Teknologi – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 06 Aug 2018 12:19:50 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Teknologi – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Omfattende krænkelser i congolesiske koboltminer https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/ https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/#respond Wed, 20 Apr 2016 14:09:20 +0000 http://danwatch.dk/?p=9214 Det er kun få år siden at den prisvindende instruktør Frank Poulsen lavede dokumentarfilmen Blod i Mobilen. Her fik han adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejdede i dagevis under jorden i smalle gange, og hvor minen på skift blev styret af konkurrerende militser.Danwatch fulgte i 2013 op på skyggesiden af forbrugersamfundet og stillede skarpt på guldet i mobiltelefoner. Her dokumenterede rapporten “Børneguld i din mobil”, at guldet kan komme fra uautoriserede miner i Mali og Ghana, hvor børn helt ned til seks år arbejder med livet og helbredet som indsats. Ingen af europas store mobilproducenter kunne dengang garantere overfor Danwatch, at guldet i deres produkter kom fra miner uden børnearbejde.I en ny rapport tager det hollandske researchcenter SOMO endnu engang pulsen på mineindustrien. De dokumenterer, at internationale mineselskaber stadig krænker menneskerettighederne og national lov ved bl.a. at forurene grundvandet og tvangsflytte hele landsbyer uden at give nogen særlig kompensation.“I de sager vi har undersøgt i denne puplikation, har vi fundet, at minedriften har resulteret i tab af levegrundlag i de berørte lokalsamfund”, konkluderer rapporten.

Alvorlige krænkelser

Researcherne bag raporten har tilbragt en længere periode i DR Congo, hvor de har undersøgt både de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af den intensive minedrift i landet. Og det er alvorlige krænkelser, rapporten ridser op.

“Ved minen Ruashi har ejerne blokeret en vej, der forhindrer 3000 lokale i at hente det drikkevand, der giver dem et levegrundlag. En af de største miner, Boss Mining, har desuden forurenet floderne Kibembe og Luita, der ellers forsyner lokalbefolkningen med rent drikkevand. Både Ruashi og Boss Mining har boret brønde til lokalbefolkningen for at kompensere for forureningen, men da SOMOs researchere besøgte lokalområdet var pumperne i forfald, og vandet var ikke egnet til drikkevand”, skriver SOMO i deres rapport.

Ifølge rapporten producerede DR Congo halvdelen af verdens kobolt i 2014 og sidder på 47 procent af verdens reserver af det eftertragtede jern. 77 procent af det congolesiske kobolt eksporteres desuden til Kina, der er den største producent af elektronik i verden.

Det betyder, at meget af den problematiske kobolt fra Congo sandsynligvis  ender i elektronik i blandt andre lande som Danmark.

Hård konklusion

SOMO’s undersøgelse er støttet af EU og konklusionen er klar.

“Politi og militær har skudt og dræbt civile, og der sker jævnligt dødsfald i området, når lokalbefolkningen bor helt tæt på minernes indhegning. Samtidig har der været flere eksplosioner, hvor lokalbefolkningens huse og ejendele er ødelagt, uden der er blevet givet nogen kompensation”, skriver SOMO i deres rapport og fastslår yderligere:

“Den congolesiske regering har alvorligt forsømt dens opgave at beskytte dens borgere og miljøet. Staten bruger derudover en særlig grov vold, og er dybt involveret i de drab, der finder sted ved minerne. Lokalbefolkningen er i hundredevis blevet tvangsforflyttet, og deres huse er revet ned uden at beboerne har modtaget nogen form for kompensation”, skriver SOMO.

“Samtidig er miljøet og folkesundheden alvorligt påvirket af forurening fra minedriften, men virksomhederne er ikke stillet til ansvar. I en situation, hvor retsstatsprincipperne stort set er fraværende som i Katanga, kan minevirksomhederne operere næsten uden begrænsninger. De mange sager i denne rapport viser, at dette har kompromitteret offentlig sundhed, sikkerhed, biodiversitet, kvaliteten af ​​vand, luft, og levebrød, samt adgang til vand”, konkluderer rapporten.

Se videoen fra GoodElectronics Network om konsekvenserne af koboltminedrift

]]>
https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/feed/ 0
Samsung går med til reformer efter dødelige sygdomme hos tidligere ansatte https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/ https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/#respond Thu, 14 Jan 2016 09:40:35 +0000 http://danwatch.dk/?p=8871 Arbejderne på Samsungs fabrikker i Sydkorea kan se frem til at få uventede gæster. Fremover skal en uafhængig komité nemlig inspicere og kontrollere fabrikkernes arbejdsforhold, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap. Aftalen er kommet i stand efter organisationen Supporters for the Health And Rights of People in the Semiconductor Industry (SHARPS) sammen med en gruppe af pårørende til syge fabriksarbejdere, The Family Committee, længe har krævet handling fra Samsung. De hævder, at arbejdet på Samsungs fabrikker i Sydkorea er sundhedsskadeligt og har ledt til 76 dødsfald og hundredvis af kræftsyge.

Endnu et dødsfald

I 2014 skrev Danwatch om de to kvinder, Yumi Hwang og Suk-young Lee, der arbejdede ved det samme samlebånd ved linje 3 på Samsung Electronics’ Giheung fabrik i Sydkorea. I 2003 blev Suk-young diagnosticeret med en ondartet hjernesvulst, og i 2007 blev Yumi diagnosticeret med den aggressive kræftform akut myeloid leukæmi.

Begge kvinder er nu døde af deres sygdomme – længe inden Yumi Hwangs forældre i 2014 fik rettens ord for, at den aggressive kræftform var forårsaget af datterens arbejde med giftige kemikalier på Samsung Electronics’ Giheung fabrik.

SHARPS anklager Samsung for at have sundhedsskadelige forhold på deres fabrikker, der har ført til en lang række tilfælde af leukæmi og andre dødelige sygdomme. Blandt andet er navnene på de kemikalier, arbejderne benytter, ikke tilgængelige for dem, og arbejderne har tidligere ikke været tilstrækkeligt beskyttet mod indånding af giftige dampe. Da kræft udvikler sig relativt langsomt, er anmeldelserne om kræftsyge arbejdere først kommet frem de senere år.

Senest skriver SHARPS, at en 29-årig kvinde, Lee Ji-hye, der arbejdede i et Samsung-laboratorium fra 2003-2011, er død efter tre år med lungekræft 27. december 2015. Ifølge SHARPS var Lee Ji-hye den sjette, der døde af en arbejdsrelateret sygdom fra Samsungs fabrikker i 2015

Ingen enighed om kompensation

Forhandlingerne med Samsung har været i gang siden maj 2014, og Samsung har nu indvilliget i at tage en række initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet hos de ansatte.

Udover det uafhængige udvalg, skal Samsung også oprette et sundhedscenter for deres medarbejdere, mens de har lovet at udvide deres afdeling for arbejdssikkerhed og -sundhed, skriver Yonhap.

Parterne er endnu ikke nået til enighed om, hvordan Samsung skal kompensere de tidligere arbejdere, der er blevet syge. Samsung startede sidste år en pulje til kompensation for arbejdsskader, men kriterierne for at få del i puljen kritiseres for at være meget snævre.

]]>
https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/feed/ 0
Virksomheder dropper skat og skruer op for CSR https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/ https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/#respond Thu, 07 Jan 2016 10:40:32 +0000 http://danwatch.dk/?p=8909 Google donerer 50 millioner kroner til at hjælpe flygtninge. Det lyder imponerende, socialt ansvarligt og som en virksomhed, der giver tilbage til det samfund, den opererer i. Samtidig har Google netop betalt 130 millioner pund til Storbritannien, der skal dække over mere end 10 års underbetaling af skat.

En gruppe professorer i revision på Lundquist College of Business fra University of Oregon har undersøgt, om de mest socialt ansvarlige virksomheder også er dem, der betaler mest i skat. Svaret er et klart nej ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet The Accounting Review.

Forskerne har målt den sociale ansvarlighed på det såkaldte CSR-index fra det amerikanske analyseinstitut MSCI og holdt det op imod den skatteprocent, som virksomhederne har betalt gennem fem år og den lobbyaktivitet, som virksomhederne har lavet i den lavere skats tjeneste.Forskningsleder David Guenther havde ikke regnet med, at de virksomheder, der scorer højest på CSR-indekset, også var dem, der betaler mindst i skat.

“Vi havde regnet med at finde en positiv relation eller slet ingen relation mellem den betalte skat og virksomhedernes CSR-vurderinger. Derfor var vi meget overraskede, da vi fandt ud af, at virksomhederne med de højeste CSR-vurderinger også er dem, der betaler mindst i skat. Vi ved stadig ikke, hvorfor det er tilfældet”, fortæller han.

Store virksomheder, store fiduser

Studiet er baseret på børsnoterede, amerikanske virksomheder, så der er altså tale om nogle af de store spillere, der også har en vis mulighed for at påvirke skattepolitikken med lobbyisme. Resultaterne tyder på, at man i amerikansk sammenhæng ikke opfatter skat som et aspekt af social ansvarlighed. Men David Guenther ser ikke den negative relation som hykleri:

“Vi synes ikke, de er hyklere. Vi tror, at cheferne er villige til at betale et “fair” beløb i skat, men skattelovgivningen i mange lande tillader flere tolkninger, så det er ikke helt klart for folk, hvad “fair” betyder. F.eks. er Apple lige gået med til at betale flere millioner euro ekstra i skat i Italien (efter stridigheder med de italienske skattemyndigheder, red.), men Apple siger offentligt, at de betaler en helt masse i skat. Så hvis du spørger deres direktør, så tror jeg, han vil mene, Apple betaler et “fair” beløb i skat på trods af deres lave skatteindbetalinger”.

Apple’s direktør Tim Cook blev for nylig grillet i det amerikanske talkshow 60 Minutes for at have flyttet teknologigigantens skattegrundlag til Irland, hvor virksomhedsskatten er på beskedne 12,5 procent. Det affejede Tim Cook som noget ‘totalt politisk pis’ og fastslog, at Apple betaler hver en skattekrone, de skylder.

Selvom Apple ikke begår ulovligheder i deres skattepolitik, benytter de sig af smuthuller lovgivningen, der f.eks sparede dem 9 milliarder dollars i skat i 2012. Nok betaler virksomheder som Apple det, de skal, ifølge landenes skatteregler, men er det fair?

“Jeg tror, at synet på hvad, der er et “fair” beløb at betale i skat, afhænger en del af landets kultur. Folk i Danmark ser måske en vis skatteprocent som fair, mens folk i USA ikke ser den som fair”, siger David Guenther.

Filantropi vs. strategi

Den vurdering er lektor ved Institut for Intercultural Communication and Management på CBS og ekspert i skat og CSR Karin Buhmann enig i. Der er stor forskel på, om man ser skat som en del af virksomhedens CSR-strategi eller som en ren udgift, der er adskilt fra virksomhedens sociale ansvar.

“Jeg tror, man skal tage undersøgelsens resultat med et vist forbehold, fordi den amerikanske CSR-tilgang adskiller sig fra den europæiske, hvor man i stigende grad ikke bare opfatter CSR som filantropi. Man ser i højere grad på hvilke politiske mål, regeringerne har og prøver selv at se på, hvordan virksomheden kan være med til at opfylde dem”, fortæller Karin Buhmann.

I USA har man tradition for at bruge CSR som filantropi, der typisk bliver udlevet gennem donationer til eksempelvis fonde, hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Noget vi i Europa er vant til bliver betalt over skatten og gennem vores velfærdssamfund.

“CSR som filantropi skurrer somme tider i Europa, fordi man tænker ‘Jamen hvis man ikke
agerer ansvarligt i forhold til sit almindelige miljømæssige eller sociale aftryk på samfundet, så nytter det jo ikke noget, at man sponsorerer en koncert for de norske filharmonikere i Oslo’, som en af mine kollegaer pegede på”, forklarer Karin Buhmann.

Så når Starbucks’ direktør Howard Schultz i sommer lovede 30 millioner dollars til et jobskabelsesprojekt for unge, men samtidig stort set undgik at betale virksomhedsskat de første 14 år, Starbucks opererede i Storbritannien, kan det i offentlighedens øjne virke som et plaster på såret frem for en socialt ansvarlig virksomhedsstrategi.

“Hvis en virksomhed bidrager rigtig meget til uddannelsesinstitutioner i USA og til sundhedsordninger til de ansatte, fordi de spekulerer i ikke at betale skat i USA og f.eks. har etableret sig i Irland for at betale mindre skat, og så bruger de penge, de sparer, til lave filantropi i USA, så hænger det ikke sammen. Så bruger virksomheden filantropien til at sige ‘Vi er også meget samfundsansvarlige’, men er de i virkeligheden det? De har jo ikke nogen øgede udgifter, de gør jo ikke noget ekstra. Men de kan måske få en markedsføringsfordel”, fortæller Karin Buhmann.

CSR er ikke aflad

Men senere års protester mod multinationale virksomheders skatteunddragelse og EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers initiativ for at få skattepengene op ad lommerne på f.eks. Starbucks og Fiat kunne tyde på, at folket ikke lader sig forføre af de filantropiske tiltag. Der kan faktisk være en forretningsmæssig fordel i at betale skat i det land, man tjener sine penge i. Det forklarer Sara Jespersen, der er projektleder for skat og udvikling hos Ibis:

“Der er i stigende grad også en forretningsmæssig fordel i at tænke skat ind i sine ansvarlighedsovervejelser på en anden måde, end man har gjort tidligere. Både ud fra hvad investorerne gerne vil have – de har også stigende fokus på det – men også ud fra manden på gaden, som har mistet tilliden til store virksomheders skatteforhold. Hvis man gerne vil genetablere den tillid, bliver man også nødt til at gøre noget”, siger Sara Jespersen.

Men kunne man ikke sige, at virksomhederne faktisk er ganske etiske i deres skatteunddragelser – på den måde får de jo et større beløb, de kan distribuere til velgørende formål? Den køber Sara Jespersen ikke.

“Det er jo sådan helt selvjustits: ‘Jeg vil hellere selv administrere de her penge bedre, end hvad jeg tror, staten kan’. Det, synes jeg, er meget bekymrende. Men selv ud fra det argument og særligt i forhold til, at der også er en forretningsmæssig fordel i ikke kun at minimere skatteudgifterne, så er skat jo noget, du betaler til staten som en investering i det samfund, du opererer i. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det jo heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i”, mener hun. Karin Buhmann er enig:

“CSR er ikke aflad. At give noget til filantropi fritager ikke virksomheder fra at være omhyggelige med deres miljøskadelige stoffer eller at have ordentlige arbejdsbetingelser for deres ansatte. Og tilsvarende: Det at være engageret i filantropi fritager heller ikke virksomheder fra at opføre sig ansvarligt i forhold til deres økonomiske aftryk både positivt og negativt i de lande, hvor de er til stede, og hvis marked og hvis ressourcer gør, at de kan tjene penge“, forklarer Karin Buhmann.

CSR skal starte fra toppen

Studiet fra Lundquist College of Business har ikke undersøgt enkelte virksomheder og efterprøvet deres økonomiske og moralske regnskaber, så David Guenther kan ikke pege på nogen, der er særligt dygtige til at erstatte skat med CSR – eller særligt gode til at betale høj skat og stadig have stort fokus på CSR. Sidstnævnte regner han heller ikke med at finde, selvom han prøvede:

“Problemet med virksomheder, der har en konstant høj skatteprocent er, at cheferne plejer at miste deres job ret hurtigt – i hvert fald i USA”.

Sætter man det firkantet op, ser det altså ud til, at regnskabsafdelingen sidder på den ene etage og prøver at holde samtlige omkostninger nede til glæde for ledelsen og investorer, mens man på en anden etage varetager virksomhedens velgørenhed.

Er det derfor som at sammenligne pærer og bananer, når man taler om skat og CSR i samme sætning? Skat er teoretisk set hård lovgivning, mens CSR er et blødere og i højere grad frivilligt aspekt af forretningslivet. Men sådan mener Sara Jespersen fra Ibis dog ikke, man kan dele det op.

“Skat er ’hard law’ til en vis grad, men lige så snart, du er et multinationalt selskab, som er i forskellige lande, så har du jo faktisk mulighed for at anvende lovgivningen på forskellige måder. Så kan man vælge, hvilken tilgang man har til det – og så kan man begynde at snakke om CSR”, siger hun og tilføjer, at hvis man lavede samme undersøgelse på europæiske virksomheder, så tror hun ligesom Karin Buhmann ikke, at man ville få samme resultat.

I Europa bruger vi i højere grad, hvad man kalder strategisk CSR, hvor den sociale ansvarlighed er mere end blot en afdeling for filantropi, men snarere en måde at drive virksomhed. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i, forklarer Sara Jespersen.

Og derfor kan hverken hun eller Karin Buhmann komme i tanke om nogle danske virksomheder, der dækker over en lav skatteprocent med en stor CSR-indsats.

Men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme den store, internationale skattespekulation til livs, må man ifølge Sara Jespersen have større gennemsigtig med virksomhedernes skatteregnskaber og en CSR-politik, der starter helt fra toppen:

“Hvis man i skatteafdelingen bliver tilbudt, at man kan lave et skuffeselskab på Cayman Islands og minimere omkostningerne, og man ikke tager den mulighed, så skal man virkelig have opbakning fra ledelsen. De skal forstå, hvordan det hele hænger sammen, og det er jeg ikke sikker på, de gør lige nu”, siger Sara Jespersen.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/feed/ 0
Video: Offentlige indkøb fra asiatiske elektronikfabrikker https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/ https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/#respond Mon, 26 Oct 2015 14:38:00 +0000 http://danwatch.dk/?p=10612

Bag om filmen

Filmen er lavet som er en del af et 3-årigt projekt, hvor en række EU-lande er gået sammen for at skabe bedre arbejdsforhold i elektronikindustrien.

Projektet er finansieret af EU og Danida.

]]>
https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/feed/ 0
Kinesiske studerende i tvangsarbejde laver servere til danske universiteter https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/ https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/#respond Wed, 07 Oct 2015 13:20:48 +0000 http://danwatch.dk/?p=10596

Mens danske studerende nød deres sommerferie, blev tusindvis af kinesiske studerende sendt i såkaldte praktikker på elektronikfabrikker for at producere servere og andet it-udstyr, der senere ender på danske universiteter.

Unge kinesiske studerende arbejder 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen, i op til fem måneder under forhold, der overtræder international lov og konventioner (ILO) mod tvangsarbejde og kinesisk lov, viser ny Danwatch undersøgelse, der har undersøgt varekæden for danske universiteters servere.

“Det er helt nyt for mig, at der skulle foregå systematisk udnyttelse af unge på elektronikfabrikker. I min verden er it-udstyr noget, der bliver samlet på maskiner, det viser bare hvor lidt vi ved, om hvor vores produkter kommer fra”

Peter Lintrup

Københavns Universitet stiller ikke særlige krav

På Københavns Universitet er man overrasket over de arbejdsvilkår, studerende i Kina arbejder under. Indkøbschef ved Københavns Universitet, Peter Lintrup, siger:
“Det er helt nyt for mig, at der skulle foregå systematisk udnyttelse af unge på elektronikfabrikker. I min verden er it-udstyr noget, der bliver samlet på maskiner, det viser bare hvor lidt vi ved, om hvor vores produkter kommer fra”, fortæller Peter Lintrup.

Københavns Universitet har politikker for social ansvarlighed på nogle områder, eksempelvis energi. Peter Lintrup forklarer, at universitetet ikke har gjort sig ‘særlige tanker’ om social ansvarlighed i produktionen af it-udstyr.

“Vi køber gennem SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service, red.) og stiller ikke særlige krav om socialt ansvarlighed til it-udstyr. SKI stiller nogle krav til leverandørerne, men vi undersøger ikke aktivt, om vores produkter bliver produceret socialt ansvarligt. Men jeg tænker, at det er noget, vi skal kigge nærmere på i fremtiden”, siger Peter Lindrup.

Efter offentliggørelse af Danwatchs undersøgelse retter SKI henvendelse til samtlige servere leverandører og beder dem dokumentere, at SKIs CSR-krav er overholdt i produktionen af deres servere.
“Hvis vi vurderer, at det ikke er sket, kan vi udstede et påbud om, at forholdene skal bringes i orden inden to måneder”, oplyser SKI.

Xu Min studerer handel, men er i tvangspraktik, hvor hun står ved et samlebånd hele dagen.

Moderne tvangsarbejde

Xu Min er 19 år og studerer handel. Hun er blot én ud af 300 studerende fra sin skole, der hele sommeren har været tvunget til at arbejde på elektronikfabrikken Wistron i Zhongshan i det sydlige Kina. Wistron producerer servere for HP, Dell og Lenovo, der er blandt de mest brugte servermærker på danske universiteter.

“Vi står ved samlebåndet hele dagen, og vi laver den samme opgave igen og igen. Det har intet at gøre med min uddannelse. Ingen af ​​os ønsker at være her, men vi har ikke noget valg, fordi skolen tvinger os og truer os med, at vi ikke vil få vores diplom, hvis vi nægter at gennemføre praktikforløbet. Arbejdet er så udmattende, og vi bliver deprimerede af at være her”, fortæller Xu Min.

Eksperter baseret i Kina og andre steder beskriver de tvungne praktikforløb på elektronikfabrikker som Wistron som tvangsarbejde. Liu Kaiming, jurist og direktør for den kinesiske rettighedsorganisationen Institute of Contemporary Observation, siger:

“Det er de facto tvangsarbejde, hvis studerende er tvunget til at være praktikanter ved elektronikfabrikker for at få deres eksamensbeviser”.

Det er svært at finde nøjagtige tal for, hvor mange penge danske universiteter bruger på servere og andet it-udstyr, da det ikke er centralt registreret. Ifølge Danwatchs research, er HP, Dell og IBM/Lenovo blandt de mest brugte servermærker på danske og europæiske universiteter.

Ansvarlig aktør

En opgørelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at DTU har indkøbt 107 servere til knap 4,6 millioner kroner mellem 2013 og 2015. DTU bruger HP, Dell og IBM/Lenovo servere. DTU’s Koncernindkøbschef, Mikkel Husby, skriver til Danwatch i en mail at:

“DTU ønsker at optræde som en ansvarlig aktør i samfundet. Dette indebærer bl.a. at sikre bæredygtighed, herunder social ansvarlighed i alt hvad DTU foretager sig”, skriver Mikkel Husby og forklarer, at DTU stiller krav til sine server-leverandører gennem SKI, da universitetet køber ind på SKI’s rammeaftale.

De fleste universiteter benytter sig af Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) rammeaftaler. Under SKI’s rammeaftale for servere er både HP og Dell leverandører.

SKI’s leverandører er forpligtede til at vise samfundsansvar og handle i overensstemmelse med FN’s Global Compact og Guiding Principles on Business and Human Rights samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Peter Moesgaard Kring, Chef for Jura og CSR i SKI, forklarer til Danwatch, at SKIs forhold med leverandørerne “bygger på tillid”, hvis der opstår en konkret mistanke om krænkelser af rettigheder og overtrædelser af lovgivningen, tager SKI kontakt til leverandørerne for at få sagen oplyst:

“Vi retter nu henvendelse til samtlige af vore leverandører af servere og beder dem oplyse, om de får komponenter fra Wistron Corporation Zhongshan som omtalt i Danwatchs rapport. Såfremt det er tilfældet, beder vi dem dokumentere, at CSR-kravene er overholdt. Hvis kravene ikke er overholdt, vil SKI tage stilling til konsekvenserne. Vi afventer nu leverandørernes svar på vores henvendelse”, udtaler skriver Peter Moesgaard Kring.

Wistron afviser beskyldninger

Danwatchs undersøgelse viser, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner i Vesteuropa har brugt omkring 4,3 milliarder euro på hardware, software og it-tjenester i 2015. I 2014 brugte de cirka 461 millioner euro alene på servere.
HP er markedsleder i uddannelsessektoren med en markedsandel på 28 procent. Dell kontrollerer 13 procent og Lenovo 11 procent.

Efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse har HP og Dell erkendt overtrædelser af studerendes rettigheder. HP, Lenovo og Dell har igangsat undersøgelser af brugen af praktikanter på Wistron fabrikken.
Wistron afviser alle beskyldninger fra studerende, der fortæller at de er tvunget i praktik på fabrikken. I et brev til Danwatch skriver Wistron:

“De studerende, der fortæller, at de er tvunget til at komme praktik på Wistron må have misforstået deres valg i forhold til praktikforløb”.
Wistron har ikke ønsket at medvirke i et interview eller forklare yderligere, hvad de mener, de studerende har misforstået.

Wistron forklarer, at praktikanter overarbejder, men at praktikanterne selv vælger, om de vil arbejde over. Praktikanter over 18 år har også nattevagter, oplyser Wistron. Arbejdslovgivningen og de officielle kinesiske retningslinjer for praktikophold anfører dog, at praktikanter, uanset alder, ikke må arbejde over eller udføre natarbejde af sikkerheds- og sundhedshensyn.

Billig og lydig arbejdskraft

Elektronikproducenter som Wistron og Foxconn, der producerer for verdens størst IT-brands som HP, Dell og Apple, sparer millioner ved at bruge unge praktikanter på samlebåndene. Foxconn sparer op til 6,3 millioner euro på en enkelt måned ved ikke at give deres 150.000 praktikanter sociale ydelser og arbejdsforsikringer, som almindelige arbejdere har krav på.

Jenny Chan fra Oxford Universitet har forsket i den systematiske udnyttelse af studerende i elektronikindustrien i Kina i fem år. Hun forklarer, at elektronikproducenterne har brug for en stabil strøm af “billig og lydig arbejdskraft”, mens lokale regeringer i Kina har brug for investeringer:
“Dette skaber en afhængighed. Lokale regeringer bruger så deres politiske magt til at tvinge skolerne til at sende studerende til fabrikkerne, når de har brug for arbejdere”, fortæller Jenny Chan og forklarer, at skolerne og lærerne modtager økonomisk kompensation fra fabrikkerne for at sende tusindvis af studerende på irrelevante og tvungne praktikforløb.

Læs Danwatchs undersøgelse her

Film fra Danwatch om offentlige indkøb af elektronikudstyr produceret på asiatiske fabrikker

]]>
https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/feed/ 0
Dell og HP kræver stop for tvangspraktik efter Danwatch-undersøgelse https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/ https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/#respond Tue, 06 Oct 2015 13:28:07 +0000 http://danwatch.dk/?p=10602 To af verdens største IT-producenter, Dell og HP, beder nu deres kinesiske server-leverandør, Wistron om øjeblikkeligt at stoppe med at bruge unge praktikanter i produktion af deres servere. Det sker som følge af Danwatchs undersøgelse af, hvordan tusindvis af unge kinesiske studerende tvinges i praktik på elektronikfabrikker, hvor de blandt andet producerer servere, der ender på danske og europæiske universiteter, fortæller HP og Dell til Danwatch:

“Brugen af studerende som arbejdskraft er blevet afbrudt i HP’s produktionslinjer på Wistron Zhongshan, og vi arbejder med fabriksledelsen for at sikre, at de studerende bliver placeret i passende uddannelsesmæssige rammer”, udtaler HP.

I Danwatchs undersøgelse ‘Servants of Servers’, fortæller ni ud af 25 studerende, at deres skole truer dem med ikke at bestå deres eksamener, hvis ikke de tager i “praktik” i Wistron. De ni studerende studerer handel og administration, dermed er praktikforløbene irrelevante og i strid med kinesisk lov, såvel som International Labour Organisations (ILO) konvention om tvangsarbejde.

Alle 25 studerende, som Danwatch interviewede, beretter om hårde arbejdsdage på 12 timer og om lange nattevagter. De studerende arbejder seks timer om ugen i op til fem måneder. Ifølge kinesisk lov må praktikanter ikke arbejde overtid eller nattevagter af hensyn til deres fysiske og psykiske helbred.

Kontrolgrupper på uanmeldt besøg

Wistron selv affejer de studerendes beskyldninger om, at skolerne tvinger de unge til at arbejde som forudsætning for at få deres diplomer. I en udtalelse til Danwatch, skriver Wistron:

“De studerende, der fortæller, at de er tvunget til at komme praktik på Wistron må have misforstået deres valg i forhold til praktikforløb”.

Men efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse “Servants of Servers”, sendte Dell og HP en tredjepart på uanmeldt kontrolbesøg på Wistronfabrikken i Zhongshan. Under deres besøg interviewede Dells kontrolgrupper 32 studerende. Kontrollanterne bekræftede at “de studerendes arbejde på fabrikken ikke stemte overens med deres studieområde”, fortæller Dell og forklarer, at undersøgelsen af Wistron Zhongshan også afslørede, at de 32 studerende, de interviewede, udførte overarbejde og arbejdede om natten.

“Fordi de studerende udførte overarbejde, besluttede vi at skride til handling for at forbedre ansvarligheden i Wistrons Student Worker Programme. Indtil arbejdet er udført, har vi bedt Wistron om at fjerne alle praktikanter fra Dells produktionslinjer. De studerende burde ikke udføre noget overarbejde. Deres arbejde bør generelt være relateret til deres faglighed”, forklarer Dell og forpligter sig til at sætte en stopper for udnyttelsen af unge studerende.

]]>
https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/feed/ 0
Servants of Servers https://danwatch.dk/undersoegelse/servants-of-servers/ Mon, 05 Oct 2015 13:53:39 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=9187 Endnu en arbejder er sprunget ud fra Apple-fabrik https://danwatch.dk/endnu-arbejder-sprunget-apple-fabrik/ https://danwatch.dk/endnu-arbejder-sprunget-apple-fabrik/#respond Wed, 12 Aug 2015 13:03:54 +0000 http://danwatch.dk/?p=10568 En 28-årig mandlig ansat på elektronikfabrikken Hon Hai Precision Industry Co., Ltd, også kendt som Foxconn, er fundet død tidligt om morgenen tirsdag 4. august, det bekræfter Foxconn.Virksomheden, der leverer og samler elektronikdele til blandt andet Apple og Sony, har før været i mediernes søgelys, da mindst 13 arbejdere begik selvmord på fabrikken i 2010 og ligeledes tog tre arbejdere deres eget liv i 2013.

Dårlige arbejdsforhold

I 2010 blev virksomheden kritiseret for dårlige arbejdsforhold og underbetaling af deres ansatte og satte derefter ind for at forbedre forholdene. Der blev desuden installeret net mellem nogle af bygningerne for at forebygge selvmord på fabrikkerne i Kina.

En BBC undersøgelse fra 2014 har imidlertid afsløret, at forholdene på de kinesiske fabrikker stadig ikke lever op til de kinesiske lovkrav, men Apple står fast på, at de bliver ved med at forbedre forholdene for arbejderne.

Det er ikke kun Apple, der har været i vælten for kritisable forhold hos deres leverandører. I 2014 kunne Danwatch fortælle, hvordan hundredvis af ansatte på Samsungs fabrikker i Sydkorea har krævet erstatning for det arbejde, de mener, har ført til deres kræftsygdomme.

Samsung har senere undskyldt og indgået forhandlinger med de efterladte, som de har lovet at kompensere for deres tab. Samsung benægter dog stadig, at de tidligere arbejderes sygdomme og død er knyttet til deres direkte arbejde hos Samsung.

]]>
https://danwatch.dk/endnu-arbejder-sprunget-apple-fabrik/feed/ 0
Svenske regioner ignorer horrible arbejdsforhold på kinesiske IT-fabrikker https://danwatch.dk/svenske-regioner-ignorer-horrible-arbejdsforhold-paa-kinesiske-it-fabrikker/ https://danwatch.dk/svenske-regioner-ignorer-horrible-arbejdsforhold-paa-kinesiske-it-fabrikker/#respond Wed, 27 May 2015 09:08:08 +0000 http://danwatch.dk/?p=10424

På baggrund af en Danwatch undersøgelse afslører svensk TV4, at det svenske landsting, svarende til de danske regioner, fortsat køber computere fra Dell for mere end 200 millioner svenske kroner om året på trods af kendskab til krænkelser af arbejdstagerrettigheder, som de er forpligtet til at reagere på.

I november 2013 dokumenterede Danwatch i rapporten, IT workers still pay the Price for Cheap Computers, at arbejdere på fire fabrikker i Kina arbejdede i omtrent 70 timer om ugen – til en lav løn. Arbejderne beskrev en hverdag, hvor de arbejdede mindst 12 timer i døgnet i mindst 6 dage om ugen. De fik mellem 2500 og 3000 kinesiske yuan om måneden. Omregnet svarer beløbet til en timeløn på knap 11 danske kr.


For meget arbejde – til for lav løn
Minimumslønnen for en fuldtids arbejdsuge på 40 timer var i 2013 1600 CNY, hvilket svarer til 1460 kr om måneden i Shenzhen. Selv når overarbejdsbetaling inkluderes, lever deres løn altså ikke op til minimumskravene i Shenzhen. Samtidig er Shenzhen Kinas tredjedyreste by at leve i, ifølge Global Living Index 2013. Ifølge kinesiske fagforeninger kan arbejdere i byen knap overleve for minimumslønnen pga de høje leveomkostninger.

Ifølge research fra programmet Kalla Fakta, TV4, indgik de svenske regioner kontrakter med Dell for 120 milliarder svenske kroner om året på trods af, at Landstinget allerede 30. januar 2014 var bekendt med Danwatchs rapport.

“Det skal noteres, at brud på de krav vi stiller samt brud på national lovgivning stadig pågår, hvilket Dell bekræfter”, fremgår det af et mødeudskrift fra Landstinget fra d. 4. november 2014, som Kalla Fakta er kommet i besiddelse af.

Strengere krav om indkøb i Sverige
I Sverige er offentlige indkøbere i højere grad end i Danmark forpligtet til at stille krav om forandring eller i yderste konsekvens afbryde samarbejdet med deres leverandører, hvis de bliver opmærksomme på krænkelser af menneskerettighederne. Stockholm har som en af 21 regioner i alt indgået aftaler med Dell for 156 millioner kroner.

Se hele dokumentaren her (engelske undertekster i indstillinger i nederste højre hjørne).

 

Bag om undersøgelsen

Danwatch undersøgte i 2013 fire fabrikker, der producerer for Dell i Kina. Mingshuo og Hipro Electronics, MSI og Taida i Guangdong. På alle fire fabrikker dokumenterede Danwatch arbejdstider på 8-12 timer i døgnet i op til 7 dage om ugen, hvilket langt overskrider grænsen for overarbejde ifølge Kinas arbejdstagerlov. Dermed overtræder fabrikkerne flere af ILOs kernekonventioner og menneskerettighederne.

Kilde: ILO, FN.

]]>
https://danwatch.dk/svenske-regioner-ignorer-horrible-arbejdsforhold-paa-kinesiske-it-fabrikker/feed/ 0
“Ingen fortalte mig, at kemikalierne var kræftfremkaldende” https://danwatch.dk/ingen-fortalte-mig-kemikalierne-kraeftfremkaldende/ https://danwatch.dk/ingen-fortalte-mig-kemikalierne-kraeftfremkaldende/#respond Wed, 20 May 2015 08:59:22 +0000 http://danwatch.dk/?p=10409

Som 18-årig fik Seong-ok Lee et drømmejob. Hun blev ansat på en af fabrikkerne, der fremstiller komponenter til Samsungs tablets.

“Det var forbundet med stor prestige at arbejde for Samsung, og jeg var simpelthen så stolt,” fortæller hun. I dag er både Seong-ok Lee og mange af hendes tidligere kolleger ramt af kræft:

“Vi håndterede en lang række kemikalier, som viste sig at være kræftfremkaldende,” siger Seong-ok Lee, som arbejdede på Samsungs Giheung-fabrik i Sydkorea fra 1995 til 2002.

“Mine hænder ryster, når jeg forsøger at spise med en ske eller spisepinde. Jeg er stadig rimeligt ung, så jeg bliver flov over det. Og hvis jeg får influenza eller bliver forkølet varer det ofte flere måneder"

Seong-ok Lee

I 2011 fik Seong-ok Lee konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. På trods af en vellykket operation lever den 38-årige kvinde i dag med følgerne af sygdommen:

“Mine hænder ryster, når jeg forsøger at spise med en ske eller spisepinde. Jeg er stadig rimeligt ung, så jeg bliver flov over det. Og hvis jeg får influenza eller bliver forkølet varer det ofte flere måneder, fordi mit immunsystem er så svagt efter kræftoperationen.”

Seong-ok Lee skal tage hormon-kontrollerende medicin resten af livet, og sygdommen vil ikke slippe taget i hende.

“Hvert halve år går jeg til kontrol, og for nylig fik jeg at vide, at de har fundet nogle små knuder i mine bryster,” fortæller hun.

Samsung-udspil giver kun erstatning til få

Seong ok-Lee er blot en af mange medarbejdere, der er blevet syge efter at have arbejdet for Samsung. Mindst 265 Samsung-medarbejdere er ifølge den sydkoreanske organisation Supporters for the Health And Rights of People in the Semiconductor Industry (SHARPS) blevet syge med bl.a. leukæmi, brystkræft og multipel sklerose efter at have arbejdet på Samsungs fabrikker.

I maj 2014 undskyldte Samsung officielt over for ofrene og deres familier, og som et led i en mæglingsproces kom virksomheden i januar i år med et udspil til kompensation. Udspillet betyder imidlertid, at maksimalt tre ud af 10 tidligere medarbejdere vil få kompensation. Det fremgår af en gennemgang af kriterierne sammenholdt med 166 tidligere Samsung-medarbejderes situation, som det sydkoreanske medie Hankyoreh21 har foretaget i samarbejde med SHARPS.

I Samsungs udspil er det fx kun nogle få typer af sygdomme, der berettiger til kompensation. Samsung lægger op til at kompensere tidligere medarbejdere, der har fået leukæmi eller hjernetumorer, men ikke dem, der som Seong-ok Lee har fået kræft i skjoldbruskkirtlen. Samsung slår dog fast, at virksomheden kan gøre en undtagelse, hvis der på baggrund af ekspertvurderinger er rimelig grund til det.

DanWatch har bedt Samsung svare på, hvorfor virksomheden kun foreslår at kompensere tre ud af ti syge, tidligere medarbejdere, samt hvorfor Samsung ikke vil kompensere tidligere medarbejdere, der har fået kræft i skjoldbruskkirtlen.

I et skriftligt svar til DanWatch understreger Samsung Electronics, at intet er afgjort endnu, da mæglingsprocessen fortsat er i gang, og at virksomheden håber, at processen vil munde ud i støtte til “så mange personer som muligt, så hurtigt som muligt”:

“Vi håber inderligt at indgå en aftale, som bedst imødekommer alle de involverede parters behov,” skriver Samsung Electronics.

Seong-ok Lee har imidlertid ikke stor tiltro til, at hun vil modtage kompensation fra Samsung:

“Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen, at Samsung kun ville anerkende nogle af sagerne, for ellers skal de udbetale mange erstatninger – og det drejer sig om rigtig mange penge, selv for Samsung,” siger hun. En anklage, DanWatch har fremlagt for Samsung, men som virksomheden ikke har svaret på.

Kollegaerne blev også syge

Da Seong ok-Lee i 2011 fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, gik det op for hende, at flere af hendes tidligere kolleger også var blevet syge. Først hørte hun, at en jævnaldrende kvindelig kollega var død af leukæmi.

“I begyndelsen kunne jeg slet ikke tro det. Vi arbejdede på den samme fabrik, delte de samme minder og oplevelser og spiste middage sammen. Hun blev gift nogenlunde samtidig med mig, tog på bryllupsrejse og opdrog sine børn, og så hørte jeg, at hun var død af leukæmi.”

Efterfølgende hørte hun, at endnu en kollega var død af leukæmi.

“Så indså jeg, at der måske var en sammenhæng,” siger Seong-ok Lee.

Manglende sikkerhedsinstruktioner

I dag fortryder Seong-ok Lee, at hun nogensinde søgte job hos Samsung.

“Jeg begyndte at arbejde for Samsung lige efter gymnasiet. Jeg var ung og naiv. Hvis jeg havde vidst, at kemikalierne var så giftige og kræftfremkaldende, havde jeg aldrig taget jobbet, ” siger hun.

Seong-ok Lee fortæller, at beholderne med kemikalier var mærket med advarselstegn, men at sikkerhedsinstruktionerne på Samsungs Giheung-fabrik, hvor hun arbejdede, var sparsomme:

“De eneste sikkerhedsinstruktioner, jeg fik, var, at jeg skulle vaske hænder og øjne, hvis de kom i berøring med kemikalierne,” siger hun.

“Jeg bar ingen former for sikkerhedsudstyr.”

I et skriftligt svar til DanWatch oplyser Samsung Electronics, at alle virksomhedens medarbejdere skal deltage i helbreds- og sikkerhedstræning, og at kemikalier kun anvendes på steder, der er udstyret med sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.

Lever med følgerne af sygdommen

Seong-ok Lee er i dag ulykkelig over, hvordan sygdommen har ødelagt hendes liv. Mest af alt er hun ked af, at hun føler, hun er blevet en byrde for sin familie:

“Jeg er ked af det på min mand og mine døtres vegne, for jeg bliver ofte meget træt og svag, og jeg har det tit så dårligt, at jeg ikke kan lave mad til dem,” siger hun og fortsætter:

“Da jeg begyndte at arbejde for Samsung var jeg min mors glæde og stolthed, men nu er jeg hele tiden træt og syg, så jeg føler, at jeg i stedet er blevet en kilde til bekymring for hende.”

Mæglingsprocessen er fortsat i gang, og de endelige kompensationskriterier forventes at blive vedtaget i løbet af sommeren 2015.

]]>
https://danwatch.dk/ingen-fortalte-mig-kemikalierne-kraeftfremkaldende/feed/ 0
IT-arbejdere betaler prisen for Apple Watch https://danwatch.dk/it-arbejdere-betaler-prisen-apple-watch/ https://danwatch.dk/it-arbejdere-betaler-prisen-apple-watch/#respond Fri, 01 May 2015 08:55:15 +0000 http://danwatch.dk/?p=10401 Det er farligt at være arbejder i Kina. Manglende sikkerhedstræning og udstyr, overfyldte og sygdomsbefængte sovesale, tvungen overarbejde. Dét er ifølge China Labour Watch hverdagen for de arbejdere, der seks dage om ugen arbejder 12-16 timer om dagen for at producere Apples nye luksus-ur. Uret har endnu ikke fået en dansk pris, men på Apples amerikanske hjemmeside rangerer prismæssigt fra 350 $-15.000 $.

“Der er virkelig ikke nogen undskyldning når en af de mest profitable virksomheder i verden bliver ved med at krænke arbejdernes rettigheder” siger Kevin Slaten, programkoordinator fra China Labour Watch.

Løn til overlevelse

China Labour Watch udgiver i dag en ny rapport om arbejdsforhold i Kinas IT-industri, hvor organisationen i marts og april 2015 har foretaget undercover undersøgelser af forholdene på Quanta fabrikken, som producerer de nye ure for Apple.

På Quanta fabrikken, som organisationen tidligere har anklaget for horrible arbejdsforhold, fandt researcherne krænkelser af arbejdstagerrettigheder, såsom betydeligt overarbejde til alt for lav løn og midlertidige arbejdskontrakter uden sikkerhed for arbejderne. Sikkerhedsforanstaltningerne for arbejderne er desuden på kant med loven, bla. viser rapporten, at arbejderne bliver udsat for giftige kemikalier, og at nødudgange ofte var aflåste.

Udover at leve op til loven, mener China Labour Watch, at Apple bør betale deres arbejdere en bedre løn:

“Det hedder minimumsløn, fordi det er det man minimum skal have for ikke at sulte.

Når en fabriksarbejder kun bliver betalt 2 cent for et produkt som Apple sælger for 700 dollars, så behøves man ikke være ekspert for at se, at Apple stadig kan fordoble deres løn uden at det skader deres overskud”siger Kevin Slaten og fortsætter:

“Man behøver ikke være økonom for at se, at selvom arbejdernes løn blev fordoblet, så kommer det ikke til at skade Apples bundlinje.  Men for arbejderne ville det betyde en kæmpe forskel. De kan lave en opsparing, så deres familier bliver mindre sårbare, de kan give penge til deres forældre, lave en pension og de kunne måske bidrage til den kinesiske økonomi ved at starte deres egne små forretninger”, siger Kevin Slaten.

Elendighed i Kinas IT industri

I samarbejde med China Labour Watch kunne DanWatch i efteråret 2013 dokumentere massive krænkelser af basale arbejdstagerrettigheder på de fabrikker i Kina, der leverer komponenter til Dells computere. Dengang viste researchen mange af de samme forhold, som ifølge Kevin Slaten er symptomatiske for hele IT-industrien:

“Hver eneste krænkelse i denne rapport har vi set mange gange før hos arbejdere (i Kinas IT industri, red.) Særligt migrantarbejdere i Kina er i en svær situation. Priserne stiger i hele Kina, så hvis du ikke forsøger at få et job i en fabrik, vil du måske ikke være i stand til at forsørge din familie”.

DanWatch har kontaktet Apple for at spørge, hvordan virksomheden forholder sig til China Labour Watchs rapport, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

]]>
https://danwatch.dk/it-arbejdere-betaler-prisen-apple-watch/feed/ 0
Kræftsyge IT arbejdere har udsigt til minimal kompensation https://danwatch.dk/kraeftsyge-it-arbejdere-har-udsigt-minimal-kompensation/ https://danwatch.dk/kraeftsyge-it-arbejdere-har-udsigt-minimal-kompensation/#respond Wed, 22 Apr 2015 08:26:55 +0000 http://danwatch.dk/?p=10371 I Sydkorea kræver hundredvis af arbejdere kompensation af Samsung Electronics for de livstruende sygdomme, de mener er forårsaget af deres arbejde på virksomhedens fabrikker.Der er i dag registreret mindst 265 tilfælde af alvorligt syge Samsung-arbejdere, hvis diagnoser sættes i direkte forbindelse med de giftige kemikalier, der bruges i Asiens IT produktion, viser nye tal fra den sydkoreanske organisation ‘Supporters for the Health and Rights of People in the Semiconductor Industry’ (SHARPS).

Samsung Electronics har tidligere udtrykt dyb sympati med ofrene og deres pårørende, og lovet at betale kompensation til alle berørte. Nu viser et notat fra virksomheden, som det sydkoreanske medie Hankyoreh21 er kommet i besiddelse af, at det højst er 3 ud af 10, der lever op til  Samsungs skrappe standarder for kompensation.

Det vækker ærgrelse hos formand og talsperson for SHARPS, Dr. Jeong-ok Yoo Kong:“Samsung er ved at forpasse en unik mulighed for at gøre det rette. I stedet for at kompensere ofrene og påtage sig ansvaret for deres sygdomme forsøger de nu at bringe dem til tavshed ved at yde en mindre kompensation til udvalgte ofre,” siger Dr. Kong.
Som formand for organisationen, der monitorerer alle sagerne og repræsenterer ofrene i deres dialog med elektronikgiganten, har hun daglig kontakt til  de kræftramte medarbejdere og deres pårørende.
“Vi får hver dag henvendelser fra bekymrede pårørende, der er bange for at deres syge eller afdøde familiemedlemmer ikke vil få kompensation,” fortæller hun.

Uden håb om kompensation

Den 16. januar 2015 fremlagde Samsung et kompensationsforslag på et mæglingsmøde med repræsentanterne for de medarbejdere, der i dag er diagnosticeret med sygdomme, der angiveligt er relateret til deres arbejde ved virksomhedens fabrikker. I notatet skriver Samsung blandt andet, at kompensationen vil afhænge af “arbejdernes bidrag til virksomhedens udvikling.”

Ifølge Hankyoreh21 afhænger retten til kompensation i øvrigt af tidspunktet for deres ansættelse, ansættelsens varighed og sygdommens karakter, hvor Samsung på forhånd udelukker ti af de i alt 15 forskellige sygdomme, SHARPS har registeret blandt de medarbejdere, der kræver kompensation.

Hvis forslaget bliver virkelighed, vil det betyde, at de ofre der lider af sygdomme som eksempelvis kræft i æggestokkene eller skjoldbruskkirtlen samt multipel sclerose vil blive nægtet kompensation. Derudover er forslaget kun møntet på de 163 medarbejdere, der har arbejdet på virksomhedens mikrochip-fabrikker og ikke de medarbejdere, der arbejder i andre og lige så udsatte grene af produktionen.

Hankyoreh21 har fået adgang til sagerne og sorteret dem ud fra de foreslåede kriterier. Og opgørelsen viser, at kun tre ud af ti lever fuldstændigt op til Samsungs standarder. Det er absurd, lyder kritikken fra Dr. Jeong-ok Yoo Kong, der som formand for SHARPS har daglig kontakt med ofrene og indgående kendskab til de mange sager:

“Standarderne er ikke begrundet med noget juridisk eller videnskabeligt argument, men ene og alene defineret af Samsungs ledelse for at minimere antallet af ofre med ret til kompensation,”siger Dr. Kong.

Hun hæfter sig især ved, at Samsungs kompensation kun er møntet på de fabriksarbejdere, der har arbejdet på virksomhedens egne fabrikker og ikke for deres underleverandører.

“Dermed ekskluderer de den allersvageste gruppe og dem der er i den mest desperate situation,” siger hun.

En giftig industri

I 2014 skrev DanWatch om de to kvinder,Yumi Hwang og Suk-young Lee, der arbejdede ved det samme samlebånd ved linje 3 på Samsung Electronics’ Giheung fabrik i Sydkorea. I 2003 blev Suk-young diagnosticeret med en ondartet hjernesvulst, og i 2007 blev Yumi diagnosticeret med den aggressive kræftform akut myeloid leukæmi.

Yumi Hwang. Foto: Uffe Weng.

 

Begge kvinder er nu døde af deres sygdomme – længe inden Yumi Hwangs forældre i 2014 fik rettens ord for, at den aggressive kræftform var forårsaget af datterens arbejde med giftige kemikalier på Samsung Electronics’ Giheung fabrik.

De er blot to eksempler i rækken af Samsung fabriksarbejdere, der i en alt for tidlig alder må kæmpe med nedsat frugtbarhed og sygdomme som kræft, leukæmi og multipel sklerose, der alle sættes i forbindelse med de kemikalier, der bruges i Asiens IT produktion. Alene i produktionen af tablets og mobiltelefoner bruges mellem 500-1000 forskellige kemikalier, blandt dem mange kræftfremkaldende opløsningsmidler som arsenik og tungmetaller som bly og cadmium.

Seong-ok Lee arbejdede i 10 år sammen med Suk Young Lee ved samlebånd 3. Da DanWatch mødte hende i maj 2014 fortalte hun om arbejdsforholdene på fabrikken:

“Ingen fortalte mig om, hvad det var for kemikalier, jeg arbejdede med, eller om farerne ved jobbet,“ sagde Seong-ok Lee, der kort efter hun var stoppet på fabrikken blev diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen, en sygdom hun lever med i dag.

Forskere advarer

Overhyppigheden af kræftsygdomme blandt IT industriens fabriksarbejdere er veldokumenteret, men sammenhængen mellem de mange sygdomstilfælde og arbejdsforholdene i IT produktionen er fortsat omdiskuteret.

Yumi Hwang, Suk-young og Seong-ok Lee arbejdede alle ved det samme samlebånd på Samsungs Giheung fabrik i Seoul. I 2012 offentliggjorde en række universitetsforskere en artikel i tidsskriftet ‘International Journal of Occupational and Invironmental Health’, baseret på undersøgelser af 17 sydkoreanske fabriksarbejdere fra Samsungs Giheungs elektronikfabrik, der alle var diagnosticeret med kræft.

Forskerne anbefalede, at de 17 medarbejdere straks skulle beskyttes mod yderligere eksponering for de kemikalier, der blev anvendt i produktionen. Men konklusionen lød også, at det ville kræve yderlige research at dokumentere sammenhængen mellem kræfttilfældene og produktionen – bla. fordi Samsung ikke havde givet undersøgelsesteamet adgang til at undersøge arbejdsforholdene på fabrikken. Forskernes anbefaling til Samsung var dog klar:

“Vi mener, at en ændring af virksomhedens kultur og politik er nødvendig. Virksomheden må skabe en forebyggelsespolitik, respektere arbejdernes ret til oplysning om de kemikalier, de udsættes for, og virksomheden bør følge forsigtighedsprincippet og undlade brug af kemikalier, der kan være til alvorlig fare for arbejdernes helbred,” lyder det i artiklens konklusion.

Samsung nægter ansvar

Samsung Electronics fraskriver sig ethvert retligt ansvar, men efter massivt pres fra medarbejdere, pårørende og en række civilsamfundsorganisationer kom virksomheden  d. 14. maj sidste år med en officiel beklagelse og løfter om at yde alvorligt syge medarbejdere “en passende kompensation”:

“Flere af arbejderne på vores fabrikker har lidt af leukæmi og andre alvorlige sygdomme, og flere af dem er omkommet. Vi skulle have taget hånd om problemet tidligere,  og vi beklager af hjertet, at vi ikke har gjort det og giver en dybfølt undskyldning”,  sagde vicepræsident i Samsung Electronics Kwon Oh-hyun på et pressemøde .

Alligevel afviser han og virksomhedens øvrige ledelse fortsat at anerkende sygdommene som arbejdsrelaterede. Kompensationen bliver dermed set som et velgørenhedsbidrag, der skal hjælpe de syge og deres pårørende, men ikke som et udtryk for, at Samsung Electronics bærer et særligt ansvar. I notatet beskrives kompensationen ifølge Hankyoreh21 som “consolation benefits” (‘trøste ydelser’ red.), der skal “mindske lidelserne for de tidligere medarbejdere og deres pårørende.”

Det vækker undren hos SHARPS formand Dr. Jeong-ok Yoo Kong:

“På den ene side nægter man at anerkende sygdommene som arbejdsskader, hvilket ville give ofrene retligt krav på erstatning. På den anden side stiller man krav om at ofrene for at få kompensation skal kunne dokumentere, at sygdommene er relateret til deres arbejde på Samsungs fabrikker,” siger hun og uddyber:

“Hvis samsung fastholder, at kompensationen er et udtryk for velgørenhed må de kompensere alle de medarbejdere, der lider af kræft og andre kroniske sygdomme uden at stille særlige krav.”

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt, at få en kommentar fra Samsung Electronics, der forventes at komme med det endelige forslag til kompensation i juni. Dr. Kong håber, at Samsung dermed vil sætte punktum i et smertefuldt kapitel i virksomhedens lange historie:

“Økonomisk kompensation kan ikke bringe de døde tilbage, men vi håber, at Samsung vil påtage sig ansvaret og komme med konkrete forebyggende tiltag, så vi kan forhindre, at flere bliver syge af arbejdet på virksomhedens fabrikker”,  siger hun.

Ud af de 265  sygdomsramte medarbejdere er 101 døde, uden at de pårørende har modtaget kompensation fra Samsung Electronics.

]]>
https://danwatch.dk/kraeftsyge-it-arbejdere-har-udsigt-minimal-kompensation/feed/ 0