Teknologi – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 21 Jan 2019 15:57:18 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Teknologi – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Bag om undersøgelsen https://danwatch.dk/undersoegelse/bag-om-undersoegelsen-2/ Thu, 27 Dec 2018 03:30:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=28373
En Danwatch-undersøgelse

Bag om undersøgelsen

En Danwatch-undersøgelse
En undersøgelse af hundredvis af EU- og IOM-midler, kontrakter og tekniske specifikationer for de bydende, viser, at EU finansierer kameraer til video-overvågning, kommunikationsudstyr, patruljekøretøjer og seismiske sensorer for to millioner euro til fordel for den hviderussiske grænsekomite. Sådan afslørede vi EU finansiering af grænseudstyr, der krænker menneskerettighederne.
Emilie Ekeberg

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Research: Johanne Rübner Hansen (Danwatch)

Redaktør:

Udgivet sammen med OCCRP
En undersøgelse af hundredvis af EU- og IOM-midler, kontrakter og tekniske specifikationer for de bydende, viser, at EU finansierer kameraer til video-overvågning, kommunikationsudstyr, patruljekøretøjer og seismiske sensorer for to millioner euro til fordel for den hviderussiske grænsekomite. Sådan afslørede vi EU finansiering af grænseudstyr, der krænker menneskerettighederne.

I samarbejde med hviderussiske journalister har vi dokumenteret, at de myndigheder, der modtager overvågningsudstyret, er beskyldt for krænkelser af menneskerettigheder. 

Den hviderussiske regering er kendt for at slå hårdt ned på den politiske opposition og på civilbefolkningen, såvel som overtrædelser af rettighederne for tjetjenske flygtninge og en hård behandling af migranter og flygtninge, der bevæger sig gennem Hviderusland for at nå frem til EU’s ydre grænser.

Det hviderussiske regime retter også skyts mod uafhængige og kritiske medier. Derfor måtte vi tage en række forbehold for at beskytte de hviderussiske journalister, der medvirker til undersøgelsen. Efter chikane fra myndighederne blev det besluttet at udelade en af journalisterne som forfatter til artiklerne. Planer om at rapportere fra visse kilder og steder måtte også aflyses for at beskytte journalistens sikkerhed.

Teamet består af den undersøgende reportage-platform Organised Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) og Danwatch, et København-baseret uafhængigt mediecenter specialiseret i undersøgelser af stater og virksomheders indvirkning på menneskerettigheder og miljø, der har indgået samarbejde om at undersøge pengesporet fra EU til østeuropæiske myndigheder med ringe renomme for overholdelse af menneskerettighederne.

Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.

]]>
Flygtninge krænkes ved Hvideruslands grænser af EU-finansieret grænsekontrol https://danwatch.dk/undersoegelse/flygtninge-kraenkes-ved-hvideruslands-graenser-af-eu-finansieret-graensekontrol/ Thu, 27 Dec 2018 03:20:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=28328

SKRAPPE METODER: “Vis dine hænder”, råber hviderussiske grænsevagter, da de pågriber en gruppe migranter på vej gennem Hviderusland i april 2018. Grænsevagterne er udstyret med patrulje- og overvågningsudstyr fra EU.

Video: Den hviderussiske grænsekomite/Youtube

Flygtninge krænkes ved Hvideruslands grænser af EU-finansieret grænsekontrol

En Danwatch-undersøgelse
EU-finansieret overvågningsudstyr er blevet leveret til hviderussiske grænsemyndigheder, som systematisk visiterer og chikanerer alle, der er uenige med regeringen. Det sker i overensstemmelse med loven, udtaler de hviderussiske grænsemyndigheder.
Emilie Ekeberg

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Journalist: Mikita Matsiushchankau / Research: Johanne Rübner Hansen (Danwatch)

Redaktør:

Udgivet sammen med OCCRP
EU-finansieret overvågningsudstyr er blevet leveret til hviderussiske grænsemyndigheder, som systematisk visiterer og chikanerer alle, der er uenige med regeringen. Det sker i overensstemmelse med loven, udtaler de hviderussiske grænsemyndigheder.

Gennem mange år har Hviderusland været et transitland for flygtninge, der har rejst fra de tidligere sovjetstater til europæiske lande, primært Polen, for at søge asyl. De fleste flygtninge kommer fra Rusland, særligt Tjetjenien.

Af samme årsag har EU prioriteret at forsyne myndigheder i landene langs EUs østlige grænser med træning og udstyr til grænsekontrol for at forhindre ulovlig migration. Det betyder, at EU har forsynet de hviderussiske grænsemyndigheder med overvågningskameraer samt patruljekøretøjer og -både for bedre at kunne opspore de mennesker, der krydser grænserne.

Grænsekontrollen, der har modtaget udstyret, har dog været involveret i tilbagesendelse af flygtninge i strid med deres rettigheder i både 2017 og 2018.

Videomateriale af myndighedernes håndtering af gennemrejsende migranter i Hviderusland vækker bekymring for, at EU indirekte er medvirkende til krænkelser af menneskerettigheder.

Ifølge grænsemyndighederne, så håndterede betjentene i det konkrete videomateriale situationen i “streng overensstemmelse med loven”.

Afghanere brutalt tilbageholdt af hætteklædte grænsevagter

I maj 2018 lagde den hviderussiske grænsekomite en video på Youtube, der viste, hvordan de tilbageholdt en gruppe af afghanske og indiske migranter, der havde krydset grænsen til Hviderusland ulovligt i deres forsøg på at nå frem til EUs grænser.

Videoen viser, hvordan hætteklædte grænsevagter på aggressiv vis tilbageholder migranterne, i en operation, som Hviderusland selv siger bliver udført i samarbejde med den russiske sikkerhedstjeneste, FSB.

Afspil video


En anden video offentliggjort i april 2018 viser en hviderussisk grænsevagt, der løber mod en bil på en vejstrækning tæt på Minsk. Inde i bilen sidder migranter, der tilsyneladende er ubevæbnede. Grænsevagten råber med løftet pistol at migranterne skal vise deres hænder, hvorefter han smadrer bilruden med pistolen. Derefter hiver han og en anden grænsevagt migranterne ud af bilen og placerer dem i vejkanten med ansigtet nedad iført håndjern.

Afspil video

Om håndteringen af personerne i bilen, skriver talsperson for State Border Committee of the Republic of Belarus, Anton Bychkovskiyi, en mail til Danwatch, at alt foregik i overensstemmelse med loven:

“Grænsevagterne fik informationer om, at enkelte personer i bilen havde begået alvorlig kriminalitet relateret til menneskehandel og illegal migration. Men da der endnu ikke var foretaget forhør, var det ikke muligt at identificere, hvem der ofre, ansvarlige og medvirkende til sådanne alvorlige forbrydelser”.

Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor i Global Refugee Studies ved Aalborg Universitet, mener, at videoen burde “vække bekymring” blandt EU-ledere, der har udstyret/udrustet grænsevagterne med patrulje- og overvågningsudstyr.

“Videoerne er skræmmende at se. Hvis det er sådan, det hviderussiske grænsepoliti opfører sig overfor migranter, så udstyrer/udruster EU og dets medlemslande et regime, der udfører en “Skyd først, spørg senere”-praksis over for migranter og flygtninge”, siger Lemberg-Pedersen.

Tilbagesendt til torturbødler

Migranterne og flygtningene i bilerne er ikke de eneste, der har været udsat for den grove behandling fra de hviderussiske grænsevagter.

Flygtninge fra Tjetjenien, en russisk republik, hvor menneskerettighedsorganisationer og medier har dokumenteret tortur og forsvindinger, er også blevet krænket.

I en rapport om Hviderusland mellem 2017 og 2018 fastslår Amnesty International, at Hviderusland mangler “et fungerende asyl-system og har gentagne gange udleveret individer, der har søgt international beskyttelse til myndigheder i lande, hvor de var i fare for tortur og mishandling”.

Danwatch og research-netværket, the Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) har undersøgt to sager, hvor tjetjenske flygtninge bliver tilbageholdt af hviderussiske grænsevagter, der ignorerer deres anmodning om asyl, og derefter sender dem tilbage til Rusland.

Denne praksis er direkte modstridende med international flygtningelovgivning, forklarer Josephine Liebl, chef for Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE).

“Nationer har pligt til at udbyde adgang til asyl-procedurer for dem, der søger beskyttelse under international lov såvel som EU-regelsæt for asyl. Landene har pligt til at informere mennesker med behov for beskyttelse om deres mulighed for at søge asyl samt straks at registrere de ansøgninger, der kommer”, siger Josephine Liebl.

Udleveringen af tjetjenere til de russiske myndigheder er også en krænkelse af det såkaldte princip om “non-refoulement”, som er grundstenen af den internationale beskyttelse af flygtninge og internationale menneskerettigheder, forklarer Josephine Liebl.

“Det er forbudt for nationer at flytte eller fjerne individer fra deres jurisdiktion, når der er væsentlige grunde til at tro, at en person ville være i risiko for uoprettelig skade ved at vende tilbage, herunder forfølgelse, tortur, mishandling og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, siger Liebl.

Ifølge Liebl krænker Hviderusland disse principper.

“Selvom vi ikke kender til de præcise omstændigheder for sagen, så er opførslen fra Hvideruslands grænsevagter, der udleverer tjetjenere til de russiske myndigheder uden mulighed for at kræve asyl i Hviderusland, en krænkelse af princippet om non-refoulement”.

Et paradenummer

I deres iver efter at holde flygtninge- og migrantstrømmen til EU-landene nede støtter EU-ledere i stigende grad regeringer, der krænker menneskerettighederne, siger Martin Lemberg-Pedersen. Eksempelvis med finansiering af udstyr til grænsekontrol.

“At EU kritiseres for at støtte politistater eller stater med renomme for ikke at overholde menneskerettighederne med udstyr til grænsekontrol er ikke nyt. Alligevel har europæiske lande gennem det sidste årti valgt ikke alene at fortsætte, men faktisk at optrappe støtten til en række problematiske regimer i stedet for at stoppe”, siger Lemberg-Pedersen og nævner som eksempler Egypten, Libyen, Algeriet, Marokko, Tyrkiet og Saudi-Arabien.

“Det kommer derfor til at virke frygtelig meget som vinduespynt, når EU bliver ved med at tale om grundlæggende rettigheder, alt imens de optrapper deres engagement i lande og regimer, der handler i direkte strid med selvsamme rettigheder”, siger Lemberg-Pedersen.

Case 1

Mødte sin anklager

I løbet af natten mellem den 8. og 9. juni 2017 blev Murad Amriev, en tjetjensk MMA-kæmper, mishandlet af hviderussiske grænsevagter ved grænseposten “Veselokva”, der er beliggende på den hviderussiske side af grænsen til Ukraine, hvilket er den samme grænsestrækning, hvor udstyr til overvågning har været finansieret af EU.

Den nat, ifølge rapporter fra Human Rights Watch, flygtede Amriev fra forfølgelse i Rusland. Den 4. juni var han blevet tilbageholdt på en politistation i 48 timer af politiet i Brjansk-regionen under mistanke om dokumentfalsk. Om morgenen den 6. juni havde politiet ikke sigtet Amriev, og han var derfor, ifølge sin advokat, juridisk fri til at gå.

En gruppe af tjetjenske politibetjente ankom dog til stationen og påstod, at de var kommet for at arrestere Amriev. Amriev fortalte sin advokat, at han genkendte en mand iblandt dem, der havde tortureret ham i 2013, da han blev tilbageholdt i to dage og tortureret af betjente, der var ude efter information om hans storebror, der var flygtet til Tjetjenien flere år tidligere.

Han blev lagt i håndjern og sat fast til en radiator. I denne stilling, siddende på det kolde gulv, tilbragte han seks timer. Han forespørgsler om vand, mad og at komme på toilettet blev ignoreret. Derudover blev han ikke fortalt, hvorfor man behandlede ham sådan, selvom han aldrig havde kæmpet imod, men havde indordnet sig efter alle ordrer”.

Tidligt om morgenen den 9. juni blev Amriev udleveret til politiet og bragt til den lille hviderussiske by, Dobrush. I løbet af dagen ankom Amrievs advokat og nogle TV-reportere også. Sidstnævnte optog en video af ham inde på politistationen. I videoen kan man høre ham råbe fra vinduet i hans detentions-celle, at hans anmodning om asyl bliver ignoreret.

Afspil video

APPEL: Fra et detentions-center i Hviderusland råber Murad Amriev til advokater og TV-reportere, at han ønsker at søge om international beskyttelse i Hviderusland. I stedet blev han sendt tilbage til sine forfølgere i Rusland.

Ifølge Nasta Loika blev Amriev udleveret til den russiske sikkerhedstjeneste senere samme dag.

Følelsesløse hænder

I en dokumentarfilm om begivenhederne fortæller Amriev, at han selv efter 4-5 måneder stadig ikke rigtig kan mærke sine hænder på grund af den måde, som han var lagt i håndjern.

Afspil video

ØDELAGTE NERVER: Amriev forklarer, at han har problemer med at mærke sine egne hænder. En ukrainsk læge har sagt, at hans nerver er blevet ødelagt af at være lagt i håndjern i mange timer.

Nasta Loika tilføjer, at hans ryg også gjorde ondt efter den tid, han tilbragte på gulvet i “Veselovka”. Hun mener ikke, at grænsevagterne havde nogen grund til at lægge ham i håndjern, fordi han ikke kæmpede imod og adlød ordrerne.

“I øvrigt var begrundelsen for at pågribe ham ikke terrorisme, men en anklage om dokumentfalsk. Endelig kan en så nedværdigende behandling, som det er at holde en person i håndjern på et betongulv i seks timer ikke retfærdiggøres”.

Nasta hjalp Murad med at skrive klager, og grænsekomiteen læste klagen men fandt ingen krænkelser i den.

Nasta tilføjer, at “generelt set har grænsevagterne de samme problemer som alle andre sikkerhedstjenester i Hviderusland: De ved ikke, hvordan de skal sikre rettigheder ved procedurer ved grænsen. De fortæller aldrig folk om deres rettigheder, pligter eller grundlaget for pågribelse”.

I en mail skriver talsperson for de hviderussiske grænsemyndigheder, Anton Bychkovskiy:

“Vedrørende inspektioner ved check points og tilbageholdelse af personer ved grænsen har alle grænsevagter ageret i overensstemmelse med loven og de procedurer, som loven tilskriver dem. Dette er også almen praksis ved europæiske og globale grænser. Hvis personer har grund til at mene, at de er blev fejlagtigt behandlet, så har de ret til at klage, hvilket vil blive undersøgt. Dette gælder også Murad Amriev”.

Case 2

Tilbagesendt til Tjetjenien

Amriev er ikke den eneste flygtninge fra Tjetjenien, der har fået sine rettigheder krænket af grænsevagter fra den hviderussiske grænsekomite.

Imran Salamov og hans familie er russiske statsborgere af tjetjensk herkomst, og i marts 2017 forlod de Tjetjenien af frygt for forfølgelse af republikkens myndigheder. Som mange tjetjenere før dem, styrede de mod den hviderussiske by Brest, hvorfra de havde planlagt at rejse til Polen og søge om asyl. Det lykkedes dem dog kun at nå til Brest.

Familien ankom til byen den 21. marts, og i løbet af de næste otte dage forsøgte de otte gange at søge om asyl i Polen. Ifølge den hviderussiske NGO “Human Constanta”, som hjalp familien med asylforhandlingerne, blev de ignoreret af de polske grænsevagter og hver gang sendt tilbage til Hviderusland.

Tidligt om morgenen den 5. april gik Imran og hans familie gennem en paskontrol ved den hviderussiske grænsepost ved en togstation i Brest. De havde gennemgået proceduren otte gange før for at få lov at tage toget til Polen. Men denne morgen måtte Imran ikke forlade Hviderusland. Ifølge Human Constantas pressemeddelelse, annullerede grænsevagterne et udgangsstempel, der var sat i hans pas blot et par minutter forinden, og i 40 minutter afhørte de ham om hans ophold i Hviderusland. Derefter blev Imran løsladt. Det hele gentog sig dagen efter.

“Grænsemyndighederne (SBC red.) har ingen ret til at forbyde nogen udgang fra Hviderusland uden væsentlige begrundelser”, siger Nasta Loika, medstifter af Human Constanta.

Næste gang Imran og hans familie forsøgte at forlade Hviderusland for Polen var om morgenen den 13. april. Som sædvanlig gik de gennem paskontrollen ved togstationen. Denne gang blev Imran pågrebet af grænsevagter og kort efter udleveret til politiet.

Som det senere blev afsløret, anlagde den tjetjenske sikkerhedstjeneste om aftenen den 5. april 2017 en sag mod Imran, hvor de anklagede ham for at hjælpe et medlem af en ulovlig, bevæbnet gruppe, og senere satte de ham på international eftersøgningsliste. Ifølge dokumenter sendt fra Tjetjenien til de hviderussiske myndigheder, bestod hans forbrydelse i at købe ti sæt undertøj, to par sko og mad til et formodet medlem af en ulovlig, bevæbnet gruppe.

Politiet besluttede sig for at udvise Imran til Rusland og at tilbageholde ham op til udvisningen. Mens han var i detention, søgte Imrad om international beskyttelse i Hviderusland med den begrundelse, at han ville blive tortureret i Tjetjenien. I slutningen af august 2017 blev hans ansøgning afvist. Derefter havde Imran 15 dage til at anke dommen. Ifølge hviderussisk lovgivning kunne myndighederne i denne periode ikke udvise ham af landet. Trods det blev Imran, i strid med loven, udvist to dage før udløbet af sigtet.

Ifølge Amnesty International er det, på trods af at Imrans “advokat og hustru mødtes med ham på politiets hovedkontor i Grosnyj den 11. september, ikke sidenhen lykkedes at lokalisere ham, og myndighederne påstår, at han ikke er i deres varetægt.”

Nasta Loika siger, at hun “ikke kender til de konkrete årsager til de to tilfælde, hvor Imran Salamov blev nægtet udgang fra Hviderusland”, men hendes gæt er, at “det kan være sket i overensstemmelse med en aftale med den hviderussiske migrationstjeneste og herunder en aftale med tjetjenske myndigheder”.

“Man kan sige, at grænsevagterne tilsyneladende har krænket Imrans rettigheder, men det er umuligt at sige, at de er direkte ansvarlige for hans forsvinden i Tjetjenien”, tilføjer Nasta.

Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.

]]>
EU-finansieret grænsekontrol ved Hvideruslands grænser chikanerer politisk opposition https://danwatch.dk/undersoegelse/eu-finansieret-graensekontrol-ved-hvideruslands-graenser-chikanerer-politisk-opposition/ Thu, 27 Dec 2018 03:10:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=28320

Politibetjente  tilbageholder deltagere ved en oppositions-forsamling i den hviderussiske hovedstad Minsk i marts 2018.

EU-finansieret grænsekontrol ved Hvideruslands grænser chikanerer politisk opposition

En Danwatch-undersøgelse
EU-finansieret overvågningsudstyr er blevet leveret til hviderussiske grænsemyndigheder, som systematisk visiterer og chikanerer “ubehagelig” politisk opposition. Al grænsekontrol sker i overensstemmelse med loven, siger de hviderussiske grænsemyndigheder.
Emilie Ekeberg

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Journalist: Mikita Matsiushchankau / Research: Johanne Rübner Hansen (Danwatch)

Redaktør:

Udgivet sammen med OCCRP
EU-finansieret overvågningsudstyr er blevet leveret til hviderussiske grænsemyndigheder, som systematisk visiterer og chikanerer “ubehagelig” politisk opposition. Al grænsekontrol sker i overensstemmelse med loven, siger de hviderussiske grænsemyndigheder.

Siden begyndelsen af Alexander Lukashenkos styre i 1994 har menneskerettighedssituationen i Hviderusland ifølge flere rapporter været støt nedadgående. Politiske opponenter, bloggere, uafhængige journalister, miljøaktivister, medlemmer af en uafhængig fagforening, menneskerettighedsforkæmpere og andre har været forfulgt.

De er ikke typiske kriminelle på flugt, deres eneste forbrydelse lader til at være uoverensstemmelser med den hviderussiske regering.

I løbet af disse år har regimet udviklet mange taktikker til at chikanere dets rivaler: Fra at udskrive bøder til fredelige demonstranter til at fængsle oppositionsledere under falske anklager.

En af taktikkerne til at fortie regimets opposition involverer den hviderussiske grænsekomite (SBC), der har modtaget overvågningsudstyr – herunder overvågningskameraer, kommunikationsudstyr og patruljefartøjer for over 2 millioner euro fra EU.

Selvsamme grænsemyndigheder er kendt for chikane af civilsamfundet. De er involveret i at stoppe folk, der er “ubehagelige” for staten, mest når de vender tilbage til Hviderusland fra udlandet, ved grænseovergange. Her bliver de udsat for grundige undersøgelser af personlige ejendele, herunder kommunikationsudstyr. Nogle gange bliver de nøgenvisiteret.

Andrej Sryzhak er næstformand i en lokal afdeling af den hviderussiske fagforening for medarbejdere i radio og -elektronikindustrien (REP), en uafhængig fagforening, der er kommet i søgelyset hos de hviderussiske myndigheder:

“Jeg opfatter det som en forfølgelse på grund af mine professionelle aktiviteter, og som et udtryk for pres. Der er intet rationale i at stoppe en person ved grænsen fire gange i træk uden grund”, siger Andrej Sryzhak. 

Andrej Sryzhak blev stoppet og visiteret ved grænseposter fire gange i 2018 alene – og hver gang blev han fortalt, at han blev tilfældigt stoppet.

De hviderussiske grænsemyndigheder vil ikke udtale sig om konkrete episoder, men alle grænsestop er foretaget i overensstemmelse med hviderussisk lov og praksis for europæisk grænsekontrol i øvrigt, skriver Anton Bychkovskiy, officiel repræsentant for State Border Committee of the Republic of Belarus i en email.

CHIKANERET: Fagforeningsaktivist Andrej Stryzhak. Foto: Privat

De uenige: 23 personer, der har oplevet chikane af grænsevagter

Danwatch og det undersøgende research netværk, Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), har undersøgt 23 personer, der har været udsat for grænsekontrol fra 2012 til 2018. Blandt dem er prominente menneskerettighedsforkæmpere, oppositionspolitikere, anarkistiske aktivister og fagforeningsfolk.

Grænse-stoppene falder sædvanligvis sammen med bølger af forfølgelser af visse grupper. Andrej Stryzhak oplevede grænse-visitationer efter, at ledere af den fagforening, han repræsenterer, REP, i august 2017 blev anklaget af myndighederne for at unddrage titusinder af euro til skat. Anklagerne opstod i kølvandet på økonomisk støtte fra den danske fagforening 3F. Beskyldningerne var et resultat af hviderussisk lovgivning målrettet til at begrænse NGO’ers modtagelse af finansiel støtte fra udenlandske organisationer eller individer.

I sidste måned blev formanden og regnskabschefen fra REP kendt skyldige og idømt fire års begrænset frihed samt tvunget til at fratræde deres ledelsesposter. Mere end 800 fagforeningsmedlemmer blev afhørt under efterforskningen, en efterforskning, der både af REP og International Trade Union Confederation (ITUC) opfattes som et politisk pres for at miskreditere og begrænse fagforeningens aktiviteter.

Selvom Andrej Stryzhak blev fortalt, at de gentagne grænse-visiteringer var tilfældige, siger han, at han ved med sikkerhed, at de ikke var det.

“Jeg fandt ud af under sagen mod REPs ledelse, at der var opfordring fra en efterforsker om at udsætte visse personer for særlig undersøgelse ved grænsekontrol. Blandt disse personer var både min hustru og jeg”, siger han.

Chikane af oppositionen ved grænseposter er også beskrevet af menneskerettighedsorganisationer. Det amerikanske statssekretariat fastslår i deres menneskerettigheds-rapport for Hviderusland i 2017, at “sikkerhedsinstanser fortsætter med at sigte efter prominente opponenter og civile ledere via arbitrære visitationer og afhøringer ved grænseovergange og i lufthavne”.

Rapporten nævner også et tilfælde, hvor grænsevagter undersøgte ejendele tilhørende en prominent oppositionspolitiker og konfiskerede hans digitale memory cards.

Stoppet fem gange efter forsamling

De 23 personer, der har oplevet chikane ved grænserne fortæller, at de blev udvalgt til visitationer efter en betjent fra grænsekomiteen tjekkede deres pas og et “rødt signal” opstod.

“Når man giver dem sit pas, kan man se på grænsevagtens ansigt, at der er noget i vejen. Så tilkalder de en overordnet. Når jeg spørger, hvad der er i vejen, siger de, at de ikke kan oplyse mig om det”, siger Maria Rabkova, en politisk aktivist, der er blevet stoppet to gange ved grænseovergangene i løbet af det sidste år.

STOPPET: Maria Rabkova, her med sin kæreste. Foto: Privat

Hun er overbevist om, at hun er i en database over ekstremister efter at hun var mistænkt i en sag, der blev igangsat efter at uidentificerede personer smed maling mod den statsstøttede medievirksomhed, Belteleradiocompanias, bygning. Medievirksomheden anses af de fleste i oppositionen som den primære leverandør af statslig propaganda.

“Alle aktivister, der nogensinde har tiltrukket sig opmærksomhed fra den hviderussiske sikkerhedstjeneste, bliver stoppet ved grænserne”, siger Rabkova.

Hendes historie minder om Lenas, en politisk aktivist, der fortalte, at hun blev stoppet og visiteret ved grænseposter fem gange siden hun deltog i en oppositions-forsamlinger i marts 2017. Forsamlingerne blev afbrudt med magt af myndighederne. Ifølge menneskerettighedsorganisationer blev mere end 700 personer tilbageholdt under forsamlingerne, og tilbageholdelserne blev ifølge iagttagere udført med en unødvendig brug af magt.

Lena ønskede kun at blive nævnt ved fornavn for at forblive anonym.

“Jeg ved ikke, om de vil udøve moralsk pres eller demonstrere, at vi bliver holdt øje med”, siger hun.

Stoppende er et “stort pres”, siger Lena.

“Ofte, når man skal gennem grænsekontrol, udvælger grænsevagterne én og beder én om at vente. Så tjekker de alle de andre passageres pas i bussen, og bussen kører. Og så står man alene tilbage ved grænseovergangen uden at få at vide, hvad der foregår”.

Den første gang var den værste, siger Lena:

“Det var ikke ret klart for mig, hvad der skulle ske. De sidste to gange gik jeg til stoppene med et grin. Og når jeg rejser, sikrer jeg mig ikke at købe en direkte billet til Minsk, så jeg ikke mister for mange penge, hvis jeg bliver stoppet ved grænsen”, siger Lena.

Røde signaler

Andrej Stryzhak fra REP har set sit navn markeret med rødt på skærmen hos grænsevagterne.

“Grænsevagterne har en database, hvor de modtager signaler i løbet af paskontrollen. Nogen gang er der mulighed for at få et smugkig på skærmen af pas-scannings-apparatet. Der er et rødt og orange lys med en tekst, som beskriver, hvad der skal stilles op med personen. For det meste er det en inspektion eller beslaglæggelse af visse genstande, for eksempel værdigenstande, penge eller teknisk udstyr”, siger Stryzhak.

RØD ALARM: Andrej Stryzhak blev ført ud af toget fra Vilnius til Minsk den 23. marts 2018. Foto: Privat

Visitationen eller beslaglæggelsen af teknisk udstyr og kommunikationsudstyr er særligt bekymrende, siger Joshua Franco, chef for Teknologi og Menneskerettigheder ved Amnesty International, som har undersøgt hviderussisk telekommunikationsovervågning.

“Visitation efter udstyr er en form for overvågning, der er meget invaderende. Hvis myndighederne har adgang til din computer eller din telefon, kan det afsløre meget, særligt i et land som Hviderusland, hvor man straffer politisk opposition”, siger Franco.

Afklædt til undertøjet

Efter at grænsevagter har modtaget advarsler, bliver man overleveret til betjente fra grænsekomiteen, som udfører inspektioner, visitationer og konfiskeringer”, forklarer Lena.

“Man bliver ført ind i et separat rum. Der inspicerer betjente alle ens ting meget grundigt. Så bliver man beordret til at tage alt sit tøj af udover ens undertøj, og de kigger tøjet igennem, undersøger syningerne og banker på sålerne af ens sko. To gange har de konfiskeret mine bøger, men efter noget tid returnerede de dem til mig. Sidste gang kunne jeg ikke får lov at gå på toilettet før betjentene havde færdiggjort den personlige inspektion”, siger hun.

Andrej Stryzhak beskriver også, hvordan han er blevet tvunget til at afklæde sig ned til undertøjet. Han opfatter grænse-visitationerne primært som en form for demoralisering af opponenter.

“Jeg tror ikke, hovedformålet er at få information. Når man først er blevet stoppet én gang, forstår man, at man er nødt til at rejse “rent”. Jeg antager, at det er formålet med grænse-stoppene: At lægge pres, at demoralisere én og forhindre ens arbejde”, siger Stryzhak.

Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.

]]>
EU finansierer overvågningsudstyr til diktator https://danwatch.dk/undersoegelse/eu-finansierer-overvaagningsudstyr-til-diktator/ Thu, 27 Dec 2018 03:00:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=28303
En Danwatch-undersøgelse

REGERINGSKONTROL: Præsident Alexander Lukashenko, ofte omtalt som Europas sidste diktator, har holdt det hviderussiske civilsamfund under skarp kontrol gennem sine 25 år ved magten. Siden 2017 er hans regerings undergravning af oppositionen eskaleret.

EU finansierer overvågningsudstyr til diktator

En Danwatch-undersøgelse
På trods af EU’s embargo og fordømmelser, der skal begrænse chikane af regime-kritikere i Hviderusland, leverer EU overvågningsudstyr til de hviderussiske myndigheder. Myndigheder, der systematisk undertrykker landets politiske opposition.
Emilie Ekeberg

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Journalist: Mikita Matsiushchankau / Research: Johanne Rübner Hansen (Danwatch)

Redaktør:

Udgivet sammen med OCCRP
På trods af EU’s embargo og fordømmelser, der skal begrænse chikane af regime-kritikere i Hviderusland, leverer EU overvågningsudstyr til de hviderussiske myndigheder. Myndigheder, der systematisk undertrykker landets politiske opposition.

Med anti-demokratiske magters oprejsning i flere lande i Europa, fortjener Hviderusland måske ikke længere stemplet som “Europas sidste diktatur”.

Men uanset at han ikke længere er alene om titlen, så har præsident Alexander Lukashenko gennem totalitære politikker holdt landets politiske opposition, ytringsfrihed og kritiske medier under tung kontrol. I dag er Hviderusland eksempelvis det eneste land i Europa, der stadig benytter sig af dødsstraf.

Af disse årsager har EU nedlagt et handelsforbud med Hviderusland, der forbyder al handel med udstyr, som kan benyttes til intern undertrykkelse i Hviderusland. Handelsforbuddet, der sidst blev fornyet af Det Europæiske Råd i februar 2018, forbyder således finansiering, salg, leverance, overlevering og eksport af denne type overvågningsudstyr til Hviderusland.

Alligevel har EU finansieret overvågnings- og patrulje-udstyr for mere end to millioner euro til gavn for hviderussiske grænsemyndigheder, afslører en Danwatch i samarbejde med researchnetværket, Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP).

Dét siger observatører om

menneskerettigheder i Hviderusland

Human Rights Watch

“Regeringens overgreb på civilsamfundet startede i 2017, hvor myndighederne gennemførte den bredeste bølge af arrestationer af fredelige demonstranter siden 2010. For første gang i 10 år registrerede myndighederne en politisk oppositionsbevægelse, selvom ingen nye politiske partier har haft mulighed for at registrere sig siden 2000. Restriktiv lovgivning fortsætter med at forhindre rettighedsgrupper i at lade sig registrere og arbejde uhindret. Hviderusland er det eneste europæiske land der stadig bruger dødsstraf og myndighederne har ikke taget nogle skridt mod afskaffelsen heraf.”

Læs mere

Amnesty International

“Mellem februar og april (2018, red.) slog myndighederne voldsomt ned på fredelige protester. Regeringen fortsatte med at nægte at acceptere FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder mandat i Hviderusland. Flere personer, der søgte om international beskyttelse, blev returneret til lande hvor de var i risiko for tortur og anden mishandling. Der var store lovmæssige restriktioner for medier, NGO’er, politiske partier og offentlige forsamlinger. En person blev henrettet og fire blev dømt til døden.”

Læs mere

FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i Hviderusland, Miklós Haraszti:

“Hviderusland er fortsat styret af en dybt forankret undertrykkende lovramme, der forværres af cyklisk tilbagevendende bølger af massiv og voldelig undertrykkelse mod dem, der forsøger at gøre krav på deres menneskerettigheder. Fredelige demonstranter, ikke-statslige organisationer, politiske modstandere, menneskerettighedsaktivister og uafhængige mediearbejdere fortsætter med at være målene for en systematisk chikane.”

Læs mere

EU ofrer menneskerettighederne i iver for at forhindre migranter og flygtninge i at nå frem til EU. Det er en bekymrende tendens.

Joshua Franco, Amnesty International Tweet
Udstyret omfatter overvågningskameraer, kommunikationsudstyr, seismiske sensorer og patruljefartøjer. Patruljeenheder skal have plads til fem bevæbnede mænd og til hunde og være udstyret med lommelygter, viser tekniske specifikationer for udstyret.
 

Der er afgjort en risiko for krænkelse af menneskerettighederne, når man forsyner Hviderusland med overvågningsudstyr, siger Joshua Franco, chef for Teknologi og Menneskerettigheder i Amnesty International.

“Vi har set brud på menneskerettighederne i forbindelse med overvågning i Hviderusland, og vi har set brud på flygtninges rettigheder”, siger Joshua Franco.

Han påpeger, at EU-landene har et ansvar for at sikre, at de ikke faciliterer brud på menneskerettighederne, når de forsyner lande som Hviderusland med denne type udstyr.

Ifølge Joshua Franco kan overvågningsudstyr facilitere menneskerettighedskrænkelser på flere forskellige måder.

“Hvis udstyret leveres til grænser, er der risiko for tilbagesendelse af asylansøgere. Med hensyn til intern undertrykkelse, så har overvågning generelt en skræmmende effekt på civilsamfundet. Det foregår i hemmelighed, og det faktum, at ingen kan vide, hvornår de bliver overvåget, leder folk til selvcensur”, siger Joshua Franco, og påpeger:

“EU ofrer menneskerettighederne i iver efter at forhindre migranter og flygtninge i at nå frem til EU. Det er en bekymrende tendens”, siger Joshua Franco.

12 EU-kontrakter

Overvågning og patruljeudstyr til hviderussiske myndigheder

Supply and delivery of all-terrain vehicles for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Pulsar Expo s.r.o., Czech Republic
Værdi (EURO): 230.202,00
Dato: 5/1/2016

Supply and delivery of communication equipment for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Friendly LLC, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 17.834,74
Dato: 11/1/2016

Supply and delivery of communication equipment for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Friendly LLC, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 402.525,30
Dato: 11/1/2015

Supply and delivery of antenna masts for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Macht-Project LLC, Russian Federation
Værdi (EURO): 21.253,93
Dato: 12/1/2015

Supply and Delivery of Integrated security system (ISS) equipment to perform construction works to equip the checkpoint flanks, including cables and wires for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Prikladnaya Radiofizika LLC, Russian Federation
Værdi (EURO): 307.800,00
Dato: 11/1/2015

Supply and Delivery of Seismic sensors sets (sensors, receiving device, accessory equipment) for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Polus ST LLC, Russian Federation
Værdi (EURO): 380.976,75
Dato: 12/1/2015

Supply and delivery of motor and patrol boats for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: Technoplast DLC, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 765.642,24
Dato: 3/1/2016

Supply and delivery of quadro-cycles for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: RBB Moto LLC , Republic of Belarus
Værdi (EURO): 70.359,44
Dato: 8/1/2015

Supply and delivery of snow and swamp-going vehicle for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: «Agromashresurs» LLC, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 32.558,72
Dato: 8/1/2015

Supply and delivery of IT equipment for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus

Virksomhed: DEKK International LLC, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 19.428,62
Dato: 8/1/2016
Supply and delivery of flashlights for the benefit of the State Border Committee of the Republic of Belarus
Virksomhed: LEARA PPUE, Republic of Belarus
Værdi (EURO): 21.888,00
Dato: 11/1/2015

Delivery of the Vehicle – Introduction of an Automated Intelligent Video-control System at road border crossing point Novaya Huta – Novi Yarilovychi at the Belarus-Ukraine Frontier

Virksomhed: Autosalon-AV Ltd, Belarus
Værdi (EURO): 16.400,00
Dato: 16/11/2017
Læs mere

Bruges til at undertrykke civilsamfundet

Kontrakterne viser, at udstyret er blevet leveret til den hviderussiske grænsekomite, som systematisk undertrykker civilsamfundet. En udvikling, der ifølge menneskerettighedsorganisationer er eskaleret siden 2017.

Grænsepatruljer modtager advarsler i en database, når politiske aktivister, fagforeningsfolk og oppositionspolitikere, der bliver betragtet som “problematiske” af regimet, krydser grænseposter. De bliver efterfølgende chikaneret, får konfiskeret kommunikationsudstyr og bliver kropvisiteret af myndighederne.

Mindst 23 tilfælde af sådanne grænsestop er dokumenteret i løbet af de sidste seks år.

Interviewede fagforeningsfolk og politiske aktivister, der jævnligt bliver stoppet, siger, at de ser grænsestoppene som en form for undertrykkelse af deres arbejde eller politiske overbevisning.

En politisk aktivist, “Lena”, er blevet stoppet og visiteret ved grænseposter fem gange, siden hun deltog i oppositionens politiske møder sidste år.

“Jeg ved ikke, om de vil udøve moralsk pres, eller om de vil demonstrere, at de holder øje med os. Hvad jeg ved er, at de begyndte at stoppe mig efter begivenhederne i marts 2017, da min ven og jeg blev præventivt tilbageholdt på gaden”, siger hun.

“Totalitær infrastruktur”

Det meste udstyr bliver leveret som en del af et EU-program, der skal styrke grænsekontrol i EU’s nabolande for at forhindre, at migranter når frem til EU-territorium.

EU har hyret IOM, FN’s Internationale Organisation for Migration, til at udføre projektet. IOM har så indkøbt overvågnings- og patrulje-udstyret fra hviderussiske og russiske sikkerhedsfirmaer.

Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Aalborg Universitet, har forsket i EU-politikker, der har til hensigt at forsyne tredjelande med udstyr til grænsekontrol.

Han beskriver en udvikling inden for grænsekontrol, hvor ambitionen om at undgå asylansøgere og flygtninge kombineres med et profitdrevet ønske om markedsandele blandt både europæiske og lokale militær- og sikkerhedsindustrielle aktører.

“Men typen af udstyr, der leveres, skelner ikke mellem en borger, en migrant eller en flygtning. Det retter sig ikke kun mod flygtninge og migranter, det er totalitære infrastrukturer, der giver regimer, som det i Hviderusland, mulighed for at overvåge alle inden for dets grænser, heriblandt dets egne borgere. Og Hviderusland er et regime med ry for at overtræde de grundlæggende rettigheder, som EU påstår at overholde”, siger Lemberg-Petersen.

EU overskrider muligvis handelsembargo

Med forsyningen af overvågningsudstyr til det hviderussiske regime overtræder EU muligvis sit eget handelsforbud mod udstyr, der kan blive benyttet til intern undertrykkelse, siger eksperter.

EU

Hvideruslands embargo

I 2011 introducerede EU et embargo på eksport, tilførsel, salg eller finansiering af våben og udstyr der kan blive brugt til intern undertrykkelse i Hviderusland, efter overtrædelse af internationale valg standarder og international menneskerettighedslovgivning, såvel som overgreb mod civilsamfundet og den demokratiske opposition. Embargoen er blevet fornyet flere gange, sidst i februar 2018.

Det udstyr der er indført embargo på, og som potentielt kan bruges til intern undertrykkelse, inkluderer blandt andet køretøjer der er specialdesignet til transporten eller overflytningen af straffefanger og/eller tilbageholdte personer, nattesyns kikkerter (Night Vision), termografisk billeddannelsesudstyr (thermal imaging equipment) og billedforstærkerrør (image intensifier tubes), og pigtrådshegn.

Det Europæiske Råds beslutning fra 2012, der var fornyet i februar i år, fastslår at:

  1. Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og af alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil, såvel som udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Hviderusland forbydes, uanset om de har oprindelse i medlemsstaterne eller ej.
  2. Det er forbudt
    a) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til produkter som omhandlet i stk. 1 eller i tilknytning til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Hviderusland eller til anvendelse i Hviderusland
    b) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til produkter som omhandlet i artikel 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, til salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller til ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed eller levering af andre tjenester i tilknytning hertil, til alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Hviderusland eller til anvendelse i Hviderusland.
Læs mere

Det er i særdeleshed forsyningen af overvågningskameraer med infrarødt lys, en teknologi, der er udviklet til at opdage folk selv i mørke, der er mest problematisk, eftersom EU’s handelsforbud forbyder forsyning af “nattesyn og termisk billeddannelsesudstyr”.

Kameraerne blev leveret som en del af en 300.000 euros kontrakt med et russisk sikkerhedsfirma, finansieret af EU’s program for grænsekontrol. Ved hjælp af infrarødt lys skulle kameraerne være i stand til at opfange personer på en afstand af 110 meter, viser udbudsdokumenter.

“IR-overvågningskameraerne risikerer at overskride handelsforbuddet i forlængelse af de tekniske specifikationer for det leverede udstyr, eftersom de indeholder nattesyn eller svagt-lys-overvågning”, siger Peter Danssaert, ekspert i våbenhandel og forsvars-logistik ved International Peace Information Services (IPIS). Danssaert har arbejdet som konsulent for både EU og FN.

En anden forsvarsanalytiker, Jon Hawkes, fra det anerkendte britiske agentur for forsvarsanalyse, Jane’s, siger:

“Generelt vil jeg mene, at et apparat som “videoovervågnings IP-kamera med infrarødt lys” faldt ind under kategorien “Nattesyn, billeddannelsesudstyr og billedforstærkerrør”. Under alle omstændigheder giver dette anledning til en klarere beskrivelse af udstyret”.

EU: Formål er at “styrke sikkerhed”

Vi har spurgt Europa-Kommissionen, hvorvidt EU, ved at forsyne hviderussiske grænsemyndigheder med overvågningsudstyr, risikerer at bidrage til intern undertrykkelse af menneskerettigheder og krænkelser af flygtninge i Hviderusland.

“Formålet med SURCAP II programmet er at styrke sikkerhedsniveauet ved den Hviderussiske-ukrainske grænse vedrørende primært irregulær migration, smugling af varer (alkohol, tobak og narkotika), menneskesmugling og organiseret kriminalitet. Fokus er desuden at promovere respekt for menneskerettighederne, såsom rettigheder for migranter, asylansøgere, ofre for menneskehandel og – smugling. Træninger og studieture har været gennemført i et antal EU-lande med henblik på at lære de bedste EU-praksisser i arbejdet med irregulære migranter (herunder at respektere menneskerettighederne)”.

Grænsekomiteen i Hviderusland vil ikke kommentere på konkrete episoder, men skriver i en mail:

“Vedrørende inspektioner ved check points og tilbageholdelse af personer ved grænsen har alle grænsevagter ageret i overensstemmelse med loven og de procedurer, som loven tilskriver dem. Dette er også almen praksis ved europæiske og globale grænser. Hvis personer har grund til at mene, at de er blev fejlagtigt behandlet, så har de ret til at klage, hvilket vil blive undersøgt”.

Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.

]]>
EU-finansieret overvågningsudstyr til hviderussiske sikkerhedsstyrker https://danwatch.dk/undersoegelse/eu-finansieret-overvaagningsudstyr-til-hviderussiske-sikkerhedsstyrker/ Thu, 27 Dec 2018 02:55:35 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=28277
En Danwatch-undersøgelse

EU-finansieret overvågningsudstyr til hviderussiske sikkerhedsstyrker

Emilie Ekeberg

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Journalist: Mikita Matsiushchankau / Research: Johanne Rübner Hansen (Danwatch) / Foto: International Organization for Migration

Redaktør:

Udgivet sammen med OCCRP
Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.
  • Hviderusland er kendt som “Europas sidste diktatur”. Menneskerettighedskrænkelser og intern undertrykkelse af alle, der er uenige med regeringen er en del af grunden, og derfor har EU både fordømt og embargoet Hviderusland. Nu viser det sig, at EU samtidig finansierer overvågningsudstyr til hviderussiske myndigheder, der slår ned på kritikere.
  • En dybdegående undersøgelse af hundredvis af kontrakter og tekniske specifikationer viser, at EU finansierer videokameraer, kommunikationsudstyr, patruljekøretøjer og seismiske sensorer til en værdi af to millioner Euro til fordel for hviderussiske grænsemyndigheder.
  • Når politiske aktivister, fagforeninger og den politiske opposition, der alle betragtes som problematiske, krydser grænseovergange, blinker en lampe hos grænsemyndighederne. De bliver efterfølgende chikaneret, bla. ved at få frataget kommunikationsudstyr og totale kropsvisitationer, af myndighederne.
  • Mindst 23 tilfælde af sådanne grænsestop er blevet dokumenteret i løbet af de sidste seks år. Interviewede fagforeningsfolk og politiske aktivister, der er blevet stoppet regelmæssigt, siger, at de ser disse grænsestop som en form for undertrykkelse af deres arbejde eller politiske synspunkter.
  • Fænomenet er dokumenteret af menneskerettighedsorganisationer. USA’s udenrigsministerium skriver i 2017: “Sikkerhedsstyrkerne fortsatte med at være målrettet mod fremtrædende ledere i oppositionen og i civilsamfundet, med vilkårlige eftersøgninger og forhør ved grænseovergange og i lufthavne”.
  • De grænsemyndigheder, der har modtaget udstyret, har også truet tjetjenske flygtninge ved at nægte dem adgang til at søge om international beskyttelse i Hviderusland, og ved at returnere dem til russiske myndigheder. En praksis, der ville være en overtrædelse af non-refoulement princippet i international ret.
  • En tjetjensk asylansøger, der flygtede fra tortur, blev stoppet ved en hviderussisk grænseovergang, der var udstyret af EU. Optagelser viser, at anmodningen om asyl blev nægtet af de hviderussiske grænsemyndigheder, hvorefter han blev sendt tilbage til Tjetjenien. Ifølge eksperter, er det en krænkelse af international ret.
  • På grund af situationen med menneskerettigheder i Hviderusland har EU oprettet et embargo på eksport, levering og finansiering af udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse. EU er i fare for at krænke sit eget embargo gennem finansiering af infrarøde overvågningskameraer, siger eksperter.​
  • Ifølge de hviderussiske grænsemyndigheder er alle episoder beskrevet i Danwatchs undersøgelse sket i overensstemmelse med loven. Myndighederne vil ikke kommentere konkrete sager, men henviser til, at de opererer efter samme standarder som grænsemyndigheder i Europa og globalt.
]]>
Samsung undskylder endelig for kræft og fosterskader hos fabriksansatte https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/ https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/#respond Tue, 27 Nov 2018 15:58:02 +0000 https://danwatch.dk/?p=28194 Mange af de sydkoreanske fabriksarbejdere, der har produceret elektronik som mikro-chips og LCD-skærme for Samsung, har oplevet ufrivillige aborter, født alvorligt syge børn eller udviklet dødelige kræftsygdomme. En 11 år lang strid mellem tidligere arbejdere og Samsung har nu resulteret i en undskyldning fra den multinationale virksomhed.

“Vi beklager dybt over for de arbejdere, der har lidt under sygdomme, og deres familier. Vi har mislykkedes med ordentligt at håndtere sundhedsrisiciene på vores chip- og LCD-fabrikker,” siger Kim Ki-nam, direktør for Samsungs chip-afdeling nu ifølge avisen The Telegraph.

Ifølge kampagnen SHARPS, der har ledt kampen mod Samsung, er 118 sydkoreanere døde som følger af fabriksarbejdet, hvor de har håndteret giftige kemikalier. En af dem var den 23-årige Yumi Hwang. I 2007 døde hun af leukæmi på bagsædet af sine forældres bil. Derefter startede hendes far, Hwang Sang-gi, kampagnen mod Samsung. Danwatch besøgte ham i 2014.

To års arbejde gav dødelig leukæmi

Som 19-årig fik Yumi Hwang job på en af Samsungs chip-fabrikker, og kun to år senere fik hun konstateret en sjælden og aggressiv form for leukæmi. Om morgenen den 6. marts 2007 lå hun på bagsædet af sine forældres bil på vej til sin sædvanlige behandling på hospitalet. Hun skiftevis svedte og frøs, og pludselig opdagede hendes mor, at Yumi Hwang ikke længere trak vejret.

”Hun lukkede forsigtigt Yumis øjne. Vi havde stoppet bilen, og pludseligt gik det op for mig, at jeg stod midt ude på vejen,” fortalte Yumis far, Hwang Sang-gi, i 2014 til Danwatch. ”Jeg lagde et tæppe over min datter, og så kørte vi hjem igen.”

Yumi Hwangs forældre. Foto: Uffe Weng & Danwatch, 2014

Efterfølgende opdagede Hwang Sang-gi, at flere af datterens kollegaer på fabrikken var blevet syge eller havde oplevet ufrivillige aborter. Lige siden har han kæmpet for at få Samsung til at tage ansvar for de forhold, deres ansatte har arbejdet under.

En undskyldning er ikke nok

Da Samsungs direktør den 23. november kom med en offentlig undskyldning på virksomhedens vegne, gav han og Hwang Sang-gi hånd og begravede for så vidt stridsøksen efter de 11 års konflikt. Hwang Sang-gi anerkendte undskyldningen, men finder den ikke fyldestgørende:

“For at være ærlig er undskyldningen fra Samsungs direktør ikke tilstrækkelig for ofrene og deres familier. Faktisk vil ingen undskyldning være tilstrækkelig i betragtning af Samsungs utallige bedrag og fornærmelser mod SHARPS, og de smerter, der følger med at blive syg eller at miste sine elskede”, siger han ifølge SHARPS’s hjemmeside.

I forlængelse af undskyldningen har Samsung indvilget i at betale en økonomisk erstatning til de syge og pårørende. Virksomheden har også doneret et større millionbeløb til det sydkoreanske arbejdsmiljøagentur for at bidrage til forbedring af arbejdsforholdene i elektronik-industrien.

“Donationen er prisværdig, og det har ikke været en let beslutning for Samfung. Vi skal dog huske på, at donationen er indtjent via arbejdernes slid og slæb. Jeg vil bede arbejdsmiljøagenturet om at tage donationens uvurderlige betydning alvorligt og virkelig bruge den til at forbedre sikkerheden og sundheden for elektronikarbejdere”, siger Hwang Sang-gi.

]]>
https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/feed/ 0
Omfattende krænkelser i congolesiske koboltminer https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/ https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/#respond Wed, 20 Apr 2016 14:09:20 +0000 http://danwatch.dk/?p=9214 Det er kun få år siden at den prisvindende instruktør Frank Poulsen lavede dokumentarfilmen Blod i Mobilen. Her fik han adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejdede i dagevis under jorden i smalle gange, og hvor minen på skift blev styret af konkurrerende militser.Danwatch fulgte i 2013 op på skyggesiden af forbrugersamfundet og stillede skarpt på guldet i mobiltelefoner. Her dokumenterede rapporten “Børneguld i din mobil”, at guldet kan komme fra uautoriserede miner i Mali og Ghana, hvor børn helt ned til seks år arbejder med livet og helbredet som indsats. Ingen af europas store mobilproducenter kunne dengang garantere overfor Danwatch, at guldet i deres produkter kom fra miner uden børnearbejde.I en ny rapport tager det hollandske researchcenter SOMO endnu engang pulsen på mineindustrien. De dokumenterer, at internationale mineselskaber stadig krænker menneskerettighederne og national lov ved bl.a. at forurene grundvandet og tvangsflytte hele landsbyer uden at give nogen særlig kompensation.“I de sager vi har undersøgt i denne puplikation, har vi fundet, at minedriften har resulteret i tab af levegrundlag i de berørte lokalsamfund”, konkluderer rapporten.

Alvorlige krænkelser

Researcherne bag raporten har tilbragt en længere periode i DR Congo, hvor de har undersøgt både de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af den intensive minedrift i landet. Og det er alvorlige krænkelser, rapporten ridser op.

“Ved minen Ruashi har ejerne blokeret en vej, der forhindrer 3000 lokale i at hente det drikkevand, der giver dem et levegrundlag. En af de største miner, Boss Mining, har desuden forurenet floderne Kibembe og Luita, der ellers forsyner lokalbefolkningen med rent drikkevand. Både Ruashi og Boss Mining har boret brønde til lokalbefolkningen for at kompensere for forureningen, men da SOMOs researchere besøgte lokalområdet var pumperne i forfald, og vandet var ikke egnet til drikkevand”, skriver SOMO i deres rapport.

Ifølge rapporten producerede DR Congo halvdelen af verdens kobolt i 2014 og sidder på 47 procent af verdens reserver af det eftertragtede jern. 77 procent af det congolesiske kobolt eksporteres desuden til Kina, der er den største producent af elektronik i verden.

Det betyder, at meget af den problematiske kobolt fra Congo sandsynligvis  ender i elektronik i blandt andre lande som Danmark.

Hård konklusion

SOMO’s undersøgelse er støttet af EU og konklusionen er klar.

“Politi og militær har skudt og dræbt civile, og der sker jævnligt dødsfald i området, når lokalbefolkningen bor helt tæt på minernes indhegning. Samtidig har der været flere eksplosioner, hvor lokalbefolkningens huse og ejendele er ødelagt, uden der er blevet givet nogen kompensation”, skriver SOMO i deres rapport og fastslår yderligere:

“Den congolesiske regering har alvorligt forsømt dens opgave at beskytte dens borgere og miljøet. Staten bruger derudover en særlig grov vold, og er dybt involveret i de drab, der finder sted ved minerne. Lokalbefolkningen er i hundredevis blevet tvangsforflyttet, og deres huse er revet ned uden at beboerne har modtaget nogen form for kompensation”, skriver SOMO.

“Samtidig er miljøet og folkesundheden alvorligt påvirket af forurening fra minedriften, men virksomhederne er ikke stillet til ansvar. I en situation, hvor retsstatsprincipperne stort set er fraværende som i Katanga, kan minevirksomhederne operere næsten uden begrænsninger. De mange sager i denne rapport viser, at dette har kompromitteret offentlig sundhed, sikkerhed, biodiversitet, kvaliteten af ​​vand, luft, og levebrød, samt adgang til vand”, konkluderer rapporten.

Se videoen fra GoodElectronics Network om konsekvenserne af koboltminedrift

]]>
https://danwatch.dk/omfattende-kraenkelser-i-congolesiske-koboltminer/feed/ 0
Samsung går med til reformer efter dødelige sygdomme hos tidligere ansatte https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/ https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/#respond Thu, 14 Jan 2016 09:40:35 +0000 http://danwatch.dk/?p=8871 Arbejderne på Samsungs fabrikker i Sydkorea kan se frem til at få uventede gæster. Fremover skal en uafhængig komité nemlig inspicere og kontrollere fabrikkernes arbejdsforhold, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap. Aftalen er kommet i stand efter organisationen Supporters for the Health And Rights of People in the Semiconductor Industry (SHARPS) sammen med en gruppe af pårørende til syge fabriksarbejdere, The Family Committee, længe har krævet handling fra Samsung. De hævder, at arbejdet på Samsungs fabrikker i Sydkorea er sundhedsskadeligt og har ledt til 76 dødsfald og hundredvis af kræftsyge.

Endnu et dødsfald

I 2014 skrev Danwatch om de to kvinder, Yumi Hwang og Suk-young Lee, der arbejdede ved det samme samlebånd ved linje 3 på Samsung Electronics’ Giheung fabrik i Sydkorea. I 2003 blev Suk-young diagnosticeret med en ondartet hjernesvulst, og i 2007 blev Yumi diagnosticeret med den aggressive kræftform akut myeloid leukæmi.

Begge kvinder er nu døde af deres sygdomme – længe inden Yumi Hwangs forældre i 2014 fik rettens ord for, at den aggressive kræftform var forårsaget af datterens arbejde med giftige kemikalier på Samsung Electronics’ Giheung fabrik.

SHARPS anklager Samsung for at have sundhedsskadelige forhold på deres fabrikker, der har ført til en lang række tilfælde af leukæmi og andre dødelige sygdomme. Blandt andet er navnene på de kemikalier, arbejderne benytter, ikke tilgængelige for dem, og arbejderne har tidligere ikke været tilstrækkeligt beskyttet mod indånding af giftige dampe. Da kræft udvikler sig relativt langsomt, er anmeldelserne om kræftsyge arbejdere først kommet frem de senere år.

Senest skriver SHARPS, at en 29-årig kvinde, Lee Ji-hye, der arbejdede i et Samsung-laboratorium fra 2003-2011, er død efter tre år med lungekræft 27. december 2015. Ifølge SHARPS var Lee Ji-hye den sjette, der døde af en arbejdsrelateret sygdom fra Samsungs fabrikker i 2015

Ingen enighed om kompensation

Forhandlingerne med Samsung har været i gang siden maj 2014, og Samsung har nu indvilliget i at tage en række initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet hos de ansatte.

Udover det uafhængige udvalg, skal Samsung også oprette et sundhedscenter for deres medarbejdere, mens de har lovet at udvide deres afdeling for arbejdssikkerhed og -sundhed, skriver Yonhap.

Parterne er endnu ikke nået til enighed om, hvordan Samsung skal kompensere de tidligere arbejdere, der er blevet syge. Samsung startede sidste år en pulje til kompensation for arbejdsskader, men kriterierne for at få del i puljen kritiseres for at være meget snævre.

]]>
https://danwatch.dk/samsung-gaar-reformer-doedelige-sygdomme-tidligere-ansatte/feed/ 0
Virksomheder dropper skat og skruer op for CSR https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/ https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/#respond Thu, 07 Jan 2016 10:40:32 +0000 http://danwatch.dk/?p=8909 Google donerer 50 millioner kroner til at hjælpe flygtninge. Det lyder imponerende, socialt ansvarligt og som en virksomhed, der giver tilbage til det samfund, den opererer i. Samtidig har Google netop betalt 130 millioner pund til Storbritannien, der skal dække over mere end 10 års underbetaling af skat.

En gruppe professorer i revision på Lundquist College of Business fra University of Oregon har undersøgt, om de mest socialt ansvarlige virksomheder også er dem, der betaler mest i skat. Svaret er et klart nej ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet The Accounting Review.

Forskerne har målt den sociale ansvarlighed på det såkaldte CSR-index fra det amerikanske analyseinstitut MSCI og holdt det op imod den skatteprocent, som virksomhederne har betalt gennem fem år og den lobbyaktivitet, som virksomhederne har lavet i den lavere skats tjeneste.Forskningsleder David Guenther havde ikke regnet med, at de virksomheder, der scorer højest på CSR-indekset, også var dem, der betaler mindst i skat.

“Vi havde regnet med at finde en positiv relation eller slet ingen relation mellem den betalte skat og virksomhedernes CSR-vurderinger. Derfor var vi meget overraskede, da vi fandt ud af, at virksomhederne med de højeste CSR-vurderinger også er dem, der betaler mindst i skat. Vi ved stadig ikke, hvorfor det er tilfældet”, fortæller han.

Store virksomheder, store fiduser

Studiet er baseret på børsnoterede, amerikanske virksomheder, så der er altså tale om nogle af de store spillere, der også har en vis mulighed for at påvirke skattepolitikken med lobbyisme. Resultaterne tyder på, at man i amerikansk sammenhæng ikke opfatter skat som et aspekt af social ansvarlighed. Men David Guenther ser ikke den negative relation som hykleri:

“Vi synes ikke, de er hyklere. Vi tror, at cheferne er villige til at betale et “fair” beløb i skat, men skattelovgivningen i mange lande tillader flere tolkninger, så det er ikke helt klart for folk, hvad “fair” betyder. F.eks. er Apple lige gået med til at betale flere millioner euro ekstra i skat i Italien (efter stridigheder med de italienske skattemyndigheder, red.), men Apple siger offentligt, at de betaler en helt masse i skat. Så hvis du spørger deres direktør, så tror jeg, han vil mene, Apple betaler et “fair” beløb i skat på trods af deres lave skatteindbetalinger”.

Apple’s direktør Tim Cook blev for nylig grillet i det amerikanske talkshow 60 Minutes for at have flyttet teknologigigantens skattegrundlag til Irland, hvor virksomhedsskatten er på beskedne 12,5 procent. Det affejede Tim Cook som noget ‘totalt politisk pis’ og fastslog, at Apple betaler hver en skattekrone, de skylder.

Selvom Apple ikke begår ulovligheder i deres skattepolitik, benytter de sig af smuthuller lovgivningen, der f.eks sparede dem 9 milliarder dollars i skat i 2012. Nok betaler virksomheder som Apple det, de skal, ifølge landenes skatteregler, men er det fair?

“Jeg tror, at synet på hvad, der er et “fair” beløb at betale i skat, afhænger en del af landets kultur. Folk i Danmark ser måske en vis skatteprocent som fair, mens folk i USA ikke ser den som fair”, siger David Guenther.

Filantropi vs. strategi

Den vurdering er lektor ved Institut for Intercultural Communication and Management på CBS og ekspert i skat og CSR Karin Buhmann enig i. Der er stor forskel på, om man ser skat som en del af virksomhedens CSR-strategi eller som en ren udgift, der er adskilt fra virksomhedens sociale ansvar.

“Jeg tror, man skal tage undersøgelsens resultat med et vist forbehold, fordi den amerikanske CSR-tilgang adskiller sig fra den europæiske, hvor man i stigende grad ikke bare opfatter CSR som filantropi. Man ser i højere grad på hvilke politiske mål, regeringerne har og prøver selv at se på, hvordan virksomheden kan være med til at opfylde dem”, fortæller Karin Buhmann.

I USA har man tradition for at bruge CSR som filantropi, der typisk bliver udlevet gennem donationer til eksempelvis fonde, hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Noget vi i Europa er vant til bliver betalt over skatten og gennem vores velfærdssamfund.

“CSR som filantropi skurrer somme tider i Europa, fordi man tænker ‘Jamen hvis man ikke
agerer ansvarligt i forhold til sit almindelige miljømæssige eller sociale aftryk på samfundet, så nytter det jo ikke noget, at man sponsorerer en koncert for de norske filharmonikere i Oslo’, som en af mine kollegaer pegede på”, forklarer Karin Buhmann.

Så når Starbucks’ direktør Howard Schultz i sommer lovede 30 millioner dollars til et jobskabelsesprojekt for unge, men samtidig stort set undgik at betale virksomhedsskat de første 14 år, Starbucks opererede i Storbritannien, kan det i offentlighedens øjne virke som et plaster på såret frem for en socialt ansvarlig virksomhedsstrategi.

“Hvis en virksomhed bidrager rigtig meget til uddannelsesinstitutioner i USA og til sundhedsordninger til de ansatte, fordi de spekulerer i ikke at betale skat i USA og f.eks. har etableret sig i Irland for at betale mindre skat, og så bruger de penge, de sparer, til lave filantropi i USA, så hænger det ikke sammen. Så bruger virksomheden filantropien til at sige ‘Vi er også meget samfundsansvarlige’, men er de i virkeligheden det? De har jo ikke nogen øgede udgifter, de gør jo ikke noget ekstra. Men de kan måske få en markedsføringsfordel”, fortæller Karin Buhmann.

CSR er ikke aflad

Men senere års protester mod multinationale virksomheders skatteunddragelse og EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers initiativ for at få skattepengene op ad lommerne på f.eks. Starbucks og Fiat kunne tyde på, at folket ikke lader sig forføre af de filantropiske tiltag. Der kan faktisk være en forretningsmæssig fordel i at betale skat i det land, man tjener sine penge i. Det forklarer Sara Jespersen, der er projektleder for skat og udvikling hos Ibis:

“Der er i stigende grad også en forretningsmæssig fordel i at tænke skat ind i sine ansvarlighedsovervejelser på en anden måde, end man har gjort tidligere. Både ud fra hvad investorerne gerne vil have – de har også stigende fokus på det – men også ud fra manden på gaden, som har mistet tilliden til store virksomheders skatteforhold. Hvis man gerne vil genetablere den tillid, bliver man også nødt til at gøre noget”, siger Sara Jespersen.

Men kunne man ikke sige, at virksomhederne faktisk er ganske etiske i deres skatteunddragelser – på den måde får de jo et større beløb, de kan distribuere til velgørende formål? Den køber Sara Jespersen ikke.

“Det er jo sådan helt selvjustits: ‘Jeg vil hellere selv administrere de her penge bedre, end hvad jeg tror, staten kan’. Det, synes jeg, er meget bekymrende. Men selv ud fra det argument og særligt i forhold til, at der også er en forretningsmæssig fordel i ikke kun at minimere skatteudgifterne, så er skat jo noget, du betaler til staten som en investering i det samfund, du opererer i. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det jo heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i”, mener hun. Karin Buhmann er enig:

“CSR er ikke aflad. At give noget til filantropi fritager ikke virksomheder fra at være omhyggelige med deres miljøskadelige stoffer eller at have ordentlige arbejdsbetingelser for deres ansatte. Og tilsvarende: Det at være engageret i filantropi fritager heller ikke virksomheder fra at opføre sig ansvarligt i forhold til deres økonomiske aftryk både positivt og negativt i de lande, hvor de er til stede, og hvis marked og hvis ressourcer gør, at de kan tjene penge“, forklarer Karin Buhmann.

CSR skal starte fra toppen

Studiet fra Lundquist College of Business har ikke undersøgt enkelte virksomheder og efterprøvet deres økonomiske og moralske regnskaber, så David Guenther kan ikke pege på nogen, der er særligt dygtige til at erstatte skat med CSR – eller særligt gode til at betale høj skat og stadig have stort fokus på CSR. Sidstnævnte regner han heller ikke med at finde, selvom han prøvede:

“Problemet med virksomheder, der har en konstant høj skatteprocent er, at cheferne plejer at miste deres job ret hurtigt – i hvert fald i USA”.

Sætter man det firkantet op, ser det altså ud til, at regnskabsafdelingen sidder på den ene etage og prøver at holde samtlige omkostninger nede til glæde for ledelsen og investorer, mens man på en anden etage varetager virksomhedens velgørenhed.

Er det derfor som at sammenligne pærer og bananer, når man taler om skat og CSR i samme sætning? Skat er teoretisk set hård lovgivning, mens CSR er et blødere og i højere grad frivilligt aspekt af forretningslivet. Men sådan mener Sara Jespersen fra Ibis dog ikke, man kan dele det op.

“Skat er ’hard law’ til en vis grad, men lige så snart, du er et multinationalt selskab, som er i forskellige lande, så har du jo faktisk mulighed for at anvende lovgivningen på forskellige måder. Så kan man vælge, hvilken tilgang man har til det – og så kan man begynde at snakke om CSR”, siger hun og tilføjer, at hvis man lavede samme undersøgelse på europæiske virksomheder, så tror hun ligesom Karin Buhmann ikke, at man ville få samme resultat.

I Europa bruger vi i højere grad, hvad man kalder strategisk CSR, hvor den sociale ansvarlighed er mere end blot en afdeling for filantropi, men snarere en måde at drive virksomhed. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i, forklarer Sara Jespersen.

Og derfor kan hverken hun eller Karin Buhmann komme i tanke om nogle danske virksomheder, der dækker over en lav skatteprocent med en stor CSR-indsats.

Men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme den store, internationale skattespekulation til livs, må man ifølge Sara Jespersen have større gennemsigtig med virksomhedernes skatteregnskaber og en CSR-politik, der starter helt fra toppen:

“Hvis man i skatteafdelingen bliver tilbudt, at man kan lave et skuffeselskab på Cayman Islands og minimere omkostningerne, og man ikke tager den mulighed, så skal man virkelig have opbakning fra ledelsen. De skal forstå, hvordan det hele hænger sammen, og det er jeg ikke sikker på, de gør lige nu”, siger Sara Jespersen.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/feed/ 0
Video: Offentlige indkøb fra asiatiske elektronikfabrikker https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/ https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/#respond Mon, 26 Oct 2015 14:38:00 +0000 http://danwatch.dk/?p=10612

Bag om filmen

Filmen er lavet som er en del af et 3-årigt projekt, hvor en række EU-lande er gået sammen for at skabe bedre arbejdsforhold i elektronikindustrien.

Projektet er finansieret af EU og Danida.

]]>
https://danwatch.dk/video-offentlige-indkoeb-asiatiske-elektronikfabrikker/feed/ 0
Kinesiske studerende i tvangsarbejde laver servere til danske universiteter https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/ https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/#respond Wed, 07 Oct 2015 13:20:48 +0000 http://danwatch.dk/?p=10596 Mens danske studerende nød deres sommerferie, blev tusindvis af kinesiske studerende sendt i såkaldte praktikker på elektronikfabrikker for at producere servere og andet it-udstyr, der senere ender på danske universiteter.Unge kinesiske studerende arbejder 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen, i op til fem måneder under forhold, der overtræder international lov og konventioner (ILO) mod tvangsarbejde og kinesisk lov, viser ny Danwatch undersøgelse, der har undersøgt varekæden for danske universiteters servere.

“Det er helt nyt for mig, at der skulle foregå systematisk udnyttelse af unge på elektronikfabrikker. I min verden er it-udstyr noget, der bliver samlet på maskiner, det viser bare hvor lidt vi ved, om hvor vores produkter kommer fra”

Peter Lintrup

Københavns Universitet stiller ikke særlige krav

På Københavns Universitet er man overrasket over de arbejdsvilkår, studerende i Kina arbejder under. Indkøbschef ved Københavns Universitet, Peter Lintrup, udtaler:

“Det er helt nyt for mig, at der skulle foregå systematisk udnyttelse af unge på elektronikfabrikker. I min verden er it-udstyr noget, der bliver samlet på maskiner, det viser bare hvor lidt vi ved, om hvor vores produkter kommer fra.”

Københavns Universitet har politikker for social ansvarlighed på nogle områder, eksempelvis energi. Peter Lintrup forklarer, at universitetet ikke har gjort sig ‘særlige tanker’ om social ansvarlighed i produktionen af it-udstyr.

“Vi køber gennem SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service, red.) og stiller ikke særlige krav om socialt ansvarlighed til it-udstyr. SKI stiller nogle krav til leverandørerne, men vi undersøger ikke aktivt, om vores produkter bliver produceret socialt ansvarligt. Men jeg tænker, at det er noget, vi skal kigge nærmere på i fremtiden”, siger Peter Lindrup.

Efter offentliggørelse af Danwatchs undersøgelse retter SKI henvendelse til samtlige servere leverandører og beder dem dokumentere, at SKIs CSR-krav er overholdt i produktionen af deres servere.

“Hvis vi vurderer, at det ikke er sket, kan vi udstede et påbud om, at forholdene skal bringes i orden inden to måneder”, oplyser SKI.

Xu Min studerer handel, men er i tvangspraktik, hvor hun står ved et samlebånd hele dagen.

Moderne tvangsarbejde

Xu Min er 19 år og studerer handel. Hun er blot én ud af 300 studerende fra sin skole, der hele sommeren har været tvunget til at arbejde på elektronikfabrikken Wistron i Zhongshan i det sydlige Kina. Wistron producerer servere for HP, Dell og Lenovo, der er blandt de mest brugte servermærker på danske universiteter.

“Vi står ved samlebåndet hele dagen, og vi laver den samme opgave igen og igen. Det har intet at gøre med min uddannelse. Ingen af ​​os ønsker at være her, men vi har ikke noget valg, fordi skolen tvinger os og truer os med, at vi ikke vil få vores diplom, hvis vi nægter at gennemføre praktikforløbet. Arbejdet er så udmattende, og vi bliver deprimerede af at være her”, fortæller Xu Min.

Eksperter baseret i Kina og andre steder beskriver de tvungne praktikforløb på elektronikfabrikker som Wistron som tvangsarbejde. Liu Kaiming, jurist og direktør for den kinesiske rettighedsorganisationen Institute of Contemporary Observation, siger:

“Det er de facto tvangsarbejde, hvis studerende er tvunget til at være praktikanter ved elektronikfabrikker for at få deres eksamensbeviser”.

Det er svært at finde nøjagtige tal for, hvor mange penge danske universiteter bruger på servere og andet it-udstyr, da det ikke er centralt registreret. Ifølge Danwatchs research, er HP, Dell og IBM/Lenovo blandt de mest brugte servermærker på danske og europæiske universiteter.

Ansvarlig aktør

En opgørelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at DTU har indkøbt 107 servere til knap 4,6 millioner kroner mellem 2013 og 2015. DTU bruger HP, Dell og IBM/Lenovo servere. DTU’s Koncernindkøbschef, Mikkel Husby, skriver til Danwatch i en mail at:

“DTU ønsker at optræde som en ansvarlig aktør i samfundet. Dette indebærer bl.a. at sikre bæredygtighed, herunder social ansvarlighed i alt hvad DTU foretager sig”, skriver Mikkel Husby og forklarer, at DTU stiller krav til sine server-leverandører gennem SKI, da universitetet køber ind på SKI’s rammeaftale.

De fleste universiteter benytter sig af Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) rammeaftaler. Under SKI’s rammeaftale for servere er både HP og Dell leverandører.

SKI’s leverandører er forpligtede til at vise samfundsansvar og handle i overensstemmelse med FN’s Global Compact og Guiding Principles on Business and Human Rights samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Peter Moesgaard Kring, Chef for Jura og CSR i SKI, forklarer til Danwatch, at SKIs forhold med leverandørerne “bygger på tillid”, hvis der opstår en konkret mistanke om krænkelser af rettigheder og overtrædelser af lovgivningen, tager SKI kontakt til leverandørerne for at få sagen oplyst:

“Vi retter nu henvendelse til samtlige af vore leverandører af servere og beder dem oplyse, om de får komponenter fra Wistron Corporation Zhongshan som omtalt i Danwatchs rapport. Såfremt det er tilfældet, beder vi dem dokumentere, at CSR-kravene er overholdt. Hvis kravene ikke er overholdt, vil SKI tage stilling til konsekvenserne. Vi afventer nu leverandørernes svar på vores henvendelse”, udtaler skriver Peter Moesgaard Kring.

Wistron afviser beskyldninger

Danwatchs undersøgelse viser, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner i Vesteuropa har brugt omkring 4,3 milliarder euro på hardware, software og it-tjenester i 2015. I 2014 brugte de cirka 461 millioner euro alene på servere.
HP er markedsleder i uddannelsessektoren med en markedsandel på 28 procent. Dell kontrollerer 13 procent og Lenovo 11 procent.

Efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse har HP og Dell erkendt overtrædelser af studerendes rettigheder. HP, Lenovo og Dell har igangsat undersøgelser af brugen af praktikanter på Wistron fabrikken.
Wistron afviser alle beskyldninger fra studerende, der fortæller at de er tvunget i praktik på fabrikken. I et brev til Danwatch skriver Wistron:

“De studerende, der fortæller, at de er tvunget til at komme praktik på Wistron må have misforstået deres valg i forhold til praktikforløb”.
Wistron har ikke ønsket at medvirke i et interview eller forklare yderligere, hvad de mener, de studerende har misforstået.

Wistron forklarer, at praktikanter overarbejder, men at praktikanterne selv vælger, om de vil arbejde over. Praktikanter over 18 år har også nattevagter, oplyser Wistron. Arbejdslovgivningen og de officielle kinesiske retningslinjer for praktikophold anfører dog, at praktikanter, uanset alder, ikke må arbejde over eller udføre natarbejde af sikkerheds- og sundhedshensyn.

Billig og lydig arbejdskraft

Elektronikproducenter som Wistron og Foxconn, der producerer for verdens størst IT-brands som HP, Dell og Apple, sparer millioner ved at bruge unge praktikanter på samlebåndene. Foxconn sparer op til 6,3 millioner euro på en enkelt måned ved ikke at give deres 150.000 praktikanter sociale ydelser og arbejdsforsikringer, som almindelige arbejdere har krav på.

Jenny Chan fra Oxford Universitet har forsket i den systematiske udnyttelse af studerende i elektronikindustrien i Kina i fem år. Hun forklarer, at elektronikproducenterne har brug for en stabil strøm af “billig og lydig arbejdskraft”, mens lokale regeringer i Kina har brug for investeringer:
“Dette skaber en afhængighed. Lokale regeringer bruger så deres politiske magt til at tvinge skolerne til at sende studerende til fabrikkerne, når de har brug for arbejdere”, fortæller Jenny Chan og forklarer, at skolerne og lærerne modtager økonomisk kompensation fra fabrikkerne for at sende tusindvis af studerende på irrelevante og tvungne praktikforløb.

Læs Danwatchs undersøgelse her

Film fra Danwatch om offentlige indkøb af elektronikudstyr produceret på asiatiske fabrikker

]]>
https://danwatch.dk/kinesiske-studerende-tvangsarbejde-laver-servere-danske-universiteter/feed/ 0
Dell og HP kræver stop for tvangspraktik efter Danwatch-undersøgelse https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/ https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/#respond Tue, 06 Oct 2015 13:28:07 +0000 http://danwatch.dk/?p=10602 To af verdens største IT-producenter, Dell og HP, beder nu deres kinesiske server-leverandør, Wistron om øjeblikkeligt at stoppe med at bruge unge praktikanter i produktion af deres servere. Det sker som følge af Danwatchs undersøgelse af, hvordan tusindvis af unge kinesiske studerende tvinges i praktik på elektronikfabrikker, hvor de blandt andet producerer servere, der ender på danske og europæiske universiteter, fortæller HP og Dell til Danwatch:

“Brugen af studerende som arbejdskraft er blevet afbrudt i HP’s produktionslinjer på Wistron Zhongshan, og vi arbejder med fabriksledelsen for at sikre, at de studerende bliver placeret i passende uddannelsesmæssige rammer”, udtaler HP.

I Danwatchs undersøgelse ‘Servants of Servers’, fortæller ni ud af 25 studerende, at deres skole truer dem med ikke at bestå deres eksamener, hvis ikke de tager i “praktik” i Wistron. De ni studerende studerer handel og administration, dermed er praktikforløbene irrelevante og i strid med kinesisk lov, såvel som International Labour Organisations (ILO) konvention om tvangsarbejde.

Alle 25 studerende, som Danwatch interviewede, beretter om hårde arbejdsdage på 12 timer og om lange nattevagter. De studerende arbejder seks timer om ugen i op til fem måneder. Ifølge kinesisk lov må praktikanter ikke arbejde overtid eller nattevagter af hensyn til deres fysiske og psykiske helbred.

Kontrolgrupper på uanmeldt besøg

Wistron selv affejer de studerendes beskyldninger om, at skolerne tvinger de unge til at arbejde som forudsætning for at få deres diplomer. I en udtalelse til Danwatch, skriver Wistron:

“De studerende, der fortæller, at de er tvunget til at komme praktik på Wistron må have misforstået deres valg i forhold til praktikforløb”.

Men efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse “Servants of Servers”, sendte Dell og HP en tredjepart på uanmeldt kontrolbesøg på Wistronfabrikken i Zhongshan. Under deres besøg interviewede Dells kontrolgrupper 32 studerende. Kontrollanterne bekræftede at “de studerendes arbejde på fabrikken ikke stemte overens med deres studieområde”, fortæller Dell og forklarer, at undersøgelsen af Wistron Zhongshan også afslørede, at de 32 studerende, de interviewede, udførte overarbejde og arbejdede om natten.

“Fordi de studerende udførte overarbejde, besluttede vi at skride til handling for at forbedre ansvarligheden i Wistrons Student Worker Programme. Indtil arbejdet er udført, har vi bedt Wistron om at fjerne alle praktikanter fra Dells produktionslinjer. De studerende burde ikke udføre noget overarbejde. Deres arbejde bør generelt være relateret til deres faglighed”, forklarer Dell og forpligter sig til at sætte en stopper for udnyttelsen af unge studerende.

]]>
https://danwatch.dk/dell-hp-kraever-stop-tvangspraktik-danwatch-undersoegelse/feed/ 0