Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Den grønne omstilling er afhængig af denne multimilliardær. Problemet er, at han er gode venner med Putin

I denne uges nyhedsoverblik ser vi på, hvordan det ikke bare er ved de fossile brændsler, vi er afhængige af Rusland, men også i forbindelse med den grønne omstilling.

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik.

Der er krig i Europa, og det påvirker det meste og de fleste i Danmark. Det gælder også nyhedsoverblikket, hvor vi i dag ser på, hvordan den grønne omstilling afhænger af Rusland. Og så skal vi møde en magtfuld russisk oligark ved navn Vladimir Potanin. 

Mød oligarken, der sidder på afgørende mineraler til den grønne omstilling

Vladimir Potanin går for at være den rigeste mand i Rusland. Han er gode venner med præsidenten Vladimir Putin og sammen deler de en passion for ishockey. Og så sætter den russiske oligark nu Vesten i en  svær situation.

For på trods af hans magtfulde position i Rusland har Vladimir Potanin ikke frygtet, at Vesten ville rette deres sanktioner mod ham. Det skyldes, at han er direktør for minegiganten Nornickel, der leverer en række mineraler, som vi er dybt afhængige af i Vesten.

“Vi producerer mange ting, som virksomheder over hele verden virkelig har brug for – palladium, nikkel, etc. Hvis der kommer nogen slags krig, eller nogen slags sanktioner, vil det ikke gavne nogen i verden”, sagde Vladimir Potanin, da han af Bloomberg i 2019 blev spurgt, om han potentielt set var umulig at sanktionere. 

Den halvskaldede mand i midten er Vladimir Potanin. Her diskuterer han i 2018 planerne om en ny sportsarena i Krasnoyarsk sammen med Vladimir Putin og et par af hans ministre. Foto: Alexei Nikolsky/Sputnik via AP.

Vladimir Potanin har tabt mange milliarder på Ruslands invasion af Ukraine, men det er ikke, fordi han selv er blevet ramt af sanktioner (endnu). Og det er rigtig nok, hvad Potanin siger: Vi er  afhængige af de mineraler, som Nornickel udvinder. Blandt andet hvis vi skal lykkes med at omstille os til en fossilfri fremtid.

Nornickel er verdens største producent af nikkel, der er en vigtig komponent i de batterier, som blandt andet sidder i elbiler. I 2018 indgik Nornickel en aftale med den tyske batteriproducent BASF om at levere nikkel til op mod 300.000 elbiler om året.

Rusland er også leveringsdygtig i kobber, magnesium, silicon, kobolt og andre mineraler, der er vigtig for den grønne omstilling. Det stiller Danmark og EU i en absurd situation: For at frigøre os fra vores afhængighed af naturgas og olie fra Rusland, kan vi blive afhængige af deres mineraler. I hvert fald hvis omstillingen skal have en pris, som politikerne finder acceptabel. 

Flere eksperter har de seneste dage understreget, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Samtidig vidner den nuværende situation med russiske mineraler om en generel udfordring i Vesten, som kun udvinder en minimal del af de mineraler, som vores omstilling kræver. I stedet må vi sætte vores lid til lande som Rusland og Kina, der dermed får et pressionsmiddel i konfliktfyldte tider:

“Vores bekymring er, at vores energimarkeder er så afhængige af nationer, der ikke deler vores værdier”, siger Abigail Wulf, direktør for critical minerals strategy ved NGO’en Securing America’s Future Energy til Politico.

Lad os se lidt mere på, hvilken rolle energi og mineraler helt konkret spiller i konflikten.

  • Ny strategi: Allerede i næste uge forventes EU at præsentere en ny strategi, der skal gøre unionen mindre afhængig af russisk naturgas, skriver New Scientist. Den russisk invasion har allerede resulteret i, at Tyskland har pauset etableringen af gasledningen Nord Stream 2, der skal løbe fra Rusland. Firmaet bag har i går erklæret sig konkurs, skriver Finans
  • Stop for import af biomasse: Ørsted, der føler sig tvunget til at overholde deres kontrakt med naturgasselskabet Gazprom, er til gengæld stoppet med at købe biomasse fra Rusland til deres kraftværker. Hofor, der er Hovedstadens forsyningsselskab, oplyser til Danwatch, at de i disse dage arbejder på ”at minimere – eller endnu bedre helt at fjerne – andelen af russisk produceret biomasse.”
  • Stigende priser på mineraler: Palladium, som er én vigtig komponent i bilmotorer og primært udvindes i Rusland, ligger på sit dyreste niveau i over et halvt år, skriver Argus.
  • Q&A: Det eminente klimamedie Carbon Brief leverer svar på stort set alle tænkelige spørgsmål om, hvilken betydning den russiske invasion har for energi og den grønne omstilling.
Mere

På trods af uenighed i WHO’s ekspertgruppe erklærer WHO nu abekopper for en international sundhedskrise.

Indtil videre er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande, og fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

Der er dog ingen grund til panik, lyder det fra Statens Serum Institut (SSI). Til Ritzau forklarer overlæge hos SSI Anders Koch, at der er tale om et virus, som hverken kan forårsage mange dødsfald eller lægge sundhedsvæsenet ned, som coronavirus kunne.

“Vi deler opmærksomheden på sygdommen, og at det er vigtigt at bremse det her udbrud, fordi det har medført et stigende antal tilfælde på kort tid, og det stiger stadig”, siger Anders Koch.

“Men det er ikke, som vi ser det nu, en sygdom, som har et potentiale som covid til at forårsage mange dødsfald eller lægge sundhedsvæsenet ned”.

Mere

FN’s internationale domstol har afvist militærjuntaens argumenter for ikke at forsætte sagen om folkedrab mod minoritetsgruppen rohingyaerne i Myanmar.

Folkedrabsagen er blevet anlagt af Gambia og drejer sig om en brutal militær undertrykkelse af rohingyaerne i perioden 2016-2017.

Her blev mere end 700.000 rohingyaer tvunget til at flygte over grænsen til nabolandet Bangladesh, fordi Myanmars militær ifølge Gambia og en lang række menneskeretsorganisationer begik systematiske overgreb mod den muslimske minoritet.

Myanmar anklages blandt andet for massemord, voldtægter og ødelæggelser af landsbyer med det formål at “ødelæggge rohingyaerne som befolkninggruppe helt eller delvist”.


Mere

I denne uge kom endnu en rapport, der retter en skarp kritik mod de britiske myndigheders håndtering af migranter, der krydser Den Engelske Kanal.

Det skriver DR.

Den Engelske Kanal er en af verdens travleste fragtruter, hvilket gør det ekstremt farlig for migranter at krydse kanalen. Tilbage i november sidste år døde 27 personer, da en båd kæntrede i fosøget på at komme fra Frankrig til England.

Ifølge rapporten kritiseres de britiske myndigheder for en lang række forhold. Det gælder blandt andet ikke at sørge for tolke, når migranterne ankommer, en mangelfuld indsamling af oplysninger, og at migranter nemt kan forsvinde fra de hoteller, som myndighederne indlogerer dem på.

Det er anden gang inden for en uge, at de britiske myndigheder udsættes for hård kritik. Den første rapport udkom tidligere på ugen, hvis konklusion lød, at asylsystemet “simpelthen er ødelagt”.

Mere

Hadefuld tale, misinformation og moderation af kommentarsporg. Dét er emner, der skulle have været gravet dybere i under Facebooks første afrapportering på menneskerettigheder. Ihvertfald hvis det står til kritikere, herunder mediet TechCrunch og Wall Street Journal. Det skriver ngo’en Business and Human Rights Organisation.

Organisationen India Civil Watch International , der har været med til at vurdere Facebooks årsrapport om menneskerettigheder, kalder rapporten for “hvidvask af egne fund af menneskerettighedsproblemer” til Reuters.

Menneskerettighedsdirektør for Meta, der ejer Facebook, Miranda Sissons siger, at “formatet for afrapportering kan påvirkes af mange faktorer, herunder sikkerhedsårsager”.

Brancher:
Virksomheder:
Mere

I sidste måned omstødte USA’s højesteret kvinders ret til abort. Årsagen til omstødelsen var, at retten til abort alligevel ikke var sikret gennem forfatningen.

Det argument fik flere eksperter til at advare om, at flere skelsættende rettigheder ligeledes kan være i fare for at blive ophævet. Ikke mindst fordi en af de ni højesteretsdommere, Clarence Thomas, i kølvandet på omstødelsen gav udtryk for, at abortafgørelsen kan være anledning til også at gå andre historiske afgørelser efter i sømmene, herunder retten til ægteskaber mellem homoseksuelle.

Men den rettighed ser nu måske ud til at blive sikret.

Repræsentanternes Hus i USA har nemlig tirsdag stemt for et lovforslag, der skal beskytte homoseksuelles ret til at blive gift.

Forslaget skaber føderal beskyttelse af homoseksuelle ægteskaber, mens det også forbyder alle at afvise gyldigheden af et ægteskab på baggrund af parrets race eller køn.

Det skal dog først stemmes igennem i Senatet for at blive til en reel lov, hvilket ikke er sikkert på grund af den ligelige fordeling mellem demokrater og republikanere.

Mere

Krig fortsætter med at tage børn som uskyldige ofre. I 2021 viser stigningen i konflikter sig også i en stigning i krænkelser af børn. Det viser en årsrapport om børn i væbnet konflikt fra FN.

Det er i konflikterne i den Demokratiske Republik Congo, Somalia, Yemen, Israel, de palæstinensiske territorier, Afghanistan og Syrien, at børn udsættes for vold, voldtægt, rekruttering til krig og bortførelser.

3.864 børn er fængslet i forbindelse med væbnet konflikt, men rapporten viser også, at 12.200 børn er frigivet fra væbnede grupperinger eller fængsel.

Brancher:
Virksomheder:
Mere

Livsfarlige hedebølger lammer lige nu flere lande i Europa. I Storbritannien kan temperaturen nå op på 40 grader, hvilket har fået de britiske myndigheder til at udsende en rød alarm og erklære “national nødsituation”.

De samme tilstande ses i Frankrig, Spanien og Portugal, der alle den sidste tid har kæmpet med skovbrande forårsaget af ekstreme varmebølger. Hundredvis af indbyggere og turister er blevet evakueret fra områder, hvor brandene raser.

Europa er ikke alene. Over hele verden forårsager klimaforandringerne kaos, og det har fået chefen for FN, António Guterres, til at reagere.

Til et møde tidligere på ugen, hvor 40 lande mødtes for at diskutere klimakrisen, udtalte FN-chefen i en tale, at vi står overfor et “kollektivt selvmord”.

“Halvdelen af ​​menneskeheden er i farezonen på grund oversvømmelser, tørke, ekstreme storme og skovbrande. Ingen nation er immun. Alligevel fortsætter vi med at fodre vores afhængighed af fossile brændstoffer”, sagde António Guterres.

“Vi har et valg. Kollektiv handling eller kollektivt selvmord. Det er i vores hænder”.

Mere

Den svenske modeproducent, H&M, har besluttet at lukke alle aktiviteter ned i Rusland. Det skriver dr.dk. Siden den 2. Marts i år har H&M ikke solgt varer i landet, og i lyset af krigen mod Ukraine har virksomheden besluttet at lukke alle aktiviteter ned.

“Efter nøje overvejelse ser vi det ikke som muligt at fortsætte vores forretning i Rusland grundet den øjeblikkelige situation. Vi er meget kede af den påvirkning, det vil have på vores kolleger, og vi er meget taknemmelige for deres hårde arbejde og dedikation”, skriver dr.dk baseret på en pressemedelelse fra H&M.

Temaer:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Havet stiger omkring den lille ø Pari Island, og befolkningens huse bliver ødelagt, og turismen forsvinder. Det skyldes klimaforandringer som følge af CO2 udledninger, mener en gruppe fiskere, der har lagt sag an mod den schweiziske cementvirksomhed, Holcim, ved en domstol i Schweiz. Det skriver en koalition af kliamaaktivister, Call for Climate Action i en pressemeddelelse.

Aktivisterne henviser til en ny rapport viser, at netop Holcim har udledt milliarder af tons CO2 i fabrikkens levetid, og det er på den baggrund, at de fire indonesiske fiskere nu lægger sag an.

Temaer:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Den store industrikoncern Danfoss forlader officielt det russiske marked efter at have solgt alle sine forretninger i landet.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse

Tidligere i år kunne Danwatch afsløre, at Danfoss via sit russiske datterselskab Ridan havde solgt komponenter til den russiske flåde.  

Det drejede sig blandt andet om varmevekslere til våbentransportskibet ‘Gennady Dmitriev’, der snart vil indgå i det russiske militærs Sortehavsflåde ved Sevastopol på Krim. 

Mere

Ungarn kan se ind i en tid med retssager.

EU-Kommissionen har nemlig sagsøgt landet for deres såkaldte anti-LGBTQ-lov samt deres afvisning af at forny licensen til et tv-selskab – Klubradio – der er kritisk over for Ungarns regering.

Anti-LGBTQ-loven trådte i kraft i 2021 og forbyder i grove træk al formidling af indhold, der vurderes at fremme homoseksualitet, til børn under 18 år.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.