Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Wed, 25 Apr 2018 10:21:51 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.5 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Iran-festival: Oplev det moderne Iran i København https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/ https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/#respond Tue, 17 Apr 2018 10:55:13 +0000 https://danwatch.dk/?p=25597 Under Cinematekets ‘Iran NU’-festival kan man opleve moderne iransk kultur, samfund og politik igennem film, foredrag og debatter. Ifølge manden bag arrangementet helliger festivalen sig til at vise et sandfærdigt og alsidigt billede af nutidens Iran.

Danwatch har spurgt programredaktør på Cinemateket, Rasmus Brendstrup, hvad et “sandfærdigt og alsidigt” billede af Iran er:

“Vi har oplevet fra tidligere arrangementer, at der har været enorm interesse for iransk film og iransk kultur. Samtidig er det et land, der i medierne meget nemt bliver reduceret til at handle om censur og et repressivt islamisk regime, og det er også enormt synd, for det fylder reelt meget lidt i de fleste iraneres hverdag,” fortæller Brendstrup.

Hvor og hvornår

Festivalen Iran NU foregår i Cinemateket fra d. 15. til d. 28. april, 2018.

Festivalen er arrangeret i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Nasim (Netværk af akademikere, studerende og interesserede i Mellemøsten) og hjemmesiden Alt om Iran. International Media Support og Dansk Iransk Selskab af 1977 har støttet festivalen.

Se programmet for festivalens på Cinematekets hjemmeside her.

Følg festivalen på deres Facebook-side her.

Hvor og hvornår

Festivalen Iran NU foregår i Cinemateket fra d. 15. til d. 28. april, 2018.

Festivalen er arrangeret i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Nasim (Netværk af akademikere, studerende og interesserede i Mellemøsten) og hjemmesiden Alt om Iran. International Media Support og Dansk Iransk Selskab af 1977 har støttet festivalen.

Se programmet for festivalens på Cinematekets hjemmeside her.

Følg festivalen på deres Facebook-side her.

På tapetet er der blandt andet en genvisning af den anmelderroste dokumentarfilm ‘Sonita’ fra 2015, der vandt Sundance Festivalens Publikumspris. Filmen portrætterer den 18-årige rapper Sonita, hvis afghanske forældre forsøger at gifte hende bort for at få penge til en ny tilværelse i Iran. Sonita har dog andre planer for sit liv.

Desuden vises filmene ‘Inversion’, ‘Breath’, ‘Israfil’, ‘The Home’ og ikke mindst dokumentaren ‘Iran’s Arrow – The Rise and Fall of Paykan’, som ifølge Rasmus Brendstrup fortæller historien om Irans svar på østblokkens Lada-bil, nemlig Paykan-bilen:

“Det har været en af de fra udlandet oversete, men indadtil mest stolte industrier, som faktisk har været med til at løfte landet og både trafikalt og mentalt været med til at gøre Iran til et moderne land. Og bilen blev op igennem 60’erne og 70’erne et emblem på den voksende middelklasse og på velstanden,” fortæller Brendstrup og fortsætter:

“Filmen er så fantastisk, fordi den netop beskriver alle typer af menneskers holdning til den bil, som er et bindemiddel for mange mennesker.”

Fotoforedrag med iransk sexolog

Det har dog været vigtigt for Brendstrup, at festivalen ikke kun handlede om film:

“I modsætning til meget af, hvad Cinemateket laver, vil jeg sige, der i denne festival er en fifty-fifty vægtning mellem filmene og så det udenom: foredrag, debatter og andre kulturudtryk. Det er faktisk debatterne og foredragene, der vækker størst publikumsopmærksomhed,” fortæller han.

Festivalen får besøg af blandt andre instruktøren bag ‘Sonita’, forsker i moderne Iran-studier ved Københavns Universitet, Rasmus Elling, journalist Misha Zand, Iran-forsker Abbas Amanat og journalist Janne Bjerre Christensen, der fortæller om Iran i en Trump-verden.

Desuden kan man tage til flere fotoforedrag, hvor blandt andre kvinden bag Irans første seksualvejledningsvideo, sexolog Mehrnoush Parve, fortæller om sit virke i Danmark og Iran.

Allerede i aften, tirsdag, er der mulighed for at høre Rasmus Elling fortælle om Irans mangfoldighed af minoriteter til en cafédebat i Asta Bar i Cinemateket. Desuden holder Misha Zand gratis foredrag om Irans ungdom i oplægget: ‘Irans unge, jobs og drømme’. Det sker kl. 16:30 i Asta Bar.

]]>
https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/feed/ 0
Syrien skal lede internationalt forum for nedrustning af kemiske våben https://danwatch.dk/syrien-skal-lede-internationalt-forum-for-nedrustning-af-kemiske-vaaben/ https://danwatch.dk/syrien-skal-lede-internationalt-forum-for-nedrustning-af-kemiske-vaaben/#respond Fri, 13 Apr 2018 14:18:30 +0000 https://danwatch.dk/?p=25588 Syrien, som for tiden står på mål for internationale anklager om at bruge giftgas på syriske borgere, skal til maj overtage formandskabet i FN-forummet ‘Conference on Disarmament’, hvis 65 medlemsstater blandt andet har vedtaget den internationale traktat, der forbyder brug af kemiske våben. Det skriver NGO’en UN Watch

At lade Bashar al-Assads regime i Syrien være formand for den globale kemiske og atomare nedrustning vil være som at sætte en serievoldtægtsmand til at lede et krisecenter for kvinder

UN Watch's direktør, Hillel Neuer

Conference on Disarmament

Det Geneve-baserede forum ‘Conference on Disarmament’ blev stiftet 1979 og består af 65 medlemslande. Forummet rapporterer til FN’s Generalforsamling.

Konferencen og dens forgængere har blandt andet bidraget til at vedtage følgende traktater og konventioner:

  • Traktat om ikke-spredning af atomvåben
  • Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse
  • Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse

Conference on Disarmament

Det Geneve-baserede forum ‘Conference on Disarmament’ blev stiftet 1979 og består af 65 medlemslande. Forummet rapporterer til FN’s Generalforsamling.

Konferencen og dens forgængere har blandt andet bidraget til at vedtage følgende traktater og konventioner:

  • Traktat om ikke-spredning af atomvåben
  • Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse
  • Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse

Bashar al-Assads regering bliver i disse dage anklaget for at stå bag endnu et angreb med kemiske våben i den syriske forstad Douma. Ifølge BBC overvejer USA, Frankrig og Storbritannien at gengælde angrebet, som Syrien nægter at stå bag, med en militær intervention i landet. Uafhængige kontrollører af kemisk våbenbrug er lige nu på vej til området for at undersøge påstandene.  

Antallet af omkomne som følge af et giftgasangreb er endnu ikke fastslået. 

Med formandskabet vil Syriens ambassadør skulle organisere og planlægge konferencen og repræsentere forummet udadtil f.eks. i mødet med stater, FN’s Generalforsamling og andre FN-organer.

Det vil ifølge Hillel Neuer “seriøst underminere FN’s troværdighed og sende det absolut værste signal”.  

“At lade Bashar al-Assads regime i Syrien være formand for den globale kemiske og atomare nedrustning vil være som at sætte en serievoldtægtsmand til at lede et krisecenter for kvinder,” udtaler UN Watch’s direktør, Hillel Neuer.

Opfordring til boykot

UN Watch, en NGO der monitorerer FN, opfordrer konferencens medlemsstater, herunder USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, til at boykotte konferencen fra d. 28. maj i år, hvor Syrien overtager formandskabet, og fire uger frem, indtil en ny formand tager over d. 24. juni.

“Assad-regimet kan simpelthen ikke være en troværdig formand for denne eller et hvilket som helst andet FN-organ. Syriens brug af dødelige, kemiske våben og dets ulovlige stræben efter atomvåben, er i modstrid med formålet og de fundamentale principper for selve forummet,” siger Hillel Neuer.

Det ville ikke være første gang, at stater valgte ikke at deltage i forummet på grund af formandskabet. Både Canada og USA trak sig fra forummet i 2013, da Iran var formand.

Der har tidligere været postyr omkring indlemmelsen af Syrien i diverse FN-organisationer. I 2012 valgte UNESCOs  ledelse på trods af protester at lade Syrien blive medlem af to af organisationens paneler, heriblandt ét, hvis opgave er at vurdere krænkelser af menneskerettigheder.

Tidligere gasangreb

I november sidste år konkluderede vagthund-organisationen OPCW (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons) i en undersøgelse foretaget for FN, at Syriens regering også stod bag et angreb med giftgassen sarin i den syriske by, Khan Shaykhun, i april 2017.

OPCW vandt i 2013 Nobels fredspris for dets involvering i destrueringen af medlemsstaternes lagre af kemiske våben. Organisationen skriver på sin hjemmeside, at 96 procent af alle officielt deklarerede lagre med kemiske våben hos medlemsstaterne er blev destrueret under OPCW’s opsyn.   

Anklagen fra OPCW, som den syriske regering ifølge Reuters nægtede, ledte til et amerikansk missilangreb på en syrisk flyvebase. USA mente, at gasangrebet var blevet indledt fra basen.  

Tidligere havde OPCW fundet, at den syriske regeringen ligeledes var ansvarlig for tre angreb med klorgas i 2014 og 2015.

I 2013 indvilligede Syrien i at destruere sine kemiske våben. Siden da har Syrien nægtet at have brugt kemiske våben i den mere end syv år lange borgerkrig.  

]]>
https://danwatch.dk/syrien-skal-lede-internationalt-forum-for-nedrustning-af-kemiske-vaaben/feed/ 0
Ny rapport: Mineselskaber svigter menneskerettigheder https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/ https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/#respond Thu, 12 Apr 2018 12:34:59 +0000 https://danwatch.dk/?p=25575 Mineindustrien er kendt som en barsk industri for både miljø, lokalsamfund og menneskerettigheder. Derfor har organisationen Responsible Mining Foundation i en ny rapport vurderet 30 mineselskaber ud fra forskellige kategorier, såsom arbejdsforhold, miljøansvar og bidrag til landets økonomiske udvikling. Men miljøforurening, dødsulykker og krænkelser af menneskerettigheder bliver fremhævet af rapporten som nogle af de største problemer for selskaberne.

Om Responsible Mining Foundation

  • Responsible Mining Foundation blev stiftet i 2012 og er en non-profit organisation med hovedsæde i Amsterdam. Organisations formål er at forbedre virksomheders praksis i mineindustrien. Fra 2018 vil den hvert andet år offentliggøre sin rapport, Responsible Mining Index.
  • Organisation modtager finansiering fra civilsamfundsorganisationer, stater og fonde. Organisationen modtager ikke støtte fra mineindustrien.

Om Responsible Mining Foundation

  • Responsible Mining Foundation blev stiftet i 2012 og er en non-profit organisation med hovedsæde i Amsterdam. Organisations formål er at forbedre virksomheders praksis i mineindustrien. Fra 2018 vil den hvert andet år offentliggøre sin rapport, Responsible Mining Index.
  • Organisation modtager finansiering fra civilsamfundsorganisationer, stater og fonde. Organisationen modtager ikke støtte fra mineindustrien.

Rapporten Responsible Mining Index 2018 vurderer selskaber fra 16 lande, både private, børsnoterede og statsejede, som opererer på flere end 700 sites i 40 lande. Blandt selskaberne er Anglo American, Glencore, Rio Tinto og ArcelorMittal.

331 dødsfald på to år

Ifølge rapporten har de fleste selskaber formuleret og offentliggjort politikker på områder som forretningsetik, menneskerettigheder, sikre arbejdsforhold og miljøpåvirkning, men kun få selskaber kan dokumentere, at de rent faktisk efterlever disse løfter.

Mellem 2015 og 2016 har rapporten dokumenteret 331 dødsulykker på arbejdspladsen, som er fordelt på selskaberne. Dét tal kan dog være højere, da nogle af selskaberne ikke oplyser, hvor mange dødsfald de har registreret på deres arbejdsplads. Kun to ud af 27 selskaber havde ikke registreret dødsfald mellem 2015 og 2016.

Den globale mineindustri består af over 6000 selskaber. Rapporten har kun undersøgt 30 store selskaber, hvorfor dødstallet for hele industrien kan ligge langt højere.

Om rapporten

  • Rapporten vurderer de 30 selskaber ud fra seks kategorier: økonomisk udvikling, forretningsførelse, ‘lifecycle management’, velfærd for lokalsamfundet, arbejdsforhold og miljøansvar.
  • Rapporten er bygget på offentligt tilgængelig data, men er også lavet med hjælp fra mineselskaberne, som har haft mulighed for at faktatjekke og bidrage med yderligere informationer til rapporten, som ikke har været offentligt tilgængeligt.
  • Selskaberne i rapporten var følgende: Anglo American, AngloGold Ashanti, Antofagasta ArcelorMittal, Banpu, Barrick Gold Corp, BHP, Bumi Resources, Coal India, CODELCO, ERG, Evraz, Exxaro Resources, Freeport-McMoRan, Glencore, Gold Fields, Goldcorp, Grupo México, Industrias Peñoles, MMG, Navoi MMC, Newcrest Mining, Newmont Mining, NMDC, Rio Tinto, Teck Resources, UC RUSAL, Vale, Vedanta Resources, Zijin.

Om rapporten

  • Rapporten vurderer de 30 selskaber ud fra seks kategorier: økonomisk udvikling, forretningsførelse, ‘lifecycle management’, velfærd for lokalsamfundet, arbejdsforhold og miljøansvar.
  • Rapporten er bygget på offentligt tilgængelig data, men er også lavet med hjælp fra mineselskaberne, som har haft mulighed for at faktatjekke og bidrage med yderligere informationer til rapporten, som ikke har været offentligt tilgængeligt.
  • Selskaberne i rapporten var følgende: Anglo American, AngloGold Ashanti, Antofagasta ArcelorMittal, Banpu, Barrick Gold Corp, BHP, Bumi Resources, Coal India, CODELCO, ERG, Evraz, Exxaro Resources, Freeport-McMoRan, Glencore, Gold Fields, Goldcorp, Grupo México, Industrias Peñoles, MMG, Navoi MMC, Newcrest Mining, Newmont Mining, NMDC, Rio Tinto, Teck Resources, UC RUSAL, Vale, Vedanta Resources, Zijin.

Forsømte menneskerettigheder

De fleste selskaber har ifølge rapporten forpligtet sig til at respektere menneskerettigheder, men kun halvdelen har officielt tilkendegivet, at de forpligter sig til FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som er internationale retningslinjer for, hvordan stater skal beskytte menneskerettigheder og virksomheder skal respektere menneskerettigheder.

Krænkelser af menneskerettigheder; såsom tvangsforflyttelser og voldelige overfald på lokalsamfund optræder i rapportens liste over de ti hyppigste, negative konsekvenser af minedrift. Her finder man også forurening af vand, jord og luft, korruption og bestikkelse.

Kun ét selskab har udtrykkeligt forpligtet sig til at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der hvor selskabet opererer.

Derudover kan under 10 af mineselskaberne dokumentere, at de har gjort en indsats for at holde øje med, at menneskerettigheder bliver overholdt i og omkring deres arbejdspladser.

Anglo American topper listen

Det britiske mineselskab Anglo American topper listen over de 30 selskaber, som det selskab, der lever bedst op til egne og samfundets krav til god virksomhedspraksis. På alle seks parametre ligger selskabet øverst eller i top 3.

Schweiziske Glencore ligger i top fem, når det drejer sig om arbejdsforhold og miljøpåvirkning, men falder til top ti i de resterende kategorier.

Usbekiske, statsejede Navoi MMC lå suverænt nederst på listen, hvilket dog ifølge rapporten skyldes, at det ikke var muligt at opdrive nok information om selskabet. Navoi MMC var et af de tre selskaber, der ikke offentliggjorde registrerede dødsfald på arbejdspladsen. Derudover lå mexicanske Grupo Mexico, indiske NMDC og kinesiske Zijin konsekvent blandt de nederste fem selskaber i de fleste kategorier.

Se også rapportens resultater i et interaktivt format på Responsible Mining Foundations hjemmeside.

]]>
https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/feed/ 0
Rana Plaza-tragedien mindes i ny kunstudstilling https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/ https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/#respond Tue, 10 Apr 2018 10:04:10 +0000 https://danwatch.dk/?p=25561 Organisationen Fashion Revolution har som led i deres årlige kampagne inviteret fire danske kunstnere til at præsentere deres værker i en gruppeudstilling.

Værkerne fortolker og er inspireret af kollapset af Rana Plaza tøjfabrikken i Bangladesh i 2013. Blandt kunstnerne er Maj Dørup, Martin Marker Larsen/Srdjan Zlokapa, Stine Linnemann og Christina Neubert.

Den årlige kampagne, som hedder #whomademyclothes, opfordrer modevirksomheder til at skabe større gennemsigtighed i deres tøjproduktion. Temaet for gruppeudstillingen er at sætte fokus på modeindustriens problemer:

“Vi ønsker at involvere alle, lige fra forbrugeren til hele værdikæden inden for modeindustrien og derved stå sammen om at skabe en bevægelse mod en mere gennemsigtig og fair modeindustri,” skriver Fashion Revolution på deres hjemmeside.

Ny aftale om sikkerhed på fabrikker

I kølvandet på Rana Plaza katastrofen indgik over 200 modevirksomheder, herunder 7 danske, og fagforeninger en aftale, der hedder The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh. Aftalens mål var bl.a. at forbedre sikkerhedsforholdene på over 1600 fabrikker i Bangladesh inden sommeren 2018.

Se listen over medunderskrivere på aftalen her.

Aftalen er juridisk bindende, og den internationale arbejdsorganisation, ILO, varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen.

I de fire år, som ordningen har eksisteret, er mere end 1600 fabrikker blevet inspiceret og ifølge aftalens nyeste kvartalsrapport er 83 procent af de registrerede problemer blevet løst.

Hvor og hvornår?

Udstillingen foregår på Galleri Lorien på Frydendalsvej 31, Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 22. april til d. 11. maj, og holder fernisering d. 20. april fra 18:30 til 21:30.

]]>
https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/feed/ 0
Ministre: Forhold i Ecuadors bananindustri er rystende https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/ https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/#respond Fri, 06 Apr 2018 08:34:00 +0000 https://danwatch.dk/?p=25539 ”Jeg er ligesom mine gode kolleger meget rystet over de forhold for bananproduktionen i Ecuador, som DR og Danwatch har publiceret.”

Det var ordene fra erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), da han forklarede sig til et samråd i Folketinget om brug af ulovlige pesticider i bananproduktionen i Ecuador. Ved hans side sad minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), og miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), som var de gode kolleger, han henviste til i udtalelsen.

De indledte alle tre deres svar med at udtrykke, at de var foruroligede over produktionsforholdene i Ecuador, men fremlagde ikke forslag eller pointer, der vil ændre på forholdene.

Danwatch kunne i december afsløre, at bananer fra Ecuador bliver sprøjtet med pesticider, der er  ulovlige i EU og Danmark, men ikke i Ecuador. Pesticidforbruget har ført til, at risikoen for kræft er 5,5 gange højere i bananplantageområderne sammenlignet med resten af Ecuador.

Læs undersøgelsen De lever og dør af bananerne

Må ikke ende i indkøbskurve

Derfor havde ordførerne Christian Rabjerg Madsen (S) og Christian Juhl (EL) kaldt de tre ministre i samråd og bedt dem om at forholde sig til, hvordan Danmark kan forbedre forholdene i lokalområdet i Ecuador og sikre, at bananer sprøjtet med pesticider, der er forbudt i EU og Danmark, ikke ender i danskernes indkøbskurve.

“Jeg ved ikke om de ulovlige, kræftfremkaldende pesticider ender som danskernes fødevarer, men jeg er selvfølgelig nervøs for, at hvis man bruger det i produktionen, så findes det også på bananerne. Hvis pesticiderne ikke er lovlige i Danmark, og de fremkommer på danske fødevarer over grænseværdierne, så er det jo ikke lovligt,” sagde Christian Rabjerg Madsen i januar til Danwatch, da samrådet blev offentliggjort.

Læs også: Opposition kræver garanti fra miljøminister om giftfri bananer 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) manede dog til ro, og han fremlagde resultater fra Fødevarestyrelsens stikprøver. I 2016 blev der taget 30 bananprøver, hvoraf tre var tests af bananer fra Ecuador.

”Alle var under den tilladte grænseværdi, og da der er tale om bananer, hvor de fleste ikke spiser skrællen, så er der en ekstra sikkerhedsfaktor, idet 90 pct. af pesticidresterne typisk vil sidde i skrællen,” sagde han.

I 2017 blev der i alt taget 32 bananprøver, der også alle holdt sig under grænseværdierne.

Ingen behov for nye detailhandelsregler

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er der ikke grund til at motivere detailhandlen yderligere.

”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget grundlag for at tro, at danske detailbutikker ikke allerede arbejder for at sikre, at de løfter et socialt og miljømæssigt ansvar. Snarere tværtimod. Det er i de detailhandlendes egen interesse at sikre, at forbrugerne kan stole på, at produkterne er ansvarlige og lever op til det, de lover,” sagde han.

EL: Styrk indsats i området

Christian Juhl (EL) sagde under samrådet, at Danmark bør hjælpe til at forbedre forholdene i bananplantagerne i Ecuador:

”Der findes titusindvis af dødfattige arbejdere i Ecuador, og bananarbejderne tjener nede omkring et eksistensminimum. Det er os, der tjener på det. Vi vil have en banan til en krone, eller hvor meget den er nede på. Det er os, der skal sige stop, og hvis ikke vi kan sige stop i vores eget land, er vi nødt til at hjælpe folk i det land, hvor de er.”

Han foreslog, at løsningen kunne gå igennem 3F og et konsortium, der er etableret med Dansk Industri og Ulandssekretariatet (støttet af Danida), for at styrke arbejdsmarkedets organisationer i udviklingslande.

”Hvorfor siger I ikke til det konsortium, at her er et område, der skal arbejdes med? Giv dem midler til det. De kender organisationer og lande og kulturen?”

Minister for udvikling, Ulla Tørnæs (V) vil imidlertid ikke bestemme, hvad konsortiet (der har modtaget 65 mio. kr. igennem civilsamfundsstøtten fra 2018-2021) skal bruge pengene på.

”Konsortiet har søgt om bevillinger til at adressere arbejdstagerspørgsmål, arbejdsmiljø og arbejdstagervilkår i det hele taget, men skønheden i støtten til civilsamfundet er jo lige præcis, at jeg ikke dikterer, hvilke prioriteter man arbejder med, men at man søger om en ramme, og hvad det er, man vil arbejde med indenfor den ramme.”

Hun tilføjede:

”Mig bekendt har konsortiet ikke prioriteret Ecuador.”

Læs mere om det nye konsortiesamarbejde her

Erhvervsminister vil ikke blande sig i Coop-model

Et andet forslag fra Christian Juhl (EL) gik på at motivere flere til at følge Coops eksempel med i 2016 at etablere deres eget kafferisteri i Kenya, for at sikre ordentlige forhold i deres varekæde. Læs om initiativet på side 16 i deres rapport her.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil dog ikke bede virksomheder følge trop.

”Det vil jeg ikke blande mig i. For jeg synes det er rimeligt, at man som virksomhed selv vælger. Det er jo sandsynligvis en rigtig god ide for Coop at gøre det. Det er et valg, de har truffet, og jeg kan kun bakke op om, at virksomheder træffer deres egne valg”, sagde han og tilføjede:

”Men det er klart, at det skal tages alvorligt hver eneste gang kritiske forhold blandt leverandører eller partnere påpeges. Og det forventer jeg selvfølgelig også, at danske supermarkeder gør.”

Minister har tiltro til bæredygtighedsmærke

I Danwatchs undersøgelse fremgår det, at bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance for nylig har testet 29 bananplantager i Ecuador. Her blev 11 plantager ekskluderede, fordi de ikke levede op til nye certificeringskrav.

Men Rainforest Alliance fik i december kritik fra danske eksperter, fordi kun 3 ud af 168 Rainforest Alliance- certificerede bananplantager i Ecuador reelt var blevet tjekket for, om de levede op til 2017 standarderne.  

Læs også: 11 ud af 29 bananplantager i Ecuador mister bæredygtighedsmærke 

Christian Rabjerg Madsen (S) spurgte, om Danwatchs historier vil få nogen politisk konsekvens for mærkningsordningen, men det undveg erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) at svare direkte på.

”Det tilkommer ikke mig som minister at vurdere, hvorvidt forbrugerne vildledes af mærket eller ej, men jeg kan generelt sige, at det følger af markedsføringsloven, at virksomhederne ikke må vildlede deres forbrugere.”

]]>
https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/feed/ 0
Shell risikerer søgsmål for at bidrage til global opvarmning https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/ https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/#respond Wed, 04 Apr 2018 15:22:56 +0000 https://danwatch.dk/?p=25525 Som det nyeste skud på stammen af klimasøgsmål truer den hollandske NGO, Friends of the Earth Holland, nu olie- og gasselskabet Royal Dutch Shell med et søgsmål, hvis ikke selskabet blandt andet indvilliger i helt at udfase fossile brændstoffer inden 2050. NGO’en har onsdag i et åbent brev til selskabet opstillet tre krav, som Shell har otte uger til at adressere. Ellers kan selskabet forvente at blive hevet i retten.

“Ifølge Milieudefensie (NGO’en, red.) er Shell ansvarlig for dets betydelige bidrag til klimaforandringer og de resulterende sociale og miljømæssige skader”, står det i det åbne brev, som er adresseret til Shells administrerende direktør.

 

Klimasøgsmål: Et globalt fænomen

  • Hvis Friends of the Earth-organisationen ender med at sagsøge Shell, vil det ikke være første gang, at klimaforandringer bliver brugt som grundlag for at sagsøge.
  • Ifølge Reuters har ni amerikanske byer, herunder New York, sagsøgt olie- og gasselskaber for at forårsage klimaforandringer.
  • I Norge har Greenpeace Norden og miljøorganisation Natur og Ungdom i november lagt sag an mod Norge for at bryde Parisaftalen ved at udlodde nye tilladelser til at bore efter olie i den norske del af Arktis.   
  • I 2015 lagde organisation Urgenda, sammen med over 900 hollandske borgere, sag an mod den hollandske stat og vandt. Distriktsretten i Haag fastslog, at den hollandske regering skulle reducere dens udledning af drivhusgasser med 25 procent inden slutningen af 2020. Sagen blev anket af den hollandske regeringen og skal foran appeldomstolen til maj i år.      

 

 

Klimasøgsmål: Et globalt fænomen

  • Hvis Friends of the Earth-organisationen ender med at sagsøge Shell, vil det ikke være første gang, at klimaforandringer bliver brugt som grundlag for at sagsøge.
  • Ifølge Reuters har ni amerikanske byer, herunder New York, sagsøgt olie- og gasselskaber for at forårsage klimaforandringer.
  • I Norge har Greenpeace Norden og miljøorganisation Natur og Ungdom i november lagt sag an mod Norge for at bryde Parisaftalen ved at udlodde nye tilladelser til at bore efter olie i den norske del af Arktis.   
  • I 2015 lagde organisation Urgenda, sammen med over 900 hollandske borgere, sag an mod den hollandske stat og vandt. Distriktsretten i Haag fastslog, at den hollandske regering skulle reducere dens udledning af drivhusgasser med 25 procent inden slutningen af 2020. Sagen blev anket af den hollandske regeringen og skal foran appeldomstolen til maj i år.      

 

 

Det vil ifølge NGO’en selv være det første søgsmål af sin slags, hvor søgsmålet kræver, at et selskab ændrer adfærd. Tidligere klima-søgsmål har i stedet søgt om kompensation for skader, som selskabet har forvoldt.

“Hvis vi vinder den her sag, vil det have store konsekvenser for andre fossile selskaber, og bane vejen for yderligere søgsmål mod andre forurenere af klimaet”, siger bestyrelsesformand i Friends of the Earth International, Karin Nansen, i en pressemeddelelse.

Shell skal være fossilfri i 2050   

Et af de fire krav i brevet er, at Shell inden 2050 er blevet fossilfrit, det vil sige ikke længere udleder CO2 til atmosfæren, og at selskabet til den tid har indstillet produktionen af gas og olie. Derudover kræver NGO’en, at Shell ændrer sin firma- og investeringsstrategi, så den flugter med målene i den globale klimapagt, Parisaftalen.

Shell, siden selskabet blev stiftet i 1890, alene har stået for 1,8 procent af den globale tilførsel af CO2 til atmosfæren

Friends of the Earth

“I fraværet af et svar inden for otte uger vil Milieudefensie gå ud fra, at Shell nægter at efterleve kravene. Det vil nødsage Milieudefensie til at sagsøge Shell og få retten til at beordre Shell til handling”, skriver NGO’en i brevet.

Friends of the Earth påstår, at der er en direkte forbindelse mellem Shells aktiviteter og global opvarmning. NGO’en refererer blandt andet til en videnskabelig artikel, der påpeger, at Shell, siden selskabet blev stiftet i 1890, alene har stået for 1,8 procent af den globale tilførsel af CO2 til atmosfæren.

En talsmand fra Shell skriver i en mail til Danwatch, at selskabet bakker op om Parisaftalen, men at global opvarmning bør løses på et politisk og kulturelt niveau:

“Vi tror, at klimaforandringer er en kompleks samfundsudfordring, som bør adresseres gennem fornuftig regeringspolitik og et kulturelt skift i retning af at vælge lav-kulstof-alternativer for erhverv og forbrugere, ikke gennem domstolene”.

Også modvind på inderlinjerne

Udover Friends of the Earths brev oplever børsnoterede Shell også modvind fra sine egne aktionærer. En gruppe af aktionærer er nemlig gået sammen om at kræve en mere klimavenlig kurs for selskabet, hvilket gruppen vil stille som beslutningsforslag til Shells næste generalforsamling i maj.

Ifølge Financial Times annoncerede Shell i november, at selskabet vil reducere sin samlede CO2-belastning med 50 procent inden 2050. Men det er ifølge aktionærgruppen Follow This ikke ambitiøst nok i forhold til målene i Parisaftalen.

“Så længe mere end 90 procent af kapitalinvesteringer går til udforskning og produktion af flere fossile brændstoffer, og ikke til nye forretningsmodeller, så kan vi ikke se nogen tilskyndelse eller dedikation til Parisaftalen”, sagde Mark van Baal fra Follow This til Financial Times. 

Ud af de 25-30 milliarder euro, som Shell investerer om året, går kun 1-2 milliarder til bæredygtige alternativer, ifølge det åbne brev fra Friends of The Earth.   

 

]]>
https://danwatch.dk/shell-risikerer-soegsmaal-for-at-bidrage-til-global-opvarmning/feed/ 0
Hemmelige referater: Tyrkiet bremser NGO’er som skal hjælpe flygtninge https://danwatch.dk/hemmelige-referater-tyrkiet-bremser-ngoer-som-skal-hjaelpe-flygtninge/ https://danwatch.dk/hemmelige-referater-tyrkiet-bremser-ngoer-som-skal-hjaelpe-flygtninge/#respond Tue, 03 Apr 2018 08:36:23 +0000 https://danwatch.dk/?p=25508 Det er en af de mest hemmelige forsamlinger i EU. Så hemmelig, at vi end ikke må få at vide, hvem det danske medlem er.

Forsamlingen hedder Styringskomiteen for Faciliteten for Flygtninge i Tyrkiet. Deres opgave er at holde øje med de 22 milliarder kroner, som EU betaler Tyrkiet, til gengæld for at Tyrkiet sørger for, at flygtninge i Tyrkiet, ikke rejser ind i EU.

Selv om pengene er offentlige midler – Danmark har bidraget med 286 millioner kroner, som Folketinget tog fra ulandsbistanden – må vi ikke få at vide hvad der foregår i den komite, som på vores vegne holder øje med, hvor pengene bliver af.

Resultatet er, at to år efter aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået, har EU-Kommissionen erklæret projektet for succesfuldt gennemført, og på et møde i Bulgarien 26. marts givet Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan håndslag på, at EU vil levere 22 milliarder kroner mere, mens vi stadig ved meget lidt om, hvordan de første 22 milliarder er brugt.

»Vi har to muligheder: Enten arbejder vi i Tyrkiet, eller også taler vi om, hvordan vilkårene er. Vi kan ikke gøre begge dele«

Anonym dansk NGO-leder

Forklaringen på hemmeligheden: På møderne bliver der hver gang talt grimt om Tyrkiet, og det vil EU-landene helst ikke have, at Tyrkiets regering får at vide.

Det fremgår af referater fra de hemmelige møder i Styringskomiteen, som Danwatch og Politiken har fået adgang til i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde European Investigative Collaboration.

Mødereferaterne indeholder ting »som vi normalt ikke deler med den tyrkiske side«, fremgår det af referatet fra komiteens møde 8. november 2017.

Det må Tyrkiet ikke høre

Det EU-Kommissionen gerne vil undgå at tyrkerne hører, handler på møde efter møde om de samme to ting.

Den ene er EU-landenes bekymring over at sende milliarder til et land, hvor menneskerettigheder og retssikkerhed eroderes under den fortsatte undtagelsestilstand efter kupforsøget 15. juli 2016.

Så sent som på Styringskomiteens møde 9. marts i år rapporterede EU’s ambassadør i Tyrkiet, at situationen igen var blevet værre, og EU-Kommissionen erklærede bekymring over retssystemets forfald.

Komiteens formand henviste ifølge referatet til en udtalelse fra Europa-Parlamentet i oktober som talte for at tilbageholde midler, som var afsat til Tyrkiet, og give penge til organisationer i Tyrkiet som vil genoprette demokratiet.

Under protester fra alle 28 medlemslande fik de alligevel på samme møde at vide, at EU-Kommissionen fem dage senere ville godkende endnu 22 milliarder kroner til flygtningearbejdet i Tyrkiet. Beslutningen skulle hastes igennem, så EU-præsident Donald Tusk kunne overbringe den glædelige nyhed til præsident Erdogan på deres møde i Bulgarien, hvor der ellers mest var problemer på dagsordenen.

For EU er det nemlig altafgørende, at Tyrkiet og Erdogan ikke springer fra flygtningeaftalen, konstaterede EU-mediet Politico efter mandagens møde i Bulgarien: »I en tid hvor populister fra Palermo til Stockholm vinder opbakning på spørgsmålet om indvandring, vil Europas ledere (…) lade Bruxelles gøre hvad som helst for at fastholde aftalen«.

FAKTA: EU-Tyrkiet aftalen

I marts 2016 aftalte Tyrkiet og EU disse hovedpunkter:

Tyrkiet skulle:

Standse strømmen af migranter fra Tyrkiets kyst til de græske øer. 

Tage imod migranter, som alligevel ankom til Grækenland og sendes tilbage. 

EU skulle:

For hver tilbagesendt immigrant tage imod en anerkendt flygtning fra Tyrkiet. 

Betale 3 milliarder euro (22 milliarder kroner) til at forbedre situationen for de i dag flere end 3.5 millioner flygtninge i Tyrkiet, med mulighed for endnu 3 milliarder euro i 2018. 

Lempe visumreglerne i EU for tyrkiske statsborgere. 

Forbedre Tyrkiets toldaftale med EU. 

Genstarte forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU. 

 

FAKTA: EU-Tyrkiet aftalen

I marts 2016 aftalte Tyrkiet og EU disse hovedpunkter:

Tyrkiet skulle:

Standse strømmen af migranter fra Tyrkiets kyst til de græske øer. 

Tage imod migranter, som alligevel ankom til Grækenland og sendes tilbage. 

EU skulle:

For hver tilbagesendt immigrant tage imod en anerkendt flygtning fra Tyrkiet. 

Betale 3 milliarder euro (22 milliarder kroner) til at forbedre situationen for de i dag flere end 3.5 millioner flygtninge i Tyrkiet, med mulighed for endnu 3 milliarder euro i 2018. 

Lempe visumreglerne i EU for tyrkiske statsborgere. 

Forbedre Tyrkiets toldaftale med EU. 

Genstarte forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU. 

 

Det Tyrkiet ikke må høre fra møderne om milliardaftalen, handler desuden om kritik af, at Tyrkiet gør det besværligt for de udenlandske hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, som med en del af EU’s 22 milliarder kroner forsøger at hjælpe de flere end 3,5 millioner flygtninge i Tyrkiet.

Præsident Erdogans regering er irriteret over, at mere end tre fjerdedele af de 22 milliarder kroner bliver givet til internationale hjælpeorganisationer og institutioner som Verdensbanken, og ikke direkte til Tyrkiets regering. De tyrkiske myndigheder lægger ifølge referaterne administrative forhindringer i vejen for de udenlandske NGO’er i et omfang, så en af dem helt har opgivet indsatsen i Tyrkiet, og andre har været nødt til at skære ned på planlagte aktiviteter.

»Send pengene til mig«

Præsident Erdogan siger det åbent: Drop organisationerne, og send pengene direkte til mig.

På vej hjem fra mødet med EU-spidserne i Bulgarien mandag, da den næste portion på 3 milliarder euro var bekræftet, sagde han til den tyrkiske avis Hürriyet:

»De har erklæret at den næste transaktion på 3 milliarder euro vil blive sendt. Hvis det er muligt, vil vi gerne have pengene sendt direkte til os, uden organisationer som mellemmænd. For når der er mellemmænd inde i billedet, tager de nogle af pengene som kommission«.

Den påstand er korrekt: NGO’erne har lov til at tage op til 7 procent af pengene til såkaldte overheadomkostninger.

Det hjælper tilsyneladende overhovedet ikke, at Styringskomiteen drøfter NGO’ernes problemer med at få lov til at arbejde, for problemerne bliver ikke løst. Ifølge referaterne bliver de tværtimod værre med tiden. På mødet 8. november 2017 blev det oplyst, at EU-Kommissær Christos Stylianides havde mødtes med Tyrkiets indenrigsminister Süleyman Soylu om sagen, men det flyttede ikke noget: Ministeren ville fastholde en »stram kurs« over for de udenlandske NGO’er. Hans forklaring var ikke nærmere specificerede »sikkerhedsgrunde«.

»Sikkerhed« var angiveligt også årsagen, da den amerikanske nødhjælpsorganisation Mercy Corps måtte opgive sit projekt for EU-penge, efter at medarbejderne fik inddraget deres arbejdstilladelser. Ifølge en nødhjælpsarbejder, som ønsker at være anonym, følte Mercy Corps’ medarbejdere sig truet, efter at tyrkiske medier havde bragt billeder af dem og hævdede, at de havde forbindelse til terrororganisationer.

Dansk Flygtningehjælp har kontrakter for 100 millioner kroner under EU-Tyrkiet aftalen og er idømt en bøde for – ifølge myndighederne – at beskæftige syrere uden arbejdstilladelse. Den danske organisation vil ikke oplyse bødens størrelse, men afviser at have gjort noget galt. Sagen verserer på sjette måned, men forhindrer ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke det fortsatte arbejde i Tyrkiet.

En række NGO’er som arbejder med flygtninge i Tyrkiet, blandt andre Handicap International, Medicins du Monde, Relief International og Concern Worldwide, afviser at tale med medierne.

En dansk NGO-leder, som ønsker at være anonym, formulerer det sådan: »Vi har to muligheder: Enten arbejder vi i Tyrkiet, eller også taler vi om, hvordan vilkårene er. Vi kan ikke gøre begge dele«.

Endelig vil den tyrkiske regering formentlig ikke bryde sig om at høre, at flere EU-lande på møderne spørger kritisk ind til kontrollen med de penge, som går direkte til tyrkiske myndigheder. Næsten 5 milliarder kroner udbetales til undervisningsministeriet, sundhedsministeriet og flygtningeadministrationen i Tyrkiet. For pengene skal der især bygges skoler og hospitaler, og ansættes lærere, læger og sygeplejersker.

Frankrig har spurgt til kontrollen, og Holland opfordrede på et møde til, at EU kun udbetaler penge til Tyrkiet for »reelt afholdte, specifikke og kontrollerbare omkostninger« som tyrkiske myndigheder har haft »til modtagelse, indkvartering, sundhedspleje eller uddannelse af flygtninge«.

Christian Berger, EU’s ambassadør i Tyrkiet, forsikrer, at alt er under kontrol af uafhængige revisorer. Det er foreløbig ikke muligt for offentligheden at få indblik i hvad kontrollen viser, men svaret kan være på vej. Tirsdag åbnede Den Europæiske Revisionsret en undersøgelse af, hvordan de første 22 milliarder kroner til flygtningehjælp i Tyrkiet bliver brugt.

Danmark vil ikke betale

Men længe før vi kender resultatet af undersøgelsen, har EU lovet Erdogan de næste 22 milliarder kroner. Og det er sket, uden at landene er enige om hvem der skal betale. Den første portion blev betalt med en tredjedel fra EU’s kasser, og resten fra medlemslandene – heraf 286 millioner kroner fra Danmark.

Danmark har sammen med Tyskland, Frankrig, Østrig, Sverige og Finland talt for, at alle pengene nu skal komme fra EU’s kasser, viser mødereferaterne. Det bekræftes i et fælles svar fra Udenrigsministeriet og Finansministeriet:

De nye 22 milliarder kroner er der taget højde for i budgettet, »så en fuld genopfyldning af flygtningefaciliteten inden for EU’s budget netop er mulig«.

Måske skal EU-landene forsøge at finde en fast procedure for, hvordan pengene til flygtningeaftalen med Tyrkiet findes: På mødet i Styringskomiteen 9. marts oplyste EU-Kommissionen, at Tyrkiet allerede taler om en tredje portion penge.

Craig Shaw, Zeynep Sentek og Sebnem Arsu, som er journalister ved theblacksea.eu, er medforfattere af artiklen. Hanneke Chin-A-Fo (NRC) og Francesca Sironi (L’Espresso) har også bidraget.

]]>
https://danwatch.dk/hemmelige-referater-tyrkiet-bremser-ngoer-som-skal-hjaelpe-flygtninge/feed/ 0
“Vi har ikke sagt OK til, at Tyrkiet skyder på flygtninge” https://danwatch.dk/vi-har-ikke-sagt-ok-til-at-tyrkiet-skyder-paa-flygtninge/ https://danwatch.dk/vi-har-ikke-sagt-ok-til-at-tyrkiet-skyder-paa-flygtninge/#respond Sat, 24 Mar 2018 17:57:09 +0000 https://danwatch.dk/?p=25484 “Jeg synes det er dybt mærkeligt, at danske skatteyderes penge går til at udruste Tyrkiets militær”.

Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører, blev som en række andre ordførere i Folketinget overrasket, da han læste Danwatch og Politikens afsløringer af, at EU har betalt mere end 600 millioner kroner til militærudstyr, som Tyrkiet bruger til grænsekontrol.

"Hele ideen med Tyrkietaftalen og den kapacitetsopbygning som vi gør i Tyrkiet var, at de skulle agere mere og mere som et klassisk europæisk land."

Michael Aastrup Jensen (V)

Blandt andet 282 millioner kroner til pansrede militærkøretøjer, som er posteret ved Tyrkiet lukkede grænsemur mod Syrien, hvor Tyrkiet anklages for at holde flygtninge ude med vold og maskingeværild.

“Folketinget har et utal af gange spurgt ind til, hvad der bruges penge til i Tyrkiet i forbindelse med flygtningekrisen. Det overordnede svar har hele tiden været, at det går til at hjælpe syriske flygtninge, som befinder sig i Tyrkiet. Jeg har aldrig fået indtryk af, at vi bruger penge på militærudstyr til en lukket grænse”, siger Rasmus Nordquist, Alternativet.

Han vil have en forespørgselsdebat om sagen i Folketinget.

“Et bredt udsnit af partier bakker op om samarbejdet med Tyrkiet. De må forholde sig til, om det er den her måde, vi vil håndtere en borgerkrig og en flygtningesituation på. Der er en tendens blandt flere partier til, at man ikke rigtig vil snakke om flygtningesamarbejdet med Tyrkiet, fordi man godt ved, at det er en grim aftale”.

"Jeg har aldrig fået indtryk af, at vi bruger penge på militærudstyr til en lukket grænse."

Rasmus Nordquist (Å)

“Langt fra europæiske værdier”

V-ordfører Michael Aastrup Jensen »har det skidt« med oplysningerne:

“Hele ideen med Tyrkietaftalen og den kapacitetsopbygning som vi gør i Tyrkiet var, at de skulle agere mere og mere som et klassisk europæisk land. Den hårdhændede behandling mod folk, som ønsker bare en ting, nemlig at komme i sikkerhed, væk fra død og ødelæggelse, det er så langt fra europæiske værdier, som det kan være”, siger han.

Michael Aastrup mener ikke, at hverken Danmark eller EU risikerer et medansvar for de brud på menneskerettigheder og folkeret, som Tyrkiets grænsevagter ifølge eksperter tilsyneladende begår ved at bruge vold mod flygtninge, og forhindre dem i at søge asyl.

“Nej, for vi har ikke på nogen måde sagt til Tyrkiet at det er OK at skyde efter flygtninge, og med vold og magt sende flygtninge tilbage til krigszoner. Det har vi hverken direkte eller indirekte sagt OK til. Tværtimod”, siger han, og opfordrer til dialog med Tyrkiet, både via EU og i Europarådet.

Men Michael Aastrup Jensen understreger, at forholdet til Tyrkiet er svært:

“Tyrkiet er i en fase lige nu, hvor de ikke rigtig lytter til andre end sig selv. Og vi er i en speciel situation, hvor vi bliver nødt til at støtte Tyrkiet, fordi de huser 3,5 millioner flygtninge, og hvis de flygtninge ikke bliver i Tyrkiet, er næste stop Europa”.

Nikolaj Villumsen (Enh.) mener, at EU og Danmark må tage ansvar for, hvad der foregår på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien:

“Når man giver så store beløb til pansrede køretøjer og dermed bidrager til en brutal grænsebevogtning, så gør man sig medansvarlig for grove krænkelser, med det formål at holde mennesker væk fra at flygte mod Europa. Vi gør despoten Erdogan til Europas grænsevagt, og tager brud på menneskerettigheder med i købet. Det kan godt være, at Anders Samuelsen synes, at det er en god politik, men så må han stå ved den, og det gør han ikke”, siger Villumsen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har ikke ønsket at svare på spørgsmål om emnet.

Henrik Dahl, Liberal Alliances udenrigsordfører, har brug for flere oplysninger, før han drager konklusioner, siger han.

“Vi må høre, hvad Tyrkiet og EU siger – hvad foregår der egentlig her? Tyrkiet har legitim interesse i at varetage nationens sikkerhed. Og det er jo ikke verdens mest fredsommelige land (Syrien, red.), som Tyrkiet grænser op til”, siger han.

]]>
https://danwatch.dk/vi-har-ikke-sagt-ok-til-at-tyrkiet-skyder-paa-flygtninge/feed/ 0
Enhedslisten: Folketinget fik ikke sandheden om Tyrkiet og flygtninge fra Anders Samuelsen https://danwatch.dk/enhedslisten-folketinget-fik-ikke-sandheden-om-tyrkiet-og-flygtninge-fra-anders-samuelsen/ https://danwatch.dk/enhedslisten-folketinget-fik-ikke-sandheden-om-tyrkiet-og-flygtninge-fra-anders-samuelsen/#respond Sat, 24 Mar 2018 09:20:31 +0000 https://danwatch.dk/?p=25457 Der er gået mindre end en måned, siden udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) 28. februar orienterede Folketinget om situationen for flygtninge ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Danwatch og Politikens afsløringer af EU’s trecifrede millionstøtte til overvågningsudstyr, som hjælper Tyrkiet til at holde krigsflygtninge ude, og i nogle tilfælde skyde og dræbe flygtninge, som forsøger at krydse grænsen, får nu Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører for Enhedslisten, til at kalde udenrigsministerens svar til Folketinget den dag “misvisende”.

“Afsløringerne viser, at jeg fik et misvisende svar fra udenrigsministeren i februar. Det er uacceptabelt, at vi i Folketinget ikke kan få klare svar fra udenrigsministeren”.

“Jeg ser to mulige forklaringer: Enten er Udenrigsministeriet inkompetent til at vurdere situationen ved grænsen. Eller også vælger man at sætte kikkerten for det blinde øje. Ingen af forklaringerne er acceptable”, siger Nikolaj Villumsen.

“Uacceptabelt”

Hans spørgsmål til udenrigsministeren var ganske konkret:

Han bad ministeren redegøre for rapporter fra Human Rights Watch i begyndelsen af februar om, at flygtninge blev beskudt og udsat for vold af tyrkiske grænsevagter på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Anders Samuelsen svarede blandt andet, at »rapporter om vold mod flygtninge afvises generelt af de tyrkiske myndigheder« og henviste til, at »EU følger løbende situationen for flygtninge og migranter i Tyrkiet tæt og man har fra EU’s side tidligere generelt ikke kunnet bekræfte beskyldninger om menneskerettighedsovertrædelser«.

Siden har nye rapporter fra Human Rights Watch torsdag i denne uge fremlagt nye vidnesbyrd fra Tyrkiets grænse om drab, vold og tvangstilbagesendelse af flygtninge fra Syrien, samt om en grænse, der reelt er lukket og kun lader alvorligt syge eller sårede slippe igennem for at søge asyl.

Oplysninger som bekræftes af en snes vidner, som Politiken i samarbejde med Danwatch og det europæiske mediesamarbejde EIC har truffet i områderne tæt på Tyrkiets grænse mod Syrien.

Muligt dansk medansvar

Kombineret med afsløringerne af at EU har bidraget med 262 millioner kroner til 82 pansrede køretøjer med avanceret overvågningsudstyr, hvoraf 32 lige nu benyttes af de tyrkiske grænsevagter ved grænsemuren mod Syrien, får det Thomas Gammeltoft-Hansen til at advare om, at Danmark og EU dermed principielt kan have et medansvar for de krænkelser af menneskerettighederne og

“Når man giver så store beløb til overvågningsudstyr og dermed bidrager til en brutal grænsebevogtning, så gør man sig tilsyneladende medansvarlig for grove krænkelser, med det formål at holde mennesker væk fra at flygte mod Europa”, siger Nikolaj Villumsen.

Kræver forklaring

“Vi gør despoten Erdogan til Europas grænsevagt, og tager tilsyneladende brud på menneskerettigheder med i købet. Det kan godt være, at Anders Samuelsen synes, at det er en god politik, men så må han stå ved den, og det gør han ikke”, siger ordføreren.

Han vil nu “rejse de nye afsløringer for ministeren og bede ham forholde sig til dem, så vi kan få en reel debat om, hvad der foregår af tilsyneladende uacceptable overgreb – oven i købet med bidrag fra EU”.

Udenrigsminister Anders Samuelsen har ikke ønsket at besvare spørgsmål om emnet.

I et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet, som ingen har ønsket at lægge navn til, henviser man til, at EU-Kommissionen har ansvaret for de penge, EU har givet til overvågningsudstyr i Tyrkiet.

]]>
https://danwatch.dk/enhedslisten-folketinget-fik-ikke-sandheden-om-tyrkiet-og-flygtninge-fra-anders-samuelsen/feed/ 0
Danwatch-partner modtager første Kim Wall-Legat i New York https://danwatch.dk/danwatch-partner-modtager-foerste-kim-wall-legat-i-new-york/ https://danwatch.dk/danwatch-partner-modtager-foerste-kim-wall-legat-i-new-york/#respond Fri, 23 Mar 2018 22:04:40 +0000 https://danwatch.dk/?p=25361 Den 33-årige danske journalist Anne Kirstine Hermann modtog fredag aften lokal tid det første legat fra The Kim Wall Memorial Fund ved en ceremoni i New York.

Fonden, som er oprettet af familie og venner til den unge svenske journalist, som i sommer omkom, mens hun var på reportage, har til formål hvert år at støtte en kvindelig journalist, som dækker historier om det, Kim Wall kaldte ”undertoner af oprør.”

”Jeg er beæret over at være med til at fejre Kim Walls liv og virke og ydmyg over at blive betroet opgaven med at bære hendes journalistiske arv videre. Og så er jeg lykkelig for, at legatet giver mig mulighed for at foretage en vigtig, men meget dyr reportagerejse til Grønland,” sagde Anne Kirstine Hermann, da hun modtog legatet på $ 5.000 (cirka 30.000 kr).

Bog og Danwatch-undersøgelse om Grønland

Anne Kirstine Hermann, som er ph.d. i journalistik, har i en årrække arbejdet som udlandsjournalist for danske dagblade og Danmarks Radio. Hun modtager legatet som støtte til et bogprojekt om danske overgreb i Grønland i 1950’erne.

“Vi kan aldrig få Kim tilbage, men vi kan sikre, at hendes ånd og vilje lever videre og inspirere andre unge journalister til at rejse ud i verden og finde historierne,” siger Kim Walls forældre Ingrid og Joachim Wall på fondens hjemmeside.

”Vi har mere end nogensinde brug for modige kvindelige journalister, som giver stemme til mennesker, der normalt ikke rammer forsiderne.”

Anne Kirstine Hermann er for tiden gæsteforsker på New York University’s Arthur L. Carter Journalism Institute. Men hun er samtidig i gang med at grave i både Rigsarkivet og Folketingets arkiv i forbindelse med sit projekt. Foruden en bog kommer der også en radiodokumentar og et multimedieprojekt ud af hendes rejse til Grønland. Sidstnævnte udgives i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch, hvor hun har plads på redaktionen, når hun er i Danmark.

Kollektivt ansvar at bekæmpe vold

Anne Kirstine Hermann flyver til Grønland 14. maj, hvor hun skal rejse rundt i landet og indsamle vidnesbyrd fra grønlændere, der i 1950’erne blev tvangsflyttet fra deres bopladser, taget fra deres forældre eller assimileret til dansk kultur.

”Journalistik, særligt featurejournalistik, er et job, som kræver, at man bruger mange timer alene sammen med de mennesker, man forsøger at portrættere. Ingen sikkerhedsforanstaltninger kan beskytte os mod meningsløs vold. Det er et kollektivt ansvar at forhindre den slags, ikke den enkelte journalists. Det er den gode journalists ansvar at stille magthavere til ansvar og at anspore nysgerrighed og empati mellem mennesker. Det gjorde Kim Wall forbilledligt godt,” siger hun fredag aften ved ceremonien i New York.

]]>
https://danwatch.dk/danwatch-partner-modtager-foerste-kim-wall-legat-i-new-york/feed/ 0
Socialdemokraterne kræver svar fra miljøminister om forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/ https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/#respond Fri, 09 Mar 2018 14:03:51 +0000 https://danwatch.dk/?p=25293 Carlsberg må stramme op og rydde ordentligt op efter sig selv ved dets bryggeri i Nepal. Det siger ordførere fra R, EL og S, efter at Danwatch og DR P1 Orientering har påvist forurening af floden omkring bryggeriet samt sundhedsskadelig luftforurening fra bryggeriets skorstene.

Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen kalder afsløringerne om Carlsberg for “dybt skuffende” og opfordrer Carlsberg til at tage dokumentationen alvorligt:

“Jeg forventer, at de forholder sig til dokumentationen fra Danwatch og P1 Orientering i et videre omfang, end de har gjort overfor disse medier. De bør som minimum få tilbagevist, at forureningen fortsætter, eventuelt få bremset forureningen af det omkringliggende miljø så hurtigt som muligt”, siger S-ordføreren til Danwatch.

S: Forventer at Carlsberg samarbejder

Rabjerg Madsen stillede torsdag en række såkaldte ‘paragraf 20-spørgsmål’ til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) om sagen. Her efterspørger han, at miljøministeren undersøger sagen nærmere og indgår i en kritisk dialog med Carlsberg. S-ordføreren forventer desuden, at Carlsberg bliver pålagt at orientere Folketingets miljøudvalg.

“Carlsberg er en virksomhed som fylder meget i Danmark, og jeg forventer, at de samarbejder og vil bidrage til at bringe denne sag i orden meget hurtigt”, siger han til Danwatch.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen, men ministeren har valgt ikke at kommentere sagen.  

Carlsberg afviser forurening

Danwatch og P1 Orientering har taget vandprøver i december 2017 og februar 2018, der indikerer, at bryggeriet udleder forurenet spildevand i en af Nepals største floder. Danske spildevands-eksperter vurderer, at vandforureningen er så alvorlig, at den belaster både fisk og udrydningstruede dyr.

Samtidig vurderer tre danske eksperter, baseret på fotos af sod på afgrøder og røg fra bryggeriets skorstene, at bryggeriet også er årsag til skadelig luftforurening.

Carlsberg erkender, at bryggeriet tidligere har forurenet både luft og vand i Nepal. De hævder dog med henvisning til bryggeriets egne målinger, at problemerne i dag er udbedrede.

“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset. Vi har ikke indikationer på, at der er problemer med sodpartikelforurening fra bryggeriet”, sagde Carlsbergs pressechef, Kasper Elbjørn til Danwatch.

EL: Pinlige udenomssvar fra Carlsberg

Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted synes ikke, at Carlsberg forholder sig ordentligt til undersøgelsen.

“Jeg synes, det er nogle pinlige udenomssvar, der kommer fra Carlsberg på undersøgelsen. Så det er bare ikke godt nok, og det bør der strammes op på”.

Dragsted kalder desuden sagen for “beskæmmende” og mener, at Carlsberg har et særligt ansvar i udviklingslande som Nepal.

“Jeg synes det, er beskæmmende. Vi taler jo om en gammel dansk virksomhed, som på mange måder er et brand for Danmark”, siger han til Danwatch.

“Derfor er det selvfølgelig beskæmmende, ikke bare for Carlsberg, men sådan set for os alle sammen, at de øjensynligt har ageret på en dybt uansvarlig måde i lokalområdet i Nepal.”

Statsstøtte hjalp Carlsberg i gang i Nepal

Bryggeriet, som Carlsberg købte 90 procent af i 2010, er delvist finansieret af danske udviklingsmidler. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er en selvejende statslig fond, bidrog nemlig med 12,6 millioner kroner til bryggeriet. IFUs samarbejde med Carlsbergs Gorkha Brewery ophørte i 2008.     

“Det gør selvfølgelig ikke sagen bedre, at der har været støtte til det her i projekt fra midler fra IFU”, siger Enhedslistens Pelle Dragsted.

Det duer ikke at have fine CSR-rapporter på glittet papir i Danmark, hvis ens handlinger i resten af verden ikke følger med

Ida Auken (R)

Også Rabjerg Madsen finder det problematisk, at staten har bidraget til projektet:

“Sagen er særligt alvorlig, fordi Carlsberg har modtaget statslige investeringer i forbindelse med deres virksomhed i Nepal, investeringer, som sigter mod at udvikle de lande”, siger han til Danwatch.

Også i Malawi, Laos og Kina har Carlsberg-bryggerier de seneste år forurenet miljøet gennem udledning af  forurenet spildevand. Det fremkommer af Carlsbergs egne bæredygtighedsrapporter samt i medierapporter.

”Det duer ikke at have fine CSR-rapporter på glittet papir i Danmark, hvis ens handlinger i resten af verden ikke følger med. Hvis anklagerne er korrekte, så må Carlsberg få ryddet op hurtigst muligt”, siger Radikale Venstres miljøordfører Ida Auken til Danwatch.

]]>
https://danwatch.dk/socialdemokraterne-kraever-svar-fra-miljoeminister-om-forurening-ved-carlsberg-bryggeri-i-nepal/feed/ 0
Efter Danwatch-undersøgelse: Fagforeningsleder i Ecuador trues på livet https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/ https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/#respond Thu, 01 Mar 2018 13:19:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=25051 Fagforeningsleder Jorge Acosta Orellana modtog en talebesked på sin mobil fredag d. 23. februar, hvori en ukendt kvinde spurgte ham: “Ved du, hvordan tudser dør?”.

Ifølge Orellana var talebeskeden en dødstrussel. Han forklarer, at ordet ‘tudse’ anvendes i Ecuador om personer, der anmelder eller afslører en lyssky aktivitet – og det er netop, hvad Jorge har gjort, da han medvirkede som kilde i Danwatchs undersøgelse, De lever og dør af bananerne, i december sidste år.

I undersøgelsen dokumenterede Danwatch, hvordan sprøjtegifte, som har været ulovlige i Europa i årtier pga. sundhedsfarer, bliver brugt på ecuadorianske bananplantager med dødelige konsekvenser for lokale beboer og arbejderne selv.

"Truslen var selvfølgelig rettet mod mig i dette tilfælde, men vi betragter den som værende mod hele organisationen”

Jorge Acosta Orellana

“Vi har anmeldt overtrædelser af menneskerettigheder i bananplantagerne, og vi tænker, at dét har været en af grundene til, at bananproducenterne er blevet irriterede, og derfor sender de en dødstrussel”, fortæller Orellana til Danwatch i et interview.

“Vores nabokontorer har også fortalt os om varevogne ude foran vores bygning, som har taget billeder af folk, der kom og gik. Truslen var selvfølgelig rettet mod mig i dette tilfælde, men vi betragter den som værende mod hele organisationen”, siger han.

Bekymrede bananselskaber

Jorge Acosta Orellana har selv tidligere arbejdet som pilot, der spreder pesticider ud over bananplantager – han droppede dog jobbet, da han begyndte at mistænke sprøjtegiftene for at være decideret farlige for mennesker. Nu arbejder han som fagforeningsleder for ASTAC, en fagforening, der repræsenterer arbejdere på bananplantager og i landbruget.

Læs her, hvordan sundhedsfarlige sprøjtegifte spredes med fly over ecudorianske bananplantager og lokalbefolkningen.

Orellana befinder sig i øjeblikket i landets hovedstad Quito, hvor han sammen med sociale organisationer forsøger at skabe opmærksomhed i medierne på forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i landet.

“De (bananproducenterne) er bekymrede, fordi de ved, at vi har dokumenter der viser, at bananindustrien, som er en af landets største økonomiske sektorer, bryder folks rettigheder”, siger han.

Orellana fortæller, at truslen på hans liv kommer efter, at hans organisation i den seneste tid har lagt øget pres på bananindustrien gennem medier og ved at true med at gå til den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Han kan ikke forestille sig, hvem andre end bananproducenterne, der kunne finde på at true ham på livet.

“Vi (organisationen) har ikke nogle problemer med nogen, og jeg selv har absolut ingen udeståender med nogen. Det eneste, jeg nogensinde har anmeldt, er udnyttelsen af arbejdere i bananindustrien”, fortæller han.

NGO’er lægger pres på præsidenten

Onsdag d. 28. februar sendte europæiske civilorganisationer, ledt an af Oxfam International, et åbent brev til Ecuadors præsident, Lenin Moreno Garces, hvori de bad ham garantere for Jorge Acosta Orellana og fagforeningens medlemmers ve og vel. Også Ecuadors statsadvokatur, indenrigsminister og EUs Ecuador-delegation modtog brevet.

“Vi afslutter brevet i håbet om, at vi snarligt modtager information vedrørende denne sags efterforskning, og de skridt, du har taget for at styrke overholdelsen af menneskerettigheder i den ecuadorianske bananindustri”, står det i brevet, som er underskrevet af 23 NGO’er.

]]>
https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-fagforeningsleder-i-ecuador-trues-paa-livet/feed/ 0