Den tjekkiske kvinde Saša Uhlová forbereder sin afrejse. Der er efterhånden styr på det praktiske, så det sidste, der mangler, er afskeden med familien. De to sønner, manden, den gamle far, alle forlader hun om lidt. 

Tanken om at forlade sidstnævnte er især smertefuld. Faderen er syg og kan dø når som helst, men afsted skal hun. For ligesom tusindvis af andre østeuropæere – forholdsvist kvinder – skal hun tage rejsen fra Østeuropa til Vesteuropa for at tage et job, der betaler regningerne.

Scenariet er ægte og rummer virkelige følelser, men er alligevel helt anderledes end for dem, hun om lidt skal dele skæbne med. Saša Uhlová gør det nemlig ikke af pengenød, men som journalist for at afdække forholdene på det europæiske marked for billig arbejdskraft. 

Det er en indsats, der lige nu kan ses i dokumentarfilmen “The Limits of Europe”, der i denne uge havde verdenspremiere på CPH:DOX. 

Med et skjult kamera følger man rejsen fra Tjekkiet til Tyskland, Irland og til sidst Frankrig og det fysisk og psykisk krævende arbejde, Saša Uhlová tager på vejen. Hver gang er det et lavtlønnet job, som får hjulene til at dreje rundt, men som vi ikke ser. Hun bliver med andre ord en del af Europas usynlige hænder.

Hårdt arbejde

Vesteuropa er i dag helt afhængige af migrantarbejdere for at få tingene til at køre rundt. Estimater lyder blandt andet på, at 800.000 til op mod en million migranter hvert år ansættes i europæiske landbrug.

På trods af at vi har brug for dem for at få mad på bordet, viser undersøgelser gang på gang, at de ansættes under kummerlige vilkår og kontrakter. De samme forhold skildres også af Saša Uhlová, der når at tage tre jobs.

Et af dem er på en grøntsagsfarm, hvor hun enten høster eller snitter hundredvis af kilo grøntsager i op til 16 timer om dagen. Hurtigt trænger smerterne sig på, fingrene gør ondt, og trætheden indtræder.

Nogenlunde samme historie går igen på et hotel i Irland, hvor Saša Uhlová tager job som rengøringspersonale. Her er hun desuden underlagt en chef, der giver løn efter, hvad der ser ud som fuldstændigt arbitrære kriterier. 

Sidst får hun job som ældrepasser i Frankrig. Igen et fysisk arbejde, men for Saša Uhlová er det her hjertet, der lider mest. De gamle er ofte syge og ensomme, og Saša Uhlová danner hurtigt relationer med dem, hun passer. Inden hun ved af det, drager hun også omsorg efter arbejdstid, fordi hun ikke kan nå at dække behovene i de få timer, hun har fået.

“Løntæppet”

Fælles for alle arbejdspladserne er, at der er et overtal af østeuropæere. Fælles er også afsavnet, den lave løn, de lange arbejdstider og smerterne, der kun kan komme fra et krævende arbejde. 

Alligevel tager de turen over grænserne, fordi alternativet er værre. Flere af dem fortæller, at de ville arbejde lige så hårdt og lige så længe i deres hjemlande, men at lønnen ville være betragteligt lavere. De har altså ikke noget valg. 

En situation, som Saša Uhlová betegner som “løntæppet”. Øst – og Vesteuropa er ikke længere delt i to politisk, men økonomisk. Den store lønforskel har simpelthen givet et nyt “os og dem” i Europa. 

Det er et problem, der kun løses med en fælles europæisk lov om minimumsløn, lyder det fra dokumentarens instruktør, Apolena Rychlíková til den efterfølgende Q&A efter filmens visning. 

“Vi ser ikke migrantarbejdere som mennesker, men som arbejdere. Hvis vi altså overhovedet ser dem”, siger Apolena Rychlíková. “På den måde er de usynlige i det kapitalistiske system”. 

“Løsningen er, at vi på europæisk politisk niveau skal diskutere minimumsløn, så den bliver ens på tværs af lande”. 

“The limits of Europe” er en del af CPH:DOX og kan ses den 19. og 23. marts i henholdsvis Empire Bio og Republique.

Organisationerne Amnesty, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq varslede tirsdag, at de vil lægge sag an mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at få stoppet al militær eksport til Israel. 

Det sker efter, at Danwatch i tæt samarbejde med dagbladet Information har afdækket, hvordan danske myndigheder tillader eksport af dele til de amerikansk-producerede F-35-fly, uden at foretage vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser. 

Som Danwatch tidligere har beskrevet, benyttes flyene lige nu af Israel til at bombe i Gaza.  

De fire organisationer mener, at der er en klar risiko for, at våben og militært udstyr, som Danmark direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.

Vi føler, at vi er helt inden for linjerne af de spilleregler, der gælder, det er hvad jeg kan sige
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister

Derfor vil de have danske domstoles vurdering af, om eksporten strider mod FN’s og EU’s regler om våbenhandel, som Danmark har forpligtet sig til.

”Vi har i fem måneder talt om et potentielt folkedrab i Gaza, men vi har ikke set politikerne gribe til handling. Vi har brug for at få rettens ord for Danmarks ansvar”, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der er en af organisationerne bag søgsmålet.

De ansvarlige ministre, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S), “noterer sig”, at organisationerne vil lægge sag an for at få stoppet den militære eksport til Israel.

“Jeg har ikke set stævningen endnu, den er mig bekendt ikke udtaget. Og så må den sag jo gå rettens vej. Vi føler, at vi er helt inden for linjerne af de spilleregler, der gælder, det er hvad jeg kan sige”, udtaler Lars Løkke Rasmussen til Danwatch og Information.

Mere end 30.000 dræbte

Fem måneder inde i den igangværende krig er mindst 30.000 mennesker i Gaza blevet dræbt, heraf mindst 12.500 børn. Det viser tal fra de Hamas-kontrollerede palæstinensiske myndigheder – tal som bekræftes af blandt andet FN.

Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, henviser til, at “hundrede tusindvis” af mennesker i Gaza ikke kan finde hverken vand, mad, medicin eller husly, og at 70 pct. af al infrastruktur er ødelagt. 

“Danmark må ikke levere våben til at bombe civile. Med retssagen vil vi teste, om Danmark respekterer international lov og ret og de værdier, vi bekender os til. Vi må ikke sidde klare brud på de humanitære love, krigsforbrydelser og advarslen om et potentielt folkedrab overhørig”, siger han.

Hvis ​​internationale forbrydelser, der begås ved hjælp af udenlandske våben, ikke bliver efterprøvet i retten, vil det underminere troværdigheden af ​​både FN’s våbentraktat og EU’s regler for våbeneksport
Stuart Casey-Maslen
Professor i folkeret ved University of Pretoria i Sydafrika

Organisationerne mener, på lige fod med en række juridiske eksperter som Danwatch og Information tidligere har konsulteret, at eksporten strider mod FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport. 

Konkret henviser organisationerne til Danwatch og Informations afdækning af den danske eksport af militært udstyr til Israel det seneste år.

Amnesty har desuden indsamlet beviser for, at Israel begår mulige krigsforbrydelser i Gaza.

 “Vi har dokumenteret flere israelske bombeangreb i Gaza, der ikke skelner mellem civile og militære mål og udsletter hele familier. Angrebene er uproportionelle og i strid med krigens regler. Danmark må på ingen måde være med til at gøre disse ulovlige angreb på civile mulige”, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Sjældent og vigtigt retsopgør

Der er tale om et stærkt principielt retsopgør, som er yderst sjældent i det danske retssystem. Det siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

“I forhold til det substantielle, altså overholdelsen af de internationale regelsæt for våbeneksport, vil jeg vurdere, at organisationerne har en god sag”, siger han.

Stuart Casey-Maslen, professor i folkeret ved University of Pretoria i Sydafrika mener, at den danske sag er vigtig og principiel.

“Enhver indsats for at opretholde international lov gør en forskel,” siger han.

“Hvis ​​internationale forbrydelser, der begås ved hjælp af udenlandske våben, ikke bliver efterprøvet i retten, vil det underminere troværdigheden af ​​både FN’s våbentraktat og EU’s regler for våbeneksport” siger han

Den sydafrikanske professor mener også, at de danske ngo har en stærk sag, fordi risikoen for at dansk militært udstyr vil bidrage til mulige krigsforbrydelser i Gaza er overhængende.

“Beviserne for, at Israel foretager vilkårlige angreb mod ikke-militære mål i strid med international humanitær lov er stærke. Og det samme gælder beviserne for, at Israel foretager  angreb, der forårsager overdreven civil skade  i strid med international humanitær lov”, siger Stuart Casey-Maslen.

Det er dog et åbent spørgsmål, om de vil få lov at føre sagen. Det kræver nemlig, at organisationerne vurderes at have en »retlig interesse«. Og på det punkt har de danske domstole en restriktiv praksis, forklarer Marc Schack.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt der i Danmark skal være mulighed for, at man kan føre sager, der har en mere principiel eller politisk karakter. Eller om domstolene skal være forbeholdt konkrete retlige tvister,« siger han.

»Praksis er ikke fuldstændigt entydig i forhold til de her mere principielle sager. Men det står klart, at det vil være svært«.

Kræver tilladelser trukket tilbage

Selv mener sagsøgerne, at de har en stærk sag og at de kan bevise, at de er retligt berørt af den danske våbeneksport. 

“Organisationerne er berørt af sagen, både fordi de er sat i verden for at beskæftige sig med overholdelse af menneskerettighederne og fordi deres arbejde i Gaza er direkte berørt af de israelske angreb” siger Emil Kjørboe, fra Kontra Advokater, der fører sagen.

“Især er den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haqq direkte berørt.” 

“Men derudover mener vi, at vi har en god sag: Der er en klar risiko for, at dansk militært udstyr, der ender i Israel, kan blive anvendt til brud på den humanitære folkeret. 

“Det synes vi, at der er rigtig mange beviser for, og det er der også rigtig mange internationale eksperter, som vurderer,” siger Emil Kjørboe.

Konkret kommer de fire organisationer til at sagsøge staten for at overtræde både EU’s og FN’s regler om våbeneksport ved at tillade både eksport direkte til Israel og indirekte eksport, hvor Israel er slutbruger, f.eks. af dansk F-35 udstyr.

“Vores påstand er, at de her tilladelser er ugyldige og skal tilbagekaldes, fordi de strider mod  EU’s Fælles Erklæring om våbenhandel,  FN’s Våbentraktat samt Genévekonventionernes Artikel 1. Den siger, at staten skal respektere den humanitære folkeret og gøre, hvad der er muligt for, at andre overholder den. Heri ligger også en forpligtelse til at sikre, at dansk militært udstyr ikke bidrager til brud på folkeretten”, siger Emil Kjørboe.

På grund af sagens principielle status, anmoder de fire organisationer om, at sagen starter ved landsretten. Københavns Byret skal derfor først afgøre, om sagen skal starte i landsretten. 

Ud over den danske sag om våbeneksport til Israel verserer der en række lignende sager i Storbritannien, New Zealand, Canada og Holland.

En lobbykampagne fra erhvervslivet og en hemmeligholdt regeringsbeslutning får nu flere partier i Folketinget til at kræve svar fra regeringen. 

Det sker efter, at Danwatch og dagbladet Information i går kunne afsløre, hvordan regeringen tilsyneladende er ved at bøje sig for pres fra industrien om at slække på den militære eksportkontrol, sådan at danske virksomheder via USA kan sende militært udstyr til kontroversielle destinationer, uden at oplyse danske myndigheder om slutbrugeren af udstyret.

Ifølge Justitsministeriet har regeringen behandlet ”en sag vedrørende en mulig afgrænset lempelse af dansk eksportkontrolpraksis”,  men endnu “ikke taget stilling til, hvordan beslutningen skal udmøntes”.

En aktindsigt viser, at Dansk Industri har presset på for en praksisændring, fordi “kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende”.

Det er et forslag, som ifølge juridiske eksperter vil være i strid med Danmarks forpligtelser under FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport.

Og det er et forslag, som blandt andre De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, stiller sig kritisk over for.

“Danmark kan og skal ikke udlicitere vores kontrol af våbeneksport til hverken USA eller andre. Kender vi til en slutbruger som betyder at vi overtræder reglerne for våbeneksport i EU og FN, så er det den danske regerings ansvar at sige nej til eksporten”, siger Christian Friis Bach. 

“Danmark skal altid kæmpe for stramme regler for våbeneksport i verden – og gøre vores bedste for selv at overholde dem”, siger han.

Kræver svar fra regeringen

Alternativets udenrigsordfører bebuder en række spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om sagen.

“Det er dybt problematisk, at industrien på den her måde forsøger at fremme deres egne økonomiske interesser på bekostning af  menneskeliv”, siger Sasha Faxe.

Hun advarer på det kraftigste imod at overlade eksportkontrollen til USA, også set i lys af det kommende præsidentvalg.

“USA er ikke underlagt de samme eksportkontrolregler som os. De er ikke medlem af EU og har ikke underskrevet FN’s våbentraktat. Desuden er USA et meget ustabilt, hvor vi ikke aner, hvem den næste præsident kan finde på at alliere sig med”, siger Alternativets udenrigsordfører.

“Hvis vi dropper slutbrugerkontrollen, aner vi jo ikke, om danske våbendele ender i Niger eller Mali eller ender med at bidrage til Saudi Arabiens krig i Yemen,” siger hun.

Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, er “rystet” over sagen, og hun vil også stille spørgsmål om sagen til Udenrigsministeriet. Enhedslisten vil vide hvilken beslutning der er truffet, hvad den kommer til at betyde, og hvornår offentligheden skal oplyses om den.

“Det, at der ligger en regeringsbeslutning, synes jeg i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det er svært ikke at se det som led i, at man har en strategi om, at dansk forsvarsindustri skal have bedre konkurrencebetingelser. Og at det er så vigtigt, at man er villig til at fortolke fleksibelt, hvad det er for nogle forpligtelser, Danmark har i forhold til våbeneksport”, siger Trine Pertou Mach. 

Hun henviser til, at USA leverer mange af de bomber, der nu regner ned over Gaza.

“USA har ikke begrænset deres eksport af våben og militært udstyr til Israel. Selv ikke under den krig, der foregår, som alle med nøgterne øjne kan se er fuldstændigt ude af proportioner”, siger Enhedslistens udenrigsordfører. 

“Det er ikke økonomiske interesser, der skal styre Danmarks overholdelse af menneskerettigheder og internationale forpligtelser. Derfor er det vigtigt, at offentligheden får at vide, hvad det er for en linje, regeringen og myndighederne lægger”, siger Trine Pertou Mach.

Amnesty: Hensynet til civile er vigtigere end ordrebogen

Amnesty International advarer regeringen mod at lade virksomhederne slippe for at oplyse, hvem der er slutbruger på dansk-produceret militært udstyr.

”Når det kommer til noget så alvorligt som eksport af våben, skal hensynet til civiles rettigheder og sikkerhed altid vægte højere end hensynet til ordrebogen hos danske virksomheder. Derfor ser vi ingen som helst grund til at lempe de på papiret gode og værdifulde internationale regler for eksport af våben, som Danmark på lige fod med store dele af verdens lande har forpligtet sig på at overholde”, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

”Det er forståeligt, at danske virksomheder ønsker klare regler at navigere efter. Men reglernes formål bør altid være at give danske virksomheder sikkerhed for, at de med deres salg af våben og militært udstyr ikke risikerer at bidrage til alvorlige forbrydelser mod civile”, siger hun.

Dansk Industri: Har svært ved at forstå kritikken

I Dansk Industri afviser de, at ordrebogen vejer tungere end hensynet til menneskerettighederne.

“Jeg har svært ved at forstå kritikken. Vi har jo hele tiden sagt, at vi ikke har noget imod at oplyse slutbruger, hvis vi kender dem. Det er jo alene et ønske om en mere smidig praksis om samhandlen med vores vigtigste allierede i NATO og vores største eksportland, USA”, skriver Joachim Finkielman, Direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, i en mail.

Han henviser til at danske forsvarsvirksomheder typisk fungerer som underleverandører til større, militære platforme som produceres af forsvarsvirksomheder i andre NATO-lande, og at danske virksomheder bliver fravalgt som underleverandører, hvis de kun kan levere til nogle dele af sådan et projekt.

“Dansk forsvarsindustri udgør et centralt lag i varetagelse af danske sikkerhedsinteresser. Det fremgår af forsvarsforliget. Derfor bliver vi nødt til at sikre de rette rammer”, skriver Joachim Finkielman.

Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet ønsker at kommentere partiernes kritik.

Uden for offentlighedens søgelys har landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) forsøgt at overtale den danske regering til vidtgående lempelser af kontrollen med danske virksomheders eksport af våben.

Det viser et dokument fra Justitsministeriet, som Danwatch og dagbladet Information har fået aktindsigt i. 

Forslaget indebærer, at dansk militærudstyr vil kunne eksporteres via USA til lande, som de danske myndigheder ellers ikke kan eller vil godkende på grund af deres manglende respekt for menneskerettighederne. 

»Dansk Industri (DI) har på vegne af forsvarsindustrien rettet henvendelse til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program«, hedder der i dokumentet, der er forfattet af unavngivne regeringsembedsmænd og dateret den 14. marts 2023.

FMS står for Foreign Military Sales og er en forkortelse for den amerikanske regerings program for salg af våben, andet militært udstyr og tjenesteydelser til andre lande. 

Programmet indebærer, at det er den amerikanske regering, og ikke våbenindustrien selv, der står for at sælge de militære produkter. Og omfanget er enormt. Sidste år solgte den amerikanske regering våben og militære produkter for 80,9 milliarder dollar, svarende til mere end 550 milliarder kroner. 

Dermed udgør programmet også en stor forretningsmulighed for danske forsvarsvirksomheder, der typisk kommer ind som underleverandører til amerikanske firmaer. 

Omtrent 40 procent af den danske forsvarsindustris samlede eksport går til USA, fremgår det af dokumentet fra Justitsministeriet. 

Hemmelige slutbrugere

Ifølge Dansk Industri er der imidlertid et problem.

Hvis de danske virksomheder kender den reelle slutbruger, er de forpligtede til at oplyse det, når de søger tilladelse hos de danske myndigheder til at eksportere deres udstyr fra Danmark til USA. 

Og i de tilfælde risikerer virksomhederne at få afslag, fordi Danmark er bundet af EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som blandt andet forbyder våbeneksport, der kan risikere at bidrage til intern undertrykkelse, grove menneskeretskrænkelser og mulige krigsforbrydelser. 

»Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende,« står der i dokumentet fra Justitsministeriet. 

Dansk Industri klager i samme ombæring over, at danske forsvarsvirksomheder risikerer at miste ordrer, hvis eksporten til USA ikke bliver fritaget for slutbrugerkontrol.

»Det medfører en usikkerhed hos både den danske og amerikanske forsvarsindustri omkring danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vanskeliggør danske virksomheders muligheder for at fastholde og indgå nye rammekontrakter med amerikanske forsvarsvirksomheder under det amerikanske FMS-program”, står der i dokumentet. 

Eksperter: Ulovligt forslag

Danwatch og Information har bedt eksperter i international våbenkontrol og folkeret gennemgå DIs forslag. Og de vurderer, at Danmark vil overtræde både EU’s og FN’s regler for våbeneksport, hvis regeringen vælger at bøje sig for industriens pres. 

“Det vil ret åbenlyst udgøre en omgåelse af EU’s regler om våbeneksport, hvis våbeneksportører kan undlade at oplyse om kendte slutbrugere,« siger Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at EU’s regler for våbeneksport netop pålægger Danmark at vurdere risikoen ved at eksportere til “det endelige bestemmelsesland, bl.a. i lyset af dets respekt for menneskerettigheder og den humanitære folkeret.”

“Jeg har svært ved at se, hvordan de danske myndigheder skulle kunne følge et sådant ønske uden at bryde våbeneksportreglerne,” siger Marc Schack.

Samme vurdering har Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland og tidligere jurist i det danske udenrigsministerium. Ud over EU’s regler mener han også, at forslaget vil være i strid med FN’s våbentraktat.

»Det virker som en omgåelse, som er i strid med både FN’s våbenhandelstraktat og EU-reglerne,« siger Jacques Hartmann.

Forsvarsindustri “kan ikke leve med usikkerhed”

Hos Dansk Industri bekræfter underdirektør for forsvar og sikkerhed Joachim Finkielman, at organisationen har foreslået regeringen at droppe slutbrugerkontrollen.

“Den danske forsvarsindustri kan ikke leve med” den usikkerhed, der opstår, hvis de først får  grønt lys til at eksportere nogle produkter, og “der så pludselig kan opstå en situation, hvor man de pludselig bliver forhindret i at levere,” siger Joachim Finkielman. 

Han siger, at forsvarsvirksomhederne ikke har noget problem med at oplyse, hvilket land, der er slutbruger, når de eksporterer.

“Issuet er, hvad det bliver brugt til”, siger han. 

Oplysninger om slutbrugeren ligger nemlig til grund for den konkrete risikovurdering, som de danske myndigheder ifølge international ret er forpligtet til at foretage, når de behandler ansøgninger om eksporttilladelse. 

EU’s regler for våbeneksport fastslår, at myndighederne i den forbindelse skal forbyde militær eksport, hvad der er en “klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.” 

Ifølge FN’s våbenhandelstraktat skal der være tale om en »overvejende risiko«. 

EU’s regler

  • Det grundlæggende princip i EU’s Fælleserklæring om våbeneksport fra 2008 er, at Danmark skal foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om eksporttilladelse af våben og andet militært udstyr.
  • De danske myndigheder skal blandt andet vurdere, om eksporten overholder otte kriterier – heriblandt, om der er en risiko for at udstyret krigsforbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
  • Det fremgår bl.a. af artikel 1, at det er en vurdering, medlemsstaterne »skal« foretage.
  • Derudover fremhæver artikel 5, at  landene skal tage »særligt« højde for »risikoen for, at det endelige produkt kan blive videresendt eller eksporteret til en uønsket slutbruger«, når eksporten sker til lande uden for EU.
  • Af den officielle vejledning til, hvordan reglerne skal administreres, fremgår det desuden, at »som med alle ansøgninger om eksporttilladelse skal medlemsstaterne fuldt ud anvende« EU-reglerne »på ansøgninger om eksporttilladelse for varer, hvor det er forstået, at varerne skal indgå i produkter til re-eksport«.

FN’s regler

  • FN’s Traktat om Våbenhandel fra 2013 kræver ligeledes, at Danmark skal vurdere en række risici i forbindelse med udstedelsen af tilladelser til eksport af våben og militært udstyr.
  • Det fremgår af traktatens artikel syv, at »forud for en tilladelse til eksport« skal myndighederne bl.a. »vurdere risikoen for, at de konventionelle våben eller genstande« vil »kunne anvendes til« at »begå eller fremme en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret« eller »en alvorlig krænkelse af internationale menneskerettigheder«.
  • Danmark tilsluttede sig traktaten i 2014

Samme opskrift som F-35 eksporten

Dansk Industris oplevelse er, at de danske myndigheder generelt fortolker reglerne »ekstremt restriktivt«, siger Joachim Finkielman. 

I stedet så Dansk Industri gerne, at processen blev lavet om, sådan at Udenrigsministeriet ikke længere skal foretage en selvstændig risikovurdering af slutbrugeren, men i stedet overlader ansvaret til den amerikanske eksportkontrol. 

Som Danwatch og Information tidligere har dokumenteret, er det præcis den opskrift, som myndighederne allerede anvender i forbindelse med danske virksomheders eksport af udstyr  til F-35-kampfly, som i øjeblikket anvendes til at bombe mål i Gaza, hvor det israelske militær beskyldes for mulige krigsforbrydelser. 

Joachim Finkielman bekræfter, at det er sådan, Dansk Industris forslag skal forstås.

»Der har været en ret klar holdning til, at når det handlede specifikt om F-35, så leverer vi til amerikanerne. Og den videre færd fra USA og udadtil, det var ikke noget, der vedrører  danske virksomheder som sådan,« siger Joachim Finkielman. 

»Det er i virkeligheden det, vi gerne så, at man lod sig inspirere af i forhold til Foreign Military Sales,«  siger han.

Dermed lægger DI altså op til at udvide en praksis, der blev indført specifikt for internationale samarbejdsprojekter, som den danske stat selv er partner i, til at gælde mere generelt for store dele af eksporten til USA. 

Ikke industriens ansvar

Selv om et væld af  juridiske eksperter har vurderet, at det er ulovligt at overlade slutbrugerkontrollen til USA, afviser Joachim Finkielman, at Dansk Industris forslag skulle  være ulovligt.

»Det er jo ikke sådan, at amerikanerne ikke har strenge eksportkontrolregler. Det er bare deres regelsæt, som bliver bragt i spil, om man vil,« siger han.

– Men USA er jo ikke bundet af EU’s regler og FN’s våbentraktat, sådan som Danmark?

»Det er ikke noget, vi forholder os til. Det er jo Udenrigsministeriet, som er med til at vurdere, om det her kan lade sig gøre eller ej,« siger Joachim Finkielman og argumenterer for, at netop militæreksporten til USA har en særlig betydning for Danmarks sikkerhed.

»USA er vores allervigtigste allierede og vores vigtigste samhandelspartner på det her område. Og det her er særlige sager, som jo ikke er frihandel, men regeringssanktionerede handler, der har en helt særlig sikkerhedspolitisk betydning, som er enormt vigtig for vores virksomheder,« siger han.

Uklar status

Joachim Finkielman vil ikke bekræfte, om Dansk Industri forslag er blevet gennemført i praksis. Men han siger, at han har “det indtryk, at regeringen har lyttet til DIs forslag.”

»Vi har ikke nogen grund til at tro, at det ikke er gået igennem,« siger han. 

Ifølge en mail, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet,  ser forslaget ud til at være vedtaget i marts 2023 – uden at Folketinget eller offentligheden har fået noget at vide om det.

Her fremgår det, at det såkaldte Koordinationsudvalg, som er regeringens højeste instans, har behandlet en sag vedrørende »regeringsbeslutningen om at lempe eksportkontrol til (…)«. 

Den sidste del af sætningen har Justitsministeriet undtaget fra aktindsigt med henvisning til udenrigspolitiske interesser. Men senere i samme mail omtales »regeringsbeslutningen« igen og det nævnes, at denne ikke er offentlig kendt. 

Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, som Dansk Industris forslag er blevet  gennemført.

I et kortfattet skriftligt svar bekræfter ministeriet, at regeringen i marts 2023 behandlede »en sag vedrørende en mulig afgrænset lempelse af dansk eksportkontrolpraksis«. 

Ifølge ministeriet er sagen imidlertid stadig under overvejelse.

Der er »endnu ikke taget endeligt stilling til udmøntningen heraf. Praksis vedrørende eksportkontrol er således uændret,« skriver ministeriet. 

Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet har ønsket at besvare yderligere spørgsmål om sagen.

Danske Bank har stadigvæk store kunder i bankforretningen, som foretager olieboringer og leder efter oliefelter i blandt andet Nordsøen. 

Selvom banken i 2023 lancerede en klimaplan og netop har opdateret sin investeringspolitik rettet mod fossile selskaber, fortsætter banken med at hjælpe Norges næststørste oliekoncern med nye obligationsudstedelser.  

Danske Bank bekræfter aftalerne med Aker koncernen, som har en samlet værdi på over to milliarder kroner.

“Aftalerne med Aker-koncernen viser med al tydelighed, at fossil ekspansion stadig spiller en stor rolle i Danske Banks bankforretning. Det har bankens klimaplan ikke sat en stopper for”, siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering på Aarhus Universitet. 

Den norske oliekoncern slipper uden om bankens klimaplan, fordi rettighederne til olien er placeret hos datterselskabet Aker BP – og ikke hos moderselskabet Aker ASA eller søsterselskabet Aker Solutions, som banken formelt har indgået aftalerne med. 

FAKTA

Aker koncernens rettigheder til olie & gasfelter på den norske kontinentalsokkel

Kortet viser både rettigheder til felter, som kan udvikles, og aktuelt producerende felter. Rettighederne til olie & gasfelterne er ejet af Aker BP, der kontrolleres af Aker ASA.

Kilde: Sokkeldirektoratet, Energidepartementet i Norge.

 “En gratis omgang uden effekt”

Ifølge et svar fra Danske Banks globale chef for bæredygtig finans Samu Slotte retter bankens klimaplan sig nemlig kun mod fossile kunder, der ejer licensrettigheder til fossil udvinding og efterforskning efter nye oliefelter. 

Og dem har banken stort set ingen af, og sådan har det i øvrigt altid været.  

Kun tre af bankens 62 olie- og gas kunder siden 2016 og frem til lanceringen af klimaplanen i 2023 ejer rettigheder til olieudvinding. Det viser data, som Danwatch og Finanswatch har indsamlet.  

De resterende 59 firmaer ejer ikke olielicencer men udfører opgaver som olieboringer, olieproduktion, fossil eftersøgning og vedligeholdelse af boreplatforme for rettighedshavere. De ekskluderes derfor ikke af restriktionerne i bankens klimaplan, selvom de i praksis deltager i fossil ekspansion.

Klimaplanen er dermed en gratis omgang, vurderer Carsten Tanggaard, efter Danwatch har forelagt ham dokumentation for, at bankens klimaplan har begrænset indflydelse på bankens forretning og fortsat servicerer fossile aktiviteter.

“Det ligner et meget bevidst og bekvemt valg fra bankens side at lade den formelle ret til oliefelter være afgørende for, om et selskab betragtes som klimavenligt eller ej. For mig at se virker det søgt og en helt gratis omgang uden effekt”, siger Carsten Tanggaard. 

Klimaplan ignorerer fossile aktiviteter

Før lanceringen af sin klimaplan i 2023 havde Danske Bank Aker BP på kundelisten, men fordi Aker BP ejer rettighederne til koncernens oliefelter, kan de ikke længere være kunde i banken. 

Til gengæld er nu både moderselskabet Aker ASA, der kontrollerer Aker BP, og søsterselskabet Aker Solutions, som leverer udstyr til boreplatforme og fossile produktionsanlæg, på kundelisten.

Aftalerne er dermed helt i overensstemmelse med bankens klimaplan, fordi rettighederne til olieudvindingen er placeret hos Aker BP –  og ikke hos hverken moderselskab eller søsterselskab, som nu begge er kunder i Danske Banks storkundeafdeling.

“Jeg synes, det er besynderligt, at en klimaplan ignorerer den konkrete fossile aktivitet og i stedet fokuserer på licenser og koncernstruktur. Man kan måske bluffe sine interessenter, men ikke klimaet, der forværres uanset hvem, der producerer og henter olien op”, siger Carsten Tanggaard. 

Danwatch har tidligere afsløret, at banken også fortsætter sine kundeaftaler med bl.a. olieselskaberne BW Offshore og Odfjell Drilling.

Odfjell Drilling ejer heller ikke selv olielicenser, men udfører olieboringer for både Aker BP og for Norges største olieselskab Equinor. Også BW Offshore smutter igennem klimaplanens grovmaskede net, da deres licensrettigheder til koncernens egne oliefelter formelt er ejet af søsterselskabet BW Energy. 

BW Offshore producerer olie for BW Energy fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading). Begge selskaber er ejet af BW Group.

Hos Merkur Andelskasse, som anses for et af de mest klimafokuserede pengeinstitutter i landet, mener administrerende direktør, Charlotte Skovgaard, at klimahensyn er et ledelsesansvar.  

“Hvis store finansielle aktører gerne vil være grønne, så vil jeg anbefale, at de forankrer det i  strategien, så det er tydeligt, hvordan de prioriterer bekæmpelse af klimakrisen sammenholdt med det at skabe økonomisk resultat. For der er noget galt med governancestrukturen, hvis det er muligt at slippe udenom klimaløfter med tekniske forklaringer”, siger Charlotte Skovgaard. 

Investorer kræver revurdering af klimaplan

Smuthullerne i klimaplanen, som gør det muligt for banken fortsat at tjene store penge på ydelser, som understøtter olieudvinding og fossil ekspansion, bør lukkes.

Det mener Jasper Riis, investeringsdirektør i P+, som har investeret 280 millioner i Danske Bank. 

Som en del af vores dialog med Danske Bank vil vi fokusere på, at banken generelt bør højne ambitionsniveauet, og at klimapolitikken også bør omfatte de aktiviteter, som i øjeblikket ikke er adresseret tilstrækkeligt”, siger Jasper Riis. 

Også AP Pension, der af klimahensyn selv har ekskluderet Aker og 172 andre olie- og gasselskaber, reagerer på Danske Banks aftaler med olieselskaberne. AP Pension vil nu inddrage Danske Banks klimaplan i pensionskassens aktive ejerskab med banken.

Vi drøfter med vores eksterne samarbejdspartner, om deres dialog med selskabet omfatter dette emne, ligesom vi kommer til at tage bestik af vores stemmeafgivelse på den kommende generalforsamling”, siger Anna Maria Fibla Møller, chef for bæredygtige investeringer.

FAKTA

Danske Banks fossile kunder

Oversigt over Danske Banks fossile kunder (olie & gas) inden for lånefinansiering og finansielle services i perioden 2016 og frem til 2022, lige før bankens klimaplan blev lanceret. 

Kun fire selskaber ejer rettigheder til fossil udvinding, hvoraf de to er fusioneret (Aker BP og Lundin Energy).  Danske Banks klimaplan ekskluderer dermed blot tre af bankens i alt 62 fossile kunder.  

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere på listen. 

Kilde: www.bankingonclimatechaos.org

Ifølge Charlotte Skovgaard bør finansielle institutter kommunikere klart og tydeligt om hvilke dilemmaer de står i, når det handler om hvordan klimakrisen kan påvirke forretningen. 

“Der er dilemmaer mellem klimahensyn og indtjening, og det bør være tydeligt for forbrugerne, at man vil miste indtjening på kort sigt ved ikke at tjene penge på den fossile industri, men vi løser ikke klimakrisen hvis vi fortsætter med at sende penge efter fossile selskaber”, siger Charlotte Skovgaard. 

Nye finansielle oplysninger fra LSEG Data & Analytics viser, at Danske Bank siden lanceringen af sin klimaplan i januar 2023 har deltaget i finansieringsaftaler med virksomheder, som ejer, ansøger om, og får tildelt nye licenser til olieudvinding Nordsøen, Barentshavet og Arktis. Her er de seneste aftaler, som Danwatch kan afsløre.

Aker ASA – Obligationsudstedelse på 820 mio. kr.
Danske Bank har i starten af 2024 deltaget i Aker ASA´ obligationsudstedelse til en værdi på 1,25 mia. NOK. Aker ASA er majoritetsejer af Norges næststørste olieselskab, Aker BP.  Pengene er rejst blot en uge efter, at Aker koncernen fik tildelt 27 nye licenser til efterforskning i nye olie- og gasforekomster på den norske kontinentalsokkel. Pengene er ikke øremærket og kan bruges til alle formål (General Corporate Purpose). Aker koncernen råder over 179 licenser med ret til fossil efterforskning og produktion.

Aker Solutions ASA –  Kreditaftale på 1,95 mia. kr. 
Danske Bank er 31. januar 2023 medarrangør på fornyelse af en kreditaftale med Aker Solutions på 285 mio. usd (ca. 1,95 mia.kr). Aker Solutiones indgår i Aker koncernen og leverer blandt installationer til olie & gas udvinding og udstyr til flydende produktionsanlæg (FPSO).  Aker Solutions har blandt andet leveret udstyr og teknologi til Equinor´ olieudvinding i Johan Castberg feltet, der er blandt de største i Barentshavet. 

Sval Energi AS –  Kreditfacilitet på 9 mia. kr. 
Danske Bank medvirker 20. februar 2023 i en kreditfacilitet på 1,325 mio usd (ca. 9 mia. kr) til Sval Energi. Kreditaftalen er indgået d. 20.2.2023 og løber frem til 2028.  Sval Energi producerer aktuelt fra 15 olie- og gasfelter på den norske kontinentalsokkel og ejer i alt 58 licenser, hvoraf fire nye felter er under udvikling. Kreditten skal, ifølge Danwatchs oplysninger, benyttes som investeringer (CapEx).  Det er typisk midler, som en virksomhed bruger til a vedligeholde produktionsfaciliteter eller til at gennemføre nye projekter.

KNOT Offshore Partners LP –  Låneaftale på 300 mio. kr. 
Danske Bank indgår 2. juni 2023 med andre banker i en låneaftale og forpligter sig til at levere 44.500.000 USD, godt 300 mio. kr. KNOT ejer og driver shuffletankers, som transporterer olie mellem olieboreplatforme og olietankerer, som sender olien videre ud i verden. KNOT arbejder for kunder som bl.a.  Shell og Equinor. 

Ingen konsekvenser på indtjeningen

Danske Bank bekræfter i en mail, at bankens klimamål heller ikke fanger finansielle services, et forretnignsområde, hvor Danske Bank har mange fossile kunder. Finansielle services er f.eks. finansiel rådgivning, som indbringer årligt Danske Bank 5,7 milliarder kroner.

“Danske Banks klimahandleplan indeholder endnu ikke oplysninger eller mål for emissioner relateret til honorar fra service til kunders kapitalfremskaffelse via obligations- og aktiemarkederne,” skriver bankens presseafdeling i en mail til Danwatch.

Selvom bankens klimaplan formelt udelukker både udlån og finansielle serviceydelser til olie- og gasselskaber, ser det i praksis ikke ud til at have haft særlige konsekvenser for antallet af Danske Banks fossile storkunder. 

En gennemgang af Danske Bansk regnskab for 2023 viser, at indtjeningen på finansielle services til store kunder er på samme niveau som året før. 

Heller ikke omfanget af kredit og udlån er ændret, efter banken lancerede sin klimplan. Det bekræfter Danske Bank over for Danwatch.

FAKTA

Bankens udlån til fossile selskaber

Danske Bank oplyser, at bankens udlånsbeløb til fossile selskaber siden klimaplanen i 2023 er faldet fra 2,7 mia. kr. til 2,6 mia. kr., svarende til et fald på blot 3,7 procent. Opgørelsen indregner ikke finansielle service, som for eksempel aftalen med Aker ASA vedrører.

Kilde: Danske Bank investorpræsentation

"Vores eksponering (mod olie og gas, red.) faldt allerede signifikant inden, at vi annoncerede stop for lån til E&P (fimaer, der efterforsker, udvinder og producerer olie og gas, red.)", skriver Danske Banks presseafdeling i en mail.

"Det viser, at vi allerede handlede på det her, inden vi opdaterede vores politik, og at vi ikke har "spekuleret" i at udstede en masse lån inden annonceringen, som vi kunne få profit af," skriver banken.

Hertil kommer, som allerede nævnt, at bankens samlede antal af fossile kunderelationer i 2023 stort set er uændret i forhold til 2022, året før klimaplanen.

“Et finansielt institut kan kanalisere penge ud på mange måder, og Danske Bank kan tilsyneladende fortsætte med stort set de samme fossile kunder, som de havde, før de offentliggjorde klimaplanen i 2023”, siger Carsten Tanggaard. 

Klimamål gælder ikke en tredjedel af storkundeforretning

Bankens mål for CO2-reduktioner opgøres i såkaldte finansierede emissioner. Men nøgletallet medregner ikke drivhusgasser forbundet til finansielle services, som banken netop leverer til mange af sine store fossile kunder.  

Udledninger fra finansielle services indregnes til gengæld i et andet nøgletal kaldet faciliterede emissioner. Et nøgletal som banken ikke benytter.

Faciliterede emissioner dækker alle de emissioner, der er forbundet med serviceydelser såsom rådgivning, udstedelse og underwriting. Finansielle services udgør 36 procent af bankens storkundeforretning, svarende til de nævnte 5,7 milliarder kroner.

Andreas Rasche, der er professor i bæredygtig finans ved Copenhagen Business School, mener, at banken bør indregne finansielle services i sit klimamål og dermed påtage sig ansvaret for emissioner fra olieproduktionen som banken er med til at finansiere. 

“Jeg forventer, at Danske Bank strømlinjer sine eksklusioner på baggrund af finansierede emissioner med en politik som også gælder faciliterede emissioner.  Det er afgørende, at finansielle institutioner vedtager relevante politikker for at undgå inkonsekvenser”, siger Andreas Rasche.

Det er kun meget få banker, som inddrager emissioner fra serviceydelser, og det er der en årsag til, vurderer Jeanne Martin, der er chef for bankkampagner hos ShareAction, som arbejder for at fremme ansvarlige investeringer.

"I teorien bør enhver sektor med udledninger beregne faciliterede emissioner, for de eksisterer jo. Progressive investorer bør presse på for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i håndteringen af faciliterede emissioner i banksektoren”, sige hun.

Det kan dog blive svært at få bankerne til at tage ansvar for service delen af deres forretning, vurderer Jeanne Martin. 

“Banker mener generelt, at deres rolle som serviceudbydere i kapitalmarkedstransaktioner friholder dem for fuldt ansvar", siger hun. 

En analyse foretaget af NGO´en Rainforest Action Network (RAN), viser verdens 60 største bankers, herunder Danske Banks, deltagelse i perioden 2016 til 2022 i lånefinansiering og finansielle services til den fossile sektor. Analysen bygger på data fra Bloomberg Finance, IJGlobal database og Urgewalds Oil & Gas Exit List.

Analysen afslører, at Danske Bank i perioden har haft 62 fossile selskaber på kundelisten når det vedrører lånefinansiering og finansielle serviceydelser. Danwatch har sammenlignet de 62 virksomheder med aktive licens-ejere til olie & gas-rettigheder på den norske kontinentalsokkel, som dækker den norske del af Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet. Data om licens-ejere er hentet fra Norsk Petroleum.

Resultatet af sammenligning viser, at Danske Bank før lanceringen af klimaplanen blot har tre kunder som ejer licenser.

Danwatch kunne i januar dokumentere, at Danmarks Grundforskningsfond investerer i otte våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol (ICJ).  

Forskningsministeren har derfor via tilynsmyndigheden anmodet den statlige fond om en forklaring.

Fonden har bl.a. investeret i våbenvirksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza og leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra Israels kampfly. 

Grundforskningsfondens midler tilhører staten, og derfor bør fonden frasælge sine våbeninvesteringer, mener flere politikere og NGO’ er. 

”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza.  Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” vurderer generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch. 

Fosfor granater vækker bekymring

Især den statslige fonds investering i verdens sjette største våbenfabrikant, britiske BAE Systems, vækker bekymring hos ministeren. BAE Systems leverer det artilleri, som den israelske hær blandt andet benytter til at affyre fosfor-granater. 

Videoer optaget af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at Israel anvender fosforgranater i tæt befolkede områder.  Oplysningerne bekræftes af Amnesty International. Fosforgranater er imod krigens love, hvis de benyttes i tæt befolkede områder, ifølge konventionen om konventionelle våben.

Udtalelsen fra fonden, som Christina Egelund har bestilt, kommer efter Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, har rejst sagen i Folketinget på vegne af Udenrigsudvalget.  

Også udenrigsordfører fra De Radikale Venstre, Christian Friis Bach, har været ude med kritik af fondens våbeninvesteringer, som kan knyttes til både krigen i Gaza og de besatte områder i Palæstina.  

“Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.

Forskningsminister Christina Egelund oplyser, at hun nu afventer en redegørelse fra fonden. 

Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark
Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister

“Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark eller EU (…),” skriver Christina Egelund i sit svar til Udenrigsudvalget i Folketinget. 

Vicedirektør i Danmarks Grundforskningsfond, Steen Marcus, er indstillet på at genoverveje investeringerne.

 ”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch. 

Og det bemærker ministeren. 

“Jeg noterer mig, at Danmarks Grundforskningsfond – i lyset af Danwatch’s artikel af 29. januar 2024 – vil anmode den relevante porteføljeforvalter om at undersøge fondens investeringer i virksomheden BAE Systems nærmere, herunder i relation til virksomhedens involvering i produktion af granater indeholdende fosfor”, siger Christina Egelund i et ministersvar.

Den statslige fond, som skal sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, har investeret 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter. 

Slagterigiganten Danish Crown er blevet dømt for greenwashing af Vestre Landsret. Sagen er blevet kaldt Danmarks første klimaretssag, og dommen vil danne præcedens fremover.

I dommen slår Vestre Landsret fast, at det var vildledende markedsføring, da Danish Crown kaldte sit svinekød for “klimakontrolleret” i 2020.

Virksomheden påførte svinekødet et mærkat, hvor der stod “klimakontrolleret gris” og gav dermed forbrugerne indtrykket af, at det var blevet godkendt af en uafhængig miljøkontrol “svarende til autoriserede miljømærker”, skriver Vestre Landsret.

Men Danish Crowns dokumentation for den såkaldte klimakontrol har været mangelfuld, og markedsføringen har derfor været vildledende.

“Grisekødet blev således påført mærkatet ”Klimakontrolleret gris”, før det var fastslået, om den enkelte landmand havde nået sine opstillede mål”, skriver Vestre Landsret blandt andet i begrundelsen for dommen.

Dansk svinekød er ikke mindre klimaskadeligt

Vestre Landsret lægger også vægt på, at Danish Crown ikke har dokumenteret, at dansk gris er mindre klimaskadeligt end udenlands svinekød.

Det var ifølge dommen dog ikke vildledende, da Danish Crown påstod, at ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” i kampagnen for klimakontrolleret gris.

Danwatch har fulgt sagen tæt og afslørede kort før retssagens begyndelse, at forskning bag Danish Crowns markedsføring har været kraftigt påvirket af slagterigiganten. Eksperter vurderede i den forbindelse, at Danish Crown havde indflydelse på forskningen i en grad, der var i strid med principper om forskningsfrihed- og uafhængighed.

Afsløringen var en del af retssagen og spillede blandt andet en rolle i afhøringen af landbrugsforsker Troels Kristensen fra Aarhus Universitet, som var medforfatter til forskningen bag Danish Crowns klimareklamer.


Tre af de mest anvendte PFAS-pesticider i EU findes i frugt og grøntsager på hylderne i danske supermarkeder. Det handler om stofferne fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid, som anvendes i sprøjtemidler mod insekter og svampeangreb, som Fødevarestyrelsen fandt i 178 frugter og grøntsager i 2022. De samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængelige. 

Det er DTU Fødevareinstituttet, der holder øje med, hvor mange og hvor meget sprøjtemiddel danskerne bliver udsat for, og professor i toksikologi ved DTU, Anne Marie Vinggaard, er ekspert i PFAS. Hun fremhæver, at der endnu ikke findes grænseværdier for PFAS i frugt og grønt. Det, som DTU måler, er pesticidrester generelt, og tre af dem viser sig altså at være PFAS-stoffer. 

“Man kan aldrig udstede garantier, men der er virkelig meget fokus på pesticider i befolkningen, og det her er nogle af de stoffer, der er forholdsvis velundersøgt og regulerede. Der er aldrig nogen garantier, men med den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så kan man ikke regne sig frem til, at der skulle være en risiko. Men efterhånden som vi får ny viden, sker der ændringer”. 

“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige”.

“Jeg mener, at rapporten fra DTU Fødevareinstituttet er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Vi laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko. Man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?” 

“Okay. Så de udtaler sig om det? Det er så i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”. 

“Nej, det er det ikke. Man tager delvist hensyn til, om der er andre pesticider med lignende effekter”. 

“Den konklusion er så fremkommet med den viden, man har i dag og de principper, vi har for at risikovurdere. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden som man får ny viden, og så bliver grænseværdierne sat ned. Man kunne godt ønske sig, at risikovurderingen foregik på en mere optimal måde. Så den eksempel tog højde for cocktaileffekten”. 

“Der er jo ét af de PFAS-stoffer – PFOA – der netop er blevet klassificeret som kræftfremkaldende, og ud fra den viden ønsker vi en så lav grænseværdi som muligt. Men sådan er virkeligheden bare ikke. De aktionsgrænser man sætter for fødevarer for de klassiske PFAS-stoffer er ikke alene fastsat ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, de er også fastsat ud fra, hvad der er muligt at måle i prøverne. Eller hvor meget madspild kan vi acceptere?  Vi kan jo ikke pludselig kassere alle vores fisk. Det er ikke muligt. Ud fra et teoretisk synspunkt kunne det være rigtig dejligt, hvis vi kunne sætte grænsen så lavt, men det er ikke muligt, fordi vi har forurenet planeten med PFAS”. 

“Der er et forslag om at forbyde PFAS, men der er en række undtagelser i det forslag, hvor man siger, at hvis man ikke kan finde erstatningsstoffer, så kan man godt tillade det. Men jeg vil mene, at det er muligt at reducere PFAS-forbrug meget væsentligt, og det er meget ønskeligt. Det skal EU tage stilling til i 2025. Vi er mange, der håber, at det forslag går igennem, men vi er også bekymrede for, at industrien vil presse på for at få lavet mange undtagelser og udvande det”. 

Fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid. 

Miljøorganisationen Pesticide Action Network konkluderer i en ny rapport, at disse tre PFAS-stoffer, der blandt andet er under mistanke for at være potentielt kræftfremkaldende, skadelige for fertiliteten og fostre, er de mest anvendte i sprøjtemidler i Europa. 

“PFAS-stoffer i frugt og grønt bør ikke blive nedtonet”, skriver Pesticide Action Network i rapporten, “den løbende ophobning af PFAS i jord, vand og fødekæden, sammen med andre kemiske stoffer eller kemiske cocktails, udgør langsigtede risici for menneskers sundhed og miljø”.

Danwatch kan nu afsløre, at disse tre PFAS-stoffer også anvendes i Danmark, og at myndighederne finder stofferne i flere end hundrede prøver af frugt og grønt på hylderne i danske supermarkeder.

I den seneste opgørelse fra 2022 har Fødevarestyrelsen fundet de samme tre PFAS-stoffer i 178 prøver af frugt og grønt til danske forbrugere. Det samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængeligt.

Listen over frugt og grønt er lang. De tre PFAS-pesticider er fundet i alt fra blåbær og brombær til forårsløg, jordskokker og løg samt hvedekerner og hvedemel. I flere fødevarer er der fundet mere end ét pesticid.

I frugt og grøntsager, der er importeret fra et land udenfor EU, blev der i 43% af prøverne fundet mere end ét pesticid, mens det samme var tilfældet for 7,5% af de danske prøver.

FAKTA

I disse varer blev der fundet pesticidrester

I de 1.100 stikprøver foretaget af Fødevarestyrelsen blev der fundet 118 tilfælde af Fluopyram (ét over grænseværdien), 42 tilfælde af Trifloxystrobin og 18 tifælde af Flonicamid.

Alle prøverne viste, at niveauet af PFAS-pesticiderne var under den tilladte grænseværdi, men alligevel skal danske forbrugere være varsomme, siger to professorer til Danwatch.  

Grænseværdi for PFAS er for høj

De fleste af os lærte efter skandalerne med PFAS i oksekød og havvand, at PFAS ikke er én ting. PFAS er en gruppe af mere end 12.000 stoffer, hvor fire er veldokumenteret skadelige. Ét af dem, PFOA er netop blevet erklæret kræftfremkaldende af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC). Derfor er der fastsat grænseværdier for dem.

De tre stoffer, der dukker op i pesticider og frugt og grønt i Danmark er en anden type PFAS, der indtil videre ikke er dokumenteret skadelig for mennesker. Forskerne har endnu meget lidt viden om denne type PFAS, men fælles for dem er, at de bliver i miljøet meget længe, og derfor kaldes de evighedskemikalier.

Det er altså kun få af de 12.000 PFAS-stoffer, som forskere har undersøgt grundigt nok til at fastsætte grænseværdier for.

Så hvordan ved vi, om de PFAS-stoffer, der findes i vores frugt og grønt er skadelige for mennesker?

Det ved vi ikke. Men vi ved, at alle typer af pesticider er undersøgt og risikovurderet, før de bliver godkendt, og i EU er det myndigheden EFSA, der fastsætter grænseværdier for, hvor mange pesticidrester, der må være i eksempelvis vores frugt og grønt.

Så langt, så godt. EFSA bør være europæeres garant for, at pesticidrester i vores madvarer kun findes i et niveau, der ikke er skadeligt for mennesker.

Men måden, som EFSA udregner og grænseværdier for PFAS, møder kritik.

Professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean og hans kollega, Esben Budtz-Jørgensen, har for nylig udgivet en videnskabelig artikel, der via matematiske beregninger har vurderet, hvad der er sikre eksponeringsniveauer for PFAS. Eksempelvis hvor meget PFAS en krop kan tåle før den tager skade er med til at fastsætte grænseværdien for, hvor meget PFAS, der må findes i drikkevandet, vores kød, og når myndighederne engang kommer så langt, vores frugt og grønt.

Philippe Grandjean mener, at EU – og dermed også Danmark – tillader grænseværdier for PFAS, der er langt højere, end man ville acceptere i USA:

PFAS-pesticider i vores frugt og grønt

  • En spritny rapport fra Pesticide Action Network viser, at i alt 37 PFAS-pesticider er godkendt i EU.
  • Der blev fundet rester af 31 forskellige PFAS-pesticider i frugt og grøntsager i EU mellem 2011 og 2021.
  • De tre PFAS-pesticider, der oftest dukker op i myndighedernes screeninger i EU, hedder fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid, og de skaber alle tre problemer for mennesker, dyr og natur.
  • Alligevel findes de tre PFAS-stoffer i hundredvis af fødevarer i EU.
Kilde: Pesticide Action Network, Toxic Harvest.

“Jeg tror, at det bedste, jeg kan sige, er, at EU’s grænser, og derfor også de danske, er for høje. Amerikanerne har lavet beregningerne korrekt, men ikke EFSA”, siger Philippe Grandjean, “hvis man bruger den korrekte beregning, skal grænserne for PFOS og PFOA nok være en tiendedel af de gældende”.

Professor i toksikologi på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen er enig: 

“Historien med grænseværdier er, at de bliver lavere og lavere jo mere viden, der kommer til. PFOA er nu klassificeret som kræftfremkaldende, så derfor bør grænseværdierne være 0. Det er derfor bekymrende med den stigning, som I har fundet frem og noget, man bør tage hånd om”, vurderer Lisbeth E. Knudsen. 

Ingen garantier

Det er DTU Fødevareinstituttet, der står bag den årlige rapportering af pesticidrester i frugt og grønt, og Anne Marie Vinggard er professor i toksikologi og specialist i netop PFAS.

“Det kan man ikke. Der er aldrig nogen garantier”, siger Anne Marie Vinggard, “men den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så har man ikke vurderet, at der skulle være en risiko. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden, som vi får ny viden”. 

“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige#.

“Jeg mener, at den rapport, der er kommet fra os er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Man laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko, man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?” 

 “Okay. Så de udtaler sig om det? Det betyder så, at i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”.

Tvivl om grænseværdier for PFAS i drikkevand

Frugt og grønt er ikke det eneste sted, hvor der er problemer med grænseværdierne for PFAS-stoffer. 

I en dugfrisk orientering fra Miljøminister Magnus Heunicke til Folketinget lyder det, at Miljøministeriet mistænker, at koncentrationerne for visse PFAS-stoffer er underestimerede med helt op til 30 procent.

Sagen er, at man i ministeriet har fundet ud af, at analyselaboratorierne, der måler mængden af PFAS-stoffer i vandet, bruger forskellige udregninger.

“Underestimering af koncentrationerne kan have betydning for, om vandforsyningerne overholder drikkevandskvalitetskravene…” står der i orienteringen.

På nuværende tidspunkt har Miljøministeriet ikke kendskab til, om der rent faktisk er vandforsyninger, hvor koncentrationen er op til 30 procent højere end målt hidtil. 

“Det vurderes dog ikke at have sundhedsmæssig betydning, da kvalitetskravet er fastsat med en sikkerhedsmargin”, oplyser ministeren i orienteringen til Folketinget. 

“Det betyder,” siger Walter Brüsch, “at der er en række vandforsyninger, som i dag sender vand ud til forbrugerne, der ikke overholder grænseværdierne”.

Landmænd sprøjter med PFAS

Selvom PFAS-stoffer altså findes i både frugt, grønt og drikkevand, så er det stadig fuldt ud lovligt for landbruget at anvende pesticider med PFAS-stoffer eller som omdannes til PFAS-stoffer.

Det er ikke sikkert, at de ved det, fordi det fremgår sjældent af emballagen, at aktivstoffer, der enten er eller bliver til PFAS-stoffer i jorden, findes i pesticiderne. Derfor kan landmænd uforvarende være med til at forurene deres jord og naturen og de fødevarer, vi spiser, med PFAS-stoffer. 

Danwatch har lavet et udtræk fra Middeldatabasen, der viser, at otte pesticider på det danske marked indeholder et af de tre PFAS-stoffer, der anvendes allermest i EU. 

indkøbte danske landmænd i 2018. Flonicamid er et insektmiddel, der kun må anvendes til bekæmpelse af insekter på friland i korn, kartofler, æbler, pærer, bederoer samt i friske bønner med bælg og friske ærter med og uden bælg.
Kilde: Middeldatabasen, Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Fem af dem er markedsført, og tre af dem er i forsøg eller under revurdering til igen at blive godkendt. 

Walter Brüsch vurderer, at myndighederne risikerer at “gentage den omfattende forurening fra 2022”: 

“Det er et problem, at der i dag sælges pesticider som kan nedbrydes til ”evighedskemikalier”. Nogle af disse stoffer bindes i rodzonen og udvaskes til grundvandet, hvor man finder dem i stigende grad i takt med, at der gennemføres analyser for denne stofgruppe”, siger han og fortsætter:

“Der er absolut ingen grund til at gentage den omfattede forurening, der er sket med pesticider”

indkøbte danske landmænd i 2017. Fluopram er et svampemiddel, der kun må anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, raps, majs, kartofler og frøgræs på friland.
Kilde: Middeldatabasen, Bekæmpelsesmiddelstatistikken

I 2022 blev der ifølge Walter Brüsch fundet pesticidrester i 82,9% af alle vandprøverne udtaget i grundvandsovervågningen. Grænseværdierne var overskredet i 58,1 % af prøverne.

“Derfor haster det med at forbyde alle stoffer som ender i grundvandet og som med tiden ender i vores drikkevand”, siger Walter Brüsch.

Flere og skrappere krav for PFAS

Vi har spurgt myndighederne, om de kan garantere, at de tre mest fundne PFAS-stoffer i frugt og grønt i EU, og altså også i 178 prøver – dog under grænseværdien – i frugt og grønt i Danmark, ikke er skadelige for danskerne? Eller for naturen og drikkevandet? 

Vi har også  spurgt myndighederne, hvor vi i Danmark via EU har grænseværdier, der ifølge eksperter er ti gange så høje som amerikanske myndigheders anbefalinger? Eller burde være 0? 

Miljøstyrelsen er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.

I Fødevarestyrelsen oplyser chef for Kemi og Fødevarekvalitet, Henrik Dammand Nielsen, at styrelsen ikke fastsætter grænseværdier, men derimod forvalter grænseværdier efter vurderingerne fra EFSA og fra DTU Fødevareinstituttet, men at Danmark gerne vil have skrappere grænseværdier:

“Danmark ønsker sig flere og mere restriktive grænseværdier for PFAS i fødevarer generelt, da ikke alle fødevarer er reguleret af grænseværdier og da vi i Danmark ønsker det bedst mulige beskyttelsesniveau”.

Erhvervsstyrelsen er ved at undersøge, om det danske rederi Hafnia har brudt EU’s sanktioner mod Ruslands olieeksport.

Det sker som konsekvens af afsløringer fra Danwatch og Ekstra Bladet om, hvordan Hafnia i oktober har sejlet knap 30 millioner liter flybrændstof fra Nayara Energy i Indien til København.

Nayara Energy er et russiskejet raffinaderi, som er 49,13 procent ejet af Ruslands statsolieselskab Rosneft. Derudover er yderligere 25 procent af raffinaderiet ejet af en russisk oligark.

Raffinaderiet i Indien omdanner russisk olie til brændstof for så at sælge det til Europa. På den måde er brændstoffet på papiret indisk og ikke underlagt sanktioner.

Styrelsen bekræfter for Danwatch og Ekstra Bladet, at undersøgelsen er i gang.

”Som led i Erhvervsstyrelsens generelle kontrolarbejde undersøger Erhvervsstyrelsen bl.a. Hafnia Tankers foranstaltninger ift at sikre overholdelse af EU’s sanktioner mod Rusland”, skriver styrelsen i et skriftligt svar.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er Hafnia blevet orienteret om undersøgelsen.

Hafnia afviser overfor Danwatch og Ekstra Bladet at have handlet i strid med sanktionerne.

“Hafnia handler i fuld overensstemmelse med alle relevante love og regler. Vi opretholder robuste kontroller og protokoller for at forhindre overtrædelser af sanktioner, herunder sanktionsklausuler i alle chartre, der kræver overholdelse af EU’s, USA’s og FN’s love, og vi arbejder i overensstemmelse med en streng sanktionspolitik”, skriver rederiet.

Desuden afviser Hafnia at være blevet underrettet af danske myndigheder om, at en undersøgelse er i gang.

Flere sejladser fra russer-raffinaderi

Hafnias sejlads med russiskproduceret flybrændstof til København var langt fra et enkeltstående tilfælde.

Som en del af undersøgelsen kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at Hafnia mindst fem gange har sejlet med fyldt last fra raffinaderiet i Indien, der har tråde til Kreml.

Det drejer sig om skibene Hafnia Africa, Hafnia Australia, Hafnia Excellence, Hafnia Seine og Hafnia Shenzhen, der samlet har sejlet med over 2,5 millioner tønder flybrændstof fra raffinaderiet.

Både danske og internationale eksperter har vurderet over for Danwatch og Ekstra Bladet, at Nayara Energy bliver brugt til at udnytte et smuthul i sanktionerne mod Rusland.

Blandt andet sagde den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, at det kunne blive et reelt problem for Vesten, hvis vi ikke får lukket ned for handlen.

”Mens Vadinars (Nayara Energy, red.) europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse”, lød det.

I 2023 købte Indien russisk råolie for mere end 250 milliarder kroner ifølge en rapport fra tænketanken CREA. Det er 13 gange mere, end hvad inderne importerede af russisk olie før krigen i Ukraine.

En medarbejder hos adoptionsbureauet Danish International Adoptions (DIA) i Sydafrika har arbejdet for både DIA og deres sydafrikanske samarbejdspartner, organisationen Impilo, der formidler forældreløse børn til national – og international adoption. 

DIA kendte til dobbeltjobberiet, men valgte ved flere lejligheder ikke at oplyse Ankestyrelsen. 

Adoptionsbureauet erkender desuden, at ansættelsen af medarbejderen var en måde at yde økonomisk støtte til Impilo på, efter at man i januar 2022 besluttede, at det ikke længere var lovligt at give den direkte til organisationer som Impilo.  

Det viser en korrespondance mellem DIA og Ankestyrelsen, som Danwatch har fået aktindsigt i. 

DIA’s indrømmelser ender med at blive dråben for Ankestyrelsen. Midt i december 2023 suspenderede Ankestyrelsen al adoption for Sydafrika, og i begyndelsen af det nye år blev de sidste fem lande, som DIA formidlede adoptioner fra, også suspenderet. 

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i den forbindelse, at der var skabt tvivl om, hvorvidt børn var kommet til Danmark på lovlig vis. 

På dagen for Ankestyrelsens og ministerens udmelding til DIA tog DIA’s bestyrelse den ultimative konsekvens og lukkede.

Sådan beskytter vi sårbare kilder

  • Danwatch er i besiddelse af de konkrete børnesager, interne mails fra DIA samt korrespondance mellem Ankestyrelsen og DIA, der altsammen er fortroligt materiale. Af hensyn til børnene og deres familier og sagsbehandlere hos både DIA og Ankestyrelsen har vi besluttet at udelade navne og stillinger på personer. 
  • Det er institutioner, der bliver udsat for kritik, ikke navngivne personer.

Dobbeltjobbede i hele perioden 

I januar kunne Danwatch fortælle, at meget tydede på, at DIA’s medarbejder i Sydafrika arbejdede for både DIA og Impilo. Dette på trods af, at DIA ellers tidligere har skrevet til Ankestyrelsen, at medarbejderens job hos den sydafrikanske organisation ophørte i foråret 2022. 

Blandt andet viste et facebookopslag fra august 2023, at Impilo fortsat satte stor pris på denne medarbejder, der også fremgik som kontaktperson på Impilos hjemmeside. Og i et telefonopkald bekræftede medarbejderen, at vedkommende igen arbejdede for organisationen, men havde derudover ikke flere kommentarer.  

DIA selv ville heller ikke kommentere på, om medarbejderen havde arbejdet begge steder på samme tid. Men det bekræftes altså nu af et høringsbrev sendt den fjerde december 2023 fra DIA til Ankestyrelsen.

Heri fremgår det, at Impilo den 16. maj 2023 skriver til DIA, at medarbejderen, som på dette tidspunkt har været ansat hos det danske adoptionsbureau i knap et år, også har sin gang hos dem.

Godt et halvt år senere, i november 2023, skriver Impilo endnu engang til DIA, at medarbejderen stadig arbejder for organisationen men ikke er “involveret i børns adoptionsbeslutninger”.

Tilbageholdte oplysninger

Ifølge Klaus Josefsen er DIA er forpligtet til at oplyse om den slags dobbeltjobberi for at modvirke uforenelige interesser. 

“I en organisation som DIA kan der ikke være i tvivl, at der er helt klare regler for den her slags”, har han tidligere sagt til Danwatch. 

Det er dog ikke det, der sker. Fra januar 2023 til december 2023 skriver Ankestyrelsen og DIA frem og tilbage om den pågældende medarbejders ansættelsesforhold, og Ankestyrelsen spørger ikke mindst ind til, om medarbejderen fortsat er ansat hos Impilo. 

I februar lyder det fra DIA, at det ikke er tilfældet, men da Impilo i maj gør DIA opmærksom på, at medarbejderen rent faktisk arbejder begge steder, videregiver DIA ikke den oplysning til Ankestyrelsen. 

Det gør de heller ikke i et høringssvar i oktober, eller da Impilo i november bekræfter medarbejderens ansættelse hos dem. Heller ikke selvom, at Ankestyrelsen i oktober giver DIA en advarsel og skærper tilsynet. Først i december oplyser DIA om dobbeltjobberiet. 

Forelagt de nye oplysninger vurderer Klaus Josefsen nu, at der er tale om “grov forsømmelse”. 

“De tilbageholder ganske enkelt oplysninger mod bedrevidende. Det vidner om en grov forsømmelse af de regler, som de er bekendte med og forpligtede til at følge”, siger Klaus Josefsen. 

Problemer med økonomisk støtte

DIA’s ansættelse i Sydafrika har også vakt andre bekymringer. Ankestyrelsen mistænker ikke mindst, at DIA forsøger at omgås reglerne for økonomisk støtte. 

DIA har før i tiden givet støtte direkte til Impilo, men det har ikke været lovligt siden januar 2022. Her trådte nye regler i kraft, der betød, at det nu kun er muligt for DIA at give støtte, hvis afgiverlandet har en klar lov om, hvordan man yder støtte til adoptionsarbejde, eller hvis pengene gives til den ansvarlige myndighed i landet.

Det har ikke været tilfældet i Sydafrika, og i brevet til Ankestyrelsen skriver DIA, at den manglende direkte støtte til Impilo har været et problem for organisationen, fordi de nu ikke længere kan hjælpe børn og deres danske familier i samme grad som før. 

DIA’s løsning bliver at ansætte en Impilo-medarbejder til at tage sig af den opgave, og de konkluderer derfor, at der ganske vist “har været en direkte sammenhæng mellem ophøret af støtte og ansættelsen (…)”. Impilo selv skriver det mere klart til DIA: “Situationen (DIA’s ansættelse af medarbejderen fra Impilo, red.) er som den er, fordi DIA ikke længere kunne støtte os direkte”, fremgår det også af brevet til Ankestyrelsen.

Svaret er en klokkeklar erkendelse af, at DIA har omgået reglerne, mener Klaus Josefsen. 

“Man kan jo ikke læse det som andet, end de i strid med reglerne har kanaliseret penge til Impilo og medarbejderen uden om myndighederne, og på den måde er det en klar tilsættelse af reglerne”, siger Klaus Josefsen. 

Nogenlunde samme vurdering har Ankestyrelsen. I kølvandet på DIA’s brev suspenderer Ankestyrelsen for alle adoptioner fra Sydafrika, fordi man ikke længere er sikker på, at DIA’s arbejde i landet sker i overensstemmelse med danske og internationale regler. 

Hvad er adoptionsrelateret hjælpearbejde?

Adoptionsrelateret hjælpearbejde er økonomisk støtte fra en adoptionsorganisation til projekter i et land, hvor der adopteres børn fra. Det kan blandt andet være støtte til børnehjem i form af mad, medicin og pleje til børnene.

I 2020 blev der truffet en politisk beslutning om, at DIA pr. 1. januar 2022 kun må yde donationer og hjælpearbejde, hvis betalingerne er reguleret i afgiverlandets regler eller ydes til de kompetente myndigheder i udlandet.

Læs mere om reglerne for adoptionsrelateret hjælpearbejde og donationer i akkrediteringsvilkårene. 

Kilde: AkkrediteringsvilkåreneDIAAnkestyrelsen

“Ekstra graverende”

Klaus Josefsen mener, at hele forløbet efterlader tvivl om, DIA har handlet ud fra egne interesser. 

“Man kan jo ikke undgå at tænke, at en af aktørerne har tjent penge på den her ansættelse. Især når det drejer sig om dobbeltjobberi og omgåelsen af økonomisk støtte”, siger han og fortsætter: 

“Man risikerer jo at medvirke til indirekte menneskehandel. På den måde bliver det jo ekstra graverende, at man i sin iver for at formidle adoptioner groft tilsidesætter de regler, der har til hensigt at forhindre det”. 

Danwatch har forelagt kritikken for DIA og spurgt, om de bevidst har tilbageholdt oplysninger og omgået reglerne for støtte, men det ønsker DIA ikke at svare på. 

I brevet fra DIA til Ankestyrelsen konstaterer de dog, at DIA ikke har “fulgt rettidigt og tilstrækkeligt” op på Ankestyrelsens bekymring om ansættelsesforholdet, og om det kunne være i strid med reglerne. 

DIA skriver, at de havde forståelsen af, at DIA uden at bryde reglerne “kunne overtage ansvaret for den yderligere støtte til familierne, som Impilo tidligere udførte, som en konsekvens af, at det ikke længere var tilladt at yde adoptionsrelateret støtte til Impilo’s arbejde”.

De skriver også også den “manglende berigtigelse af oplysningerne omkring, at  medarbejderen fortsat også var ansat i Impilo samlet set er meget beklageligt”.

Social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser ikke en juridisk undersøgelse af danske myndigheders ansvar i internationale adoptioner. 

Meldingen kommer efter Danwatch og DR’s interview med Freja Bøggild, en tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen, der kunne fortælle om et “pilråddent” adoptionssystem.

“Vi har sat penge af til og truffet en beslutning om, at der skal laves en undersøgelse. Hvordan den præcist bliver udformet, sidder vi med nu”, siger ministeren til DR.

Hun nævner i den forbindelse Norge, der har iværksat en juridisk undersøgelse af internationale adoptioner som en vej at gå.

“Jeg har ret meget fidus til, hvordan nordmændene har valgt at gøre det på”, lyder det samtidig fra Rosenkrantz–Theil. 

Folketinget besluttede i november 2023 at afsætte 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der efter planen skal laves mellem 2025 og 2027.

Myndighedernes ansvar

Freja Bøggild har arbejdet som fuldmægtig for Ankestyrelsen siden 2022, hvor hun både sad med tilsynet af nutidige adoptioner og skulle skabe et overblik over adoptioner fra 1960’erne og frem til 2016. 

I løbet af ansættelsen blev hun chokeret over, hvor ofte der var huller og modstridende oplysninger i adoptionssager, og hun kritiserer, at myndighederne i årenes løb ikke har reageret tilstrækkeligt på de advarsler, de har modtaget.

Mængden af fejl gør, at Freja Bøggild i dag mener, at “ingen adopterede fra udlandet kan vide sig helt sikre på, hvad der er sandheden om deres adoption”. 

Det skal tages “alvorligt”, mener socialministeren.

“Det er enormt alvorligt. Det vagt i gevær, der bliver råbt fra den medarbejders side, det er noget vi skal lytte på i det politiske system”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Adspurgt om udtalelserne kommer til at betyde, at man vil igangsætte en uvildig undersøgelse af myndighedernes ansvar, er som nævnt endnu ikke afklaret.

“Der ligger et stykke aftaletekst, og jeg synes jo, der er sket nogle ting siden der gør, vi skal tænke os grundigt om. Lad os nu lige trække vejret, jeg vil ikke afvise det”, siger socialministeren.

Strafansvar

Socialministeren siger dog, at der ikke er “uenighed om”, at man skal kigge på myndighederne og myndighedernes rolle i det danske adoptionssystem. Spørgsmålet er, om der skal – og kan –  placeres et ansvar. 

Ifølge ministeren er problemet forældede sager, hvor det ikke længere er muligt at placere et ansvar, men hun lukker samtidig ikke døren helt i. Igen hunviser hun til Norge, hvor man i deres vedtagne uvildige undersøgelse har lagt op til, at man kan placere et formelt ansvar, hvis det er muligt. 

Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at loven laves om, så forældelsesfristen ikke længere gælder for historiske adoptioner. 

Flere partier på Christiansborg ønsker allerede en uvildig, juridisk undersøgelse af af danske myndigheders håndtering af internationale adoptioner. Det gælder blandt andet Liberal Alliance (LA). 

“Dette (interviewet med Freja Bøggild, red,) er endnu et bevis for, at vi har brug for en juridisk undersøgelse”, lød det fra Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance (LA) til Danwatch 

Danmarksdemokraternes (DD) socialordfører Karina Adsbøl stemmede i: 

“Vi kommer til at lægge massivt pres på for at ministeren undersøger det her til bunds. Det her handler om myndighedernes ansvar for dem, der sidder tilbage med stor frustration, fordi de ikke kan få vished om deres adoptionssag”, sagde Karina Adsbøl. 

Den “historiske afdækning”

Folketinget har afsat 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der skal laves mellem 2025 og 2027

Ifølge aftaleteksten er undersøgelsens formål “at tilvejebringe oplysninger, der understøtter adopteredes ret til kendskab til egen historie. Undersøgelsen foretages ikke med det formål at konkludere, om de konkrete adoptioner er sket på ulovligt grundlag, og derfor vil undersøgelsen have karakter af en historisk afdækning og ikke en juridisk vurdering.”

Undersøgelsen omfatter ikke alle lande, men de 10 lande, der er adopteret flest børn fra i perioden 1964-2016.

Kilde: Socialministeriet og DIA

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram