Transport / shipping – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 22 Oct 2018 14:44:39 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Transport / shipping – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Afsløring: Mærsk har solgt olieskib til skrot-handler https://danwatch.dk/afsloering-maersk-har-solgt-olieskib-skrot-handler/ https://danwatch.dk/afsloering-maersk-har-solgt-olieskib-skrot-handler/#respond Sat, 28 Oct 2017 17:00:57 +0000 https://danwatch.dk/?p=19690

Danwatch og Politiken har fået oplysninger, som dokumenterer, at Mærsk hele tiden har vidst, at oliefartøjet North Sea Producer faktisk blev solgt til det amerikanske selskab GMS, som er verdens største videreformidler af skibe til skrot. Mærsk bekræfter oplysningerne.

Samarbejde

Artiklen er lavet i samarbejde med John Hansen, graverchef på Politiken.

Samarbejde

Artiklen er lavet i samarbejde med John Hansen, graverchef på Politiken.

”Det får jo hurtigt Mærsk til at se lidt utroværdig ud, når man først ikke vil fortælle, hvem køber er, og det så viser sig at købers manager – som er den, der reelt har de kontraktretlige forpligtelser mod Mærsk – er et selskab, der primært lever af at skrotte skibe”, siger jurist med speciale i shipping, Kristina Siig.

Det er ulovligt at sende farligt affald til et ikke-OECD land som Bangladesh ifølge Basel-konventionen. Derfor vil det være et brud på loven, hvis Mærsk og den brasilianske partner Odebrecht vidste, at olieskibet North Sea Producer skulle ende netop der.

Af samme grund indledte de britiske myndigheder sidste år en undersøgelse af, om der var sket noget ulovligt. Både britiske og danske myndigheder har spurgt Mærsk, hvem køberen af Producer er, men har ikke kunnet få svar.

Britiske myndigheder får nu besked

Ifølge miljøministeriet har Mærsk bekræftet oplysningerne fra Danwatch og Politiken overfor ministeren, og de nye informationer har minister Esben Lunde Larsen (V) ikke kendt til før nu.

“Mærsk har ikke tidligere oplyst til Miljøstyrelsen, hvem der købte skibet North Sea Producer, og derfor er det nyt for Miljøstyrelsen, at den formelle køber skulle være et tomt selskab registreret på St. Kitts & Newis, og at GMS’s selskab i Dubai reelt var ansvarlig for kontrakten. Miljøstyrelsen har derfor kontaktet Mærsk, som har bekræftet oplysningerne”, siger Esben Lunde Larsen i en mail til Danwatch og Politiken.

De britiske myndigheder henvendte sig til Esben Lunde Larsen sidste år med en forespørgsel, om han kunne få Mærsk til at oplyse køberen – men uden held. Derfor skal de britiske myndigheder hurtigst muligt have besked.

“Jeg har allerede en god dialog med min britiske kollega, og jeg har bedt Miljøstyrelsen om at skrive til briterne, så vi er helt sikre på, at de britiske myndigheder har alle tilgængelige oplysninger i sagen, når de skal vurdere skyldsspørgsmålet”, siger Esben Lunde Larsen.

Miljøminister Esben Lunde Larsen vil ikke politianmelde Mærsk. Han henviser til, at det er en sag for de britiske myndigheder.

“Oplysningerne ændrer ikke på, at det er en sag for de britiske myndigheder, da NSP (North Sea Producer, red.) lå i britisk havn, da kontrakten blev underskrevet, og afsejlede fra en britisk havn, da det blev fragtet til ophugning”, siger ministeren.

Jurist: Vi kan ikke vide, om det var lovligt

Omdrejningspunktet for, om der er sket noget ulovligt er, om Mærsk vidste, at skibet skulle skrottes og hvornår beslutningen om at skrotte skibet, blev truffet. Og hvis den nye ejer besluttede det helt selv, så er det afgørende for lovligheden, om det skete i europæisk farvand eller ej. Det er nemlig ulovligt at beslutte i europæisk farvand.

”Mærsk var klar over, at de solgte til GMS, der specialiserer sig i indkøb af udtjente skibe til direkte skrotning. Om det er uforsigtigt eller bare naivt er nok en smagssag. Måske lidt af begge dele?”, siger jurist med speciale i shipping Kristina Siig.

Skibet havde ikke været i drift i otte måneder fra august 2015 til maj 2016, men blot ligget stille ved byen Middlesbrough i Storbritannien, da det blev solgt til skuffeselskabet Conquistador Shipping Corporation, der i denne sag bliver administreret af GMS, der primært skrotter skibe.

Trods indicierne på, at skibet reelt var skrot, da det blev fragtet med slæbebåd fra Middlesbrough til Bangladesh via Namibia på en kostelig rejse, kan man ikke sige det med sikkerhed, ifølge Kristina Siig.

“Til ethvert andet skib ville jeg sige, at indikationerne klart viser, at skibet var klar til skrotning. Men lige præcis med denne type fartøj er det ikke sikkert. Groft sagt: Så længe der ikke var hul i bunden, ville man kunne smide et anker og bruge den som olielager,“ siger Kristina Siig.

Sagen for højesteret i Bangladesh

Det er ikke kun de britiske myndigheder, som stiller spørgsmål ved lovligheden af salget af Producer. I øjeblikket er Højesteret i Bangladesh ved at afgøre, om importen af skibet var lovlig ud fra Bangladeshisk lov og international lov.

Foreningen for miljøadvokater i Bangladesh (BELA) mener nemlig, at både import og eksport var ulovlig. En inspektionsrapport fra myndighederne i Bangladesh viser, at der var ulovlige mængder af naturlig forekomst af radioaktivt materiale i nogle af rørene på skibet.

Dommen forventes at blive afgjort inden for kort tid.

Mærsk vil ikke svare på vores spørgsmål om, hvorfor de ikke ville fortælle danske og britiske myndigheder om, hvem den reelle køber var.

De ønsker heller ikke at kommentere, hvordan det kan være korrekt at hævde, at North Sea Producer ikke blev solgt til skrot, men med henblik på fortsat drift i forbindelse med olieudvinding i Nigeria, når køberen var verdens førende formidler af skibe til skrot, GMS.

Data fra den slæbebåd, der slæbte skibet fra Storbritannien til Bangladesh viser, at skibet aldrig ankom til Nigeria, men derimod blev sejlet direkte forbi og smed anker i Namibia, hvor det lå i to dage. Efterfølgende blev det sejlet videre til Mauritius, hvor det lå i fire dage for til sidst at blive sejlet til Bangladesh, hvor det lige nu ligger på et strandværft og afventer sin dom.

Mærsk: Vi har lært af denne erfaring

Mærsk står fast på, at skibet ikke blev solgt til skrot, og “hverken joint venturet eller A.P. Moller – Maersk som delejer i joint venturet kan gøre noget for at ændre de nuværende ejeres handlinger”, skriver Mærsk i en mail.

Selskabet har tidligere lagt sig fladt ned og undskyldt for, at de ikke havde sikret sig kontraktuelt mod, at skibet endte på et strandværft i Bangladesh, hvor arbejderne huggede skibet op uden sikkerhedsudstyr, kun iført klipklappere, shorts og skjorte.

“Men vi har lært af denne erfaring og har derfor styrket vores interne procedurer for at sikre, at vi sælger vores egne skibe på vilkår, der ikke giver køberne økonomisk incitament til at sende vores skibe til uansvarlig ophug. Derudover har vi ophørt alt samarbejde med køberen”, skriver Mærsks kommunikationsrådgiver Helene Aagaard i en mail.

Tidslinje: Producer

Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.

Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense.

I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.

North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016 til Conquistador Shipping Corporation, der administreres af GMS – verdens største forhandler af skibe til skrot.

I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer.

Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu afventer skrotning.

Myndigheder i Bangladesh har stoppet skrotningen ad flere omgange, mens de har undersøgt skibet for farlige kemikalier og radioaktivt materiale.

Sagen kører i Højesteret i Bangladesh lige nu, som skal tage stilling til om importen var lovlig.

]]>
https://danwatch.dk/afsloering-maersk-har-solgt-olieskib-skrot-handler/feed/ 0
Anders Samuelsen vil sætte børnearbejde på dagsordenen under Ghana-besøg https://danwatch.dk/anders-samuelsen-saette-boernearbejde-paa-dagsordenen-ghana-besoeg/ https://danwatch.dk/anders-samuelsen-saette-boernearbejde-paa-dagsordenen-ghana-besoeg/#respond Fri, 20 Oct 2017 13:09:50 +0000 https://danwatch.dk/?p=19214 Børnearbejde er udbredt i det vestafrikanske land Ghana, hvor hver fjerde barn i alderen 5-14 år arbejder. Særligt i landbrugssektoren er børnearbejde udbredt – og det er blandt andet her, danske investeringer skal fremmes.

Arla og chokoladefabrikanten Toms er sammen med andre top firmaer som Mærsk, Novo Nordisk og Vestas, i delegationen som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og dronning Margrethe står i spidsen for.

Tre danske satsningsområder i Ghana:

  1. Landbrug og fødevarer
  2. Bæredygtighed
  3. Den maritime sektor, infrastruktur og jernbaner

Tre danske satsningsområder i Ghana:

  1. Landbrug og fødevarer
  2. Bæredygtighed
  3. Den maritime sektor, infrastruktur og jernbaner

Statsbesøget finder sted den 23. til 24. november. Og foruden dronning Margrethe og Anders Samuelsen er miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samt en lang række virksomheder rejst til det vestafrikanske land.

Børnearbejde i landbruget

Tal fra Verdensbankens levekårsundersøgelse, der blev gennemført i Ghana i 2013, viser at hvert fjerde ghanesiske barn arbejder, og at fattigdom stadig er udbredt. Det er til trods for at det vestafrikanske land ofte fremhæves som en økonomisk og politisk succes-historie, med høj økonomisk vækst og et solidt demokrati.

I en udtalelse til Danwatch skriver udenrigsministeriet, at den danske regering vil diskutere problemet med de ghanesiske kollegaer, men at de samtidig mener, at de danske virksomheder, der deltager i besøget, har en solid praksis for socialt ansvarlige investeringer:

From Aid to Trade

Statsbesøget sker under sloganet ‘From Aid to Trade’

Her er der fokus på udenlandske investeringer og handelssamarbejde med Ghana.

Den danske bistand til Ghana skal udfases inden 2020.

From Aid to Trade

Statsbesøget sker under sloganet ‘From Aid to Trade’

Her er der fokus på udenlandske investeringer og handelssamarbejde med Ghana.

Den danske bistand til Ghana skal udfases inden 2020.

“Vores indtryk er generelt, at mange af de danske virksomheder, der pt. udviser interesse i at investere i Ghana er store virksomheder, der arbejder ud fra en udførlig CSR-politik, når de etablerer sig på markedet. Ser vi over feltet af danske virksomheder, der allerede er etableret i Ghana, har ambassaden ikke kendskab til virksomheder, der ikke arbejder med respekt for disse rettigheder”, skriver ministeriet.

Udenrigsministeriet understreger også, at de ikke har kendskab til danske virksomheder, der direkte eller indirekte benytter sig af børnearbejde. De oplyser desuden, at udenrigsminister Anders Samuelsen vil diskutere problematikken med Ghanas udenrigsminister, Shirley Ayorkor Botchwey.

“I udenrigsministerens samtale med den ghanesiske udenrigsminister vil de generelle udfordringer med at sikre ordentlige arbejdsvilkår i den private sektor blive nævnt, og udenrigsministeren vil fremhæve de danske virksomheders forpligtelse til at sikre, at der ikke bruges børnearbejde”, skriver ministeriet til Danwatch.

Efterlyser arbejdspladser

Et formål med besøget er at bidrage til økonomisk udvikling. Det sker under sloganet “From aid to trade”, og som led i at den danske Danida-bistand til Ghana helt skal udfases inden 2020. Ghana-eksperter mener at investeringer kan være vigtige for at udrydde fattigdom og skabe udvikling i landet, men advarer mod investeringer, der kun kommer danske virksomheder til gavn, uden at skabe lokal værdi og arbejdspladser.

“Jeg mener, at udenlandske investeringer er vigtige for at skabe udvikling, men det afhænger af, hvilken type investering det er”, forklarer Lindsay Whitfield, som er lektor på Roskilde Universitet, og leder for Center for Afrikansk Økonomi.

Ifølge Lindsay Whitfield er det afgørende, at investeringerne skaber lokal værdi, for eksempel ved at øge den lokale produktion.

“Hvis investeringerne kun bidrager til at bringe råstoffer ud af landet til forarbejdning andre steder, så hjælper det ikke den ghanesiske økonomi ret meget, selvom det måske gavner danske virksomheder”, forklarer hun.

Også Robert Hinson, som er professor ved University of Ghana og ekspert i multinational forretningsvirksomhed og socialt ansvarlige investeringer, efterspørger lokal forarbejdning af råvarer. Blandt andet indenfor kakaoproduktion, som er en af Ghanas store eksportvarer.

“Det bedste for Ghana vil være, hvis man kan opfordre til, at kakao bearbejdes her. For lige nu ser man, at næsten al den kakao der dyrkes bliver eksporteret, bortset fra nogle få firmaer som holder til i Ghana. Og folk her er interesserede i arbejdspladser”, siger Robert Hinson.

Mineindustriens negative fodaftryk

Også danske virksomheder der leverer udstyr til mineindustrien, særligt i form af spildevandshåndtering, deltager i erhvervsfremstødet.

Mineindustrien i Ghana har været under massiv kritik, både for brug af børnearbejde men også for miljøødelæggelser og sundhedsskadelige arbejdsforhold. Industrien har bidraget til, at 60 procent af alle vandressourcer i Ghana i dag er forurenede. Det fastslår Ghanas Water Resources Commission, ifølge Ghana Press.

James Baba Abugre, forsker ved University of Ghana Business School, påpeger, at mineindustrien er upopulær blandt befolkningen. Han mener ikke, at industrien kommer lokalsamfundene til gode:

“Hvis du ser på udvindingsindustrierne, som olie og minedrift efter guld og mangan, så forsvinder de ud af landet, så snart de er hevet op af Ghanas jord. Der indbetales skat til regeringen, men det betyder ikke, at de bruger pengene i lokalsamfundene, og minesamfundene er fattigere end de havde behøvet at være”, konstaterer James Baba Abugre.

]]>
https://danwatch.dk/anders-samuelsen-saette-boernearbejde-paa-dagsordenen-ghana-besoeg/feed/ 0
Danmark får FN-kritik for dobbeltmoral i håndteringen af farligt affald https://danwatch.dk/danmark-faar-fn-kritik-dobbeltmoral-haandteringen-farligt-affald/ https://danwatch.dk/danmark-faar-fn-kritik-dobbeltmoral-haandteringen-farligt-affald/#respond Wed, 18 Oct 2017 14:13:37 +0000 https://danwatch.dk/?p=19057 FN’s specialrapportør Baskut Tuncak er netop hjemvendt efter 10 dage i Danmark og Grønland. Her mødtes han med repræsentanter for regeringen, ngo’er, medier og virksomheder for at se nærmere på, hvordan farligt affald bliver håndteret i Danmark, og af danske aktører i udlandet.

FN's special rapportør

FN’s special rapportører er uafhængige eksperter i menneskerettigheder. De fungerer som fakta-findere for Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR). De arbejder frivilligt og ulønnet.

Baskut Tuncak blev udnævnt som special rapporteur i 2014.

FN's special rapportør

FN’s special rapportører er uafhængige eksperter i menneskerettigheder. De fungerer som fakta-findere for Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR). De arbejder frivilligt og ulønnet.

Baskut Tuncak blev udnævnt som special rapporteur i 2014.

Mens der er stor ros til regeringen og danske virksomheder for at beskytte mennesker og miljø mod farligt og giftigt affald i Danmark, så bliver den danske indsats uden for Danmarks grænser kritiseret. Baskut Tuncak peger på det “dobbeltmoralske” i, at der er forskel på, hvad virksomheder får tilladelse til at gøre i Danmark og i udlandet.

“Danmark må udvide sin “bedste-i-klassen”-praksis for beskyttelse af menneskerettigheder i forbindelse med giftigt affald i Danmark, til sine forretninger i udlandet,” skriver Baskut Tuncak i sin beretning, og fremhæver Frankrig for sine indsatser.

Skibsophug og pesticider

Især to områder bør få særlig opmærksomhed, ifølge Baskut Tuncak. Den ene er danske virksomheders produktion af pesticider, der produceres i Danmark – men som er forbudt at anvende i EU – og eksporteres til lande med lempeligere lovgivning.

Det andet kritikpunkt er Mærsks skibsophugning i Indien og Bangladesh, som Danwatch i samarbejde med Politiken og TV2 afdækkede i 2016.

Producer

Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.

Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense.

I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform.

Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.

North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016.

I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer.

Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh til skrotning.

Kilder: www.solarshipping.net, http://shipandbunker.com/news/features/risk-management/69872

Producer

Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.

Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense.

I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform.

Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.

North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016.

I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer.

Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh til skrotning.

Kilder: www.solarshipping.net, http://shipandbunker.com/news/features/risk-management/69872

“Den seneste skandale vedrørende skibsophugningen af ‘North Sea Producer’ i Chittagong er endnu et beklageligt eksempel på  kroniske mangel på åbenhed i shipping industrien til fuldt ud at acceptere dets ansvar”, siger Baskut Tuncak.

Hvad er dine og FN’s anbefalinger i denne sag?

“Mit synspunkt er, at Maersk og Odebrecht må tage alle nødvendige skridt for at afhjælpe det seriøse problem, de har skabt. Det er uetisk at gemme sig bag deres joint venture – andre virksomheder der er involveret i sådanne menneskerettighedssager har taget ansvar, ikke gemt sig bag et firma-slør,” siger Baskut Tuncak og fortsætter:

“De må sikre, at fartøjet bliver hugget op på en måde, der er sikker både for miljø og mennesker. De må rette op på enhver forurening, og kompensere enhver som er påvirket med en undskyldning. Det er afgørende, at Danmark og andre EU medlemslande må sikre, at smuthuller i EU lovgivningen, der muliggør dette bliver lukket.”

Hvad bør myndigheder og virksomheder gøre i lignende situationer?

“Maersk og andre parter har nægtet at fortælle mig hvad der faktisk skete i den konkrete sag. Men, ud fra min forståelse, så burde de ikke have solgt skibet til et skrot-firma ud fra det falske påskud, at skibet fortsat skulle operere i Afrika.“

Er dette en unik situation, eller er det “business as usual” i skibsophug-industrien?

“Desværre er jeg bange for, at det er det sidste. Det er beklageligt, at Maersk er gået tilbage på sine forpligtelser til ikke at bruge beaching-metoden, og det er skuffende, at EU’s regulativer for skibs-genbrug og Hong Kong konventionen ikke sikrede, at disse handlinger var fortidens synder.”

Kritik af manglende tilsyn i Indien

På sit besøg i Danmark var Baskut Tuncak også på besøg hos netop Mærsk, hvor de drøftede forsvarlig skibsophugning. Han bemærker, at selskabet forsøger at løfte standarden for skibsophugning på nogle få værfter i Indien. Men han peger på flere alvorlige problematikker i den forbindelse.

“Fraværet af uafhængig monitorering af miljø-data, og  undgåelsen af mere sikre alternative faciliteter i Europa og andre steder, var dybt problematiske”.

“Det virker fuldstændig uacceptabelt, at disse værfter ikke kan blive gransket af uafhængige organisationer”, konkluderer Baskut Tuncak.

Danwatch har kontaktet Mærsk for at få en kommentar til kritikken, men kommunikationsmedarbejderen ville ikke forholde sig til kritikken. I stedet skriver hun, at der er sket stor positiv udvikling på de skibsværfter i Indien, hvor Mærsk-skibene bliver ophugget.

“Nogle af de vigtigste forbedringer har substantielt reduceret kontakten med tidevands-zonen,  kompatible boliger til alle arbejdere, kontrakter, minimumsløn, og 200 procent betaling for overbejde samt fuldt ud godkendt sikkerhedsudstyr og intens sikkerhedstræning,” skriver Conception Boo Arias fra kommunikationsafdelingen hos Maersk.

Danwatch afdækkede sidste år, at forholdene på værftet i Indien, hvor de to skibe Wyoming og Georgia blev hugget op af arbejdere, som hverken havde kontrakter eller tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr. Dansk ekspert i arbejdsforhold på skibsværfter, Hasse Mortensen, var chokeret over forholdene og udtalte dengang:

“Der kan hurtigt opstå overhængende eksplosionsfare i de situationer, I præsenterer mig for. Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges, og gasserne antændes”, siger Hasse Mortensen mens han kigger på et billede fra Shree Ram, der viser ubeskyttede gaskabler tæt på åben ild.

“I en dansk kontekst ville det her være nok til at lukke arbejdspladsen, indtil slangerne var hængt op og sikret. For man skal huske på, at det er særdeles brandfarlige gasser, som de opererer med”, understreger Hasse Mortensen.

Danwatch har ikke besøgt værftet efterfølgende og kan ikke dokumentere noget om de nuværende tilstande. Læs hele 2016-undersøgelsen om Mærsk og det livsfarlige affald i Indien.

]]>
https://danwatch.dk/danmark-faar-fn-kritik-dobbeltmoral-haandteringen-farligt-affald/feed/ 0
Højesteret standser ophugning af Mærsk-skib med radioaktivitet https://danwatch.dk/hoejesteret-standser-ophugning-maersk-skib-radioaktivitet/ https://danwatch.dk/hoejesteret-standser-ophugning-maersk-skib-radioaktivitet/#respond Wed, 13 Sep 2017 19:25:14 +0000 http://danwatch.dk/?p=17219 Højesteret i Bangladesh venter stadig på svar om, hvor meget radioaktivt materiale, der er fundet i olieskibet Producer. Derfor har miljøadvokater fra Bangladesh indstillet, at ophugningen standses, indtil der kommer svar.

Højesteret har besluttet ved en høring d. 29. august, at ophugningen standses indtil d. 5. oktober. Den dato er der frist for de bangladeshiske miljømyndigheder at indlevere inspektionsrapporten, som angiver mængderne af radioaktivt materiale, til retten. Det skriver flere medier i Bangladesh.

Ophugning trods radioaktivitet

Efter miljømyndighederne inspicerede skibet i juni 2017 og fandt ulovlige mængder radioaktivt materiale, var ophugningen tilsyneladende gået i gang igen. Kilder melder om, at de radioaktive rør nu er fjernet. Men det er endnu uklart, om det er sandt, og i så fald om det er sket forsvarligt i forhold til miljøet og arbejdernes sikkerhed.

Læs: Radioaktivitet fundet i tidligere Mærsk-skib

Danwatch afslørede i samarbejde med Politiken og TV2 i 2016, at Mærsk skibet Producer var sendt til ophugning ved et primitivt værft på Chittagongstranden i Bangladesh – stik imod selskabets tidligere udsagn.

På Chittagong ligger, hvad der kaldes “verdens værste værfter”, fordi der ikke var faciliteter til at håndtere giftige kemikalier eller radioaktivt materiale, og der blev ikke udleveret beskyttelsesudstyr til arbejderne, som ofte arbejdede i klipklappere og shorts.

Det er ikke første gang, at myndighederne sætter bremsen i over for ophugningen af  det store olie-fartøj. Læs om hele forløbet om Mærsks hovedpine i Bangladesh her.

I november 2016 fik ophugningen ikke lov at fortsætte, før myndighederne havde undersøgt, om skibets tanke og kilometervis af rørsystemer indeholdt stoffer, som er farlige for miljøet og de arbejdere, som uden forsvarligt sikkerhedsudstyr var i gang med at skille skibet ad på daværende tidspunkt. Dette er nu gjort, men Højesteret har forlangt nærmere indsigt i inspektionens resultater.

Ifølge avisen The Daily Star har miljømyndighederne undersøgt 11 steder på skibet og fundet forhøjet radioaktivt materiale et af de steder. Foreningen for miljøadvokater i Bangladesh (BELA) skriver i en meddelelse til Højesteretten, at “der kan ske ulykker, hvis det giftige skib bliver skrottet,” ifølge The Daily Star.

Fjerde samråd i Danmark

I Danmark følger politikerne på Christiansborg nøje med i udviklingen af den specifikke sag og i den generelle udvikling af danske rederiers ansvarlige skrotning.

D. 6. september 2017 blev der afholdt det fjerde samråd i sagen om det tidligere Mærsk-skib, som endte i Bangladesh til ophugning på stærkt kritisable strand-værfter. Her fastholdte oppositionen et pres på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Ministeren indvilligede i at fremsende korrespondance med de britiske myndigheder om Mærsk-skibet North Sea Producer og at tage et møde med danske rederier for at minde dem om deres forpligtelser.

Læs: Miljøminister giver opposition indsigt i korrespondance

]]>
https://danwatch.dk/hoejesteret-standser-ophugning-maersk-skib-radioaktivitet/feed/ 0
Miljøminister giver opposition indsigt i korrespondance https://danwatch.dk/miljoeminister-giver-opposition-indsigt-korrespondance/ https://danwatch.dk/miljoeminister-giver-opposition-indsigt-korrespondance/#respond Wed, 06 Sep 2017 09:39:56 +0000 http://danwatch.dk/?p=9639 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var tirsdag i sit fjerde samråd om ophugning af danske skibe uden for Danmarks grænser. Her indvilligede han i at fremsende korrespondance med de britiske myndigheder om Mærsk-skibet North Sea Producer og at tage et møde med danske rederier for at minde dem om deres forpligtelser.

På trods af pres fra oppositionen vil ministeren dog hverken regulere eller kontrollere rederierne. Han er fortsat et tillidsmenneske, der tror på, at danske skibsredere handler ansvarligt. Det på trods af, at Danwatch i samarbejde med TV2 og Politiken har dokumenteret, at Mærsk får hugget skibe op under farlige forhold.

Søvnløse nætter

Socialdemokraternes Mette Gjerskov finder ministerens manglende vilje til at regulere og kontrolle danske rederier bekymrende:

“De er fint at have anbefalinger til rederierne, men bliver der fulgt op på det? Det giver mig det indtryk, at ministeren ikke har haft mange søvnløse nætter over denne sag, og det burde han, for det er alvorligt. Anbefalinger er lidt ligegyldige, hvis de ikke bliver fulgt op af handling. Så hvad har ministeren tænkt sig at gøre?” spurgte Mette Gjerskov.

Esben Lunde Larsen forsikrede, at han skam er dybt optaget af sagen.

“Jeg tager sagen meget alvorligt, men jeg har ikke generelt ikke søvnløse nætter.”

“Det burde du have,” afbrød Mette Gjerskov.

Mærsk og de lysky aftaler

Sagen har rullet i danske og internationale medier siden oktober 2016, hvor Danwatch i samarbejde med Politiken og TV2 kunne dokumentere, at Danmarks største rederi Mærsk benytter farlige strande i Indien og Bangladesh til ophug af nuværende og tidligere skibe.

I undersøgelsen ‘Mærsk og det farlige affald i Bangladesh’dokumenterede Danwatch, at skibet North Sea Producer, var sendt til skrot af den køber, som Mærsk havde solgt skibet til, på et strand-værft i Chittagong, berygtet for usædvanligt dårlige arbejdsvilkår og miljøforurening.

 

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

For få måneder siden kunne Danwatch yderligere afsløre, at myndighederne i Bangladesh har fundet radioaktivt materiale på skibet, og at højesteretten pålagde værftet at udlevere fortrolig rapport.

Ifølge Danwatchs kilder er der stadig stor usikkerhed om det radioaktive materiale på skibet. Værftet hævder, at de har fjernet de radioaktive rør, men vil ikke dokumentere det eller svare på spørgsmål om, hvordan eller hvor det farlige materiale er nu.

Opposition stadig kritisk

I gårsdagens samråd indkaldt af Christian Juhl (EL) og Ulla Sandbæk (AL) ville oppositionen have svar fra ministeren om, hvad han havde foretaget sig i sagen.

Esben Lunde Larsen mindede om, at Danmark med opbakning fra samtlige partier i Folketinget har tiltrådt Hong Kong konventionen for ophug af skibe. Danmark er dog kun det syvende land til at underskrive konventionen, der kræver 15 lande før den træder i kraft, hvilket ministeren tidligst forventer vil ske omkring 2020.

“Jeg har også set de voldsomme billeder af strandene i Indien og Bangladesh, og dem tager jeg selvfølgelig afstand fra,” siger Esben Lunde Larsen.

“Men der er ingen lovgivningsmæssige håndtag, vi kan trække i. Vi er bundet af forskellige internationale regler og retningslinjer. Vi har god dialog med Danske Rederier. Mærsk har altid stået for ordentlighed og rettidig omhu, men det har de ikke gjort i denne sag. Og derfor er jeg også glad for at se, at de har taget ansvar og vil gøre det bedre,” siger Miljøministeren.

Lad os holde fast i, hvad det handler om: Vores gamle skrot, som er et stort problem for miljøet og de mennesker, som håndterer det.

Mette Gjerskov (S)

Vores gamle skrot

Det svar er dog ikke godt nok for de fremmødte oppositionspolitikere. Socialdemokraternes Mette Gjerskov mindes, at hun deltog i lignende samråd helt tilbage da Connie Hedegaard var miljøminister og vil vide, hvorfor der ikke er sket mere på så mange år.

“Lad os holde fast i, hvad det handler om: Vores gamle skrot, som er et stort problem for miljøet og de mennesker, som håndterer det. Der er noget, der ikke fungerer, og vi burde rydde op efter os selv. Det er for nemt bare at sælge videre og skifte flag og fralægge sig alt ansvar. Det er fint med konventioner osv, men vi har et særligt ansvar for danske rederier,” siger Mette Gjerskov.

Ulla Sandbæk vil vide, hvorfor der ikke er indskrevet et kædeansvar, så de rederier, der benytter skibene også har et ansvar for, at de bliver ophugget forsvarligt.

Esben Lunde Larsen forklarer, at regeringen ikke går ind for hverken danske særregler eller kædeansvar.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr minder om, at Basel-konventionen for farligt affald faktisk indeholder et kædeansvar, så Mærsk i sidste ende er ansvarlig for radioaktivt materiale på deres tidligere skibe.

Lille fremskridt

Efter mødet var både Christian Juhl og Ulla Sandbæk nogenlunde tilfredse med ministerens svar.

“Jeg er generelt set tilfreds. Jeg mener, at kædeansvar er vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at vi nu får indsigt i ministerens dialog med briterne, som måske viser mere om den sag. Ifølge Basel-konventionen for bevægelser over grænser med farlig affald er der kædeansvar, så det bliver spændende at se, om briterne har undersøgt den sag,” siger Ulla Sandbæk.

“Jeg er nogenlunde tilfreds. Jeg er glad for, at vi får indsigt i dialogen med briterne, og at ministeren vil tage et møde med rederierne og minde dem om deres forpligtelser. Det var et lille skridt i den rigtige retning, og vi vil selvfølgelig holde fast i sagen,” siger Christian Juhl til Danwatch.

]]>
https://danwatch.dk/miljoeminister-giver-opposition-indsigt-korrespondance/feed/ 0
Nyt samråd om tidligere Mærsk-skib på baggrund af ulovlig radioaktivitet https://danwatch.dk/nyt-samraad-tidligere-maersk-skib-paa-baggrund-ulovlig-radioaktivitet/ https://danwatch.dk/nyt-samraad-tidligere-maersk-skib-paa-baggrund-ulovlig-radioaktivitet/#respond Wed, 21 Jun 2017 08:07:01 +0000 http://danwatch.dk/?p=9501 Regeringen er for tredje gang blevet kaldt i samråd i sagen om det tidligere Mærsk-skib ‘North Sea Producer’ der blev sendt til skibsophugning i Bangladesh under horrible forhold. Dette er resultatet af Danwatchs nylige afsløringer om, at der er fundet ulovlige mængder radioaktivitet på olie-fartøjet.

Det er Christian Juhl medlem af udenrigsudvalget for Enhedslisten, der har indkaldt Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til endnu et samråd i sagen.

Miljøminister Esben Lunde Larsen har ellers to gange tidligere været i samråd i miljø- og fødevareudvalget for at redegøre for danske rederiers ophugning af skibe under dårlige miljø- og arbejdsforhold i Bangladesh og Indien.

Fra vugge til grav i skibsbygningen  

“Når man kan pege på, at der er radioaktivitet er det jo ret alvorligt“ udtaler Christian Juhl til Danwatch.

Derfor vil Christian Juhl til samrådet gerne have svar på, hvad der fremadrettet generelt kan gøres for, at danske rederier ikke ophugger skibe under horrible forhold, som tilfældet er i Bangladesh:

Samrådspørgsmål stillet af Christian Juhl

1) Hvad har ministrene foretaget sig over for danske redere siden besvarelsen af samrådsspørgsmål B (URU, 2016/17) den 22. november 2016?

2) Mener ministrene, at ophugningen foregår under forsvarlige arbejdsforhold?

3) Hvilke konsekvenser mener ministrene, at det skal have for danske rederier, hvis de lader skibe ophugge i strid med internationale konventioner?

4) Hvad vil ministeren gøre for, at Hong Kong Konventionen overholdes, når danske skibe ophugges uden for Danmarks grænser, og at lignende forhold ikke gentager sig.

Link til samrådsspørgsmålene

“Er det muligt, at man kunne ophugge andre steder, hvor man systematisk går ind og tager vare på hele forløbet, så man stiller krav til bygningen af skibe med at gøre dem lette at ophugge og genbruge? “, udtaler Christian Juhl.

Han mener, den nuværende praksis for at ophugge skibe er gammeldags:

“De krav stiller vi til biler, maskiner og hårde hvidevarer stiller vi ikke til skibe. Det er helt gammeldags at sige, at når det skib bygges, har man ikke tænkt én tanke på, hvordan det ophugges. Så kigger man ud i verden og siger, hvor kan vi gøre det billigst?,” siger Christian Juhl.

Hong-Kong konventionen skal strammes op

Miljøminister Esben Lunde Larsen udtalte ved sidste samråd i marts 2017, at regeringen accepterer den udskældte beaching metode til skibsophug.

Hong Konventionen, Danmark for nyligt er tiltrådt, som dog ikke er ratificeret, tillader beaching. Ved beaching sejles containerskibe med høj fart op på en strand, hvorefter de skrottes delvist manuelt på stranden. Det betyder, at den ofte giftige bundmaling skrabes af og skylles ud i havet. FN’s særlige rapportør for farligt affald har tidligere udtalt til Danwatch, at beaching ikke er muligt at gøre bæredygtigt for miljøet.

Oppositionen var ved sidste samråd stærkt uenig med Miljøminister Esben Lunde Larsen i den holdning. Og Christian Juhl  mener, at Hong Kong konventionen kun udgør en “basis beskyttelse” for arbejderne, derfor vil han til det nye samråd gerne have svar på, hvad de to ministre vil gøre for at forbedre Hong Kong konventionen.

“Kan man stramme reglerne op? Hong Kong konventionen er jo et kompromis som sagtens kunne gøres stærkere. Man kunne forestille at nogle lande går i spidsen for Hong Kong konventionen. Og gør den bedre?,” afslutter Christian Juhl  til Danwatch.

Sagen om det tidligere Mærsk-skib ‘ North Sea Producer’ har rullet siden oktober 2016, hvor Danwatch dokumenterede sammen med TV2 og Politiken at Mærsk skibe blev ophugget under dårlige arbejds- og miljøforhold.

Samrådet forventes at komme lige efter sommerferien.

Topbillede: Christian Juhl fra Enhedslisten / Foto: Mark Knudsen

]]>
https://danwatch.dk/nyt-samraad-tidligere-maersk-skib-paa-baggrund-ulovlig-radioaktivitet/feed/ 0
Radioaktivitet fundet i tidligere Mærsk-skib https://danwatch.dk/radioaktivitet-fundet-tidligere-maersk-skib/ https://danwatch.dk/radioaktivitet-fundet-tidligere-maersk-skib/#respond Tue, 13 Jun 2017 07:10:31 +0000 http://danwatch.dk/?p=9473 Det tidligere Mærsk-fartøj ‘North Sea Producer’ indeholder radioaktivt materiale, som overstiger grænsen for den tilladte mængde, oplyser miljømyndighederne i Bangladesh til Danwatch.I oktober 2016 dokumenterede Danwatch, Politiken og TV2 i undersøgelsen ‘Mærsk og det farlige affald i Bangladesh’ at skibet North Sea Producer, var sendt til skrot af den køber, som Mærsk havde solgt skibet til, på et strand-værft i Chittagong, berygtet for usædvanligt dårlige arbejdsvilkår og miljøforurening.

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

Kilder: www.solarshipping.net, http://shipandbunker.com/news/features/risk-management/69872

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

Kilder: www.solarshipping.net, http://shipandbunker.com/news/features/risk-management/69872

“I nogle dele af skibet fandt vi nogle rør, som har et niveau af radioaktivitet, der overstiger den tilladte grænse”, siger Masud Kamal, inspektør ved Atomic Energy Centre i Chittagong.

Masud Kamal har været med til at inspicere skibet og i et telefoninterview med Danwatch fortæller han de overordede konklusioner fra inspektionsrapporten. Men selve rapporten, der angiver den specifikke mængde af radioaktivitet, får Danwatch afslag på at se.

Mængden af radioaktivitet er afgørende for, hvor miljøskadeligt skibet er, og hvilken sundhedsrisiko det har for arbejderne at skære skibet op, samt hvilket udstyr det kræver.

Højesteret kræver rapporten

De tre myndigheder Bangladesh Atomic Energy Commission, Bangladesh Atomic Energy Regulatory Authority og Marine Port Initiative of Bangladesh er blevet pålagt at indlevere inspektionsrapporten til Højesteret i Bangladesh.

Højesteret i Bangladesh har nu involveret sig i sagen vil have indsigt i rapporten. Højesteret kræver, at rapporten bliver udleveret til retten indenfor 10 uger, skriver avisen The Daily Star torsdag.

Det sker efter, at foreningen for miljøadvokater i Bangladesh (BELA) stiller sig kritisk overfor, om myndighederne havde loven på deres side, da de godkendte, at skibet kunne ophugges på et strand-værft i Chittagong, skriver the Daily Star.

Miljømyndigheder har fået tre uger af Højesteret til at forklare, hvorfor det var lovligt at give grønt lys for ophugningen af Producer, når det nu viser sig at skibet indeholder ulovlige mængder radioaktivt materiale.

Mærsk har tidligere oplyst, at før de solgte skibet, blev der lavet en rapport til køberen, som oplyser, at der stadig er farlige stoffer i skibet. Mærsk har afvist at svare på, om der varradioaktivt materiale i skibet, da det blev solgt. Tilsyneladende fulgte den lovpligtige liste over farlige stoffer ikke med skibet til Bangladesh, fordi skibet er ikke renset i det omfang, det burde være.

Højesteret har derfor yderligere bedt om en forklaring på, hvorfor der ikke bliver rejst sigtelse mod sælgeren af skibet for at have givet falske oplysninger om skibets tilstand, og hvorfor der ikke er blevet udpeget udenlandske eksperter til at sikre, at ophugningen af skibet sker forsvarligt, skriver The Daily Star.

Fakta: Hvad er beaching?

  • Chittagong-stranden i Bangladesh er sammen med Alang-stranden i Indien verdens største destination for skibsophug.
  • På værfterne i Chittagong benyttes ‘beaching’-metoden, hvor skibene sejles med fuld hastighed op på stranden, når tidevandet er på sit højeste. Når tidevandet trækker sig tilbage, er skibet gået på grund, og ophugningen kan ske, når der er lavvande.
  • Tidevandsforskellen i Chittagong er seks meter, og stranden er meget flad. Det gør, at skibene ofte strander mange meter fra værfterne på stranden. Sandbunden er kendetegnet ved at være blød og mudret og svært tilgængelig for større maskineri som kraner.
  • Først tømmes skibene for væsker og gasser samt for alt maskineri og inventar, der kan genbruges og videresælges. Herefter ophugges størstedelen af skroget manuelt.
  • Ved hjælp af skærebrændere skæres store blokke løs, så de falder ud og ned på sandbunden.
  • Herfra trækkes de enten op mod værftet ved brug af spil eller skæres i mindre stykker og trækkes derefter op ved manuel kraft. Når de mindre stykker er på land, skæres og sorteres de igen i mindre stykker, hvorfra de kan videresælges til valsning eller omsmeltning.

Højesteret kræver svar

De tre myndigheder Bangladesh Atomic Energy Commission, Bangladesh Atomic Energy Regulatory Authority og Marine Port Initiative of Bangladesh er blevet pålagt at indlevere inspektionsrapporten til Højesteret i Bangladesh.

Kilde

Højesteret kræver svar

De tre myndigheder Bangladesh Atomic Energy Commission, Bangladesh Atomic Energy Regulatory Authority og Marine Port Initiative of Bangladesh er blevet pålagt at indlevere inspektionsrapporten til Højesteret i Bangladesh.

Kilde

Ophugning genoptages snarest

Ophugningen af skibet var ellers gået i gang, da miljømyndighederne i Bangladesh standsede skrotningen i november 2016. Myndighederne mistænkte skibet for at indeholde stoffer, som er skadelige for miljøet og farlige for arbejdere, som ophugger det uden det fornødne sikkerhedsudstyr, som radioaktivitet og farlige kemikalier kræver.

Ophugningen har derfor været på standby i et halvt års tid, mens myndighederne har undersøgt skibets tanke og kilometervis af rørsystemer. Nu er mistanken blevet bekræftet.

“Vi fandt naturligt opstået radioaktivt materiale, som overstiger den tilladte mængde. Ingen kunstige radioaktive elementer blev fundet”, siger skibsinspektør Masud Kamal og uddyber, at det radioaktive materiale er “en smule” højere end det tilladte, og blev fundet i “nogle få” rør.

Skibet ligger på værftet Janata Steel, som ligger direkte på stranden, hvor det ifølge inspektør Masud Kamal skal have afmonteret rørene med det radioaktive materiale snarest.

I 18 år lå skibet ’Producer’ fast ved et oliefelt i Nordsøen som en flydende installation, hvor olien fra undergrunden blev bearbejdet og oplagret. Der blev brugt tonsvis af kemikalier om bord, og inspektionen viser nu, at olien har bragt naturligt forekommende radioaktive stoffer med op fra undergrunden.

De radioaktive stoffer kan samle sig på indersiden af de mange rør, som olien løber igennem, og der blive koncentreret så meget, at strålingen når et niveau, så den kan udgøre en risiko for de arbejdere, som skal skille rørene ad.

Inspektionen af skibet er dog ikke færdig endnu, fortæller Masud Kamal. Myndighederne undersøger, om der er andre skadelige stoffer, som skal renses, inden den overordnede ophugning genoptages.

Danwatch dokumenterede i efteråret 2016, at arbejdere der ophugger skibe på de primitive værfter på strandene i Chittagong, mangler basalt sikkerhedsudstyr såsom åndedrætsværn og arbejder i klip-klap sandaler, shorts.

I 2016 mistede 19 værftsarbejdere livet på værfterne i Bangladesh ifølge organisationen Global Labour Rights.

]]>
https://danwatch.dk/radioaktivitet-fundet-tidligere-maersk-skib/feed/ 0
Miljøminister i Mærsk-sag: “Jeg er et tillidsmenneske” https://danwatch.dk/miljoeminister-maersk-sag-jeg-tillidsmenneske/ https://danwatch.dk/miljoeminister-maersk-sag-jeg-tillidsmenneske/#respond Fri, 03 Mar 2017 14:34:16 +0000 http://danwatch.dk/?p=9159 Regeringen tror på tillid, ikke regulering. Det forklarer miljøminister Esben Lunde Larsen i samråd indkaldt af en samlet opposition med tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) og tidligere miljøminister Ida Auken (R) i spidsen. De vil have svar i sagen om Mærsk, der sender skibe til ophug på nogle af verdens værste værfter i Indien og Bangladesh. Men Esben Lunde Larsen har ikke det store behov for vished, forklarer han.I oktober 2016 afslørede Danwatch sammen med Politiken og TV2, at to Mærsk-skibe blev ophugget på et værft i Indien, der på trods at være godkendt i henhold til Hong Kong-konvention for forsvarlig skibsophugning ikke levede op til konventionens eller Mærsks standarder for forsvarligt skibsophug.

Sagen kort

  • Danwatch dokumenterede i 2016 at Mærsks skibe var endt til ophugning på strande i Bangladesh og Indien, hvor forholdene er farlige for miljøet og ophugnings arbejderne.
  • Aktionærforeningenhvor nogle af de største pensionsselskaber er med, var efterfølgende ude og kritisere Mærsk.
  • Oppositionen indkaldte herefter ministeren til samråd i december. Men fik ikke fyldestgørende svar og indkaldte derefter ministeren til endnu et samråd der blev afholdt i går.
  • Det var en samlet opposition bestående af: Pia Olsen Dyhr (SF), Christian Rabjerg    Madsen (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT)  og Ida Auken (RV) der havde indkaldt til gårdsdagens samråd.

 

Sagen kort

  • Danwatch dokumenterede i 2016 at Mærsks skibe var endt til ophugning på strande i Bangladesh og Indien, hvor forholdene er farlige for miljøet og ophugnings arbejderne.
  • Aktionærforeningenhvor nogle af de største pensionsselskaber er med, var efterfølgende ude og kritisere Mærsk.
  • Oppositionen indkaldte herefter ministeren til samråd i december. Men fik ikke fyldestgørende svar og indkaldte derefter ministeren til endnu et samråd der blev afholdt i går.
  • Det var en samlet opposition bestående af: Pia Olsen Dyhr (SF), Christian Rabjerg    Madsen (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT)  og Ida Auken (RV) der havde indkaldt til gårdsdagens samråd.

 

Danwatch dokumenterede, hvordan de to Mærsk skibe nu blev ophugget under farlige forhold for arbejderne. Samtidig afslørede Danwatch, at et Mærsk olieskib blev sendt til ophug i Bangladesh, hvor forholdene er ekstremt farlige.

Mærsk har i mange år taget afstand fra skibsværfterne i Bangladesh, netop fordi at forholdene her er så barske.

Sagen fik stor opmærksomhed i danske medier og ruller videre i Folketinget, hvor Miljøminister Esben Lunde Larsen dog ved gårsdagens samråd gjorde det klart, at han ikke ønsker at foretage sig yderligere i sagen.

“Jeg håber, at de ansvarlige skibsreddere helt af sig selv vil vælge anlæg, der ophugger på forsvarlig vis,” forklarer han om regerings afventende position.

Oppositionen utilfreds

Det er uacceptabelt for SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der opfordrer Miljøministeren til at være mere proaktiv i sagen om Mærsks farlige skibsophugning.

“Jeg er oprigtig bekymret efter samrådet. Jeg mener stadig, at en politianmeldelse af Mærsk er en god ide. Så ville vi få kulegravet den her sag. I stedet for, at der er så mange usikkerheder, hvor vi må afvente hvad briterne gør, og hvad den danske regering gør,” siger hun til Danwatch og henviser til, at hun tidligere har anbefalet politianmeldelse.

Også Enhedslistens Maria Reumert Gjerding opfordrer Miljøministeren til at spille en mere aktiv rolle:

“Jeg undrer mig over, hvorfor ministeren ikke er en lille smule mere proaktiv i denne sag. Vi kan og bør spille en vigtig rolle i forhold til at sikre, at internationale regler og love bliver overholdt. Der skal være en respekt omkring det, og rederierne skal vide, at det har konsekvenser, og at de bliver efterforsket, hvis det ser suspekt ud,” siger hun.

Vil eftersende dokumenter til britiske myndigheder

Efter pres fra Pia Olsen Dyhr indvilligede Miljøministeren i at tage kontakt til de britiske myndigheder og videregive oplysninger om Mærsks skib, North Sea Producer, der blevet købt af en Cash Buyer, med det formål at ophugge skibet.

Men han vil ikke gøre mere for aktivt for at assistere den britiske undersøgelse.

Jeg er grundlæggende et tillidsmenneske, der har tillid til, at der bliver handlet korrekt indtil, der måtte blive bevist noget andet. Derfor har jeg sådan set ikke behov for at få vished.

Miljøminister Esben Lunde Larsen

Stadig forvirring om beachingBeaching var igen et centralt emne under samrådet. Beaching er når containerskibe med høj fart sejles op på en strand, hvorefter de skrottes delvist manuelt på stranden. Det betyder, at den ofte giftige bundmaling skrabes af og skylles ud i havet. FN’s særlige rapportør for farligt affald har tidligere udtalt til Danwatch, at beaching ikke er muligt at gøre bæredygtigt for miljøet.På samrådet tilkendegav miljøministeren, at beaching er i orden, så længe det følger Europa-Kommissionens anbefalinger:“Regeringen er ikke tilhænger af beaching. Vi er tilhængere af, hvorvidt der er ordentlige forhold omkring beaching. Ifølge Kommissionens vejledning kan beaching bruges, når skroget er intakt,” forklarede miljøministeren.

Det er ikke godt nok for Ida Auken (R), der gerne så, at miljøministeren tager helt afstand fra beaching-metoden.

EU-liste på trapperne

Ida Auken (R) pressede på for at få ministeren til at komme med forslag til, hvordan man kan få rederierne til at bruge værfter med ordentlige forhold. Men Miljøministeren ville ikke gøre mere internationalt for at forbedre forholdene på værfterne, så længe den europæiske liste for godkendte værfter ikke er færdig.

“Jeg tror, vi får en mere praktisk anvendelig debat, når vi først har set hvilke værfter, der bliver godkendt her i løbet af foråret, og senest til sommer på den europæiske liste. Jeg synes, at man har lavet et fintmasket net i forhold til de krav skibsophugs forordningen stiller,” sagde han til samrådet og erklærede, at den danske regering vil følge EU-Kommissionens anbefalinger.

Der er 17 værfter, der har ansøgt om at blive optaget på den nye europæiske liste i 2017. Den europæiske liste tillader stadig beaching, men stiller dog krav til værfterne.

Samlet set er Pia Olsen Dyhr ikke tilfreds med miljøministerens håndtering af sagen. Derfor overvejer hun og resten af oppositionen nu, hvordan de vil fortsætte.

“Der er kommet en del spørgsmål til EU-Kommissionen, blandt andet fra Margrete Auken (medlem af Europa-Parlamentet for SF, red.). Dem vil jeg selvfølgelig afvente svar på, fordi det er oplagt at høre Kommissionens syn før vi går videre,” siger hun til Danwatch.

Coverbillede: Shafiur Rahman

 

]]>
https://danwatch.dk/miljoeminister-maersk-sag-jeg-tillidsmenneske/feed/ 0
Miljøministeren kaldt til endnu et samråd om Mærsk-sagen https://danwatch.dk/miljoeministeren-kaldt-endnu-samraad-maersk-sagen/ https://danwatch.dk/miljoeministeren-kaldt-endnu-samraad-maersk-sagen/#respond Sun, 25 Dec 2016 15:15:52 +0000 http://danwatch.dk/?p=10223 Det stod i går klart, at miljøministeren, Esben Lunde Larsen, ikke ser grund til, at undersøge Mærsk nærmere i sagen om de tre Mærsk-skibe, der lige nu skrottes på strande i Indien og Bangladesh under stærkt kritisable forhold, og hvor der i det ene tilfælde kan være tale om ulovlig eksport af farligt affald.
 

Det redegjorde Esben Lunde Larsen for i går ved et åbent samråd. Oppositionspartierne mente dog ikke at der, efter to timers samråd, var fuld afklaring i sagen. Derfor indkalder de ministeren til nyt samråd.Gårsdagens samråd sker på baggrund af Danwatchs undersøgelse, Mærsk og Det Livsfarlige Affald, der afslørede livsfarlige arbejdsforhold for de arbejdere, der lige nu skrotter tre Mærsk-skibe på strande i Indien og Bangladesh.

Undersøgelsen blev udgivet sammen med TV2 og Politiken i oktober, hvorefter SF opfordrede miljøministeren til at politianmelde Mærsk og undersøge, om der var tale om ulovlig eksport af farligt affald til Bangladesh.

Intet grundlag for politianmeldelse

Miljøministeren finder ikke grundlag for en dansk politianmeldelse af Mærsk, men påpeger, at der kan være tale om ulovlig eksport af farligt affald i sagen om olieskibet North Sea Producer, der blev trukket til skrot fra Storbritannien til Chittagong-stranden i Bangladesh. Ophugning af North Sea Producerer er midlertidigt indstillet, da Miljømyndighederne i Bangladesh efter Danwatchs afsløringer blev bekendt med, at Mærsk-skibet ikke var blevet miljøgodkendt før, det blev sejlet op på stranden. Miljømyndigheder er nu i gang med at undersøge, om skibet er renset eller om det indeholder farlige stoffer og radioaktivitet, som forekommer i olieskibe. Miljømyndighederne oplyser til Danwatch, at de forventer at afslutte undersøgelsen inden årets afslutning.

Miljøstyrelsen vurderer dog, at ansvaret ikke ligger hos Mærsk, men hos køberen af skibet, der sendte det til skrot på et værft i Bangladesh. North Sea Producer blev købt af Janata Steel-værftet i Chittagong, der hverken lever op til Hong Kong konventionen eller til Mærsks egne standarder for forsvarligt ophug.

På baggrund af mistanken om mulig ulovlig eksport af farligt affald har miljøministeren taget kontakt til sin britiske kollega: “Og bedt hende om at være opmærksom på sagen”, oplyser miljøministeren. Det blev dog fastslået under samrådet, at regeringen vil ikke gå yderligere ind i sagen.

Regeringen har ingen holdning til beaching

Beaching var et centralt emne under samrådet. Kort fortalt handler beaching om, at de kolossale containerskibe med høj fart sejles op på en strand, hvorefter de skrottes delvist manuelt. Undervejs skrabes bundmaling af, der i det store og hele skylles ud i havet. FNs særlige rapportør for farligt affald har til Danwatch sagt, at beaching ikke er muligt at gøre bæredygtigt for miljøet.

Alligevel vil miljøministeren hverken anbefale eller fraråde danske rederier at anvende beaching. Derimod bakker ministeren op om EU-forordning for skibsophugning og Hong Kong konventionen for forsvarlig skibsophug, der  af eksperter kritiseres for at være for vag.

Under samrådet blev ministeren gentagne gange bedt om at oplyse, hvad hanville gøre for at forhindre, at danske skibe bliver ophugget på strande i stedet for i tørdok, hvor arbejdsmiljø og håndtering af farligt affald kan sikres.

Ministeren blev også bedt om at forklare den danske holdning til EU-regler for skibsophugning, som stiller strengere krav til skibsophugning end den endnu ikke-ratificerede Hong Kong konvention. EU-forordningen vil gøre det sværere for værfter, der anvender den såkaldte beaching-metode at komme med på EU’s liste over værfter, som europæiske rederier vil blive krævet at anvende.

Afventede kritik

Allerede før Danwatchs afsløringer om Mærsks nye strategi om at sende skibe til skrot på Alang i Indien, forberedte Rederiforening miljøministeren på, at der ville komme kritik af, at Mærsk nu vælger at bruge værfter, der anvender beaching. Det afslørede et brev, som Politiken fik aktindsigt i oktober.

I brevet  skriver Rederiforeningens direktør, Anne H. Steffensens, til miljøministeren, at Rederiforeningen forventer, “at dette vil afstedkomme en del kritik fra NGO’er osv., der vil stille spørgsmål ved (…) det etiske ved at indgå i et ophugningsprojekt på Alang”.

Rederiforeningen forsikrede samtidig ministeren om, at Mærsk ikke overtræder loven, og “at Rederiforeningen også mener, at det fuldt ud er etisk forsvarligt (…). Jeg håber at du – i fald du skulle blive spurgt af pressen eller andre – vil støtte op om denne linje”.

Miljøministeren ønskede ikke at udtale sig om det interne brev. Senere udtalte han til Politiken, og det gentog han igen under samrådet i går, at han ikke forholder sig til Mærsks metoder, men at regerings holdning er, at “skibe skal ophugges under forsvarlige forhold, så de ikke udgør en unødvendig fare for menneskers sundhed, sikkerhed og miljøet”.

Pia Olsen Dyhr, SF, der havde stillet ministeren 18 spørgsmål forud for samråd, siger til Danwatch:

“Man må sige at ministeren har svaret på en del spørgsmål, men jeg synes, at det, der står tilbage, er at finde ud af, hvorvidt regeringen vil bakke op om EU’s liste over, hvilke værfter, man må bruge indenfor EU. Det er ret væsentligt at få svar på om regeringen støtter beaching eller ikke støtter beaching”, siger Pia Olsen Dyhr til Danwatch og tilføjer:

“I SF mener vi, at regering burde opfordre Mærsk og Rederiforeningen, til at  tage afstand fra beaching”.

Den socialdemokratiske miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, mangler ligeledes afklaring fra ministeren:

“De svar, vi har fået, gør os ikke klogere på, om ministeren vil kæmpe miljøets sag i forhold til, hvilke regler danske og andre europæiske rederier skal handle efter, når de ophugger skibe. Vi er skuffede over, at Esben Lunde Larsen som miljøminister ikke er mere optaget af at ophugningen af skibe sker på den mest miljørigtige måde. Man skulle synes, at det var ministerens meget klare prioritering, men det synes jeg ikke er afspejlet i den måde, han har håndteret denne sag”.

]]>
https://danwatch.dk/miljoeministeren-kaldt-endnu-samraad-maersk-sagen/feed/ 0
Mærsks hovedpine i Bangladesh https://danwatch.dk/maersks-hovedpine-bangladesh/ https://danwatch.dk/maersks-hovedpine-bangladesh/#respond Sun, 13 Nov 2016 14:48:57 +0000 http://danwatch.dk/?p=10192 Chris Bates fik en overraskelse, da han steg om bord på det kæmpestore, ramponerede og rustne skib, som otte måneder tidligere var slæbt ind til havnekajen i den nordengelske by Middlesbrough: Skibet havde ingen gyldige papirer.Skibe, der sejler rundt på verdenshavene, skal blandt andet have certifikater, der fortæller, om skibet risikerer at forurene med olie eller kemikalier.

Om Artiklen

Denne artikel er skrevet af John Hansen, graverchef ved Dagbladet Politiken. Artiklen er blevet til på baggrund af et tæt research-samarbejde mellem John Hansen og Norma J. Martinez fra Danwatch.

Artiklen er en del af undersøgelsen Mærsk og det livsfarlige affald i Bangladesh. Undersøgelsen er udgivet i samarbejde med Dagbladet Politiken og TV 2.

Artiklen er bragt i Politiken d. 13.11.2016.

Om Artiklen

Denne artikel er skrevet af John Hansen, graverchef ved Dagbladet Politiken. Artiklen er blevet til på baggrund af et tæt research-samarbejde mellem John Hansen og Norma J. Martinez fra Danwatch.

Artiklen er en del af undersøgelsen Mærsk og det livsfarlige affald i Bangladesh. Undersøgelsen er udgivet i samarbejde med Dagbladet Politiken og TV 2.

Artiklen er bragt i Politiken d. 13.11.2016.

Skibet i Middlesbrough havde ingen af de krævede certifikater, noterede Chris Bates i sin rapport om inspektionen. “Missing” skrev han ud for hver af de krævede dokumenter.

Han var sendt ud af de britiske marinemyndigheder for at undersøge skibet, som bar navnet ’Producer’. Det havde få dage forinden haft et andet navn, og haft Mærsk som medejer.

Beskeden om de manglende papirer blev sendt om på den anden side af kloden til to små vestindiske øer, St. Kitts and Nevis, fordi ’Producer’ bar den lille østats flag. Det var op til myndighederne der at sørge for at udstede nye certifikater til skibet.

Papirerne blev hurtigt ordnet. Men vi kan nu afsløre, at det foregik på en måde, som rejser tvivl om Mærsks forklaring om ansvaret for, at ’Producer’ fire måneder senere havnede på en strand i Bangladesh for at blive hugget op under uforsvarlige forhold.

Helen Lait arbejder for de britiske søfartsmyndigheder, Maritime and Coastguard Agency. Hun forklarer, hvad der skete efter kontrollen af ’Producer’:

“Fartøjet var lagt op og skulle ud på en sidste rejse for at blive skrottet”, forklarer hun.

Derfor blev der fra St. Kitts and Nevis blot udstedt det ene certifikat, som var nødvendigt for at ’Producer’ lovligt kunne blive slæbt til sin sidste destination, et ophugningsværft et ukendt sted i verden, oplyser Helen Lait.

Oplysningen om at skibet ikke havde brug for papirer til andet end en sidste slæbetur, rammer tilsyneladende en pæl igennem Mærsks forklaringer om, hvordan det gik til, at ‘Producer’, stik imod Mærsks officielle politik, dukkede op på stranden i Bangladesh. Her har myndighederne nu grebet ind mod skrotningen, som var indledt uden lovpligtige undersøgelser af eventuelle farlige kemikalier om bord.

Samtidig undersøger det britiske miljøministerium, om Mærsk og en brasiliansk partner forbrød sig mod EU-regler om farligt affald ved at sende et skib med farlige stoffer til skrotning i Bangladesh.

 

Siden Politiken, Danwatch og TV2 Nyhederne den 16. oktober afslørede, at det tidligere Mærsk-skib bliver skrottet i Bangladesh, har Mærsk forklaret noget helt andet: ‘North Sea Producer’ blev solgt til fortsat drift.

Mærsk har beklaget, at det endte anderledes (“det er vi meget, meget kede af”). Og Mærsk havde efter eget udsagn sikret sig ekstra grundigt: Skibet blev solgt med den udtrykkelige klausul, at hvis ’Producer’ alligevel skulle skrottes, forpligtede køberen sig til, at det skulle ske efter minimumsregler fastsat i den såkaldte Hong Kong Konvention. Det udelukker skrotning i Bangladesh, hvor ingen værfter lever op til konventionen.

 

Mærsk står alene

Forklaringen er givet til medierne og senest i et svar til Miljøstyrelsen. Svaret skal bruges til den redegørelse om sagen, som miljøminister Esben Lunde Larsen (V) bad om efter afsløringen af, at ’Producer’ var ved at blive hugget op i Bangladesh. Redegørelsen skal drøftes i Folketingets miljøudvalg i december.

Der ser ud til at være flere problemer med Mærsks forklaring: Mærsk står tilsyneladende alene med opfattelsen af, at ‘Producer’ ikke blev sendt ud på sin sidste rejse mod skrotning, da det forlod England.

De nye oplysninger afslører også, hvem der gemmer sig bag det stråmandsfirma, som Mærsk handlede med, nemlig verdens største formidler af skibe til skrot.

]]>
https://danwatch.dk/maersks-hovedpine-bangladesh/feed/ 0
Myndigheder stopper skrotning af Mærsk-skib https://danwatch.dk/myndigheder-stopper-skrotning-maersk-skib/ https://danwatch.dk/myndigheder-stopper-skrotning-maersk-skib/#respond Sat, 12 Nov 2016 14:34:35 +0000 http://danwatch.dk/?p=10180 Miljømyndighederne i Bangladesh har standset skrotningen af det tidligere Mærsk-fartøj ’Producer’.Ophugningen får ikke lov at fortsætte, før myndighederne har undersøgt, om skibets tanke og kilometervis af rørsystemer rummer stoffer, som er farlige for miljøet og de arbejdere, som uden forsvarligt sikkerhedsudstyr var i gang med at skille skibet ad, oplyser Masud Karim, direktør i miljøministeriet i Bangladesh.

Om artiklen

Artiklen er skrevet af John Hansen, graverchef ved Dagbladet Politiken. Artiklen er blevet til på baggrund af et tæt research-samarbejde mellem John Hansen og Norma J. Martinez fra Danwatch.

Artiklen er en del af undersøgelsen Mærsk og det livsfarlige affald i Bangladesh, som er er udgivet i samarbejde med Dagbladet Politiken og TV 2.

Artiklen er bragt i Politiken d. 13.11.2016.

Om artiklen

Artiklen er skrevet af John Hansen, graverchef ved Dagbladet Politiken. Artiklen er blevet til på baggrund af et tæt research-samarbejde mellem John Hansen og Norma J. Martinez fra Danwatch.

Artiklen er en del af undersøgelsen Mærsk og det livsfarlige affald i Bangladesh, som er er udgivet i samarbejde med Dagbladet Politiken og TV 2.

Artiklen er bragt i Politiken d. 13.11.2016.

Det selskab, som Mærsk og en partner solgte fartøjet til, har tilsyneladende givet forkerte oplysninger til myndighederne i Bangladesh ved at erklære, at ’Producer’ er fri for farlige stoffer.

Før salget fik Mærsk lavet en rapport til køberen, som fortæller, at der stadig er farlige stoffer i skibet. Men rapporten er ikke fulgt med skibet til Bangladesh.

’Producer’ har de seneste 18 år ligget fast ved et oliefelt i Nordsøen som en flydende installation, hvor olien fra undergrunden blev bearbejdet og oplagret. Der blev brugt tonsvis af kemikalier om bord, og olien kan have bragt naturligt forekommende radioaktive stoffer, primært uran, med op fra undergrunden.

De radioaktive stoffer kan samle sig på indersiden af de mange rør, som olien løber igennem, og der blive koncentreret så meget, at strålingen når et niveau, så den kan udgøre en risiko for de arbejdere, som skal skille rørene ad.

Det oplyser David Ulfbeck, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Han understreger, at han ikke har kendskab til forholdene på ’Producer’, men udtaler sig generelt på baggrund af viden om forekomsten af radioaktivt materiale på boreplatforme.

Solgte til største skrotformidler

På det primitive værft på Chittagongstranden i Bangladesh, hvor ’Producer’ blev bragt til ophugning, er der ingen faciliteter til at håndtere giftige kemikalier eller radioaktivt materiale, og der udleveres ikke beskyttelsesudstyr til arbejderne, som ofte møder i klipklapper og shorts.

Mærsk og en partner solgte ’Producer’ i april i år til et anonymt selskab. Politiken og Danwatch kan afsløre, at bag det anonyme selskab står verdens største formidler af skibe til skrotning, som samtidig er den største leverandør af ophugningsmodne fartøjer til de primitive værfter på stranden i Bangladesh.

Alligevel siger Mærsk, at ’Producer’ blev solgt til fortsat drift. Og Mærsk siger også, at en klausul i købekontrakten skulle sikre, at hvis fartøjet alligevel skulle skrottes, så var køberen forpligtet til at gøre det under forsvarlige forhold. Hvilket betyder, at Bangladesh burde være udelukket som skrotplads. Ifølge Mærsk rummer kontrakten fortrolighedsbestemmelser som forhindrer Mærsk i at dokumentere oplysningerne.

Køberen, det amerikanske selskab GMS, har ikke svaret på spørgsmål fra Politiken og Danwatch.

I en skriftlig kommentar til den nye miljøsag om skibet i Bangladesh fremhæver Mærsk, at man forsøgte at standse ophugningen, da det blev opdaget, at det skulle ske “under kritisable forhold i Chittagong. Vi finder det glædeligt, hvis myndighederne i Bangladesh med deres undersøgelse kan bidrage til en ophugning af North Sea Producer (skibets navn da Mærsk ejede det, red.) til internationale acceptable standarder«.

Mærsk oplyser samtidig, at man har »afbrudt alle kommercielle bånd med køber og dennes selskaber«.

For Mærsk kommer ’Producer’-sagen ubelejligt, fordi den er dukket op samtidig med at Mærsk forsøger at overbevise om, at rederigiganten opretholder høje standarder om forsvarlig ophugning af skibe, samtidig med at Mærsk er begyndt at sende sine skibe til skrotning på udvalgte værfter på åben strand i Indien. En praksis Mærsk indtil i år har taget skarpt afstand fra.

Samtidig med balladen i Bangladesh bekræfter miljømyndighederne i Storbritannien uden at ville uddybe det, at de undersøger, om salget af det tidligere Mærsk–skib, som lå i havn i England, da Mærsk solgte det, var en overtrædelse af EU-regler om eksport af farligt affald. Det kan være tilfældet, hvis Mærsk i virkeligheden vidste, at ’Producer’ skulle slæbes direkte til skrotning. Det siger Mærsk nej til, men nye oplysninger rejser tvivl om Mærsks hidtidige forklaring.

Mærsk afviser at kende til den britiske undersøgelse.

»Skulle vi blive kontaktet af det britiske miljøministerium, vil vi selvfølgelig være behjælpelig i det omfang det er muligt«, lyder det i en skriftlig kommentar.

Læs mere om Danwatch og Politikens nye afsløringer i sagen her.

]]>
https://danwatch.dk/myndigheder-stopper-skrotning-maersk-skib/feed/ 0
Dansk Aktionærforening kritiserer Mærsk for skibsophug på farlige værfter https://danwatch.dk/dansk-aktionaerforening-kritiserer-maersk-skibsophug-paa-farlige-vaerfter/ https://danwatch.dk/dansk-aktionaerforening-kritiserer-maersk-skibsophug-paa-farlige-vaerfter/#respond Tue, 18 Oct 2016 13:24:41 +0000 http://danwatch.dk/?p=10162 De seneste dages afsløringer af, at Mærsk har fået ophugget skibe på livsfarlige og miljøskadelige værfter i Indien og Bangladesh får nu også skarp kritik af Dansk Aktionærforening, som er en non-profit organisation for private investorer.“Der er ingen tvivl om, at det er en dybt alvorlig sag. Mærsk står jo som en kronjuvel i danske aktier. Og rigtigt mange privatpersoner har Mærsk i deres aktieportefølje”, siger Niels Mengel, bestyrelsesformand i Dansk Aktionærforening.

Danwatch afslørede søndag og mandag i samarbejde med Politiken og TV 2, at Mærsk i 2014 pressede en tysk skibsejer til at sende 14 skibe til livsfarlige værfter i Bangladesh og Indien, alt imens selskabet brystede sig af at være frontløber på bæredygtighed. Ophugningen af skibene sker under vilkår, som er stærkt kritisable og i direkte modstrid med koncernens officielle politik.

Mærsk erkender, at de ikke burde have indgået aftalen og topchef, finansdirektør og medlem af Mærsks øverste ledelse Trond Westlie udtaler, at Mærsk har opført sig forkert.

“På denne aftale ser vi klart, at vores påvirkning er gået i den forkerte retning, og at den type påvirkning er uheldig. Det er noget, som vi helst ikke bør gøre”, siger Trond Westlie.

Niels Mengel “undrer sig meget” over, hvordan det kunne gå så galt.

“Mærsk har altid pralet med at være bæredygtige, og det sidder i rygmarven hos investorer, at Mærsk har styr på sine ting. Alarmklokkerne burde have ringet langt tidligere. Derfor giver det ridser i lakken, at de ikke har levet op til deres egne standarder”, siger Niels Mengel.

Foreningen har 13.000 kernemedlemmer og servicerer 20.000 personer, oplyser Niels Mengel. Ifølge Niels Mengel er det sandsynligt, at de danske privatinvestorer vil stille spørgsmål til disse sager til Mærsks generalforsamling senere på året.

“Det er mit indtryk, at vores medlemmer gør meget for at investere etisk korrekt, og en generalforsamling er et oplagt sted at tage etiske problemer op.”

Niels Mengel håber på, sagen giver anledning til Mærsk eftergår alle rutiner. Han roser dog selskabet for håndteringen af sagen i medierne, og kalder den “helt som den skal være”.

“CFO har været ude at beklage. De har sat en masse i gang for at sikre, det ikke sker igen, og det har jeg absolut tillid til.”

Stor-aktionærer i Mærsk vil have klar besked

Kritikken fra Dansk Aktionærforening er den seneste i en rækken af kritik fra investorer og politikere.

Mandag kom det frem, at de to største danske aktionærer i Mærsk, pensionsforvalterne ATP og PFA, vil bede ledelsen i Mærsk om en redegørelse for, hvorfor skibene er endt til ophugning på stærkt kritisable værfter i Indien og Bangladesh. Det skriver Politiken.

»Det reagerer vi på. Det er nye oplysninger, og meget alvorlige oplysninger«, siger Claus Wiinblad, vicedirektør i ATP med ansvar for danske aktier til Politiken.

Henrik Nøhr Poulsen, investeringsdirektør hos PFA, siger:

»Vi vil skaffe os et bedre overblik over hvad der er op og ned i sagen. Jeg hæfter mig ved, at Mærsk selv anerkender, at der er begået fejl. Derfor vil vi tage en dialog med Mærsk om hvad de konkret har tænkt sig at gøre for at undgå at fejlene gentager sig«.

Også Nordea, som ifølge Bloomberg ejer aktier i selskabet for over 800 millioner kroner rejser kritik af Mærsk, skriver Business.dk. Nordea har “intensiveret dialogen”, men vil ikke sætte investeringer i Mærsk-aktier på hold.

“Et selskab af den størrelse, indsigt og værdier kan gøre det meget, meget bedre”, skriver Sasja Beslik, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, på twitter.

Politikere kræver redegørelse

Miljø -og energiminister Esben Lunde Larsen gik mandag ind i sagen, og har nu bedt Miljøstyrelsen tage kontakt til Mærsk for at skaffe de oplysninger, som styrelsen skal bruge til en redegørelse til ministeren.

Afsløringerne fik SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til at kræve, at ministeren politianmelder Mærsk. Det afviser ministeren at tage stilling til på nuværende tidspunkt.

»Jeg ønsker at få fuld klarhed om sagen. Det giver ikke mening at udtale sig om hverken skyld, ansvar eller muligt grundlag for politianmeldelse, før vi har en redegørelse for sagen«, skriver Esben Lunde Larsen i en mail til Ritzau.

Også Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen vil have kastet lys på sagen, og de røde partier har indkaldt ministeren til samråd om ophugningen på de kontroversielle værfter.

Mærsk vil ændre praksis

Afdækningen udløser beklagelser fra flere topchefer i Mærsk og som direkte konsekvens vil koncernen ændre praksis.

Mandag kunne Danwatchs mediepartner Politiken bringe en beklagelse fra Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk.

“Mærsk har i de sidste 7 år haft en politik, der sikrer ansvarlig ophugning af vores egne skibe, mens vi har ventet på en global aftale”.

“Vi er aktivt gået ind og arbejder direkte med værfter i Alang i Indien for at forbedre forholdene der og for at påvirke industrien. Derfor er det selvfølgelig skuffende, at vi til trods for disse initiativer ser eksempler på, at vi har skubbet i modsat retning af vores egen politik. Vi vil fremadrettet sikre, at der er et meget stærkt incitament i vore salgskontrakter til. at ophugning sker ansvarligt”, siger Michael Pram Rasmussen.

Afdækningen får nu Mærsk til at ændre sin praksis. Mærsk vil fremover selv tage ansvaret for at skrotte sine udtjente skibe for at sikre, at ophugningen sker efter Mærsks egne standarder.

Mærsks chef for bæredygtighed Annette Stube har også forklaret, at Mærsk fremover vil helgardere sine konktrakter med en passus, som skal sørger for, at dem der overtager skibet – uanset hvad de siger, de skal bruge det til – ikke kan tage det op på en strand.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-aktionaerforening-kritiserer-maersk-skibsophug-paa-farlige-vaerfter/feed/ 0