I årevis har danske landmænd og frugtavlere brugt thiacloprid til at udrydde insekter i raps, solbær, jordbær og grønkål. Men for få dage siden sagde EU-Kommissionen stop for insektmidlet.
Thiacloprid mistænkes af EU’s fødevareagentur EFSA for at være kræftfremkaldende og skade forplantningsevne og foster.
EU’s Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakidou, skrev efter forbuddet på Twitter:
“EFSA’s videnskabelige rådgivning om thiacloprid er klar. Der er bekymringer om påvirkning af miljøet, grundvand og menneskers sundhed”, skriver Stella Kyriakidou.
Ifølge eksperter, som Danwatch har talt med, er det største problem ved thiacloprid og lignende insektmidler imidlertid, at vi ved alt for lidt om, hvilken effekt stofferne har på miljø og mennesker.
I Danmark blev det første insektmiddel med thiacloprid godkendt i 2007, og det har været på markedet indtil for nyligt, hvor Miljøstyrelsen besluttede at trække godkendelsen tilbage. Thiacloprid har indtil nu været brugt til at udrydde insekter i rapsmarker samt bærbuske som solbær og jordbær, men må fra 2020 ikke længere anvendes.
EU Kommissionens forbud handler om salg, anvendelse og opbevaring af thiacloprid, der ikke længere vil være tilladt inden for EU. Udenfor EU’s grænser er thiacloprid fortsat tilladt, og derfor vil det efter 2020 kunne findes i fødevarer, som vi importerer fra lande udenfor EU.
I 2018 fandt Fødevarestyrelsen rester af thiacloprid i netop solbær, jordbær, honning og grønkål. I grønkål var niveauet over grænseværdien, men i de øvrige produkter under grænseværdien.
Ingen af fundene er sundhedsskadelige, siger Henrik Nielsen, chef for Kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.
“Det er korrekt, at vi i 2018 har fundet rester af thiacloprid i honning, solbær og jordbær, men de er langt under grænseværdierne”, siger han og oplyser, at der er lavet over 200 analyser af netop thiacloprid.
“Det er ikke ny viden, og netop derfor har man grænseværdier, der er vurderet ud fra et livslangt indtag. Grænseværdierne er fastlagt på det bedst mulige grundlag. Der må ikke være noget, der udgør en kendt risiko i fødevarer”, siger Henrik Nielsen.
Netop kendte risici er et af de største problemer ved thiacloprid.
Thiacloprid er ét af fem insektmidler, de såkaldte neonikotinoider, der bl.a. har dokumenteret effekt på biers orienterings- og forplantningsevne. De virker ved at påvirke centralnervesystemet hos insekter og derved slå dem ihjel.
Hos Danmarks Naturfredningsforening hilser man et forbud af thiacloprid velkomment, oplyser Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver og agronom.
“Vi er generelt bekymrede over den åbne anvendelse af insektmidler”, siger han og henviser til, at thiacloprid er et af de mindre farlige neonikotinoider for bierne.
“Vi mener, at deres skadevirkning i naturen på ingen måde er belyst godt nok. De udvaskes bl.a fra markerne til vandløbene, og vi ved alt for lidt om, hvad det betyder for vandløbsfaunaen”, siger Thyge Nygaard.
Det samme gælder for effekten hos mennesker, siger Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
“Thiacloprid og andre neonikotinoider påvirker nervesystemet, og derfor er man også bange for, om det kan skade hjernens udvikling hos fostre og børn. Netop det har vi ikke nogen gode testmetoder for i forsøgsdyr, og derfor er der ikke ret mange af de her stoffer, der er undersøgt”, siger Helle Raun.
Ifølge Helle Raun ser neonikotioniderne ud til at påvirke kønshormonernes dannelse.
“Forskere ser effekter på dyrs evne til at føde og på ungernes vægt, udvikling og overlevelse. Ændring i kønshormonerne kan måske også forklare, at stoffet har kræftfremkaldende egenskaber. Men der er bare meget få humane undersøgelser”, siger Helle Raun.
I Danmarks Naturfredningsforening regner Thyge Nygaard med, at forbuddet er reelt.
“Vi regner med, at regeringen vil respektere det kommende forbud mod thiacloprid således, at der ikke vil blive givet dispensationer efter, at forbuddet træder i kraft i 2021. Hvis ikke vil det være i strid med de nye principper for dispensationer, som er udstukket af miljøministeren”, skriver Thyge Nygaard i en mail til Danwatch.
Louise Voller
