Et kampfly suser over en tætbefolket by. Besætningen analyserer forskellige lokationer på landjorden, udser sig et mål og sender så et missil direkte mod en propfyldt markedsplads. Snesevis af uskyldige mænd, kvinder og børn sprænges i stumper og stykker.
Det er en scene, der igen og igen har udspillet sig i nogle af verdens værste krigszoner. Men hvem kan holdes ansvarlig for sådanne handlinger, der ofte udgør regulære krigsforbrydelser? Hvor langt rækker ansvaret?
De, der træffer beslutningen om at affyre missiler mod civile, kan i bedste fald stilles for internationale krigsforbryderdomstole. Dem, der til gengæld tjener milliarder på at forsyne krigsforbryderne med våben og ammunition, går som regel fri.
Men noget er måske ved at ændre sig.
Tidligere på måneden indledte en gruppe af NGO’er et søgsmål mod tre af Frankrigs største våbenproducenter for at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved at have leveret kampfly og missiler til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).
NGO’erme argumenterer for, at våbenproducenterne Dassault Aviation, Thales og MBDA France med deres salg af kampfly og missilsystemer har faciliteret netop Saudi-Arabiens og UAE’s veldokumenterede krigsforbrydelser i Yemen. Her har de to lande blandt andet udført omfattende og systematiske bombninger af civile hjem, markeder, hospitaler og skoler, blandt andet ved hjælp af fly og missiler fra de franske virksomheder. Krigen i Yemen har kostet over 377.000 mennesker livet og har ført til det, FN har beskrevet som den værste humanitære katastrofe i verden.
“Koalitionens luftangreb har forårsaget forfærdelig ødelæggelse i Yemen. Våben, som er produceret og eksporteret af europæiske lande, og især af Frankrig, har muliggjort disse forbrydelser”, lyder det fra Abdulrasheed al-Faqih, som er leder af den yemenitiske organisation Mwatana for Human Rights, der sammen med den Berlin-baserede NGO European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) og Sherpa International og med hjælp fra Amnesty International står bag søgsmålet.
Frankrig har mellem 2015 og 2020 solgt våben, ammunition og vedligeholdelse for næsten 60 milliarder kroner til Saudi-Arabien og UAE, der dermed er blandt de allerstørste importører af franske våben.
De tre NGO’er håber, at søgsmålet i Frankrig kan være med til i højere grad at stille våbeneksportører til ansvar for de forbrydelser, deres varer muliggør i verdens konfliktzoner.
Historisk set er det dog svært at få straffet virksomheder for, hvordan deres produkter benyttes af køberne (en række opsigtsvækkende undtagelser fandt dog sted efter Anden Verdenskrig, hvor blandt andre producenterne af giftgassen Zyklon B blev dømt til hængning for at have leveret gassen til tyskerne, der brugte den i de berygtede gaskamre).
Med mindre der er tale om almindelige lovbrud eller brud på handelssanktioner, er det i dag sjældent, at virksomheder må bøde for deres forretninger i krigsførende nationer. Flere forsøger alligevel – her er nogle nylige eksempler på, hvordan det kan gå: