Tekstil- og beklædning – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 06 Aug 2018 12:19:50 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Tekstil- og beklædning – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Rana Plaza-tragedien mindes i ny kunstudstilling https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/ https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/#respond Tue, 10 Apr 2018 10:04:10 +0000 https://danwatch.dk/?p=25561 Organisationen Fashion Revolution har som led i deres årlige kampagne inviteret fire danske kunstnere til at præsentere deres værker i en gruppeudstilling.

Værkerne fortolker og er inspireret af kollapset af Rana Plaza tøjfabrikken i Bangladesh i 2013. Blandt kunstnerne er Maj Dørup, Martin Marker Larsen/Srdjan Zlokapa, Stine Linnemann og Christina Neubert.

Den årlige kampagne, som hedder #whomademyclothes, opfordrer modevirksomheder til at skabe større gennemsigtighed i deres tøjproduktion. Temaet for gruppeudstillingen er at sætte fokus på modeindustriens problemer:

“Vi ønsker at involvere alle, lige fra forbrugeren til hele værdikæden inden for modeindustrien og derved stå sammen om at skabe en bevægelse mod en mere gennemsigtig og fair modeindustri,” skriver Fashion Revolution på deres hjemmeside.

Ny aftale om sikkerhed på fabrikker

I kølvandet på Rana Plaza katastrofen indgik over 200 modevirksomheder, herunder 7 danske, og fagforeninger en aftale, der hedder The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh. Aftalens mål var bl.a. at forbedre sikkerhedsforholdene på over 1600 fabrikker i Bangladesh inden sommeren 2018.

Se listen over medunderskrivere på aftalen her.

Aftalen er juridisk bindende, og den internationale arbejdsorganisation, ILO, varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen.

I de fire år, som ordningen har eksisteret, er mere end 1600 fabrikker blevet inspiceret og ifølge aftalens nyeste kvartalsrapport er 83 procent af de registrerede problemer blevet løst.

Hvor og hvornår?

Udstillingen foregår på Galleri Lorien på Frydendalsvej 31, Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 22. april til d. 11. maj, og holder fernisering d. 20. april fra 18:30 til 21:30.

]]>
https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/feed/ 0
Rapport: Tegn på tvangsarbejde fundet på internationale brands’ leverandørfabrikker https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/ https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/#respond Wed, 07 Feb 2018 09:58:51 +0000 https://danwatch.dk/?p=23265 Hun er 15 år, men har fået at vide, at hun skal sige 18 år, hvis nogen spørger. Efter arbejde går hun direkte hjem til sit pensionat, hvor arbejdet fortsætter med huslige gøremål. Hun har arbejdet på fabrikken i 6 måneder, men har endnu ikke fået en lønseddel. Af en jobagent blev hun lovet ca. 100 euro om måneden i løn, men første udbetaling lød kun på 43 euro. Hun var også blevet lovet, at kost og logi på pensionatet var med i lønnen, men det skal hun selv betale for.

Pigen, som ikke nævnes med navn, producerer ligesom tusindvis af andre piger i hendes situation, tøj for en lang række internationalt kendte tøjmærker, såsom Abercrombie & Fitch, H&M, Gap og Tommy Hilfiger.

Hun er blot ét eksempel på de vilkår, som unge kvinder fra Indiens nordlige provinser ifølge en ny rapport, lever under, når de rejser til Indiens sydvestlige stat Karnataka for at finde arbejde i én af hovedstaden Bangalores 1.200 tøjfabrikker. Indiske fagforeninger estimerer ifølge rapporten, at der arbejder mellem 15-70.000 tusinde kvindelige migranter på tøjfabrikkerne i Bangalore.

3 timers fritid om søndagen

Rapporten Labour without Liberty er udarbejdet i et samarbejde mellem den hollandske NGO The India Committee of the Netherlands, den internationale organisation Clean Clothes Campaign og den indiske fagforening The Garment Labour Union. Den er baseret på interviews foretaget i 2016 med 63 kvindelige arbejdere på tre forskellige tøjfabrikker i Bangalore.

Om rapporten

Rapporten har interviewet arbejdere fra tre tøjfabrikker, som leverer til tøjproducenter såsom Abercrombie & Fitch, Columbia Sportswear, Gap, H&M, Levi Strauss, Benetton, C&A, Calvin Klein, PVH (Tommy Hilfiger), Decathlon og Marks & Spencer. Ifølge rapporten fremstår nogle af disse tøjproducenter i eksportdata som indkøbere fra fabrikkerne eller også er fabrikkerne nævnt på tøjproducenters egne leverandørlister.

 

Om rapporten

Rapporten har interviewet arbejdere fra tre tøjfabrikker, som leverer til tøjproducenter såsom Abercrombie & Fitch, Columbia Sportswear, Gap, H&M, Levi Strauss, Benetton, C&A, Calvin Klein, PVH (Tommy Hilfiger), Decathlon og Marks & Spencer. Ifølge rapporten fremstår nogle af disse tøjproducenter i eksportdata som indkøbere fra fabrikkerne eller også er fabrikkerne nævnt på tøjproducenters egne leverandørlister.

 

Rapporten konkluderer, at de kvindelige migrantarbejderes leve- og arbejdsvilkår opfylder mindst 5 ud af ILO’s (FN’s internationale arbejderorganisation) 11 indikatorer på tvangsarbejde.

Blandt andet nævnes det i rapporten, at kvindernes bevægelsesfrihed bliver begrænset af udgangsforbud, som bliver håndhævet af vagter på de pensionater, som de bliver indkvarteret i ved ansættelsen. Nogle kvinder fortæller, at de skal gå direkte hjem efter arbejde og kun må forlade pensionatet mellem klokken 16 og 19 om søndagen, som er deres eneste fridag i ugen.

Kvinderne fortæller, at de er glade for, at de kan bo billigere på pensionaterne, end hvis de skulle bo i egen lejlighed, og at de sætter pris på sikkerheden. Men de påpegede også, at knaphed på rindende vand, manglende reparationer af toiletter, håndvaske eller vandfiltre gjorde leveforholdene sværere. På ét pensionat måtte 15 kvinder ifølge rapporten deles om ét toilet og bad, hvilket gør det svært at få et bad inden arbejde.

Flere af de interviewede kvinder i rapporten fortæller også, at de fik mindre i løn, end hvad de var blevet lovet af jobagenter.

Tegn på tvangsarbejde

ILO har udfærdiget elleve punkter, som skal hjælpe NGO’er, fagforeninger og myndigheder med at genkende tvangsarbejde. Eksempler er fysisk og seksuel vold, tilbageholdelse af løn og grove arbejds- og levevilkår. Se alle punkterne her (på engelsk).

Tegn på tvangsarbejde

ILO har udfærdiget elleve punkter, som skal hjælpe NGO’er, fagforeninger og myndigheder med at genkende tvangsarbejde. Eksempler er fysisk og seksuel vold, tilbageholdelse af løn og grove arbejds- og levevilkår. Se alle punkterne her (på engelsk).

“Lønnen, som arbejderne modtog i deres første måned på Fabrik 1 (fabrikkerne nævnes ikke med navn) er ofte 13 til 26 euro lavere end, hvad der blev lovet. Nogle gange var lønnen i den første måned helt nede på halvdelen af det lovede beløb ved ansættelsen,” står det i rapporten. I de to andre fabrikker havde nogen fået, hvad de var blevet lovet, mens andre fik mindre.

Minimumslønnen i Bangalore lå i 2016/2017 mellem ca. 6500 og 8000 indiske rupier (625 og 774 kroner) ifølge tal fra rapporten. Lønnen er afhængig af arbejdernes kompetencer.

Mange af kvinderne blev ved ansættelsen lovet, at kost og logi på pensionatet ville være gratis. To ud af tre fabrikker betaler for kvindernes ophold på pensionater, men den sidste trækker opholdet i deres løn. Samtlige interviewede måtte selv betale for deres egen mad på trods af løfter om det modsatte.

Uklare ansættelsesvilkår

Rapporten beskriver, hvordan migrantarbejdere generelt får en lavere løn end lokale medarbejdere, og at lederne på fabrikken skælder dem ud, hvis de ikke opfylder deres produktionsmål. De fleste kvindelige migrantarbejdere taler hindi, og forstår ikke regionalsproget Kannada.

Konklusionerne i rapporten er mere eller mindre de samme for alle migrantarbejdere i Bangalore, især når det kommer til levevilkår, bevægelsesfrihed og sprogbarrierer.

Manodeep Guha

Ansættelsesvilkårene på fabrikkerne er generelt uklare ifølge rapporten, og kvinderne er ofte ikke klar over deres rettigheder til f.eks. betalt orlov, overtidsbetaling eller kompensation for at flytte mange hundrede kilometer. Størstedelen af kvinderne har heller ikke skrevet under på en kontrakt, og dem der har, har ofte ikke fået en kopi. De fleste lokale arbejdere, som blev adspurgt i undersøgelsen, havde både kopier af kontrakter og modtog lønsedler hver måned.

Manodeep Guha, som er Indien-repræsentant for den internationale vagthund-organisation, Workers Rights Consortium, fortæller Danwatch, at rapporten stemmer overens med de erfaringer, hans organisation har fra arbejdere i Bangalore.

“Konklusionerne i rapporten er mere eller mindre de samme for alle migrantarbejdere i Bangalore, især når det kommer til levevilkår, bevægelsesfrihed og sprogbarrierer.”

Migrantarbejdere fra de nordlige stater modtager undervisning i tøjproduktion som led i Indiens premierminister Modi’s arbejdsmarkedsreform, den såkaldte “Skill India”-kampagne. Efterfølgende bliver de ofte tilbudt at få arbejde på fabrikkerne i f.eks. Bangalore. Guha undrer sig over, at et regeringsledet program, kan være så uigennemsigtigt.

“At et sådant program har en så uigennemsigtig ansættelsesproces, hvor arbejderne ikke ved, hvor de skal hen, hvad de får i løn eller hvad arbejdsvilkårene er – dét er overraskende,” siger han til Danwatch.

Indien og tvangsarbejde

Indien har ratificeret ILO’s konvention om afskaffelsen af tvangsarbejde, men ikke ILO’s opdaterede version fra 2014, som fokuserer på forebyggelse og beskyttelse af samt kompensation for tvangsarbejde. Lande, som har ratificeret den opdaterede udgave, er bl.a. pålagt at styrke deres arbejdstilsyn.

Indien og tvangsarbejde

Indien har ratificeret ILO’s konvention om afskaffelsen af tvangsarbejde, men ikke ILO’s opdaterede version fra 2014, som fokuserer på forebyggelse og beskyttelse af samt kompensation for tvangsarbejde. Lande, som har ratificeret den opdaterede udgave, er bl.a. pålagt at styrke deres arbejdstilsyn.

Tøjmærker sætter deres lid til tilsyn

Som svar på rapportens konklusioner refererede syv ud af ni tøjmærker til, at de jævnligt fik foretaget tredjeparts-tilsyn hos deres leverandører. Men de tilsyn er ifølge Manodeep Guha ikke udførlige nok.

“Det er meget sjældent, at jeg møder arbejdere, som er blevet kontaktet af auditører. I de tilfælde, hvor en auditør har talt med dem, har de stillet generiske spørgsmål. I mange tilfælde bliver tilsyn, som rapporten nævner det, foretaget på en meget generisk måde, som ikke går i dybden,” siger han til Danwatch.

Mærkerne Benetton, Columbia, H&M og M&S svarede kun kort eller generelt på rapportens konklusioner, mens C&A, Decathlon, Gap, Levi og PVH (Calvin Klein og Tommy Hilfiger) bragte mere uddybende svar. Abercrombie & Fitch svarede ikke.

Benetton udviste stor overraskelse over rapportens konklusioner, for selskabets tilsynsrapporter påviste ikke nogen problemer hos leverandøren, som derimod scorede 96 point ud af 100. Benettons tilsynsrapport sagde også, at der ikke arbejdede migranter på fabrikken. Det er dog ifølge Guha nærmest umuligt ikke at genkende migrantarbejdere i Bangalore:

“Ingen kan sige, at de ikke vidste, at en person var migrantarbejder. Især når man arbejder i en sydindisk stat, hvor forskellen på sproget er så stor. En person fra en anden del af landet, særligt nord- og nordøstindien, ville være let genkendelig,” fortæller han til Danwatch.

Ifølge rapporten har de fleste mærker indskrevet regler om ordentlige leve- og arbejdsvilkår i deres såkaldte Code of Conduct. Nogle af mærkerne karakteriserer eksplicit migrantarbejdere, som sårbare.
PVH, C&A og Gap foretager kapacitetstræning eller “supplier engagement” udover de jævnlige tilsyn. C&A anerkender også, at effekten af at føre tilsyn er begrænset.

Ifølge Manodeep Guha bør mærkerne tage deres Code of Conduct mere alvorligt og tage ansvar.

“Mærkernes Code of Conduct burde få dem til at tage ansvar og ikke vige uden om. De burde kræve af fabrikkerne, at de overholder reglerne, så internationale standarder og ILO’s konventioner ikke overtrædes, og arbejderne ikke sættes i farlige og sårbare situationer,” siger han til Danwatch.

]]>
https://danwatch.dk/rapport-tegn-paa-tvangsarbejde-fundet-paa-internationale-brands-leverandoerfabrikker/feed/ 0
Ny film: De menneskelige maskiner på Indiens tekstilfabrikker https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/ https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/#respond Fri, 01 Dec 2017 11:31:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=21353

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Først 13 minutter inden i dokumentaren ‘Maskiner’ hører man de første rigtige ord.

“Gud gav os hænder, så vi skal arbejde”, siger en rank indisk mand i en beskidt polo T-shirt.

Han rykker en stor, farvestrålende tønde ved at dreje den, mens han skubber på med hele sin kropsvægt.

”Den her indeholder 220 kilo kemikalier”, siger han hårdt og peger på en af de høje tønder, som står tæt pakket på betongulvet i det lavloftede rum.

Mandens navn får vi aldrig at vide, for han er blot én ud af de mange tekstilarbejdere på fabrikken i den vestligste indiske stat, Gujurat.
I dokumentaren ‘Maskiner’ panorerer vi forbi de navnløse mennesker, og vi ser, hvordan de slider i monotone bevægelser i 12 timer i træk til tre dollars om dagen.

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Arbejder uden navn

“Jeg har ikke haft lyst sætte navne på eller pege fingre af nogen, fordi jeg mener, at problemet skal ses fra et fælles og systemisk perspektiv”, forklarer instruktøren Rahul Jain til Danwatch om de manglende navne.

Klaustrofobisk skønhed

Den rytmiske larm fra fabrikkens maskinerne er dokumentarens lydtapet. Mellem endeløse ruller af spraglet stof går mænd med gråbrunlig hud. De fleste bærer slidt tøj og mange af dem har bare fødder.

Alligevel er næsten hvert eneste billede i Rahul Jains debutfilm så smukt og velkomponeret, at det kunne hænge på et galleri. Instruktøren forklarer selv, at han bruger skønhed som et redskab for at fastholde tilskuerens blik.

“Hvis filmen ikke var æstetisk tiltalende, så ville det være alt for let blot at kigge væk. Skønheden har til formål at få folk til at sætte sig ned og genoverveje de forhold, som vi ignorer hver eneste dag”, siger den indiskfødte instruktør, Rahul Jain.

Seeren er fanget i fabrikkens klaustrofobiske gangsystem. Her mødes man af de apatiske ansigter og hårde øjne, som tilhører de mennesker, hvis eksistens vi helst ikke vil vide af. De tilhører de menneskelige maskiner, som knokler for en lav løn for at producere tøj til verdens stigende antal forbrugere.

I begyndelsen af optagelserne smilede Rahul Jain til alle arbejderne på fabrikken.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

“Jeg håbede, at de ville smile tilbage, og at hele situationen ville blive mindre skræmmende og mere venlig. Men ingen af dem smilede til mig. Det var selvfølgelig min egen middelklasse baggrund, som fik mig til at tro, at det at jeg smilede til dem ville gøre noget som helst bedre”, fortæller han.

Ingen kur mod fattigdom

“Hvordan skulle de rige kende til de fattiges problemer?”, spørger en af arbejderne ind i kameraet. Hans øjne er sørgmodige og blanke. Han sidder på hug i et bjerg af kridhvidt lærredsstof og fortsætter:

”Men det er fattigdom, der får en mand til at tage lån for at komme her og arbejde.”’

Manden, han taler om, er ham selv.
Han er gældsat, ligesom de fleste af de migranter der arbejder på fabrikken. Den årlige rente på hans lån er 10 procent, og hans løn er lav. Skægget og det korte hår er gråt i siderne, selvom han ikke ser særlig gammel ud. Afsluttende konstaterer han modløst:

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Fastlåst i kastesystemet

Mange af arbejderne befinder sig på bunden af det indiske kastesystem, og de fleste er rejst væk fra deres familier på landet for at arbejde på tekstilfabrikken. Den forarmelse filmen konfronterer os med er ikke kun resultat af en global arbejdsdeling i et kapitalistisk system, men også et billede på det trøstesløse indiske kastesystem, forklarer Rahul Jain.

“Racismen i kastesystemet er ekstrem på landet i Indien. Hvis du er af en lav kaste, så kan du ikke lade dine dyr græsse på mange af egnens områder. De her mennesker forsøger at undslippe det system”, siger han.

Rahul Jain er selv født i den indiske hovedstad, New Delhi. Hans morfar havde en tøjfabrik i Indien, som han husker, fra dengang han var en 5-årig dreng. I dag bor han i USA og har studeret på California Institute of the Arts.

Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

Rahul Jain

Men den sociale bevidsthed har han haft altid.
Særligt én episode har brændt sig fast.

“Jeg så engang en arbejder blive banket sønder og sammen af en gruppe af fabriksejere, fordi han havde stjålet noget fra den fabrik, hvor han arbejdede. Arbejderen blev bundet til en stol og blev sparket og slået af fem mænd”, beskriver Rahul Jain.

Vor tids slaver

En dreng, som ser ud til at være mellem 12-15 år, sidder i skrædderstilling på gulvet uden sko på. Han er en af de mange børn, som arbejder ved de tunge maskiner i kemiske dampe hver dag.

“Jeg har lyst til at vende om ved porten til fabrikken. Når jeg ankommer, fortæller min mave mig, at jeg skal vende om”, siger han.

Rahul Jain er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, om mændene på fabrikken er slaver.

“Det mener jeg, at de er. Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

I en af filmens sidste scener er mændene samlet på gaden foran fabrikken. De står tæt pakket rundkreds omkring kameramanden.
Alle er de i fint tøj, og de fleste er i skjorter, men ikke en eneste smiler. En af arbejderne tager ordet og spørger anklagende:

“Folk kommer bare her og ser på vores problemer og tager afsted igen. Ingen gør noget. Du spørger til vores problemer, hvorfor gør du ikke noget?”

Jain Rahul mener, at hvis man som kunstner tror, at ens kunst kan skabe en reel forandring, så lider man af storhedsvanvid.

“Mit mål med filmen var at stille et fundamentalt og måske naivt spørgsmål: Hvordan kan nogen udføre det her arbejde? Filmen var meget deprimerende at lave, og den har ikke gjort mig til et lykkeligere menneske”, siger Rahul Jain.

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

 

]]>
https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/feed/ 0
Mindstelønnen stiger for Cambodjas tekstilarbejdere fra 2018 https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/ https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/#respond Thu, 19 Oct 2017 13:52:06 +0000 https://danwatch.dk/?p=19146 Syerskerne på de mange tøjfabrikker i Cambodja får fra næste år en højere løn, men lønnen kan stadig ikke dække alle basale fornødenheder som tøj, medicin og elektricitet.

Mindstelønnen stiger fra januar 2018 for de ca. 700.000 cambodjanske kvinder, som syr tøj på landets fabrikker for kendte mærker som Puma, Asics, Nike og det danskejede Bestseller.

“170 dollars er ikke nok til et anstændigt liv. Men det er en god start at øge mindstelønnen til det niveau i år.”

Pav Sina, formand for the Collective Union of Movement of Workers

Stigningen sker efter en aftale mellem regeringen og repræsentanter fra industrien og fagforeningerne, og blev annonceret af Cambodjas arbejdsministerium torsdag den 28. september. Syerskernes månedsløn stiger derfor næste år fra 153 til 170 dollars.

I danske kroner svarer det til en lønstigning fra 965 kroner til 1.072 om måneden.

En løn man ikke kan leve af

Der er sket gradvise forbedringer i mindstelønnen for arbejderne i tekstilindustrien, og med den nye stigning, så nærmer det sig en fordobling fra 2014 til 2018. Mens lønnen lå nærmest stille mellem 2001 og 2010, hvor mindstelønnen var på omkring 50 dollars.

Mindstelønnen i Cambodja

  • 2010: 61 dollars
  • 2014: 100 dollars
  • 2017: 153 dollars

Mindstelønnen er for en måneds arbejde (48 timers arbejde ugentligt, fordelt på 8 timer dagligt, 6 dage om ugen).

Mindstelønnen i Cambodja

  • 2010: 61 dollars
  • 2014: 100 dollars
  • 2017: 153 dollars

Mindstelønnen er for en måneds arbejde (48 timers arbejde ugentligt, fordelt på 8 timer dagligt, 6 dage om ugen).

 

Det koster dog stadig mere end mindstelønnen at leve et ordentligt liv i Cambodja. For at have dækket alle sine basale udgifter skal man ifølge Organisationen Asia Floor Wage have en månedsløn på 2848 danske kroner. Så selv efter det nye løft på 11 procent ligger mindsteløn på under det halve af en reel leveløn.

Det problem påpegede Pav Sina, formand for the Collective Union of Movement of Workers, til Radio Free Asia i forbindelse med varslingen af den nye mindsteløn:

“170 dollars er ikke nok til et anstændigt liv. Men det er en god start at øge mindstelønnen til det niveau i år.”

En af grundene til at lønstigningerne ikke rækker, er de stigende priser. Prisen på mad er eksempelvis steget med 84 procent fra 2007 til 2017. Det viser en udregning Danwatch foretog i juli, på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.

Hvad er en leveløn?

En leveløn er en løn, der sikrer anstændige levevilkår for en arbejder, og de/dem, der er afhængige af arbejderen, inden for normal arbejdstid (ikke inklusiv overarbejde) fra én indtægtskilde, og den iberegner en mindre opsparing.

Basale nødvendigheder betyder mad, tøj, bolig, personlige og medicinske fornødenheder,  elektricitet og vand, undervisning, transport og kommunikation og andet, som er nødvendigt for en basal levestandard.

Kilde: Living Wage Survey for Cambodia's Garment Industry (2009)

Hvad er en leveløn?

En leveløn er en løn, der sikrer anstændige levevilkår for en arbejder, og de/dem, der er afhængige af arbejderen, inden for normal arbejdstid (ikke inklusiv overarbejde) fra én indtægtskilde, og den iberegner en mindre opsparing.

Basale nødvendigheder betyder mad, tøj, bolig, personlige og medicinske fornødenheder,  elektricitet og vand, undervisning, transport og kommunikation og andet, som er nødvendigt for en basal levestandard.

Kilde: Living Wage Survey for Cambodia's Garment Industry (2009)

Selvom Cambodja stadig har status som et lavindkomstland, så er fødevarer faktisk ikke så billige, som man måske kunne tro.

“Mad er billigere i Thailand og Vietnam. Så du får simpelthen mere for pengene i de lande sammenlignet med Cambodja”, fortæller Bent Gehrt, koordinator for Sydøstasien ved Workers’ Rights Consortium.

Danwatch viste i undersøgelsen Mode og massebesvimmelser i juni i år, hvordan unge kvinder besvimer i massevis på de cambodjanske tekstilfabrikker. I 2016  besvimede 1160 syersker på fabrikkerne. Flere eksperter og NGO’er peger på, at besvimelserne skyldes udmattelse, overarbejde og underernæring, hvilket hænger tæt sammen med, at lønnen er meget svær at leve af.

At mindstelønnen er så svær at leve for, hænger også sammen med det store løn-efterslæb fra årene 2001-2010. I de næsten 10 år steg mindstelønnen ikke nævneværdigt, men det gjorde priserne på varer grundet inflationen i landet. Derfor faldt tekstilarbejdernes købekraft støt i den periode, påpeger Bent Gehrt, koordinator ved organisationen Workers’ Rights Consortium:

“Når man kigger på Cambodja, så er det vigtigt at huske på, at mindstelønnen fra 2001 til 2010 lå næsten konstant på omkring 50 dollars. Samtidig var der stor inflation, som gav en faldende realløn.”

Tæt konkurrence

I takt med en generel stigning i mindstelønnen i Sydøstasien, er det blevet muligt for Cambodja at hæve lønniveauet sammen med de øvrige tøjproducerende lande i området som Vietnam, Malaysia og Thailand.

Bent Gehrt nævner i den forbindelse Myanmar, som en af de nye underbydere på løn:

“Hvis jeg skulle arbejde i en tøjfabrik i enten Cambodja eller Burma, så ville jeg vælge Cambodja til hver en tid. I Burma er det helt usle forhold.”

Han mener dog ikke, at stigningen i mindsteløn vil resultere i en virksomhedsflugt fra Cambodja, da Myanmar har svært ved at tilbyde virksomhederne velfungerende infrastruktur, som gode veje og stabil strømforsyning. Det bliver nærmere et spørgsmål om muligheden for at tiltrække nye investorer og bevare væksten, tilføjer Bent Gehrt.

Fængslinger og charmeoffensiv

Den nye aftale kommer 10 måneder før næste års parlamentsvalg i Cambodja, og her er tekstilarbejdernes arbejdsforhold blevet et centralt punkt på dagsordenen. Premierminister Hun Sen, som er den længst siddende præsident i verden, har strammet grebet yderligere om den frie presse og sine politiske modstandere.

Den 5. september pressede regeringen landets største uafhængige avis, The Cambodia Daily, til at lukke, og dagen forinden blev oppositionslederen Kem Sokha fængslet sigtet for forræderi.

Kampen for højere lønninger har også ført til flere sammenstød i landet. I starten af 2014 blev fire mennesker dræbt, og over 20 såret, da politiet skød imod tekstilarbejdere, som strejkede for højere løn i hovedstaden Phnom Penh.

Aftalen om en stigning i mindstelønnen kommer ovenpå, at Hun Sen, ifølge Reuters, den seneste måned er begyndt at mødes med arbejdere fra fabrikkerne flere gange ugentligt. Han har desuden udtalt, at han ønsker at besøge alle fabrikker i hele landet.

Radio Free Asia peger på, at præsidenten, som har haft magten i Cambodja i over tre årtier, forsøger at øge sin popularitet blandt de oppositions-venlige tekstilarbejdere forud for parlamentvalget. 

Tekstilsektoren er Cambodjas vigtigste industri, som årligt bidrager med 7 milliarder dollars til landets økonomi.

]]>
https://danwatch.dk/mindsteloennen-stiger-cambodjas-tekstilarbejdere-2018/feed/ 0
Fængselsstraf til ejer af Rana Plaza tøjfabrik https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/ https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/#respond Wed, 30 Aug 2017 09:32:20 +0000 http://danwatch.dk/?p=9624 Fire år efter, at den værste katastrofe i tekstilindustriens historie skete, da bygningen Rana Plaza kollapsede og dræbte 1.134 mennesker, får sagen konsekvenser for bygningens ejer, Mohammed Sohel Rana.Fabriksejer Mohammed Sohel Rana blev tirsdag idømt tre års fængsel af en domstol i Bangladesh for ikke at kunne redegøre for sin formue. Det skriver nyhedsbureauet AFP.Rana var anklaget for at have brugt midler, som han ikke kunne redegøre for til at opføre bygningen Rana Plaza i strid med byggelovgivningen og er nu idømt den højest mulige straf, ifølge avisen The Hindu.

Ranas advokat Faruque Ahmed oplyser til AFP, at de vil anke dommen.

“Han var i politiets varetægt, da han blev stævnet med Anti Korruption Kommissionens krav om at oplyse sin formue. I fængslet fik han ikke tid nok til at mødes med sin advokat eller sin familie”, siger Faruque Ahmed.

Rana risikerer dødsstraf

Mohammed Sohel Rana står anklaget for en række forbrydelser i forbindelse med ulykken, og flere domme kan følge. Sammen med 38 andre personer er han blandt andet anklaget for mord, og hvis han kendes skyldig, risikerer han dødsstraf.

Fabriksejeren lagde navn til Rana Plaza – en otte-etagers bygning, der husede fem tøjfabrikker, der producerede tøj til store internationale firmaer som Benetton og Primark samt danske virksomheder som Tøjeksperten og Wagner.

Bygningens vægge viste tydelig tegn på revner dagen før den kollapsede. De syersker der overlevede fortæller til flere medier, blandt andet til Danwatch, at de var betænkelige ved at gå ind i bygningen, men at de blev beordret tilbage og truet med ikke at få løn, fortæller de overlevende til blandt andet Danwatch og the Guardian.

Læs: Tvunget ind i dødsfælde

Ulykken menes at skyldes, at bygningen ikke var opført forsvarligt. Der var bygget flere etager end tilladt, og cement-konstruktionen kunne ikke holde til de mange rystelser fra maskinerne.

Det tog kun 90 sekunder for den store bygning at brase sammen, og redningsarbejdet varede i dagevis. Ejeren Mohammed Sohel Rana forsøgte kort efter at flygte til Indien men efter fire dages eftersøgning anholdte politiet ham.

Firmaer og fagforeninger laver forbedringer

Ulykken medførte, at en række fagforeninger og modevirksomheder gik sammen om at skabe forbedringer. Der blev udviklet en såkaldt “akkord for brand­ og bygningssikkerhed”, som skal sikre, at alle fabrikker, der leverer tøj til vestlige varehuse, bliver inspiceret af uafhængige folk, og at farlige fabrikker bliver midlertidigt lukket, mens bygningen repareres.

Akkorden er juridisk bindende, og ILO varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen. I de fire år, som ordningen har eksisteret er mere end 1800 fabrikker blevet inspiceret og ifølge Akkorden er 78 procent af de registrerede problemer blevet løst.

]]>
https://danwatch.dk/faengselsstraf-ejer-rana-plaza-toejfabrik-2/feed/ 0
Nordkoreansk tøj kan ende i Danmark https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/ https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/#respond Tue, 15 Aug 2017 09:05:50 +0000 http://danwatch.dk/?p=9583 Sidste år kom det frem, at det australske sportstøjmærke Rip Curl havde fået omkring 4.000 jakker syet på tøjfabrikker i Nordkorea. Historien var en skandale for Rip Curl, som beklagede sagen dybt i medierne. Virksomheden hævdede, at det var deres kinesiske underleverandør, der havde outsourcet ordren til Nordkorea uden at fortælle det til Rip Curl.

Men Rip Curl er højst sandsynligt ikke en enlig svale. Fagforeningen Textile, Clothing and Footwear Union of Australia (TCFUA) udtalte til The Guardian, at flere australske tøjfirmaer også kunne være impliceret i samme slags nummer, hvor kinesiske tøjleverandører eksporterer stof til Nordkorea, hvor tøjet bliver syet og sendt tilbage til Kina med et falsk “Made in China” mærke i nakken.

Derfor er der grund til at tro, at tøj fra Nordkorea også ender i Danmark, hvor danske forbrugere uforvarende støtter regimet gennem deres shopping.

Læs: “Made in China” kan være nordkoreansk

“Forbrugere bør være bekymrede”

Andreas Rasche, professor på CBS med speciale i virksomhedsansvar, FN’s retningslinjer og bæredygtighed forklarer, at tøjet kan ende i Danmark, fordi varekæden i tekstilindustrien er svær at kontrollere og er spredt ud over flere lande. Ofte bliver der brugt underleverandører, som er svære for virksomhederne at kontrollere.

“Forbrugere bør være bekymrede. Arbejdsvilkårene er kendt for at være dårlige med en meget lav løn og mange arbejdstimer. Arbejderne er dog kendt for at acceptere disse vilkår, fordi de arbejder for “deres land og leder”, siger Andreas Rasche.

Andreas Rasche opfordrer de danske tøjfirmaer til at investere endnu mere i at undersøge deres underleverandører og under-under-underleverandører for urent mel i posen.

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Ervhervsstyrelsen

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Ervhervsstyrelsen

Ph.d. studerende på CBS Jinsun Bae, som forsker i virksomheders sociale ansvar i Myanmar, og som tidligere har researchet i nordkoreanske problematikker, er enig i, at tøjet kan ende i Danmark – det kan ende overalt i verden. På spørgsmålet om hvor bekymrede forbrugerne skal være, svarer hun.

“Jeg kan kun spekulere i, at det er meget mindre sandsynligt at der kommer beklædning fra Nordkorea end fra andre asiatiske udviklingslande, fordi der kan danske tøjvirksomheder lovligt operere”, siger Jinsun Bae.

NGO: Få styr på underleverandørerne

Helle Løvstø Severinsen, kampagnemedarbejder for organisationen Clean Clothes Campaign er enig med Andreas Rasche. Det handler om at vestlige virksomheder – heriblandt de danske – skal få bedre styr på, hvem der producerer deres varer.

“Indtil virksomheder viser, hvor de får produceret deres tøj, skal man da være nervøs”, siger Helle Løvstø Severinsen.

De kinesiske underleverandører snyder jo virksomhederne og fortæller ikke, det bliver produceret i Nordkorea – er det ikke umuligt for en dansk virksomhed at have styr på det så?

“Det er selvfølgelig vanskeligt. På den anden side, så ser man ikke en kollektion hængende i butikkerne, hvor de blå t-shirts har forskellige farver eller har forskellige knapper. Der er masser af kontrolsystemer til at sikre det. Det kan man også insistere på at have, når det handler om adressen for, hvor tøjet bliver produceret”, siger Helle Løvstø Severinsen.

Helle Løvstø Severinsen mener, at dette er et klart eksempel på, at manglen på transparens er en særlig problematik i tekstilbranchen. De gældende regler er, at man ikke skal oplyse hvilke fabrikker, man får lavet sine produkter på, og det går i sidste ende ud over fabriksarbejderen og forbrugeren, siger Severinsen.

“Man burde ikke kunne lave hemmelig produktion, hvorfor skulle det være hemmeligt, hvor man får produceret tøj?”, spørger Helle Løvstø Severinsen.

Brancheforening: Vi skærper opmærksomheden

Brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil oplyser til Danwatch, at tøj fra Nordkorea ikke er noget, branchen hidtil har været bekendt med, og at de ikke kender til danske virksomheder, der har oplevet det.

“Men det er er klart, at en aktuel sag som denne skærper opmærksomheden hos os som brancheorganisation og vi vil orientere branchen om problemstillingen og følge udviklingen tæt. Og hvis forbrugerne er bekymrede eller søger svar, kan de til enhver tid spørge i de butikker, hvor de køber varerne”, siger Simon Hansen, pressechef i Dansk Mode & Tekstil.

Kritikere siger, at manglende transparens ifht hvilke fabrikker der produceres på, er med til at forårsage denne situation, fordi det ikke er muligt for organisationer at kontrollere fabrikkerne – hvad mener du?

“I forhold til ”skygge-produktion” i Nordkorea er der nogle helt grundlæggende lovgivningsmæssige forhold og regler om oprindelse af varer, som kommer i spil, og det har rod et helt andet sted end i åbne leverandørlister.”

Ifølge Simon Hansen vil det “skabe mistillid hos leverandøren, hvis udefrakommende organisationer skulle ind og kontrollere, fordi det uundgåeligt ville miskreditere det langvarige og helt nødvendige tillidsforhold mellem leverandør og brand.”

Kan du give mig et konkret eksempel på en dansk tøjfirma, som har lidt økonomisk skade ved, at det har været kendt, hvor de har produceret?

“Vi udtaler os principielt ikke om navngivne virksomheders fortrolige oplysninger, men der findes adskillige eksempler på mindre virksomheder, som har oplevet en forringet konkurrenceevne som følge af, at deres leverandører er blevet offentligt kendt for konkurrenter”, siger Simon Hansen.

Dansk Mode & Textil anbefaler medlemmer at arbejde med nødvendig omhu. Simon Hansen forklarer, at det forventes at virksomheder handler med nødvendig omhu, forebygger og laver opfølgende indsats over for “identificerede risici, adgang til oprejsning og rapportering.”

]]>
https://danwatch.dk/nordkoreansk-toej-kan-ende-danmark/feed/ 0
“Made in China” kan være nordkoreansk https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/ https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/#respond Tue, 15 Aug 2017 08:49:21 +0000 http://danwatch.dk/?p=9562 Kinesiske tøjfirmaer bruger i stigende Nordkorea til at producere tøj, fordi det om muligt kan gøres endnu billigere hos den diktatoriske nabostat.Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har talt med virksomheder og handlere i den kinesiske grænseby Dandong, hvorfra den såkaldte “venskabsbro” forbinder Kina og Nordkorea over floden Yalu.Læs også: Nordkoreansk tøj kan ende i Danmark

Kinesiske tøjleverandører sender stof og materialer ind i Nordkorea, som syr tøjet og eksporterer det tilbage til Kina med et “Made in China” mærke i nakken.

“Nordkoreanerne kan producere 30 procent mere tøj om dagen end en kinesisk arbejder. De arbejder ikke for penge, som kineserne gør. Nordkoreanerne har en anden attitude, de tror på at de arbejder for deres land, for deres leder”, siger en anonym, koreansk-kinesisk forretningsmand til Reuters.

 

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Ulovligt at importere tøj fra Nordkorea

  • EU har fastsat regler for indførsel af tekstilvarer fra Nordkorea, som fremgår af EU-forordning nr. 2015/936.
  • I henhold til denne forordning er det forbudt at importere en lang række tekstilvarer fra Nordkorea til EU-lande.
  • Det skyldes, at EU ikke har fastsat en kvote for import af sådanne varer.
  • Det er derfor ikke muligt for en dansk virksomhed at få tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til at importere sådanne tekstilvarer fra Nordkorea.
  • Hvorvidt en vare har oprindelse i Nordkorea og kontrollen med importforbuddet hører under SKATs ansvarsområde.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Tekstil er Nordkoreas næststørste økonomi

Tekstil er tilsyneladende en indbringende branche i Nordkorea, som kun overgås af eksport af kul og andre mineraler. I 2016 steg eksporten af tekstil med 4,6 procent til 2,8 milliarder dollars, ifølge data fra Korea Trade-Investment Promotion Agency.

Ifølge de anonyme kilder i tøjindustrien i Kina arbejder mange tøjagenter som mellemmænd for kinesiske tøjleverandører for købere fra USA, Europa, Japan, Sydkorea, Canada og Rusland. Disse virksomheder ved ikke nødvendigvis, at den kinesiske leverandør har outsourcet ordren til Nordkorea.

Nordkoreas økonomi hviler på tvangsarbejde

I Nordkorea kan man blive tvunget til at tage det arbejde, som staten tildeler en. Nægter man, bliver man sendt til en arbejdslejr i tre-seks måneder. Det fortæller flygtede nordkoreanere til organisationen Human Rights Watch i 2012.

Når nordkoreanerne rejser til Kina for at arbejde, tjener de kun halvdelen af en kinesisk fabriksarbejder. De får omkring 300 dollars om måneden, hvoraf de skal betale to tredjedele til det nordkoreanske regime, ifølge Reuters.

Alle fabrikker i Nordkorea er statsejede, og ifølge tøjagenterne, som Reuters har talt med, så er der stor efterspørgsel på dem.

“Vi har forsøgt at få noget af vores tøj lavet i Nordkorea, men fabrikkerne er fuldt bookede i øjeblikket”, siger en koreansk-kinesisk forretningskvinde ved en fabrik i byen Danial, som ligger to timer væk med toget fra Dandong til Reuters.

]]>
https://danwatch.dk/made-in-china-kan-vaere-nordkoreansk/feed/ 0
Dansk tøjfirma overvejer aftale om bedre sikkerhed efter dødsulykke https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/ https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/#respond Thu, 06 Jul 2017 20:29:30 +0000 http://danwatch.dk/?p=11 Onsdag skrev Danwatch, at en trykkedel på den tøjfabrik, hvor det danske tøjfirma Rexholm har fået produceret tøj i 15 år, eksploderede i Bangladeshs hovedstad Dhaka og dræbte omtrent 13 mennesker mandag.

Rexholm melder nu, at de forventer at gøre mere for arbejdernes sikkerhed.

Tøjindustrien og fagforeninger i Bangladesh har siden 2013 indgået en koalition, og forsøgt at stramme op på sikkerheden. Det skete på baggrund af den værste ulykke i tøjindustrien nogensinde, hvor omtrent 1.100 mennesker døde, da en tøjfabrik braste sammen på Rana Plaza i Bangladesh.

Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord.

Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium

Aftalen Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh der blev indgået mellem mange store tøjfirmaer og fagforeningerne har skabt mere åbenhed om fabrikkerne og forpligtet virksomhederne til erstatning til ofre og efterladte. Men Rexholm valgte ikke at skrive under på aftalen. Indtil nu øjensynligt.

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

“Vores vinkel er, at Accorden gør et godt og relevant stykke arbejde – men vi kom ikke med fra starten og valgte at koncentrere os om andre tiltag – herunder BSCI og EU Blomsten.  Afslutningsvis vil jeg dog sige at med den effekt Accorden har og med det seneste nyhedsbrev om en ny 3 årig aftale mod 2020 – så vil jeg forvente vi er med fra 2018,” skriver Rexholms managing director Thomas Husted i en mail til Danwatch.

Organisationen Workers Rights Consortium, der monitorerer tøjfabrikker, som producerer tøj til amerikanske og canadiske universiteter, kritiserer Rexholm for kun at være med på sidelinjen.

“Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord, selvom de jo for to år siden tydeligt gjorde folk opmærksomme på værdien af Accord. Ikke at melde sig ind svarer jo til at snylte på de andre mærker,” siger Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium.

Fabrikken Multifabs, hvor eksplosionen skete, har andre internationale kunder, som er med i aftalen, og derfor var fabrikken også inspiceret – og godkendt – af auditører fra BSCI i maj 2016.

Trykkedler ikke med i inspektionsrapport

Danwatch har læst inspektionsrapporten fra maj 2016 og vist den til ekspert i arbejdsmiljø, overlæge på Bispebjerg Hospital Jane Frølund Thomsen. Hun siger, at rapporten overordnet set “vældig positiv” og at “hvis der ikke er problemer med auditørerne så fremtræder forholdene generelt gode.”

Men trykkedlerne, som forårsagede eksplosionen, stod ikke nævnt nogen steder i rapporten, og det er ifølge Jane Frølund Thomsen en mangel.

“Hvis man skal tale om mangler, så er det, at man ikke har auditeret på trykkedler, som er en kendt årsag til ulykker. Af samme grund har vi i Danmark en arbejdstilsyns bekendtgørelse om trykkedler og andet udstyr der opererer under tryk, hvor der er regler for opstilling og periodisk kontrol med mere”, oplyser hun.

Ifølge BSCI ligger ansvaret for trykkedlerne imidlertid hos de Bangladiske myndigheder og ikke hos inspektørerne fra koalitionen, hvilket kan være årsagen til, at de ikke indgår i rapporten.

Ifølge myndighederne er trykkedlerne på Multifabs fabrikken blevet inspiceret for et år siden, oplyser BSCI. Der var planlagt en ny inspektion af kedlerne i næste måned. Der er dog ingen meldinger om, hvad konklusionerne var om kedlens tilstand.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/feed/ 0
Dansk tøjmærke producerer på eksploderet tøjfabrik i Bangladesh – mindst 13 døde https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/ https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/#respond Wed, 05 Jul 2017 20:54:10 +0000 http://danwatch.dk/?p=4642 En dødsulykke skete mandag på en fabrik, som er tæt samarbejdspartner med det danske tøjfirma Rexholm A/S, som også går under navnet ID Identity. 13 personer er dræbt og 50 personer er sårede. Mange af dem er i kritisk tilstand, beretter udenlandske medier.

I 15 år har Rexholm fået syet tøj på fabrikken Multifabs ltd. Thomas Husted, som er managing director i firmaet, skriver til Danwatch, at “det er en trist situation – og vi prøver på nuværende tidspunkt at danne os et overblik.”

Læs også: Mode og Massebesvimelser

Ulykken skete ifølge Rexholm, da en trykbeholder i farveriet eksploderede under klargøring til produktionsopstart mandag aften. Eksplosionen fik et tag og vægge til at styrte sammen i den seks-etagers høje bygning, skriver Al Jazeera.

Fabrikken er nu afspærret og en officiel undersøgelse er i gang. Blandt de dræbte er både personer, som arbejder på fabrikken men også forbipasserende uden for fabrikken og flere personer er savnede, skriver nyhedsbureauet AP.

Eksplosion på fabrikken Multifabs i Bangladesh har dræbt mindst 13 personer. Her ses skaderne fra eksplosionen. Photo: IndustryAll.

Rexholm vil kræve indsigt

Danwatch har spurgt Thomas Husted fra Rexholm, hvordan ulykken kunne ske.

“Det har jeg desværre ikke de rette forudsætninger til at udtale mig om – men vi vil efterfølgende kræve indsigt i vedligehold og service intervaller er overholdt.”

Hvad gør I nu for det ikke sker igen?

“Som nævnt ovenfor så kræver vi vished omkring vedligehold og service intervallerne på sådanne maskiner er overholdt,” skriver Thomas Husted i en mail til Danwatch.

Hvad vil I gøre for de sårede og de efterladte?

“I første omgang har vi sat vores lokale kollegaer til at få overblik og konkret viden om hvem der er omkommet og hvem de efterlader. Derefter vil vi påtage os det moralske ansvar vi kan og tage initiativ til at hjælpe de efterladte videre med en økonomisk håndsrækning – sammen med fabrikken og øvrige kunder.”

Rexholm havde i 2016 en nettoomsætning på 354 millioner kroner. Tøjfirmaet er større end Samsøe Samsøe, JBS undertøj og Ole Lynggard ifølge Finans.dk. Firmaet sælger profil-, firma- og reklamebeklædning, og forhandles ikke i detailhandlen.

I 2013 kollapsede den ni-etagers store fabriksbygning på Rana Plaza i Bangladesh og dræbte mindst 1.135 tekstilarbejdere. Det er den hidtil største ulykke i tekstilindustriens historie.

Vi opdaterer historien løbende.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/feed/ 0
Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis? https://danwatch.dk/undersoegelse/hvorfor-besvimer-cambodjas-syersker-massevis/ Sun, 25 Jun 2017 13:33:46 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8418

Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis?

Når Cambodjas tekstilarbejdere hvert år besvimer i hundredvis, er der ikke alene tale om underernæring og overarbejde, men også en kollektiv angst, der har rødder tilbage til Pol Pot og de Røde Khmers blodsudgydelser, fortæller eksperter. Og så er fænomenet masse-besvimelser langt fra nyt.

Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis?

Når Cambodjas tekstilarbejdere hvert år besvimer i hundredvis, er der ikke alene tale om underernæring og overarbejde, men også en kollektiv angst, der har rødder tilbage til Pol Pot og de Røde Khmers blodsudgydelser, fortæller eksperter. Og så er fænomenet masse-besvimelser langt fra nyt.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Massebesvimelser har været kædet sammen med underernæring, overarbejde, kemikalier - og så et kollektivt traume, der stammer fra Khmer Rouge tidens bestialske drab på befolkningen og udløses af angst-episoder.

"Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis2.
Sophia Noren
28-årig syerske

Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.

Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.

“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:

“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.

Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.

Simultan masse-psykose

Kan man virkelig blive så skrækslagen, at man besvimer i flok? Psykiatere og sociologer hævder, at det sagtens kan være tilfældet.

En af dem mener, at der er tale om en ubevidst social protest fra arbejdere. Robert Bartholomew er medicinsk sociolog ved Botany College i New Zealand og har studeret arbejdsmiljø på fabrikker i to årtier.

“De nylige masse-besvimelser på cambodjanske fabrikker, du taler om,  kommer ikke som en overraskelse for mig”, siger han.

“Arbejderne føler sig fanget. De har brug for pengene, og derfor udholder de usikre arbejdsvilkår og lange arbejdstider for en lav løn i et miljø, hvor kvoter kommer før toiletpauser. Hvis de klager, risikerer de at blive fyret”, siger Robert Bartholomew.

“I disse situationer taler sindet, hvor kroppen ikke kan, og det er sådan vi ender med fænomener som masse-besvimelser”, siger han og forklarer begrebet, Mass Psychogenic Illness (MPI), som han har skrevet massevis af akademiske artikler og bøger om.

“Vi taler om et fænomen, der opstår, når en gruppe af mennesker, der har en fælles frygt og fælles overbevisninger, og samtidig deler en fælles rutine eller livsform, hvor de bliver pressede, pludselig bliver trigget psykologisk af en stresset situation”.

Disse sygdomsudbrud kan ses som de svages våben, mener Bartholomew,  en ubevidst måde for arbejdere at udtrykke over for det omkringliggende samfund, at noget er alvorligt galt. På den måde kan et fænomen som massehysteri nogle gange blive et ubevidst forhandlingsværktøj”, siger Robert Bartholomew.

For hver gang der sker en masse-besvimelse holder fabrikken som regel lukket i 2-3 dage for at sikre, at besvimelserne ikke blot fortsætter dagen efter. Dét koster i gennemsnit cirka 100.000 dollars om dagen at lukke en fabrik, oplyser tekstilindustriens brancheforening, Garment Manufacturers Association Cambodia, (GMAC).

Derfor kan masse-besvimelser være et glimrende forhandlingsværktøj. Det underbygges af en ny rapport om emnet, Mass Fainting in Cambodian garment factories, skrevet af professor i transkulturel psykiatri, Maurice Eisenbruch:

“Tilfældene af masse-besvimelser har bidraget til en stigning i lønninger, men arbejdsvilkårene forbliver forkastelige, og der er ingen tegn på, at masse-besvimelserne vil forsvinde uanset hvor mange trænings-programmer, der er sat i verden for at uddanne arbejdere”, konkluderer rapporten.

Vrede ånder gør oprør mod fabrikker

Men hvordan kommer de onde ånder ind i billedet?

Eisenbruch peger dels på cambodjanernes rødder i hindu-buddhismen og dels på landets blodige fortid. For at begynde med det sidste.

Under Pol Pot og Khmer Rouge regimets fire-årige regeringstid i 1970’erne oplevede landet et af det 20. århundredes største massemord.

Knap to millioner mennesker blev dræbt under det kommunistiske styre på grund af sult, henrettelser, mangel på medicinsk behandling og ren udmattelse i arbejdslejre, estimerer ngo’en Cambodia Tribunal Monitor. Khmer Rouge og regeringsstyrkerne lagde millioner af landminer, hvilket har ført til tusindvis af dødsfald og lemlæstede kroppe.

"De her episoder handler mindre om ødelagte kroppe og mere om ødelagte sind. Det handler ikke om arbejderne, men om fabriksejerne. Hvis der ikke sker en forandring i dette undertrykkende system, så vil disse udbrud fortsætte med at ske".
Robert Bartholomew
Sociolog

Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.

Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.

“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:

“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.

Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.

 

Rapport: En protest fra magtesløse arbejdere

Fra 2000-2016 har psykiater Maurice Eisenbruch og hans forskerteam observeret massebesvimelser i Cambodjas tekstilfabrikker på video, interviewet tekstilarbejdere efter besvimelserne og analyseret data fra et historisk og kulturelt perspektiv.

Massebesvimelser ser ud til at være en protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.

Nikes leverandør ligger i dag, hvor der engang stod et Bodhi-træ, som Khmer Rouge brugte til henrettelser. I dag hjemsøger onde ånder derfor fabrikken, mener syerskerne.

Tusindvis blev gjort til enker og forældreløse, og dem, der gennemlevede regimet blev traumatiseret af deres erindringer. Folkemordet har efterladt den nulevende generation stort set uden en bedsteforældregeneration. I dag er en ud af tre yngre end 15 år, mens knap én ud af tyve er ældre end 65 år.

Og så til forestillingen om onde ånders oprør mod tekstilfabrikker, der meget hurtigt bliver konkret i Cambodja. I en forstad til Phnom Penh ligger en fabrik, der i dag producerer for bl.a. Nike, men hvor der i en fjern fortid stod et Bodhi-træ, som i dag har en stærk historisk betydning og kædes sammen med nylige tilfælde af masse-besvimelser.

“I 1960’erne blev to kvinder voldtaget og myrdet, og deres lig smidt under  Bodhi træet, præcis hvor fabrikken ligger i dag. De to kvinder blev kendt i regionen som “Old Lady White Old Lady Black”, beskriver Eisenbruchs rapport.

Og knap et årti senere spredtes endnu engang gru og blodsudgydelser på det præcis samme sted. I 1970’erne henrettede Khmer Rouge deres ofre under samme træ. Stedet blev dækket med lig og betragtet som voldsomt hjemsøgt.

Da vietnamesiske arbejdere omkring år 2000 fjernede Bodhi-træet for at lægge fundamentet til fabrikken, vækkede de efter sigende onde ånder til live, fordi jorden ikke blev velsignet af buddhistiske munke først.

Efterfølgende blev fabrikken plaget af masse-besvimelser blandt skrækslagne syersker, der hævdede at se spøgelser på fabrikken.

I februar i år skete det så igen. Omkring 30 arbejdere besvimede på grund af en alarm, fortæller 30-årige Ponlok.

“Da jeg hørte alarmen blev jeg så bange og panikslagen. De andre syersker løb rundt, vi kunne ikke komme ud, fordi døren var låst, så jeg sprang ud af et vindue. Al energi forlod mig, og jeg blev båret af en anden syerske. Udenfor fabrikken begyndte en masse syersker at besvime, omkring 20. En arbejder lige ved siden af mig blev sendt på klinikken og senere blev hun overført til hospitalet”, fortæller Ponlok.

Angst var grunden til, at hun besvimede, siger hun selv. 

“Masse-besvimelser ser ud til at være en ubevidst protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde”, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.

Masse-besvimelser, hvor syersker falder om ved deres symaskiner eller foran fabrikkerne, er kædet sammen med forklaringer om underernæring, lavt blodsukker, hede, overarbejde og høje produktionsmål – og altså også angst, der hænger sammen med et kollektivt traume.

Industrialiseringens mørke skygge

Selvom masse-besvimelser i første omgang lader til at være særligt for tekstilfabrikker i Cambodja, så er fænomenet i et større historisk perspektiv hverken isoleret til Cambodja – eller særlig nyt.

Masse-besvimelser findes ikke kun i Cambodja. Under den tidlige  industrialisering i England besvimede fabriksarbejdere også i massevis eller fik krampagtige anfald.

Og på tekstilfabrikkerne i Malaysia, hvor unge kvinder blev ansat som billig og ihærdig arbejdskraft i 1970’erne, og hvor hverken oprør eller fagforeninger blev tolereret, begyndte kvinderne at reagere kraftigt – stort set samtidig. Kvinderne rystede og skreg eller besvimede i massevis, hvilket kunne lukke produktionen ned i dagevis.

Også dengang kunne andre årelange studier af fænomenet konkludere, at der var tale om en slags spirituel protest mod arbejdsforholdene og at være blevet revet væk fra det vante liv på landet, konkluderer et af de første studier af fænomenet fra professor i social-antropologi på Berkeley University, Aihwa Ong i 1970’erne og 1980’erne.

 

Syersker kommer sig efter besvimelser på en tekstilfabrik i Cambodja.

Sociolog Robert Bartholomew er ikke i tvivl om, hvad der udløser massebesvimelserne på Cambodjas tekstilfabrikker i dag:

“Udbrud af masse-hysteri handler om et pludseligt udbrud af symptomer tilsyneladende uden grund. Mass Psychogenic Illness i Cambodjas tekstilfabrikker i dag er næsten identiske med udbrud i europæiske fabrikker for omkring 150 år siden. De skyldes de samme undertrykkende arbejdsvilkår”.

Han køber ikke alene forklaringen om, at besvimelserne skyldes at  tekstilarbejderne er fejlernærede og udmattede:

“Alle vitaminer i verden kommer ikke til at ændre de underliggende problemer, som de har arbejdere står overfor. Fortællinger om dette fænomen i hele verden, og den videnskabelige litteratur fortæller en anden historie. Der er mange arbejdere på kloden, der lider af fejlernæring og lange arbejdstider, men de besvimer ikke i massevis eller kollapser i forskellig grad af bevidstløshed. Hvis det blot var så simpelt”, siger Robert Bartholomew.

Men hvad skal man gøre for at løse problemet med masse-besvimelser?

“Hvis fabriksejere og regeringen er oprigtigt interesseret i at løse dette problem, så kan de mindske overarbejde, tilbyde et bedre arbejdsmiljø, og behandle deres arbejdere som værdsatte medarbejdere. Mennesker er ikke maskiner. De her episoder handler mindre om ødelagte kroppe og mere om ødelagte sind. Det handler ikke om arbejderne, men om fabriksejerne. Hvis der ikke sker en forandring i dette undertrykkende system, så vil disse udbrud fortsætte med at ske”.

]]>
Arbejdere fanges i gældsspiraler https://danwatch.dk/undersoegelse/arbejdere-fanges-gaeldsspiraler/ Sun, 25 Jun 2017 13:26:20 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8411

Arbejdere fanges i gældsspiraler

Mange af Cambodjas tekstilarbejdere sidder endnu længere ved symaskinerne for at kunne betale deres familiers lån af. Gæld er et udbredt problem blandt Cambodias fattigste, for lån med renter på over 30 procent kan være den eneste vej til at få repareret huset eller betalt familiens sundhedsudgifter, når uheldet er ude.

Arbejdere fanges i gældsspiraler

Mange af Cambodjas tekstilarbejdere sidder endnu længere ved symaskinerne for at kunne betale deres familiers lån af. Gæld er et udbredt problem blandt Cambodias fattigste, for lån med renter på over 30 procent kan være den eneste vej til at få repareret huset eller betalt familiens sundhedsudgifter, når uheldet er ude.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Låntagning er på nogle områder blevet det primære redskab, når en familie oplever sociale problemer i Cambodia.

Seneste store nationale undersøgelse, Cambodia Socio-Economic Survey, fra 2014 viste, at knap 32 procent af landets husholdninger er gældsatte.

Opgørelsen indeholder store mørketal, for gæld er ofte forbundet med skam, og flere mindre studier har vist, at hele 63 % af husstandene på landet og 69 % blandt de fattigste indbyggere i storbyerne havde udestående lån.

Jeg drømmer om et stykke land oppe ved vejen, hvor jeg kunne sælge grøntsager”, siger Sohtia.

Den 32-årige tekstilarbejder har sin 2-årige søn på armen. Når han ikke sidder dér, løber han rundt overalt i sine forældres hus eller bedsteforældrenes hus lidt længere bagved. Det har Sothia betalt for, og det vender vi tilbage til.

Vi er på landet, her er ingen rindende vand eller elektricitet, kun en meget lang grøn udsigt over frodige rismarker op til hovedvejen, hvor Sohtias forretning kunne ligge. Hvis hun havde råd til det. Men det har hun langt fra, og det eneste der er stærkere end drømmen, er skrækken for at synke endnu dybere ned i fattigdom.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle kunne tage et lån. Jeg er bange for, at jeg aldrig kan betale det tilbage så det ville bare blive endnu et problem”, siger den Sohtia.

Cambodjanerne låner mest i banken men også hos NGO’er, mikrolånsinstitutter, private lånehajer og familiemedlemmer.

Det er igen de fattigste dele af befolkningen, der er mest tilbøjelig til at tage tvivlsomme mikro- og private lån.

Af Cambodia Socio-Economic Survey fremgår det, at cambodianernes lån gennemsnitligt havde en månedlig rente på 2,6 %, hvilket svarer til en årlig rente på svimlende 36 %.

Et land i gæld

Bedsteforældrenes hus er betalt med et lån. Renterne var ved at knække den lille familie, hvor faren tjener “meget lidt”, og Sohtias løn fra tekstilfabrikken akkurat slår til. Men nu er lånet betalt tilbage, og selvom drømmen lever, så tør Sohtia ikke låne pengene til den forretning, der for alvor skulle løfte hende og familien ud af fattigdom.

Lige dér adskiller hun sig fra sine landsmænd: Cambodjas nationale statistikker viser nemlig, at knap en tredjedel af landets husstande er gældsatte, og seks ud af de 14 syersker, som Danwatch har interviewet, fortalte, at deres familier har gæld.

Men ligesom Sothia frygter, kan de mange lån have fatale konsekvenser for fattige familier, der kun har mulighed for at afbetale med en lav løn fra for eksempel arbejdet som tekstilarbejder.

Det fortæller Kimty Seng, der er lektor i økonomi ved Cambodias Royal School of Administration, som netop har færdiggjort et studie af mikrolåns påvirkning på Cambodjas husholdninger.

”Risikoen opstår især, når folks lønninger er så lave, så de ikke kan betale lånenes omkostninger. Når familiers udgifter finansieres med lån, er der en enorm risiko for, at lånerne pludselig er pålagt en tung gældsbyrde, og at de mindrebemidlede fanges i en sårbar situation eller endda en gældsspiral,” siger han.

Mikrolån fører til gæld

Men når den stigende mængde jobs på fabrikkerne burde give cambodjanerne flere penge mellem hænderne, hvordan hænger det så sammen med, at flere risikerer at hænge fast i ubetalelig gæld?

Det er der flere grunde til. Allerførst zoomer Kimty ind på Cambodjas låne-marked, hvor mikro-lån er særligt målrettet lønmodtagere, som akkurat kan få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

De såkaldte mikrolån begyndte at blive udbredt i Cambodja i 1990’erne, og samtidig med at mængden af industrijobs voksede, eksploderede udlånsbranchen efter 2000.

I 2011 var Cambodja et af fem lande i verden, hvor den største andel af befolkningen havde et mikrolån. Mikrolån er små lån, der gives til mindrebemidlede folk med en drøm om at starte en forretning. Som Sohtia.

Hvis Sohtia lånte penge til en butik, ville hendes forretningstalent muligvis kunne løfte hende og familien ud af fattigdom. Men hun ved, at et lån lige så vel kan ende med at blive meget dyrt for familien.

27-årige Bopha, der arbejder på en fabrik, som producerer for danske Bestseller, lånte også penge til en scooter, så hun kunne undgå at stå op på ladet af en lastbil i timevis hver dag til og fra fabrikken.

Bopha betaler nu 2 procent i rente hver måned. Det svarer til svimlende 27 procent om året, eller en tredjedel af hendes samlede løn, hvis hun vælger at overarbejde og derfor har 60-70 timer om ugen.

Lån kan være en fattigdomsfælde

For mange tekstilarbejdere bliver en af månedens største udgifter på den måde afbetalingen af familiens gæld.

For de skyhøje renter er alt andet end unormalt i Cambodja. Den gennemsnitlige rente på lån i banken eller hos landets mikrolåns-institutter lå i 2014 på svimlende 36 procent ifølge Cambodjas Nationale Institut for Statistik.

Låner man hos en privat lånehaj, er renten gerne langt højere,
Det er den fattigste del af befolkningen, der oftest låner penge. Faktisk viser undersøgelser fra CARE og UNICEF, at der blandt de fattigste befolkningsgrupper er dobbelt så mange, der låner penge, som blandt resten af cambodjanerne.

Pengene bliver sjældent brugt på en mindre forretning, der skal løfte dem ud af fattigdommen, men i stedet på hospitalsregninger eller en reparation af huset, der desværre er langt fra en investering, der en dag vil give afkast. Og for fx tekstilarbejdere kan det være svært at gennemskue, hvad det betyder at låne penge, før de har taget et lån.

“Lånere – især dem med begrænset uddannelse – er som regel ikke klar over alle de ydelser, der kan blive krævet af dem, og hvor meget et lån i alt kan komme til at koste. Mikrolåns-institutionerne bør have mere gennemsigtighed, så de fattigste kan være bedre rustet til at tage beslutningen om et lån,” siger Kimty Seng.

”Ideen om, at mikrolån skaber profitable små-bedrifter er overvejende en myte.”
Maryann Bylander
Adjunkt, sociologi, Lewis & Clark College

Myten om mikro-lån

Låntagere kan jævnligt være nødt til at tage nye lån for at afbetale de gamle. Og når gælden virker uoverkommelig, er det ikke unormalt for familier på landet at især døtre må flytte til storbyerne eller endda et naboland for at finde arbejde på for eksempel en tekstilfabrik, forklarer Kimty Seng.

At cambodjanernes gæld kan få dem til at rejse ud og søge efter arbejde, bekræfter Maryann Bylander, der er adjunkt i sociologi på det amerikanske Lewis & Clark College og har forsket i netop sammenhængen mellem låntagning og mobilitet i Cambodja.

De sidste 20 år er unge kvinder valfartet fra landet og ind til byerne og industriområderne for at finde arbejde, dels fordi industrialiseringen gør det muligt, men også fordi de skal betale af på familiens lån, fortæller Maryann Bylander.

Hun understreger, at lånene nemlig oftest bliver betalt tilbage med lønninger fra f.eks. en fabrik.

”Ideen om, at mikrolån skaber profitable små-bedrifter er overvejende en myte,” tilføjer Maryann Bylander.

De mange dyre lån blandt Cambodjas fattigste ender ofte langt fra drømmen om en virksomhed. Jævnligt må de fattige familier i stedet sælge ud af deres ejendele, forklarer William Nathan Green, der i øjeblikket skriver PhD om mikrolån og udvikling i Cambodja ved det amerikanske University of Wisconsin-Madison.

”I og med det mest værdifulde, folk ejer, som regel er deres jord, og siden det allerede bliver brugt som sikkerhed, ender det ind imellem med, at folk må sælge deres jord for kunne tilbagebetale deres lån,” siger han.

Skrøbelig fattigdomsbekæmpelse

De usikre lån skaber tvivl om Cambodjas beregninger af, hvor store dele af befolkningen der reelt er løftet ud af fattigdom over de seneste år. For de fleste analyser tager udgangspunkt i husholdningers forbrug, når de beregner fattigdomsreduktionen, og det viser altså ikke, hvorvidt forbruget er betalt gennem lån eller indtægter.

Dermed tilsløres det, at der i Cambodja kan være tale om en meget risikabel type fattigdomsbekæmpelse, lyder det fra en række kritikere.

“Det er vigtigt at overveje, at et øget forbrug finansieret gennem lån kan være camoufleret som fattigdomsreduktion, og at fattigdom og sårbarhed muligvis er mere udbredt end tidligere antaget,” skrev f.eks. Asian Development Bank i sin nationale fattigdomsanalyse for Cambodja fra 2014.

Her advarede udviklingsbanken samtidig imod, at ”det voksende problem med overgældsætning blandt de fattige og nærved fattige vil forværre fattigdom og sårbarhed” i landet.

Cambodjas regering har i dette forår forsøgt at bremse udviklingen af gældsspiraler ved at fastsætte det beskedne renteloft på maksimum 18 procent for mikrolån. Loftet har ført til protester fra en række af Cambodjas mange mikrolånsinstitutter, som hævder, at en stor del af deres lånetilbud nu vil blive umuliggjort, så Cambodias fattige er henvist til lån fra skruppelløse og uregulerede lånehajer.

Men den kritik giver Maryann Bylander ikke meget for. Hun peger blandt andet på, at cambodjanerne ved siden af deres officielle lån allerede låner masser af penge fra uofficielle udlånere.

“Det større problem med det nye renteloft er i virkeligheden, at det skaber en illusion om regulering, uden at de nødvendige skridt tages for at sikre en beskyttelse af lånerne,” siger hun.

“Dem, jeg har talt med i branchen, fortæller, at mikrolånsinstitutterne allerede er begyndt at sætte gebyrer op på lån for på den måde at kunne blive ved med at låne ud til den lavere rente. I det tilfælde vil renteloftet ikke gøre meget for at mindske lånernes udgifter, men risikerer i stedet at gøre omkostningerne for et lån mindre gennemsigtige,” siger hun.

]]>
Så mange syersker er besvimet på fabrikker https://danwatch.dk/undersoegelse/saa-mange-syersker-besvimet-paa-fabrikker/ Sun, 25 Jun 2017 13:23:10 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8407

Så mange syersker er besvimet på fabrikker.

Er dit tøjmærke med?

Så mange syersker er besvimet på fabrikker.

Er dit tøjmærke med?

Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja, og på seks måneder alene er flere end 600 syersker besvimet, dokumenterer the Guardian og Danwatch. Syerskerne arbejder på fem fabrikker, der producerer tøj for Bestseller, Puma, Asics, Nike og VF, der bla. producerer Vans og North Face.
Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja, og alene på seks måneder er flere end 600 syersker besvimet, dokumenterer the Guardian og Danwatch. Syerskerne arbejder på fem fabrikker, der producerer tøj for Bestseller, Puma, Asics, Nike og VF, der bla. producerer Vans og North Face.

I alt:

besvimede

Sådan gjorde vi:

Vi har krydstjekket leverandørlister for internationale modeproducenter med en rapport fra Cambodjas Nationale Sundhedsforsikring, der viser rapporterede massebesvimelser i 2016.

Ikke alle brands har åbne leverandørlister, hvilket ifølge organisationer som Human Rights Watch og Clean Clothes Campaign er et problem, fordi det er vanskeligt at placere et ansvar, når ulykker sker. Det gælder eksempelvis danske Bestseller.

Bestseller fabrikken har vi fundet ved hjælp af shipping dokumenter, der viser fabriksnavnet. Antallet af besvimede syersker har vi fundet frem til via interviews med ngo’er og læger, der behandlede de besvimede syersker. Bestseller bekræfter over for Danwatch, at de producerer på den pågældende fabrik.

 

Marts 2017

besvimede

På en fabrik, der leverer til:

Kilde: Intern rapport fra Puma, som Danwatch er i besiddelse af.

Februar 2017

besvimede

På en fabrik, der leverer til:

Februar 2017

Kilde: Bestsellers egne tal baseret på interviews med arbejdere og fabriksledelse

August 2016

besvimede

Februar 2017

besvimede

På to fabrikker, der leverer til:

Kilde: National Social Security Fund (NSSF), 2016

November 2016

besvimede

November 2016

besvimede

På to fabrikker, der leverer til:

Kilde: National Social Security Fund (NSSF), 2016

September 2016

besvimede

August 2016

besvimede

December 2016

besvimede

På tre fabrikker, der leverer til:

Kilder: CEOCambodiaNews, bekræftet af VF & National Social Security Fund (NSSF), 2016

En danwatch-undersøgelse

Mode og massebesvimelser

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>