13. september 2021

“Det var som om, verden bare var brændt ned…”

Ny fotobog om den nedbrændte Moria-lejr fortæller, hvordan lejren kom til at symbolisere Europas svigt af egne værdier.

Fra bogen, Moria in memoriam. Michael Graversen

Dystre billeder af krøllet metal. Tilsodet pigtrådshegn, en efterladt bamse her, en sko der. Intet er intakt. Alt er brændt og reduceret til rå materialer. Og alligevel er det menneskelige tydeligt til stede i det hele på trods af, at der næsten ikke fremgår mennesker på nogle af billederne i Michael Graversens fotobog, Moria in memoriam.

Flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos var den største i Europa, indtil den brændte ned for et år siden. Forlaget beskriver Fotobogen som “et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig”.

Moria in memoriam udkom den 8. sep. 2021, årsdagen for branden i Moria-lejren. En brand, der lagde lejren øde, og efterlod knap 13.000 mennesker uden tag over hovedet. 

Moria in memoriam

Fotobog af Michael Graversen

Forlag: Jensen & Dalgaard

Pris: 299 kr

Sider: 144

ISBN: 978 87 7151 728 6

Dokumentarfilminstruktør Michael Graversen har været i Moria af mange omgange i årene 2016-2020 og i arbejdet med denne bog også efter lejren brændte. 

“Det var som om, verden bare var brændt ned”, siger han.

Moria-lejren, der blev oprettet i 2013, var oprindelig bygget med en kapacitet til 3.000 mennesker, men husede omkring 10000 flere, da lejren brændte, heraf 4.000 børn. 

Det tæller både selve lejren og området ved siden af, der fik tilnavnet Junglen – en organisk-opstået udvidelse af lejren i en olivenlund uden for lejrens murene, som er opført løbende af de tilkommende, lejren ikke havde kapacitet til. 

Branden hærgede hele området både indenfor og udenfor murene, og som Michael Graversen fortæller, måtte de tusindvis af mennesker i løbet af en nat flygte for deres liv og fra deres midlertidige hjem. 

Et historisk symbol

“Da lejren var brændt ned, stod det ret klart, at det var et historisk sted, fordi Moria jo har været symbolet på den dårlige håndtering af flygtningestrømmen”, siger Michael Graversen. 

“Alle de værdier, som EU normalt bryster sig af som menneskerettigheder og fællesskab og så videre, kunne vi ikke leve op til længere”.  

Det er nemlig ikke branden, der er den primære katastrofe i Michael Graversens fortælling. Det er selve lejren.

Selvom billederne i Moria in Memoriam alle stammer fra tiden kort efter branden, fortæller de en større historie om, hvad Moria-lejren er, forklarer han. Michael Graversen kalder blandt andet lejren for et ingenmandsland:

“Et transitsted, som ikke har været hjem for nogen, og alligevel har været det for nogle i flere år”.

Personlige fortællinger

Foruden fotografierne, der danner rammen om fortællingen, består bogen af korte tekster. Nogle, hvor Michael Graversen selv beretter om oplevelser og bekendtskaber og fortæller om omstændighederne ved Moria. Man hører om de uledsagede børn, om EU’s aftale med Tyrkiet, om at blokere flugtruterne over havet til Grækenland og om banderne, der opstod i lejren.

En britisk læge, Dr. Kat, der arbejdede i Moria for en mindre NGO, har også skrevet en kort tekst om livet og arbejdet i lejren, og det samme har sygeplejerske Mie Terkelsen, der også arbejdede i lejren for Læger Uden Grænser i to år. 

Spredt ud gennem bogen får man som læser også præsenteret Atifas dagbog én bid ad gangen. Atifa er en ung kvinde, som sammen med sin familie, er flygtet fra Afghanistan, og som var indkvarteret i Moria-lejren. Graversen har fået lov at bringe uddrag af hendes dagbog fra dagene op til branden. 

De giver et gribende indefra-perspektiv på det ellers dokumentaristiske værk, og man hører både om dag-til-dag bekymringerne og det eksistentielle arbejde med at håndtere tilstanden; at være på flugt. 

Dagbogen giver værket en rød tråd, der sideløbende med bogens andre elementer giver læseoplevelsen progression og retning. 

“Klokken fem kommer vandet igen. Uden vand bliver toiletterne meget hurtigt beskidte. Stanken er ubærlig. Der er brugte plastikflasker alle vegne. På toilettet bliver jeg pludselig bange for at få en eller anden sygdom. Jeg vil ud derfra så hurtigt som muligt. Her til aften beslutter jeg at børste tænder tæt på teltet.”

Uddrag af Atifas dagbog
Moria in memoriam

Smuk tragedie

På papiret er Moria in Memoriam en fotobog som mange andre, flotte fotografier og en smule tekst. Bogen lykkes dog med at forene dokumentarisme og kunst, og historien kunne ikke have været fortalt, hvis dokumentationen skulle stå alene.

“Jeg havde en del tanker om, hvorvidt man kunne tillade sig at æstetisere over noget der har været så grusomt”, siger Michael Graversen.

“Men jeg tror netop, at det er det, der skal til, for at folk overhovedet kan holde ud at se på de her steder. Man er nødt til at have noget, der nærmest er smukt i al sin tragedie”.

Bogen svælger dog ikke i lidelse og tragedie. Graversens valg om kun at bruge billeder fra tiden efter branden, giver et brutalt bagtæppe til fortællingerne med rum for, at man som læser også kan danne billeder inde i hovedet. Der er nærmest ingen mennesker til stede i billederne, men undervejsm som man bladrer igennem bogen, kommer historierne og narrativet til live i de nedbrændte omgivelser. 

Bogen er ikke et noget manifest, siger Michael Graversen, der ikke nødvendigvis tror på politisk agitation, når det handler om at skabe forandring.

“Jeg tror, man bliver nødt til at have en form for åbenhed over for dem, som oplever det. Hvor folk også selv skal have noget plads og rum til at forstå og sanse og opleve de forhold, der har været der”, siger han 

For Graversen er bogen først og fremmest et historisk dokument. Som han skriver i forordet: 

“Den måde, vi har behandlet mennesker på flugt eller mennesker i en søgen efter en tålelig tilværelse, må vi ikke glemme”.

Størstedelen af de mennesker, der opholdte sig i Moria før branden, flyttede efterfølgende til den nyoprettede lejr Mavrovouni. En lejr, hvis forhold også beskrives som ekstremt mangelfulde. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down