arbejderne er dødeligheden 25 procent højere.

Danwatch har specifikt undersøgt bananproduktionen i Ecuador, men mange andre lande, som danske supermarkeder importerer bananer fra, har lignende forhold.

Beskyttelse af lokale bananarbejdere

For Enhedslistens Christian Juhl er det også vigtigt at sætte fokus på forholdene for lokale arbejderne, som dyrker bananer til danske forbrugere. Han mener, at dansk bistand bør bruges til at støtte sunde og sikre arbejdspladser i udviklingslande, og at Danmark bør arbejde for et international forbud med farlige pesticider.

“Desværre er vi gået fra ikke længere at støtte opbygning af stærke fagforeninger og sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed i Latinamerika. Det er én af fejlene lavet af denne her regering. Det skal vi have tilbage,” siger Christian Juhl til P1’s Orientering.

Han får opbakning fra SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen:

“Danmark bør arbejde for at få afviklet brugen af de her farlige pesticider i udviklingslandene og gerne tilbyde assistance til eksportlandene i det arbejde,” siger han til Danwatch.

Danske supermarkeders ansvar

Christian Rabjerg Madsen kræver en undersøgelse af, om der er pesticidrester på bananer i danske supermarkeder, og hvis det skulle vise sig, at de er giftfri, så er der stadig plads til forbedringer, mener han.

“Jeg vil have en drøftelse omkring detailhandlens ansvar på det her område. Både ift. det menneskelige og det sociale ansvar. Det vil være oplagt at bede ministeren om at indlede en kritisk dialog med detailledet for at få dem til at overveje, hvordan de kan løfte en højere grad af socialt ansvar,” siger han til Danwatch.

Efter Danwatchs afsløring har han fuldstændig mistet tiltroen til certificeringen Rainforrest Alliance, som flere af de danske supermarkeder henviser til.

“Danske forbrugere kan ikke være tjent med, at der er en international certificering, som fremstår som garanti for at produkterne er produceret under miljømæssige forsvarlige forhold, når den overhovedet ikke reelt giver den beskyttelse. Så vi skal have en drøftelse af, hvordan kan vi sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt af de her certificeringsordninger,” siger han.

Der er endnu ikke fastsat dato for samrådet.

]]>
https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/feed/ 0
Hvor bæredygtig er bærdygtigheds-certificeringen Rainforest Alliance egentlig? https://danwatch.dk/undersoegelse/hvor-baeredygtig-er-baerdygtighedscertificeringen-rainforest-alliance-egentlig/ Mon, 18 Dec 2017 04:20:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22742
En Danwatch-undersøgelse
Når supermarkeder markedsfører deres bananer som Rainforest Alliance certificerede, så er det et løfte til forbrugerne om bananer, der er produceret under bæredygtige forhold for mennesker og miljø. Eksperter kritiserer dog certificeringen for ikke at være bæredygtig, så længe de farligste pesticider tillades frem til 2020. Rainforest Alliance siger, at situationen “ikke er ideel”.
Louise Voller

Redaktør

Louise Voller

Redaktør

Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Når supermarkeder markedsfører deres bananer som Rainforest Alliance certificerede, så er det et løfte til forbrugerne om bananer, der er produceret under bæredygtige forhold for mennesker og miljø. Eksperter kritiserer dog certificeringen for ikke at være bæredygtig, så længe de farligste pesticider tillades frem til 2020. Rainforest Alliance siger, at situationen “ikke er ideel”.

Regler for Rainforest Alliance bananer:

Konkret er kun syv ud af 26 pesticider fra Ecuadors bananproduktion forbudt for Rainforest Alliance plantager.

De 7 forbudte pesticider fra 2017: Parafinico, Benomyl, Carbendazim, Chlorothalonil, Flusilazol, Paraquat, Thiram.

Endnu 7 pesticider skal være udfaset i juni 2020:
Cadusafos, Epoxiconazol, Glufosinat, Imidacloprid, Oxamyl, Terbufos, Tridemorph.

9 af pesticiderne er godkendt, hvis de anvendes med særlige risiciforanstaltninger: Bifentrin, Chlorpyrifos, Diquat di bromuro, Diquat ion diquat, Diuron, Glyfosat, Mancozeb, Metiram, spinosad.

3 pesticider er godkendt uden restriktioner:
Chlorothalonil, Imazalil, Iprovalicarb, Isopyrazam,

Læs mere

Rainforest Alliance bananplantager skaber vejen til en bedre fremtid, skriver certificeringen, der har et klistermærke med en lille frø, på deres hjemmeside.

Rainforest Alliance handler om bæredygtig produktion af eks. bananer. Miljømæssigt, socialt og økonomisk, skriver de yderligere.
“… eliminerer de mest farlige kemikalier og monitorerer dem, som de anvender”, står der.

Senest har Rainforest Alliance i juli 2017 opgraderet deres standarder – og dermed udvidet listen over forbudte pesticider. Kontrolbesøgene, der skal vurdere, om plantagerne lever op til de nye standarder, vil være gennemført i December 2018, oplyser Conrado A. Guinea Díaz, senior manager i Rainforest Alliance.

Det betyder, selvom enkelte af de farligste pesticider udfases, er der et utal af undtagelser, såsom pesticider, der fortsat må anvendes med sikkerhedsudstyr, eller pesticider, hvis udfasning forsinkes op til tre år, fordi der er mangel på alternativer.

Resultatet er, at kun en brøkdel af de allerfarligste pesticider, der i dag anvendes på Ecuadors bananplantager, er forbudt på Rainforest Alliance certificerede plantager.

Fosterskader eller kræftfremkaldende

Pesticidet tridemorph må eksempelvis fortsat anvendes i Ecuador indtil 2020. Tridemorph er ikke godkendt til brug i EU og Danmark. og klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs fortæller her hvorfor:

“Tridemorph er et af flere pesticider, der er forbudt i EU og Danmark, fordi det mistænkes for at have skadevirkning på forplantningsevne, fostret eller er kræftfremkaldende”.

Tridemorph er et svampemiddel, der bruges til at kunne kontrollere svampesygdommen black sigatoka, og der følger forholdsregler med, fortæller Conrado A. Guinea Díaz fra Rainforest Alliance.

“Kvinder på 15-50 år må ikke påføre tridemorph, der skal anvendes komplet sikkerhedsudstyr, og mennesker må ikke opholde sig på plantagerne i 12-48 timer, efter der er sprøjtet. Alle, der kunne risikere at opholde sig i nærheden skal advares i god tid, før der sprøjtes”, siger Conrado A. Guinea Díaz.

Selvom sprøjtning med fly er kontroversielt på grund af risiko for at skade mennesker og miljø og dermed forbudt i Danmark og EU, så tillader Rainforest Alliance certificeringen alligevel sprøjtning fra fly:

“Hvis man skal sprøjte med kemikalier fra fly, så skal en del kriterier være opfyldt: Arbejdere må ikke være til stede, og der skal være en plan for effektiv dræn af området. Endelig skal sprøjtningen foregå med brug af GPS systemer”, forklarer Conrado A. Guinea Díaz.

Danwatch har interviewet i alt 34 bananarbejdere, piloter og andre mennesker i Ecuadors bananplantager, der på en eller anden måde har været berørt af de skadelige pesticider.

Læs også: Intern undersøgelse i Chiquita efter afsløring af elendige arbejdsforhold

Eksperter underkender bæredygtighedsmærke

Et andet pesticid, som stadig er i brug indtil 2020 er cadusafos. Cadusafos er hverken godkendt i Danmark eller EU. Simpelthen fordi, at der ifølge WHO er “akut toksisk” og dermed klassificeret som “særdeles giftigt”, fortæller Erik Jørs:

“Det er organophosphater, der påvirker nerveledning mellem vores nerveceller med følgende akutte symptomer på forgiftning: Hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkast, diarre, væske i lungerne, udvidede pupiller, slagtilfælde eller bevidsthedstab”, forklarer Erik Jørs.

Hvordan måles farlighed ved brug af  pesticider?

“WHO klassificerer pesticider i henhold til deres akutte giftighed dvs. sandsynligheden for at blive forgiftet akut, når man anvender midlet og ikke har beskyttet sig efter reglerne eller er ude for et uheld. Giftigheden vurderes ud fra LD 50 værdien = LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed. (LD = Letal Dosis).

Værdien måles ved dyreforsøg på dyr, og angiver den mængde, der er dødelig i løbet af 14 dage (ved indtag gennem mund eller hud). (50 % af forsøgsdyrene er døde!)”.

Kilde: Erik Jørs, klinisk lektor for Arbejds- og Miljømedicin fra Syddansk Universitet.
Læs mere

Erik Jørs har set listen over forbud og undtagelser for pesticidebrug under Rainforest Alliance, og han mener ikke, at Rainforest Alliance certificeringen kan kaldes bæredygtig:

“Når Rainforest Alliances plantager fortsat bruger to af de mest giftige organophosphater og et reprotoksisk pesticid mener jeg ikke, at man kan kalde deres produktion bæredygtig”.

Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet er enig:

“Cadusafos, terbufos og tridemorph burde være udfaset, og så er det naturligvis en forudsætning at anvendelsen af de andre sker på forsvarlig vis og det giver vel først mening at give et certifikat når plantagerne lever op til RAs standarder. Det mest bæredygtige er jo den økologiske produktion, hvor man helt undgår brugen af pesticider.

Det muliges kunst

Ydermere er det sparsomt med kontrollen af plantagerne. Kun 3 ud af 168 Rainforest Alliance certificerede bananplantager i Ecuador er reelt blevet tjekket for, om de lever op til 2017 standarderne, oplyser Conrado A. Guinea Díaz, senior manager fra Rainforest. Kun to af de tre plantager levede op til de nye standarder.

A. Guinea Díaz understreger, at plantagerne er forpligtede til at udfase de farligste pesticider allerede nu, selvom de ikke nødvendigvis bliver tjekket.

Men hvor meget er Rainforest Alliance klistermærket med den lille frø, der karakteriserer bæredygtigt landbrug, værd for forbrugeren i dag, hvis få pesticider er forbudt – og udfasningen af de farligste pesticider reelt set ikke er blevet tjekket på plantagerne?

Díaz er enig i, at tilladelser til at bruge de to forbudte pesticider, tridemorph og cadusafos indtil 2020, “ikke er ideelt”:

“Men det er realistisk og muligt, fordi der ikke er alternativer på markedet, og hvis vi ikke tillader dem midlertidigt, så ville vi ikke have mulighed for at arbejde med plantager overhovedet”, siger Díaz.

Han understreger, at disse to kemikalier ikke påføres fra fly, og at kvinder mellem 15-50 år ikke må arbejde i plantager, hvor Tridemorph anvendes, fordi der er en risiko for deres reproduktive sundhed.

Men hvis flere af de farligste pesticider først udfases fra 2020, og andre fortsat kan anvendes under flere risikoforanstaltninger, ville det så ikke være mere korrekt overfor forbrugeren først at sætte Rainforest Alliance klistermærker på bananerne i dec 2018?

“Udfordringen er, at disse farme ikke er blevet af-certificeret, så de har jo ret til at bruge vores klistermærke. De certificerede plantager har engageret sig til bæredygtighed, alle vores kunder underskriver en aftale, hvori de underlægger sig vores til enhver tid gældende standarder. Så ifølge vores standarder og kriterier er der ingen grund til at aflyse deres certificeringer. Plantagerne ved, at de skal overholde alle standarder i december 2018”, siger Díaz.

Svar fra supermarkeder

Både Coop, Aldi og Lidl oplyser, at deres bananer er Rainforest Alliance certificerede. Aldi oplyser, at de kan spore alle deres bananer til specifikke plantager, men oplyser dog ikke hvilke.

Begge butikskæder understreger dog, at certificeringen ikke er en garanti, men blot en sikkerhed for, at bananplantagerne de farligste pesticider udfases før december 2018, og at plantagerne bliver inspiceret én gang om året.

Aldi fremhæver Rainforest Alliance som en af flere tredjepartscertificeringer:

“Dette er ikke løsningen på alle problemer, men organisationer som Rainforest Alliance er med til at sikre løbende forbedringer af forhold og standarder og den indbyggede auditering gør, at standarderne overholdes”.

Hos Coop oplyser CSR Programleder, Anne Mette Brasen, at salget af bananer fra Ecuador udgør under 1 % af den årlige omsætning, men at de alle kommer fra Rainforest Alliance certificerede plantager:

“Men vi mærker ikke vores bananer med certificeringen. Vi har i øjeblikket ingen vedtaget politik, der foreskriver, at de kemikalier, som I også har undersøgt brugen af, skal udfases i bananproduktionen. Vi har derfor ikke forholdt os til, om RA-certificeringen har fokus på dette. Vi betragter imidlertid det, at farmene er RA-certificerede som et skridt på en rejse mod en mere bæredygtig produktion og er glade for, at Chiquita producerer deres bananer til os på dem”.

]]>
Intern undersøgelse i Chiquita efter afsløring af elendige arbejdsforhold https://danwatch.dk/undersoegelse/intern-undersoegelse-i-chiquita-efter-afsloering-af-elendige-arbejdsforhold/ Mon, 18 Dec 2017 04:10:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22736
En Danwatch-undersøgelse
Som følge af Danwatchs undersøgelse om brug af farlige pesticider i bananplantager i Ecuador, der er certificerede af bæredygtighedsmærke, iværksætter en af verdens største bananvirksomheder en intern undersøgelse.
Louise Voller

Redaktør

Redigering: Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Louise Voller

Redaktør

Redigering: Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Som følge af Danwatchs undersøgelse om brug af farlige pesticider i bananplantager i Ecuador, der er certificerede af bæredygtighedsmærke, iværksætter en af verdens største bananvirksomheder en intern undersøgelse.

“Man kan sagtens blive syg af pesticider og tage skade, hvis man udsættes for det over tid. Alle pesticider er giftstoffer, og derfor er der al den her regulering.”

Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin, Syddansk Universitet Tweet

Pesticider i Ecuadors bananproduktion

Danwatch har fået en liste over de 26 mest almindeligt brugte pesticider i Ecuadors bananprovinser.

Listen er en samkøring af data fra landbrugsministeriet i Ecuador med en liste over pesticider fra Pesticide Action Network.

Se listen her

Data er efterfølgende bearbejdet af miljøingeniør Alexander Naranjo.

Eksperter siger, at disse pesticider anvendes generelt i Ecuadors bananproduktion. Vi har bedt danske eksperter vurdere pesticidernes farlighed.  

Læs mere

Det er fotos af en ung mand i en gennemvædet t-shirt, der med sine bare hænder påfører, hvad der ligner kemikalier ved et samlebånd med bananer, som har skabt handling hos flere aktører i banan-industrien.

Den unge mand har nemlig intet sikkerhedsudstyr på.

De omtalte fotos er en del af Danwatch undersøgelsen, De lever og dør af vores bananer, der udkom 15. december. Undersøgelsen dokumenterer brug af livsfarlige pesticider på Ecuadors bananplantager, der gør arbejdere og lokalbefolkningen alvorligt syge.

Danwatch har interviewet 34 bananarbejdere, piloter, pårørende til syge og afdøde af giftskader, og vi har forelagt vores dokumentation og fotos for eksperter i pesticider samt læger, der kender til giftskaderne i Ecuador.

Paradokset er til at få øje på. Chiquita markedsfører deres bananer som bæredygtige, og de oplyser, at deres bananplantager er certificerede med mærker som Global Gap, SA8000 og Rainforest Alliance, og Chiquita “opfordrer kraftigt deres leverandører til at efterleve disse principper”, skriver Global Marketing Manager i Chiquita, Laura Leskinen.

Certificeringerne betyder, at der er skærpede krav til typer af pesticider, og hvordan man håndterer dem, herunder sikkerhedsudstyr.

Manglende sikkerhed er “meget alvorligt”

Vi har også vist billederne til Senior Manager i Rainforest Alliance Conrado A. Guinea Díaz, der mener, at disse fotos “godt kunne være et problem”:
“Hvis det er skadeligt, så bør arbejderen være iført handsker, beskyttelse på kroppen og en maske”, siger Diaz til Danwatch.

“Hvis arbejderen er i gang med at påføre et svampemiddel, som man nogle gange gør i den sidste fase, så er det ikke nødvendigvis farligt. Men normalt foregår det her i kamre, hvor den eneste berøring arbejderen har med bananerne er at lægge dem i kasser, og det foregår iført handsker”, vurderer Díaz, der på baggrund af billederne har kontaktet Chiquita.

Hos Chiquita oplyser Global Marketing Manager, Laura Leskinen, at man tager billederne “meget alvorligt”:

På billederne fremgår nemlig også papkasser og klistermærker med Chiquitas velkendte logo, og manglende sikkerhedsudstyr er brud på Chiquitas politik og lovgivning i Ecuador, forklarer Leskinen:

“Vi arbejder hele tiden på at garantere, at alle plantager følger sikkerhedsprocedurer, og at vores samarbejdspartnere arbejder i overensstemmelse med vores krav. Billederne fra Danwatch er bekymrende, og vi tager det her meget alvorligt”, oplyser Leskinen og fortsætter:

“Danwatch har identificeret en Chiquita leverandør, hvor der forekommer afvigelser fra Chiquita standarder og lovgivning i Ecuador med hensyn til arbejdernes sikkerhed. Arbejdernes sikkerhed er højeste prioritet for os, og baseret på disse fotos iværksætter Chiquita en intern undersøgelse for at forebygge lignende situationer i fremtiden”

Laura Leskinen konkluderer sin mail med, at sikkerheden i øvrigt er i orden på de øvrige af Chiquitas certificerede plantager:

“Chiquita er overbevist om, at bananer, der leveres til Norden fra plantager, der er certificerede efter Global Gap og Rainforest Alliance standarder, produceres i overensstemmelse med fødevaresikkerhed, sociale og miljømæssige standarder”.

]]>
Frygten i bananplantagerne https://danwatch.dk/undersoegelse/frygten-i-bananplantagerne/ Mon, 18 Dec 2017 04:00:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22719
En Danwatch-undersøgelse
Alle bananarbejdere Danwatch taler med i Ecuador har ét fællestræk: Frygten. Frygten for at blive fyret, blive forfulgt, blive syg. Så selvom arbejderne er bevidste om negative konsekvenser af arbejdet i plantagen, bliver de.
Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Alle bananarbejdere Danwatch taler med i Ecuador har ét fællestræk: Frygten. Frygten for at blive fyret, blive forfulgt, blive syg. Så selvom arbejderne er bevidste om negative konsekvenser af arbejdet i plantagen, bliver de.

Hvem plukker vores bananer?

I 2016 eksporterede Ecuador 6,1 ton bananer.

En stor del af bananerne kommer til Europa, hvor hver fjerde banan i 2016 kom fra en plantage i Ecuador.

I Danmark bliver der solgt konventionelt dyrkede bananer fra Ecuador i Coop, Dagrofa, LIDL og Aldi.

Coop har i 2017 foreløbigt købt 379 ton bananer fra Ecuador

Dagrofa har i år solgt 19 ton bananer fra Ecuador.

LIDL eller Aldi sælger begge ecuadorianske bananer, men de vil ikke oplyse i hvor store mængder.

Læs mere

Klokken er seks om morgenen, og dagen er i fuld gang i Guayas-provinsen. Arbejdere er på vej på job i en af provinsens bananplantager. I Ecuador er der lige nu 5.737 bananplantager, og 90 % af dem ligger i de tre banan-provinser Guayas, El Oro og Los Rios, oplyser bananeksportørforening, AEBE. Ofte arbejder flere generationer af én familie i banan-industrien. Det er dét arbejde, der er at få her i området.

For at nå plantagen må vi køre ad lange snørklede grusveje typiske for Ecuador, fulde af huller. På begge sider ses endeløse rækker af bananplanter. Alle banan-klaserne der hænger fra palmerne, er beskyttet af plastikposer med huller. Før vi kommer hen til bananplantagen, der er målet for vores besøg, ser vi fra bilen et skilt ved indgangen til en anden plantage. Skiltet er rustent, men beskeden er ikke til at misforstå: “Stop! Identificer dig.” For at hjælpe på forståelsen er der malet en pistol. Velkommen til området, hvor en stor del af de bananer, der sælges i Danmark, dyrkes – hjertet af Ecuadors bananproduktion.

Kort efter kommer vi til en skole, der ligger midt i det grønne hav af bananplanter. Børnene er iført skoleuniformer og er midt i en fodboldkamp på skolens støvede fodbane. Vi forlader bilen for at tale med læreren:

Vi spørger, om der går der børn af banan-arbejdere her i skolen. Hun tager afsked med det samme: “I kan ikke være her. I må ikke tage billeder eller snakke med børnene. Spørg i plantagen. Gå! Jeg burde ikke stå og tale med jer.”

Dødstrusler og 600 liter pesticider

Et par kilometer længere inde i banan-labyrinten møder vi Luis Ochoa ved porten til en bananplantage. Han er 52 år gammel og begyndte at arbejde i en bananplantage, da han var syv år. Hans første tjans var at sprøjte bananerne med pesticider ved hjælp af en håndsprøjte. 

Han begynder nu at betale regningen for de 35 år i bananplantagerne. Han er for nylig stoppet med at arbejde i bananindustrienpå grund af dødstrusler. Det var ikke populært, da han ville organisere arbejderne og for eksempel krævede mindsteløn, retten til ferie, retten til at overholde arbejdstiden og retten til ikke at blive ramt af pesticider fra sprøjteflyene.

Luis Ochoa, tidligere bananarbejder gennem flere end 30 år. Han må gemme sig, efter han har modtaget mordtrusler for at være med til at organisere andre bananarbejdere. 

Luis Ochoa, tidligere bananarbejder gennem flere end 30 år. Han må gemme sig, efter han har modtaget mordtrusler for at være med til at organisere andre bananarbejdere.

I Ecuador er der 200.000 personer, der arbejder direkte i bananproduktionen – og omkring to millioner er indirekte afhængige af bananproduktionen.

For Luis Ochoa bragte hans krav ham hurtigt problemer. Kort tid efter modtog han et opkald fra en person, hvis stemme han genkendte som administratoren i plantagen, hvor han arbejdede: “’Ochoa, jeg er lige nærheden’, sagde en stemme. Jeg sagde, ‘hvem har jeg fornøjelsen af at tale med’, og han afbrød opkaldet. Efter fem minutter ringede han igen og sagde: ‘Stop med at genere folk, jeg er lige i nærheden’”, fortæller Luis Ochoa.

Mens han gentager samtalen over for os, flyver der et sprøjtefly henover os. Luis Ochoa peger på det og udbryder: “Det flyver med næsten 600 liter pesticider”. Ingen siger noget, men vi ved alle, at de 600 liter vil komme tæt på, måske udover os.

Luis Ochoas kamp fortsætter med at bringe ham problemer. Han har ikke kunnet tage hjem i flere måneder.

“Jeg føler mig truet. Jeg kan ikke være sammen med min familie. Jeg hørte, at en lejemorder ledte efter mig omkring mit hjem.” 

Han fortæller, at han nu opholder sig et hemmeligt sted som ikke engang hans familie ved, hvor er.

“Der er en masse risici i dét arbejde”, tilføjer Luis Ochoa.

Mens vi taler med ham, går arbejderne fra bananplantagen forbi og kigger.

Den sorte liste

Og Luis Ochoas frygt er ikke enestående. Stort set alle vi taler med, nikker genkendende til følelsen. Mange er bange for at tale med os og vil ikke have deres navn frem. For eksempel, da vi interviewer én af familierne, der har et barn født med handicap, sandsynligvis som følge af pesticiderne brugt i bananproduktionen.

Manden, der stadig arbejder i en bananplantage, vil ikke udtale sig. ”Det er bedst, hvis jeg ikke er med i reportagen. Jeg vil jo gerne beholde mit arbejde”, siger han.

Flere fortæller os, at hvis man først er røget i problemer og bliver fyret, kommer man på den sorte liste, som plantage-ejerne deler med hinanden. Så kan de ikke få arbejde igen. Og denne situation er almindelig hos bananarbejdere, viser en rapport, Las Ramas fra epidemiologen Adolfo Maldonado

Patricia Polo Almeida er sundhedsgeograf og har lavet adskillige studier om bananarbejdernes sundhed og arbejdsforhold i flere bananprovinser i Ecuador. Hendes undersøgelser bekræfter den oplevelse, vi havde af frygt i plantagerne.

”Mange bananarbejdere føler sig truede, for eksempel hvis de kræver deres rettigheder – som retten til ferie – opfyldt. De fortæller, at de er blevet truet med skydevåben og bliver nødt til at gemme sig. De føler meget mistillid og er meget bange,” fortæller Patricia Polo Almeida.

Vi ankommer til endnu en plantage, der lever tiol Chiquita. Her giver administratoren os mulighed for at optage og tale med arbejderne. Flere vi vil tale med, vil ikke tale med os, eller svarer uroligt, mens de kigger på deres leder. Det er tydeligt, at de ikke er trygge ved situationen. De navne, vi bringer, er opdigtede for at beskytte arbejderne, men er redaktionen bekendt.

En mand på 30 år, som vi kalder Juan, holder syv års jubilæum i bananplantagen, netop den dag vi møder ham. Men det er ikke et jubilæum, han er stolt af.

Snesevis af skræmmende plakater advarer om faren ved at komme ind i bananplantagerne i Ecuadors bananprovinser.
Snesevis af skræmmende plakater advarer om faren ved at komme ind i bananplantagerne i Ecuadors bananprovinser.

”Jeg taler med dig, fordi jeg ved, jeg bliver fyret alligevel. Ham der ovre bagved vil fyre mig, fordi jeg render og siger upassende ting om arbejdsforholdene på plantagen. Jeg “misinformerer” om plantagen, siger han. Når man siger sandheden her, så kalder de det at misinformere”, begynder han, før vi overhovedet når at spørge om noget.

“Pesticiderne er virkelig skrappe. Vi arbejdere får ikke noget af vide, når sprøjteflyene kommer. Selvom det er forbudt, så tvinger de os til at fortsætte arbejdet i plantagen. Pesticiderne påvirker os på langt sigt”.

Juan fortæller, at han gerne vil finde andet arbejde på grund af risici ved pesticiderne.

”På langt sigt er det virkelig skadeligt. Men vi er mange, der føler, at der ikke er noget alternativ. Hvad skal vi ellers arbejde med? Nogle gange når de sprøjter, må vi løbe ud fra plantagen og dække os med et bananblad, for ikke at få pesticiderne fra sprøjteflyet ned over os. Jeg ved ikke, hvad det er de sprøjter med her, for det vil den ansvarlige ikke fortælle os”.

En anden af arbejderne indvilliger i at tale med os gemt omme bag en mur, så hans chef og kolleger ikke kan se os. Han sænker stemmen.

”De følger ikke loven her”, starter han.

”I teorien tjener vi mindstelønnen, men kun hvis vi bliver færdige med et ekstremt stort område af plantagen, femten hektarer om ugen. Hvis ikke vi bliver færdige, trækkes det fra i lønnen, selvom vi har arbejdet, de timer vi skal”.

Olger har arbejdet 12 år i bananplantagen og er 42 år. Han arbejder med at fjerne de beskadigede blade fra bananplanterne. Han er også bekymret for pesticiderne, som sprøjteflyene sprayer ned over plantagen og arbejderne. ”Vi får det ned over os, når vi arbejder og når vi spiser frokost.”

Efter snakken spørger jeg ham, om jeg må tage et foto af ham med min mobil. ”Er du vanvittig? Hvis de opdager mig, er jeg fyret på stedet”.

]]>
Formand for banan-eksportører: “Vi overholder alle regler” https://danwatch.dk/undersoegelse/formand-for-banan-eksportoerer-vi-overholder-alle-regler/ Fri, 15 Dec 2017 04:35:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22557
En Danwatch-undersøgelse
Eduardo Ledesma, formand for Ecuadors banan-eksportører, har arbejdet i banansektoren i tyve år og modtager os på sit kontor i havnebyen Guayaquil – landets største by.
Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Eduardo Ledesma, formand for Ecuadors banan-eksportører, har arbejdet i banansektoren i tyve år og modtager os på sit kontor i havnebyen Guayaquil – landets største by.

Vi overholder interne regler for at sikre arbejdstagere, vi giver dem over mindsteløn, naturligvis, vi overholder miljøbestemmelser, sociale bestemmelser, bananloven og socialforsikring.

Eduardo Ledesma, formand for Ecuadors banan-eksportører Tweet

Bananer er en af de vigtigste industrier for Ecuador. Og rigtig mange mennesker er afhængige af den.

Flere end 200.000 mennesker plukker og pakker bananerne på landets 5737 bananplantager, der fylder omtrent 163.000 hektarer i Ecuador. Landet står ifølge brancheorganisationen i Ecuador for 29 % af eksporterede bananer globalt.

Eduardo Ledesma er formand for Ecuadors banan-eksportører, og han taler om hvilken stolthed, der ligger i bananproduktionen for ecuadorianerne.

“Bananerne er en reference nationalt og internationalt, men det er en konstant kamp mellem regeringen og så producenterne og eksportørerne. Landet værdsætter os ikke. Ja, ecuadorianere er stolte af deres bananer, men regeringen giver ikke den opmærksomhed, som den burde give til banan-branchen”.

Hvad med eksporten? Kommer det til at være bedre med EU fra nu af?

“Sidste år eksporterede vi 319 millioner kasser bananer, og i år kommer vi nok op på 323. Vi satser på at vokse med 2 eller 3 %”.

Hvem er jeres vigtigste kunder?

“Vi sælger mest til Rusland, 25 %, som blok er det EU med 33%, så USA med 9 %”. 

Hvorfor tager I ikke til Guatemala, hvor de betaler seks dollars, når vi betaler næsten tredive? Hvorfor tager I ikke til Guatemala for at påvirke og irritere?

Eduardo Ledesma, formand for Ecuadors banan-eksportører Tweet

Hvor meget koster en banan her i Ecuador?

“De giver dem nærmest væk i supermarkederne. De sælges ikke enkeltvis, et kilo koster omkring 50 cent. Lad os sige 10 cent per banan. Supermarkederne er de store vindere, men de er også de mest krævende. Den ecuadorianske bananproduktion overholder alle internationale regler. Vi overholder interne regler for at sikre arbejdstagere, vi giver dem over mindsteløn, naturligvis, vi overholder miljøbestemmelser, sociale bestemmelser, bananloven og socialforsikring. Bananerne opfylder EU’s krav til tolerance af pesticider. Tendensen i Ecuador er at fjerne pesticider i henhold til hvert enkelt lands behov eller krav. Ecuador anvender ikke produkter, der ikke er tilladt i EU eller USA”.

Jeg kan forsikre om, at i nogle plantager, hvor vi har været, var der pesticider forbudt af EU.

“Jeg ved ikke, hvilke plantager I har besøgt, hvor I har set pesticider, der ikke er godkendt af EU for at kommer med den anklage. Jeg er ikke overrasket, fordi der er alt i Herrens vingård. Som forening forsøger vi at få vores partnere til at overholde reglerne. Det, jeg ved, er, at der er terrorisme fra Europa, der kommer for at forstyrre og påvirke den ecuadorianske banansektor. Hvorfor tager I ikke til Guatemala, hvor de betaler seks dollars, når vi betaler næsten tredive? Hvorfor tager I ikke til Guatemala for at påvirke og irritere? Vi har bedt Udenrigsministeriet og om at se på sagen og klage over de her virksomheder, som ønsker at skade Ecuador”.

De pesticider, der anvendes i Ecuador, påvirker de menneskers sundhed?

“Nogle gør og andre gør ikke. De skal anvendes i henhold til pesticid-regler. De pesticider, der anvendes her, er de samme, der anvendes i Guatemala, Colombia, i alle lande. Hvis de er forbudt af EU, kan jeg forsikre jer om, at de ikke bruges her. Og i så fald fortæl mig navnet på produktet og bananproducenten. Fortæl mig, hvem de er. Hvis du er en god journalist, fortæl mig det. Mine partnere anvender ikke pesticider, der forbydes af EU”.

Det er løgn, det er løgn, fordi arbejderne får besked. Hold op på at insistere på det, for det er løgn. Jeg har selvfølgelig været til stede, når de sprøjter, og der er ingen, der er så dumme, at de gør det.

Eduardo Ledesma, formand for Ecuadors banan-eksportører Tweet

Vi har talt med arbejdere, som befinder sig under sprøjteflyene, når der sprayes med pesticider fra luften …

“Det er løgn, det er løgn, fordi arbejderne får besked. Hold op med at insistere på det, for det er løgn. Jeg har selvfølgelig været til stede, når de sprøjter, og der er ingen, der er så dumme, at de gør det. Jeg siger dig, det er løgn. Hvis du virkelig vil lave sandheden om til en løgn (slår hårdt i bordet), så lad os afslutte interviewet. Jeg siger dig, det er løgn”.

Vi har besøgt landsbyer, hvor arbejdstagere og tidligere bananarbejdere bor. De siger, at der bliver sprøjtet ned på dem, der hvor de bor?

“Det er ikke sandt, det er ikke sandt … Det er løgn, der er mere forurening i andre produkter end i bananer. Bananen indeholder ikke forurening, fordi det ikke er personer, der sprøjter. Pesticiderne kommer fra fly med en GPS, der styrer, hvor de [pesticiderne, red.] skal lande, og hvordan de skal lande. Hvis der blev sprøjtet over befolkede områder eller på en uansvarlig måde, ville det nok ske, at bananarbejderne blev ramt. Det er nok falske informationer fra konkurrerende lande, der ønsker at skade Ecuador”.

Lad os gå til det med sygdomme: Manuela Espejo-rapporten fastslår, at andelen af sygdomme som for eksempel kræft er markant højere i banan-områder i forhold til ikke-bananområder.

“Det er ikke bevist. Jeg stoler ikke på den rapport fra den pågældende institution”.

Manuela Espejo-rapporten vedrører også forekomsten af kræft og fødsler af børn med deformiteter i nærheden af plantager.

“Det er ikke sandt. Hvis du vil fortsætte med at spørge mig om kræft og deformiteter, vil jeg fortsætte med at benægte det, for det er ikke realiteter. Der kan være én rapport eller mange rapporter, men det er ikke rigtigt. Hvorfor er I ikke taget til Colombia, Costa Rica eller Guatemala? Filippinerne, Indien?”

Hvilken dokumentation vil være nødvendig for at få dig til at anerkende, at der er et problem?

“Jeg er sikker på, at der ikke er [nogen dokumentation, red.], og hvis der er, er det forfalsket. Jeg kan ikke forestille mig, hvorfor jeg ville skulle lukke de virksomheder, I har inspiceret? Nej. Jeg tror på, at mine bananbønder overholder alle reglerne”. 

]]>
Bananens rejse fra Ecuador til supermarkedet https://danwatch.dk/undersoegelse/bananens-rejse-fra-ecuador-til-supermarkedet/ Fri, 15 Dec 2017 04:30:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22438
En Danwatch-undersøgelse
Bananen har været længe undervejs, inden du køber den til én eller to kroner i butikken. Frugten hænger på planter i de tropiske egne i Ecuador i op til et år, før den bliver håndplukket, pakket og sejlet over Atlanten til Europa, hvor den ligger til modning, indtil den er gul og spiseklar.
Sarah Scheer Pedersen

Journalist

Foto: Esteban Barrera/Danwatch & Jesper Nymark/Danwatch

Redaktør:

Sarah Scheer Pedersen

Journalist

Foto: Esteban Barrera/Danwatch & Jesper Nymark/Danwatch

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Bananen har været længe undervejs, inden du køber den til én eller to kroner i butikken. Frugten hænger på planter i de tropiske egne i Ecuador i op til et år, før den bliver håndplukket, pakket og sejlet over Atlanten til Europa, hvor den ligger til modning, indtil den er gul og spiseklar.
Dyrkes i op til 12 måneder

Bananer fra Ecuador kommer fra de tre provinser Guayas, Los Ríos og El Oro. Her dyrkes frugten i 9-12 måneder, før den håndplukkes og pakkes af arbejderne på bananplantagerne.

Kilde: “How bananas are grown”, BananaLink
Dyrkes i op til 12 måneder
Over Atlanten

De grønne bananer kommer i containere, som køles ned til under 14 grader for at bremse modningen. Herefter lastes de på fragtskibe, som er over to uger om at krydse Atlanten og nå frem til de europæiske havne.  

Over Atlanten
Verdens største eksportør

Ecuador er verdens største eksportør af bananer. Sidste år eksporterede Ecuador 6,7 millioner tons bananer. En stor del af bananerne kommer til Europa, hvor hver fjerde banan i 2016 kom fra en plantage i Ecuador.

Kilde: EU-rapport, 2017
Verdens største eksportør
Frugtkompagnierne og supermarkederne

De store eksportører i Ecuador er Chiquita, AgroAmerica, Dole Food, Grupo Wong, Cipal, Fyffes og den ecuadorianske familievirksomhed, Noboa.

Men flere og flere af de store europæiske supermarkedskæder køber bananerne direkte fra plantagerne og går uden om de store frugtkompagnier.

Kilde: Imvf.org
Frugtkompagnierne og supermarkederne
Modnes i Europa

Når bananerne ankommer til de europæiske havne, er de stadig grønne og umodne. Derfor anbringes de i modningskamre i omkring en uge, hvor gasarten ethyl får bananerne til at modne og blive gule, så de er klar til butikshylderne.

Modnes i Europa
Fragtes gennem Europa

Over halvdelen af alle bananer har været forbi Tyskland, inden de kommer til Danmark. En mindre del af bananerne i Danmark kom fra blandt andet Holland og Belgien.

Kilde:Baseret på tal fra UN Cpmtrade Database
Fragtes gennem Europa
I dit supermarked

I Danmark bliver der solgt konventionelt dyrkede bananer fra Ecuador i Coop, Dagrofa, LIDL og Aldi.

Coop har i 2017 foreløbigt købt 379 ton bananer i Ecuador fra leverandøren Chiquita.

Dagrofa, som ejer blandt andet MENY og SPAR, har i år solgt 19 ton bananer fra Ecuador.

Både LIDL og Aldi sælger ecuadorianske bananer, men de vil “af forretningsmæssige hensyn” ikke oplyse mængden.

Kilde: Egen rundspørge
I dit supermarked
Den grønne frø

Coop, Lidl og Aldi oplyser, at de kun importerer sprøjtede bananer, der er Rainforest Alliance certificerede, hvilket betyder, at de farligste pesticider ikke anvendes.

Rainforrest Alliance oplyser dog til Danwatch at kun to bananplantager i Ecuador rent faktisk er blevet monitoreret i efteråret 2017, da vi besøgte plantagerne.

Den grønne frø
]]>
”Kemikalierne er en langsom død for mig” https://danwatch.dk/undersoegelse/kemikalierne-er-en-langsom-doed-for-mig/ Fri, 15 Dec 2017 04:20:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22336
En Danwatch-undersøgelse
Han fik sit liv ødelagt af at arbejde med bananer, fordi pesticiderne gjorde ham syg, forklarede lægerne. De ville dog ikke give Efren Velez Cedeño en skriftlig lægeerklæring på, at pesticiderne er årsagen til sygdommen. Et udbredt problem, fortæller flere arbejdere til Danwatch.
Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Han fik sit liv ødelagt af at arbejde med bananer, fordi pesticiderne gjorde ham syg, forklarede lægerne. De ville dog ikke give Efren Velez Cedeño en skriftlig lægeerklæring på, at pesticiderne er årsagen til sygdommen. Et udbredt problem, fortæller flere arbejdere til Danwatch.

Klokken halv fire om eftermiddagen begyndte han at kaste blod op. Og så faldt han om på jorden.

”Jeg kastede blod op fem gange. Den sidste gang kan jeg ikke huske”, fortæller 56-årige Efren Velez Cedeño om sin sidste arbejdsdag for fire år siden.

Gennem 30 år udførte han kvalitetskontrol med bananer, der blev eksporteret til bla. Danmark og resten af EU. Den februardag i 2013 blev hans sidste arbejdsdag.

Efren Velez Cedeños diagnose er skrumpelever. Da han sjældent  drikker alkohol, måtte der være en anden årsag. Én årsag kan være pesticider, og lægerne frarådede ham at genoptage sit job, fordi hans tilstand ville kunne forværres ved yderligere kontakt med pesticiderne.

”Lægerne sagde, at det var sandsynligt, at det var pesticiderne, der havde ødelagt mig indvendigt og ødelagt mit liv. De sagde også, at de ville undersøge min sag nærmere, men det har de aldrig gjort”, siger Efren Velez Cedeño.

En langsom død

Skønt lægerne frarådede Efren Velez Cedeño at gå tilbage på arbejde på grund af pesticiderne, ville de ikke lave en skriftlig lægeerklæring til ham.

“Kemikalierne er en langsom død for mig, sagde de. Det er bedre at forebygge ved ikke at blive udsat for pesticiderne igen. Men de ville ikke give mig et skriftligt certifikat, der bekræftede, at det var kemikalierne, jeg var blevet syg af”, fortæller han.

”En læge fortalte mig, at de bare fulgte ordrer ovenfra”, siger Efren Velez Cedeño, uden at de ville forklare ham yderligere, hvad det betød.  

Alle de mennesker vi taler med, som oplever at være blevet syge af pesticiderne i banan-produktionen, fortæller en lignende historie. At lægerne uofficielt bekræfter, at pesticiderne er skyld i deres sygdomme men når tidspunktet kommer til at få det på skrift, trækker lægerne i land. Der er mange penge i bananer i Ecuador, og de færreste har mod på at lægge sig ud med den magtfulde industri – slet ikke, hvis man bor og arbejder i en af landets banan-provinser.

Efren Velez Cedeño har en kone, to døtre og fem børnebørn. Familien bor i et fattigt kvarter i Quevedo, en af hovedbyerne i Ecuadors bananområde. Familien lever sammen på ét værelse, der også fungerer som køkken.

Under arbejdet i bananplantagerne blev han adskillige gange badet i støvregnen af pesticider, fortæller han.

”Det brænder på huden. Svier og klør. Vi fik aldrig nogensinde at vide på forhånd, at nu ville der blive sprayet fra flyene. Aldrig. Vi måtte gemme os under noget plastik eller et halvtag”.

Han forsøger at bevare roen, når han taler om det. Han skal passe på helbredet, der ikke kan holde til, at han hidser sig op.

Danwatch har henvendt sig til flere bananplantager for at få et interview med ejerne. Men de har ikke været interesseret i at tale med journalister.

Drømme, der ikke gik i opfyldelse

Efren Velez Cedeño er nu bekymret på vegne af sine kollegaer i bananplantagerne.

”Vi er 200.000 mennesker, der arbejder direkte med bananeksporten i Ecuador. Hvor mange tusinder er vi så, der er blevet syge?”

Som alle de andre bananarbejdere, vi taler med, føler han heller ikke, at der var noget alternativ.

Efren Velez Cedeño er ikke en mand med følelserne uden på tøjet. Men da vi spørger, om han fortryder arbejdet i bananplantagen, synker han en ekstra gang, før han taler.

”På den ene side var det dét værd, fordi jeg har forsørget min familie og kunne leve af det. Men på den anden side blev det mit endeligt, fordi jeg fik den sygdom. Jeg håber, at hvis vi kæmper i dag, mens vi stadig er i live, så kan de kommende generationer undgå, at der sker det samme med dem, som der skete med mig. Jeg håber, at de ikke alle sammen bliver forurenede ligesom mig. At pesticiderne ikke dræber dem. Mine drømme kunne ikke gå i opfyldelse. Nu håber jeg bare, at deres kan”.

]]>
De lever og dør af bananerne https://danwatch.dk/undersoegelse/de-lever-og-doer-af-bananerne-2/ Fri, 15 Dec 2017 04:15:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=21964
En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
Landsbyen San Pedro de la ”Y” ligger omkranset af bananplantager. De fleste af beboerne arbejder i bananindustrien. Bananerne er deres levebrød og deres forbandelse, fordi alle der lever af arbejdet i plantagerne, risikerer at blive syge af dem. Enkelte dør.
Rebeca Calabria

Journalist

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Landsbyen San Pedro de la ”Y” ligger omkranset af bananplantager. De fleste af beboerne arbejder i bananindustrien. Bananerne er deres levebrød og deres forbandelse, fordi alle der lever af arbejdet i plantagerne, risikerer at blive syge af dem. Enkelte dør.

San Pedro de la ”Y” ligner en helt almindelig ecuadoriansk landsby ved kysten. Omkranset af bananplantager. Lyden af små propelfly, der sprøjter markerne med pesticider er helt almindelig her.  

Det er alvorlige sygdomme også. San Pedro de la ”Y” ligger i en af Ecuadors tre bananprovinser, Los Rios, hvor størstedelen af Ecuadors bananer kommer fra. Samtidig har provinsen også markant højere  andel af kræftsyge og dødelighed blandt piloter, og her bliver født flere børn med deformiteter end i nogen anden provins.

Eksperter er enige om, at der er en sammenhæng mellem de alvorlige lidelser og flyene, der sprøjter de toksiske pesticider udover bananmarkerne.

Farlige pesticider

Flere undersøgelser dokumenterer en sundhedsrisiko ved at leve tæt på og arbejde med bananproduktion

Øget risiko for kræft

%

Så stor er kræftrisikoen i de  bananproducerende provinser mod 2,4 procent risiko generelt i Ecuador.

Kilde: Ecuadors ombudsmandsinstitution Defensoría del Pueblo, 2007 og miljøorganisationen Acción Ecológica, 2007

Børn fødes med deformiteter

%

af børnne født i de banan-producerende provinser fødes med misdannelser. På landsplan er tallet 0,22 %

Børn fødes med mentale handikap

%

af børnene i El Oro-provinsen bliver født med et mentalt handicap grundet genetisk skade. På landsplan er tallet 0.19 %.

Det er meget svært at bekræfte 100 % at en bestemt sygdom eller skade skyldes pesticider. Men disse genetiske problemer er typiske konsekvenser af pesticiderne. Og det er jo meget påfaldende disse markant hyppigere tilfælde i de her områder.

Adolfo Maldonado, tropelæge, miljøorganisationen Accion Ecologica Tweet

I et af husene bor en kvinde, der hedder Sara.  

Det er ydmyge forhold familien bor under – ligesom resten af landsbyens beboere. Et indrammet fotografi af en mand hænger på væggen lige indenfor døren.

”Jeg er søster til ham”, siger Sara. Han døde, fordi han fik pesticider i ansigtet.

En familie ramt af pesticider

Sara begynder at fortælle om sin bror, der i dag ligger begravet på kirkegården. Kort før han døde, gik han på arbejde i bananplantagen.

”Det var som om væsken nærmest havde spist halvdelen af hans ansigt. Han døde kort tid efter, at han fik pesticider i ansigtet på bananplantagen. Lægerne sagde ikke noget om, hvad han døde af, eller om det havde noget med pesticiderne at gøre”, fortæller hun.

Sara er 40 år, og hun har boet her i landsbyen i 13 år. Hun har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun fortæller om sin bror. Og hun fortæller om sin søn, der er født med handicap, ligesom så mange andre børn her i landsbyen blandt de grønne bananpalmer.

”Min søn har hjerteproblemer, testiklerne faldt ikke ned, som de skulle, og han har en svulst i hovedet. Det hele er meget kompliceret.  Han er blevet opereret én gang og skal opereres tre gange mere. Jeg ved ikke, hvor jeg skal få penge til alle de behandlinger fra?”

Saras handicappede søn Brandon, er ti år gammel. Når man betragter ham på afstand, ligner han en fem-årig.

”Det er ham. Han vokser ikke ret meget”. Brandon blev født i ottende måned og tilbragte den første tid i kuvøse.

Nogle af de sundhedskonsekvenser toksikologer og epidemiologer advarer om ved pesticider, er aborter, for tidlige fødsler og børn født med deformiteter og handicap.

Men landsbyboerne siger, at lægerne ikke vil bekræfte eksperternes vurderinger og slet ikke skrive det ned, så patienterne får det på skrift, så det er svært for lokalbefolkningen at reagere.

Det sværeste spørgsmål

Brandon går i sjette klasse og har lige lært at skrive sit navn.

”Jeg tager ham i skole, så han kan få venner”, fortæller Sara.

Tårerne løber igen, når vi taler om sønnens fremtid.

”Det er det sværeste spørgsmål. Hvad skal der blive af ham, når jeg ikke er her længere? Jeg har ikke svar på det”.  

Mens vi taler med Sara, hører vi fly ovenover os. De sprøjter bananplantagerne omkring den lille landsby. Og her ligger problemet ifølge både eksperter og landsbyboerne selv, begravet.

”Når vi hører sprøjteflyene, gemmer vi os indendøre. Men de burde advare, inden de sprøjter. Og ja, de burde jo ikke sprøjte henover vores landsby, men henover bananplanterne”, siger Sara med et opgivende udtryk.

”Vi er omkranset af bananplantager, det er problemet. Jeg tror min søns problemer har med sprøjtemidlerne at gøre. Tidligere sprøjtede de lige ned i vores brønd”.

Saras mand arbejder i en bananplantage. ”Det er det eneste arbejde, der findes her”.

Sara har aldrig gået i skole og kan hverken læse eller skrive. Hun vil vise os papirerne fra lægen og hospitalet, men forstår ikke selv noget af det. I hendes papirer fra lægerne og hospitaler er der ikke en direkte sammenhæng mellem pesticider og sygdommene. Hvilket går igen hos flere af af de arbejdere og pårørende, som vi interviewer i området.

Er der ingen sammenhæng mellem pesticiderne og de sygdomme og skader, som bananarbejderne oplever?

Det er der i høj grad, mener flere eksperter, som Danwatch har bedt om en vurdering fra.

Markant flere syge i banan-områderne

Adolfo Maldonado nikker genkendende til Saras manglende information om årsagerne til hendes søn og brors skader.

Han er tropelæge og forfatter til flere studier om helbredskonsekvenser hos bananarbejdere og lokalbefolkningen for brugen af pesticider i bananproduktionen i Ecuador.

”Det er meget svært at bekræfte 100 % at en bestemt sygdom eller skade skyldes pesticider. Men disse genetiske problemer er typiske konsekvenser af pesticiderne. Og de markant hyppigere sygdomstilfælde er jo meget påfaldende  i de her områder”, siger Adolfo Maldonado.

I 2007 var Maldonado medforfatter til en rapporten  ‘Virkningerne af luftforureningen af bananerne i Ramassalitre-Guayas’. Rapporten viste på det tidspunkt, at andelen af børn født med misdannelser på landsplan i Ecuador var dengang 0,22 %. Imens der i bananprovinserne er 2,58 % risiko for at føde et barn med en misdannelse.

Altså en 11 gange så stor risiko.

Saras drømme handler om hendes børn. At de får en uddannelse og dermed andre muligheder for at vælge livet i bananplantagerne fra.

”Jeg ønsker bare, at mine børn får en uddannelse, så de ikke ender ligesom mig. Jeg håber ikke, at de kommer til at arbejde i en bananplantage, hvor de bruger de sprøjtemidler. Så der kan ske det samme, som der skete med min bror. Han gik heller aldrig i skole, kunne ikke skrive sit navn, og derfor endte han i bananplantagen”.

Udenfor er varmen tør og indtrængende. En kvinde sidder og ammer sin lille baby få meter fra begyndelsen til en af bananplantagerne.

Mit barns sygdom skyldes pesticiderne

I et af nabohusene bor Gregoria Ramírez, hun er 45 år, og hun har tidligere arbejdet 11 år i en bananplantage. Hun er mor til fire børn.

Den. 9. marts 2011 ændredes hendes og familiens liv for altid. Gregorias fjerde barn, Taison, blev født med adskillige deformiteter. Hul i rygsøjlen, en manglende testikel og en fod, som sidder forkert.  

”Jeg spurgte på hospitalet, hvad det skyldtes, og de sagde, at det skyldes kemikalierne og spurgte mig, om jeg havde arbejdet med bananer. Jeg fortalte, at ja, jeg arbejdede i en bananplantage, og det samme gjorde min mand. Lægerne sagde til mig, at det var dét, der var årsagen. At når man arbejder med kemikalierne og bliver gravid, fødes barnet med deformiteter”.  

Det var heller ikke muligt for Gregoria at få udleveret på skrift fra lægerne, at hendes søns sygdomme hænger sammen med pesticiderne. Men hun har lægeerklæringer for sønnen Taison, som vi viser til tropelægen Adolfo Maldonado.

Han er ikke i tvivl.

”Det er helt typiske symptomer af påvirkning fra de her pesticider”, siger Adolfo Maldonado.

Siden Taison blev født syg, har Gregoria ikke været tilbage på arbejdet i plantagen. Hun dedikerer al sin tid til at passe sønnen, som nu er blevet seks år. Han går stadig med ble og skal nok gøre det resten af livet, fortæller Gregoria.

”Hvem ved, hvor længe hans liv vil vare”, siger hun.

Hendes mand og to af deres børn arbejder stadig i plantagen. Han ønsker ikke at medvirke i Danwatchs undersøgelse, for han er bange for at miste sit arbejde og få problemer ved at tale med en journalist om de her ting.  

”Det er forkert, at de sprøjter”

Her i landsbyen er beboerne vant til de ugentlige overflyvninger af sprøjteflyene.

”Det er forkert, at de sprøjter. Når sprøjteflyet kommet gemmer vi os i huset, for det stinker. Lugten kommer også ind i huset. Væsken lægger sig på planterne og ovenpå vandet i floden som olie. Jeg synes, at det er forkert, men der er ikke andet arbejde her. De bliver nødt til at arbejde der”, siger han.

En anden af Gregorias naboer er Cerilo Calderón. Han blev fyret i bananplantagen for nogle år siden, da han mistede synet. Han mener selv, at det er på grund af pesticider, men han har ikke en lægeerklæring, der kan bakke ham op.

Alle huse i landsbyen fortæller en lignende historie. Alle sammen med ordene sygdom, bananer og pesticider som omdrejningspunkt.

”Bare min søn ikke ender som mig”

Vi møder også en 28-årig bananarbejder, som ønsker at være anonym af frygt for at miste sit arbejde og få yderligere problemer. Vi vælger at kalde ham David. Han har arbejdet med at rydde ud i de beskadigede bananplanter i tre år.

David bor 200 meter fra en bananplantage og sidder ved sin tre måneder gamle sovende søn ud til vejen

”Jeg ønsker det bedste for min søn. At han ikke ender som mig og kommer til at arbejde i en bananplantage”, fortæller David.

Han er meget bevidst om de mange kemikalier i arbejdet.

”Når de sprayer fra luften, og vi arbejder nedenunder, begynder hele kroppen at klø. Det er nogle virkelig stærke kemikalier, som de sprøjter med”.

Gramoxone, Basta, Glyfosat. David kender navnene og ved, at det er noget giftigt stads, fortæller han. Men hvad nytter det?

”Der er ikke andet arbejde for os fattige uden uddannelse. Det er den eneste måde, jeg kan tjene penge til at forsørge min familie”.

]]>
Giften kommer fra himlen https://danwatch.dk/undersoegelse/giften-kommer-fra-himlen/ Thu, 14 Dec 2017 22:35:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22062
En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
En cocktail af pesticider, hvoraf flere er ulovlige i EU og Danmark, sprøjtes ugentligt ned over bananplantager, men også bananplukkere og beboere i små landsbyer i Ecuador. Undersøgelser viser, at der anvendes 26 pesticider hvoraf 18 er forbudte i Danmark og syv af dem er forbudte i EU, bla. fordi de ifølge eksperter er for farlige. Mød én af de piloter, der selv er blevet syg af jobbet som pesticidepilot.
Rebeca Calabria

Journalist

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
En cocktail af pesticider, hvoraf flere er ulovlige i EU og Danmark, sprøjtes ugentligt ned over bananplantager, men også bananplukkere og beboere i små landsbyer i Ecuador. Undersøgelser viser, at der anvendes 26 pesticider hvoraf 18 er forbudte i Danmark og syv af dem er forbudte i EU, bla. fordi de ifølge eksperter er for farlige. Mød én af de piloter, der selv er blevet syg af jobbet som pesticidepilot.

Anonymiseret

Navne på personer og plantager er i nogle tilfælde skjult eller anonymiseret af hensyn til arbejdernes sikkerhed. De rigtige navne er redaktionen bekendt.

Det bugner med bøtter, tønder og spande med sprøjtemidler i det lille skur på en af de mange landingsbaner for sprøjtefly i Ecuadors bananprovinser. De mange beholdere vidner om, hvad der er i den klæbrige støvregn over bananområderne. Dagens sprøjtning er næsten ovre, og det sidste sprøjtefly er sendt på vingerne.

Navnet Dithane 600 går igen på bøtterne. Det er det mest almindelige sprøjtemiddel i bananproduktionen i Ecuador og er tilladt i både EU og Danmark.

Et andet af pesticiderne, som vi ser i et skur ved en bananplantage er Gramoxone med aktivstoffet Paraquat. Paraquat er ulovligt i både i Danmark og EU.

Jorge Acosta er tidligere pilot i sprøjtefly og har sprayet i massevis af pesticider ud over ecuadorianske bananplantager. Og hvad der ellers befandt sig under hans fly.

Giftige pesticider

Der er 26 aktive stoffer i sprøjtemidlerne i Ecuadors bananproduktion, men de er gemt bag et utal af kommercielle navne.

18 af de aktive stoffer er som sagt ikke-godkendte i Danmark, syv er ikke-godkendt i EU.

Se listen her

”I begyndelsen kendte jeg ikke til de her risici. En gang var der en toksikolog, der sagde til os, at man kunne drikke en galon (omkring fire liter) Mancozeb, uden at der skete noget”.

Nu ved Jorge Acosta, at det er noget vrøvl.

Det værste pesticide tilbage

Inden vi kommer til Jorge Acostas historie, ser vi nærmere på ét af de syv stoffer, der er forbudt i EU, men der sprøjtes med i Ecuadors bananplantager; Paraquat.

Alexander Naranjo er miljøingeniør og har i 2017 udgivet undersøgelsen Den anden krig – Situationen med Pesticider i Ecuador for miljøorganisationen Acción Ecológica, der viser, at der anvendes 26 aktive stoffer i sprøjtemidlerne til Ecuadors bananproduktion – 18 af disse er ikke godkendt i Danmark.

“Paraquat er rigtig giftigt. Det er det værste sprøjtemiddel vi har tilbage i Ecuador”,  siger Alexander Naranjo.

Gramoxone er det kommercielle navn for paraquat - et farligt sprøjtemiddel, som er forbudt i EU. Alligevel sprøjtes der med paraquat i ecuadorianske bananplantager, der eksporterer bananer til EU.

”Paraquat og diquat er i familie, de er begge ukrudtsmidler, og de ætser og irriterer. Paraquat er det farligste, og når det ikke er tilladt i EU og DK, så er det især fordi det skader lungerne, og den effekt kan være ret vedholdende.”

Helle Raun Andersen, ph.D. i miljømedicin fra Syddansk Universitet Tweet

En undersøgelse fra miljømyndighederne i USA fra 2016 viser en sammenhæng mellem Paraquat og risici for kronisk bronkitis og stofskiftesygdomme, men også tilfælde af Parkinsons. I Danmark har Paraquat været forbudt siden 1994. I flere EU lande var Paraquat forbudt før 2003 – og i hele EU har det været forbudt siden 2007.

Paraquat er yderst giftigt og giver øjeblikkelige skader hvis det kommer i kontakt med mund, mave eller tarme, ifølge amerikanske myndigheder ved Centers for Disease Control and Prevention.

Paraquat skaber kemiske, giftige reaktioner i kroppen, primært i lunger, lever og nyrerne og kan også skabe cellemutationer. Alt efter hvor store mængder man indtager, kan der gå få timer til flere uger før konsekvenserne af det giftige stof melder sig. Dette er blandt andet hjerte, nyre og leversvigt, ardannelse i lungerne, koma, væske i lungerne og dødsfald. Der findes ingen modgift til behandling af patienter, der er blevet forgiftet af paraquat, skriver Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

De amerikanske myndigheder anbefaler, at hvis paraquat kommer på tøjet, så skal man hurtigst muligt tage tøjet af – og hvis det er kommet på en trøje, må denne ikke hives over hovedet, men skal klippes af og kommes i en pose. Får man det direkte på huden, skal man vaske sig grundigt straks.

Både Dithane 600 med aktivstoffet, Mancozeb og paraquat er velkendte for ekspert i miljømedicin fra Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen:

“Mancozeb er et svampemiddel, og det er mistænkt for at påvirke skjoldbruskkirtlens funktion. Hvis gravide påvirkes, så kan det gå udover fostrene, fordi hjernens udvikling er afhængige af morens hormoner fra skjoldbruskkirtlen . Det ved man fra gravide kvinder, og så ved man det fra dyreforsøg”, siger Helle Raun Andersen. Hun forklarer, at Paraquat er et ukrudtsmiddel.

“Paraquat og Diquat er i familie, de er begge ukrudtsmidler, og de ætser og irriterer. Paraquat er det farligste, og når det ikke er tilladt i EU og DK, så er det især fordi det skader lungerne, og den effekt kan være ret vedholdende”, forklarer Helle Raun Andersen.

Den langvarige skade

Men det er ikke kun de umiddelbare fysiske og mærkbare mén, der er det alvorlige, påpeger epidemiolog Jaime Breilh, som er rektor på Universidad Andina i Quito og forfatter til flere undersøgelser om sprøjtemidlers påvirkning af bananarbejderes sundhed i Ecuador.

Jaime Breilh forklarer, at et kræftfremkaldende stof eksempelvis ikke viser sig med det samme, men kan ses ét eller 10 år efter, afhængigt af dets farlighed.

Én ting er pesticidernes farlighed, en anden ting er måden, de påføres bananplanterne. Cirka én gang om ugen bevæger et lille fly i store cirkler over bananplantagerne. Tæt på bananplanterne, men ikke tæt nok, for de falder ofte ned over landsbyerne i nærheden.

Så tæt kan landsbyer og bananplantager ligge på hinanden.

Så tæt kan landsbyer og bananplantager ligge på hinanden.

I gennemsnit er antallet af sprøjtninger med sprøjtefly steget fra 22 til 45 flysprøjtninger om året per bananplantage i Ecuador. Det vil sige næsten en luftsprøjtning om ugen. Det viser rapporten fra miljøingeniør Alexander Naranjo.

EU anerkender, at flysprøjtning kan have alvorlige negative virkninger på menneskers sundhed og ønsker derfor ikke de negative påvirkninger på det menneskelige helbred hos EU’s befolkning. Derfor frarådes det at sprøjte afgrøder med pesticider fra sprøjtefly, medmindre der er særlige vilkår, hvor det undtagelsesvist kan være en fordel og ikke en risiko for mennesker og miljø.

Alligevel risikerer europæiske forbrugere at købe bananer, der er sprøjtet fra fly med pesticider, som er så farlige, at de risikerer at gøre arbejdere og deres børn syge.

I Danmark er det som hovedregel ulovligt at sprøjte fra fly, netop af hensyn til sundhed og miljø, oplyser Miljøstyrelsen til Danwatch. Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation, men der er pt ikke givet:

“Der er ikke p.t. godkendt bekæmpelsesmidler til udbringning med luftfartøj. Dermed sprøjtes der heller ikke med pesticider fra fly i Danmark i dag”, oplyser Miljøstyrelsen.

Sprøjtede pesticider ned over børn

Da Jorge Acostas kone døde, blev det et wake-up call for sprøjtefly-piloten. Han stoppede arbejdet som sprøjtepilot og dannede fagforeningen Astac, der forsøger at organisere ecuadorianske bananarbejdere, som lever i konstant frygt for at miste deres levebrød og endda for deres sikkerhed.

Bananområderne i Ecuador topper landets statistikker for børn født med misdannelser ifølge en rapport fra Defensoria del Pueblo, som er en offentlig instans ligesom Ombudsmandsinstitutionen. Et faktum, som flere eksperter kæder direkte sammen med de sprøjtemidler, der sprayes fra sprøjtefly over bananplantagerne.

Den tidligere sprøjtepilot begyndte at få problemer med samvittigheden på arbejdet.

Tidligere sprøjteflys-pilot Jorge Acosta (57).

”Engang da jeg var i El Oro-provinsen, skulle jeg spraye ud over et to-etagers hus. Der var to piger udenfor og lege. Da flyet kom tæt på, så jeg, hvordan de tog vasketøjet ind. Jeg nægtede at spraye ned over det hus, over pigerne og vasketøjet. Bagefter kom bananproducenten og klagede over, at jeg ikke havde sprayet hans plantage.”

Jorge Acosta begyndte også at bekymre sig over sprøjtepiloternes sundhed:

“Mange af mine tidligere kammerater havde problemer med hurtig hjerterytme, sløret syn og svimmelhed. Når vi talte om vores oplevelser, havde vi alle de samme symptomer. Der var en pilot, som besvimede på vej ud af flyet, efter at have sprayet med et mix af Mancozeb og Calixin”, fortæller Jorge Acosta.

Calixin er også på listen over ikke-godkendte stoffer i Danmark og EU.

”Jeg følte også hurtig hjerterytme, sløret syn og træthed, men jeg troede, det skyldtes et hjerteproblem. Jeg gik til lægen, men han sagde, at alt var fint, og at det sandsynligvis skyldes en forgiftning. At det med stor sandsynlighed var en forgiftning af sprøjtegiftene, for symptomerne passede lige på det alle os sprøjtefly-arbejdere følte. Jeg begyndte at blive bekymret, fordi en dag lige efter at have fløjet og sprayet med Mancozeb, var jeg var lige ved at besvime”, siger Jorge Acosta.

Miljøingeniør Alexander Naranjo nikker genkendende til Jorge Acostas historie:

”Mancozeb er en af de vigtigste årsag til forgiftninger. Og når man sprøjter med Mancozeb bør folk forlade plantagen minimum 24 timer efter. Det hjælper ikke noget bare at tage væk et øjeblik”, fortæller han.

De bananarbejdere, Danwatch talte med, forlader aldrig bananplantagen 24 timer efter luftsprøjtningen. Nogle forlader plantagen om eftermiddagen, når sprøjtningen foregår og genoptager arbejdet tidligt næste morgen. Næsten alle fortalte, at de var blevet tvunget til at fortsætte arbejdet i plantagen samtidig med at sprøjteflyet sprayede pesticider ud over plantagen, bananplanterne og dermed også arbejderne.

Alexander Naranjo bekræfter, at det ikke kun er bananarbejderne, der er i risikogruppen, men også lokalbefolkningen, der bor i nærheden.

”Sprøjtemidlerne bevæger sig med vinden. Der er for eksempel fundet Mancozeb én kilometer væk fra bananplantager. Pesticiderne er dynamiske, de bevæger sig med floden, regnen og vinden”, fortæller han.

En farlig cocktail

Miljøingeniør Alexander Naranjo er dybt bekymret over brugen af pesticider.

”Folk forstår ikke, hvad det betyder at være det største bananeksportland i verden. Folk er stolte af vores bananer. Men der sker en vilkårlig brug af de her pesticider. Det er en virkelig en forfærdelig situation”, siger Alexander Naranjo.

”De stoffer, der er forbudte i EU bruges i alle konventionelle bananplantager i Ecuador”, forklarer Alexander Naranjo. Og det er ikke fordi, at Ecuador er et specielt dårligt eksempel af de bananproducerende lande fortæller han:

”Realiteterne er ens i bananproduktionen i andre lande som for eksempel Colombia, Costa Rica, Guatemala og Peru”.

En del af problematikken omkring pesticiderne i bananproduktionen er også, at der ikke kun bliver brugt én slags af gangen, når der sprayes fra sprøjteflyene.

”Det er en hel cocktail af pesticider. Der blandes flere og én af dem er altid Mancozeb. Problemet er, at der kendes meget lidt til effekten af at blande pesticiderne på denne måde“, siger Alexander Naranjo.

Kronisk påvirkning af sundheden

Patricia Polo Almeida er sundhedsgeograf og  har lavet adskillige studier om bananarbejdernes sundhed og arbejdsforhold i flere bananprovinser i Ecuador.

Patricia Polo Almeidas studier viser, at banan-arbejderne er bevidste om, at pesticiderne påvirker deres sundhed. Men, de forbliver i arbejdet for at brødføde familien. De ønsker ikke, at deres børn vælger samme vej.

“De føler, at der ikke er andre muligheder end at arbejde med bananer, fordi de har familie og bliver nødt til at arbejde”, siger Patricia Polo Almeida.

Ifølge Patricia Polo Almeida har lokalbefolkningen og bananarbejderne grund til at bekymre sig:

”Det er en cocktail af kemikalier, der sprayes med. De påvirker arbejdernes sundhed og også befolkningen, der lever i banan-områderne. Sprayning med pesticider fra fly påvirker alle. Det bevæger sig med vinden. Der er mange handicappede børn, hvis forældre arbejder med bananer”, fortæller Patricia Polo Almeida.

”Problemet er, når flyene sprayer. Det har en grim lugt og forurener det hele. Man bliver svimmel og det svier i næsen. Bananplantagen er tæt på. Men folk bliver jo nødt til at arbejde. For hvis ikke de arbejder, hvad skal de så spise? De folk, der er ude i plantagen for at arbejde, når sprøjteflyene kommer. Hvad skal de gøre? De bliver nødt til at fortsætte med arbejdet, ellers bliver de fyret”.

]]>
Danske bananer kan være sprøjtet med livsfarlige pesticider https://danwatch.dk/undersoegelse/danske-bananer-kan-vaere-sproejtet-med-livsfarlige-pesticider/ Thu, 14 Dec 2017 21:48:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=22038
En Danwatch-undersøgelse
Små fly sprøjter banan-plantager i Ecuador med pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU, bl.a. fordi de er sygdomsfremkaldende. I banan-provinserne er der markant flere tilfælde af kræft, højere dødelighed blandt pesticidepiloterne. Der fødes flere børn med handicap end noget andet sted i landet. Banan-arbejdere og piloter fortæller, at pesticiderne gør dem alvorligt syge. Danske supermarkeder kan ikke garantere, at deres bananer ikke er dyrket med livsfarlige sprøjtegifte.
Rebeca Calabria

Journalist

Redaktør:

Rebeca Calabria

Journalist

Redigerende: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør:

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
Små fly sprøjter banan-plantager i Ecuador med pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU, bl.a. fordi de er sygdomsfremkaldende. I banan-provinserne er der markant flere tilfælde af kræft, højere dødelighed blandt pesticidepiloterne. Der fødes flere børn med handicap end noget andet sted i landet. Banan-arbejdere og piloter fortæller, at pesticiderne gør dem alvorligt syge. Danske supermarkeder kan ikke garantere, at deres bananer ikke er dyrket med livsfarlige sprøjtegifte.

Sådan gjorde vi

Danwatch har interviewet 34 bananarbejdere, piloter, pårørende til syge og afdøde af giftskader, og vi har forelagt vores dokumentation for eksperter i pesticider samt læger, der kender til giftskaderne i Ecuador.

Pesticider i Ecuadors bananproduktion

Danwatch har fået en liste over de 26 mest almindeligt brugte pesticider i Ecuadors bananprovinser.

Listen er en samkøring af data fra landbrugsministeriet i Ecuador med en liste over pesticider fra Pesticide Action Network.

Se listen her

Data er efterfølgende bearbejdet af miljøingeniør Alexander Naranjo.

Eksperter siger, at disse pesticider anvendes generelt i Ecuadors bananproduktion. Vi har bedt danske eksperter vurdere pesticidernes farlighed.  

Læs mere

Giften kommer fra himlen.

Sådan siger flere bananarbejdere fra Ecuadors bananplantager, som Danwatch har interviewet.

Fra små propelfly sprøjtes pesticider og fungicider ud over kilometervis af bananplantager og alt andet, der findes imellem plantagerne: Landsbyer, skoler med børn, der leger, og bananarbejderne. Alle bliver ramt af et fint lag klistret støv, når flyene uanmeldt sprøjter bananerne cirka én gang om ugen.

Og giften fra himlen er livsfarlig. I en ny rapport fra Acción Ecológica nævnes 26 sprøjtemidler, der i 2017 er almindeligt anvendt i Ecuadors bananproduktion – syv af navnene er ulovlige at anvende i EU.

Hele 18 af pesticiderne på listen er ifølge Miljøstyrelsen ulovlige at anvende i Danmark. Mange af dem er ulovlige, fordi de er for farlige for de mennesker, der skal arbejde med dem, siger eksperter til Danwatch.

Videnskabelige studier kæder flere af disse sprøjtemidler sammen med kræft, deformiteter hos børn og højere dødelighed – og i Ecuadors bananprovinser er forekomsten af disse lidelser markant højere end i resten af Ecuadors befolkning.

En giftig førsteplads

Ecuadors tre bananprovinser Guayas, Los Ríos og El Oro deler en giftig førsteplads. De er både centrum for landets bananproduktion, der leverer flere bananer til verden end noget andet land, og de toppede i 2012 landets statistikker for børn født med handicap, ifølge statistik fra Manuela Espejo-missionen.

Farlige pesticider

Flere undersøgelser dokumenterer en sundhedsrisiko ved at leve tæt på og arbejde med pesticider i Ecuadors bananproduktion

Øget risiko for kræft

%

Så stor er kræftrisikoen i de  bananproducerende provinser mod 2,4 procent risiko generelt i Ecuador.

Kilde: Ecuadors ombudsmandsinstitution Defensoría del Pueblo, 2007 og miljøorganisationen Acción Ecológica, 2007

Børn fødes med deformiteter

%

af børn født i de banan-producerende provinser fødes med misdannelser. På landsplan er tallet 0,22 %

Børn fødes med mentale handikap

%

af børnene i El Oro-provinsen bliver født med et mentalt handicap grundet genetisk skade. På landsplan er andelen 0.19 %.

To eksperter i pesticider, miljøingeniør Alexander Naranjo og sundhedsgeograf Patricia Polo Almeida siger, at de 26 pesticider på listen bruges generelt i Ecuadors bananproduktion.

Medmindre bananerne er økologiske er det altså disse pesticider, der bliver sprøjtet med fra små fly i Ecuador. Bananer, der i Danmark bla. ender på hylderne hos Coop, Meny, Spar, Aldi og Lidl, der alle oplyser til Danwatch, at de importerer ikke-økologiske bananer fra Ecuador.

Coop, Aldi og Lidl oplyser, at alle deres bananer kommer fra Rainforest Alliance certificerede plantager.

Bæredygtighedscertificeringen, Rainforest Alliance er dog ikke nødvendigvis en garanti, men det vender vi tilbage til.

Sprøjtefly over mennesker er “ikke i orden”

Vi har bedt eksperter om at vurdere listen over de 26 mest almindelige pesticider i Ecuador samt Danwatchs fotos fra bananplantagerne.

Lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen, påpeger, at når pesticiderne ikke er godkendt i EU og Danmark behøver det ikke kun at handle om farlighed. Der kan være andre årsager til, at der ikke er søgt godkendelse af dem, der handler om klima, jordbund, insekter og andre forhold.

Dernæst understreger Raun Andersen, at alle pesticider er farlige, hvis de ikke behandles korrekt. Endelig er flere af de 26 pesticider ikke lovlige at anvende i Danmark og EU, fordi de er for farlige. Hun peger på tre specifikke pesticider: terbufos, cadusafos og chlorpyrifos:

“Det er insektmidler, og de har en relativt høj akut giftighed, så man frygter skader for dem,  der skal arbejde med det. Det sidste blev forbudt i Danmark omkring 2011. De er nervegifte og kemisk set i familie med krigsgasserne, og i værste fald kan man dø af det, hvis man får dem på huden, indånder dem, eller får dem i kroppen på anden vis”.

Lektor i Arbejds- og Miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs er enig i den vurdering:

“Nogle af dem, cadusafos, terbufos, paraquat, er akut giftige og derfor forbudt, mens andre, benomyl, carbendazim, flusilazole, tridemorph, er mindre akut giftige, men de er mistænkte for at have skadevirkning på forplantningsevne, fostret eller være kræftfremkaldende og er derfor forbudt”, forklarer Erik Jørs.

Helle Raun Andersen påpeger desuden arbejdernes manglende sikkerhedsudstyr på Danwatch’ fotos fra bananplantagerne:

“Hvis der er pesticider i det, så skal de have handsker og maske på, hvilket de ikke har. De fleste af stofferne optages af huden, så ham, der står med en dyse, han kan indånde de små dråber, og han får det på huden. Man kan sagtens tage skade, hvis man udsættes for pesticider over tid. Alle pesticider er giftstoffer, og derfor er der al den her regulering”.

Børn fødes med handicap

Der er 11 gange så stor risiko for at føde et barn med misdannelser i banan-regionerne, end der er på landsplan. I regionerne er der 2,58 % risiko mod 0,22 % på landsplan i Ecuador. Der er også markant højere forekomst af dødelighed og kræft i områderne. Det viser yderligere to rapporter fra henholdsvis Ecuadors ombudsmandsinstitution, Defensoría del Pueblo og miljøorganisationen Acción Ecológica, begge fra 2007.

Piloter, der flyver med sprøjtegift, har 40 procent højere dødelighed end resten af befolkningen og blandt andre banan-arbejdere er dødeligheden 25 procent højere. Kræftrisikoen i bananprovinserne er 5,5 gange større end generelt i Ecuador.

Flere eksperter kæder disse konsekvenser sammen med de sprøjtemidler, der sprøjtes fra fly ud over bananplantagerne. Og alt andet, der befinder sig ved siden af plantagerne.

En af eksperterne er epidemiolog Jaime Breilh, der er rektor på Universidad Andina i Ecuadors hovedstad Quito. Han forklarer sammenhængen mellem dødelighed, kræft og pesticider.

”Der er et enormt højt antal piloter med kræft og leverskader, og når vi sammenligner deres dødelighed med lignende befolkningsgrupper, så har de markant højere dødelighed”, siger Jaime Breilh.

Ifølge Breilh er der ikke tvivl om sprøjtemidlernes negative påvirkning af bananarbejdernes sundhed og af befolkningen, der lever i områder, hvor sprayning fra sprøjteflyene foregår:

”Sprøjtemidler påvirker nervesystemet. Ikke kun for arbejdere, men også deres familier på grund af kontakten med pesticiderne. I et område, hvor der sprayes, falder pesticiderne ikke kun ned på bananerne, men også på arbejderne. Der bliver sprayet over skoler, børn og vand. Og i bananområdet er det et miks af giftige og kræftfremkaldende stoffer samt ekstremt dårligt psykisk arbejdsmiljø,” siger Jaime Breilh.  

Sprøjtning med fly hen over beboelse eller mennesker er aldrig i orden, siger lektor i miljømedicin fra Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen:

“Uanset hvad, så skal man ikke sprøjte med fly hen over mennesker, det er helt klart. Det er forbudt i DK, fordi det er meget, meget svært at undgå at ramme mennesker. Men derudover, så forurener det miljø og omgivelser”.

Den sovende katastrofe

En anden ekspert er læge med speciale i tropiske sygdomme, Adolfo Maldonado. Han er forfatter til flere rapporter om pesticideskader, herunder en rapport om luftforurening fra sprøjtning af bananplantager, Impacto De Las Fumigaciones Aéreas en las Bananeras de las Ramas-Salitre-Guayas (2007).

”Det er meget svært at bekræfte 100 %, at en bestemt sygdom eller skade skyldes pesticider. Men genetiske problemer er typiske konsekvenser af pesticiderne. Og de markant hyppigere tilfælde i disse områder er jo meget påfaldende”, siger Adolfo Maldonado.

Derudover er der sparsom viden om effekten af at blande de forskellige kemiske stoffer, det, der i bananområderne kaldes ”dødens cocktail”.

“Det er en sovende katastrofe, hvis omfang vi kun aner i dag: Har du gift i nervesystemet, kan det ses om tre dage. Men har du et kræftfremkaldende stof, kan du se det om et år eller om ti år alt afhængigt af produktets farlighed”, siger Jaime Breilh.  

Jaime Breilh mener, at der er grund til bekymring:

”Hvis du indånder de her pesticider eller for eksempel får det på huden, kan du udvikle kræft, få påvirket dit immunsystem, din knoglemarv. Hvis knoglemarven er påvirket af kemikaliet, fungerer immunsystemet ikke ordentligt. Hvis du får børn, kan de blive født med misdannelser. Og hvis børnene er udsat for pesticider, kan de for eksempel udvikle leukæmi. Det er en ond cirkel”, siger Jaime Breilh.

Branchen afviser

Bananindustrien i Ecuador er ikke hvilken som helst forretning. Ud af landets 16 millioner indbyggere arbejder to millioner med bananer ifølge Ecuadors bananeksportørforening Asociación de Exportadores de Banano del Ecuador. 200.000 er ansat direkte i banan-produktionen, der er den næststørste økonomiske sektor efter olie.

Formand for brancheforeningen for bananeksportører i Ecuador (AEBE), Eduardo Ledesma, afviser blankt rapporten fra Acción Ecológica.

“Bananerne opfylder EU’s krav til tolerance af pesticider. Tendensen i Ecuador er at fjerne pesticider i henhold til hvert enkelt lands behov eller krav. Ecuador anvender ikke produkter, der ikke er tilladt i EU eller USA”, siger formand for brancheforeningen Eduardo Ledesma.

I Ecuador finder Danwatch  imidlertid ulovlige pesticider i et skur ved en bananplantage. Det fortæller vi til Eduardo Ledesma.

“Jeg ved ikke, hvilke plantager I har besøgt, hvor I har set pesticider, der ikke er godkendt af EU for at komme med den anklage. (…) Som forening forsøger vi at få vores partnere til at overholde reglerne”, siger han.

Vi har også talt med arbejdere, som befinder sig under sprøjteflyene, når der sprayes med pesticider fra luften…

“Det er løgn, det er løgn, fordi arbejderne får besked. Hold op på at insistere på det, for det er løgn. Jeg har selvfølgelig været til stede, når de sprayer, og der er ingen, der er så dumme, at de gør det. Jeg siger dig, det er løgn. Hvis du virkelig vil lave løgn ud af sandheden, så lad os afslutte interviewet. Jeg siger dig, det er løgn”, siger han.

De danske supermarkeders ansvar

Ifølge FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder, der omfatter alle virksomheder, så er det ikke kun bananproducenterne, men også de danske supermarkeder, der har et ansvar for at vide, om de produkter de sælger, skader mennesker eller miljøet.

Det understreger Troels Børrild, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke med særligt fokus på virksomhedsansvar.  

“Hvis de køber bananer fra farme, hvor pesticiderne bliver brugt, så er de som minimum forbundet til problemet, og så er der en forventning om, at de skal gøre noget ved problemet under de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd”, siger Troels Børrild.

Ecuador eksporterer knap en tredjedel af sine bananer til EU, og herfra fragtes en andel videre til Danmark, hvor de bliver solgt i danske supermarkeder.

Hvem sælger konventionelle bananer fra Ecuador
– og hvor mange?

Ton (2017)
Ton (2017)

?

Bekræfter, at de sælger konventionelle bananer fra Ecuador men vil af forretningsmæssige hensyn ikke oplyse hvor mange.

?

Bekræfter, at de sælger konventionelle bananer fra Ecuador men vil af forretningsmæssige hensyn ikke oplyse hvor mange.

Resultaterne er skræmmende. Vi synes, at det er en vigtig problemstilling at belyse og italesætte, og det har givet anledning til interne diskussioner omkring håndtering af området.

Anne Mette Brasen, CSR ansvarlig i Coop Tweet

De fire danske supermarkeder Coop, Lidl, Aldi og Dagrofa (Meny og Spar) kan ikke afvise, at bananerne i deres butikker er sprøjtet med livsfarlige pesticider – heller ikke selvom Coop, Aldi og Lidl udelukkende køber bananer fra plantager, der er certificerede med bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance.

Det er nemlig ingen garanti mod de livsfarlige pesticider.

Dagrofa oplyser, at mindre end 1 % af deres bananer kommer fra Ecuador. I 2017 var det konkret 19,3 ton. Mogens Werge, CSR ansvarlig hos Dagrofa oplyser:

“Vi ved ikke præcist hvilke pesticider, der anvendes, da det afhænger af svampe- og skadedyrsangreb. Vi kan derfor ikke umiddelbart udelukke, at der i nogle tilfælde kan være anvendt pesticider, der er forbudt, hvis anvendelsen havde været i Danmark, men som bekendt dyrkes der ikke bananer i Danmark”, oplyser Mogens Werge og understreger, at de vil tage det op med deres leverandører:

“Det er jo ikke tilfredsstillende, hvis der bliver sprøjtet udover familier og bananarbejdere – det er klart. Vi vil gå tilbage i varekæden og stille spørgsmål om, hvilke pesticider, der anvendes, og hvordan de anvendes. Da vi køber relativt få bananer er vores indflydelse lille, men ofte hjælper det blot at stille spørgsmål”, siger han.

Aldi og Lidl vil “af konkurrencehensyn” ikke oplyse, hvor mange bananer de får fra Ecuador, eller hvor de får dem fra.

Både Coop, Lidl og Aldi oplyser, at deres bananer kommer fra plantager, der er certificerede med bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance, men: Rainforest Alliance oplyser til Danwatch, at ud af 168 Rainforest Alliance certificerede plantager i Ecuador er kun tre plantager auditeret og godkendt i overensstemmelse med de nye standarder. En plantage levede ikke op til standarderne, mens resten er i overensstemmelse med 2010-standarderne.

 Hos Lidl siger kommunikationschef Morten Vestberg:

“En certificering er ikke en garanti mod dårlig praksis, og hvis Rainforest Alliance modtager en klage over et større brud på standarden, som f.eks. brug af forbudte pesticider, udføres der en undersøgelsesrevision”.

Hos Coop oplyser CSR-ansvarlig Anne Mette Brasen, at mindre end 1 % af deres bananer kommer fra Ecuador. I 2017 var det 379 ton. Coop kommenterer specifikt på Danwatchs undersøgelse:

“Resultaterne er skræmmende. Vi synes, at  det er en vigtig problemstilling at belyse og italesætte, og det har givet anledning til interne diskussioner omkring håndtering af området.  Vi er opmærksomme på udfordringerne med sprøjtning fra fly, og derfor er det også et af de forhold, som vi naturligt og løbende adresserer i vores dialog med leverandøren”.

Hos Aldi oplyser CSR Manager Pia Halldorsson, at Aldis bananer er Rainforest Alliance certificerede, og det skulle garantere udfasning af de farligste pesticider.

“Skulle det mod forventning vise sig ikke at være tilstrækkeligt, vil vi se på hvilke andre initiativer, der er nødvendige”, skriver Pia Halldorsson, CSR-ansvarlig i Aldi.

]]>
De lever og dør af bananerne https://danwatch.dk/undersoegelse/de-lever-og-doer-af-bananerne/ Thu, 14 Dec 2017 21:47:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=21644
En Danwatch-undersøgelse
I Ecuador sprøjter små fly banan-plantager med pesticider, der er ulovlige i Danmark og EU. Arbejdere og naboer rammes af sygdomme og misdannelser.
En Danwatch-undersøgelse

Hele historien på 2.43 minutter.

In English?

They live and die by bananas

Part of this investigation is translated into english
Find it here
  • Bananer fra Ecuador sprøjtes med pesticider, hvoraf mange er særligt giftige. Syv er ulovlige i EU, og hele 18 er ifølge Miljøstyrelsen forbudte i Danmark.
  • Pesticiderne påføres med fly, der sprøjter giften ud over Ecuadors flere end 5000 bananplantager, og dermed rammer både bananarbejdere, men også lokalbefolkningen. En praksis, der heller ikke er lovlig i Danmark af hensyn til miljø og mennesker.
  • Flere af pesticiderne, der anvendes i Ecuadors bananplantager er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kræftfremkaldende eller har lignende alvorlige bivirkninger.
  • Der er en markant højere dødelighed og forekomst af kræft i bananprovinserne end i resten af Ecuador. Piloter, der flyver med sprøjtegift, har 40 procent højere dødelighed end resten af befolkningen. For banan-arbejderne er dødeligheden 25 procent højere.
  • Risiko for kræft i bananprovinserne er 5,5 gange større end generelt i Ecuador.
  • Næsten dobbelt så mange børn i banan-regionen El Oro er født med handicap som i resten af landet.
  • I en survey foretaget af Danwatch fremgår det, at Dansk Supermarked, COOP, Aldi, Lidl og Dagrofa (Meny og Spar) køber bananer fra Ecuador.
  • Dansk Supermarked oplyser, at de kun importerer økologiske bananer fra Ecuador, imens Lidl og Aldi oplyser, at de kun køber bananer fra certificerede Rainforest Alliance plantager, hvilket skal sikre en udfasning af de allerfarligste pesticider, vurderet af bla. WHO og FAO.
  • Rainforest Alliance oplyser til Danwatch, at kun 2 ud af i alt 168 certificerede bananplantager i Ecuador er tjekket og godkendt efter nye standarder. I hh. til nye standarder fra Rainforest Alliance er der skrappere krav til anvendelse af pesticider. Ud af 26 mest anvendte pesticider, er det dog kun 6 pesticider, der ikke længere må anvendes på Rainforest Alliance plantager.
  • Ingen af de fire danske supermarkeder, der importerer konventionelle (ikke-økologiske) bananer fra Ecuador kan garantere, at der ikke anvendes livsfarlige pesticider i produktionen.
  • I Colombia, Costa Rica, Guatemala og Peru er lignende forhold tidligere beskrevet, hvilket dog ikke er dokumenteret i denne undersøgelse.
]]>