Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Tue, 16 Jan 2018 16:44:34 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.1 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Ulovligt importeret teaktræ fra Myanmar på luksus lystyachts https://danwatch.dk/ulovligt-importeret-teaktrae-fra-myanmar-paa-luksus-lystyachts/ https://danwatch.dk/ulovligt-importeret-teaktrae-fra-myanmar-paa-luksus-lystyachts/#respond Tue, 16 Jan 2018 14:18:12 +0000 https://danwatch.dk/?p=22957 Teaktræ er populært på lystyachts, da det er den mest holdbare træsort til udendørs brug, fordi træet i sig selv er olieholdigt og svampenedbrydende. Men en stor del af verdens teaktræ stammer fra Myanmar, der har store problemer med at håndhæve et nationalt forbud mod eksport.

Siden 2010 har Myanmar – et af kun fire lande i verden, hvor teaktræer gror naturligt – mistet mere end 1,3 millioner hektar skov årligt, ifølge FN’s organisation for fødevarer og landbrug.

Danwatch har tidligere undersøgt problemet her: Myanmars tømmer kommer illegalt til Danmark

Britiske og belgiske myndigheder anklager nu de to importører NHG Timber og Vandecasteele Houtimport for at overtræde EU’s lovgivning for import af teaktræ. EUTR (EU Timber Regulation) sikrer, at intet ulovligt træ eller træprodukter sælges i EU. Træforhandlere må udvise rettidig omhu for at sikre, at deres importerede træ er lovligt. Og de skal overfor myndigheder kunne bevise, at de har udvist rettidig omhu.

Hvad er problemet med teaktræ fra Myanmar?

I Myanmar er illegalt og legalt tømmer rodet sammen i sådan en grad, at ingen længere kan skelne det fra hinanden.

Sådan er i hvert fald opfattelsen hos EU’s myndigheder, der over en bred kam afviser Myanmars garantier for, at træet er lovligt, oplyser Miljøstyrelsen.

I Myanmar er al skov ejet af staten. Hvor der må fældes, hvor meget der må fældes, og hvordan fældningen af træer bliver udført, administreres og kontrolleres af den statsejede virksomhed Myanmar Timber Enterprise.

Al tømmer, som forlader havnen i Yangon til fjerne lande, skal bære et stempel fra Myanmar Timber Enterprise – ellers bliver det automatisk anset som ulovligt.

Typisk køber udenlandske virksomheder tømmeret ved en af de auktioner, som Myanmar Timber Enterprise afholder. Når en handel går igennem, får den danske virksomhed en grøn mappe med dokumenter, der har alle de rigtige stempler og Myanmar Timber Enterprises garanti for, at træet er lovligt.

Fra undersøgelsen Myanmars illegale tømmer kommer til Danmark

Hvad er problemet med teaktræ fra Myanmar?

I Myanmar er illegalt og legalt tømmer rodet sammen i sådan en grad, at ingen længere kan skelne det fra hinanden.

Sådan er i hvert fald opfattelsen hos EU’s myndigheder, der over en bred kam afviser Myanmars garantier for, at træet er lovligt, oplyser Miljøstyrelsen.

I Myanmar er al skov ejet af staten. Hvor der må fældes, hvor meget der må fældes, og hvordan fældningen af træer bliver udført, administreres og kontrolleres af den statsejede virksomhed Myanmar Timber Enterprise.

Al tømmer, som forlader havnen i Yangon til fjerne lande, skal bære et stempel fra Myanmar Timber Enterprise – ellers bliver det automatisk anset som ulovligt.

Typisk køber udenlandske virksomheder tømmeret ved en af de auktioner, som Myanmar Timber Enterprise afholder. Når en handel går igennem, får den danske virksomhed en grøn mappe med dokumenter, der har alle de rigtige stempler og Myanmar Timber Enterprises garanti for, at træet er lovligt.

Fra undersøgelsen Myanmars illegale tømmer kommer til Danmark

Ulovligt teaktræ på skibsdækket

Ifølge ngo’en Environmental Investigation Agency (EIA) ender det ulovlige teaktræ på dækket af luksusbåde fra bådfabrikanterne Princess Yachts og Sunseeker, da importørene leverer træ til virksomhederne Moody Decking og D.A. Watts & Sons, der leverer til Princess Yachts og Sunseeker.

Princess Yachts har en dansk filial på Greve Marina, og ifølge EIA har omkring 21 ud af 23 lystyachts til salg på firmaet hjemmeside skibsdæk af ulovligt teaktræ fra Myanmar.

Både Princess Yachts og Sunseeker afviser kendskab til ulovligt importeret teaktræ.

“Vi er ekstremt forsigtige, når det kommer til råmaterialer til vores produkter og tager alle mulige forbehold for at sikre, at de er leveret til os af anerkendte leverandører med licens i henhold til relevant international lovgivning, inklusiv UK og EU. I lyset af anklagerne fra Environmental Investigation Agency arbejder vi sammen med British Marine for at få forståelse for de varekæde-problematikker, der rejses, da disse var ukendte for os på udgivelsestidspunktet og ikke er blevet uafhængigt verificeret,” skriver Princess Yachts i en udtalelse.

Også Sunseeker benægter velvidende at have brugt ulovligt importeret træ og vil nu undersøge sagen.

“Sunseeker International er ikke opmærksom på noget brud på EUTR og er heller ikke omfattet af dem. Sunseeker har ikke modtaget nogen henvendelse fra nogen anerkendt myndighed om brud på EUTR i virksomhedens direkte eller indirekte varekæde, vedrørende indkøb af teak eller andre produkter,” skriver Sunseeker i en udtalelse.

Sunseeker forklarer, at de vil undersøge deres indkøb af teaktræ gennem de britiske myndigheder for at sikre fakta.

Utrolig svært at importere lovligt teaktræ fra Myanmar

Den danske ngo Verdens Skove arbejder netop med skovrydning og det massive pres på skovens ressourcer. Her forklarer kommunikationschef Nikolai Lang, at det er veldokumenteret, at det er utroligt svært, hvis ikke umuligt, at importere lovligt teaktræ fra Myanmar på grund af systematisk illegalitet.

“Det naturlige teaktræ, som kun findes ganske få steder på jorden herunder i Myanmar, har en langt højere kvalitet end plantageteak og er derfor også langt dyrere og mere eftertragtet. Der er derfor meget pres på de resterende skove og stærke interesser som forsøger at styre handlen. En virksomhed, som sælger teak fra Myanmar, er med andre ord nødt til at have et utroligt godt og rigidt kontrolsystem, som kan garantere legaliteten af det træ som importeres,” siger han til Danwatch.

Når europæiske importører ikke har fuldstændig styr på deres varekæde, så kan de være med til at udplyndre landets resurser, støtte korrupte aktører og i værste tilfælde være med til at finansiere krig og kriminalitet, forklarer Nikolai Lang.

Naturstyrelsen tjekker alle danske virksomheder, som importerer teaktræ fra Myanmar, men deres kontrol er ikke nødvendigvis skudsikker, mener Nikolai Lang. Han anbefaler derfor forbrugere, der vil være sikre på ikke at bidrage til udplyndring af Myanmars ressourcer, fuldstændig at holde sig fra teaktræ fra Myanmar.

Britiske og belgiske myndigheder bekræfter

De britiske myndigheder bekræfter overfor Danwatch, at NHG overtrådte reglerne, da de importerede teaktræ fra Myanmar i starten af 2017, fordi de ikke havde tilstrækkelig viden om træets oprindelse. Overfor EIA bekræfter de belgiske myndigheder, at Vandecasteele Houtimport har overtrådt lovgivningen.

“Disse virksomheder er blevet fundet skyldige i overtrædelse af artikel 4§2 i EUTR. Notits om afhjælpende handling er blevet sendt 23. maj (stop øjeblikkeligt import af burmesisk trak indtil de er i stand til at opfylde rettidig omhu-krav),” skriver de belgiske myndigheder til EIA i en mail, der også referer til en anden belgisk virksomhed, Crown Teak.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra de to virksomheder Moody Decking og D.A. Watts & Sons, der ifølge EIA har leveret skibsdæk til Princess Yachts og Sunseeker. Til MegaYachtNews siger D.A. Watts, at de efterstræber, at deres leverandørers materialer er “ansvarligt og lovligt indkøbt”.

“Vi føler, at vores eneleverandør af teak, Vandecasteele Houtimport i Belgien, altid har leveret de bedste materialer indenfor vores krav om kvalitet og lovlighed. D.A. Watts  Sons har ikke velvidende købt materiale, der ikke lever op til disse standarder, og det vil vi aldrig gøre.”

]]>
https://danwatch.dk/ulovligt-importeret-teaktrae-fra-myanmar-paa-luksus-lystyachts/feed/ 0
Opposition kræver garanti fra miljøminister om giftfri bananer https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/ https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/#respond Wed, 10 Jan 2018 10:41:57 +0000 https://danwatch.dk/?p=22924 Flere danske supermarkeder sælger bananer fra Ecuador og andre lande med kritisable produktionsforhold. Danwatch har undersøgt produktionen i Ecuador og kunne kort før jul i samarbejde med DR afsløre, at bananer sprøjtes med pesticider, hvoraf mange er særligt giftige. Syv er ulovlige i EU, og hele 18 er ifølge Miljøstyrelsen forbudte i Danmark.

Læs undersøgelsen: De lever og dør af bananerne

Det har fået Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl til at indkalde udviklingsministeren, erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren i samråd.

“Vi indkalder dem alle tre, fordi det er en kompleks problemstilling, som vi kun kan løse, hvis vi angriber den samlet. Hvis vi indkalder dem én og én, så har de en tendens til at skyde bolden frem og tilbage mellem hinanden. Det er lidt vanskeligere, når de sidder lige ved siden af hinanden,” forklarer Christian Rabjerg Madsen til Danwatch.

Garanti for giftfri bananer

Ifølge Christian Rabjerg er det en reel mulighed, at bananer, der sælges i danske supermarkeder indeholder spor af farlige pesticider. Derfor vil han kræve, at miljøministeren undersøger bananerne.

“Jeg ved ikke, om de ulovlige, kræftfremkaldende pesticider ender på danskernes fødevarer, men jeg er selvfølgelig nervøs for, at hvis man bruger det i produktionen, så findes det også på bananerne. Hvis pesticiderne ikke er lovlige i Danmark, og de fremkommer på danske fødevarer over grænseværdierne, så er det jo ikke lovligt,” siger han til Danwatch.

Christian Rabjerg Madsen minder om, at den seneste pesticid-strategi netop strammer reglerne for importerede fødevarer.

SF’s Holger K. Nielsen støtter en undersøgelse af omfanget af problemet, bekræfter han i en mail til Danwatch.

FAKTA Samrådsspørgsmål

Indsendt af Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren:

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at beskytte bananarbejderne og deres familier?
  3. c) Kan Danmark bidrage til et internationalt forbud mod disse pesticider, der er ulovlige i Danmark?
  4. d) Kan Danmark bidrage til at styrke bananarbejdernes egen indsats for sikre og sunde arbejdspladser?

Samrådsspørgsmål til erhvervsministeren

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre danske forbrugere oplysninger om, om de bananer, de køber i danske supermarkeder, indeholder de forbudte pesticider?
  3. c) Hvilke initiativer vil ministeren tage over for supermarkeder, der ikke oplyser, om de bananer, de sælger, kan indeholde de forbudte pesticider?
  4. d) Hvad mener ministeren, at forbrugerne kan gøre for at sikre sig mod bananer, der er sprøjtet med ulovlige pesticider?

Samrådsspørgsmål til miljø- og fødevareministeren:

  1. a)    Kan ministeren garantere, at danske virksomheder overholder reglerne for sprøjtegifte, jf. DR’s og Danwatch’s afsløringer om brug af ulovlige pesticider i Ecuador?
  2. b)   Er det ministerens opfattelse, at certificeringsorganisationen Rainforrest Alliance reelt giver danske forbrugere retvisende guidance i forbindelse med indkøb af bananer?
  3. c)    Er der efter ministerens opfattelse behov for bedre kontrol med sprøjtemiddelrester i bananer fra Ecuador?
  4. d)   Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at danske detailbutikker løfter et socialt og miljømæssigt ansvar, når de indkøber bananer i Ecuador?

 

FAKTA Samrådsspørgsmål

Indsendt af Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren:

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at beskytte bananarbejderne og deres familier?
  3. c) Kan Danmark bidrage til et internationalt forbud mod disse pesticider, der er ulovlige i Danmark?
  4. d) Kan Danmark bidrage til at styrke bananarbejdernes egen indsats for sikre og sunde arbejdspladser?

Samrådsspørgsmål til erhvervsministeren

  1. a) Hvad mener ministeren om DR’s og Danwatch’s oplysninger om brug af pesticider i Ecuador?
  2. b) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre danske forbrugere oplysninger om, om de bananer, de køber i danske supermarkeder, indeholder de forbudte pesticider?
  3. c) Hvilke initiativer vil ministeren tage over for supermarkeder, der ikke oplyser, om de bananer, de sælger, kan indeholde de forbudte pesticider?
  4. d) Hvad mener ministeren, at forbrugerne kan gøre for at sikre sig mod bananer, der er sprøjtet med ulovlige pesticider?

Samrådsspørgsmål til miljø- og fødevareministeren:

  1. a)    Kan ministeren garantere, at danske virksomheder overholder reglerne for sprøjtegifte, jf. DR’s og Danwatch’s afsløringer om brug af ulovlige pesticider i Ecuador?
  2. b)   Er det ministerens opfattelse, at certificeringsorganisationen Rainforrest Alliance reelt giver danske forbrugere retvisende guidance i forbindelse med indkøb af bananer?
  3. c)    Er der efter ministerens opfattelse behov for bedre kontrol med sprøjtemiddelrester i bananer fra Ecuador?
  4. d)   Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at danske detailbutikker løfter et socialt og miljømæssigt ansvar, når de indkøber bananer i Ecuador?

 

Farlige pesticider skader lokalbefolkningen

Danwatch har undersøgt bananproduktionen i Ecuador, hvor de farlige pesticiderne påføres med fly, der sprøjter giften ud over Ecuadors flere end 5000 bananplantager, og dermed rammer både bananarbejdere og lokalbefolkningen. En praksis, der heller ikke er lovlig i Danmark af hensyn til miljø og mennesker.

Flere af pesticiderne, der anvendes i Ecuadors bananplantager, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kræftfremkaldende eller har lignende alvorlige bivirkninger.

Der er en markant højere dødelighed og forekomst af kræft i bananprovinserne end i resten af Ecuador. Piloter, der flyver med sprøjtegift, har 40 procent højere dødelighed end resten af befolkningen. For banan-arbejderne er dødeligheden 25 procent højere.

Danwatch har specifikt undersøgt bananproduktionen i Ecuador, men mange andre lande, som danske supermarkeder importerer bananer fra, har lignende forhold.

Beskyttelse af lokale bananarbejdere

For Enhedslistens Christian Juhl er det også vigtigt at sætte fokus på forholdene for lokale arbejderne, som dyrker bananer til danske forbrugere. Han mener, at dansk bistand bør bruges til at støtte sunde og sikre arbejdspladser i udviklingslande, og at Danmark bør arbejde for et international forbud med farlige pesticider.

“Desværre er vi gået fra ikke længere at støtte opbygning af stærke fagforeninger og sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed i Latinamerika. Det er én af fejlene lavet af denne her regering. Det skal vi have tilbage,” siger Christian Juhl til P1’s Orientering.

Han får opbakning fra SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen:

“Danmark bør arbejde for at få afviklet brugen af de her farlige pesticider i udviklingslandene og gerne tilbyde assistance til eksportlandene i det arbejde,” siger han til Danwatch.

Danske supermarkeders ansvar

Christian Rabjerg Madsen kræver en undersøgelse af, om der er pesticidrester på bananer i danske supermarkeder, og hvis det skulle vise sig, at de er giftfri, så er der stadig plads til forbedringer, mener han.

“Jeg vil have en drøftelse omkring detailhandlens ansvar på det her område. Både ift. det menneskelige og det sociale ansvar. Det vil være oplagt at bede ministeren om at indlede en kritisk dialog med detailledet for at få dem til at overveje, hvordan de kan løfte en højere grad af socialt ansvar,” siger han til Danwatch.

Efter Danwatchs afsløring har han fuldstændig mistet tiltroen til certificeringen Rainforrest Alliance, som flere af de danske supermarkeder henviser til.

“Danske forbrugere kan ikke være tjent med, at der er en international certificering, som fremstår som garanti for at produkterne er produceret under miljømæssige forsvarlige forhold, når den overhovedet ikke reelt giver den beskyttelse. Så vi skal have en drøftelse af, hvordan kan vi sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt af de her certificeringsordninger,” siger han.

Der er endnu ikke fastsat dato for samrådet.

]]>
https://danwatch.dk/opposition-kraever-garanti-fra-miljoeminister-om-giftfri-bananer/feed/ 0
Shell og Eni hives i retten i Italien i kæmpe korruptionsskandale https://danwatch.dk/shell-og-eni-hives-i-retten-i-italien-i-kaempe-korruptionsskandale/ https://danwatch.dk/shell-og-eni-hives-i-retten-i-italien-i-kaempe-korruptionsskandale/#respond Tue, 09 Jan 2018 11:31:02 +0000 https://danwatch.dk/?p=22848 Topfolk i de to oliegiganter Shell og Eni skal til marts i år for retten i Italien anklaget for international korruption i forbindelse med en aftale om et nigeriansk oliefelt.

Aftalen omhandler rettighederne til at udvinde olie fra oliefeltet OPL 245, som ligger ud for Nigerias kyst, og som menes at være det største uudnyttede oliefelt i Afrika.

I retssagen, som organisationen Global Witness til Danwatch kalder for “historisk” og “skelsættende”, vil blandt andet den nuværende og den tidligere direktør for italienske Eni samt flere tidligere højtstående ansatte hos Shell stå anklaget.
Begge selskaber har nægtet sig skyldige i anklagerne om korruption og bestikkelse.

“Det er aldrig sket før. Det er helt uden fortilfælde. Selskaber som dem her er så store og så magtfulde, at de sjældent stilles ansvarlige"

Barnaby Pace, Global Witness

Påstande om omfattende bestikkelse
Efterforskningen, som har ført til anklagen, sker på baggrund af en officiel klage i 2013 fremført af de tre ngo’er Global Witness, The Corner House, Re:Common og den nigerianske anti-korruptions aktivist, Dotun Oloko samt en rapport fra 2017 af Global Witness og Financed Uncovered. Her beskyldes selskaberne for at have bestukket tidligere politikere i Nigeria i forbindelse med den lukrative olieaftale, blandt andet den tidligere olieminister i Nigeria, Dan Etete.  

Dan Etete havde tilbage i 1998, under sin tid som minister i diktatoren Sani Abachas regering, tildelt sit eget firma Malabu Oil & Gas rettighederne til det kostbare oliefelt OPL 245.
Global Witness påstår, at både Shell og Eni var bekendt med, at store summer ville ende i Dan Etetes virksomhed. Dan Etete er desuden dømt for hvidvaskning af penge i Frankrig i 2007.

Ligeledes mener den italienske anklager, at der er beviser for, at der i forbindelse med milliardhandlen blev betalt bestikkelse til den tidligere nigerianske præsident Goodluck Jonathan og andre højtstående politikere.

En unik retssag
Global Witness, som er en ngo, der afdækker korruption og ressourceudnyttelse, mener, at retssagen er historisk i kampen mod international korruption, fordi store internationale virksomheder sjældent stilles til regnskab i sager om korruption.

  • Britisk-hollandsk olie og gas virksomhed.
  • Aktiviteter i over 70 lande.
  • 7. største virksomhed i verden målt på omsætning i 2016.
  • Shell er et af de selskaber i verden med den højeste samlede børsværdi på 193 milliard britiske pund.
  • Omsætning i 2016: 240,033 millioner dollars.

Kilde: Fortune’s Global 500

  • Britisk-hollandsk olie og gas virksomhed.
  • Aktiviteter i over 70 lande.
  • 7. største virksomhed i verden målt på omsætning i 2016.
  • Shell er et af de selskaber i verden med den højeste samlede børsværdi på 193 milliard britiske pund.
  • Omsætning i 2016: 240,033 millioner dollars.

Kilde: Fortune’s Global 500

“Det bemærkelsesværdige ved sagen er ikke, at der er bestikkelse og korruption i et land som Nigeria. Det unikke er, at vi ser så omfattende et bevismateriale finde vej til offentligheden. Derfor er der en større chance for at se retfærdigheden ske fyldest i denne sag”, udtaler Barnaby Pace fra Global Witness til Danwatch.

Højtstående medarbejdere anklages
Retssagen er sat til at starte den 5. marts 2018, og i anklageskriftet står 13 personer nævnt. Her i blandt den den nuværende administrerende direktør for den italienske oliegigant Eni, Claudio Descalzi, den tidligere direktør i Eni, Paolo Scaroni, chef for teknologi, Roberto Casula og tidligere bestyrelsesmedlem i Shell, Malcolm Brinded, samt fire tidligere ansatte ved Shell, Dan Etete og flere mellemmænd og nigerianske embedsmænd.

Netop det faktum at der ikke kun lægges sag an mod virksomhederne, men også mod ledende skikkelser og tidligere topfolk i de to gigantselskaber er ifølge Barnaby Pace skelsættende.

  • Italiensk olie & gas virksomhed.
  • Aktiviteter i 79 lande.
  • Den italienske stat er medejer af selskabet og ejer over 30 procent af aktierne.
  • Nummer 132 på Fortune’s Global liste over de 500 største virksomheder i verden.
  • Omsætning i 2016: 62,694 millioner dollars.

Kilde: Fortune’s Global 500

  • Italiensk olie & gas virksomhed.
  • Aktiviteter i 79 lande.
  • Den italienske stat er medejer af selskabet og ejer over 30 procent af aktierne.
  • Nummer 132 på Fortune’s Global liste over de 500 største virksomheder i verden.
  • Omsætning i 2016: 62,694 millioner dollars.

Kilde: Fortune’s Global 500


“Det er helt afgørende, at virksomheder ikke længere ser den slags metoder som acceptable, og at det ikke blot resulterer i et slag over fingrene og en bøde. De mennesker, som foretager ulovlige transaktioner, bør stilles for retten. I dette tilfælde er det ledende skikkelser, der stilles til ansvar”, udtaler Barnaby Pace.

Nægter sig skyldige
Ovenpå anklagen slog Eni i en pressemeddelelse fast, at bestyrelsen har tillid til, at virksomheden ikke har været involveret i ‘korrupte aktiviteter i forbindelse med transaktionen’. Samtidige skrev Shell i en udtalelse, at de var ‘skuffede over resultatet’, og slog fast ‘at der ikke er plads til bestikkelse og korruption i deres virksomhed’. Shells danske afdeling henviser Danwatch til denne udtalelse og har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Shell skiftede dog forklaring i sagen i april 2017, hvor Shells Vice President for Global Media Relations, Andy Norman, udtalte til New York Times, at Shell blev opmærksom på, at de var nødsaget til at handle med Dan Etete, og at han var involveret i selskabet Malabu Oil & Gas.

Italien, hvor oliefirmaet Eni har base, er det første land, hvor efterforskningen af aftalen fører til en retssag mod ledende skikkelser i Eni og Shell. Samtidig efterforskes omstændighederne omkring handlen dog også i blandt andet Storbritannien, Nigeria, USA og Holland og Schweiz.

I Nigeria blev aftalen i 2014 kaldt i strid med landets love af ‘the Nigerian House of Representatives’, som er det ene af kamrene i det nigerianske parlament. Regeringen blev samtidig opfordret til at annullere aftalen, og i 2015 blev der indledt en undersøgelse.

Omfattende korruption i Nigeria
Global Witness mener, at aftalen til 1,3 milliarder dollars har snydt den nigerianske befolkning for en indtjening på 1,1 milliard dollars. Et beløb som ifølge Global Witness svarer til mere end Nigerias samlede sundhedsbudget for 2016.

“Det er nødvendigt, at det nigerianske folk oplever retfærdighed i denne her sag. Hver tiende barn i Nigeria når ikke at blive 15 år, og befolkningen har været ofre for korrupte politikere og udenlandske virksomheder“, siger Barnaby Pace.

Det vestafrikanske land, som er kontinentets folkerigeste stat, har en lang historie med korruption, og i 2015 blev Muhammadu Buhari valgt til præsident i landet efter i valgkampen at have lovet at kæmpe mod korruption. Nigeria lå på en 136. plads ud af 176 på Transparency Internationals liste Corruption perceptions index i 2016, hvilket vil sige, at landet hører til den mest korrupte fjerdedel i verden.

]]>
https://danwatch.dk/shell-og-eni-hives-i-retten-i-italien-i-kaempe-korruptionsskandale/feed/ 0
IFU retter ind efter EU’s sortliste over skattely https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/ https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/#respond Fri, 05 Jan 2018 13:05:43 +0000 https://danwatch.dk/?p=22825 Danske investeringer i  projekter i udviklingslande bliver nu underlagt lidt strammere regler.

Fremover vil de skattelylande, som står på EU’s sortliste, som blev vedtaget d. 5. december 2017, også være forbudt at investere gennem for IFU-projekter. Det skriver IFU’s bestyrelse i et brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Det sker i lyset af et samråd, der var om IFU’s skattepolitik d. 5. december 2017 samt den offentlige debat i kølvandet på Danwatchs undersøgelse “Udviklingsmidler for én milliard kroner investeres gennem skattely” og DR’s dækning af IFUs investeringer.

Bestyrelsesformand Michael Rasmussen og administrerende direktør Tommy Thomsen fra IFU udtaler således i brevet:

“Det er bestyrelsens forståelse, at dagsordenen om åbenhed i forhold til skattebetalinger og nødvendigheden af brug af tredjelandsjurisdiktioner flytter sig hurtigt for øjeblikket”.

“Bestyrelsen besluttede derfor, at IFU også fremover skal følge udviklingen nøje og opdatere skattepolitikken via et fortsat samarbejde med alle relevante interessenter”, fortsætter brevet.

Eksperter fastholder kritik af IFU

IFUs beslutning om at følge EU’s sortliste er “et skridt i den rigtige retning”, mener Duncan Wigan, professor i international politisk økonomi og skattepolitik på Copenhagen Business School (CBS):

“IFU har taget et skridt i den rigtige retning ved at ændre sin skattepolitik. Ved at tage denne liste til sig har IFU formelt anerkendt at det at kanalisere penge gennem skattely er en dårlig ting, og det har de ikke gjort før nu”, siger Duncan Wigan.

Duncan Wigan fastholder imidlertid sin kritik af IFU.

“Min kritik er stadig gældende. Der er en modsætning, i en udviklingsfond der kanaliserer sine investeringer gennem offshore finanscentre. For der er kun få og ubetydelige offshore finanscentre, som er impliceret af kriterierne på listen, som IFU bruger. Så ja modstriden er der stadig, omend i mindre akut grad nu.”

EU’s sortliste bliver ellers kritiseret af skatteeksperter og ngo’er som Oxfam og Tax Justice Network for at være tandløs, fordi der kun optræder 17 lande og områder uden for EU , som er mindre betydelige end andre, der anses for at være centrale skattely. Eksempelvis er Schweiz, Irland, Holland og Luxembourg ikke med på listen.

Derfor betvivler Duncan Wigan alligevel IFUs motivation:

“IFU gør den mindst mulige indsats ved at bruge EU’s sortliste. Hvis de virkelig var motiverede, ville de tage udgangspunkt i andre mere omfangsrige lister såsom Tax Justice Networks liste ‘financial secrecy index’”, siger Wigan.

Overordnet set forventer Wigan ikke, at IFUs ændringer vil medføre nogle reelle forandringer. Dén antagelse deler rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby.

“Det er glædeligt, men selvsagt naturligt, at IFU må vedtage at afstå fra at foretage investeringer i og gennem selskaber, der er hjemmehørende i de af EU sortlistede jurisdiktioner (skattely), når det delvis er en statslig organisation”, siger Christen Amby.

“Imidlertid er EU’s sortlistning kun meget sparsom, og der er behov for, at IFU også vedtager ikke at foretage investeringer gennem f.eks. Luxembourg, når investeringerne foretages i  3-verdens lande. Så vedtagelsen i IFU medfører reelt ingen konsekvenser”, siger Christen Amby.

Et forsigtigt bud fra ‘FN’s Panel for Ulovlige Pengestrømme’ er, at afrikanske lande årligt mister mere end 300 milliarder kroner i ulovlig skatteunddragelse. Det er dobbelt så meget, som landene modtager i bistand.

Ulla Tørnæs har tidligere argumenteret for brugen af skattelylande med den begrundelse, at det ville gå ud over udviklingslandene, hvis man ændrede praksis, fordi det ville betyde færre investeringer.

“Hvis vi lukkede for de her investeringer, så ville det være verdens fattigste, der ville komme til at betale”, sagde hun d. 5. december 2017 på et samråd.

Danwatch har henvendt sig til IFU for at få svar på, hvad ændringerne i skattepolitikken kommer til at betyde i fremtiden. Det har ikke været muligt at få svar på, om IFU mener, at deres ændrede skattepolitik vil betyde, at udviklingslandene vil gå glip af investeringer, samt hvad de har planlagt at gøre for at sikre investeringerne. I stedet svarer kommunikationschef Rune Nørgaard i en mail:

“IFU’s skattepolitik følger de internationale retningslinjer, som den danske regering bidrager til gennem arbejdet i OECD og EU. Det er også baggrunden for, at IFU’s bestyrelse på det seneste møde besluttede at implementere EU’s såkaldte sortliste, der blev vedtaget i december 2017.”

 

]]>
https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/feed/ 0
Kunstudstilling: Ingen protest er forgæves https://danwatch.dk/kunstudstilling-ingen-protest-er-forgaeves/ https://danwatch.dk/kunstudstilling-ingen-protest-er-forgaeves/#respond Thu, 14 Dec 2017 15:05:45 +0000 https://danwatch.dk/?p=22578

AHMET ÖĞÜT: ‘NO PROTEST LOST’

Udstillingen kan ses i
Charlottenborg Kunsthal,
Nyhavn 2, København K,
7. december – 18. februar 2018.

AHMET ÖĞÜT: ‘NO PROTEST LOST’

Udstillingen kan ses i
Charlottenborg Kunsthal,
Nyhavn 2, København K,
7. december – 18. februar 2018.

Indgangen til Ahmet Öğüts udstilling ‘No Protest Lost’ i Charlottenborg kunsthal er barrikaderet med væltede biler, jerngitre og kunstværker. Barrikaden er inspireret af den revolutionære anarkist, Mikhail Bakunin, som havde en idé om at hindre de prøjsiske soldater i at nå Dresden i 1849 ved at barrikadere sig bag kunst fra byens nationalmuseum.

Udstilling har titlen ‘No Protest Lost’, fordi Ahmet Öğüt mener, at enhver protest har potentiale til at skubbe til de strukturer, vi lever under. For ham er ingen protest forgæves.

“Nogen gange ser det ud som om protesten er meningsløs, men enhver protest skaber en forandring. Måske ikke en øjeblikkelig forandring, men over tid sker der ændringer”, siger Ahmet Öğüt til Danwatch.

Den enkeltes protest

Bag barrikaden bliver to ens skæbner, som er adskilt af flere tusind kilometer, bragt sammen. Den ene tilhører en 6-årige kurdisk dreng, som mistede livet under en protest i Turkiet i 2006, den anden en koreansk studerende, som døde af sine kvæstelser efter en demonstration i sit hjemland.

Filmen om de to er lavet som en koreansk tegnefilm i manga-lignende stil. Den fokuserer ikke på volden, men på at give konkrete trick til, hvordan man kan beskytte sig ved en demonstration. Tilskueren får eksempelvis råd om, hvordan man skal skylle sine øjne, hvis man bliver ramt af tåregas.

“Det handler ikke om tragedien og sorgen over tabet, men om hvordan man kan forsvare sig selv. Deres kamp har ikke været forgæves”, forklarer Ahmet Öğüt.

Et andet filmværk på udstillingen viser, hvordan Ahmet Öğüt omdannede en gammel brandbil til et mobilt trykkeri, hvor forbipasserende kunne få genoptrykt en bog. Fælles for bogtitlerne var, at de har været underlagt censur et sted i verden. I alt 500 censurerede bøger blev uddelt gratis fra brandbilen rundt omkring på forskellige offentlige pladser.

“Magten er ikke solid på den måde, som vi tror. Den er faktisk skrøbelig, men den skrøbelighed er gemt bag det ydre image, som vi ser i det offentlige. Magten eksisterer kun i vores sind, og fordi vi tror på den”

Kunstner, Ahmet Öğüt.

Ridsede politiskjolde

For at komme ind i anden halvdel af udstillingen, skal man skubbe sig gennem en passage, hvor to gennemsigtige politiskjolde er sat op som en svingdør, som indtil en salon i en westernfilm. De to skjolde stammer fra Dansk Politi, og  ridserne i dem minder os måske om, at politiet har voldsmonopol – også i Danmark.

Ahmet Öğüt interesserer sig generelt for, hvordan autoriteter panser og uniformerer sig for at bevare deres image som magthavere.

“Magten er ikke solid på den måde, som vi tror. Den er faktisk skrøbelig, men den skrøbelighed er gemt bag det ydre image, som vi ser i det offentlige. Magten eksisterer kun i vores sind, og fordi vi tror på den”, siger Ahmet Öğüt.

Samtidig er værket dobbelttydigt og kan vendes på hovedet, forklarer kuratoren på udstillingen, Henriette Bretton-Meyer.

“Man kan også stå på den anden side af passagen. Bliver man beskyttet eller er det en barrikade?”, spørger Henriette Bretton-Meyer.

Nye offentlige rum

I udstillingen står en klassisk bronzebuste af en mand med en spids næse og et lumsk smil. Hovedet er endnu ikke sænket på plads, men hænger frit i luften over soklen fra en stor kran. Måske er kranen ved at fjerne skulpturen fra det offentlige rum, måske ved at sætte den op.

Strulpturen forestiller den amerikanske internetaktivist, Aaron Swartz, som blandt andet er kendt for at have starte det sociale nyhedssite reddit. Hans kamp mod masseovervågning og for den frie kultur på internettet, har inspireret Ahmet Öğüt.

Aaron Swartz døde i 2013, da han begik selvmord blot 26 år gammel, forinden havde han været anklaget for it-kriminalitet med henvisning til den amerikanske Patriot Act.  

“Jeg ser ikke den store forskel på det som sker på internettet og i de øvrige offentlige rum. Vi har brug for både at kunne ytre os, og samtidig være fri for overvågning. Det bør være en menneskeret ligesom mad og vand”, siger Ahmet Öğüt.

Ingen sikre zoner

Bronzeskulpturen er Ahmet Öğüts forslag til et offentligt monument, og bærer navnet ‘Information Power to the People’.

“Værket stiller spørgsmålet ved, hvem vi vælger at hylde som helte og opføre monumenter af i det offentlige rum. Det skriver sig ind i en fortsat debat om ytringsfrihed og informationsfrihed”, forklarer kunstneren.

Ahmet Öğüt mener, at kampen for menneskerettighederne er en fælles kamp, som foregår alle steder.

“Det er farligt at tænke, at man selv er i en sikker, priviligeret zone, og at konflikten er langt væk fra en selv. Konflikten findes over alt. Det er en konstant kamp for at vedligeholde de principper.  Hvis jeg kan tage del i den kamp, så gør jeg det”, siger han.

Ahmet Öğüts udstilling ‘No Protest Lost’ kan opleves i Charlottenborg kunsthal lige nu indtil 18. februar 2018.

]]>
https://danwatch.dk/kunstudstilling-ingen-protest-er-forgaeves/feed/ 0
Minister i samråd om udviklingsmidler investeret gennem skattely https://danwatch.dk/21610/ https://danwatch.dk/21610/#respond Wed, 06 Dec 2017 13:41:43 +0000 https://danwatch.dk/?p=21610 Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, gjorde det klart på tirsdagens samråd, at hun ikke ønsker at stille direkte krav til IFU, om at deres investeringer ikke kanaliseres gennem skattely-lande.

Samrådet var indkaldt af Christian Juhl fra Enhedslisten, fordi Danwatch har dokumenteret, at Udenrigsministeriets investeringsfond, IFU, har kanaliseret udviklingsmidler gennem de velkendte skattely Luxembourg, Caymanøerne, Cypern, Hong Kong, Jomfruøerne og Mauritius, som alle er på Oxfams liste over verdens værste selskabsskattely.

Det sker på trods af regeringens erklærede mål om at bekæmpe skattely og støtte udviklingslandes skattesystemer til bedre at kunne opkræve skatter.

Folketinget og regerings mål om at bekæmpe skattely

 

Folketinget og regerings mål om at bekæmpe skattely

 

Ingen krav om at undgå skattely

Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, ønsker ikke stille krav om, at IFU undlader at investere gennem skattely-lande, da ministeren mener, at det vil bremse udviklingen i udviklingslandene.

”Jeg ser en væsentlig forskel på multinationale selskaber, som bruger skattely til at undgå at betale skat i de lande, hvor man har aktivitet – og så fondsstrukturen her, som handler om at undgå at betale dobbelt-skat, ikke om at undgå at betale skat”, forklarede ministeren.

Ministeren afviste således at lukke for IFUs mulighed for at benytte investeringskonstruktioner, hvor penge til udviklingsprojekter kanaliseres gennem skattely.

“Jeg anser ikke de her investeringer for mulige, hvis det er sådan, at investorerne bliver udsat for dobbeltbeskatning. Så kommer de investeringer ikke til at ske”, sagde ministeren og opfordrede i stedet til IFU til at fortsætte deres dialog med interessenter på området.

Ikke kun dobbeltbeskatning

Danwatch har identificeret 26 udviklingsprojekter, der investeres gennem skattely, og Mette Gjerskov, udviklingsordfører for Socialdemokratiet, ville gerne vide, om dobbeltbeskatning er årsagen i samtlige tilfælde.

”Nej, der kan også være andre forhold der gør sig gældende, som betyder, at man vælger denne her konstruktion”, svarede Ulla Tørnæs uden at uddybe nærmere.

Mette Gjerskov opfordrede til helt at gå uden om kendte skattelylande, særligt når det gælder udviklingsmidler.

”Skattely er det mest undergravende i den internationale økonomi. Der burde slet ikke kanaliseres penge gennem skattely-lande. De burde lægges på is”, sagde Socialdemokratiets udviklingsordfører.  

Afviser skatteunddragelse

Ministeren bekræfter, at der er 26 indirekte investeringer i fondskonstruktioner, hvor IFU’s investeringer foregår gennem investeringsfonde, i jurisdiktioner i lande som er registeret som skattely, sådan som det er blevet påpeget i Danwatchs undersøgelse. 

Ulla Tørnæs afviser samtidig, at der er tale om skatteunddragelse, når IFU’s investeringer kanaliseres gennem skattely.

“I de 26 investeringer, som Danwatch har taget fat i, er der samlet set investeret lidt over 32 milliarder kroner i de seneste tre år. De 26 investeringer har alene afstedkommet, at der er betalt mere end 6 milliarder kroner i skat i de udviklingslande, hvor investeringerne har fundet sted”, sagde Ulla Tørnæs.

Det stemmer dog ikke overens med IFU’s egne tal, der viser, at de cirka 200 virksomheder, som IFU aktuelt har et engagement med – og ikke bare de 26 projekter gennem skattely – har rapporteret selskabsskat for omkring 600 millioner kroner i udviklingslandene de seneste to år.

Danwatch har spurgt IFU om at se beregningen opgjort på lande og projekter, men det ønsker IFU ikke at dele med offentligheden.

OPDATERING 8. DECEMBER: IFU mener ikke, at tallene kan sammenlignes. Læs mere her.

Kritiserer medierne

Ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, stillede sig kritisk overfor mediedækningen af sagen.

”Jeg er ærgerlig over, at medieomtalen af IFU’s investeringer til tider har været alt for skarpt vinklet og visse steder baseret på faktuelt forkerte påstande. Danwatch har erkendt fejl i deres omtale af Silverland og fondens landbrugsinvesteringer i Zambia, hvor der har været antydninger af skatteundgåelse. Fremadrettet håber jeg på en mere nuanceret omtale af problematikken”, sagde ministeren.

“Tilsvarende har DR rettet en artikel om Tropical Asia Forest Fund, hvor der meget misvisende blev indikeret en kobling mellem skovafbrænding og fondens investeringer i Indonesien”, sagde ministeren om DRs dækning.

Kritikken mod Danwatch refererer til et overskud på 20 millioner kroner fra IFUs investeringer i Zambia gennem Silverland. Da de 20 millioner kroner fremgår af Silverlands irske regnskaber, har vi antaget, at overskuddet udbetales i Irland, siger direktør i Danwatch, Jesper Nymark.

“Det var der imidlertid ikke dokumentation for, da det ikke har muligt at få indsigt i regnskaberne, hvorfor vi ændrede artiklen. Rettelsen ændrer dog ikke på den grundlæggende konklusion. IFU kanaliserer penge gennem skattelylande, og selskaberne i Zambia betalte ikke mer end 10.000 kroner i skat i landet. Danwatch har aldrig påstået at IFU har begået skatteunddragelse. Vores undersøgelses konklusion er baseret på en vurdering fra flere eksperter fra bla. CBS”, siger Jesper Nymark.

IFU’s transparens

Som et svar på kritikken af mediernes omtale stillede Christian Juhl fra Enhedslisten spørgsmålstegn ved, om IFU er åbne nok i forhold til deres investeringer.

“Måske skulle IFU have en større åbenhed og mere gennemskuelighed. Jeg vil gerne gentage, at jeg synes, at der skal være total gennemskuelighed i forhold til IFU’s investeringer land for land. Gennemskueligheden er alfa og omega”, sagde Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten.

]]>
https://danwatch.dk/21610/feed/ 0
Ny film: De menneskelige maskiner på Indiens tekstilfabrikker https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/ https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/#respond Fri, 01 Dec 2017 11:31:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=21353

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Først 13 minutter inden i dokumentaren ‘Maskiner’ hører man de første rigtige ord.

“Gud gav os hænder, så vi skal arbejde”, siger en rank indisk mand i en beskidt polo T-shirt.

Han rykker en stor, farvestrålende tønde ved at dreje den, mens han skubber på med hele sin kropsvægt.

”Den her indeholder 220 kilo kemikalier”, siger han hårdt og peger på en af de høje tønder, som står tæt pakket på betongulvet i det lavloftede rum.

Mandens navn får vi aldrig at vide, for han er blot én ud af de mange tekstilarbejdere på fabrikken i den vestligste indiske stat, Gujurat.
I dokumentaren ‘Maskiner’ panorerer vi forbi de navnløse mennesker, og vi ser, hvordan de slider i monotone bevægelser i 12 timer i træk til tre dollars om dagen.

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Arbejder uden navn

“Jeg har ikke haft lyst sætte navne på eller pege fingre af nogen, fordi jeg mener, at problemet skal ses fra et fælles og systemisk perspektiv”, forklarer instruktøren Rahul Jain til Danwatch om de manglende navne.

Klaustrofobisk skønhed

Den rytmiske larm fra fabrikkens maskinerne er dokumentarens lydtapet. Mellem endeløse ruller af spraglet stof går mænd med gråbrunlig hud. De fleste bærer slidt tøj og mange af dem har bare fødder.

Alligevel er næsten hvert eneste billede i Rahul Jains debutfilm så smukt og velkomponeret, at det kunne hænge på et galleri. Instruktøren forklarer selv, at han bruger skønhed som et redskab for at fastholde tilskuerens blik.

“Hvis filmen ikke var æstetisk tiltalende, så ville det være alt for let blot at kigge væk. Skønheden har til formål at få folk til at sætte sig ned og genoverveje de forhold, som vi ignorer hver eneste dag”, siger den indiskfødte instruktør, Rahul Jain.

Seeren er fanget i fabrikkens klaustrofobiske gangsystem. Her mødes man af de apatiske ansigter og hårde øjne, som tilhører de mennesker, hvis eksistens vi helst ikke vil vide af. De tilhører de menneskelige maskiner, som knokler for en lav løn for at producere tøj til verdens stigende antal forbrugere.

I begyndelsen af optagelserne smilede Rahul Jain til alle arbejderne på fabrikken.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

“Jeg håbede, at de ville smile tilbage, og at hele situationen ville blive mindre skræmmende og mere venlig. Men ingen af dem smilede til mig. Det var selvfølgelig min egen middelklasse baggrund, som fik mig til at tro, at det at jeg smilede til dem ville gøre noget som helst bedre”, fortæller han.

Ingen kur mod fattigdom

“Hvordan skulle de rige kende til de fattiges problemer?”, spørger en af arbejderne ind i kameraet. Hans øjne er sørgmodige og blanke. Han sidder på hug i et bjerg af kridhvidt lærredsstof og fortsætter:

”Men det er fattigdom, der får en mand til at tage lån for at komme her og arbejde.”’

Manden, han taler om, er ham selv.
Han er gældsat, ligesom de fleste af de migranter der arbejder på fabrikken. Den årlige rente på hans lån er 10 procent, og hans løn er lav. Skægget og det korte hår er gråt i siderne, selvom han ikke ser særlig gammel ud. Afsluttende konstaterer han modløst:

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Fastlåst i kastesystemet

Mange af arbejderne befinder sig på bunden af det indiske kastesystem, og de fleste er rejst væk fra deres familier på landet for at arbejde på tekstilfabrikken. Den forarmelse filmen konfronterer os med er ikke kun resultat af en global arbejdsdeling i et kapitalistisk system, men også et billede på det trøstesløse indiske kastesystem, forklarer Rahul Jain.

“Racismen i kastesystemet er ekstrem på landet i Indien. Hvis du er af en lav kaste, så kan du ikke lade dine dyr græsse på mange af egnens områder. De her mennesker forsøger at undslippe det system”, siger han.

Rahul Jain er selv født i den indiske hovedstad, New Delhi. Hans morfar havde en tøjfabrik i Indien, som han husker, fra dengang han var en 5-årig dreng. I dag bor han i USA og har studeret på California Institute of the Arts.

Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

Rahul Jain

Men den sociale bevidsthed har han haft altid.
Særligt én episode har brændt sig fast.

“Jeg så engang en arbejder blive banket sønder og sammen af en gruppe af fabriksejere, fordi han havde stjålet noget fra den fabrik, hvor han arbejdede. Arbejderen blev bundet til en stol og blev sparket og slået af fem mænd”, beskriver Rahul Jain.

Vor tids slaver

En dreng, som ser ud til at være mellem 12-15 år, sidder i skrædderstilling på gulvet uden sko på. Han er en af de mange børn, som arbejder ved de tunge maskiner i kemiske dampe hver dag.

“Jeg har lyst til at vende om ved porten til fabrikken. Når jeg ankommer, fortæller min mave mig, at jeg skal vende om”, siger han.

Rahul Jain er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, om mændene på fabrikken er slaver.

“Det mener jeg, at de er. Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

I en af filmens sidste scener er mændene samlet på gaden foran fabrikken. De står tæt pakket rundkreds omkring kameramanden.
Alle er de i fint tøj, og de fleste er i skjorter, men ikke en eneste smiler. En af arbejderne tager ordet og spørger anklagende:

“Folk kommer bare her og ser på vores problemer og tager afsted igen. Ingen gør noget. Du spørger til vores problemer, hvorfor gør du ikke noget?”

Jain Rahul mener, at hvis man som kunstner tror, at ens kunst kan skabe en reel forandring, så lider man af storhedsvanvid.

“Mit mål med filmen var at stille et fundamentalt og måske naivt spørgsmål: Hvordan kan nogen udføre det her arbejde? Filmen var meget deprimerende at lave, og den har ikke gjort mig til et lykkeligere menneske”, siger Rahul Jain.

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

 

]]>
https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/feed/ 0
Russisk aktivist: Sådan undertrykker staten civilsamfund og medier https://danwatch.dk/russisk-aktivist-saadan-undertrykker-staten-civilsamfund-og-medier/ https://danwatch.dk/russisk-aktivist-saadan-undertrykker-staten-civilsamfund-og-medier/#respond Wed, 29 Nov 2017 11:47:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=21320 Når man spørger Konstantin Baranov om, hvordan den russiske stat har chikaneret hans egen organisation International Youth Human Rights Movement, fornemmer man, at der er ting, som det er bedst ikke at udtale sig om.

Ikke engang til et dansksproget medie.

Konstantin Baranov har kæmpet for menneskerettigheder, siden han var 18 år. Danwatch talte med ham, da han i sidste uge besøgte København for at fortælle, om de metoder den russiske stat bruger til at kue civilsamfundet, blandt andet gennem lovgivning.

“Efter det russiske valg i foråret 2012 blev der vedtaget mange nye love, som har gjort vores liv som NGO’er meget svært, inklusiv ‘The Foreign Agent Law’ og sanktioner imod fredelige demonstranter. Det hele gik meget hurtigt. Lovene blev vedtaget på et par dage uden nogen offentlig debat”, siger Konstantin Baranov.

På kant med loven

‘The Foreign Agent Law’ er en russisk lov, der kræver at ikke-statslige organisationer, der modtager penge fra udlandet, skal registreres som udenlandske agenter. Baranovs organisation, International Youth Human Rights Movement, er en international organisation, som arbejder i 30 lande for at fremme menneskerettigheder. De er afhængige af penge fra andre lande for at kunne drive deres NGO.

“Resultatet er blevet, at enhver aktivitet – ikke kun fra menneskerettighedsaktivister men enhver form for civilsamfundsaktivisme – nu befinder sig på kanten af det ulovlige. Et hvert skridt du tager kan blive tolket som en overtrædelse af loven”, siger Konstantin Baranov.

Ifølge lektor ved Århus Universitet med særlig kendskab til russiske forhold, Mette Skak, har den fortolkning bestemt bund i virkeligheden.

“Selvom der stadig er forskelle på Rusland og etpartistaten Kina, så ser vi i Rusland i disse år en række stramninger af mulighederne for at være politisk aktiv på en måde, som er Kreml- og Putin-kritisk. Samtidig er der i nogle henseender en livlig offentlig debat i Rusland. Men den russiske regering er tydeligvis bange for udlandets mulige indflydelse på, hvad der foregår indadtil i Rusland”, siger hun.

Konstantin Baranov mener, at det handler om at lukke munden på dem, som staten er uenig med, eftersom at pengestrømmene stadig bevæger sig frit på tværs af grænser mellem virksomheder og stater.

“Den russiske regering modtager ikke udenlandsk finansiering i form af udviklingsbistand, da vi har profitten fra oliereserverne. Men andre af de tidligere sovjet-lande modtager langt større beløb udefra end civilsamfundet gør. De ønsker selv at modtage penge fra vesten, samtidig med at de laver restriktioner på finansiering til dem, som de ikke kan kontrollere fuldt ud”, siger han.

Du har kaldt metoderne for “sofistikerede”, hvad mener du med det?

“Foreign Agent-loven er et af eksemplerne. Sammenligner man med andre landes restriktioner rettet mod NGO’ers aktiviteter og finansiering, så har de været langt mere åbenlyse. I Rusland beder man NGO’er om at registrere sig og være fuldstændig gennemsigtige, men vi vidste alle sammen lige fra begyndelsen, at dette var et redskab skabt til at kontrollere, pålægge selvcensur og lukke ned for aktiviteter.”

I takt med at menneskerettighederne og NGO’erne er blevet mistænkeliggjort af regeringen, er der opstået en polarisering mellem befolkningen og organisationerne, mener Konstantin Baranov. Ifølge ham er resultatet blevet, at NGO’ernes værdisæt og arbejde fremstår i et mistænkeligt skær af noget elitært og udefrakommende.

Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, bekræfter det billede.

“Hvis den russiske regering kan få den brede russiske offentlighed til at anse regimekritikere for en art udskud, så betragtes det som en succes”, siger hun.

Udfordrer krigens regler

Konstantin Baranov mener, at den skærpede konflikt mellem USA og Rusland har gjort, at enhver handling bliver tolket som et indlæg i informationskrigen mellem øst og vest. Det har været med til at politisere NGO’ernes arbejde, mener Konstantin Baranov. Han oplevede det særligt, da konflikten i Ukraine var allermest tilspidset.

Hvilken rolle spillede civilsamfundet i konflikten?

“Dækningen af konflikten i det østlige Ukraine er meget ensidigt og partisk i de russiske medier. Eksempelvis da de russiske autoriteter nægtede, at der var russiske soldater i det østlige Ukraine, men der samtidig kom kister hjem med russiske borgere. Civilsamfundet udfordrede det officielle billede med andre oplysninger og fortolkninger.”

Konstantin oplevede, hvordan aktivister og NGO’er, som forsøgte at korrigere de officielle forklaringer omkring krisen på Krim-halvøen, blev mål for statens forfølgelse.

“Nogle af vores kollegaer fik fingre i officielle dokumenter over dræbte russiske soldater i Ukraine og offentliggjorde oplysningerne. Den primære kilde fik øjeblikkeligt en sag om bedrageri mod sig og fik en betinget dom. Dette måtte hun gennemgå, og hun er en kvinde i halvfjerdserne. Civilsamfundet prøver at udfordre reglerne i denne her informationskrig, og måden den bliver ført på – og bliver ofte retsforfulgt for det.”

Hvordan er opbakningen til jeres arbejde i den russiske befolkning?

“I perioden mellem 2014-2016, hvor konflikten i Ukraine var på sit højeste, var stemningen meget fjendtlig for NGO’er. Smædekampagner forsøgte at miskreditere vores arbejde, og regeringen prøvede at skabe en splittelse mellem befolkningen og NGO’er og aktivister. De fremstillede os som nogen, der repræsenterede fremmede stater”, siger han.

Konstantin Baranov er ikke længere en synlig figur i den russiske offentlighed. Det er både et personligt valg men også et bevidst valg fra hans organisation International Youth Human Rights Movement.

Russisk eksportvare

Konstantin Baranov mener, at Rusland er verdensberømt for sin undertrykkelse af civilsamfundet, og han ser, at andre stater lader sig inspirere af de metoder, som den russiske stat har forfinet.

Hvor ser du ellers, at civilsamfundets svækkes?

“‘The Foreign Agent Law’ har vist sig at være attraktiv for mange regeringer og stater. Der har været gentagne forsøg på at adoptere en copy-paste-version af loven i Kirgisistan, men det er heldigvis blevet afvist. Israel har introduceret noget lignende. Det er åbenlyst, at de er inspireret af at se, hvordan den russiske stat er sluppet af sted med at begrænse civilsamfundet, fordi det internationale samfund ikke har redskaber til at gribe ind.“

Hvad med i Vesteuropa?

“Nogle af de vesteuropæiske samfund indskrænker også civilsamfundets aktiviteter. Ofte sker det i en kontekst af terrorbekæmpelse, særligt i Frankrig og Storbritannien. I Frankrig er der eksempelvis den meget berygtede lov, som populært bliver kaldt ‘The crime of solidarity’, som retter sig imod de aktivister og NGO-grupper, som hjælper migranter. Vi har også set forsøg på at gennemføre anti-protest love i USA. Mere end 10 stater har allerede indført strammere regler for demonstranter.”

En kamp om suverænitet

Da vi spørger Konstantin Baranov, om der ikke er nye udfordringer i tiden – som eksempelvis terrortruslen og flygtningekrisen – der skaber de reaktioner, rynker han sine øjenbryn.
For ham at se er præmissen helt forkert.

“Det handler om, hvordan man fortolker de ting som sker. Forestillingen om flygtningekrisen er overdrevet. Europa så endnu større bølger af immigration mellem første og anden verdenskrig. Mange vesteuropæiske nationer står ikke overfor så store menneskemængder. Det handler nærmere om, at populistiske bevægelser bruger migranter som syndebukke for at vinde den offentlige debat”, siger Konstantin Baranov.

Han peger i stedet på, at vi lever i en tid, hvor stater og politikere forsøger at generobre suverænitet og derfor vender sig væk fra det internationale samarbejde og mistænkeliggør de internationale konventioner.

“Menneskerettighederne, og de ideer som ligger bag, er under angreb. De ord og det sprog vi bruger bliver miskrediteret”, tilføjer Konstantin Baranov.

]]>
https://danwatch.dk/russisk-aktivist-saadan-undertrykker-staten-civilsamfund-og-medier/feed/ 0
Ny bog: 30 journalister dræbt i år og oftest går de skyldige fri https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/ https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/#respond Wed, 22 Nov 2017 11:36:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=21142 Kampagnerne imod Maria Ressa bredte sig i på de sociale medier i foråret 2017 efter hendes medie Rappler begyndte at afdække regeringens propaganda og konsekvenserne af præsident Rodrigo Dutertes ‘War on Drugs’.

Hashtag som #ArrestMariaRessa og #BringHerToTheSenate bredte sig hurtigt på Facebook og Twitter.  

Det fortæller Maria Ressa, chefredaktør på mediet Rappler, da Danwatch møder hende i København i forbindelse med udgivelsen af den nye bog om journalisters sikkerhed ‘Defending Journalism’, som er udgivet af International Media Support.

Maria Ressa så tidligere de sociale medier som det redskab, der skulle ændre den demokratiske samtale fuldstændig – og til det bedre. Rappler er bygget på den forestilling, at de sociale medier kan skabe sociale forandringer. I stedet forvandlede de sociale medier sig til et våben, som blev rettet imod de frie mediers troværdighed.

Selv siger Maria Ressa at nettet blev ‘weaponized’.
Det nye våben havde hende på sigtekornet.

“I en måned i træk fik jeg 90 had-beskeder i timen i gennemsnit”, forklarer Maria Ressa.

En billig lejehær af statssponsoreret had

I 33 år har Maria Ressa arbejdet som journalist og rapporteret fra konflikter i Indien, Kina, Pakistan, USA og Sydøstasien, først som chef for CNN’s afdeling i Manila i Filippinerne og senere på bureauet i Jakarta i Indonesien, hvor hun blandt andet har undersøgt terrornetværk i Asien efter angrebet d. 11. september.

Rappler kortlagde, hvordan kampagnerne havde bredt sig via falske Facebook-profiler, med forbindelse til Dutertes-regeringen og dens pressefolk.

De fandt frem til et netværk af 26 falske profiler, som kunne nå op imod tre millioner mennesker med deres kampagner og misinformation. Selv kalder Maria Ressa netværket for en “billig lejehær af online statssponsoreret had”, og hæren forstod at bruge Facebooks algoritmer til at vende folkestemningen i Filippinerne mod hende.

“De falske profiler påvirker rigtige mennesker og skaber en polarisering mellem samfundets forskellige grupper. Det er en ny type af angreb, og når det er så massivt, og der samtidig er en krig imod narkotika, hvor mennesker bliver dræbt hver eneste aften, så ved du ikke længere, om angreb kan ske i den virkelige verden”, forklarer Maria Ressa om de mange trusler mod hende om mord og voldtægt.

Drab på journalister:

  • 827 journalister har mistet livet i deres arbejde det seneste årti.
  • Hver femte dag sker der et voldeligt overfald på en journalist et sted i verden.
  • 95 procent af de dræbte er lokale journalister.
  • 94 procent af de dræbte er mænd.
  • Kun i 8 procent af drabene på journalister dømmes den skyldige, svarende til 63 ud af 827 drabssager det seneste årti.

Kilde: UNESCO Director-General's Report the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, 2016.

Drab på journalister:

  • 827 journalister har mistet livet i deres arbejde det seneste årti.
  • Hver femte dag sker der et voldeligt overfald på en journalist et sted i verden.
  • 95 procent af de dræbte er lokale journalister.
  • 94 procent af de dræbte er mænd.
  • Kun i 8 procent af drabene på journalister dømmes den skyldige, svarende til 63 ud af 827 drabssager det seneste årti.

Kilde: UNESCO Director-General's Report the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, 2016.

Straffrihed i Dutertes Filippinerne

Præsident Rodrigo Dutertes ‘War on Drugs’ har skabt en ny lovløshed på Filippinerne.

I 2016 varslede Duterte et blodigt opgør med landets mange narkohandlere, og præsidenten har i flere taler lovet befolkningen straffrihed, hvis de selv griber til våben og dræber mistænkte kriminelle og stofmisbrugere. Det anslås, at omkring 9.000 mennesker er blevet dræbt i voldskampagnen, men de nøjagtige tal kendes ikke.
Maria Ressa har mærket, hvordan vold og selvtægt har ændret vilkårene for journalister i hendes hjemland:

“Landskabet har ændret sig og måden at tænke på Filippinerne har ændret sig. Hvad gør man, når loven bliver tilsidesat hver eneste dag?”

Filippinerne er samtidig det fjerde mest straffrie land i hele verden, når det gælder mord på journalister. I en rapport fra UNESCO i 2014 blev det fastslået, at kun 10 af de 55 mord på journalister i Filippinerne i årene 2003-2014 førte til en dom.

Straffrihed for drab på journalister er et globalt problem, og kun 64 af de 827 sager, om mord på journalister i det sidste årti, er den skyldige blevet straffet.

30 journalister dræbt i år

Maria Ressa er ikke paranoid, når hun spørger sig selv, om hendes arbejde som kritisk journalist en dag kunne koste hende livet.  

Alene i 2017 er mere end 30 journalister blevet dræbt rundt omkring i verden, hvor de har rapporteret om korruption eller konflikter. Bogen ‘Defending Journalism’ beskriver Filippinerne som et af de farligste steder i verden at operere i som journalist – kun overgået af de krigshærgede lande Afghanistan og Syrien – når man ser på drab på journalister siden 1992.
I den sydlige del af den asiatiske østat skete det største enkeltstående drab på journalister i nyere tid, da 34 journalister omkom under Maguindanao-massakren tilbage i 2006.

Generelt er det mandlige journalister, som betaler den ultimative pris for deres arbejde, og 94 procent af de dræbte journalister i det seneste årti har været mænd. Kvindelige journalister udsættes herimod for trusler, vold og seksuelle overgreb.

Maria Ressa mener, at angrebene på nettet går målrettet efter kvinder, og hun har selv oplevet, hvordan angrebene er retter sig imod hendes udseende og køn og ofte har seksuel karakter.

Det bliver bekræftet, da den korthårede kvinde slår sin laptop og med en let tone citerer en de utallige trusler, som hun har modtaget:

“Sørg for at Maria Ressa bliver offentligt voldtaget til døde”, læser Maria Ressa og konstaterer, at ‘nogle ting bare rammer kvinder hårdere’.

Tavshedens spiral

Nationerne skal indtage en langt mere aktiv rolle, hvis arbejdet som journalist skal blive mere sikkert, påpeger den nye bog fra IMS ‘Defending Journalism’.  Bogen har set på hvordan truslen håndteres i Irak, Pakistan, Nepal, Columbia, Indonesien og Afghanistan og Filippinerne. Men hvad når staten er en del af truslen?

“På Filipinerne oplever vi at angrebene på medier og journalister er blevet institutionaliseret. Formålet er at gøre os tavse og skræmme os til bare at acceptere tingenes tilstand, og starte en spiral af tavshed”, siger Maria Ressa om de falske nyheder og trusler som hver dag rammer hende og hendes medie.

Hun siger selv, at hun er vant til at håndtere farlige situationer, og når man spørger hende om prisen kan blive for høj, så svarer hun, at det spørger hendes familie hende om igen og igen, og tilføjer:

“Man er nødt til at håbe på det bedste og forbedrede sig på det værste. Netop nu er der brug for os journalister til at skabe et spejl, som de politiske ledere kan se deres handlinger i.”

]]>
https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/feed/ 0
Bank-gigant anklages for at svigte klimamål https://danwatch.dk/bank-gigant-anklages-for-at-svigte-klimamaal/ https://danwatch.dk/bank-gigant-anklages-for-at-svigte-klimamaal/#respond Thu, 16 Nov 2017 09:18:00 +0000 https://danwatch.dk/?p=20950 En af Europas største banker skal nu undersøges af OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling – i Holland for ikke at gøre nok for at mindske CO2 udledning fra deres investeringer og udlån.

Sagen er den første af sin slags i Holland, og organisationerne bag anklagen håber, at den kan bane vej for flere.

Hvad er Mæglings- og Klageinstitutionen?

  • Den behandler sager om, hvorvidt virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer handler i overensstemmelse med de principper, som er indeholdt i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
  • I Holland hedder det Dutch National Contact Point.

virksomhedsadfaerd.dk

Hvad er Mæglings- og Klageinstitutionen?

  • Den behandler sager om, hvorvidt virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer handler i overensstemmelse med de principper, som er indeholdt i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
  • I Holland hedder det Dutch National Contact Point.

virksomhedsadfaerd.dk

Ifølge de fire organisationer, som har indsendt klagen til OECD – Greenpeace, Oxfam, BankTrack og Friends of the Earth – har ING Bank overtrådt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Organisationerne anklager ING Bank for hverken at rapportere om eller reducere den CO2-udledning, som kommer fra de projekter og virksomheder, som banken finansierer.

Blandt ING Banks kunder er blandt andet det russiske kulfirma Suek, som banken i 2016 lånte 121 millioner amerikanske dollar til. Samme år lånte de omtrent 300 millioner euro til det hollandske kul – og gasfirma Uniper.

Klagen går yderligere på, at banken ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig og engageret sig i at bidrage til målene, som er fastsat i den internationale klimaaftale der blev indgået  i Paris i 2015.

“Selvom ING rapporterer om sine egne drivhusgas-udledninger, rapporterer den ikke offentligt om sine indirekte udledninger gennem virksomheder og projekter verden over, og har ikke annonceret at ville gøre det”, står der i klagen.

ING Bank: “Vi kan ikke oplyse udledningstal”

Ifølge banken selv, er det netop dets finansiering, som har den største påvirkning på miljø og klima.

“ING har været klimaneutral siden 2007, men det er ikke nok at kigge indad – vi ved, at den største indvirkning ligger i vores finansiering”, skriver banken på sin hjemmeside.

De fire organisationer skal dog ikke forvente at tallene at vide for, hvor meget CO2 udledning, bankens investeringer fører med sig.

Har I planer om at offentliggøre CO2-udledningen, der stammer fra finansiering- hvornår?

“Vi arbejder på det. Tidligere har vi lavet et pilot-projekt, som vi publicerede i vores årsrapport. Men, manglen på pålidelig og sammenlignelig data fra virksomheder, inklusiv vores kunder, gør dette ekstremt svært. Men vi ønsker at måle dette og også rapportere om det”, skriver pressemedarbejder Carolien van der Giessen til Danwatch.

Har I planer om at fastsætte mål for CO2-udledningen?

“Det er bestemt noget, vi kigger på, men før vi er i stand til at sætte nogle målsætninger må vi først og fremmest have målinger,” skriver Carolien van der Giessen og henviser til, at der mangler en “pålidelig metodologi og data”.

Er I enige i, at banken overtræder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder?

“Vi er ikke enige, og der er ingen internationale banker, som er i stand til at skaffe den data og gennemsigtighed, som ngo’erne efterspørger. Men vi vil det samme. Derfor har vi udtalt, at klagen er unødvendig og forhastet.”

“Klagen er unødvendig, fordi vi stræber efter samme ting: at offentliggøre CO2 udledningen af vores portfolio. Forhastet, fordi der ikke er data eller metodologi, som muliggør det for banken. Vi leder internt og eksternt efter initiativer til at løse det.

Første sag af slagsen

Det er første gang, at den hollandske mæglings- og klageinstitution for brud på OECD’s retningslinjer for multinatonale virksomheder har accepteret at undersøge en sag vedrørende klimaforandringer.

De fire organisationer, som har indsendt klagen håber at sagen kan føre flere lignende sager med sig, hvor virksomheder holdes ansvarlige for klimapåvirkninger.

“Ingen virksomhed burde kunne slippe afsted med at finansiere klimadestruktion. Denne sag bør tjene til at accelerere den uundgåelige overgang fra fossile brændstoffer.  For at være ansvarlig må virksomheder rapportere på udledninger og klima-risici, ellers vil de blive mødt af undersøgelser og retssager”, udtaler Kim Schoppink, kampagnearbejder i Greenpeace, i en fælles pressemeddelelse.

Mæglings- og klageinstitutionen, som i Holland hedder National Contact Point (NCP), vil i første omgang indkalde parterne til et dialogmøde. NCP kan ikke udstede bøder eller andre sanktioner.

Hvis NCP’s undersøgelse kommer frem til, at banken har overtrådt OECD’s retningslinjer, kan den lave et statement, som kan få konsekvenser. Det forklarer Joseph Wilde, som er rådgiver for NCP og koordinator for OECD Watch.

“Så kan den hollandske regering trække sin støtte fra banken, fjerne eksportkreditter eller udelukke dem fra offentlige indkøbsaftaler”, siger Joseph Wilde.

]]>
https://danwatch.dk/bank-gigant-anklages-for-at-svigte-klimamaal/feed/ 0
Rohingya-flygtninge risikerer dårligere beskyttelse https://danwatch.dk/rohingya-flygtninge-risikerer-daarligere-beskyttelse/ https://danwatch.dk/rohingya-flygtninge-risikerer-daarligere-beskyttelse/#respond Mon, 13 Nov 2017 14:48:57 +0000 https://danwatch.dk/?p=20530 FN’s egen flygtningeorganisation (UNHCR) er blevet sat på sidelinjen i FN-indsatsen for at hjælpe de hundrede tusinder af mennesker, der er flygtet fra vold, henrettelser og systematiske voldtægter begået af Myanmars militær.

Alene de sidste to måneder er der kommet mere end 600.000 rohingya-flygtninge ind over grænsen til Bangladesh, hvor de lever under kummerlige forhold i flygtningelejre. Det har skabt en humanitær krise, og ifølge FN er en ud af fem af de børn, der nu befinder sig i flygtningelejrene så alvorligt underernærede, at de risikerer at dø af det.

Derfor har FN appelleret til det internationale samfund om at hjælpe Bangladesh med at varetage flygtningene. Og efter en donorkonference i Geneve har verdenssamfundet nu lovet at bidrage med tilsammen 334 millioner amerikanske dollar, tilsvarende over to milliarder danske kroner, til FN-indsatsen. Danmark gav tilsagn om 64 millioner kroner.

Vi er bekymret for, at IOM kan møde en interessekonflikt mellem at varetage menneskerettighederne for mennesker der er på flugt og har ret til at søge asyl, og den konkurrerende ret suveræne stater har til at kontrollere deres grænser

Bill Frelick, Human Rights Watch

Det er denne FN-indsats, der nu er opstået kontroverser om. Stik imod international sædvane har værtslandet Bangladesh nemlig fravalgt FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) som leder for indsatsen.

I stedet har en organisation der slet ikke har som sit mandat at beskytte flygtninge som Rohingyaerne, flygtninge som oven i købet er statsløse og derfor ekstra sårbare, fået opgaven for næsen af UNHCR.

Der er tale om International Organisation for Migration (IOM), en organisation der normalt bistår sine medlemsstater med at håndtere migration, inklusiv styrket grænsekontrol for at holde uønskede migranter ude, samt retur af migranter som ikke kan få ophold.  

Human Rights Watch bekymret

Det kontroversielle valg vækker bekymring blandt både eksperter og menneskerettighedsorganisationer.

Det gør en kæmpe forskel for Rohingyaerne om indsatsen ledes af et FN-agentur, som er vant til at arbejde med flygtninge også i lande som Bangladesh, som ikke anerkender dem som flygtninge, og har en holdning om, at de er “besøgende”

Thomas Gammeltoft-Hansen

Human Rights Watch er bekymret for at flygtningenes menneskerettigheder kan blive dårligere varetaget, netop fordi IOM  ikke har et eksplicit mandat til at give beskyttelse og assistance til flygtninge.

“IOM’s primære formål er at hjælpe regeringer med at kontrollere og håndtere migration”, siger Bill Frelick, der leder Human Rights Watch’ flygtningeprogram, til Danwatch.

“Vi er bekymret for, at IOM kan møde en interessekonflikt mellem at varetage menneskerettighederne for mennesker der er på flugt og har ret til at søge asyl, og den konkurrerende ret suveræne stater har til at kontrollere deres grænser”, siger han.

Også Thomas Gammeltoft-Hansen, forsker ved Raoul Wallenberg Institute of Human Rights, mener, at valget af IOM er svært uheldigt for flygtningene fra Myanmar.

“Rohingyaer er flygtninge i den klassiske forstand. De er forfulgt på grund af deres etnicitet og religion, og UNHCR har arbejdet for Rohingya-flygtninge i årtier. Det her er helt klart en opgave, der hører ind under UNHCR’s mandat”, siger han.

Bangladesh har ikke underskrevet FN’s flygtningekonvention, og anerkender derfor ikke officielt de ankomne Rohingyaer som flygtninge. Særligt derfor er det problematisk at UNHCR er sat på sidelinjen, mener Gammeltoft-Hansen.

“Det gør en kæmpe forskel for Rohingyaerne om indsatsen ledes af et FN-agentur, som er vant til at arbejde med flygtninge også i lande som Bangladesh, som ikke anerkender dem som flygtninge, og har en holdning om, at de er “besøgende”.

Konkret frygter han for opsplittede familier, og for dårligere muligheder til at få flygtningestatus i andre lande.

“UNHCR’s indsatser er målrettet flygtninges særlige behov, så det ikke blot kommer til at handle om at bygge lejre og dække de allermest basale behov. Det handler f.eks. om at få genforenet familier, der er blevet skilt ad, og at fungere som fortaler for flygtningenes rettigheder overfor myndighederne. Sidst, men ikke mindst, fungerer UNHCR’s registrering som adgangsbillet for at i hvert fald nogen af rohingyaerne kan blive genbosat som kvoteflygtninge”, siger han.

Bekræfter kontroverser

Magasinet IRIN – et anerkendt magasin der dækker humanitære kriser og FN-operationer – rapporterede fra donorkonferencen for Rohingya-flygtningene at valget af IOM har skabt dybe kontroverser mellem FN-organisationerne.

Overfor Danwatch bekræfter OCHA, der er FN’s Kontor for nødhjælpskoordination, kontroversen.

“Vi er klar over at der har været en diskussion mellem IOM og UNHCR med hensyn til indsatsen for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. Men bundlinjen er at det er værts-samfundet, i dette tilfælde Bangladesh, der har indflydelse på, hvordan nødhjælpsarbejdet koordineres”, siger Jens Lærke, der er talsperson for OCHA.

Ifølge IRIN har flere af de top-embedsmænd, der deltog på donorkonferencen, udtrykt bekymring for at valget af IOM kan føre til at flygtningene vil blive modtaget på en mere militariseret måde – for eksempel i form af at blive huset i aflukkede og militariserede flygtningelejre.

IOM: Kontroverset er “noget overdrevet”

IOM blev først sidste år tilknyttet FN, og konkurrerer i stigende grad med UNHCR om aftaler med stater og internationale organisationer.

Selv kalder IOM kontroversen med UNHCR for “noget overdrevet”. I en mail til Danwatch understreger de, at det er Bangladesh, der bestemmer, hvem der skal lede indsatsen i deres land.

IOM understreger også, at UNHCR, selvom de ikke leder FN-indsatsen, fortsat er til stede og arbejder for flygtningebeskyttelse for Rohingyaerne.

Til påstandene om at Rohingyaerne risikerer at få en dårligere og mere militariseret modtagelse, når IOM skal lede indsatsen, skriver IOM:

“Der er ingenting, der tyder på, at Bangladesh har interesse i eller ressourcer til at skabe “militariserede og aflukkede lejre” for 800.000 mennesker”.

UNHCR ønsker ikke at kommentere specifikt på de rapporterede kontroverser, men talsperson Adrian Edwards skriver i en e-mail at de generelt tager til orde for “velafprøvede tilgange til flygtninge-koordinering, og for at anvende den mest opdaterede ekspertise”. Edwards kalder samtidig Rohingya-flygtningene i Bangladesh for en “flygtningesituation helt efter lærebogen”.

Danmark fastholder UNHCR-støtte

Danmark stillede i forbindelse med donorkonferencen i Geneve et ekstraordinært bidrag til rådighed for UNHCR på 32 millioner kroner. Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fastholder Danmark at give dette bidrag til UNHCR, til trods for at IOM er valgt som leder for den humanitære indsats for Rohingya-flygtningene.

Det sker på baggrund af en “samlet faglig vurdering”:

“Det er korrekt, at Bangladesh har valgt IOM, og ikke UNHCR, til at lede indsatsen for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. Jeg kan umiddelbart bekræfte, at det ikke får nogen betydning for det danske bidrag på 32 mio. kr. Valget af UNHCR som modtager af den til dato største bevilling i relation til krisen i Cox’s Bazar i Bangladesh er således begrundet i en samlet faglig vurdering af eksisterende støttebehov set i lyset af de øjeblikkelige, akutte behov”, skriver udviklingsministeren i en e-mail.

Tørnæs skriver, at man må respektere at Bangladesh har ret til at vælge en ukonventionel løsning.

“Hvad angår spørgsmålet om koordination, så vil ansvaret for indsatser af den art, som nu gennemføres i Cox’s Bazar i Bangladesh, normalt ligge hos UNHCR, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en flygtningekrise, som tilmed omfatter statsløse. Bangladesh’ regering har imidlertid af en række historiske årsager valgt at gå ad en anden vej ved at vælge IOM som overordnet ansvarlig for koordination af den samlede indsats. Det er landets ret at tage sådanne valg, hvilket man naturligvis må respektere. I den situation har vi fra dansk side valgt at fokusere på at sikre rammerne for så effektiv og målrettet en nødhjælpsindsats som overhovedet muligt”, skriver hun.

Jens Lærke i OCHA understreger at donorlande som Danmark selv vælger, hvem de vil bidrage til, også selv om IOM nu leder indsatsen.

“Tilsagn fra enkelt-lande som Danmark kan selvfølgelig indgå i en koordineret plan. Men det er i sidste ende den enkelte donor, der bestemmer hvilken del af planen de ønsker at bidrage til. For FN er det vigtigt, at de tilsagn donorerne har givet hurtigst muligt omsættes til konkret levering af nødhjælp til de tusinder som har desperat brug for assistance”, siger han.

]]>
https://danwatch.dk/rohingya-flygtninge-risikerer-daarligere-beskyttelse/feed/ 0
IFUs kommunikationsdirektør vildleder om brug af skattely https://danwatch.dk/ifus-kommunikationsdirektoer-vildleder-om-brug-af-skattely/ https://danwatch.dk/ifus-kommunikationsdirektoer-vildleder-om-brug-af-skattely/#respond Mon, 13 Nov 2017 14:18:30 +0000 https://danwatch.dk/?p=20839 IFUs røgslør omkring deres investeringer i udviklingslande gennem skattely nåede nye højder, da IFUs kommunikationsdirektør Rune Nørgaard på sociale medier kalder Danwatchs undersøgelse for “fake news”. Det er usagligt og vildledende og dækker blot over, at IFU stadig ikke vil svare på konkrete spørgsmål.

Danwatch udgav 6. November 2017 undersøgelsen, Udviklingsmidler i Skattely, der viser, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) investerer mere end én milliard kroner gennem skattely – stik imod regeringens politik.

Vores undersøgelse bygger på indsigt i juridiske dokumenter og regnskaber fra fire forskellige landes virksomhedsregistre. Tre anerkendte skatteeksperter, to fra Copenhagen Business School og et medlem af Skatterådet, har vurderet IFUs investeringer og kalder IFUs brug af skattely for “helt urimelig” og “selvmodsigende”.

Vi fremhæver i ét eksempel tre projekter i Zambia, som i 2015 kun betalte 10.000 kroner i skat i Zambia. Selskaberne i Zambia er ejet af selskaber i Irland, et velkendt skattely, og regnskaberne beskriver samme år et overskud på 20 millioner kroner, hvilket vi forstod som om, at de 20 millioner kroner flyttes til Irland. Det kan vi imidlertid ikke sige med sikkerhed. Derfor korrigerede vi på danwatch.dk.

På trods af, at vi stillede spørgsmål til IFUs investeringer første gang d. 15. august, og senest 9. november specifikt bad IFU forklare pengestrømmen mellem Zambia, Irland og Luxembourg, har Rune Nørgaard endnu ikke svaret på vores spørgsmål.

Eksempelvis mangler offentligheden at få af vide, hvor overskuddet på 20 millioner kroner fra projekterne i Zambia er henne? Og hvorfor udviklingsprojekter i Zambia kun betaler 10.000 kroner i skat?

Tilbage står konklusioner fra tre af Danmarks førende skatteeksperter fast:

IFU driver fortsat 26 udviklingsprojekter for én milliard kroner gennem skattely, og IFU investerer fortsat gennem uigennemsigtige og hemmeligholdte selskabskonstruktioner.

]]>
https://danwatch.dk/ifus-kommunikationsdirektoer-vildleder-om-brug-af-skattely/feed/ 0