16. juni 2022

Er våbenfabrikanter medansvarlige for krigsforbrydelser begået med deres produkter? Nye retssager varsler opgør med årtiers straffrihed

I denne uges nyhedsoverblik ser vi nærmere på bestræbelserne for at stille våbenproducenter til ansvar for, at deres produkter benyttes til krigsforbrydelser.


Et kampfly suser over en tætbefolket by. Besætningen analyserer forskellige lokationer på landjorden, udser sig et mål og sender så et missil direkte mod en propfyldt markedsplads. Snesevis af uskyldige mænd, kvinder og børn sprænges i stumper og stykker.

Det er en scene, der igen og igen har udspillet sig i nogle af verdens værste krigszoner. Men hvem kan holdes ansvarlig for sådanne handlinger, der ofte udgør regulære krigsforbrydelser? Hvor langt rækker ansvaret?

De, der træffer beslutningen om at affyre missiler mod civile, kan i bedste fald stilles for internationale krigsforbryderdomstole. Dem, der til gengæld tjener milliarder på at forsyne krigsforbryderne med våben og ammunition, går som regel fri.

Men noget er måske ved at ændre sig. 

Tidligere på måneden indledte en gruppe af NGO’er et søgsmål mod tre af Frankrigs største våbenproducenter for at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved at have leveret kampfly og missiler til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

NGO’erme argumenterer for, at våbenproducenterne Dassault Aviation, Thales og MBDA France med deres salg af kampfly og missilsystemer har faciliteret netop Saudi-Arabiens og UAE’s veldokumenterede krigsforbrydelser i Yemen. Her har de to lande blandt andet udført omfattende og systematiske bombninger af civile hjem, markeder, hospitaler og skoler, blandt andet ved hjælp af fly og missiler fra de franske virksomheder. Krigen i Yemen har kostet over 377.000 mennesker livet og har ført til det, FN har beskrevet som den værste humanitære katastrofe i verden.

“Koalitionens luftangreb har forårsaget forfærdelig ødelæggelse i Yemen. Våben, som er produceret og eksporteret af europæiske lande, og især af Frankrig, har muliggjort disse forbrydelser”, lyder det fra Abdulrasheed al-Faqih, som er leder af den yemenitiske organisation Mwatana for Human Rights, der sammen med den Berlin-baserede NGO European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) og Sherpa International og med hjælp fra Amnesty International står bag søgsmålet.

Frankrig har mellem 2015 og 2020 solgt våben, ammunition og vedligeholdelse for næsten 60 milliarder kroner til Saudi-Arabien og UAE, der dermed er blandt de allerstørste importører af franske våben.

En luftangreb har ramt Sanaa i Yemen i 2015. Foto: Ibrahem Qasim, Wikimedia Commons

De tre NGO’er håber, at søgsmålet i Frankrig kan være med til i højere grad at stille våbeneksportører til ansvar for de forbrydelser, deres varer muliggør i verdens konfliktzoner. 

Historisk set er det dog svært at få straffet virksomheder for, hvordan deres produkter benyttes af køberne (en række opsigtsvækkende undtagelser fandt dog sted efter Anden Verdenskrig, hvor blandt andre producenterne af giftgassen Zyklon B blev dømt til hængning for at have leveret gassen til tyskerne, der brugte den i de berygtede gaskamre).

Med mindre der er tale om almindelige lovbrud eller brud på handelssanktioner, er det i dag sjældent, at virksomheder må bøde for deres forretninger i krigsførende nationer. Flere forsøger alligevel – her er nogle nylige eksempler på, hvordan det kan gå:

  • Danmark I: Danske Danfoss har leveret industrielle komponenter til brug i russiske krigsskibe, der blandt andet skal tjene i Sortehavsflåden på den besatte Krim-halvø. Virksomheden nøjedes med at undersøge – og i øvrigt frikende – sig selv i sagen.
  • Danmark II: Den aarhusianske våbenproducent Terma blev i 2020 politianmeldt af Erhvervsstyrelsen efter Danwatchs afsløringer af, at de havde solgt radarsystemer til brug i emiratiske krigsskibe. Sagen endte hos Østjyllands Politi, som i sommeren 2021 henlagde sagen. Selvsamme politikreds behandler nu i øvrigt også sagen om IT-virksomheden Systematic, som ligeledes har leveret til emiraternes militær. Finder politiet grund til at rejse tiltale, risikerer topchefen op mod 4 måneders fængsel.
  • Mexico: Den mexicanske regering lagde sidste år sag an mod en række amerikanske våbenproducenter, som anklages for at bidrage til den omfattende vold i Mexico. Hvert år føres over en halv million amerikanske våben ifølge Reuters over grænsen til Mexico, hvor en stor del ender i hænderne på ekstremt voldelige narkokarteller.
  • Frankrig: I maj 2022 besluttede den franske højesteret, at cementvirksomheden Lafarge kan retsforfølges for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden. Otte ledende figurer i Lafarge, herunder den tidligere topchef Bruno Lafont, kan nu stilles personligt til ansvar, efter at virksomheden har indrømmet at have betalt næsten 100 millioner kroner i bestikkelse til Islamisk Stat i Syrien for at kunne drive en cementfabrik i landet.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down