Der konspireres om den globale fødevarekrise. Rusland har taget et velkendt våben i brug

“Tro aldrig, at der er mangel på noget. Mad. Vand. Olie. De skaber og konstruerer disse mangler. Disse forekommer overhovedet ikke naturligt.”

Sådan lyder det i et opslag på det sociale medie Telegram fra profilen GhostEzra, der er en antisemitisk og Covid-fornægtende influencer fra den yderliggående, højreorienterede, konspiratoriske og kultiske internetbevægelse QAnon.

I en ny undersøgelse lavet af Network Contagion Research Institute (NCRI), der sporer og identificerer misinformation, har et hold forskere sporet en voksende tendens på de sociale medier. Profiler der anses for at være konspirationsteoretiske, er gået fra at promovere QAnon og anti-vaccine-konspirationer til nu at dele falske nyheder og misinformation om den globale fødevarekrise. Som med GhostEzra forsøger profilerne at placere skylden et andet sted end hos Rusland, i dette tilfælde mener forskerne hos NCRI, at der henvises til en jødisk elite. 

Konspirationerne på de sociale medier står ikke alene i det, der ligner en decideret informationskrig og indledningen på en nye fase i Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge NCRI har også russiske statsmedier spredt budskabet om, at Vesten er skyld i fødevarekrisen og ikke Rusland, skriver The Guardian.

Da den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i sidste uge afsluttede en rundtur til flere afrikanske lande med et besøg i Etiopien, udtalte han, at Rusland på ingen måde er ansvarlig for den “såkaldte fødevarekrise”. Han sagde, at skylden ligger hos USA og Europa, der presser fødevarepriserne op med “hovedløs” grøn politik og tilmed hamstrede mad under pandemien. Det skriver nyhedsbureauet AP. 

Sergei Lavrov modsiger  FN, der anslår, at 49 millioner mennesker risikerer at ende i sult eller sult-lignende tilstande som følge af Ruslands krigshandlinger. Rusland beskyldes for at bruge fødevarer som et decideret våben i krigen mod Ukraine, men det nægter de også. 

Når der spredes misinformation i en krisetid, kan det forstærke og legitimere ekstremistiske handlinger, fortæller Alex Goldenberg, der er ledende analytiker hos NCRI og tilknyttet Rutgers Miller Center for Community Protection and Resilience. 

“Hvis fødevareusikkerheden fortsætter med at stige, forventer vi, at de der spreder misinformation lige fra russiske statsmedier til de online konspirationsteoretikere vil udnytte situationen til at skabe fortællinger, der har til formål at så mistillid om demokratiske politiske systemer og institutioner,” siger han til The Guardian.

Det er derfor ikke ubetydeligt når fødevarekrisen nu også er blevet en del af Ruslands informationskrig. Det risikerer at flytte fokus fra de faktiske problemer, og troldehærens budskaber kan ende med at manifestere sig i virkeligheden.

Nu til seneste nyt om den faktiske globale fødevarekrise: 

• Millioner på hvede: Libanon fik inden krigen i Ukraine mere end 80% af sin hvede fra Rusland og Ukraine. Krigen har derfor skabt massiv fødevareusikkerhed i landet, der i forvejen var i økonomisk krise. Nu har Libanons parlament besluttet at bruge et lån fra Verdensbanken på 150 millioner dollars på at importere hvede. Det skriver nyhedsbureauet AP. 
• Afgørende kornaftale: I sidste uge underskrev ministre fra Rusland og Ukraine en kornaftale, der skal sikre at korn, der siden krigens begyndelse har været strandet i Ukraine kan eksporteres til resten af verden. Det først skib med korn blev sendt afsted fra den ukrainske havn Odessa mandag, og man kan følge skibet her. Kornpriserne er dog endnu ikke påvirket af aftalen, lyder det fra Agriwatch. 
• Fortsat undtagelsestilstand: Befolkningen i Sri Lanka har de seneste måneder protesteret mod den massive mangel på brændstof og fødevarer, der har præget landet i snart et år. For at imødekomme befolkningen blev der den 20. juli indsat ny regering. Men kort efter indsættelsen fik præsident Wickramasinghe  medhold i at forlænge den undtagelsestilstand, der giver præsidenten vide rammer til at slå ned på alle former for voldelige optøjer. Samtidig har Verdensbanken har meldt ud, at de ikke kan give mere støtte til det kriseramte land, før der bliver indført reformer. Lyder det fra nyhedsbureauet AP.