Dårlig kemi fra North Carolina til Korsør

Der er næsten 7.000 kilometer og et Atlanterhav mellem Korsør Nor og stranden ved Ocean Crest Fishing Pier i North Carolina. Naturen omkring vandkanten er bjergtagende begge steder. Alligevel kæmper de med samme problemer. Ingen har rigtig lyst til at gå tur eller bade i vandet længere. Intet er galt på overfladen, det er skummet i vandkanten, der skræmmer folk væk. For folk ved nu, at skummet skader menneskers helbred i rigtig mange år.

Skummet indeholder stoffer, der siver ned i grundvandet og optages af græssende dyr og i blodet hos mennesker, der lever omkring stranden ved Ocean Crest Fishing Pier og omkring Korsør Nor. 

Stofferne bliver som gruppe kaldet PFAS (Perfluoroalkylated substances) eller flourstoffer, og de findes i brandskum, teflon, pizzabakker og hundredvis af andre produkter i vores hverdag. PFAS har været brugt siden 1960’erne, og derfor ville man finde det i blodet hos de fleste af os. Hvis man altså kiggede efter, men det er man først for nyligt begyndt på. I Korsør er forurening fra en brandstation sivet i jorden og gennem græssende køer har flourstofferne fundet vej til en masse menneskers blodbaner. 188 områder i Danmark er mistænkt for at være forurenet med fluorstoffer, og det kommer til at tage 50 år og en formue at rydde forureningen op, hvis det overhovedet er muligt, vurderer en ekspert for Jyllands-posten.

I denne måned har de amerikanske miljømyndigheder, EPA, fremlagt en køreplan for kortlægning af PFAS, men køreplanen er allerede blevet kritiseret sønder og sammen af miljøorganisationer og advokater, der repræsenterer gruppesøgsmål for tusindvis af mennesker. 

EPA har ikke forbudt PFAS. De amerikanske myndigheder vil lave risikovurderinger for syv PFAS stoffer, som de kender til, og stramme op omkring reglerne for godkendelse af kommende PFAS- stoffer. Dog har EPA anerkendt, at PFAS er en sivende byld under folkesundheden, fordi den skader menneskers immunforsvar, er kræftfremkaldende, og fordi PFAS er en gruppe af såkaldte evighedsstoffer, der bliver i kroppen resten af livet. 

“Jeg skrev til EPA første gang 6. marts i 2001, hvor jeg bad dem om at beskytte mennesker mod PFAS i drikkevandet”, siger en advokat til det amerikanske medie, The Intercept. Hans navn er Robert Bilott , og han har repræsenteret 80.000 mennesker, som er ramt af PFAS forgiftning i West Virginia. I 2017 sikrede Billott det forlig om PFAS stoffer, der gav kemigiganterne DuPont og Chemours en regning på 670 millioner USD, fordi de i årevis har udledt PFAS i naturen i West Virginia. I juli i år landede endnu et forlig på knap 65 millioner USD fra firmaerne 3M, Saint-Gobain Performance Plastics og Honeywell International til borgerne i en by i New York. Og sagsanlæggene begynder at hobe sig op.

Miljøstyrelsen herhjemme vil i løbet af i år og næste år undersøge forskellige produkter for PFAS, og danske vandværker har allerede fundet PFAS i 65 vandboringer. Men de syge bliver aldrig raske, og stoffet bliver i kroppen. 

• I Miljøstyrelsen beslaglægger man store mængder ulovlig toiletrens. Det skriver Miljøstyrelsen. Netop nu er Miljøstyrelsen i gang med at gennemgå 1000 ulovlige produkter, der er beslaglagt gennem de seneste seks måneder og primært kommer fra Kina.
• I Californien har forskere fra University of California – San Diego udviklet en teknologi, der kan diagnosticere SARS-CoV-2 eller COVID19, blot ved at identificere gensekvenser i deres DNA. Det skriver Science Daily. Teknologien vil være anvendelig i lufthavne. Det er samme forskere som tidligere har udviklet screening af spildevand, hvor de opsporede 85 procent af alle COVID19 smittede på et universitet.
• I USA viser et nyt studie, at ftalater er knyttet til tidligere dødsfald. Stofferne er fundet i hundredvis af forbrugerprodukter såsom fødevareemballage, shampoo, makeup, parfume og børnelegetøj, og de kan være skyld i mellem 91.000 og 107.000 for tidlige dødsfald om året blandt 55 til 64 årige, viser en ny undersøgelse i USA. Det skriver CNN. Mennesker med et højt niveau af ftalater i blodet havde en højere risiko for at dø, særligt at hjertekarsygdomme.