Tekstil- og beklædning – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 21 Jan 2019 15:57:18 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Tekstil- og beklædning – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Flere tusinde arbejdere besvimede på tøjfabrikker i Cambodja sidste år https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/ https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/#respond Fri, 11 Jan 2019 11:47:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=28566 2018 var et dårligt år for mange af de primært kvindelige arbejdere, som syr tøj og laver sko på tekstilfabrikker i Cambodja. En ny opgørelse fra arbejdsministeriet i Cambodja viser nemlig en markant stigning i antallet af arbejdere, som er besvimet på jobbet.

Over 2000 syersker besvimede på tøjfabrikkerne alene i 2018, hvilket er en stigning på omtrent 400 besvimelser fra året før, oplyser Cambodjas offentlige sundhedsforsikring National Social Security Fund (NSSF) til avisen Khmer Times.  Det reelle tal er sandsynligvis højere, da mange tilfælde ikke bliver registreret af myndighederne.

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Problemet ser ud til at vokse år for år. Danwatch kunne allerede i 2017 i samarbejde med den britiske avis The Guardian dokumentere, at syersker var besvimet i massevis på tekstilfabrikker i Cambodja, der producerede tøj for verdenskendte brands som Puma, Asics, Nike, Bestseller og VF, som står bag Vans og North Face.

Læs undersøgelsen Mode og Massebesvimelser

Kemisk lim og dårlig ventilation

Forklaringerne på de mange besvimelser på fabrikkerne er ifølge opgørelsen dårlig ventilation, damp fra kedler, stærk kemisk lim til brug i skoproduktion, fejlernæring, stress og brug af pesticider på rismarker tæt ved fabrikkerne.

Da Danwatch undersøgte problemet kom det blandt andet frem, at kvinderne arbejdede i 37 graders varme uden ventilation, at de havde sparsom adgang til drikkevand, kun fik én spisepause på en 10 timers vagt og i høj grad følte sig afkræftede og svimle som følge deraf.

Talsmand for arbejdsministeriet Heng Sour udtaler til Khmer Times, at regeringen nu vil sætte ind over for fabrikkerne.

“Ministeriet vil øge antallet af inspektioner på fabrikker, som overtræder arbejdernes rettigheder og udstede bøder, hvis de ikke overholder loven”, siger Heng Sour til avisen.

1.200 syersker fyret

Besvimelserne sker samtidig med at der er flere igangværende store konflikter mellem fabriksledelser og arbejderne. Senest er 1200 tekstilarbejdere blevet fyret fra en tøjfabrik ejet af firmaet W&D, som blandt andet producerer tøj for Carhartt.

I slutningen af december gik 1.200 ud af 1.600 syersker på gaden for at demonstrere over manglende betaling for seniorgodtgørelse og andre ydelser, skriver flere cambodjanske medier.

Ifølge avisen Khmer Times er arbejderne flere gange blevet lovet betaling af virksomheden, som de endnu ikke har modtaget. Trods forsikringer fra regeringen om, at den vil støtte arbejderne i deres sag, valgte arbejderne at fortsætte demonstrationerne.

Det resulterede så i, at samtlige 1.200 tekstilarbejdere blev fyret uden kompensation efter et ultimatum fra virksomhedens side om at vende tilbage til arbejdet inden for 48 timer, skriver cambodjanske medier.   

]]>
https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/feed/ 0
Tøjkæde sagsøges for fabriksbrand i Pakistan, der kostede over 250 livet https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/ https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/#respond Wed, 05 Dec 2018 13:23:15 +0000 https://danwatch.dk/?p=28220 Vinduerne kunne ikke åbnes og næsten alle nødudgange var låste, da en fabriksbrand i 2012 brød ud på tekstilfabrikken Ali Enterprises i Karachi i Pakistan. På ganske kort tid omkom 258 fabriksarbejdere i hvad, der regnes som den værste fabriksbrand i Pakistans historie.

Lige siden har overlevende og pårørende forsøgt at placere ansvaret – ikke bare hos den lokale fabriksledelse men også hos de udenlandske mærker, der fik tøj produceret på fabrikken. Torsdag begyndte en tysk domstol så de indledende høringer i et civilt søgsmål mod den tyske tøjkæde KiK, som en overlevende arbejder og tre pårørende sagsøger for at være medansvarlig for branden.

“For 258 mennesker blev fabrikken en dødsfælde. Ingen vil være i stand til at kompensere for det tab. Men de ansvarlige burde i det mindste blive holdt til ansvar. KiK var fabrikkens primære kunde og bærer derfor noget af ansvaret for den utilstrækkelige brandsikkerhed,” siger Saeeda Khatoon, en af sagsøgerne der selv mistede sin søn i branden, til NGO’en Clean Clothes Campaign.

Kan få uoverskuelige konsekvenser

Sagen mod KiK er den første af sin slags i Tyskland, og skulle det lykkes at holde kæden juridisk ansvarlig for branden i Pakistan, vil det sætte helt nye standarder for opkøberes forpligtigelser for forholdene hos deres leverandører.

Af samme årsag tvivler flere iagttagere på, at de pårørende og overlevende kommer til at vinde sagen. Ifølge Poul Hauch Fenger, der er advokat med speciale i strafferet og menneskerettigheder, så er det stærkt tvivlsomt, om den tyske virksomhed vil kunne blive draget juridisk til ansvar for ulykken.

”Det ville have ganske uoverskuelige konsekvenser for den internationale handel, hvis man kan gøres juridisk ansvarlig på den måde. Det ville jeg være meget tilbageholdende med at etablere, hvis jeg var dommer i den her sag,” siger han og tilføjer, at søgsmålet også kan falde på, at forældelsesfristen er overskredet.

Men skønt KiK sandsynligvis ikke har overtrådt tysk lov, mener Poul Hauch Fenger dog, at sagen lægger op til, at tøjkæden kan have forbrudt sig på deres forpligtigelser i forhold til internationale retningslinjer om virksomheders sociale ansvar. Ifølge dem bør en virksomhed nemlig undersøge standarderne for arbejdssikkerhed hos en leverandør, inden man indgår et samarbejde.

Kan også ske i Danmark

Da alle kan anlægge et civilt søgsmål, kan Poul Hauch Fenger også sagtens forestille sig, at en sag, der ligner den mod KiK, i fremtiden kan komme for retten i Danmark. Og selvom han vurderer det lige så usandsynligt, at en dansk virksomhed på den måde drages juridisk til ansvar for deres leverandørers forhold, mener han, at sagen vil kunne komme til at have betydning for den måde, vi tænker på virksomheders ansvar uden for landets grænser.

”Det kan sætte en rigtig sund debat i gang om, om det er forsvarligt, at lignende fabrikker producerer tøj for europæiske mærker, og tvinge virksomhedernes ansvar for arbejdernes fysiske sikkerhed ind i kerneområdet for CSR,” siger han.

Flere interesseorganisationer peger også på, at søgsmålet under alle omstændigheder lægger et vist pres på virksomheder med tvivlsomme leverandører. Umiddelbart efter søgsmålet blev godkendt af retten i Dortmund, annoncerede KiK da også, at man ville betale mere end 30 millioner kroner i kompensation til ofre og pårørende i Karachi – dog stadig uden at påtage sig det ansvar for ulykken, som de fire sagsøgere kræver.

Ben Vanpeperstraete, en talsperson for Clean Clothes Campaign, mente ikke, at timingen for den udmelding var helt tilfældig.

“Sagen mod KiK I Tyskland har bidraget væsentligt til den indgåede aftale om kompensation,” sagde han.

]]>
https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/feed/ 0
Trusler om sanktioner får tøjmærker til at kræve bedre arbejdsforhold i Cambodja https://danwatch.dk/trusler-om-sanktioner-faar-toejmaerker-til-at-kraeve-bedre-arbejdsforhold-i-cambodja/ https://danwatch.dk/trusler-om-sanktioner-faar-toejmaerker-til-at-kraeve-bedre-arbejdsforhold-i-cambodja/#respond Wed, 14 Nov 2018 15:30:56 +0000 https://danwatch.dk/?p=27903 Over de sidste par år har Cambodjas demokrati lidt et knæk: uafhængige medier er blevet lukket på stribe, det største oppositionsparti er blevet opløst, og menneskerettigheds- og fagforeningsaktivister er blevet fængslet.

Udviklingen fik i sidste måned EU til at true med at trække Cambodja ud den såkaldte “Alt Undtagen Våben”-eksportaftale, der siden 2001 har givet Cambodja told- og kvotefri adgang til EU’s marked. En seks måneder lang undersøgelse er nu begyndt, og handelssanktionerne kan derefter træde i kraft kort efter.

”Uden klare og påviselige forbedringer, vil det betyde, at handelsfordelene vil blive indstillet,” sagde EU’s handelschef Cecilia Malmström ifølge Phnom Penh Post i sidste måned.

Stadigt farligere betingelser for fagforeningsfolk har blandt andet været en del af EU’s kritik af Cambodja, og Malmströms udmelding fik da også de mange internationale mærker, der får produceret tøj i landets enorme tekstilindustri, til at reagere. Godt nok først ved at advare mod sanktionerne:

”De potentielt negative konsekvenser for folks ansættelser i tekstilindustrien bør tages til efterretning,” skrev H&M for eksempel i en udtalelse til Reuters kort efter EU’s udmelding.

Men siden ser det også ud til, at de internationale brands har øget presset på Cambodjas industri og myndigheder for at forbedre forholdene for arbejdere og fagforeningsfolk i landet.

Lægger pres på regering

Danwatch har tidligere kunne dokumentere, hvordan syersker, der producerer tøj for Nike, Puma, VF og danske Bestseller besvimer i massevis på fabrikker i Cambodja. Danwatch’s undersøgelse påviste blandt andet, at arbejdere faldt om af sult og udmattelse under meget høje temperaturer i fabrikslokalerne.

Men det er nu en række af de selvsamme mærker, der på det seneste har gjort sig til talsmænd for bedre vilkår for Cambodjas tekstilarbejdere.

Anført af netværket, Fair Labor Association, har en delegation med repræsentanter fra blandt andre Nike, Puma og VF i løbet af den sidste måned arrangeret møder med repræsentanter fra Cambodjas regering. Ifølge Fair Labor Association har gruppen udtrykt bekymring over de stadigt dårligere forhold for uafhængige fagforeninger i Cambodja og opfordret til et samarbejde med myndighederne om at forbedre forholdene. Desuden har man opfordret regeringen til at løslade en mængde faglige aktivister, der for fleres vedkommende har siddet fængslet i årevis på baggrund af sigtelser, som menneskerettighedsorganisationer sår stærk tvivl om.

Danske Bestseller, der sidste år fik leveret tøj fra 29 fabrikker i Cambodja, var ikke en del af delegationen men oplyser til Danwatch, at man i øjeblikket sammen med primært europæiske brands deltager i andre møder med repræsentanter fra Cambodjas regering og industri.

”Vi forholder os naturligvis alvorligt og kritisk til situationen derude, også i forhold til hvad der bliver besluttet i EU. Vi har alle en interesse i, at Cambodja tager situationen alvorligt og forbedrer både menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder,” skriver Bestsellers Sustainability Manager, Dorte Rye, i en mail.

Tøjmærker kan snart rykke produktion

Ifølge iagttagere har Cambodjas handelsfordele været en hovedårsag til, at landets tekstilindustri på under ti år er gået fra at beskæftige 350.000 til i dag at have 800.000 arbejdere. Mere end 40 procent af Cambodjas tøjeksport går til Europa, og mere end 80 procent af landets tekstilfabrikker eksporterer på den ene eller anden måde til EU.

Men ser Cambodja ikke ud til snart at nærme sig EU’s krav, så vil de internationale mærker i stigende grad begynde at rykke deres produktion andre steder hen, fordi eksporten fra Cambodja bliver dyrere. Og det kan begynde at ske allerede inden sanktionerne er trådt i kraft, siger Marco Kalinna, der er direktør for den Cambodjanske tekstilproducent, Cosmos, og medlem af Den Tyske Erhvervskoncern i Cambodja til mediet Southeast Asia Globe.

”Det her kommer måske ikke til at påvirke forårs- og sommer-kollektionerne, men der er grund til at være bekymret for efterårs- og vinter-kollektionerne for 2019,” siger han.

]]>
https://danwatch.dk/trusler-om-sanktioner-faar-toejmaerker-til-at-kraeve-bedre-arbejdsforhold-i-cambodja/feed/ 0
Overarbejde og underbetaling på H&Ms fabrikker fortsætter https://danwatch.dk/overarbejde-og-underbetaling-paa-hms-fabrikker-fortsaetter/ https://danwatch.dk/overarbejde-og-underbetaling-paa-hms-fabrikker-fortsaetter/#respond Mon, 24 Sep 2018 13:05:35 +0000 https://danwatch.dk/?p=27493 62 medarbejdere på seks af H&Ms fabrikker i Indien, Tyrkiet, Bulgarien og Cambodia er blevet interviewet til rapporten “Turn Around H&M”, der er udarbejdet af græsrodsbevægelsen Clean Clothes Campaign.

Ingen af de interviewede arbejdere tjener i nærheden af mindstelønnen. På bulgarske fabrikker får arbejderne, for et almindeligt fuldtidsjob, udbetalt cirka 735 kroner om måneden, hvilket svarer til knap halvdelen af den officielle mindsteløn. De 735 kroner svarer dog kun til 9% af den estimerede leveløn for Bulgarien.

Rapporten viser også, at arbejderne ofte bliver tvunget til at arbejde langt mere end fuldtid. En arbejder på den bulgarske fabrik Koush Moda udtaler, at hun aldrig kan vide, når hun møder ind klokken 8 om morgenen, hvornår hun får fri – af og til er det først klokken 4 næste morgen.

Brudte løfter om ordentlig løn

Titlen på rapportens opfordring til, at H&M “vender om”, er en henvisning til H&Ms egen såkaldte køreplan, som tøjkæden lancerede i 2013. Køreplanen skulle sikre, at alle H&Ms leverandører i 2018 havde fastlagt lønstrukturer, der som minimum sikrede arbejderne mindsteløn.

Med køreplanen fulgte en række udtalelser fra tøjkæden, der udtrykte frustrationer over regeringers manglende indgriben i dårlige arbejdsvilkår, hvorfor H&M, som virksomhed, selv ville gribe ind. Udtalelserne blev i 2013 mødt med stor offentlig omtale og ros.

De nylige inspektioner viser dog, at H&M ikke har holdt deres løfte. Det er generelt for fabrikkerne i de fire lande, at den lovlige arbejdstid overskrides markant, at mange af arbejderne lever under fattigdomsgrænsen, at de ofte besvimer, og at de frygter at blive fyret, hvis de organiserer sig i fagforeninger.

Samtlige af fabrikkerne i rapporten er hos H&M registreret som såkaldte “guld- eller platin-leverandører”, der skulle være de fabrikker med de allerhøjeste standarder i overensstemmelse med H&Ms krav.

Flere af H&Ms løfter fra 2013 er nu forsvundet fra deres hjemmeside – herunder løftet om, at 850.000 arbejdere i 2018 skulle modtage en rimelig leveløn.

]]>
https://danwatch.dk/overarbejde-og-underbetaling-paa-hms-fabrikker-fortsaetter/feed/ 0
Rana Plaza-tragedien mindes i ny kunstudstilling https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/ https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/#respond Tue, 10 Apr 2018 10:04:10 +0000 https://danwatch.dk/?p=25561 Organisationen Fashion Revolution har som led i deres årlige kampagne inviteret fire danske kunstnere til at præsentere deres værker i en gruppeudstilling.

Værkerne fortolker og er inspireret af kollapset af Rana Plaza tøjfabrikken i Bangladesh i 2013. Blandt kunstnerne er Maj Dørup, Martin Marker Larsen/Srdjan Zlokapa, Stine Linnemann og Christina Neubert.

Den årlige kampagne, som hedder #whomademyclothes, opfordrer modevirksomheder til at skabe større gennemsigtighed i deres tøjproduktion. Temaet for gruppeudstillingen er at sætte fokus på modeindustriens problemer:

“Vi ønsker at involvere alle, lige fra forbrugeren til hele værdikæden inden for modeindustrien og derved stå sammen om at skabe en bevægelse mod en mere gennemsigtig og fair modeindustri,” skriver Fashion Revolution på deres hjemmeside.

Ny aftale om sikkerhed på fabrikker

I kølvandet på Rana Plaza katastrofen indgik over 200 modevirksomheder, herunder 7 danske, og fagforeninger en aftale, der hedder The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh. Aftalens mål var bl.a. at forbedre sikkerhedsforholdene på over 1600 fabrikker i Bangladesh inden sommeren 2018.

Se listen over medunderskrivere på aftalen her.

Aftalen er juridisk bindende, og den internationale arbejdsorganisation, ILO, varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen.

I de fire år, som ordningen har eksisteret, er mere end 1600 fabrikker blevet inspiceret og ifølge aftalens nyeste kvartalsrapport er 83 procent af de registrerede problemer blevet løst.

Hvor og hvornår?

Udstillingen foregår på Galleri Lorien på Frydendalsvej 31, Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 22. april til d. 11. maj, og holder fernisering d. 20. april fra 18:30 til 21:30.

]]>
https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/feed/ 0
Rapport: Tegn på tvangsarbejde fundet på internationale brands’ leverandørfabrikker https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/ https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/#respond Wed, 07 Feb 2018 09:58:51 +0000 https://danwatch.dk/?p=23265 Hun er 15 år, men har fået at vide, at hun skal sige 18 år, hvis nogen spørger. Efter arbejde går hun direkte hjem til sit pensionat, hvor arbejdet fortsætter med huslige gøremål. Hun har arbejdet på fabrikken i 6 måneder, men har endnu ikke fået en lønseddel. Af en jobagent blev hun lovet ca. 100 euro om måneden i løn, men første udbetaling lød kun på 43 euro. Hun var også blevet lovet, at kost og logi på pensionatet var med i lønnen, men det skal hun selv betale for.

Pigen, som ikke nævnes med navn, producerer ligesom tusindvis af andre piger i hendes situation, tøj for en lang række internationalt kendte tøjmærker, såsom Abercrombie & Fitch, H&M, Gap og Tommy Hilfiger.

Hun er blot ét eksempel på de vilkår, som unge kvinder fra Indiens nordlige provinser ifølge en ny rapport, lever under, når de rejser til Indiens sydvestlige stat Karnataka for at finde arbejde i én af hovedstaden Bangalores 1.200 tøjfabrikker. Indiske fagforeninger estimerer ifølge rapporten, at der arbejder mellem 15-70.000 tusinde kvindelige migranter på tøjfabrikkerne i Bangalore.

3 timers fritid om søndagen

Rapporten Labour without Liberty er udarbejdet i et samarbejde mellem den hollandske NGO The India Committee of the Netherlands, den internationale organisation Clean Clothes Campaign og den indiske fagforening The Garment Labour Union. Den er baseret på interviews foretaget i 2016 med 63 kvindelige arbejdere på tre forskellige tøjfabrikker i Bangalore.

Om rapporten

Rapporten har interviewet arbejdere fra tre tøjfabrikker, som leverer til tøjproducenter såsom Abercrombie & Fitch, Columbia Sportswear, Gap, H&M, Levi Strauss, Benetton, C&A, Calvin Klein, PVH (Tommy Hilfiger), Decathlon og Marks & Spencer. Ifølge rapporten fremstår nogle af disse tøjproducenter i eksportdata som indkøbere fra fabrikkerne eller også er fabrikkerne nævnt på tøjproducenters egne leverandørlister.

 

Om rapporten

Rapporten har interviewet arbejdere fra tre tøjfabrikker, som leverer til tøjproducenter såsom Abercrombie & Fitch, Columbia Sportswear, Gap, H&M, Levi Strauss, Benetton, C&A, Calvin Klein, PVH (Tommy Hilfiger), Decathlon og Marks & Spencer. Ifølge rapporten fremstår nogle af disse tøjproducenter i eksportdata som indkøbere fra fabrikkerne eller også er fabrikkerne nævnt på tøjproducenters egne leverandørlister.

 

Rapporten konkluderer, at de kvindelige migrantarbejderes leve- og arbejdsvilkår opfylder mindst 5 ud af ILO’s (FN’s internationale arbejderorganisation) 11 indikatorer på tvangsarbejde.

Blandt andet nævnes det i rapporten, at kvindernes bevægelsesfrihed bliver begrænset af udgangsforbud, som bliver håndhævet af vagter på de pensionater, som de bliver indkvarteret i ved ansættelsen. Nogle kvinder fortæller, at de skal gå direkte hjem efter arbejde og kun må forlade pensionatet mellem klokken 16 og 19 om søndagen, som er deres eneste fridag i ugen.

Kvinderne fortæller, at de er glade for, at de kan bo billigere på pensionaterne, end hvis de skulle bo i egen lejlighed, og at de sætter pris på sikkerheden. Men de påpegede også, at knaphed på rindende vand, manglende reparationer af toiletter, håndvaske eller vandfiltre gjorde leveforholdene sværere. På ét pensionat måtte 15 kvinder ifølge rapporten deles om ét toilet og bad, hvilket gør det svært at få et bad inden arbejde.

Flere af de interviewede kvinder i rapporten fortæller også, at de fik mindre i løn, end hvad de var blevet lovet af jobagenter.

Tegn på tvangsarbejde

ILO har udfærdiget elleve punkter, som skal hjælpe NGO’er, fagforeninger og myndigheder med at genkende tvangsarbejde. Eksempler er fysisk og seksuel vold, tilbageholdelse af løn og grove arbejds- og levevilkår. Se alle punkterne her (på engelsk).

Tegn på tvangsarbejde

ILO har udfærdiget elleve punkter, som skal hjælpe NGO’er, fagforeninger og myndigheder med at genkende tvangsarbejde. Eksempler er fysisk og seksuel vold, tilbageholdelse af løn og grove arbejds- og levevilkår. Se alle punkterne her (på engelsk).

“Lønnen, som arbejderne modtog i deres første måned på Fabrik 1 (fabrikkerne nævnes ikke med navn) er ofte 13 til 26 euro lavere end, hvad der blev lovet. Nogle gange var lønnen i den første måned helt nede på halvdelen af det lovede beløb ved ansættelsen,” står det i rapporten. I de to andre fabrikker havde nogen fået, hvad de var blevet lovet, mens andre fik mindre.

Minimumslønnen i Bangalore lå i 2016/2017 mellem ca. 6500 og 8000 indiske rupier (625 og 774 kroner) ifølge tal fra rapporten. Lønnen er afhængig af arbejdernes kompetencer.

Mange af kvinderne blev ved ansættelsen lovet, at kost og logi på pensionatet ville være gratis. To ud af tre fabrikker betaler for kvindernes ophold på pensionater, men den sidste trækker opholdet i deres løn. Samtlige interviewede måtte selv betale for deres egen mad på trods af løfter om det modsatte.

Uklare ansættelsesvilkår

Rapporten beskriver, hvordan migrantarbejdere generelt får en lavere løn end lokale medarbejdere, og at lederne på fabrikken skælder dem ud, hvis de ikke opfylder deres produktionsmål. De fleste kvindelige migrantarbejdere taler hindi, og forstår ikke regionalsproget Kannada.

Konklusionerne i rapporten er mere eller mindre de samme for alle migrantarbejdere i Bangalore, især når det kommer til levevilkår, bevægelsesfrihed og sprogbarrierer.

Manodeep Guha

Ansættelsesvilkårene på fabrikkerne er generelt uklare ifølge rapporten, og kvinderne er ofte ikke klar over deres rettigheder til f.eks. betalt orlov, overtidsbetaling eller kompensation for at flytte mange hundrede kilometer. Størstedelen af kvinderne har heller ikke skrevet under på en kontrakt, og dem der har, har ofte ikke fået en kopi. De fleste lokale arbejdere, som blev adspurgt i undersøgelsen, havde både kopier af kontrakter og modtog lønsedler hver måned.

Manodeep Guha, som er Indien-repræsentant for den internationale vagthund-organisation, Workers Rights Consortium, fortæller Danwatch, at rapporten stemmer overens med de erfaringer, hans organisation har fra arbejdere i Bangalore.

“Konklusionerne i rapporten er mere eller mindre de samme for alle migrantarbejdere i Bangalore, især når det kommer til levevilkår, bevægelsesfrihed og sprogbarrierer.”

Migrantarbejdere fra de nordlige stater modtager undervisning i tøjproduktion som led i Indiens premierminister Modi’s arbejdsmarkedsreform, den såkaldte “Skill India”-kampagne. Efterfølgende bliver de ofte tilbudt at få arbejde på fabrikkerne i f.eks. Bangalore. Guha undrer sig over, at et regeringsledet program, kan være så uigennemsigtigt.

“At et sådant program har en så uigennemsigtig ansættelsesproces, hvor arbejderne ikke ved, hvor de skal hen, hvad de får i løn eller hvad arbejdsvilkårene er – dét er overraskende,” siger han til Danwatch.

Indien og tvangsarbejde

Indien har ratificeret ILO’s konvention om afskaffelsen af tvangsarbejde, men ikke ILO’s opdaterede version fra 2014, som fokuserer på forebyggelse og beskyttelse af samt kompensation for tvangsarbejde. Lande, som har ratificeret den opdaterede udgave, er bl.a. pålagt at styrke deres arbejdstilsyn.

Indien og tvangsarbejde

Indien har ratificeret ILO’s konvention om afskaffelsen af tvangsarbejde, men ikke ILO’s opdaterede version fra 2014, som fokuserer på forebyggelse og beskyttelse af samt kompensation for tvangsarbejde. Lande, som har ratificeret den opdaterede udgave, er bl.a. pålagt at styrke deres arbejdstilsyn.

Tøjmærker sætter deres lid til tilsyn

Som svar på rapportens konklusioner refererede syv ud af ni tøjmærker til, at de jævnligt fik foretaget tredjeparts-tilsyn hos deres leverandører. Men de tilsyn er ifølge Manodeep Guha ikke udførlige nok.

“Det er meget sjældent, at jeg møder arbejdere, som er blevet kontaktet af auditører. I de tilfælde, hvor en auditør har talt med dem, har de stillet generiske spørgsmål. I mange tilfælde bliver tilsyn, som rapporten nævner det, foretaget på en meget generisk måde, som ikke går i dybden,” siger han til Danwatch.

Mærkerne Benetton, Columbia, H&M og M&S svarede kun kort eller generelt på rapportens konklusioner, mens C&A, Decathlon, Gap, Levi og PVH (Calvin Klein og Tommy Hilfiger) bragte mere uddybende svar. Abercrombie & Fitch svarede ikke.

Benetton udviste stor overraskelse over rapportens konklusioner, for selskabets tilsynsrapporter påviste ikke nogen problemer hos leverandøren, som derimod scorede 96 point ud af 100. Benettons tilsynsrapport sagde også, at der ikke arbejdede migranter på fabrikken. Det er dog ifølge Guha nærmest umuligt ikke at genkende migrantarbejdere i Bangalore:

“Ingen kan sige, at de ikke vidste, at en person var migrantarbejder. Især når man arbejder i en sydindisk stat, hvor forskellen på sproget er så stor. En person fra en anden del af landet, særligt nord- og nordøstindien, ville være let genkendelig,” fortæller han til Danwatch.

Ifølge rapporten har de fleste mærker indskrevet regler om ordentlige leve- og arbejdsvilkår i deres såkaldte Code of Conduct. Nogle af mærkerne karakteriserer eksplicit migrantarbejdere, som sårbare.
PVH, C&A og Gap foretager kapacitetstræning eller “supplier engagement” udover de jævnlige tilsyn. C&A anerkender også, at effekten af at føre tilsyn er begrænset.

Ifølge Manodeep Guha bør mærkerne tage deres Code of Conduct mere alvorligt og tage ansvar.

“Mærkernes Code of Conduct burde få dem til at tage ansvar og ikke vige uden om. De burde kræve af fabrikkerne, at de overholder reglerne, så internationale standarder og ILO’s konventioner ikke overtrædes, og arbejderne ikke sættes i farlige og sårbare situationer,” siger han til Danwatch.

]]>
https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/feed/ 0
Ny film: De menneskelige maskiner på Indiens tekstilfabrikker https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/ https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/#respond Fri, 01 Dec 2017 11:31:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=21353

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Først 13 minutter inden i dokumentaren ‘Maskiner’ hører man de første rigtige ord.

“Gud gav os hænder, så vi skal arbejde”, siger en rank indisk mand i en beskidt polo T-shirt.

Han rykker en stor, farvestrålende tønde ved at dreje den, mens han skubber på med hele sin kropsvægt.

”Den her indeholder 220 kilo kemikalier”, siger han hårdt og peger på en af de høje tønder, som står tæt pakket på betongulvet i det lavloftede rum.

Mandens navn får vi aldrig at vide, for han er blot én ud af de mange tekstilarbejdere på fabrikken i den vestligste indiske stat, Gujurat.
I dokumentaren ‘Maskiner’ panorerer vi forbi de navnløse mennesker, og vi ser, hvordan de slider i monotone bevægelser i 12 timer i træk til tre dollars om dagen.

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Arbejder uden navn

“Jeg har ikke haft lyst sætte navne på eller pege fingre af nogen, fordi jeg mener, at problemet skal ses fra et fælles og systemisk perspektiv”, forklarer instruktøren Rahul Jain til Danwatch om de manglende navne.

Klaustrofobisk skønhed

Den rytmiske larm fra fabrikkens maskinerne er dokumentarens lydtapet. Mellem endeløse ruller af spraglet stof går mænd med gråbrunlig hud. De fleste bærer slidt tøj og mange af dem har bare fødder.

Alligevel er næsten hvert eneste billede i Rahul Jains debutfilm så smukt og velkomponeret, at det kunne hænge på et galleri. Instruktøren forklarer selv, at han bruger skønhed som et redskab for at fastholde tilskuerens blik.

“Hvis filmen ikke var æstetisk tiltalende, så ville det være alt for let blot at kigge væk. Skønheden har til formål at få folk til at sætte sig ned og genoverveje de forhold, som vi ignorer hver eneste dag”, siger den indiskfødte instruktør, Rahul Jain.

Seeren er fanget i fabrikkens klaustrofobiske gangsystem. Her mødes man af de apatiske ansigter og hårde øjne, som tilhører de mennesker, hvis eksistens vi helst ikke vil vide af. De tilhører de menneskelige maskiner, som knokler for en lav løn for at producere tøj til verdens stigende antal forbrugere.

I begyndelsen af optagelserne smilede Rahul Jain til alle arbejderne på fabrikken.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

“Jeg håbede, at de ville smile tilbage, og at hele situationen ville blive mindre skræmmende og mere venlig. Men ingen af dem smilede til mig. Det var selvfølgelig min egen middelklasse baggrund, som fik mig til at tro, at det at jeg smilede til dem ville gøre noget som helst bedre”, fortæller han.

Ingen kur mod fattigdom

“Hvordan skulle de rige kende til de fattiges problemer?”, spørger en af arbejderne ind i kameraet. Hans øjne er sørgmodige og blanke. Han sidder på hug i et bjerg af kridhvidt lærredsstof og fortsætter:

”Men det er fattigdom, der får en mand til at tage lån for at komme her og arbejde.”’

Manden, han taler om, er ham selv.
Han er gældsat, ligesom de fleste af de migranter der arbejder på fabrikken. Den årlige rente på hans lån er 10 procent, og hans løn er lav. Skægget og det korte hår er gråt i siderne, selvom han ikke ser særlig gammel ud. Afsluttende konstaterer han modløst:

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Fastlåst i kastesystemet

Mange af arbejderne befinder sig på bunden af det indiske kastesystem, og de fleste er rejst væk fra deres familier på landet for at arbejde på tekstilfabrikken. Den forarmelse filmen konfronterer os med er ikke kun resultat af en global arbejdsdeling i et kapitalistisk system, men også et billede på det trøstesløse indiske kastesystem, forklarer Rahul Jain.

“Racismen i kastesystemet er ekstrem på landet i Indien. Hvis du er af en lav kaste, så kan du ikke lade dine dyr græsse på mange af egnens områder. De her mennesker forsøger at undslippe det system”, siger han.

Rahul Jain er selv født i den indiske hovedstad, New Delhi. Hans morfar havde en tøjfabrik i Indien, som han husker, fra dengang han var en 5-årig dreng. I dag bor han i USA og har studeret på California Institute of the Arts.

Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

Rahul Jain

Men den sociale bevidsthed har han haft altid.
Særligt én episode har brændt sig fast.

“Jeg så engang en arbejder blive banket sønder og sammen af en gruppe af fabriksejere, fordi han havde stjålet noget fra den fabrik, hvor han arbejdede. Arbejderen blev bundet til en stol og blev sparket og slået af fem mænd”, beskriver Rahul Jain.

Vor tids slaver

En dreng, som ser ud til at være mellem 12-15 år, sidder i skrædderstilling på gulvet uden sko på. Han er en af de mange børn, som arbejder ved de tunge maskiner i kemiske dampe hver dag.

“Jeg har lyst til at vende om ved porten til fabrikken. Når jeg ankommer, fortæller min mave mig, at jeg skal vende om”, siger han.

Rahul Jain er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, om mændene på fabrikken er slaver.

“Det mener jeg, at de er. Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

I en af filmens sidste scener er mændene samlet på gaden foran fabrikken. De står tæt pakket rundkreds omkring kameramanden.
Alle er de i fint tøj, og de fleste er i skjorter, men ikke en eneste smiler. En af arbejderne tager ordet og spørger anklagende:

“Folk kommer bare her og ser på vores problemer og tager afsted igen. Ingen gør noget. Du spørger til vores problemer, hvorfor gør du ikke noget?”

Jain Rahul mener, at hvis man som kunstner tror, at ens kunst kan skabe en reel forandring, så lider man af storhedsvanvid.

“Mit mål med filmen var at stille et fundamentalt og måske naivt spørgsmål: Hvordan kan nogen udføre det her arbejde? Filmen var meget deprimerende at lave, og den har ikke gjort mig til et lykkeligere menneske”, siger Rahul Jain.

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

 

]]>
https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/feed/ 0
Mindstelønnen stiger for Cambodjas tekstilarbejdere fra 2018 https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/ https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/#respond Thu, 19 Oct 2017 13:52:06 +0000 https://danwatch.dk/?p=19146 Syerskerne på de mange tøjfabrikker i Cambodja får fra næste år en højere løn, men lønnen kan stadig ikke dække alle basale fornødenheder som tøj, medicin og elektricitet.

Mindstelønnen stiger fra januar 2018 for de ca. 700.000 cambodjanske kvinder, som syr tøj på landets fabrikker for kendte mærker som Puma, Asics, Nike og det danskejede Bestseller.

“170 dollars er ikke nok til et anstændigt liv. Men det er en god start at øge mindstelønnen til det niveau i år.”

Pav Sina, formand for the Collective Union of Movement of Workers

Stigningen sker efter en aftale mellem regeringen og repræsentanter fra industrien og fagforeningerne, og blev annonceret af Cambodjas arbejdsministerium torsdag den 28. september. Syerskernes månedsløn stiger derfor næste år fra 153 til 170 dollars.

I danske kroner svarer det til en lønstigning fra 965 kroner til 1.072 om måneden.

En løn man ikke kan leve af

Der er sket gradvise forbedringer i mindstelønnen for arbejderne i tekstilindustrien, og med den nye stigning, så nærmer det sig en fordobling fra 2014 til 2018. Mens lønnen lå nærmest stille mellem 2001 og 2010, hvor mindstelønnen var på omkring 50 dollars.

Mindstelønnen i Cambodja

  • 2010: 61 dollars
  • 2014: 100 dollars
  • 2017: 153 dollars

Mindstelønnen er for en måneds arbejde (48 timers arbejde ugentligt, fordelt på 8 timer dagligt, 6 dage om ugen).

Mindstelønnen i Cambodja

  • 2010: 61 dollars
  • 2014: 100 dollars
  • 2017: 153 dollars

Mindstelønnen er for en måneds arbejde (48 timers arbejde ugentligt, fordelt på 8 timer dagligt, 6 dage om ugen).

 

Det koster dog stadig mere end mindstelønnen at leve et ordentligt liv i Cambodja. For at have dækket alle sine basale udgifter skal man ifølge Organisationen Asia Floor Wage have en månedsløn på 2848 danske kroner. Så selv efter det nye løft på 11 procent ligger mindsteløn på under det halve af en reel leveløn.

Det problem påpegede Pav Sina, formand for the Collective Union of Movement of Workers, til Radio Free Asia i forbindelse med varslingen af den nye mindsteløn:

“170 dollars er ikke nok til et anstændigt liv. Men det er en god start at øge mindstelønnen til det niveau i år.”

En af grundene til at lønstigningerne ikke rækker, er de stigende priser. Prisen på mad er eksempelvis steget med 84 procent fra 2007 til 2017. Det viser en udregning Danwatch foretog i juli, på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.

Hvad er en leveløn?

En leveløn er en løn, der sikrer anstændige levevilkår for en arbejder, og de/dem, der er afhængige af arbejderen, inden for normal arbejdstid (ikke inklusiv overarbejde) fra én indtægtskilde, og den iberegner en mindre opsparing.

Basale nødvendigheder betyder mad, tøj, bolig, personlige og medicinske fornødenheder,  elektricitet og vand, undervisning, transport og kommunikation og andet, som er nødvendigt for en basal levestandard.

Kilde: Living Wage Survey for Cambodia's Garment Industry (2009)

Hvad er en leveløn?

En leveløn er en løn, der sikrer anstændige levevilkår for en arbejder, og de/dem, der er afhængige af arbejderen, inden for normal arbejdstid (ikke inklusiv overarbejde) fra én indtægtskilde, og den iberegner en mindre opsparing.

Basale nødvendigheder betyder mad, tøj, bolig, personlige og medicinske fornødenheder,  elektricitet og vand, undervisning, transport og kommunikation og andet, som er nødvendigt for en basal levestandard.

Kilde: Living Wage Survey for Cambodia's Garment Industry (2009)

Selvom Cambodja stadig har status som et lavindkomstland, så er fødevarer faktisk ikke så billige, som man måske kunne tro.

“Mad er billigere i Thailand og Vietnam. Så du får simpelthen mere for pengene i de lande sammenlignet med Cambodja”, fortæller Bent Gehrt, koordinator for Sydøstasien ved Workers’ Rights Consortium.

Danwatch viste i undersøgelsen Mode og massebesvimmelser i juni i år, hvordan unge kvinder besvimer i massevis på de cambodjanske tekstilfabrikker. I 2016  besvimede 1160 syersker på fabrikkerne. Flere eksperter og NGO’er peger på, at besvimelserne skyldes udmattelse, overarbejde og underernæring, hvilket hænger tæt sammen med, at lønnen er meget svær at leve af.

At mindstelønnen er så svær at leve for, hænger også sammen med det store løn-efterslæb fra årene 2001-2010. I de næsten 10 år steg mindstelønnen ikke nævneværdigt, men det gjorde priserne på varer grundet inflationen i landet. Derfor faldt tekstilarbejdernes købekraft støt i den periode, påpeger Bent Gehrt, koordinator ved organisationen Workers’ Rights Consortium:

“Når man kigger på Cambodja, så er det vigtigt at huske på, at mindstelønnen fra 2001 til 2010 lå næsten konstant på omkring 50 dollars. Samtidig var der stor inflation, som gav en faldende realløn.”

Tæt konkurrence

I takt med en generel stigning i mindstelønnen i Sydøstasien, er det blevet muligt for Cambodja at hæve lønniveauet sammen med de øvrige tøjproducerende lande i området som Vietnam, Malaysia og Thailand.

Bent Gehrt nævner i den forbindelse Myanmar, som en af de nye underbydere på løn:

“Hvis jeg skulle arbejde i en tøjfabrik i enten Cambodja eller Burma, så ville jeg vælge Cambodja til hver en tid. I Burma er det helt usle forhold.”

Han mener dog ikke, at stigningen i mindsteløn vil resultere i en virksomhedsflugt fra Cambodja, da Myanmar har svært ved at tilbyde virksomhederne velfungerende infrastruktur, som gode veje og stabil strømforsyning. Det bliver nærmere et spørgsmål om muligheden for at tiltrække nye investorer og bevare væksten, tilføjer Bent Gehrt.

Fængslinger og charmeoffensiv

Den nye aftale kommer 10 måneder før næste års parlamentsvalg i Cambodja, og her er tekstilarbejdernes arbejdsforhold blevet et centralt punkt på dagsordenen. Premierminister Hun Sen, som er den længst siddende præsident i verden, har strammet grebet yderligere om den frie presse og sine politiske modstandere.

Den 5. september pressede regeringen landets største uafhængige avis, The Cambodia Daily, til at lukke, og dagen forinden blev oppositionslederen Kem Sokha fængslet sigtet for forræderi.

Kampen for højere lønninger har også ført til flere sammenstød i landet. I starten af 2014 blev fire mennesker dræbt, og over 20 såret, da politiet skød imod tekstilarbejdere, som strejkede for højere løn i hovedstaden Phnom Penh.

Aftalen om en stigning i mindstelønnen kommer ovenpå, at Hun Sen, ifølge Reuters, den seneste måned er begyndt at mødes med arbejdere fra fabrikkerne flere gange ugentligt. Han har desuden udtalt, at han ønsker at besøge alle fabrikker i hele landet.

Radio Free Asia peger på, at præsidenten, som har haft magten i Cambodja i over tre årtier, forsøger at øge sin popularitet blandt de oppositions-venlige tekstilarbejdere forud for parlamentvalget. 

Tekstilsektoren er Cambodjas vigtigste industri, som årligt bidrager med 7 milliarder dollars til landets økonomi.

]]>
https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/feed/ 0
Fængselsstraf til ejer af Rana Plaza tøjfabrik https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/ https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/#respond Wed, 30 Aug 2017 09:32:20 +0000 http://danwatch.dk/?p=9624 Fire år efter, at den værste katastrofe i tekstilindustriens historie skete, da bygningen Rana Plaza kollapsede og dræbte 1.134 mennesker, får sagen konsekvenser for bygningens ejer, Mohammed Sohel Rana.Fabriksejer Mohammed Sohel Rana blev tirsdag idømt tre års fængsel af en domstol i Bangladesh for ikke at kunne redegøre for sin formue. Det skriver nyhedsbureauet AFP.Rana var anklaget for at have brugt midler, som han ikke kunne redegøre for til at opføre bygningen Rana Plaza i strid med byggelovgivningen og er nu idømt den højest mulige straf, ifølge avisen The Hindu.

Ranas advokat Faruque Ahmed oplyser til AFP, at de vil anke dommen.

“Han var i politiets varetægt, da han blev stævnet med Anti Korruption Kommissionens krav om at oplyse sin formue. I fængslet fik han ikke tid nok til at mødes med sin advokat eller sin familie”, siger Faruque Ahmed.

Rana risikerer dødsstraf

Mohammed Sohel Rana står anklaget for en række forbrydelser i forbindelse med ulykken, og flere domme kan følge. Sammen med 38 andre personer er han blandt andet anklaget for mord, og hvis han kendes skyldig, risikerer han dødsstraf.

Fabriksejeren lagde navn til Rana Plaza – en otte-etagers bygning, der husede fem tøjfabrikker, der producerede tøj til store internationale firmaer som Benetton og Primark samt danske virksomheder som Tøjeksperten og Wagner.

Bygningens vægge viste tydelig tegn på revner dagen før den kollapsede. De syersker der overlevede fortæller til flere medier, blandt andet til Danwatch, at de var betænkelige ved at gå ind i bygningen, men at de blev beordret tilbage og truet med ikke at få løn, fortæller de overlevende til blandt andet Danwatch og the Guardian.

Læs: Tvunget ind i dødsfælde

Ulykken menes at skyldes, at bygningen ikke var opført forsvarligt. Der var bygget flere etager end tilladt, og cement-konstruktionen kunne ikke holde til de mange rystelser fra maskinerne.

Det tog kun 90 sekunder for den store bygning at brase sammen, og redningsarbejdet varede i dagevis. Ejeren Mohammed Sohel Rana forsøgte kort efter at flygte til Indien men efter fire dages eftersøgning anholdte politiet ham.

Firmaer og fagforeninger laver forbedringer

Ulykken medførte, at en række fagforeninger og modevirksomheder gik sammen om at skabe forbedringer. Der blev udviklet en såkaldt “akkord for brand­ og bygningssikkerhed”, som skal sikre, at alle fabrikker, der leverer tøj til vestlige varehuse, bliver inspiceret af uafhængige folk, og at farlige fabrikker bliver midlertidigt lukket, mens bygningen repareres.

Akkorden er juridisk bindende, og ILO varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen. I de fire år, som ordningen har eksisteret er mere end 1800 fabrikker blevet inspiceret og ifølge Akkorden er 78 procent af de registrerede problemer blevet løst.

]]>
https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/feed/ 0
Nordkoreansk tøj kan ende i Danmark https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/ https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/#respond Tue, 15 Aug 2017 09:05:50 +0000 http://danwatch.dk/?p=9583 Sidste år kom det frem, at det australske sportstøjmærke Rip Curl havde fået omkring 4.000 jakker syet på tøjfabrikker i Nordkorea. Historien var en skandale for Rip Curl, som beklagede sagen dybt i medierne. Virksomheden hævdede, at det var deres kinesiske underleverandør, der havde outsourcet ordren til Nordkorea uden at fortælle det til Rip Curl.

Men Rip Curl er højst sandsynligt ikke en enlig svale. Fagforeningen Textile, Clothing and Footwear Union of Australia (TCFUA) udtalte til The Guardian, at flere australske tøjfirmaer også kunne være impliceret i samme slags nummer, hvor kinesiske tøjleverandører eksporterer stof til Nordkorea, hvor tøjet bliver syet og sendt tilbage til Kina med et falsk “Made in China” mærke i nakken.

Derfor er der grund til at tro, at tøj fra Nordkorea også ender i Danmark, hvor danske forbrugere uforvarende støtter regimet gennem deres shopping.

Læs: “Made in China” kan være nordkoreansk

“Forbrugere bør være bekymrede”

Andreas Rasche, professor på CBS med speciale i virksomhedsansvar, FN’s retningslinjer og bæredygtighed forklarer, at tøjet kan ende i Danmark, fordi varekæden i tekstilindustrien er svær at kontrollere og er spredt ud over flere lande. Ofte bliver der brugt underleverandører, som er svære for virksomhederne at kontrollere.

“Forbrugere bør være bekymrede. Arbejdsvilkårene er kendt for at være dårlige med en meget lav løn og mange arbejdstimer. Arbejderne er dog kendt for at acceptere disse vilkår, fordi de arbejder for “deres land og leder”, siger Andreas Rasche.

Andreas Rasche opfordrer de danske tøjfirmaer til at investere endnu mere i at undersøge deres underleverandører og under-under-underleverandører for urent mel i posen.

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Ervhervsstyrelsen

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Ervhervsstyrelsen

Ph.d. studerende på CBS Jinsun Bae, som forsker i virksomheders sociale ansvar i Myanmar, og som tidligere har researchet i nordkoreanske problematikker, er enig i, at tøjet kan ende i Danmark – det kan ende overalt i verden. På spørgsmålet om hvor bekymrede forbrugerne skal være, svarer hun.

“Jeg kan kun spekulere i, at det er meget mindre sandsynligt at der kommer beklædning fra Nordkorea end fra andre asiatiske udviklingslande, fordi der kan danske tøjvirksomheder lovligt operere”, siger Jinsun Bae.

NGO: Få styr på underleverandørerne

Helle Løvstø Severinsen, kampagnemedarbejder for organisationen Clean Clothes Campaign er enig med Andreas Rasche. Det handler om at vestlige virksomheder – heriblandt de danske – skal få bedre styr på, hvem der producerer deres varer.

“Indtil virksomheder viser, hvor de får produceret deres tøj, skal man da være nervøs”, siger Helle Løvstø Severinsen.

De kinesiske underleverandører snyder jo virksomhederne og fortæller ikke, det bliver produceret i Nordkorea – er det ikke umuligt for en dansk virksomhed at have styr på det så?

“Det er selvfølgelig vanskeligt. På den anden side, så ser man ikke en kollektion hængende i butikkerne, hvor de blå t-shirts har forskellige farver eller har forskellige knapper. Der er masser af kontrolsystemer til at sikre det. Det kan man også insistere på at have, når det handler om adressen for, hvor tøjet bliver produceret”, siger Helle Løvstø Severinsen.

Helle Løvstø Severinsen mener, at dette er et klart eksempel på, at manglen på transparens er en særlig problematik i tekstilbranchen. De gældende regler er, at man ikke skal oplyse hvilke fabrikker, man får lavet sine produkter på, og det går i sidste ende ud over fabriksarbejderen og forbrugeren, siger Severinsen.

“Man burde ikke kunne lave hemmelig produktion, hvorfor skulle det være hemmeligt, hvor man får produceret tøj?”, spørger Helle Løvstø Severinsen.

Brancheforening: Vi skærper opmærksomheden

Brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil oplyser til Danwatch, at tøj fra Nordkorea ikke er noget, branchen hidtil har været bekendt med, og at de ikke kender til danske virksomheder, der har oplevet det.

“Men det er er klart, at en aktuel sag som denne skærper opmærksomheden hos os som brancheorganisation og vi vil orientere branchen om problemstillingen og følge udviklingen tæt. Og hvis forbrugerne er bekymrede eller søger svar, kan de til enhver tid spørge i de butikker, hvor de køber varerne”, siger Simon Hansen, pressechef i Dansk Mode & Tekstil.

Kritikere siger, at manglende transparens ifht hvilke fabrikker der produceres på, er med til at forårsage denne situation, fordi det ikke er muligt for organisationer at kontrollere fabrikkerne – hvad mener du?

“I forhold til ”skygge-produktion” i Nordkorea er der nogle helt grundlæggende lovgivningsmæssige forhold og regler om oprindelse af varer, som kommer i spil, og det har rod et helt andet sted end i åbne leverandørlister.”

Ifølge Simon Hansen vil det “skabe mistillid hos leverandøren, hvis udefrakommende organisationer skulle ind og kontrollere, fordi det uundgåeligt ville miskreditere det langvarige og helt nødvendige tillidsforhold mellem leverandør og brand.”

Kan du give mig et konkret eksempel på en dansk tøjfirma, som har lidt økonomisk skade ved, at det har været kendt, hvor de har produceret?

“Vi udtaler os principielt ikke om navngivne virksomheders fortrolige oplysninger, men der findes adskillige eksempler på mindre virksomheder, som har oplevet en forringet konkurrenceevne som følge af, at deres leverandører er blevet offentligt kendt for konkurrenter”, siger Simon Hansen.

Dansk Mode & Textil anbefaler medlemmer at arbejde med nødvendig omhu. Simon Hansen forklarer, at det forventes at virksomheder handler med nødvendig omhu, forebygger og laver opfølgende indsats over for “identificerede risici, adgang til oprejsning og rapportering.”

]]>
https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/feed/ 0
“Made in China” kan være nordkoreansk https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/ https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/#respond Tue, 15 Aug 2017 08:49:21 +0000 http://danwatch.dk/?p=9562 Kinesiske tøjfirmaer bruger i stigende Nordkorea til at producere tøj, fordi det om muligt kan gøres endnu billigere hos den diktatoriske nabostat.Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har talt med virksomheder og handlere i den kinesiske grænseby Dandong, hvorfra den såkaldte “venskabsbro” forbinder Kina og Nordkorea over floden Yalu.Læs også: Nordkoreansk tøj kan ende i Danmark

Kinesiske tøjleverandører sender stof og materialer ind i Nordkorea, som syr tøjet og eksporterer det tilbage til Kina med et “Made in China” mærke i nakken.

“Nordkoreanerne kan producere 30 procent mere tøj om dagen end en kinesisk arbejder. De arbejder ikke for penge, som kineserne gør. Nordkoreanerne har en anden attitude, de tror på at de arbejder for deres land, for deres leder”, siger en anonym, koreansk-kinesisk forretningsmand til Reuters.

 

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Tekstil er Nordkoreas næststørste økonomi

Tekstil er tilsyneladende en indbringende branche i Nordkorea, som kun overgås af eksport af kul og andre mineraler. I 2016 steg eksporten af tekstil med 4,6 procent til 2,8 milliarder dollars, ifølge data fra Korea Trade-Investment Promotion Agency.

Ifølge de anonyme kilder i tøjindustrien i Kina arbejder mange tøjagenter som mellemmænd for kinesiske tøjleverandører for købere fra USA, Europa, Japan, Sydkorea, Canada og Rusland. Disse virksomheder ved ikke nødvendigvis, at den kinesiske leverandør har outsourcet ordren til Nordkorea.

Nordkoreas økonomi hviler på tvangsarbejde

I Nordkorea kan man blive tvunget til at tage det arbejde, som staten tildeler en. Nægter man, bliver man sendt til en arbejdslejr i tre-seks måneder. Det fortæller flygtede nordkoreanere til organisationen Human Rights Watch i 2012.

Når nordkoreanerne rejser til Kina for at arbejde, tjener de kun halvdelen af en kinesisk fabriksarbejder. De får omkring 300 dollars om måneden, hvoraf de skal betale to tredjedele til det nordkoreanske regime, ifølge Reuters.

Alle fabrikker i Nordkorea er statsejede, og ifølge tøjagenterne, som Reuters har talt med, så er der stor efterspørgsel på dem.

“Vi har forsøgt at få noget af vores tøj lavet i Nordkorea, men fabrikkerne er fuldt bookede i øjeblikket”, siger en koreansk-kinesisk forretningskvinde ved en fabrik i byen Danial, som ligger to timer væk med toget fra Dandong til Reuters.

]]>
https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/feed/ 0
Dansk tøjfirma overvejer aftale om bedre sikkerhed efter dødsulykke https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/ https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/#respond Thu, 06 Jul 2017 20:29:30 +0000 http://danwatch.dk/?p=11 Onsdag skrev Danwatch, at en trykkedel på den tøjfabrik, hvor det danske tøjfirma Rexholm har fået produceret tøj i 15 år, eksploderede i Bangladeshs hovedstad Dhaka og dræbte omtrent 13 mennesker mandag.

Rexholm melder nu, at de forventer at gøre mere for arbejdernes sikkerhed.

Tøjindustrien og fagforeninger i Bangladesh har siden 2013 indgået en koalition, og forsøgt at stramme op på sikkerheden. Det skete på baggrund af den værste ulykke i tøjindustrien nogensinde, hvor omtrent 1.100 mennesker døde, da en tøjfabrik braste sammen på Rana Plaza i Bangladesh.

Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord.

Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium

Aftalen Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh der blev indgået mellem mange store tøjfirmaer og fagforeningerne har skabt mere åbenhed om fabrikkerne og forpligtet virksomhederne til erstatning til ofre og efterladte. Men Rexholm valgte ikke at skrive under på aftalen. Indtil nu øjensynligt.

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

“Vores vinkel er, at Accorden gør et godt og relevant stykke arbejde – men vi kom ikke med fra starten og valgte at koncentrere os om andre tiltag – herunder BSCI og EU Blomsten.  Afslutningsvis vil jeg dog sige at med den effekt Accorden har og med det seneste nyhedsbrev om en ny 3 årig aftale mod 2020 – så vil jeg forvente vi er med fra 2018,” skriver Rexholms managing director Thomas Husted i en mail til Danwatch.

Organisationen Workers Rights Consortium, der monitorerer tøjfabrikker, som producerer tøj til amerikanske og canadiske universiteter, kritiserer Rexholm for kun at være med på sidelinjen.

“Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord, selvom de jo for to år siden tydeligt gjorde folk opmærksomme på værdien af Accord. Ikke at melde sig ind svarer jo til at snylte på de andre mærker,” siger Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium.

Fabrikken Multifabs, hvor eksplosionen skete, har andre internationale kunder, som er med i aftalen, og derfor var fabrikken også inspiceret – og godkendt – af auditører fra BSCI i maj 2016.

Trykkedler ikke med i inspektionsrapport

Danwatch har læst inspektionsrapporten fra maj 2016 og vist den til ekspert i arbejdsmiljø, overlæge på Bispebjerg Hospital Jane Frølund Thomsen. Hun siger, at rapporten overordnet set “vældig positiv” og at “hvis der ikke er problemer med auditørerne så fremtræder forholdene generelt gode.”

Men trykkedlerne, som forårsagede eksplosionen, stod ikke nævnt nogen steder i rapporten, og det er ifølge Jane Frølund Thomsen en mangel.

“Hvis man skal tale om mangler, så er det, at man ikke har auditeret på trykkedler, som er en kendt årsag til ulykker. Af samme grund har vi i Danmark en arbejdstilsyns bekendtgørelse om trykkedler og andet udstyr der opererer under tryk, hvor der er regler for opstilling og periodisk kontrol med mere”, oplyser hun.

Ifølge BSCI ligger ansvaret for trykkedlerne imidlertid hos de Bangladiske myndigheder og ikke hos inspektørerne fra koalitionen, hvilket kan være årsagen til, at de ikke indgår i rapporten.

Ifølge myndighederne er trykkedlerne på Multifabs fabrikken blevet inspiceret for et år siden, oplyser BSCI. Der var planlagt en ny inspektion af kedlerne i næste måned. Der er dog ingen meldinger om, hvad konklusionerne var om kedlens tilstand.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/feed/ 0