16. september 2022

EU-Kommissionens nye lovforslag om at forbyde produkter lavet på tvangsarbejde kan få begrænset effekt

Det seneste år har Bruxelles arbejdet på en ny lov, der skal forhindre, at varer fremstillet ved hjælp af moderne slaveri bliver solgt i Europa. Et lovforslag er nu klart, men møder kritik af organisationer for at være utilstrækkeligt.

EU-Kommissionens formand Ursula Von Der Leyen annoncerer ved hendes tale State of the Union i 2021, at EU vil indføre en ny lov, der skal forbyde tvangsarbejde GIF: Jonathan Tybjerg på materiale fra EU-Kommissionen

“Vi kan aldrig acceptere, at mennesker er tvunget til at lave produkter, og at disse produkter så ender til salg i butikkerne her i Europa. Så vi vil foreslå et forbud mod at have produkter fremstillet af tvangsarbejdere på vores indre marked”. 

Ordene kom fra Kommisionsformanden Ursula von der Leyen, da hun i september 2021 holdt sin årlige “State of European the Union”-tale. 

Nu, præcis et år efter, er EU-Kommissionen så klar med et udkast til netop sådan en lov.

“Målet er klart: at holde EU-markedet fri for produkter fremstillet, udvundet eller høstet med tvangsarbejde", fortæller EU's handelskommisær Valdis Dombrovskis i en video på Twitter på dagen, hvor forslaget blev præsenteret. 

Ifølge von der Leyens tale sidste år og den pressemeddelelse, der fulgte med lovforslaget, skal behovet for sådan en lov ses i lyset af, at omfanget af moderne slaveri er steget betragteligt de sidste fem år. 

Et nyt FN-studie viser blandt andet, at 27,6 millioner mennesker var tvunget til at arbejde mod deres vilje i 2021, hvoraf 86 procent af tilfældene foregår i den private sektor. 

Flere kritikpunkter 

Som lovforslaget ser ud lige nu vil ingen produkter (og derfor heller ingen virksomheder eller sektorer) blive undtaget fra loven. Det vil desuden gælde for produkter, som produceres i EU, og for produkter, der importeres hertil. 

Selve håndhævelsen af loven kommer til at ligge hos de nationale myndigheder i de 27 medlemsstater, hvis opgave bliver at vurdere, hvorvidt et produkt er lavet af tvangsarbejdere. 

Sidstnævnte vækker kritik hos European Coalition for Corporate Justice, ECCJ, der er et netværk af 450 europæiske NGOer, fagforeninger og forbrugerorganisationer, som arbejder for at fremme virksomheders ansvar for menneskerettighederne.

I et svar på deres hjemmeside skriver ECCJ, at bevisbyrden burde ligge på virksomhederne og ikke EU og de nationale myndigheder, som i forvejen er overbebyrdede og mangler ressourcer. 

Derudover kritiserer de også lovforslaget for ikke at indeholde de krav, som civilsamfundet har stillet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lov. Det fremgår eksempelvis ikke af forslaget, hvordan EU vil hjælpe ofre for tvangsarbejde, når de kommer ud på den anden side. 

“Det er umuligt at udrydde tvangsarbejde uden at afhjælpe ofrene, som har brug for hjælp til at genopbygge deres liv og værdighed”, skriver ECCJ i deres svar, hvor de henviser til den amerikanske US Tariff Act som et eksempel på, hvordan EU burde have gjort. 

Den amerikanske toldlov gør det muligt for myndighederne at tilbageholde og sanktionere produkter som et middel til at tvinge virksomheder til afhjælpe, herunder betale, ofre for tvangsarbejde, før produkterne må cirkulere på det amerikanske marked igen. 

Samme kritik har Institut for Menneskerettigheder, som er ærgerlige over, at lovforslaget blot begrænser adgangen til varer fremstillet med tvangsarbejde i stedet for også at håndtere de underliggende problemer. 

“Ethvert initiativ, der forbyder import af varer fremstillet ved brug af tvangsarbejde, bør ikke kun udelukke disse varer fra EU-markedet i et forsøg på at beskytte EU's forbrugere, men også adressere det underliggende spørgsmål om tvangsarbejde”, skriver afdelingsleder for Erhverv hos Institut for menneskerettigheder, Elin Wrzoncki i en mail. 

Begrænset effekt 

På trods af kritikken er organisationerne dog også positivt stillet over for lovforslaget, som de kalder et vigtigt skridt for at løse de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i vores globale forsyningskæder.  

De samme positive toner går selvsagt igen i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen. Her udtaler handelskommissær Valdis Dombrovskis, at forslaget vil gøre en “virkelig forskel i håndteringen af moderne slaveri”, mens EU-Kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, mener, at “det vil være en løftestang til at fremme fokus på bæredygtighed over hele kloden”.

Men selvom et forbud mod tvangsarbejde er et vigtigt signal at sende til de virksomheder, der opererer på EU’s indre marked, så kan effekten af loven vise sig at være begrænset, skriver Elin Wrzoncki med en henvisning til et studie foretaget af britiske Modern Slavery Policy and Evidence Center.

“Forskningen viser, at der er begrænset dokumentation for den langsigtede effekt af importforbud, der omhandler tvangsarbejde”, skriver Wrzoncki. 

En af studiets konklusioner lyder, at et importforbud muligvis kan føre til, at virksomheder ændrer praksis på kort sigt, men at der stadig ikke er evidens for dets positive langsigtede virkninger. Hvorfor det forholder sig sådan, fremgår ikke af studiet. 

Intet ord om Kina 

Siden USA sidste år vedtog loven “The Uyghur Forced Labour Prevention Act (UFLPA)”, som instrument til at beskytte deres indre marked mod produkter lavet på tvangsarbejde fra  Xinjiang-provinsen i Kina, har der været forlydender om, at EU ville lave en tilsvarende lov. 

Men intet sted er specifikke lande, brancher, regioner eller virksomheder nævnt i lovforslaget.

Ifølge Valdis Dombrovski skyldes den brede tilgang, at det er bedre for effektiviteten af forbuddet, mens EU-Kommisionen også “undgår at diskriminere vores partnerlande”, som Dombrovski bliver citeret for at sige i Politico

Kina er de seneste par år blevet anklaget, senest af FN, for at drive internerings - og arbejdslejre i Xinjiang-provinsen som led i en større undertrykkelse af provinsens etniske minoriteter. 

Blandt andet har Danwatch tidligere skrevet om, hvordan tvangsarbejdere i Xinjiang høster bomuld til internationale modebrands, mens vi i sommer kunne afsløre, at danske solcelleparker er bygget på solceller der kan være produceret ved hjælp af kinesisk tvangsarbejde, også fra Xinjiang. 

Før lovforslaget kan træde i kraft skal det drøftes og godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.  

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram