Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 21 Jan 2019 15:57:18 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Tidligere FN-nødhjælpschef: Klima-dokumentar er et spejl ind i fremtiden https://danwatch.dk/tidligere-fn-noedhjaelpschef-klima-dokumentar-er-et-spejl-ind-i-fremtiden/ https://danwatch.dk/tidligere-fn-noedhjaelpschef-klima-dokumentar-er-et-spejl-ind-i-fremtiden/#respond Fri, 18 Jan 2019 08:42:55 +0000 https://danwatch.dk/?p=28700 “Jeg bliver ved med at spørge mig selv, hvad der skal blive af mine børnebørn. Hvor vil de befinde sig, når alt vandet begynder at strømme ind? Vil nogen have fundet en løsning, der gør, at de er i sikkerhed til den tid? Vi kan ikke længere stå på sidelinjen. For det her kommer til at ske, og det kommer til at ødelægge vores liv.”

Sådan lyder ordene fra Anote Tong, tidligere præsident i Kiribati, i Anote’s Ark. Filmen er lavet af canadiske Matthieu Rytz og vises i Cinemateket i København 1. februar. Omdrejningspunktet er øriget Kiribati i Stillehavet, der er ved at blive opslugt af stigende vandstande. Det estimeres, at øriget vil være helt forsvundet om bare 50 år.

Filmvisning

Anote’s Ark bliver vist i Cinemateket den 1. februar som del af flerdages-arrangementet Docs & Talks – Film og Forskningsdage.

Læs Danwatchs artikel eller arrangementets program for mere information

Filmvisning

Anote’s Ark bliver vist i Cinemateket den 1. februar som del af flerdages-arrangementet Docs & Talks – Film og Forskningsdage.

Læs Danwatchs artikel eller arrangementets program for mere information

Anote Tong ved, at det er for sent at redde Kiribati. Samtidig er han overbevist om, at den skæbne, der lige nu rammer beboerne der, en dag vil ramme andre resten af verdens befolkning. Derfor er det vigtigt at blive ved med at kæmpe.

Vi taler om nu

Den overbevisning deler Sune Gudnitz, der er tidligere nødhjælpschef for FN i Stillehavsområdet. I forbindelse med visning af dokumentarfilmen den 1. februar skal han diskutere klimaforandringerne og havstigningerne, der opsluger Kiribati.

“Det centrale spørgsmål i filmen er: Hvordan flytter man et folk, et land, en nation, og en historie? Men de pointer, som er vigtige for mig, er ikke kun det, der sker i Kiribati. Det er et spørgsmål om, at det her er et spejl ind i fremtiden”, siger han.

Kiribatis beboere opfører en nationaldans. Foto: Anote’s Ark, Docs & Talks

Sune Gudnitz arbejdede i Stillehavsområdet i fire år. Selv over den relativt korte periode kunne han tydeligt se, hvordan koraller døde, og vandstanden gradvist steg, så der blev mindre og mindre land tilbage på øerne, fortæller han:

“Det var der, det virkelig begyndte at gå op for mig, at vi taler om nu. Det er jo ikke først om 50 år, når den sidste top af Kiribati er under vand, at det sker. Det sker nu. Og det sker rigtig mange steder.”

Udsigt til 100.000 hjemløse

Kiribati består af 33 øer midt i Stillehavet. På dem bor 100.000 mennesker. Klimaforandringer er skyld i orkaner og flodbølger, der jævnligt smadrer landsbyer og koster menneskeliv i Kiribati. Samtidig stiger vandstanden, så det turkisblå hav, der omgiver øerne, og som beboerne i dag bader i, fisker fra og lever af, vil sluge øerne én for én.

Gennem filmen kæmper Anote Tong energisk for at sætte ørigets krise på den internationale klima-dagsorden. Han undersøger mulighederne for at købe land andre steder, modtager dyre tilbud om højteknologiske undervands-byer og betaler flybilletterne til de beboere, der beslutter sig for at forlade Kiribati og rejse til New Zealand eller Australien.

En politibetjent rydder op efter en ødelæggende orkan på en af øerne i Stillehavet. Foto: Anote’s Ark, Docs & Talks

En af de beboere, der overvejer at flytte derfra, er Tiemeri. Hun bor i Kiribati med sin mand og deres børn. Sidste gang en flodbølge skyllede ind over landet og ødelagde deres hjem, blev hun så bekymret for sin families sikkerhed, at hun nu skal beslutte, om de skal forlade deres hjemland – og dermed deres familie, venner og kultur.

“Jeg tror godt, vi alle sammen kan forestille os, hvis vi tænker os om, hvordan det ville være at skulle tvangsfjernes fra et sted, vi hører til – hvor der er mennesker, vi holder af – til et sted, vi ikke kender. Det er den situation, de står i i Kiribati. Og det er det narrativ og det billede, vi bliver nødt til at have, når vi tænker over vores ansvar over for dem”, siger Sune Gudnitz.

Danmark har ikke et mindre ansvar over for folk i Kiribati, end New Zealand har. Vi har alle sammen et ansvar over for hinanden som mennesker, og vi har ansvar over for den planet, vi bor på.

Sune Gudnitz, tidligere nødhjælpschef for FN i Stillehavsområdet

Et kollektivt ansvar

Anote Tong mener, at vestlige, højtudviklede lande, der brænder meget kul af og sætter et højt klimaaftryk, gør det på bekostning af landene i Stillehavet, der nu må betale prisen. Det kan der være noget om, mener Sune Gudnitz.

Kiribati var koloniseret af Storbritanien indtil 1979. Undergrunden var rig på fosfat, som kolonimagten solgte til Australien og New Zealand. Fosfaten slap dog op i 1979, og i dag er Kiribati et af verdens fattigste lande. Foto: Anote’s Ark, Docs & Talks

Selvom det er vigtigt at være klar over, hvor ansvaret ligger, mener han dog ikke, at dette alene kan løse problemet. Han ønsker derfor ikke at placere ansvaret hos nogle lande, politikere, virksomheder eller mennesker frem for andre, siger han:

“Jeg mener, vi har et kollektivt ansvar. Danmark har ikke et mindre ansvar over for folk i Kiribati, end New Zealand har. Vi har alle sammen et ansvar over for hinanden som mennesker, og vi har ansvar over for den planet, vi bor på.”

I debatten efter filmvisningen vil Sune Gudnitz sidde over for Lily Lindegaard, der forsker i klima og global udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier. Desuden vil publikum blive inviteret til at deltage i debatten.

]]>
https://danwatch.dk/tidligere-fn-noedhjaelpschef-klima-dokumentar-er-et-spejl-ind-i-fremtiden/feed/ 0
Otte dokumentarfilm inviterer til debat https://danwatch.dk/otte-dokumentarfilm-inviterer-til-debat/ https://danwatch.dk/otte-dokumentarfilm-inviterer-til-debat/#respond Thu, 17 Jan 2019 13:09:23 +0000 https://danwatch.dk/?p=28691 Anote’s Ark udgør et betagende og foruroligende billede af øriget Kiribati i Stillehavet, der snart vil være ubeboeligt på grund af klimaforandringer.

Filmen giver indblik i den tidligere præsidents Anote Tongs energiske kamp for at sætte Kiribatis problemer på den internationale klima-dagsorden, samt en familie, der står midt i beslutningen om at skulle blive boende på deres elskede, men synkende ø, eller at flytte til et andet land.

Udvalgte events

ANOTE’S ARK: 1. februar i Cinemateket, København

OF FATHERS AND SONS: 4. februar i Cinemateket, København og 26. februar i Øst for Paradis, Aarhus

HJERTELANDET: 6. februar i Cinemateket, København

TALK: FN’S VERDENSMÅL: 4. februar i Cinemateket, København

Udvalgte events

ANOTE’S ARK: 1. februar i Cinemateket, København

OF FATHERS AND SONS: 4. februar i Cinemateket, København og 26. februar i Øst for Paradis, Aarhus

HJERTELANDET: 6. februar i Cinemateket, København

TALK: FN’S VERDENSMÅL: 4. februar i Cinemateket, København

Med otte dokumentarfilm sættes der i år fokus på børns vilkår, fattigdom, ulighed, klimaforandringer og sundhed til eventet Docs & Talks. Forskere, instruktører og medvirkende fra filmene vil efterfølgende diskutere emnerne, og publikum inviteres til at medvirke i debatterne.

I den prisvindende film Hjertelandet følger man gennem ti år en håndfuld thailandske kvinder, der er indgået i arrangerede ægteskaber med danske mænd. Filmens hovedrolleindehaver, Sommai Molbæk, vil efterfølgende diskutere filmen med antropolog og instruktør Sine Plambech.

Også dokumentarfilmen Of Fathers and Sons har vundet et utal af priser verden over. Filmen skildrer, hvordan sønner af syriske, jihadistiske al-Nusra-krigere opdrages til, som børnesoldater, at gå i deres fædres fodspor.

Udover disse tre og fem yderligere dokumentarfilm, byder arrangementet også på den gratis talk “FN’s verdensmål: billedernes magt”, hvor forskere og journalister vil se nærmere på, hvordan fattigdom og ulighed er blevet portrætteret visuelt gennem historien.

Se hele programmet for Cinemateket her og to filmvisninger i Øst for Paradis’ program her

]]>
https://danwatch.dk/otte-dokumentarfilm-inviterer-til-debat/feed/ 0
Flere tusinde arbejdere besvimede på tøjfabrikker i Cambodja sidste år https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/ https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/#respond Fri, 11 Jan 2019 11:47:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=28566 2018 var et dårligt år for mange af de primært kvindelige arbejdere, som syr tøj og laver sko på tekstilfabrikker i Cambodja. En ny opgørelse fra arbejdsministeriet i Cambodja viser nemlig en markant stigning i antallet af arbejdere, som er besvimet på jobbet.

Over 2000 syersker besvimede på tøjfabrikkerne alene i 2018, hvilket er en stigning på omtrent 400 besvimelser fra året før, oplyser Cambodjas offentlige sundhedsforsikring National Social Security Fund (NSSF) til avisen Khmer Times.  Det reelle tal er sandsynligvis højere, da mange tilfælde ikke bliver registreret af myndighederne.

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Problemet ser ud til at vokse år for år. Danwatch kunne allerede i 2017 i samarbejde med den britiske avis The Guardian dokumentere, at syersker var besvimet i massevis på tekstilfabrikker i Cambodja, der producerede tøj for verdenskendte brands som Puma, Asics, Nike, Bestseller og VF, som står bag Vans og North Face.

Læs undersøgelsen Mode og Massebesvimelser

Kemisk lim og dårlig ventilation

Forklaringerne på de mange besvimelser på fabrikkerne er ifølge opgørelsen dårlig ventilation, damp fra kedler, stærk kemisk lim til brug i skoproduktion, fejlernæring, stress og brug af pesticider på rismarker tæt ved fabrikkerne.

Da Danwatch undersøgte problemet kom det blandt andet frem, at kvinderne arbejdede i 37 graders varme uden ventilation, at de havde sparsom adgang til drikkevand, kun fik én spisepause på en 10 timers vagt og i høj grad følte sig afkræftede og svimle som følge deraf.

Talsmand for arbejdsministeriet Heng Sour udtaler til Khmer Times, at regeringen nu vil sætte ind over for fabrikkerne.

“Ministeriet vil øge antallet af inspektioner på fabrikker, som overtræder arbejdernes rettigheder og udstede bøder, hvis de ikke overholder loven”, siger Heng Sour til avisen.

1.200 syersker fyret

Besvimelserne sker samtidig med at der er flere igangværende store konflikter mellem fabriksledelser og arbejderne. Senest er 1200 tekstilarbejdere blevet fyret fra en tøjfabrik ejet af firmaet W&D, som blandt andet producerer tøj for Carhartt.

I slutningen af december gik 1.200 ud af 1.600 syersker på gaden for at demonstrere over manglende betaling for seniorgodtgørelse og andre ydelser, skriver flere cambodjanske medier.

Ifølge avisen Khmer Times er arbejderne flere gange blevet lovet betaling af virksomheden, som de endnu ikke har modtaget. Trods forsikringer fra regeringen om, at den vil støtte arbejderne i deres sag, valgte arbejderne at fortsætte demonstrationerne.

Det resulterede så i, at samtlige 1.200 tekstilarbejdere blev fyret uden kompensation efter et ultimatum fra virksomhedens side om at vende tilbage til arbejdet inden for 48 timer, skriver cambodjanske medier.   

]]>
https://danwatch.dk/flere-tusinde-arbejdere-besvimede-paa-toejfabrikker-i-cambodja-sidste-aar/feed/ 0
Verdens største legetøjsfirmaer kritiseres for at udnytte kinesiske fabriksarbejdere https://danwatch.dk/verdens-stoerste-legetoejsfirmaer-kritiseres-for-at-udnytte-kinesiske-fabriksarbejdere/ https://danwatch.dk/verdens-stoerste-legetoejsfirmaer-kritiseres-for-at-udnytte-kinesiske-fabriksarbejdere/#respond Thu, 10 Jan 2019 13:08:28 +0000 https://danwatch.dk/?p=28522 En Ariel havfrue-dukke fra Disney kan købes på danske hjemmesider for cirka 250 kroner. For hver dukke har en kinesisk fabriksarbejder tjent 7 øre. Selvom arbejderne producerer i titusindvis af dukker hver måned, vil deres løn være langt under den estimerede leveløn i Kina.

Udover de lave lønninger presses arbejderne på kinesiske samlebåndsfabrikker til at tage op til 175 timers overarbejde om måneden for at kunne forsørge deres familier, de arbejder med giftige kemikalier uden beskyttelsesudstyr, og de har ikke mulighed for at klage over arbejdsforhold.

Fabriksarbejderne får udbetalt, hvad der svarer til 0,031% af prisen på Disneys “Princess Sing & Sparkle Ariel Doll” ved internationale netforhandlere som Amazon. Foto: China Labor Watch & Solidar Suisse

Det dokumenterer organisationerne China Labor Watch og Solidar Suisse i en rapport fra december 2018, der beskriver horrible arbejdsforhold på ni kinesiske fabrikker.

Ulovligt overarbejde

Ifølge rapporten er den estimerede leveløn i Guangdong-provinsen i Sydkina, der skal til for at kunne forsørge en familie, cirka 6754 kroner om måneden. Alligevel får arbejderne på en fabrik i området, der producerer legetøj for Hasbro, Mattel og LEGO, udbetalt under 2000 kroner om måneden.

Det er på tide, at virksomheden giver noget tilbage til de mennesker, der laver deres produkter, ved at hæve deres lønninger, skære i arbejdstiden og få fabrikkerne til at overholde loven

Simone Wasmann, Solidar Suisse

På alle fabrikkerne rapporteres der om underbetaling samt overarbejde, der langt overskrider de 36 timer, som er den lovmæssige grænse i Kina. På en af de fabrikker, hvor Disney får produceret legetøj, er overarbejdet påtvunget, og de får ikke løn for alle timerne.

Simone Wasmann fra Solidar Suisse udtaler til The Guardian, at en virksomhed som Disney sagtens vil kunne betale sine fabriksarbejdere bedre:

“Det er på tide, at virksomheden giver noget tilbage til de mennesker, der laver deres produkter, ved at hæve deres lønninger, skære i arbejdstiden og få fabrikkerne til at overholde loven [om overarbejde, red.]. Et par øre ekstra på prisen på en dukke eller et par øre mindre i virksomhedens lommer ville muliggøre, at arbejderne tjente en rimelig leveløn”.

LEGO benægter

Hasbro har efterfølgende udtalt til mediet CNBC, at de ikke er bekendte med de beskrevne forhold på fabrikkerne. LEGO afviser helt, at de får produceret legetøj på nogle af fabrikkerne, på trods af, at rapporten bringer et fotografi af et skema over arbejdsprocedurer, der hænger på en af fabrikkerne med overskriften LEGO.

“Jeg kan bekræfte, at LEGO Koncernen ikke får produceret eller nogensinde har fået produceret produkter på de konkrete produktions-sites, der nævnes i den omtalte rapport.
Vi har høje standarder for etik og ansvarlig forretningsdrift hvad angår menneskerettigheder og medarbejderrettigheder”, siger Roar Rude Tangebæk, pressechef hos LEGO, til Danwatch.

Disney og Mattel er begge medlemmer af ICTI, et internationalt råd for etisk legetøjsproduktion. Rådet udtaler på virksomhedernes vegne til CNBC, at de tager rapporten alvorligt og vil undersøge forholdene på de omtalte fabrikker.

China Labor Watch har undersøgt forholdene for fabriksarbejdere i Kina gennem 20 år, og rapporten er et udtryk for vedvarende problemer i industrien, skriver de i rapporten.

]]>
https://danwatch.dk/verdens-stoerste-legetoejsfirmaer-kritiseres-for-at-udnytte-kinesiske-fabriksarbejdere/feed/ 0
Småbønder får opbakning fra EU mod store supermarkeder https://danwatch.dk/smaaboender-faar-opbakning-fra-eu-mod-store-supermarkeder/ https://danwatch.dk/smaaboender-faar-opbakning-fra-eu-mod-store-supermarkeder/#respond Wed, 09 Jan 2019 09:06:04 +0000 https://danwatch.dk/?p=28457 Fair priser til små landmænd og mellemstore fødevareproducenter.

Det er, hvad EU parlamentet håber på at opnå gennem et nyt direktiv, der skal give stærkere kontraktlig beskyttelse, når producenterne sælger varer til supermarkeder og internationale indkøbsgrupper.

Direktivet vil være en stor sejr for små og mellemstore producenter, lyder det fra Gisela ten Kate, researcher ved den hollandske ngo Somo, som har arbejdet for aftalen i omtrent 14 år.

“Vi ser aftalen som et godt og nødvendigt skridt mod at gøre varekæder mere fair. Dette vil bidrage til en bedre beskyttelse for de mennesker, som producerer vores mad”, siger Gisela ten Kate.

Direktivet skal først godkendes af medlemsstaterne, og derefter kan der gå to år, før det bliver implementeret i nationalstaterne i 2021.

Forbud mod uretfærdig handelspraksis

Konkret forbyder direktivet 16 måder, som supermarkederne hidtil har kunne handle med fødevareproducenter på, og som de europæiske politikere nu har vurderet er uretfærdige.

Det omfatter blandt andet afbestillinger af fødevarer i 11. time, sene betalinger for letfordærvelige madvarer samt at nægte producenterne skriftlige kontrakter.

EU-landene skal etablere en offentlig myndighed til at håndhæve direktivet og udstede bøder. Det skal være muligt at klage anonymt, og ngo’er vil få mulighed for at føre sager på vegne af små fødevareproducenter.

Ngo’er kan føre sager

Især muligheden for, at ngo’er fremover kan føre sager for små landmænd, som mener de er blevet uretfærdigt behandlet, håber Gisela ten Kate på vil kunne gøre en forskel.

Det er ofte det første led i varekæden – bønderne på marken – som tjener mindst på fødevarerne. Det ses i talrige eksempler blandt andet i produktionen af vanilje på Madagaskar, hvor bønderne er blandt verdens fattigste mennesker til trods for, at vanilje er verdens næstdyreste krydderi.

Læs: I strid med FN: Danske vanilje-importører skal vide, hvordan deres vanilje er produceret

“Bønderne får flere muligheder nu for at forsvare deres rettigheder. Vores forhåbning er, at de vil få en mere fair pris for deres varer i fremtiden”, siger Gisela ten Kate.

Hvis producenter får flere penge for deres varer, kan det potentielt medføre, at priserne stiger i butikkerne. Men det håber og tror Gisela ten Kate ikke vil ske.

“Supermarkederne er det led, der har den største margin bruto. Jeg tror, at de kan absorbere det tab, så prisstigningerne ikke når ud til forbrugerne”, siger Gisela ten Kate, som peger på at andre parametre end prisen, såsom bæredygtighed og kvalitet, kan være vigtigt for forbrugerne.

]]>
https://danwatch.dk/smaaboender-faar-opbakning-fra-eu-mod-store-supermarkeder/feed/ 0
Danwatch ansætter Cavlingpris-vindende journalist og underviser https://danwatch.dk/danwatch-ansaetter-cavlingpris-vindende-journalist-og-underviser/ https://danwatch.dk/danwatch-ansaetter-cavlingpris-vindende-journalist-og-underviser/#respond Thu, 20 Dec 2018 15:07:49 +0000 https://danwatch.dk/?p=28403 Efter nytår skal journalist Charlotte Aagaard være en del af Danwatchs redaktion, hvor hun skal bidrage til at udvikle Danwatchs graverjournalistik såvel som Danwatchs undervisningssamarbejder med internationale medier.

“Jeg brænder for at lave kritisk, undersøgende journalistik, der rækker ud over Danmarks grænser. Og det er Danwatch et af det få medier herhjemme, som gør. Hos Danwatch har jeg desuden mulighed for at undervise i undersøgende journalistik og samarbejde med uafhængige journalister i ind- og udland. Det glæder jeg mig rigtig meget til,” siger hun.

Charlotte Aagaard er prisbelønnet journalist med speciale i Mellemøsten og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun er journalistisk lektor på Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har mere end 20 års erfaring som journalist og underviser.

I 2003 modtog hun Cavling-prisen for sin journalistiske dækning af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og hun har gennem årene dækket konflikter og krige i store dele af verden.

“Vi ser frem til at samarbejde med Charlotte Aagaard og er overbeviste om, at hun med sin erfaring, indsigt og engagement vil kunne være med til at sikre, at Danwatch fortsætter sin udvikling – både redaktionelt og i forhold til vores internationale journalistiske samarbejder,” siger Danwatchs direktør Jesper Nymark.

]]>
https://danwatch.dk/danwatch-ansaetter-cavlingpris-vindende-journalist-og-underviser/feed/ 0
Politisk samråd: Udviklingsordfører efterlyser handling som svar på Danwatch-afsløringer https://danwatch.dk/politisk-samraad-udviklingsordfoerer-efterlyser-handling-som-svar-paa-danwatch-afsloeringer/ https://danwatch.dk/politisk-samraad-udviklingsordfoerer-efterlyser-handling-som-svar-paa-danwatch-afsloeringer/#respond Thu, 20 Dec 2018 13:41:28 +0000 https://danwatch.dk/?p=28393 “Synes I ikke, det er mærkeligt, at vi skal holde så mange møder om det samme tema?”

Sådan spurgte Christian Juhl (EL) til onsdagens politiske samråd om Danwatchs afsløringer af arbejdsforholdene for havnearbejderne i Mombasa, der laster Mærsk-skibe. Her var Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) indkaldt til at svare på spørgsmål om Mærsks ansvar for, at havnearbejderne arbejder i op til 24 timer i træk til en fjerdedel af den kenyanske mindsteløn.

Christian Juhl har tidligere kaldt ministre i samråd på baggrund af Danwatchs afsløringer af, hvordan vanilje, rejer, tøj og tømmer bliver produceret, hvordan Mærsk-skibe ophugges på strande i Indien og Bangladesh, og hvordan danske pensionsselskaber medvirker til gældsslaveri i Indien.

Han efterlyser nu konkret handling og konsekvenser for Mærsk, som får lastet skibe af kenyanere, der arbejder uden sikkerhedsudstyr og sover på papkasser på kajen.

“Mærsk har verdens fineste Code of Conduct”, siger Christian Juhl med henvisning til Mærsks etiske retningslinjer, der også omfatter underleverandører, og tilføjer: “Men hvis vi gang på gang kan se, at Mærsks underleverandør ikke følger de fine ord, der står i den, hvad skal vi så gøre?”

Jeg er ikke overrasket over, at man kan finde eksempler på dårlige arbejdsforhold rundt omkring i verden

Rasmus Jarlov (K)

Uenighed om Danmarks rolle

Rasmus Jarlov og Ulla Tørnæs er enige med Christian Juhl i, at de beskrevne forhold for kenyanske havnearbejdere er stærkt bekymrende. De fastslår samtidig, at danske virksomheder har et ansvar for at overholde internationale retningslinjer. Men ingen af ministrene mener dog, at Danwatchs afsløringer giver anledning til skærpelser eller initiativer fra dansk side.

“Det er de kenyanske myndigheder og de kenyanske arbejdsgivere, der skal løse det her”, siger Ulla Tørnæs. Hun henviser desuden til Danwatch’s opfølgende nyhed om, at myndighederne i Kenya er åbne for at fastsætte en mindsteløn for havnearbejderne.

Rasmus Jarlov påpeger, at der er mange komplekse forhold, når danske virksomheder arbejder i udlandet:

“Jeg er ikke overrasket over, at man kan finde eksempler på dårlige arbejdsforhold rundt omkring i verden, for der er mange lande, hvor arbejdsforholdene er dårlige. Og en stor dansk virksomhed som Mærsk har jo rigtig mange underleverandører”, siger han.

Samtidig mener han, at det er positivt, at Mærsk har sagt til Danwatch, at de vil undersøge forholdene på havnen i Mombasa.

Christian Juhl er skuffet over ministrenes udmeldinger, og mener ikke, at Mærsks og de kenyanske myndigheders udmeldinger er tilstrækkelige for at forbedre arbejdsforholdene.
Han opfordrer derfor ministrene til at overveje en ekstra gang, om der bør foretages initiativer fra dansk side i denne og lignende sager.

]]>
https://danwatch.dk/politisk-samraad-udviklingsordfoerer-efterlyser-handling-som-svar-paa-danwatch-afsloeringer/feed/ 0
Tusindvis af danskere råber op til politikerne: Hold fast i menneskerettighederne! https://danwatch.dk/tusindvis-af-danskere-raaber-op-til-politikerne-hold-fast-i-menneskerettighederne/ https://danwatch.dk/tusindvis-af-danskere-raaber-op-til-politikerne-hold-fast-i-menneskerettighederne/#respond Tue, 11 Dec 2018 13:31:22 +0000 https://danwatch.dk/?p=28267 En syngende, flammende lussing til Christiansborg. Det var, hvad John ‘Fiskerlussing’ Jørgensen håbede, at demonstrationen mandag eftermiddag ville sende, da han i forlængelse af otte andre oplægsholdere talte til tusinder af fremmødte danskere på Rådhuspladsen i København.

Over hele landet blev der afholdt demonstrationer på 70-års dagen for FN’s internationale menneskerettigheder. Bag demonstrationerne stod NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke, og anledningen var regeringens nye finanslov, hvortil Tim Whyte, NGO’ens generalsekretær, ytrede følgende holdning:

“Det dér ‘paradigmeskifte’ – det skal eddermame være løgn!”

Bekymring i FN

Paradigmeskiftet henviser til den del af finansloven, der angår udlændingepolitik. Her er det blandt andet blevet besluttet, at udviste kriminelle indvandrere/borgere i fremtiden skal deporteres til den øde ø Lindholm, hvor de skal opholde sig, før de kan udvises til deres oprindelsesland.

Beslutningen har vakt opsigt både i Danmark og internationalt, og FN’s menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, har udtrykt bekymring over lovændringen:

“Jeg har seriøse bekymringer over planen. Vi vil holde øje med udviklingen og drøfte det med den danske regering. Vi har tidligere set de negative konsekvenser af tiltag, hvor man isolerer. De (regeringen, red.) bør ikke kopiere den slags. Man stigmatiserer dem og gør dem endnu mere sårbare ved at frarøve dem deres frihed”, udtaler hun til DR.

Lige præcis menneskerettigheder er ikke noget, vi diskuterer. Det er noget, vi lever efter!

Stine Bosse

Ikke dine, men alles rettigheder

Udover John Jørgensen og Tim Whyte stod blandt andre erhvervskvinden Stine Bosse, forfatteren Sara Omar og den 15-årige forkæmper for asylbørns rettigheder, Fayeza, på talerstolen. Alle talte de om vigtigheden af, at vi beskytter menneskerettighederne mod de trusler, de står over for.

Sara Omar med en tale, der trak tråde til Martin Luther Kings drøm i 1963. Fayeza med kravet om, at asylbørn skal have samme rettigheder som alle andre børn. Og Stine Bosse med en undren over, at det er blevet nødvendigt at skulle kæmpe for menneskerettighederne i et land som Danmark, modsat hvordan hun ellers hidtil har opfattet dem:

“Lige præcis menneskerettigheder er ikke noget, vi diskuterer. Det er noget, vi lever efter!”

Menneskerettighederne har været til politisk debat siden Dansk Folkeparti i 2016 udtrykte et ønske om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s flygtningekonvention og Statsløsekonvention skrives ud af dansk lovgivning. Resten af blå blok samt Socialdemokratiet stiller sig åbne for justeringer af Menneskerettighederne til fordel for den førte politik.

Idéen bag De Internationale Menneskerettigheder var dog netop i 1948 at indgå en række aftaler, der ikke kan tilsidesættes af national lovgivning og skiftende politiske dagsordener. Hvis de justeres efter velbehag og forfordeler nogle borgere over for andre, gælder de slet ikke længere, fastslog John Jørgensen:

“Menneskerettighederne handler ikke om dine rettigheder, men om alles rettigheder. Hvis ikke det menneske, der står ved siden af dig, har samme rettigheder som dig, så er dine rettigheder en illusion.”

]]>
https://danwatch.dk/tusindvis-af-danskere-raaber-op-til-politikerne-hold-fast-i-menneskerettighederne/feed/ 0
Efter Danwatch-undersøgelse: Mombasas fattigste havnearbejdere får udsigt til bedre løn https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-mombasas-fattigste-havnearbejdere-faar-udsigt-til-bedre-loen/ https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-mombasas-fattigste-havnearbejdere-faar-udsigt-til-bedre-loen/#respond Fri, 07 Dec 2018 18:44:37 +0000 https://danwatch.dk/?p=28228 En timeløn på 2 kroner. Eller 11 øre for at bære en 40-kilos sæk fra lager til container. Det er lønforholdene for tusindvis af havnearbejdere i Mombasa, Kenya. Men nu er der ifølge kenyanske medier for første gang udsigt til en lovfæstet mindsteløn for arbejdere, der beskæftiger sig med container-fastspænding, rengøring, optælling og andre lavtlønnede funktioner.

Det siger formanden for Foreningen af Kenyas Shipping Leverandører (KSCA), Richard Jefwa, i et interview med den kenyanske avis The Standard.

”Deres løn er langt under, hvad andre havnearbejdere tjener i havne over hele verden. Vi har anmodet om at få lov til at sætte vores egne takster – her vil det være 100 USD per vagt delt mellem otte arbejdere”, siger Jefwa.

100 USD per vagt svarer til en timeløn på cirka 8 kroner for hver arbejder.

Uofficiel godkendelse af lønkrav

Richard Jefwa fortæller desuden, at de kenyanske konkurrencemyndigheder uofficielt har godkendt deres anmodning.

De lavtlønnede arbejdere på havnen i Mombasa er ansat på daglejervilkår hos lokale virksomheder. Disse virksomheder hyres af internationale shipping-virksomheder – som for eksempel danske Mærsk – til at løse opgaver i forbindelse med betjening af deres skibe.

48 af disse lokale virksomheder er organiseret i KSCA. Organisationen har arbejdet for bedre lønvilkår i mange år, men avisen The Standard kæder den seneste udvikling sammen med Danwatch’ afdækning af løn- og arbejdsforhold hos arbejdere der laster og losser Mærsk-skibe.

Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med Ekstra Bladet.

]]>
https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-mombasas-fattigste-havnearbejdere-faar-udsigt-til-bedre-loen/feed/ 0
Tøjkæde sagsøges for fabriksbrand i Pakistan, der kostede over 250 livet https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/ https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/#respond Wed, 05 Dec 2018 13:23:15 +0000 https://danwatch.dk/?p=28220 Vinduerne kunne ikke åbnes og næsten alle nødudgange var låste, da en fabriksbrand i 2012 brød ud på tekstilfabrikken Ali Enterprises i Karachi i Pakistan. På ganske kort tid omkom 258 fabriksarbejdere i hvad, der regnes som den værste fabriksbrand i Pakistans historie.

Lige siden har overlevende og pårørende forsøgt at placere ansvaret – ikke bare hos den lokale fabriksledelse men også hos de udenlandske mærker, der fik tøj produceret på fabrikken. Torsdag begyndte en tysk domstol så de indledende høringer i et civilt søgsmål mod den tyske tøjkæde KiK, som en overlevende arbejder og tre pårørende sagsøger for at være medansvarlig for branden.

“For 258 mennesker blev fabrikken en dødsfælde. Ingen vil være i stand til at kompensere for det tab. Men de ansvarlige burde i det mindste blive holdt til ansvar. KiK var fabrikkens primære kunde og bærer derfor noget af ansvaret for den utilstrækkelige brandsikkerhed,” siger Saeeda Khatoon, en af sagsøgerne der selv mistede sin søn i branden, til NGO’en Clean Clothes Campaign.

Kan få uoverskuelige konsekvenser

Sagen mod KiK er den første af sin slags i Tyskland, og skulle det lykkes at holde kæden juridisk ansvarlig for branden i Pakistan, vil det sætte helt nye standarder for opkøberes forpligtigelser for forholdene hos deres leverandører.

Af samme årsag tvivler flere iagttagere på, at de pårørende og overlevende kommer til at vinde sagen. Ifølge Poul Hauch Fenger, der er advokat med speciale i strafferet og menneskerettigheder, så er det stærkt tvivlsomt, om den tyske virksomhed vil kunne blive draget juridisk til ansvar for ulykken.

”Det ville have ganske uoverskuelige konsekvenser for den internationale handel, hvis man kan gøres juridisk ansvarlig på den måde. Det ville jeg være meget tilbageholdende med at etablere, hvis jeg var dommer i den her sag,” siger han og tilføjer, at søgsmålet også kan falde på, at forældelsesfristen er overskredet.

Men skønt KiK sandsynligvis ikke har overtrådt tysk lov, mener Poul Hauch Fenger dog, at sagen lægger op til, at tøjkæden kan have forbrudt sig på deres forpligtigelser i forhold til internationale retningslinjer om virksomheders sociale ansvar. Ifølge dem bør en virksomhed nemlig undersøge standarderne for arbejdssikkerhed hos en leverandør, inden man indgår et samarbejde.

Kan også ske i Danmark

Da alle kan anlægge et civilt søgsmål, kan Poul Hauch Fenger også sagtens forestille sig, at en sag, der ligner den mod KiK, i fremtiden kan komme for retten i Danmark. Og selvom han vurderer det lige så usandsynligt, at en dansk virksomhed på den måde drages juridisk til ansvar for deres leverandørers forhold, mener han, at sagen vil kunne komme til at have betydning for den måde, vi tænker på virksomheders ansvar uden for landets grænser.

”Det kan sætte en rigtig sund debat i gang om, om det er forsvarligt, at lignende fabrikker producerer tøj for europæiske mærker, og tvinge virksomhedernes ansvar for arbejdernes fysiske sikkerhed ind i kerneområdet for CSR,” siger han.

Flere interesseorganisationer peger også på, at søgsmålet under alle omstændigheder lægger et vist pres på virksomheder med tvivlsomme leverandører. Umiddelbart efter søgsmålet blev godkendt af retten i Dortmund, annoncerede KiK da også, at man ville betale mere end 30 millioner kroner i kompensation til ofre og pårørende i Karachi – dog stadig uden at påtage sig det ansvar for ulykken, som de fire sagsøgere kræver.

Ben Vanpeperstraete, en talsperson for Clean Clothes Campaign, mente ikke, at timingen for den udmelding var helt tilfældig.

“Sagen mod KiK I Tyskland har bidraget væsentligt til den indgåede aftale om kompensation,” sagde han.

]]>
https://danwatch.dk/toejkaede-sagsoeges-for-fabriksbrand-i-pakistan-der-kostede-over-250-livet/feed/ 0
Samsung undskylder endelig for kræft og fosterskader hos fabriksansatte https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/ https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/#respond Tue, 27 Nov 2018 15:58:02 +0000 https://danwatch.dk/?p=28194 Mange af de sydkoreanske fabriksarbejdere, der har produceret elektronik som mikro-chips og LCD-skærme for Samsung, har oplevet ufrivillige aborter, født alvorligt syge børn eller udviklet dødelige kræftsygdomme. En 11 år lang strid mellem tidligere arbejdere og Samsung har nu resulteret i en undskyldning fra den multinationale virksomhed.

“Vi beklager dybt over for de arbejdere, der har lidt under sygdomme, og deres familier. Vi har mislykkedes med ordentligt at håndtere sundhedsrisiciene på vores chip- og LCD-fabrikker,” siger Kim Ki-nam, direktør for Samsungs chip-afdeling nu ifølge avisen The Telegraph.

Ifølge kampagnen SHARPS, der har ledt kampen mod Samsung, er 118 sydkoreanere døde som følger af fabriksarbejdet, hvor de har håndteret giftige kemikalier. En af dem var den 23-årige Yumi Hwang. I 2007 døde hun af leukæmi på bagsædet af sine forældres bil. Derefter startede hendes far, Hwang Sang-gi, kampagnen mod Samsung. Danwatch besøgte ham i 2014.

To års arbejde gav dødelig leukæmi

Som 19-årig fik Yumi Hwang job på en af Samsungs chip-fabrikker, og kun to år senere fik hun konstateret en sjælden og aggressiv form for leukæmi. Om morgenen den 6. marts 2007 lå hun på bagsædet af sine forældres bil på vej til sin sædvanlige behandling på hospitalet. Hun skiftevis svedte og frøs, og pludselig opdagede hendes mor, at Yumi Hwang ikke længere trak vejret.

”Hun lukkede forsigtigt Yumis øjne. Vi havde stoppet bilen, og pludseligt gik det op for mig, at jeg stod midt ude på vejen,” fortalte Yumis far, Hwang Sang-gi, i 2014 til Danwatch. ”Jeg lagde et tæppe over min datter, og så kørte vi hjem igen.”

Yumi Hwangs forældre. Foto: Uffe Weng & Danwatch, 2014

Efterfølgende opdagede Hwang Sang-gi, at flere af datterens kollegaer på fabrikken var blevet syge eller havde oplevet ufrivillige aborter. Lige siden har han kæmpet for at få Samsung til at tage ansvar for de forhold, deres ansatte har arbejdet under.

En undskyldning er ikke nok

Da Samsungs direktør den 23. november kom med en offentlig undskyldning på virksomhedens vegne, gav han og Hwang Sang-gi hånd og begravede for så vidt stridsøksen efter de 11 års konflikt. Hwang Sang-gi anerkendte undskyldningen, men finder den ikke fyldestgørende:

“For at være ærlig er undskyldningen fra Samsungs direktør ikke tilstrækkelig for ofrene og deres familier. Faktisk vil ingen undskyldning være tilstrækkelig i betragtning af Samsungs utallige bedrag og fornærmelser mod SHARPS, og de smerter, der følger med at blive syg eller at miste sine elskede”, siger han ifølge SHARPS’s hjemmeside.

I forlængelse af undskyldningen har Samsung indvilget i at betale en økonomisk erstatning til de syge og pårørende. Virksomheden har også doneret et større millionbeløb til det sydkoreanske arbejdsmiljøagentur for at bidrage til forbedring af arbejdsforholdene i elektronik-industrien.

“Donationen er prisværdig, og det har ikke været en let beslutning for Samfung. Vi skal dog huske på, at donationen er indtjent via arbejdernes slid og slæb. Jeg vil bede arbejdsmiljøagenturet om at tage donationens uvurderlige betydning alvorligt og virkelig bruge den til at forbedre sikkerheden og sundheden for elektronikarbejdere”, siger Hwang Sang-gi.

]]>
https://danwatch.dk/samsung-undskylder-endelig-for-kraeft-og-fosterskader-hos-fabriksansatte/feed/ 0
Efter Danwatch-afsløring: Ministre kaldes i samråd om Mombasas havnearbejdere https://danwatch.dk/efter-danwatch-afsloering-ministre-kaldes-i-samraad-om-mombasas-havnearbejdere/ https://danwatch.dk/efter-danwatch-afsloering-ministre-kaldes-i-samraad-om-mombasas-havnearbejdere/#respond Mon, 26 Nov 2018 16:13:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=28184 Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skal nu svare på, hvad de vil gøre for at ændre på elendige arbejdsforhold for havnearbejdere i Mombasa, der bliver nedslidt af at laste Mærsk-skibe til en løn på 2 kroner i timen.

De to ministre er blevet indkaldt i samråd af Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl, efter at Danwatch har kunnet dokumentere, hvordan havnearbejdere i Kenya arbejder i op til 24 timer i træk til en fjerdedel af den kenyanske mindsteløn. De arbejder uden nogen former for sikkerhedsudstyr, og slæber tunge sække uden sko på.

”Jeg har indkaldt ministrene til samråd, da jeg synes, det er for grove vilkår, de arbejder under i udlandet, når der er danske virksomheder involveret”, siger Christian Juhl i et interview med Ekstra Bladet, der udgav undersøgelsen i samarbejde med Danwatch.

Lever ikke op til egne krav

Danwatch har gennem undersøgelsen påvist, at Mærsks underleverandører ikke lever op til Mærsks egne etiske retningslinjer.

Ifølge retningslinjerne skal alle ansatte i Mærsks leverandørkæde have udbetalt en rimelig løn, ikke blive pålagt at arbejde i for mange timer ad gangen og være sikret et godt og sundt arbejdsmiljø. Ingen af disse retningslinjer har dog været overholdt for de havnearbejdere, som Danwatch interviewede.

Christian Juhl håber, at samrådet vil lægge pres på de indkaldte ministre og føre til politisk handling på området:

“Jeg har haft møder med dem før om, hvordan danske virksomheder agerer rundt om i verden. Der har de hver gang sagt, at det skal vi også gøre noget ved. Derfor er det her en god anledning til at bruge artiklen og spørge, om tiden ikke er inde til, at vi gør status på, hvor de er henne nu”, siger Christian Juhl

Millioner til Mærsk i Mombasa

Udover Anders Samuelsen og Rasmus Jarlov er også udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) blevet indkaldt i samråd. Udviklingsministeren bliver involveret, fordi den bistandsstøttede investeringsfond IFU har givet et lån på 86,8 millioner kroner til Mærsks afdeling på havnen i Mombasa.

Christian Juhl vil nu have Ulla Tørnæs til at forklare, hvordan IFU sikrer gode arbejdsvilkår i hele værdikæden i fondens investeringer, og han beder ministeren bekræfte, at IFU ikke bør foretage investeringer, hvor underleverandører for eksempel betaler deres ansatte mindre end mindstelønnen.

]]>
https://danwatch.dk/efter-danwatch-afsloering-ministre-kaldes-i-samraad-om-mombasas-havnearbejdere/feed/ 0