Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Er våbenfabrikanter medansvarlige for krigsforbrydelser begået med deres produkter? Nye retssager varsler opgør med årtiers straffrihed

I denne uges nyhedsoverblik ser vi nærmere på bestræbelserne for at stille våbenproducenter til ansvar for, at deres produkter benyttes til krigsforbrydelser.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Et kampfly suser over en tætbefolket by. Besætningen analyserer forskellige lokationer på landjorden, udser sig et mål og sender så et missil direkte mod en propfyldt markedsplads. Snesevis af uskyldige mænd, kvinder og børn sprænges i stumper og stykker.

Det er en scene, der igen og igen har udspillet sig i nogle af verdens værste krigszoner. Men hvem kan holdes ansvarlig for sådanne handlinger, der ofte udgør regulære krigsforbrydelser? Hvor langt rækker ansvaret?

De, der træffer beslutningen om at affyre missiler mod civile, kan i bedste fald stilles for internationale krigsforbryderdomstole. Dem, der til gengæld tjener milliarder på at forsyne krigsforbryderne med våben og ammunition, går som regel fri.

Men noget er måske ved at ændre sig. 

Tidligere på måneden indledte en gruppe af NGO’er et søgsmål mod tre af Frankrigs største våbenproducenter for at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved at have leveret kampfly og missiler til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

NGO’erme argumenterer for, at våbenproducenterne Dassault Aviation, Thales og MBDA France med deres salg af kampfly og missilsystemer har faciliteret netop Saudi-Arabiens og UAE’s veldokumenterede krigsforbrydelser i Yemen. Her har de to lande blandt andet udført omfattende og systematiske bombninger af civile hjem, markeder, hospitaler og skoler, blandt andet ved hjælp af fly og missiler fra de franske virksomheder. Krigen i Yemen har kostet over 377.000 mennesker livet og har ført til det, FN har beskrevet som den værste humanitære katastrofe i verden.

“Koalitionens luftangreb har forårsaget forfærdelig ødelæggelse i Yemen. Våben, som er produceret og eksporteret af europæiske lande, og især af Frankrig, har muliggjort disse forbrydelser”, lyder det fra Abdulrasheed al-Faqih, som er leder af den yemenitiske organisation Mwatana for Human Rights, der sammen med den Berlin-baserede NGO European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) og Sherpa International og med hjælp fra Amnesty International står bag søgsmålet.

Frankrig har mellem 2015 og 2020 solgt våben, ammunition og vedligeholdelse for næsten 60 milliarder kroner til Saudi-Arabien og UAE, der dermed er blandt de allerstørste importører af franske våben.

En luftangreb har ramt Sanaa i Yemen i 2015. Foto: Ibrahem Qasim, Wikimedia Commons

De tre NGO’er håber, at søgsmålet i Frankrig kan være med til i højere grad at stille våbeneksportører til ansvar for de forbrydelser, deres varer muliggør i verdens konfliktzoner. 

Historisk set er det dog svært at få straffet virksomheder for, hvordan deres produkter benyttes af køberne (en række opsigtsvækkende undtagelser fandt dog sted efter Anden Verdenskrig, hvor blandt andre producenterne af giftgassen Zyklon B blev dømt til hængning for at have leveret gassen til tyskerne, der brugte den i de berygtede gaskamre).

Med mindre der er tale om almindelige lovbrud eller brud på handelssanktioner, er det i dag sjældent, at virksomheder må bøde for deres forretninger i krigsførende nationer. Flere forsøger alligevel – her er nogle nylige eksempler på, hvordan det kan gå:

  • Danmark I: Danske Danfoss har leveret industrielle komponenter til brug i russiske krigsskibe, der blandt andet skal tjene i Sortehavsflåden på den besatte Krim-halvø. Virksomheden nøjedes med at undersøge – og i øvrigt frikende – sig selv i sagen.
  • Danmark II: Den aarhusianske våbenproducent Terma blev i 2020 politianmeldt af Erhvervsstyrelsen efter Danwatchs afsløringer af, at de havde solgt radarsystemer til brug i emiratiske krigsskibe. Sagen endte hos Østjyllands Politi, som i sommeren 2021 henlagde sagen. Selvsamme politikreds behandler nu i øvrigt også sagen om IT-virksomheden Systematic, som ligeledes har leveret til emiraternes militær. Finder politiet grund til at rejse tiltale, risikerer topchefen op mod 4 måneders fængsel.
  • Mexico: Den mexicanske regering lagde sidste år sag an mod en række amerikanske våbenproducenter, som anklages for at bidrage til den omfattende vold i Mexico. Hvert år føres over en halv million amerikanske våben ifølge Reuters over grænsen til Mexico, hvor en stor del ender i hænderne på ekstremt voldelige narkokarteller.
  • Frankrig: I maj 2022 besluttede den franske højesteret, at cementvirksomheden Lafarge kan retsforfølges for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden. Otte ledende figurer i Lafarge, herunder den tidligere topchef Bruno Lafont, kan nu stilles personligt til ansvar, efter at virksomheden har indrømmet at have betalt næsten 100 millioner kroner i bestikkelse til Islamisk Stat i Syrien for at kunne drive en cementfabrik i landet.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mere

A.P.Møller-Mærsk erkender nu, at man har problemer med krænkelsessager mod de kvindelige søfarende, der er ansat i rederiet. 

Det skriver DR.  Søndag havde DR Nyheder et indslag med den 31-årige Ashley Codrington, der havde modtaget flere grænseoverskridende beskeder fra sin kaptajn på et af Mærsk skibe. 

I efteråret kom endnu sag frem med med en påstået voldtægt. I den forbindelse iværksatte det danske rederi en undersøgelse, hvor 350 kvindelige ansatte, der arbejder til søs, blev interviewet. 

Og resultatet har vist, at der er kommet flere sager frem. Det fortæller flådechef Palle Laursen til DR.

“Jeg vil ikke komme med et konkret tal, men nok til at vi anerkender, at vi har et problem, svarer Palle Laursen, der er ansvarlig for samtlige af Mærsks skibe.”

Mærsk har nu oprettet en hotline, hvor ansatte kan henvende sig døgnet rundt – ligesom der er iværksat tiltag til at gennemføre en kulturændring.

Mere

Miljøstyrelsen overvåger godkendte pesticider i deres såkaldte VAP-system, der er en forkortelse for ‘Varslingsystem for udvaskning af pesticider til grundvand’. Den nyeste måling viser, at to stoffer fra juli 2018 til juni 2020 er udvasket til grundvandet i en sådan grad at det overskrider kravværdien. Det gælder stofferne 1,2,4-triazol og propyzamid. Miljøstyrelsen skriver i en pressemeddelse, at “dog er der forskellige forhold, der gør, at der samlet vises sikker anvendelse for de to stoffer.” Derfor ser Miljøstyren ikke grund til at ændre på reguleringen af pesticiderne.

Danwatch har tidligere afsløret, at pesticidforhandlere har vejledt i ulovlig brug af sprøjtegift med netop propyzamid. Læs mere her: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift .

Mere

En ny journalistisk undersøgelse fra BBC afslører, at mange migrantarbejdere dør i Qatar og de omkringliggende golfstater, fordi de tvinges til at arbejde i ekstrem varme med temperaturer, der på grund af klimapåvirkninger, kan nå op til 50 grader.

Samtidig er det kommet frem, at stater som Qatar – hvor der skal spilles VM i fodbold senere på året – underrapporterer dødsfald som følge af varme. I Qatar er 571 migrantarbejdere døde som følge af hjertekarsygdomme over en otte-årig periode. Omkring 200 af disse dødsfald skyldes med stor sandsynlighed varmestress, der opstår ved vedvarende høje temperaturer, og som kan ende fatalt, hvis ikke kroppen bliver varmereguleret. 

I dokumentaren fortæller Qatars arbejdsminister Mohammed al-Obaidly, der er ansvarlig for migrantarbejdernes forhold, at arbejde om sommeren er strengt forbudt. Og hvis det viser sig, at en arbejder dør som følge af arbejde i solen, så vil den virksomhed. afdøde har været ansat i, få en bøde.    

Mere

En seks-sporet motorvej på 1.028 kilometer gennem fem lande i Vestafrika er så småt begyndt at blive en realitet. 

Projektet til 108 mia. kr. bliver bygget i tre faser: en strækning på 295 km fra Abidjan til Takoradi i Ghana, en sektion på 466 km fra Takoradi til Akanu, også i Ghana, og en sidste 320 km rute til Lagos, der passerer gennem Lomé i Togo og Porto-Novo i Benin.

Finansieringen af ​​projektet er organiseret af African Development Bank (AfDB), og tidligere på ugen meldte Nigerias minister for arbejde og boliger, Babatunde Fashola, ud, at projektet kører på skinner:

“Pengene er nu på plads, og der arbejdes nu, og de, der er bekendt med korridoren, må have indset, at der mellem december sidste år og første kvartal i år har været indsættelse af mænd, maskiner og materialer langs den korridor,” sagde han til Nairametrics.

Fashola understregede samtidigt, at millioner af mennesker får gavn af den nye vej:

“Vi forsøger at levere et bedre liv for fem lande og over 40 millioner mennesker, der bruger den korridor, næsten på daglig basis.”

Det forventes, at motorvejen er køreklar i 2025.

Mere

En ny undersøgelse fra EU-organet EUIPO afslører, at mange europæiske unge bevidst køber kopivarer. Af de adspurgte europæere mellem 15 og 24 år tilkendegav 37 procent, at de bevidst havde købt et falsk produkt.  I 2019 lå tallet på 14 procent. I Danmark var det 39 procent af de unge, der bevidst havde købt en forfalskning.

Forfalskede produkter, som unge oftest køber bevidst, er tøj og accessories (17 %), efterfulgt af fodtøj (14 %), elektronisk udstyr (13 %) og hygiejne-, kosmetik-, pleje- og parfumeprodukter (12 %).

Det fremgår i en tidligere EU-rapport, at 86 procent af verdens kopivarer produceres i Kina og Hong Kong, hvor det en industri, der vurderes at være knap 400 mia. dollars værd.

Mere

Efter flere ugers juridisk tovtrækkeri har en domstol på Fiji nu besluttet, at FBI og de amerikanske myndigheder kan beslaglægge en gigantisk yacht, der tilhører den sanktioneret russiske oligark Suleiman Kerimov. Det skriver flere internationale medier. I følge de amerikanske myndigheder har yachten med navnet Amadea en værdi på over 2 mia. kr. Kerimov er både på EU’s og de amerikanske myndigheders sanktionsliste på grund af hans tætte forhold til den russiske præsident Putin.

Danwatch har i flere artikler sat fokus på Kerimov og hans families ejerskab af Ruslands største guldproducent Polyus. Blandt andet kunne vi i marts måned afsløre, at industrigiganten FLSmidth havde indgået to aftaler med Polyus, som det danske firma efterfølgende suspenderede. 

Herunder kan du se et billede af Amadea, der er taget af de amerikanske myndigheder. Yachten er nu på vej til USA.

Foto:  U.S. Department of Justice

Mere

Efter tre dage har brandvæsenet endelig fået kontrol på den voldsomme og eksplosionsartede brand, der før weekenden dræbte mindst 40 og sårede omkring 100 industriarbejdere og brandmænd i Bangladesh.

Branden føjer sig til en række af alvorlige ulykker for arbejdere i landet, såsom branden i tekstilfabrikken Rana Plaza, der tog livet af over 1.000 mennesker. Nu rejses der i en række bangladeshiske medier krav om bedre sikkerhed for landets industriarbejdere, melder flere medier.

Det forlyder, at branden i containerhallen kunne udvikle sig så voldsomt blandt andet fordi, at containere med tekstiler klar til eksport blev opbevaret ved siden af containere der indeholdt særligt brandbare kemikalier, og at sikkerheden generelt var alt for dårlig i containerhallen.

Mere

I videoer på det sociale medie TikTok har nepalesiske kvinder fortalt om voldtægter, og gerningsmænd der ikke er blevet stillet til ansvar for overgrebene. Det har ført til masseprotester i landet, og demonstranterne kræver blandt andet at lovværket strammes, sådan at voldtægtssager ikke forældes efter blot et år. Det melder The Guardian.

Mere

Det tyske bilfirma har fået to forskellige møgsager om menneskrettighedskrænkelser på nakken.

En domstol i Brasilien har indkaldt Volkswagen til at møde i retten i forbindelse med anklager om slavelignende arbejdsforhold på firmaets fabrikker under militærstyret i landet i 1970’erne og 1980’erne, melder mediet The Straits Times.

Samtidig har tyske myndigheder afvist at give Volkswagen investeringsgarantier for virksomhedens forretninger i Kina, fordi de angiveligt skal have en fabrik i Xinjiang, og der dermed er risiko for menneskerettighedskrænkelser mod Uighur-befolkningen, melder blandt andet Reuters.

Mere

Den tyske kansler har været i dialog med sin colombianske kollega, for at sikre leverancer fra landets udskældte El Cerrejon-mine. Det melder det tyske medie Deutche Welle.

Minen er en af verdens største kulminer, og udover klimabelastningen fører mineprojektet til omfattende menneskerettighedskrænkelser.

Flere lande har ifølge Deutche Welles kilder forsøgt at sikre sig kulleverancer fra minen, som følge af krigen i Ukraine.

Mere

Højesteret afgjorde tirsdag denne uge, at det danske Forsvarsministerium ikke kan holdes ansvarlig for de overgreb, som 23 irakiske mænd oplevede under “Operation Green Desert” i 2004, melder flere medier.

Flere hundrede danske soldater deltog i operationen sammen med britiske og irakiske styrker. Til trods for at ingen danske soldater deltog i overgrebene, har Landsretten tidligere konkluderet, at det danske forsvar har et medansvar for overgrebene.

Det har Højesteret nu afvist – en afgørelse der får kritik af blandt andet Amnesty.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.