En Danwatch-undersøgelse

Dansk IT-gigant forsyner berygtet diktatur med “fantastisk værktøj” til intern undertrykkelse

Den 11. marts 2021 vedtog EU-parlamentet en resolution, der udtrykker stor bekymring over Bahrains “stadigt forværrede menneskerettighedssituation” med landets brug af “dødsstraf, vilkårlige anholdelser samt retsforfølgelse og chikane af menneskerettighedsforkæmpere”.

Resolutionen er ikke juridisk bindende men opfordrer på det kraftigste alle EU’s medlemsstater til “særligt at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og isenkram, der kan bruges af Bahrain i dets igangværende grove undertrykkelse af menneskerettigheder”.

Men blot fire dage efter at EU-parlamentet stemte teksten igennem med overvældende flertal, søgte Danmarks største privatejede IT-virksomhed, Systematic A/S, om tilladelse til at eksportere militær software til netop Bahrain.

Det gjorde de fra deres datterselskab i Storbritannien, der få måneder forinden forlod EU, da Brexit trådte i kraft den 1. januar 2021. Dermed var britiske myndigheder ikke, som Danmark, omfattet af EU-resolutionen om at standse militær eksport til Bahrain. Og dermed kan Systematic i dag eksportere sit danskproducerede militære software til Bahrain via deres britiske datterselskab.

Eksporten via Storbritannien fremgår af en aktindsigt fra britiske myndigheder, som Danwatch og TV 2 har søgt.

I Danmark er Amnesty International “målløs” over sagen.

“Regeringen siger, at man fører en restriktiv linje og arbejder på at få en dansk menneskerettighedsaktivist ud af fængslet i Bahrain, men samtidig bidrager dansk udstyr så til mulig  forfølgelse af menneskerettighedsaktivister i landet”, siger kommunikations- og policy chef i Amnesty Danmark, Dan Hindsgaul.

“Enten er der en fejl i systemet her, eller også er der tale om hykleri og en skandale”, siger han.

“Fantastisk værktøj” til undertrykkelse

Systematic har fået tilladelse til at eksportere et militært kommando- og kontrolsystem til Bahrain, viser aktindsigten fra de britiske myndigheder.

Systematics kommando- og kontrolsystem hedder SitaWare, og det gør det muligt at følge og koordinere sikkerhedsoperationer i realtid. Ifølge eksperter kan det danskudviklede system være “den hellige gral” for Bahrains militær og sikkerhedsstyrker, som er kendt for at have slået hårdt ned på pro-demokratiske protester i landet.

“Det her er et ekstremt effektivt værktøj for styret i Bahrain”, forklarer Jodi Vittori, der forsker i militære indkøb ved Washington-tænketanken Carnegie Endowment for International Peace, hvor hun blandt andet har kortlagt Bahrains militære kapacitet

“Særligt i et indenrigspolitisk miljø, hvor styret ikke har tillid til befolkningen og ved, at folket er fjendtligt stemt. Her er det danske software et fantastisk værktøj til at holde øje med civilbefolkningen og lade militæret være klar til at slå ned på eksempelvis folkelige protester”, siger hun.

Britte-finten

Ifølge eksperter går eksporten af det danske software stik imod intentionen med EU-parlamentets resolution fra marts i år.

Men fordi Systematic først eksporterer sit militære software fra Danmark til sit britiske datterselskab og derefter søger britiske eksporttilladelser til at sælge softwaren videre til Bahrain, har det danske Udenrigsministerium ikke skullet tage stilling til Systematics eksport til det udskældte regime.

Dermed har Systematic benyttet sig af samme “eksportfinte” som i sagen om Systematics fortsatte militære eksport til De Forenede Arabiske Emirater via sit britiske datterselskab – til trods for et dansk eksportforbud på grund af krigen i Yemen – som Danwatch og TV2 kunne afsløre i september 2021.

Læs mere: Dansk IT-gigant opruster Emiraternes militær – trods dansk eksportforbud

Meget tyder på, at Systematic ikke ville have fået dansk tilladelse til at eksportere sit militære software direkte fra Danmark til Bahrain.

Til Danwatch understreger Udenrigsministeriet, der skal udtale sig i alle sager om tilladelse til eksport af våben og militært udstyr til lande udenfor EU og EØS, at de ser meget alvorligt på undertrykkelsen i Bahrain.

Med henvisning til EU-resolutionen fra i år skriver de i en mail til Danwatch:

“Udenrigsministeriet […] anlægger en meget restriktiv tilgang til eksport af våben og militært udstyr samt dual-use produkter til Bahrain, herunder med særligt fokus på risikoen for at udstyr anvendes til alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, til intern undertrykkelse samt regional ustabilitet.”

De understreger samtidig, at de ikke kan lave en konkret vurdering af en hypotetisk ansøgning om eksporttilladelse.

Systematic henviser til aftaler om hemmelighold 

Ifølge aktindsigten hos de britiske myndigheder ansøgte Systematics britiske datterselskab om eksporttilladelser til Bahrain både den 15. marts og den 11. maj 2021.  

Den 26. maj 2021 fik Systematics britiske datterselskab den første permanente militære eksporttilladelse til Bahrain. Den 8. juni fik de den næste eksporttilladelse, der gjaldt både Bahrain og Kuwait, og som gav firmaet tilladelse til at eksportere både militært og dual-use udstyr, det vil sige udstyr, der både kan anvendes til militære og civile formål.   

Systematic vil hverken oplyse, om man tidligere har eksporteret militært udstyr til Bahrain, eller om den endelige slutbruger af det dansk-udviklede software er Bahrains væbnede styrker eller for eksempel en politimyndighed i landet. 

De bekræfter over for Danwatch, at firmaet i 2021 har søgt og fået en række eksporttilladelser til Bahrain i Storbritannien, men Systematics britiske datterselskab Systematic Software Engineering Ltd. “kan ikke uddybe yderligere som følge af de fortrolighedsaftaler, de er omfattet af”, skriver Systematics pressechef Maia Lindstrøm Sejersen i en mail.

“De britiske eksportmyndigheder er grundige og vurderer eksportansøgninger ud fra otte EU-kriterier, som bl.a. skal sikre respekt for friheds- og menneskerettigheder i det endelige bestemmelsesland såvel som dette lands respekt for international humanitær ret”, skriver Maia Lindstrøm Sejersen. 

En række eksperter vurderer, at Systematics software risikerer at blive anvendt til intern undertrykkelse i Bahrain. Danwatch har forelagt eksperternes udsagn for Systematic, men det ønsker virksomheden ikke at kommentere på.  

“Det er et hypotetisk spørgsmål – funderet på gætteri frem for fakta, og det har vi intet ønske om at bidrage til”, skriver Maia Lindstrøm Sejersen. 

Tortur og undertrykkelse 

Under Det Arabiske Forår i 2011 stod Bahrains kongedømme for en af regionens mest hårdhændede linjer overfor folkelige protester med krav om sociale og politiske rettigheder.  

Militæret blev sat ind mod civilbefolkningen, og man tilkaldte tropper fra både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater for at slå ned på de store pro-demokratiske demonstrationer, der brød ud over det meste af den lille østat. 

Efter oprøret i Bahrain i 2011 har styret slået hårdt ned på demonstrationer.

Foto: Mohammed Al-Shaikh/AFP/Ritzau Scanpix

I de ti år siden har skiftende danske regeringer blandt andet forsøgt at få frigivet den danske statsborger og menneskeretsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja, som siden 2011 har siddet fængslet i Bahrain, hvor han er dømt til livstid for at ville “omstyrte kongedømmet”.

En kommission nedsat af Bahrains konge har selv konkluderet, at Al-Khawaja har været udsat for alvorlig fysisk, psykisk og seksuel tortur, og at han blandt andet fik brækket sin kæbe og flere knogler i ansigtet, da han blev anholdt på sin bopæl.

Abdulhadi Al-Khawajas datter, Maryam Al-Khawaja, der ligeledes er dansk statsborger og verdenskendt menneskerettighedsaktivist, har lige siden 2011 arbejdet for at få sin far løsladt fra fængslet.

“Det er rigtig hårdt, at min far stadig sidder i et fængsel, hvor han ikke har selv de mest basale rettigheder. Og jeg føler altid, at jeg ikke har gjort nok, for at få ham ud”, siger hun i et interview med TV 2 og Danwatch.

Maryam Al-Khawaja er rystet over, at dansk-produceret militær software eksporteres til Bahrain.

“At en dansk virksomhed gennem et britisk datterselskab sælger sådan noget teknologi til et land som Bahrain, hvor vi ved, at overvågningsteknologi er blevet brugt mod menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, det er næsten ikke til at forstå”, siger hun.

“At et land som Danmark, der bryster sig af sit forsvar for menneskerettigheder, frihed og demokrati, sælger denne slags teknologi, der kan bruges til menneskerettighedskrænkelser, er uforståeligt. Hvorfor er vi så hykleriske? Hvorfor er vi så dobbeltmoralske?”, spørger Maryam Al-Khawaja.

Play Video

Jeg troede aldrig, at han skulle være i fængsel så længe. Han er en dansk statsborger.

Den amerikanske organisation Freedom House, som opgør graden af politisk frihed i alverdens lande, betegner i dag Bahrain som “en af Mellemøstens mest undertrykkende stater”, og landet ligger helt i bunden som nummer 169 ud af 180 på World Press Freedom Index. 

Bør skabe bekymring 

Bahrain har ikke kun problemer med at overholde menneskerettighederne internt i landet.  Som medlem af den saudisk-ledede koalition, der fører krig i Yemen, kan landet ifølge FN-eksperter være ansvarlig for mulige krigsforbrydelser. Udover i enkelte mindre operationer har Bahrains styrker imidlertid ikke været observeret i krigszonen over de senere år, og østaten er så lille, at den sjældent har militære aktiviteter i andre dele af verden. 

En række eksperter vurderer derfor, at det er mere sandsynligt, at kongedømmet kommer til at bruge det dansk-udviklede software mod sin egen befolkning. 

“Systemet kan bestemt bruges til at koordinere de interne sikkerhedsstyrkers kommunikation, bevægelser og overvågningskapacitet i tilfælde af uroligheder fra civilbefolkningen”, siger Charles Dunne, der er adjungeret professor ved det amerikanske George Washington Universitet, ekstern lektor ved Washington-tænketanken Arab Center Washington DC og har en baggrund som politisk-militær rådgiver i det amerikanske forsvarsministerium.

“På den måde kan det give anledning til bekymring i forhold til menneskerettighederne”, siger han. 

  • Systematic er en af Danmarks største IT-virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig omsætning på over en milliard kroner.
  • Firmaet leverer skræddersyede IT-systemer til den offentlige sektor, såsom sundheds-, biblioteks- og undervisningssektoren.
  • Systematic har også en afdeling, Systematic Defense, der har specialiseret sig i udvikling af avanceret militært software.
  • De vigtigste militære produkter er kommando- og kontrolsystemet SitaWare, og kommunikationssystemet IRIS.
  • Systematic er grundlagt, ejet og ledet af direktør Michael Holm, som også har bestyrelsesposter i blandt andet Jyllands-Postens Fond og Moesgaard Museum. Den danske regering udnævnte i juni 2021 Michael Holm til formand for klimapartnerskabet på forsvarsområdet.
  • Systematic har hovedkontor i Aarhus, men har også kontorer i ti andre lande, herunder Storbritannien og Emiraterne.

Professoren bakkes op af Emile Nakhleh, pensioneret efterretningsofficer i CIA, hvor han blandt andet har fulgt Bahrain og produceret efterretningsrapporter om Golf-regionen.  

Nakhleh, der i dag er direktør for Institut for National Sikkerhed ved New Mexico Universitetet, henviser til, at regimet i Bahrain generelt har oprustet med teknologier, som er blevet anvendt til at overvåge og spore regimekritikere, menneskerettighedsorganisationer og NGO’er. Blandt andet er det kommet frem, at styret har anvendt det israelske spionsoftware Pegasus til at aflytte kritikere, både i og uden for Bahrain. 

“Bahrain’s regime har altid været mere bekymret for deres oppositionen internt og bruger ikke mange kræfter på fremmede krige”, siger Emile Nakhleh. 

Et nyt 2011 

Ifølge Jodi Vittori fra tænketanken Carnegie kunne Sitaware potentielt være “ekstremt nyttigt for Bahrain i tilfælde af et nyt 2011”. 

Udover at udstyret giver militæret et overblik over dets egne positioner, og hvor fjenden befinder sig henne, så kan det danske software også passe godt til særligt Bahrains militær, påpeger hun. 

Sitawares grafiske interface muliggør nemlig kommunikation og koordinering på tværs af sprogbarrierer, og en stor del af Bahrains militær er udenlandske lejesoldater, som ikke taler de samme sprog. Samtidig kan Sitaware anvendes i interaktion med allierede som i tilfældet med sauderne og de emiratiske styrker, der kom Bahrains militær til undsætning i 2011, forklarer Jodi Vittori.

En demonstrant i Bahrain bliver opereret i et hus d. 21. juni 2012 efter sammenstød med politiet. Mange af de sårede demonstranter turde ikke tage imod behandling på offentlige hospitaler af frygt for at blive arresteret.

Foto: Mohammed Al-Shaikh/AFP/Ritzau Scanpix

Europæiske afslag 

Længe inden EU-resolutionen fra marts satte en række europæiske lande også foden ned for militær eksport til Bahrain med henvisning til risiko for menneskerettighedskrænkelser. 

Fra EU’s egne opgørelse ses det tydeligt, at europæiske myndigheder gik fra slet ikke at afvise eksporttilladelser til Bahrain, til at afvise en længere række eksportansøgninger til kongedømmet i årene efter Det Arabiske Forår i 2011.  

EU oplyser ikke, hvilke lande der har givet afslagene, og hvorfor eksporten er blevet afvist. Men rapporter fra de enkelte medlemslande viser blandt andet, at Sverige, Tyskland og Holland alle har givet afslag på eksporttilladelser til Bahrain. Og af rapporterne fremgår det, at afslagene i de to sidste lande er sket med henvisning til kriterium 2 i EU’s Fælles Regler for Våbeneksport, der omhandler “Respekt for menneskerettighederne i modtagerlandet” og tilsiger, at “EU-landene vil afslå eksport, hvis der er risiko for, at udstyret vil blive anvendt til intern repression”. 

I løbet af de seneste 12 år har danske myndigheder ikke givet nogen tilladelser til at eksportere militært udstyr til Bahrain, men man har heller aldrig afvist en tilladelse, fremgår det af mails fra Rigspolitiet og Justitsministeriet samt opgørelser fra den britiske NGO Campaign Against Arms Trade. 

Systematics sikreste kort 

Ét land ser imidlertid ud til at have fortsat sine leverancer til golfstaten ganske ufortrødent: Ifølge statistik fra den britiske ngo Campaign Against Arms Trade har Storbritannien alene stået for 60 procent af EU’s samlede antal eksporttilladelser til Bahrain, siden Det Arabiske Forår begyndte i 2011. 

Bahrain er trods hård kritik fra menneskerettighedsorganisationer defineret som del af et “nøglemarked” for britisk våbeneksport, og så sent som i juni 2021 mødtes den britiske premierminister Boris Johnson med Bahrains kronprins Salman bin Hamad Al Khalifa for at diskutere styrkede forretningsforbindelser. 

Det er et forhold, som Systematic strategisk har kunnet udnytte, mener Valentina Azarova, der forsker ved Manchester Universitets Center for International Lov med ekspertise i international ret og våbenhandel. 

“Det er tydeligt, at eksport gennem Storbritannien er blevet Systematics sikreste kort, hvis de vil sælge til lande, som er en del af Yemen-krigen”, siger Valentina Azarova, som også er tilknyttet menneskeretsorganisationen Global Legal Action Network (GLAN). 

Hun bakkes op af ekspert i våbenkontrol og professor i international politik ved det britiske University of Sussex, Anna Stavrianakis, som mener, at Storbritannien kan blive et yndet land at eksportere igennem for andre europæiske våbenproducenter. 

“Storbritanniens positive orientering mod Golf-monarkierne og dets lempelige eksportkontrol betyder, at flere virksomheder kan begynde at eksportere her fra – som den laveste fællesnævner i det, der ellers skulle forestille at være en fælles europæisk kontrol”, siger hun. 

Selvom EU-resolutionen fra marts 2021 ikke er juridisk bindende for medlemslandene, mener Valentina Azarova, at den med stor sandsynlighed ville have haft indflydelse på danske myndigheders vurdering af en ansøgning om militær eksport til Bahrain. 

“Resolutionen bør have betydelig indflydelse på vurderingen af ​​lovligheden af ​​våbenoverførsler til Bahrain. Der er risiko for, at det militære udstyr vil anvendes til menneskeretskrænkelser”, siger Valentina Azarova. 

Til resten af verden 

Fra Systematic indvender pressechef Maia Lindstrøm Sejersen, at Systematics britiske datterselskab er ansvarlig for salg af Systematics produkter til store dele af verden og således ikke kun til lande, som Storbritannien har et særligt godt forhold til. 

Datterselskabet har eksisteret siden 1992, og ifølge regnskaberne har det en betydelig eksport til “resten af verden”, som består af ikke nærmere definerede lande uden for Storbritannien og EU. Maia Lindstrøm Sejersen henviser til, at Storbritannien stadig vurderer eksporttilladelser ud fra EU’s otte kriterier til våbenhandel, som blandt andet stiller krav til menneskerettigheder og overholdelse af international lov. 

“De britiske myndigheder har afvist flere virksomheders eksportansøgninger gennem de senere år på baggrund af netop disse otte kriterier, som også Systematic UK’s ansøgninger er vurderet ud fra”, skriver hun.

Forfærdeligt forudsigeligt 

Britiske, bahrainske og danske menneskerettighedsorganisationer er imidlertid ikke imponerede over britiske myndigheders kontrol af militær eksport fra landet. 

Direktør i den britiske NGO Action on Armed Violence, Iain Overton, kalder det “forfærdeligt forudsigeligt”, at britiske myndigheder har godkendt Systematics eksporttilladelser til Bahrain. Han mener, at den fortsatte eksport fra Storbritannien og etableringen af en britisk militærbase i golf-monarkiet er et forsøg på at etablere sig som “en stor spiller” i regionen. 

Sayed Ahmed Alwadaei, der er direktør for advocacy i den London-baserede menneskerettighedsorganisation Bahrain Institute for Rights and Democracy, mener, at danske myndigheder er forpligtet til at reagere på eksporten. 

“Hvis europæiske stater mener det alvorligt, når de siger, at de vil beskytte menneskerettighederne i golflandene, bør de lukke smuthullerne i lovgivningen og forbyde eksport af denne type udstyr”, sagde han. 

Kommunikations- og policy chef i Amnesty International i Danmark Dan Hindsgaul peger på, at den danske regering er forpligtet til at sikre, at Danmark ikke bidrager til grove menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden. 

Derfor bør regeringen også sætte ind overfor virksomhedernes muligheder for at eksportere til kontroversielle destinationer gennem tredjelande, mener han. 

Ingen kommentarer fra regeringen 

Danwatch har spurgt Justitsministeriet, hvad man mener om, at Systematic kan eksportere til et land som Bahrain uden om danske myndigheders vurdering, og om det giver anledning til en stramning af kontrollen med dansk våbeneksport. 

Fra Justitsministeriet henviser presserådgiver Jakob Kronborg til Rigspolitiet.  

Da Danwatch indvender, at Rigspolitiet ikke er ansvarlige for udformningen af lovgivningen, henviser presserådgiveren til et to måneder gammelt interview med justitsminister Nick Hækkerup (S).  

Det er et interview, fra da Danwatch og TV2 afslørede Systematics eksport til Emiraterne, men i interviewet forholder ministeren sig ikke til lovgivningens udformning men udelukkende til, at Systematic muligvis kan have brudt loven med deres eksport til Emiraterne. 

Danwatch indvender, at eksporten til Bahrain tilsyneladende kan foregå helt lovligt, og at ministeren ikke forholder sig til dette i det gamle interview. Men ministeriet har ikke yderligere at tilføje, skriver Jakob Kronborg. 

Han henviser til, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) skal i samråd om Systematics eksport af deres militære software til Emiraterne via deres britiske datterselskab den 15. december.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
En danwatch undersøgelse

Danskere vil bygge grønt kraftværk på kanten af Amazonas. Men noget er galt. Helt galt.

En gruppe danske forretningsmænd vil gøre det lille sydamerikanske land Surinam til en grøn supermagt. De vil bygge et revolutionerende grønt kraftværk til over 7 milliarder kroner.

De siger, at de samarbejder med en række anerkendte internationale selskaber om at bygge kraftværket.

Men bag den grønne facade gemmer sig kuriøse bagmænd, kryptiske selskabskonstruktioner og konkursramte ejendomsselskaber.

10. november 2021
Illustration og grafik: Sarah Hartvigsen Juncker, Johan Seidenfaden / Video: Roselyn Min / Assisterende redaktør: Jonathan Tybjerg
I samarbejde med Ekstra Bladet
Så send en mail til fe@danwatch.dk. Hvis du ønsker at skrive krypteret, så opret en Proton-mail og send til florian.elabdi@protonmail.com.
 

En aften i Paramaribo

Mørket er faldet på uden for udenrigsministeriets hvide bygning en sen aften i marts 2021 i Surinams hovedstad Paramaribo.

Bag forhandlingslokalets blå gardiner sidder tre ministre, deres rådgivere og to danske forretningsmænd. Parterne er endelig nået til enighed om de sidste detaljer i en milliardaftale efter to måneders hårde forhandlinger.

En sorthåret kvinde med mundbind og en sort mappe i hånden går rundt mellem ministrene og de danske forretningsmænd, så alle kan sætte deres underskrift på de fortrolige aftalepapirer.

Mændene skåler i champagne, der bumpes albuer, og brede smil udveksles bag mundbindene, da aftalen er i hus.

kapitel 1

Surinam er klar til verden

Dagen efter underskriftsceremonien, den 20. marts 2021, toner mændene iført jakkesæt frem på tv-skærmen ved et pressemøde. Surinams udenrigsminister, finansminister og minister for naturressourcer sætter sig til rette foran mikrofonerne. Til højre for dem sidder de to danske forretningsmænd Benny Falk og Jesper Nielsen. De har en stor nyhed at fortælle hele nationen. 

Den danskejede virksomhed HPSG (Hybrid Power System Group) vil investere 7,7 milliarder kroner i at bygge et kraftværk under navnet Suriname Green Energy Park, som vil revolutionere landets grønne omstilling.  

“Verden har været klar til Surinam, og nu er Surinam klar til verden,” erklærer direktøren for HPSG, Benny Falk, i et bredskuldret sort jakkesæt og blålilla slips.  

Og med de grandiose ord følger grandiose løfter. Hydrogenkraftværket på 100 megawatt vil generere strøm fra vand-, vind- og solenergi. Den overskydende energi skal lagres som hydrogen (brint), der kan holde energiforsyningen intakt, når der er vindstille eller mørkt.  

Og de grønne løfter stopper ikke der. Kraftværket skal eksportere overskydende brint og ilt samt levere millioner af liter rent drikkevand til Surinams befolkning. Det banebrydende kraftværk vil allerede stå færdigt i 2023, og det kommer til at skabe 600 direkte – samt 2000 afledte – arbejdspladser i et land med under 600.000 indbyggere.    

“Undervurdér det ikke. Det er næsten et Silicon Valley, som vi bringer hertil i min optik”, siger Surinams finansminister, Armand Achaibersing, på det halvanden time lange pressemøde

Pragteksemplet til COP26

Men der er mere endnu. De tre ministre og HPSG’s direktør Benny Falk forklarer, at virksomheden vil bygge et videnscenter, donere 100 hydrogenbusser til landets offentlige transport, introducere hydrogenfærger og etablere en velgørenhedsfond, som man indenfor et par år vil donere 10 millioner dollars til årligt.  

Pengene skal gå til at renovere landets folkeskoler, sundhedsklinikker og indkøbe medicinsk udstyr til et lokalt hospital.  

Og bedst af alt vil det enorme projekt ikke koste Surinam en krone. Projektet skal ifølge HPSG finansieres af lån fra “globalt ledende låneinstitutter”. Regeringen har kun forpligtet sig til at købe strøm, brint og rent drikkevand til en fordelagtig pris, når kraftværket står færdigt om to år.    

Det storstilede projekt er ikke bare en god nyhed for Surinams grønne omstilling og beskæftigelse. Aftalen skal også være med til at positionere Sydamerikas mindste land som en fremtidig grøn supermagt.

  • Teknologien bag HPSG’s kraftværk kaldes Power-to-X (PtX), hvor man lagrer overskydende energi fra grønne energikilder i en anden tilstandsform, i dette tilfælde gas (brint).
  • Det er en teknologi, som er i sin spæde fase, men der er også store Power-to-X projekter på vej i lande som Australien, Tyskland, Holland og Kina.
  • Et dansk selskab, Copenhagen Infrastructure Partners, planlægger at bygge et PtX-anlæg i Esbjerg til 7,5 milliarder kroner, som også vil lagre overskydende energi som brint.
  • Det banebrydende ved kraftværket, som HPSG siger, at de vil bygge i Surinam, er, at man garanterer en konstant strøm fra vedvarende energi 24 timer i døgnet ved at bruge den lagrede brint til at holde kraftværket kørende, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
  • Et 100MW hybrid-kraftværk med vind, sol og vandkraft ville kunne levere strøm til rundt regnet 200.000 gennemsnitlige husstande i Surinam. (kilde: Poul Sørensen, professor i vindenergi, DTU)

“Vi vil få et image ved COP26-klimatopmødet i Glasgow og i årene efter, der gør, at vi vil blive vist frem som et pragteksempel”, fortæller Surinams udenrigsminister Albert Ramdin til pressemødet.

I de efterfølgende dage skriver nationale og latinamerikanske medier samt internationale energimedier flere begejstrede artikler om projektet, selvom aftalepapirerne stadig er hemmelige.

Men nyheden om et gigantisk grønt dansk kraftværk til 7,7 milliarder kroner i Sydamerika kommer aldrig til Danmark. Og det er der måske en grund til. For bag den grønne facade er noget helt galt.

Bag den grønne facade

Danwatch har i samarbejde med Ekstra Bladet undersøgt det danskejede selskab HPSG, som hævder at ville bygge et grønt hydrogenkraftværk til 7,7 milliarder kroner i Sydamerikas mindste land Surinam.  

HPSG påstår, at selskabet “bestyres af en dansk ledelse med specialister i alle felter inden for grøn energi”. Men bag virksomheden står et persongalleri af danske forretningsfolk, som man ikke normalt forbinder med revolutionerende grøn teknologi. 

Opfinderen har en række fallerede bygge- og ejendomsselskaber bag sig. Direktøren har en dom for at rejse med bloddiamanter i håndbagagen. Og vicedirektøren er tidligere direktør i cannabisbranchen. Ingen af de involverede har dokumenteret erfaring med at bygge kraftværker. 

Og så påstår HPSG, at de samarbejder med en række anerkendte virksomheder verden over. Vi har kontaktet samarbejdspartnerne, og vi har undersøgt de komplicerede selskabskonstruktioner bag HPSG, der trækker tråde mellem fire kontinenter. Og tilbage står vi med ét centralt spørgsmål:  

Hvad foregår der bag den grønne facade? 

kapitel 2

Ejendomsselskaber og bloddiamanter​

På pressemødet i Surinam den 20. marts 2021 sidder 57-årige Jesper Nielsen uden for kameraets vinkel. Det gullige hår er tyndt i toppen, slipsets mønster ligner et psykedelisk fyrværkeri og mundbindet dækker mund og næse. I løbet af den halvanden time, pressemødet varer, siger Jesper Nielsen ikke ét ord, og det er kun, da kameraet til sidst panorerer hen over deltagerne, at man ser ham sidde og scrolle på sin smartphone.  

Det er Jesper Nielsen, der på HPSG’s hjemmeside beskrives som virksomhedens grundlægger og opfinder af det banebrydende hydrogenkraftværk.  

Men da vi begynder at undersøge Jesper Nielsen, er det ikke en lang karriere inden for grøn energi, der dukker op. Han er ifølge egne ord uddannet skibsbygger, men har de seneste 11 år været ejer eller direktør i 14 konkursramte og tvangsopløste selskaber, de fleste inden for bygge- og ejendomsbranchen. 

I 2017 begynder Jesper Nielsen pludselig at dukke op i investeringsmediet Capital Finance International for at søge investeringer til grønne hydrogenprojekter. 

Med budskaber som, at “HPSG er i gang med at positionere sig selv som en verdensleder inden for grøn energi” og løfter om høje afkast, har Jesper Nielsen og HPSG blandt andet søgt investeringer på 250 millioner euro til et hydrogenkraftværk i Ghana. Han har også søgt investeringer på to milliarder euro til at installere 200 hydrogenopladningsstationer til brintbiler over hele Europa i et selskab, der senere blev tvangsopløst. Ingen af projekterne er blevet gennemført.

  • Surinam er Sydamerikas mindste land og ligger i det nordøstlige hjørne af kontinentet mellem Guyana og det franske oversøiske territorium Fransk Guyana. 
  • Landet har tidligere heddet Hollandsk Guyana og var en hollandsk koloni frem til 1975, hvor landet fik selvstændighed.
  • Surinams BNP er 5510 dollars/indbygger og er en af de mindre økonomier i Sydamerika på størrelse med Ecuador og Paraguay. 
  • Surinam er det land i verden, som er mest dækket af skov. Omtrent 94 procent af landet er dækket af Amazonas-regnskoven.  
  • Surinam fik en ny regering i juli 2020 under præsident Chan Santokhi.

Direktøren for det hele

På pressemødet er det Benny Falk, HPSG’s direktør, der fører ordet. Hans korte sølvgrå hår er redt bagover, og han smiler bredt, mens han beredvilligt svarer på journalisternes spørgsmål. 

Benny Falk har ifølge eget udsagn været en del af HPSG i tre år, men første gang han offentligt dukker op i forbindelse med selskabet, er her til pressemødet i Paramaribo i marts.   

Benny Falk siger selv, at han er arkitekt. Han er også uddannet murermester og massør, og han blev kendt over hele landet, da han deltog i realityprogrammet Robinson-ekspeditionen i 2001. Her fik han kælenavnet Benny Bomstærk, inden han blev stemt ud på dag 37.  

Når vi kigger nærmere på Benny Falks karriere efter Robinson, dukker et mønster op, som minder om Jesper Nielsens. Gennem 00erne var han med i en række bygge- og ejendomsselskaber, der endte med at gå konkurs. Benny Falk har dog også været involveret i en række mere kontroversielle sager.  

I 2010 blev Benny Falk anholdt i Københavns Lufthavn med 12 uslebne rådiamanter fra Uganda pakket ind i et stykke hvidt papir og gemt væk i en toilettaske i håndbagagen.  

Da vi søger aktindsigt i den efterfølgende dom, som Benny Falk fik i 2013, kan vi se, at han landede i lufthavnen med såkaldte bloddiamanter til en anslået værdi af 345.000 kroner. Det er ulovligt at smugle rådiamanter ind i EU uden de fornødne tilladelser, fordi de antageligt kommer fra konfliktområder og ofte er med til at finansiere borgerkrige. Benny Falk blev idømt en bøde på 86.000 kroner.  

I dag er Benny Falk ifølge LinkedIn ejer af den medicinske cannabis-virksomhed Linneaus Pharma i Portugal, der også står registreret i landets selskabsregister.  

Da vi følger Benny Falks spor videre til England, finder vi flere selskabsforbindelser. I England har Falk de seneste år oprettet tre selskaber, som alle er blevet opløst inden for halvandet år fra deres stiftelse. Et af selskaberne, Goldmann and Sons (Thailand) Ltd, var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann and Sons Plc, som er ejet af et moderselskab på skattely-øen Isle of Man. Det viser selskabsdokumenter, som Danwatch og Ekstra Bladet har fået indsigt i.  

Vi finder også forbindelser mellem Benny Falk og Klaus Garde Nielsen, der er blevet kaldt “Danmarks konkurskonge” og har siddet i fængsel for blandt andet bedrageri, skyldnersvig og rufferi. Ifølge eget udsagn står Garde Nielsen bag over 500 opløste og fallerede selskaber. To af Falks ejendomsselskaber har haft samme adresse som Garde Nielsens ejendomsselskaber i de engelske provinsbyer Braintree og Bishop’s Stortford.  

Derudover har Benny Falks kone både været hovedaktionær i et af Benny Falks engelske ejendomsselskaber og overtaget ejerskabet af et selskab stiftet af Klaus Garde Nielsen. 

Cannabisfolk og rigmænd

Omkring sig har Jesper Nielsen og Benny Falk samlet et hold af personer med erfaring fra en anden slags ‘grøn teknologi’ – nemlig cannabisbranchen. På HPSG’s hjemmeside står Michael Lumby, der er stifter af det medicinske cannabis-selskab Cibid Group ApS, som vicedirektør.  

Han har tilsyneladende taget Niels Jørgen Martins Da Costa Santos Langkilde med over i HPSG, der indtil for nyligt stod som kommunikationsrådgiver på Cibid Group’s hjemmeside. Niels Jørgen Langkilde er nok bedst kendt som tidligere medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti, tidligere medlem af Etisk Råd og nuværende landsformand for Patientforeningen. Han stiller også op til kommunalvalget for De Konservative i Faaborg-Midtfyn.  

Blandt andre nævneværdige personer, der er en del af HPSG, er der især en, der tiltrækker sig opmærksomhed: Jesper Carvalho Andersen. Jesper Carvalho Andersen – der bl.a. har været skandinavisk direktør i tøjkoncernen Inditex, som ejer tøjkæden Zara – beskriver sig som grundlægger og investor i HPSG.

Ifølge sin hjemmeside investerer han også i en række andre grønne projekter samt hotelbyggerier og kunst. Man kan blandt andet erhverve sig malerier af Picasso, Vincent van Gogh og Salvador Dali til priser på op til 80 millioner euro, hvis man tager kontakt til finansmanden.    

Men der er altså ingen med i det storslåede projekt, som har dokumenteret erfaring med at bygge grønne kraftværker.

kapitel 3

Opdigtede samarbejdspartnere

HPSG nævner på sin hjemmeside ni velrenommerede danske og internationale virksomheder, som er selskabets samarbejdspartnere og som skal hjælpe med at realisere det grønne kraftværk.  

På sin surinamske hjemmeside skriver HPSG blandt andet, at virksomheden “har udviklet en innovativ hybrid energiløsning over seks år med ledende globale teknologiske partnere som ABB, DEIF og Deutz”. 

Men da vi kontakter de påståede samarbejdspartnere, bliver vi mødt af store spørgsmålstegn. 

“Vi har ingen relation til HPSG, og vi kender ikke noget til dem. De har bare snuppet vores logo og sat det på deres hjemmeside,” fortæller Vibeke Trærup, der er Global Marketing Manager i det danske energiselskab DEIF, da vi fortæller hende om det grønne projekt i Surinam, som DEIF skulle være med til.  

Vi ringer videre til den tyske motorproducent Deutz AG, der også pryder HPSG’s hjemmeside.  

“Vi har undersøgt sagen internt, og vi har intet at gøre med et danskejet selskab, der hedder HPSG. De misbruger vores navn, og vi kontakter dem for at bede dem om at fjerne vores navn fra hjemmesiden”, fortæller Christian Ludwig, kommunikationschef i Deutz AG. 

Heller ikke den globale teknologigigant ABB eller den kinesiske vindmølleproducent Mingyang Wind Power, der også nævnes af HPSG som vigtige samarbejdspartnere, kender noget til HPSG og Surinam-projektet, oplyser de.
 
Da vi ringer videre til den danske virksomhed Transform Rootzone, får vi endelig fat på nogen, der kender til HPSG.
 
Transform Rootzone, der blandt andet bygger rodzoneanlæg rundt om i verden, står også angivet som samarbejdspartnere på Surinam-projektet.
 
“HPSG kom i foråret med det her Surinam-projekt, hvor de ville have os til at rense det vand, der skal bruges til at spalte brint ud. Og der skal bruges store mængder vand. Det sagde vi, at det kan vi godt, men vi skal lige vide lidt mere“, fortæller virksomhedens stifter Jørgen Løgstrup. 
 

“Og da vi så beder om dokumentation, så kommer der aldrig noget. Så det er en af dem, hvor vi siger: Kommer der noget, så kommer der noget og hvis ikke, så skidt med det. Men vi står ikke og regner med det,” griner Jørgen Løgstrup. 

pressemødet i Surinam i marts fortæller landets ministre også, at HPSG vil oprette et professorat på det tekniske fakultet ved Surinams Anton De Kom Universitet. HPSG fortæller også på sin hjemmeside om et “tæt partnerskab med Anton De Kom Universitetet”. Men på universitetet i Paramaribo kan de ikke genkende det billede. 

“Der har aldrig været nogle forhandlinger om en sådan aftale. Jeg har aldrig mødt disse danske investorer”, udtaler Nawin Ryan Nannan, leder af det tekniske fakultet på Anton De Kom Universitetet.  

Et amerikansk og to kinesiske selskaber, som HPSG ligeledes påstår er deres samarbejdspartnere på Surinam-projektet, er ikke vendt tilbage på Danwatch og Ekstra Bladets henvendelser.  

Tilbage står altså, at de mennesker, der er involveret i HPSG, ikke ligefrem er berømte for deres ekspertise i vedvarende energi, og størstedelen af HPSG’s påståede partnere ikke kender noget til HPSG eller planerne om et grønt kraftværk i Surinam. 

kapitel 4

Fra Surinam til græsk ferieø

Men det er ikke kun de uerfarne bagmænd og opdigtede samarbejdspartnere, der får os til at stille spørgsmålstegn ved HPSG-projektet. Benny Falk kalder ved pressemødet HPSG for “et dansk knowhow-center, som har udviklet dette system de sidste syv år”. 

I Surinams Udenrigsministeriums pressemateriale samt i lokale medier præsenteres HPSG også som en dansk virksomhed. Men vores research viser, at der er et virvar af selskaber med navnet HPSG og Hybrid Power System Group.   

Jesper Nielsen er direktør i et selskab ved navn HPSG Help ApS, som holder til i Hobro. HPSG Help ApS er stiftet af Jesper Nielsens datter Amanda Nielsen, der ifølge sin Instagram er en “glad, spirituel sjæl” og i sin fritid optræder som DJ med tyggegummiblåt hår under kunstnernavnet “DJ Chackra”.  

Vi finder også frem til en hjemmeside, hvor HPSG Help fremstår som en virksomhed, der bygger hjemmesider, men samtidig bruger Hybrid Power System Group’s logo.  

Vi har ringet til Amanda Nielsen. Hun tager ikke telefonen. Vi har efterfølgende forelagt hende vores spørgsmål, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

HPSG hævder på sin LinkedIn at have afdelinger i Danmark, Portugal og Thailand. Vi har yderligere fundet frem til HPSG-selskaber ejet af Jesper Nielsen i Colombia og Ghana. I HPSG’s lokale selskab i Surinam er Benny Falk indsat som direktør, men hvem der ejer HPSG i Surinam, fremgår ikke af selskabspapirerne, som Danwatch og Ekstra Bladet har fået indsigt i. 

HPSG’s hovedselskab viser sig at være oprettet i Holland af Jesper Nielsen. Og fra Holland bliver konstruktionen endnu mere uigennemskuelig. Selskabet er ifølge det hollandske selskabsregister ejet af et ejendomsselskab under navnet Sales Group Development, der holder til på den græske ferieø Rhodos. Selskabsregistret på Rhodos er endnu ikke digitaliseret, og papirerne findes derfor kun i fysisk form i græske bogstaver.  

Det lykkedes os dog alligevel at få aktindsigt i de græske dokumenter og her står Jesper Nielsen som den eneste ejer af selskabet, der blev oprettet i 2005. Selskabet har adresse i et mindre bygningskompleks på Rhodos sammen med en fiskerestaurant, en stripklub og et andet græsk selskab, der sælger “smøremidler og ædelsten”.  

Der er også andre besynderlige detaljer. Da vi ringer til det lokale handelskammer på Rhodos, hvor papirerne ligger, får vi fat i en lokal græsk embedsmand.  

Han fortæller os, at Jesper Nielsens selskab på Rhodos tilsyneladende ikke har afleveret obligatoriske årsregnskaber eller betalt de påkrævede gebyrer, og at ingen bank har bedt om faste årlige rapporter over, om der er sket ændringer i selskabet, hvilket ifølge embedsmanden tyder på, at selskabet slet ikke har en græsk bank. 

Et “suspekt” foretagende

Sporene fra selskabskonstruktionen ender foreløbigt på Rhodos. Da Danwatch og Ekstra Bladet forelægger vores research for eksperter i økonomisk kriminalitet, er de da også enige i, at der er noget helt galt.

Vi har fortalt eksperterne om HPSG’s selskabskonstruktioner, om bagmændenes manglende erfaring inden for grøn energi og om de mange samarbejdspartnere, der ikke kender til HPSG.    

“Det ser meget suspekt ud. Sandsynligheden for, at det er en legitim forretning, vil jeg vurdere som meget lav”, siger Tom Kirchmaier, professor og forsker ved CBS og London School of Economics med speciale i økonomisk kriminalitet. 

Og den vurdering er Jakob Dedenroth Bernhoft enig i. Han er partner i firmaet Fraud React, som hjælper virksomheder med at opklare økonomisk kriminalitet. 

“Det er lidt mærkeligt, hvis de kan lave et projekt på over en milliard dollars i forhold til et område, som de tilsyneladende slet ikke har beskæftiget sig med før”, siger han.  

“Samtidig er der referencerne til samarbejdspartnere, der ikke passer, så det hele ser meget mærkeligt ud. Det er næsten svært at forestille sig, at der er en fornuftig forklaring på de her ting”, siger Jakob Dedenroth Bernhoft. 

Han undrer sig også over selskabskonstruktionerne med et HPSG-selskab i Surinam og et hovedselskab i Holland, som ejes af et tredje selskab, hvis papirer samler støv i handelsregisterets arkiver på den græske ferieø Rhodos.  

“Det er grundlæggende underligt, hvorfor ejerskabet af selskaberne i Holland skal til Grækenland, når der tilsyneladende ingen nævneværdig forbindelse er for selskabet til Grækenland”, siger han. 

“I praksis betyder det, at det er svært at gennemskue, hvem der reelt ejer selskaberne, og hvor pengene flyder hen”, tilføjer Jakob Dedenroth Berntoft. 

Ifølge begge eksperter giver det græske selskab mulighed for at sløre, hvad der reelt foregår i virksomheden, og kontrolgraden i Grækenland er også lavere end i andre europæiske lande, fortæller Kirchmaier. 

Tilbage står vi stadig med en række centrale, ubesvarede spørgsmål: Vil HPSG virkelig bygge et hydrogenkraftværk i Surinam? Hvis ikke, hvad får de så ud af det? Og hvorfor taler de usandt om deres samarbejdspartnere? 

kapitel 5

HPSG: Det er helt efter bogen

Første gang vi tager kontakt til HPSG, ringer vi rundt til de ledende personer for at høre om HPSG’s projekt. Den eneste, der tager sin telefon, er pressechefen Niels Jørgen Langkilde. Han indvilliger i at fortælle om projektet, selvom det ikke er blevet offentliggjort i Danmark endnu.    

“Vi hører ikke til de mest meddelsomme. Vi flyver lidt med slukkede lanterner. Ikke fordi der er noget suspekt, men fordi vi er de første, der har løst Power-To-X problematikken. Og vi vil gerne have mange flere ordrer i land, inden konkurrenterne opdager det”, fortæller Niels Jørgen Langkilde.  

“Vi kan levere strøm 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er dét, der har været problemet med grøn energi. Det har ikke været muligt, og det har vi løst“, siger han.  

Vi spørger, om det er muligt at få et interview med Jesper Nielsen eller Benny Falk. Niels Jørgen Langkilde lover at vende tilbage til os.  

“Jeg har nu været i kontakt med Jesper Nielsen, der har fundet den spændende løsning, og han lever nu tilbagetrukket og vil ikke interviewes”, skriver Niels Jørgen Langkilde i en efterfølgende mail og fortsætter:   

“Benny Falk sidder de næste mange timer i fly og går derpå direkte til forhandlinger. Han bliver svær at fange”.

Da vi svarer, at vi sagtens kan vente på et interview med Benny Falk og sender en række opfølgende spørgsmål, stopper Niels Jørgen Langkilde med at svare. 

Benny Falk stiller op

Ugen efter forsøger vi igen at få fat på Benny Falk og Jesper Nielsen. Vi vil gerne vise dem, hvad vi har fundet ud af og spørge dem, hvordan det hele hænger sammen.

Benny Falk indvilliger til sidst i et interview. Vi aftaler at tale sammen på Zoom, og en torsdag sidst i oktober toner han afslappet og smilende frem på skærmen i en lys skjorte og firkantede sorte briller. Et brungrønt maleri med planteblade og en lysende gul pære bag en lampeskærm pynter i baggrunden.

Uddrag af interview med Benny Falk

Hvem har I med ift. finansieringen af kraftværket?

”Selvfølgelig kan jeg ikke nævne, hvem det er, men der er flere potente investeringsfonde, der har vist interesse.”

Er der nogle finansieringsaftaler på plads nu?

”Der ligger to konkrete tilbud, ja.”

Vi kan se, at dine virksomheder i England har haft sammenfaldende adresser med Klaus Garde Nielsen. Hvad har dit samarbejde været med ham?

”Intet samarbejde. Det er et kontorhotel, hvor du har virksomhedsadresse. Det er dét.”

Vi kan se, at din kone har overtaget et selskab fra Klaus Garde Nielsen i Danmark på et tidspunkt?

”Det var en virksomhed, vi købte med en ejendom i.”

Så du må jo kende til Klaus Garde Nielsen, hvis du har handlet med ham?

”Jeg ved, hvem han er, men jeg kender ham ikke. Det var via en anden person. At jeg så har haft adresse samme sted som ham i England, det kan jeg altså ikke svare på.”

Vi har også stillet en række spørgsmål til Klaus Garde Nielsen om hans relation til Benny Falk. Han har ingen kommentarer til sagen. 
Du har haft et selskab i England, som var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann & Sons PLC, som ligger på skattelyøen Isle of Man?

”Det var en fejldisposition fra min side af. Så behøver jeg ikke sige mere om det. Sådan går man jo gennem livet som erhvervsmand, og man har op- og nedture.”


”Det er sådan i England, at man har skattemæssige fordele, hvis man for eksempel har en overenskomst mellem den virksomhed, der ligger på Isle of Man, så er det helt lovligt, at man kan rokere noget af sin profit til Isle of Man. Men det er uden, at man betaler det helt store i skat, og det er en fuldt lovlig løsning i England.”


”Jeg bliver nødt til at gentage, at der kom aldrig provenu ud af denne her forretning, så jeg har ikke modtaget og har ikke nogen penge på Isle of Man.”

Benny Falk understreger også, at han ikke selv har drevet virksomhed på Isle of Man.
Du har fået en dom for rejse ind i Danmark med bloddiamanter fra Uganda. Kan du forstå, hvis nogen i lyset af din fortid tænker, at det ikke er moralsk i orden at have dig som direktør i et selskab, der arbejder med udviklingslande?

”Det synes jeg, er forkert. Nu var det en engangsforseelse, og hvis du følger sagen til ende, vil du også se, at det ender med en bøde. Fordi det var en engangsforseelse. Det var mig, der kvajede mig og troede, jeg gjorde noget, der var okay, men det gjorde jeg ikke, og det fik jeg en bøde for.”

Hvordan er HPSG’s selskabskonstruktion i Surinam?

”Jeg tror, at vi er fem partnere i det hele. Nogle af dem er lokale. ”

Benny Falk vil ikke oplyse, hvem der er partnere i det lokale selskab HPSG Suriname N.V., som har kontrakten med Surinams regering.  
Der er en del af jer, der har forbindelser til cannabisindustrien. Hvad er det for nogle kvalifikationer, I bringer på banen. Umiddelbart er der jo lidt langt fra vedvarende energi og avanceret teknologi til at dyrke cannabis?

”Der er ikke nogle af de firmaer, du nævner, der dyrker cannabis. Man forarbejder cannabissen til medicin. Det er korrekt. Og når det så er sagt, så snakker du om nogle private menneskers interesser. De har nogle kvaliteter i form af noget finansielt og så har de måske noget knowhow, vi har behov for i vores virksomhed.”

Niels Jørgen Langkilde afviser under interviewet at være kommunikationsrådgiver for Cibid Group. Efter interviewet forsvinder Niels Langkilde fra Cibid Groups hjemmeside, hvor han stod som en del af selskabets ledelse under titlen kommunikationsrådgiver.

Benny Falk vil ikke oplyse, hvor i verden, han befinder sig, men han fortæller, at han efter dette interview skal skynde sig videre til et møde med Angolas vicepræsident, som også er interesseret i at købe HPSG’s teknologi. HPSG’s pressechef Niels Jørgen Langkilde er også med til interviewet med Danwatch og Ekstra Bladet på en forbindelse fra Brasilien.

De forsikrer os om, at alt er i den skønneste orden, men at der er visse ting, som er fortrolige. Der er mange forretningshemmeligheder, de ikke vil røbe på grund af konkurrenter.

Og når de fem virksomheder Deutz, Deif, ABB, Mingyang Wind Power og Rootzone, siger, at de ikke samarbejder med HPSG, skyldes det ganske enkelt, at de ikke må omtale samarbejdet, forklarer Benny Falk.

“Jeg kan kun sige, at vi har en aftale og hvad de svarer, det kan jeg jo ikke stå på mål for”, svarer Benny Falk og forklarer, at selskaberne ikke kan fortælle om deres samarbejdsaftaler, fordi der er tale om fortrolige aftaler, såkaldte non-disclosure agreements.

Det synes vi lyder mærkeligt, da HPSG omtaler virksomhederne på deres hjemmeside, og dermed selv bryder aftalen om fortrolighed. Vi spørger Benny Falk, hvorfor HPSG gør det?

“Fordi vi siger: Helt sikkert, vi sender et signal om, at vi samarbejder med nogen, der har været i markedet i mange år. Så den hardware vi bruger, er velkendt teknologi”, svarer Benny Falk.

Men Benny Falk har også andre forklaringer på, hvorfor virksomhederne ikke har hørt om HPSG. For eksempel har vi haft fat i hovedkvarteret hos den tyske virksomhed Deutz, men det er den kinesiske afdeling, som HPSG har et samarbejde med, påstår Benny Falk.

“Det er dem, der producerer stort set alle deres generatorer”, forklarer han.

Interviewet varer over en time og vi aftaler, at HPSG skal sende dokumentation for sine samarbejdsaftaler. Vi modtager aldrig dokumentationen, selvom fristen bliver udskudt flere gange.

Vi spørger også Benny Falk til eksperternes undren over, hvad der foregår, og at de mistænker, at det handler om noget andet end at bygge grønne kraftværker. Det afviser Benny Falk:

“Alt er en åben bog. Vores aftaler, vores økonomi, alt. Der er ikke nogen rygende pistol her. Det er helt by the book”, forsikrer han.

Niels Jørgen Langkilde har været stille i noget tid, men bryder nu ind i samtalen.

“Vi er meget opmærksomme på ingen former for korruption. Det har vi mødt mange gange, når man er ude at handle internationalt”, indskyder Langkilde.

“Vi sikrer kvinders rettigheder, og vi har et stort socialt program, som er med til at opbygge Surinam. Vi sørger for at hjælpe Surinam til en grøn omstilling i en skala, som Danmark ikke er kommet i gang med. Det er dét, der er den store fantastiske historie”.

Uddrag af interview med Jesper Nielsen

I skriver på jeres hjemmeside, at I har en "ledelse med specialister i alle områder inden for grøn energi". Vi kan ikke se, at der er nogen af jer, som er specialister med dokumenteret erfaring indenfor grøn energi?

”Så kan du jo bare skrive, at det er en eller anden bonderøv fra Jylland, som arbejder med køer og grise. Kan du ikke gøre det så? Det ville da være fint?”

Vi har talt med to eksperter i økonomisk kriminalitet og de siger begge, at de undrer sig lidt over, at ejerskabet skal til Grækenland, da du jo er dansker og bor i Danmark?
”Det er mig bekendt fuldstændig lovligt og helt normalt. Det kan man jo gøre, som man vil. Det er jo ikke noget, som en professor eller nogen som helst andre har noget med at gøre, og de kan jo kalde det, hvad de vil. Jeg har drevet en ærlig forretning, og jeg forholder mig til det helt stille og roligt.”

”Hvis det havde været Cypern og alle de der andre mærkelige øer og Malta og Cayman Island, så er det klart, så ville jeg nok give dig ret i, at det er mærkeligt. Men altså, det er et selskab i EU og det er helt legitimt.”
Jesper Nielsen vil ikke oplyse, hvilken bank selskabet bruger.
Hvad går HPSG Help selskabet i Danmark ud på, hvor din datter er ejer og du er direktør?

”Det er et selskab, der laver websider.”


Så det har intet med teknologien at gøre?


”Nej, nej, nej.”


Hvorfor bruger hjemmesiden Hybrid Power System Group’s logo?


”Det er bare min datter, som synes, at det var sjovt.”

Vi kan se, at der i et finansmedie tidligere er skrevet om, at du har bygget et anlæg på Rhodos?
”Vi har aldrig bygget noget anlæg på Rhodos. Der er aldrig bygget noget på Rhodos. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det? Aldrig nogensinde. Jeg har aldrig nogensinde bygget noget på Rhodos. Hvor i alverden har du den slags oplysninger fra? Det er da hinsides vanvittigt, det du fortæller mig.”

”Jeg har aldrig foretaget mig noget på Rhodos. Aldrig.”

Benny Falk har dog en anden forklaring:
”På Rhodos er der blevet arbejdet i mange år på en løsning, og det var egentlig dér, Jesper Nielsen startede hele sit eventyr med HPSG. Og startede med en vindmølleløsning, han skulle levere, og så har det udviklet sig derfra.”
Jesper Nielsen anklager journalisten fra Capital Finance International for at lyve i de tre artikler, hvor Jesper Nielsen søger investeringer til kraftværker i Ghana, Grækenland og til at bygge hydrogenpumper i hele Europa. Vi har kontaktet journalisten fra cfi.co. Han nægter, at dette skulle være tilfældet og bekræfter, at han har interviewet Jesper Nielsen. Kort efter vores henvendelse forsvinder artiklerne fra hjemmesiden.

Jesper Nielsen tager telefonen

Vi ringer også op til Jesper Nielsen for at stille vores spørgsmål til grundlæggeren og opfinderen bag det grønne kraftværk. Første gang vi får fat i ham, stemmer de fleste svar overens med Benny Falks. Jesper Nielsen hævder dog, at han ikke har en ejerandel i HPSG. 

“Jeg ejer desværre ikke noget. Det har ikke været så heldigt”, siger han og griner. 

Det stemmer ikke overens med, at HPSG’s hovedselskab i Holland er ejet af ejendomsselskabet Sales Group Development, som ifølge selskabsdokumenterne fra Rhodos har Jesper Nielsen stående som den eneste ejer. 

“Nej, det ejes af mine børn”, indvender Jesper Nielsen og tilføjer, at “det er et gammelt selskab”. 

Men hvordan kan det være, at du kører ejerskabet til Grækenland, spørger vi Jesper Nielsen.

“Det ved jeg ikke hvorfor. Det var et råd, jeg fik. Så det ved jeg ikke”, siger han. Han kan ikke huske, hvem han fik rådet af.

Jesper Nielsen påstår, at ændringerne i ejerskabet af Sales Group Development ikke er blevet registreret, “fordi det har været lagt ned det hele dernede på grund af covid, så vidt jeg kunne forstå”.

Da vi efterfølgende spørger en græsk advokat i selskabsret på Rhodos, om der har været forsinkelser med at omregistrere virksomheders ejerforhold på grund af Covid-19 på øen, afviser han. 

“Nej, det er en dårlig undskyldning. Det tager normalt ingen tid og fysisk tilstedeværelse er ikke påkrævet,” svarer han.

Forklaringerne smuldrer

Ligesom Benny Falk må Jesper Nielsen ikke fortælle om de partnerskaber med virksomheder, som der ellers fortælles åbent om på hjemmesiden. 

“Vi kan slet ikke informere om noget som helst egentlig, når det gælder de ting der, for der begynder du at gå ind på noget, som er totalt lukket. Det er helt sikkert”, siger Jesper Nielsen, inden han afbryder opkaldet, fordi han skal videre til et møde. 

Da vi ringer op igen dagen efter, er Jesper Nielsen vred. Han beskylder os for at være betalt af olieindustrien, når vi spørger til kraftværksprojektet og for at være betalt af medicinalindustrien, når vi spørger til de mange cannabisfolk, der er inde over projektet. 

Og da vi spørger ind til samarbejdspartnerne igen, begynder forklaringen at ændre sig. 

“Jeg kan røbe 50 elselskaber, der bruger ABB som reference på deres hjemmesider. Jeg kan i hvert fald fortælle dig, at der er ingen af dem, der er refereret til på hjemmesiden, som jeg hvert fald ikke kender. Jeg ved i hvert fald godt, hvem de er”, siger Jesper Nielsen. 

Men der er forskel på at have en aftale med en virksomhed og at vide, hvem de er. Og da vi spørger Jesper Nielsen til Deutz’ udtalelser om, at HPSG misbruger deres navn, ændrer forklaringen sig også

“Deutz findes slet ikke [på hjemmesiden], så jeg ved ikke, hvor du har det fra”, siger Jesper Nielsen 

Det skriver I jo på hjemmesiden flere steder.

“Det hedder Lissai Deutsch, hvis du skal have det rigtige navn. Det hedder ikke Deutz, det hedder Lissai Deutsch”, svarer Jesper Nielsen. 

Kort efter lægger Jesper Nielsen på. 

Det er efterfølgende ikke lykkedes os at finde et selskab ved navn Lissai Deutsch eller lignende. 

Vi sender en mail til Niels Jørgen Langkilde, hvor vi spørger, hvorfor Benny Falk og Jesper Nielsen har modstridende forklaringer. Vi vil også gerne høre mere om “tætte partnerskab med Anton De Kom Universitet” i Surinam, som HPSG fortæller om på sin hjemmeside. 

Niels Jørgen Langkilde svarer uden om på spørgsmålet om Deutz, og nu er der pludselig ikke et “tæt partnerskab” med universitetet alligevel. 

“Vi er ikke gået i gang med samarbejdet med universitetet endnu. Vi skal have en række elementer til at falde på plads i processen”, skriver han.

Vi har også haft en kort samtale med Jesper Carvalho Andersen, der bekræfter, at han er med i HPSG, men henviser til pressechefen Niels Jørgen Langkilde for kommentarer. 

Og så har vi været i kontakt med Michael Lumby, som er vicedirektør for HPSG. Han fastholder, at der er fortrolige aftaler med samarbejdspartnerne og understreger, at HPSG ikke har noget at gøre med cannabis-interesser.

Ingen fortrolige aftaler

Efter vores samtaler med HPSG-folkene tager vi kontakt til de påståede samarbejdspartnere igen for at forelægge HPSG’s svar om, at de ikke må fortælle om partnerskabet med HPSG på grund af fortrolige aftaler. 

Ved deadline for denne artikels udgivelse, er DEIF, Deutz, Rootzone og ABB vendt tilbage på vores henvendelser. De afviser alle, at der foreligger fortrolige aftaler og bekræfter igen, at der ikke er noget samarbejde mellem dem og HPSG. Deutz afviser også, at HPSG har en aftale med den kinesiske afdeling af virksomheden. 

“Kina er en underafdeling, der servicerer det lokale asiatiske marked. De kan ikke indgå aftaler med et europæisk selskab til forretning på det sydamerikanske kontinent, uden at det skal forbi hovedkvarteret”, fortæller Christian Ludwig, kommunikationschef i Deutz AG.

Skepsis i Surinam

Tilbage i Surinams hovedstad Paramaribo er status på projektet, at HPSG ejer et stykke jord i Surinam på 600 hektar, et område svarende til hele indre København, hvor de skal bygge kraftværket. Det blev købt, før aftalen blev indgået.

Området hedder Breedevoort Plantagen, en nedlagt hollandsk kaffeplantage fra kolonitiden, som ligger ud til Commiwijne-floden øst for hovedstaden.  

HPSG søger stadig millioninvesteringer og lån fra investorer og fonde for at finansiere projektet.

I de uger vi har fulgt i fodsporene på HPSG-folkene, er der tegn på, at skepsissen er begyndt at sprede sig i magtens korridorer i Paramaribo. 

Danwatch og Ekstra Bladet har som led i vores research været i kontakt med politikere, embedsmænd og eksperter i det lille sydamerikanske land for at høre nærmere om den hemmelige aftale mellem regeringen og de danske forretningsmænd.  

“Siden aftalerne blev underskrevet, har [regeringen] ikke modtaget afrapporteringer [fra HPSG], selvom dette skulle være gjort regelmæssigt,” fortæller Danmarks honorære konsul i Surinam, Flip De Vries, efter at have været i kontakt med en central embedsmand i regeringen.   

Og i oktober valgte landets præsident Chan Santokhi selv at påtale sagen under en pressekonference om regeringens politiske fremskridt.   

“Aftalen mellem os anfører blandt andet, at hvis HPSG ikke leverer, vil regeringen pålægge dem en bod,” sagde præsidenten om sagen.  

“Så de har travlt, og vi bliver ved med at overvåge situationen”.

Kort inden publicering har HPSG lagt sin hjemmeside ned, og den er nu under “vedligeholdelse”.

Slut

Uddrag af interview med Benny Falk

Hvem har I med ift. finansieringen af kraftværket?

”Selvfølgelig kan jeg ikke nævne, hvem det er, men der er flere potente investeringsfonde, der har vist interesse.”

Er der nogle finansieringsaftaler på plads nu?

”Der ligger to konkrete tilbud, ja.”

Vi kan se, at dine virksomheder i England har haft sammenfaldende adresser med Klaus Garde Nielsen. Hvad har dit samarbejde været med ham?

”Intet samarbejde. Det er et kontorhotel, hvor du har virksomhedsadresse. Det er dét.”

Vi kan se, at din kone har overtaget et selskab fra Klaus Garde Nielsen i Danmark på et tidspunkt?

”Det var en virksomhed, vi købte med en ejendom i.”

Så du må jo kende til Klaus Garde Nielsen, hvis du har handlet med ham?

”Jeg ved, hvem han er, men jeg kender ham ikke. Det var via en anden person. At jeg så har haft adresse samme sted som ham i England, det kan jeg altså ikke svare på.”

Vi har også stillet en række spørgsmål til Klaus Garde Nielsen om hans relation til Benny Falk. Han har ingen kommentarer til sagen. 
Du har haft et selskab i England, som var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann & Sons PLC, som ligger på skattelyøen Isle of Man?

”Det var en fejldisposition fra min side af. Så behøver jeg ikke sige mere om det. Sådan går man jo gennem livet som erhvervsmand, og man har op- og nedture.”


”Det er sådan i England, at man har skattemæssige fordele, hvis man for eksempel har en overenskomst mellem den virksomhed, der ligger på Isle of Man, så er det helt lovligt, at man kan rokere noget af sin profit til Isle of Man. Men det er uden, at man betaler det helt store i skat, og det er en fuldt lovlig løsning i England.”


”Jeg bliver nødt til at gentage, at der kom aldrig provenu ud af denne her forretning, så jeg har ikke modtaget og har ikke nogen penge på Isle of Man.”

Benny Falk understreger også, at han ikke selv har drevet virksomhed på Isle of Man.
Du har fået en dom for rejse ind i Danmark med bloddiamanter fra Uganda. Kan du forstå, hvis nogen i lyset af din fortid tænker, at det ikke er moralsk i orden at have dig som direktør i et selskab, der arbejder med udviklingslande?

”Det synes jeg, er forkert. Nu var det en engangsforseelse, og hvis du følger sagen til ende, vil du også se, at det ender med en bøde. Fordi det var en engangsforseelse. Det var mig, der kvajede mig og troede, jeg gjorde noget, der var okay, men det gjorde jeg ikke, og det fik jeg en bøde for.”

Hvordan er HPSG’s selskabskonstruktion i Surinam?

”Jeg tror, at vi er fem partnere i det hele. Nogle af dem er lokale. ”

Benny Falk vil ikke oplyse, hvem der er partnere i det lokale selskab HPSG Suriname N.V., som har kontrakten med Surinams regering.  
Der er en del af jer, der har forbindelser til cannabisindustrien. Hvad er det for nogle kvalifikationer, I bringer på banen. Umiddelbart er der jo lidt langt fra vedvarende energi og avanceret teknologi til at dyrke cannabis?

”Der er ikke nogle af de firmaer, du nævner, der dyrker cannabis. Man forarbejder cannabissen til medicin. Det er korrekt. Og når det så er sagt, så snakker du om nogle private menneskers interesser. De har nogle kvaliteter i form af noget finansielt og så har de måske noget knowhow, vi har behov for i vores virksomhed.”

Niels Jørgen Langkilde afviser under interviewet at være kommunikationsrådgiver for Cibid Group. Efter interviewet forsvinder Niels Langkilde fra Cibid Groups hjemmeside, hvor han stod som en del af selskabets ledelse under titlen kommunikationsrådgiver.

Uddrag af interview med Jesper Nielsen

I skriver på jeres hjemmeside, at I har en "ledelse med specialister i alle områder inden for grøn energi". Vi kan ikke se, at der er nogen af jer, som er specialister med dokumenteret erfaring indenfor grøn energi?

”Så kan du jo bare skrive, at det er en eller anden bonderøv fra Jylland, som arbejder med køer og grise. Kan du ikke gøre det så? Det ville da være fint?”

Vi har talt med to eksperter i økonomisk kriminalitet og de siger begge, at de undrer sig lidt over, at ejerskabet skal til Grækenland, da du jo er dansker og bor i Danmark?
”Det er mig bekendt fuldstændig lovligt og helt normalt. Det kan man jo gøre, som man vil. Det er jo ikke noget, som en professor eller nogen som helst andre har noget med at gøre, og de kan jo kalde det, hvad de vil. Jeg har drevet en ærlig forretning, og jeg forholder mig til det helt stille og roligt.”

”Hvis det havde været Cypern og alle de der andre mærkelige øer og Malta og Cayman Island, så er det klart, så ville jeg nok give dig ret i, at det er mærkeligt. Men altså, det er et selskab i EU og det er helt legitimt.”
Jesper Nielsen vil ikke oplyse, hvilken bank selskabet bruger.
Hvad går HPSG Help selskabet i Danmark ud på, hvor din datter er ejer og du er direktør?

”Det er et selskab, der laver websider.”


Så det har intet med teknologien at gøre?


”Nej, nej, nej.”


Hvorfor bruger hjemmesiden Hybrid Power System Group’s logo?


”Det er bare min datter, som synes, at det var sjovt.”

Vi kan se, at der i et finansmedie tidligere er skrevet om, at du har bygget et anlæg på Rhodos?
”Vi har aldrig bygget noget anlæg på Rhodos. Der er aldrig bygget noget på Rhodos. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det? Aldrig nogensinde. Jeg har aldrig nogensinde bygget noget på Rhodos. Hvor i alverden har du den slags oplysninger fra? Det er da hinsides vanvittigt, det du fortæller mig.”

”Jeg har aldrig foretaget mig noget på Rhodos. Aldrig.”

Benny Falk har dog en anden forklaring:
”På Rhodos er der blevet arbejdet i mange år på en løsning, og det var egentlig dér, Jesper Nielsen startede hele sit eventyr med HPSG. Og startede med en vindmølleløsning, han skulle levere, og så har det udviklet sig derfra.”
Jesper Nielsen anklager journalisten fra Capital Finance International for at lyve i de tre artikler, hvor Jesper Nielsen søger investeringer til kraftværker i Ghana, Grækenland og til at bygge hydrogenpumper i hele Europa. Vi har kontaktet journalisten fra cfi.co. Han nægter, at dette skulle være tilfældet og bekræfter, at han har interviewet Jesper Nielsen. Kort efter vores henvendelse forsvinder artiklerne fra hjemmesiden.
[related_posts_by_tax post_types="post" taxonomies="serie_el_forside" posts_per_page="10" title="Denne undersøgelse har fået et efterspil:" show_date="true" before_title='

' after_title="

]

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
En Danwatch-undersøgelse

Kopimedicin uden for kontrol

Undersøgelsen på 68 sekunder

Afspil video

En indisk klinik, Synchron Research Services, der er anklaget for at fuske med medicinske forsøg, står bag forsøg med flere typer kopimedicin til det danske marked. 

Hvis der er fusket med forsøgene bag lægemidlerne, er der risiko for, at medicinen er virkningsløs eller i værste fald direkte skadelig.
 
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der er tale om hjertemedicin, kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin, D-vitamin og smertestillende medicin. De vil ikke oplyse navne på lægemidlerne eller virksomhederne bag. 
 
En forsker i Hjerteforeningen ser alvorligt på risikoen for svindel med forsøgene bag lægemidler. Men opfordrer til, at patienterne har tillid til hjertemedicinen.
 
En Danwatch-undersøgelse

Bitre bær

Marokkanske og rumænske jordbærplukkere fortæller om seksuel afpresning og grov udnyttelse på spanske landbrug, der leverer bær til danske supermarkeder.

I Danmark købes der spanske bær som aldrig før. Men mange af de spanske jordbær og blåbær, der sælges i danske supermarkeder, er plukket af migrantarbejdere, som fortæller om seksuel afpresning og grov udnyttelse.

Danwatch har interviewet 16 marokkanske og rumænske jordbærplukkere, som arbejder for store spanske gartnerier, der blandt andet leverer til Salling Groups butikker som Føtex og Netto, Coops butikker Irma, Fakta og Superbrugsen og til Lidl.

Hos en leverandør til Lidl har ansatte anklaget chefer for voldtægt og overgreb, og hos en leverandør til Salling fortæller en ansat, at chefen presser de ansatte til sex.

Hos producenter, der leverer til Coop og Salling Group, fortæller bærplukkere om daglige ydmygelser, og om at blive straffet for at tage toiletpauser eller bede om en ugentlig fridag. Samt at man bliver fyret, hvis man taler om sine rettigheder eller om at kontakte en fagforening.

Både Coop, Salling Group og Lidl siger, at man tager skarpt afstand fra forholdene, og alle supermarkeder har nu igangsat undersøgelser af deres leverandører.

En Danwatch-undersøgelse

Kupmagere har adgang til persondata fra Telenor

Det begyndte ellers lovende, da den skandinaviske telegigant efter et halvt århundredes militærstyre fik en telelicens i Myanmar. Milliardinvesteringen var, ifølge Telenor Myanmars daværende direktør, et historisk bidrag til landets fortsatte økonomiske og demokratiske udvikling.

Virkeligheden er i dag en helt anden. 

Til trods for at virksomheden gentagne gange har udtrykt bekymring for de menneskeretlige konsekvenser af deres handlinger, må Telenor se sig involveret i militærstyrets undertrykkelse af protesterne mod den tvungne magtovertagelse af en demokratisk valgt regering.

Nu har virksomheden annonceret, at de undersøger mulighederne for at sælge sig ud af Myanmar. Men her fem måneder efter militærkuppet den 1. februar 2021 er Telenor fortsat tvunget til at udføre de ordrer, som militæret udstikker.

Telenor, som med mere end 18 millioner kunder er en af ​​Myanmars største mobiloperatører, er blevet tvunget til at slukke for internettet, og til at blokere adgangen til sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram – medier, der blev brugt til at organisere protestbevægelsen og fortælle omverdenen om de massive krænkelser af menneskerettighederne. 

Teleselskabet har fået mundkurv på af militæret, på trods af Telenors oprindelige ambitioner om i det mindste at informere det internationale samfund om de direktiver, som de modtager fra generalerne, og de har betalt en årlig licensafgift, til trods for at ngo’er har opfordret enkeltpersoner og virksomheder til at standse deres betalinger til regimet. 

Nu kan Danwatch i samarbejde med journalister i Myanmar afsløre, at Telenor også er tvunget til at dele brugerdata, såsom adresser og opkaldshistorik, med et regime, der er fast besluttet på at knuse al opposition, og som siden februar har dræbt mere end 850 civile og taget mere end 5.000 politiske fanger. 

Delingen af brugerdata er bekræftet af kilder i Myanmars politistyrke og teleindustri, som Danwatch har interviewet i samarbejde med det uafhængige medie Frontier Myanmar i en undersøgelse af mobilovervågning efter militærkuppet.

Bruger persondata til anholdelser

Telenor har delt brugerdata med myndighederne i Myanmar, siden de kom ind på markedet i 2014 – for eksempel i forbindelse med opklaringen af alvorlige forbrydelser og baseret på en individuel vurdering af hver enkelt sag – men nu kan virksomheden altså være tvunget til at udlevere brugerdata til militærregimet til efterforskning af regimets modstandere.

Her ses politiet under en arrestation af medlemmer af protestbevægelsen i Yangon den 26. februar 2021. Siden februar har militæret i Myanmar arresteret mere end 5.000 mennesker for deres politiske aktiviteter, ifølge Assistance Association for Political Prisoners (AAPP) i Myanmar. FOTO: STR/AFP

”Operatørerne er nødt til at give os de informationer, vi beder om, for at kunne anholde eller tjekke en person. Ellers vil det få konsekvenser for dem”, siger en politibetjent, der selv er involveret i overvågningen af ​​protestbevægelsen i Myanmar til Frontier og Danwatch.

Politikilden udtaler sig anonymt af frygt for repressalier fra styret, som er berygtet for at fængsle kritikere uden dom.

Informationerne, som politiet kan få udleveret, er det ID-kort, der er brugt til at registrere brugerens SIM-kort, lokationsdata fra mobilmaster der kan bruges til at spore brugerens bevægelser, og brugernes adresser og opkaldshistorik, siger politibetjenten. Politikilden fortæller også, at politiet har adgang til disse oplysninger fra alle fire teleselskaber i Myanmar, inklusiv Telenor.

Delingen af brugerdata bekræftes af to af hinanden uafhængige kilder i to forskellige teleselskaber i Myanmar.

”Vi har ikke andet valg end at gøre, hvad vi får besked på”, siger en medarbejder i et af teleselskaberne.

Skandinaviens største mobilfirma med 187 millioner kunder i de nordiske lande og i Asien. 

Telenors største ejer er den norske stat, der ejer 54 procent af aktierne. 

Telenor gik ind i Myanmar i 2013, og har i dag mere end 18 millioner brugere i landet.  

Med 1,7 millioner danske kunder ved udgangen af ​​2020 er Telenor Danmarks næststørste mobilfirma.

I 2020 havde Telenor Group en omsætning på 14 milliarder amerikanske dollars, svarende til cirka 85 milliarder danske kroner.

Samtidig fortæller politibetjenten, at politiet ikke har adgang til at aflytte indholdet i Telenor-kundernes samtaler – i modsætning til nogle af Telenors konkurrenter.

Ved hjælp af et overvågnings-software, der advarer politiet, når der bruges ord som “protest” og revolution”, aflytter politiet mobilkunders samtaler hos det regeringsejede teleselskab MPT og hos teleselskabet Mytel, der har forbindelser til militæret, fortæller den anonyme politikilde.

Det samme er ikke muligt for Myanmars to udenlandske mobilselskaber – Telenor, og Ooredoo fra Qatar, fortæller politikilden, til trods for at regeringsdokumenter viser, at myndighederne har presset på for at installere overvågning i realtid af også deres kunder.

Politibetjenten er interviewet af Danwatch og Frontier Myanmar før den 5, juli, hvor teleselskaberne ifølge anonyme kilder, der har udtalt sig til Reuters, har fået en sidste frist til at installere overvågningssystemet.

Det er derfor uklart, om Telenor i dag har installeret overvågningssystemet.

Bekymret for medarbejdernes sikkerhed

Telenor vil hverken be- eller afkræfte, at de deler brugerdata med militærregimet i Myanmar eller svare på, hvor ofte eller hvilken slags brugerdata, de deler. De vil ikke kommentere på situationen i Myanmar overhovedet.

Tidligere har Telenor fortalt Danwatch og Frontier Myanmar, at de ikke kan udtale sig på grund af deres ansattes sikkerhed.

“Telenor kom til Myanmar i 2013 med en klar ambition om at støtte landets demokratiske og økonomiske udvikling. Vi er meget bekymrede over de sidste måneders begivenheder siden militærkuppet den 1. februar. Desværre er det ikke længere muligt for os at kommentere på direktiver fra myndighederne, fordi vi er nødt til at afveje vores ønske om åbenhed med vores medarbejderes sikkerhed”.

Det udtalte Telenors informationschef Tormod Sandstø i et skriftligt svar til Danwatch og Frontier Myanmar den 7. maj, på spørgsmål om hvorvidt teleselskabet kunne garantere, at militærregimet i Myanmar ikke har adgang til brugerdata fra Telenor.

Mens Telenor ikke har ønsket at uddybe, hvad bekymringen består i, ser den ud til at være velfunderet.

En kilde i et af teleselskaberne fortæller til Frontier Myanmar og Danwatch, at militæret under kuppet sendte bevæbnede soldater til Telenors datacenter uden for Yangon for at lukke ned for deres telefon- og internettjenester.

Det samme oplevede de andre teleselskaber i landet, fortæller kilden.

Samtidig har Reuters for nyligt beskrevet, hvordan militæret med våben har truet ansatte i teleselskaber, der ikke har adlydt deres ordrer. De har også, baseret på anonyme kilder, rapporteret, at myndighederne i juni indførte udrejserestriktioner for udenlandske ansatte i teleselskaberne.

Telenor har forsøgt at begrænse de negative konsekvenser af de ordrer, de har modtaget fra militæret, oplyste selskabet til Danwatch og Frontier Myanmar i maj.

”Siden 1. februar har vi løbende vurderet de faktiske og potentielle menneskeretslige implikationer af vores forretning og truffet foranstaltninger for at håndtere konsekvenserne”, skrev informationschef Tormod Sandstø i en mail.

Mangler lovsikret ret til privatliv

Telenor har begrænsede juridiske muligheder for at afvise regimets ordrer i Myanmar.

I 2013 vedtog Myanmar en ny telelov, der brød det tidligere telemonopol og banede vejen for udenlandske selskaber som Telenor.

Det, som loven imidlertid ikke gjorde, var at opsætte et klart juridisk rammeværk for datasikkerhed, retten til privatliv og myndighedernes adgang til teleselskabernes brugerdata.

DOKUMENTATION

I 2020 indvilgede Telenor i 91 ud af 97 anmodninger fra myndighederne i Myanmar om at udlevere kunders brugerdata. Samme år efterkom selskabet alle ordrer fra myndighederne om at lukke for internetadgangen og blokere hjemmesider, viser Telenors årlige Authority Request Disclosure Report. 

Siden har Telenor, der de seneste år også har udtrykt sin bekymring for de massive krænkelser mod Rohingya-befolkningen i Myanmar, haft få muligheder for at gøre indsigelser mod myndighedernes direktiver.

I 2020 indvilgede Telenor i 91 ud af 97 anmodninger fra myndighederne i Myanmar om at udlevere kunders historiske brugerdata, viser Telenors årlige Authority Request Disclosure Report.

Samme år efterkom selskabet alle ordrer fra myndighederne om at lukke for internetadgangen og blokere hjemmesider, herunder for medier, der rapporterede om militærets krænkelser af Rohingya-befolkningen.

Kilder siger til Frontier og Danwatch, at antallet af anmodninger om deling af brugerdata ikke er steget markant siden kuppet den 1. februar i år. Eftersom en anmodning kan gælde flere personer er det uklart, hvor mange menneskers brugerdata der er blevet delt med myndighederne i 2020.

Farlige data

Det norske statsejede Telenor bryster sig med sine politikker for samfundsansvar, og er en svoren tilhænger af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP).

Mens der i 2013 var kritikere, der hævdede, at Telenor investerede for tidligt i et regime, der stadig var stærkt påvirket af militæret, har flere bifaldet Telenor for at udbrede telefon- og internettjenester i et land, der dengang havde en meget begrænset udbredelse af mobiltelefoner – kun overgået af Nordkorea og Eritrea – og hvor adgangen til information var skarpt kontrolleret.

”Telenor har været yderst vigtig for demokratiseringsprocessen og folkets adgang til informationer og kommunikation i Myanmar”, siger Marte Nielsen, der forsker i Myanmar ved Peace Research Institute Oslo (PRIO).

“Nu står Telenor over for et ekstremt svært dilemma ved at operere under et illegitimt regime, som stort set ikke anerkendes af nogen anden stat, siger hun.

Marte Nilsen mener, at det til en vis grad kan forsvares, at Telenor har fulgt de ordrer, der er kommet fra militærstyret for at forblive i landet, som et alternativ til de regeringskontrollerede teleselskaber.

Hun finder det dog “dybt bekymrende”, hvis Telenor deler brugerdata med myndighederne efter kuppet.

“I dag er demokrati-aktivisterne enten på flugt eller gemmer sig for sikkerhedsstyrkerne. De sover forskellige steder fra nat til nat for at undgå at blive anholdt. Så kan de ikke risikere, at deres mobiltelefoner afslører, hvor de er”, siger Marte Nilsen.

SIM-registrering bekymrer

Bekymringen deles af Lucy Purdon, der er direktør for politikudvikling i ngo’en Privacy International (PI), som har fulgt spørgsmålet om overvågning og beskyttelse af privatliv i Myanmar i det sidste årti.

“Overvågning er et spørgsmål om liv og død i Myanmar. Det er meget bekymrende, hvis teleselskaber deler brugerdata med myndighederne. Der er ingen love, ingen garantier eller ansvarlighed, det står myndighederne helt frit, hvordan de vil bruge disse data”, siger hun.

Obligatorisk registrering af sim-kort, som blev introduceret af den civile regering i Myanmar i 2019, gør kun hendes bekymring større. Til trods for at Telenor selv har udtrykt bekymring for, at SIM-registreringen sker uden en lovsikret ret til privatlivets fred, lukkede Telenor alle SIM-kort, der ikke var registreret med et nationalt ID-kort eller et pas i juni måned sidste år.

Til trods for at udlevering af historisk brugerdata gennem teleselskaberne er mindre indgribende end overvågning af samtaler, SMS’er og data i realtid, kan kommunikations- og bevægelsesmønstre kombineret med et personligt ID give myndighederne et ret udfyldende billede af en person, mener hun.

“Metadata, altså information såsom fysisk placering, hvem der har ringet til hvem og varigheden af ​​opkaldene, er meget afslørende i sig selv. Oven i det giver obligatorisk sim-registrering endnu flere oplysninger om en person, såsom deres ID-kort og adresse. Det gør folk endnu mere sårbare for overvågning”, siger Lucy Purdon.

Et etisk valg

I Myanmar opfattes Telenor alligevel som det sikreste valg blandt landets fire teleselskaber.

Mens MPT og Mytel er ejet af staten og militæret i Myanmar, har Ooredoo fra Qatar sagt meget lidt om menneskerettighedssituationen i landet og adlydt militærets ordrer uden protester.

I årets første kvartal, fra 1. januar til 31. marts 2021, fik Telenor to millioner nye mobilkunder i Myanmar. En af dem er en 23-årig universitetsstuderende fra Yangon, der er en del af protestbevægelsen mod militærkuppet.

Før februar i år var han kunde hos MPT, men da militæret intensiverede undertrykkelsen af protestbevægelsen i marts, blev han bekymret over, om hans telefon kunne blive overvåget.

Derfor skiftede han til Telenor.

”Mange siger, at Telenor er det sikreste valg. Jeg føler, at de er optaget af deres kunders sikkerhed”, siger han. 

”Jeg synes, at alle skal skifte til Telenor. Hverken MPT eller Mytel er sikre, fordi de er tæt på juntaen”.

En anden aktivist, der har været på flugt siden regimet udstedte en arrestordre på hende i april, siger, at hun er enig i, at Telenor sandsynligvis er det ”sikreste” teleselskab for brugerne. Men hun er alligevel bekymret.

”Telenor har investeret under en lovgivning, der krænker menneskerettighederne. Derfor er de nødt til at lukke internettet, hvis militæret beordrer det, og de er også nødt til at give myndighederne brugerdata”, siger hun.

”Hvis Telenor modtager ordrer, der krænker folks digitale rettigheder, ville det etiske valg være at klippe båndene til militæret og forlade landet”, siger aktivisten.

Andre opfordrer Telenor til at informere deres brugere om den risiko, der er forbundet med at bruge deres tjenester.

”Vi er dybt bekymrede over alle personlige data, som Telenor måtte videregive til den ulovlige junta, og som kan bringe journalister og aktivister i fare for anholdelse, tortur og død”, siger Yadanar Maung, talsperson for ngo’en Justice For Myanmar til Danwatch og Frontier Myanmar.

“Telenor har forpligtet sig til åbenhed, i skarp kontrast til de andre mobiloperatører i Myanmar, men efter militærkuppet har de ikke været i stand til at fortsætte åbenheden. Telenor bør afklare, hvad deres holdning er til militærets aflytningssystem, og til at videregive brugerdata til juntaen”, siger Yadanar Maung.

Intensiverer overvågningen

Mens politivolden fortsætter i Myanmar, intensiverer militæret overvågningen af protestbevægelsen.

Advokater i Myanmar interviewet af Danwatch og Frontier fortæller, at politiet efter militærkuppet har præsenteret data fra mobiltelefoner som bevismateriale mod oppositionen i retten.

Khin Maung Zaw, der er ​​forsvarsadvokater for Myanmars demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi, som har været tilbageholdt siden kuppet, har selv oplevet, at mobildata blev lagt frem som bevis. Det skete for eksempel under retssagen mod en anden af Khin Maung Zaws klienter, et tidligere medlem af rådet for Myanmars hovedstad, Nai Pyi Taw, der blev arresteret af militærjuntaen i marts i år for anklager om at manipulere protestbevægelsen.

”Kopier af chatsamtaler fra hans mobiltelefon og bærbare computer blev bragt for retten som bevis mod min klient U Min Thu. Politiet fandt også ud af, at han havde haft samtaler med to andre personer, som begge blev defineret som medtiltalte i hans sag”, siger Khin Maung Zaw.

Khin Maung Zaw var også forsvarer for to Reuters-journalister Wa Lone og Kyaw Soe Oo, der sad fængslet i mere end 500 dage efter, at de i 2017 blev arresteret for at rapportere om militærets etniske udrensning af Rohingya-folket i Myanmar.

“I Wa Lone og Kyaw Soe Oos tilfælde havde myndighederne brugt det israelske Cellebrite-software på deres mobiltelefoner for at få adgang til indholdet på dem”, siger Khin Maung Zaw.

Politibetjenten, der selv er involveret i overvågningen af ​​protestbevægelsen, siger, at politiet har instruks om at konfiskere mobiltelefoner fra arresterede demonstranter, og at de er i stand til at få adgang til deres indhold.

DOKUMENTATION

En lækket mødeindkaldelse viser at Telenor den 31. januar 2019 blev indkaldt til et møde i Myanmars kommunikationsministerie for at diskutere de tekniske aspekter ved monitorering af tale og data.
I et budget for Myanmars kommunikationsministerie for 2019/2020 er der afsat 6,2 milliarder kyats, tilsvarende cirka 23 millioner danske kroner, til et overvågningssystem for tale, sms og data. Budgettet viser, at op til 120 Telenor-opkald skal kunne overvåges på samme tid.

“Hvis en demonstrants navn står på en overvågningsliste, vil politiet tjekke mobiltelefonens chat-applikationer, Facebook og fotogalleri for at følge op på andre mistænkte eller venner af demonstranten”, siger politikilden.

En anden fremtrædende advokat, der siden kuppet har bistået fængslede aktivister fra demokratibevægelsen, siger, at hun ikke længere stoler på nogen af ​​mobilselskaberne i landet.

”Da jeg diskuterede en sag med en jernbanearbejder fra bevægelsen for civil ulydighed, snakkede jeg for meget om sagen over telefonen, og næste dag ransagede politiet jernbanearbejderens hjem. Efter det stoler jeg ikke længere på nogen af mobilselskaberne, og jeg har besluttet mig for at tage alle diskussioner med mine klienter ansigt til ansigt”, siger Daw Zarli Aye.

Bliver underrettet om visse ord

Samtidig med at regimet intensiverer overvågningen, udgør Telenor et alternativ til de to nationalt ejede teleselskaber, der begge har givet myndighederne adgang til at aflytte og masseovervåge deres brugere, viser Danwatch og Frontier Myanmars research.

Cirka en måned efter militærkuppet begyndte en ny overvågningsenhed i politiet – et såkaldt cybersikkerhedsteam – at overvåge opkald og SMS’er fra mobilkunder hos de myndigheds-kontrollerede teleselskaber MPT og Mytel. Det gør de ved hjælp af et overvågnings-software, der opsnapper visse ord, der knyttes til protestbevægelsen, fortæller politibetjenten, der er anonym af frygt for sin sikkerhed.

“Ord som “Revolution” (Taw Hlan Yay på burmesisk, red.) og “Protest” (San Da Pya på burmesisk, red.) er blevet tilføjet til systemet, og politiet bliver underrettet, hvis folk bruger disse ord. Hvis det bliver bemærket, at en bruger benytter de her ord ofte, tilføjes personen til en liste over mistænkte, og derefter kan politiet vælge at intensivere aflytningen af deres samtaler”, siger politikilden.

Læs mere om overvågningssystemet hos Frontier Myanmar

Planlagde aflytning af Telenor-brugere

Mens politibetjenten har fortalt, at de endnu ikke har mulighed for at aflytte opkald fra Myanmars to udenlandske teleselskaber, har der været planer om at give myndighederne adgang til at aflytte telefonsamtaler også hos Telenor.

Det viser lækkede mødeindkaldelser og offentlige budgetter, der er delt i en rapport fra Open Technology Fund udgivet i november 2020.

Den 31. januar 2019 indkaldte Myanmars kommunikationsministerium (MoTC) Telenor og landets tre andre mobiloperatører til et møde for at drøfte de tekniske aspekter af overvågning af tale og data.

På det tidspunkt hørte ministeriet stadig under den nu afsatte NLD-regering, men militæret har haft stor indflydelse i Myanmar også under det civile styre. Juntaen sad på 25 procent af pladserne i parlamentet, og de havde betydelig indflydelse over flere ministerier, herunder kommunikationsministeriet (MoTC), som havde en række militære generaler på lønningslisten.

Ministeriet tildelte efterfølgende 6,2 milliarder kyats, hvilket svarer til cirka 23 millioner danske kroner, i ministeriets budget for 2019/2020 til implementering af et overvågningssystem, der skulle give adgang til både tale, SMS og data i realtid.

Budgettet viser, at det for Telenors del skulle være muligt for regeringen at aflytte op til 120 telefonopkald på samme tid, mens det skulle være muligt at overvåge 1 gigabyte data pr. sekund.

Mere end 850 civile demonstranter er dræbt siden militærkuppet 1. februar. Her rengør en hospitalsansat en båre der er dækket af blod fra en demonstrant, der blev dræbt den 20. marts 2021 i Yangon under demonstrationer mod militærstyret. FOTO: STR/AFP

I december 2020, kun to måneder før militærkuppet, advarede Telenor i Myanmar selv om, at tidsfristen for at give myndighederne direkte adgang til mobildata i realtid var nået.

Advarslen kom i klare vendinger under Telenor Myanmars årlige Sustainability Briefing, der blev afholdt den 3. december 2020 i Yangon.

”Regeringen planlægger at få direkte adgang til hver operatør og internetudbyders systemer uden godkendelse fra sag til sag. Vi føler, at dette skaber en mulighed for misbrug, der kan krænke vores kunders menneskerettigheder”, sagde en Telenor-ansat under briefingen, som er delt af Telenor på Youtube.

Telenor advarede også om det manglende juridiske rammeværk for, hvornår og hvordan myndighederne måtte tilgå systemerne.

“Vi er bekymrede over, at eksisterende love og regler ikke indeholder klare definitioner af, hvornår sådanne beføjelser kan og ikke kan bruges, ej heller andre juridiske eller regulatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der kan sikre, at disse beføjelser anvendes på en forholdsmæssig og nødvendig måde”, sagde den Telenor-ansatte under præsentationen.

Forfatteren af rapporten fra Open Technology Fund, som har fortsat sine undersøgelser af militæret i Myanmars overvågnings-kapacitet, fortæller, at militæret for øjeblikket går målrettet efter lederskikkelser i civilsamfundet, og at de i høj grad baserer sig på menneskelige informanter til formålet.

“Når protesterne engang stilner af, tror jeg, at militæret vil øge brugen af overvågningsteknologi for at opsnuse resterne af protestbevægelsen”, siger rapportforfatteren, som har udgivet rapporten under et pseudonym af hensyn til sin sikkerhed, til Danwatch og Frontier.

DOKUMENTATION

Et powerpoint-slide fra Telenor Myanmars årlige Sustainability briefing, der blev afholdt den 3. december 2020 i Yangon, viser at myndighederne presser på for at Telenor skal give dem direkte adgang til at overvåge brugernes mobiltelefoner.

Forfatteren roser Telenor for tidligere at have været åbne omkring de direktiver, som de har modtaget fra regeringen og for at have argumenteret for, at overvågning skal finde sted under et juridisk rammeværk, der sikrer borgernes rettigheder.

Men hun tror ikke, at Telenor har haft særlig stor mulighed for at modsætte sig militærstyrets ordrer efter kuppet.

”Militæret har overvågningsteknologi, men de har også våben. Jeg formoder, at de bare vil vade ind på mobilselskabernes kontorer og kræve at få udleveret den data, de har brug for. Jeg vil gerne tro om Telenor, at de prøver så hårdt som de kan, men jeg tror også, at det er virkelig svært for Telenor at argumentere mod et hensynsløst og voldeligt terrorregime”, siger forfatteren.

“Jeg kan ikke forestille mig, at Telenor kan bede militæret om venligst at udfylde denne formular, hvis de bliver spurgt om data”, siger rapportforfatteren.

“Begrænsede tegn på forbedring”

Telenor har ikke været villig til at give garantier imod, at myndighederne i Myanmar kan få direkte adgang til at aflytte deres mobilkunder, ej heller, at de ikke deler brugerdata med militæret, når de får besked på det.

Selskabet har imidlertid gjort det klart, at de ser ”begrænsede tegn på forbedring” i Myanmar.

Udtalelsen faldt, da Telenor under sin kvartalsfremlæggelse den 4. maj 2021 oplyste, at de har nedskrevet hele deres Myanmar-forretning med næsten fem milliarder danske kroner.

”Vi har gjort dette (nedskrevet værdien red.) på baggrund af stadig dårligere udsigter for økonomien og forretningsklimaet i landet, kombineret med en forværret sikkerheds- og menneskerettighedssituation”, sagde Telenors informationschef Tormod Sandstø til Danwatch og Frontier i en skriftlig kommentar den 7. maj, kun få dage efter pressekonferencen.

”Vi mener, at vi har gjort en forskel som udbyder af teletjenester i Myanmar. Vores fortsatte tilstedeværelse vil afhænge af udviklingen i landet og vores evne til at yde et positivt bidrag til befolkningen i Myanmar”, sagde Tormod Sandstø i den skriftlige kommentar.

Siden begyndelsen af maj er situationen i Myanmar forværret yderligere, fortæller Marte Nilsen, Myanmar-forsker ved Norwegian Peace Research Institute (PRIO).

”Der er ingen tegn på forbedringer i Myanmar, situationen bliver kun værre, og Myanmar er på vej til at blive en “failed state”. Det her er en krise, der vil vare længe”, siger Marte Nilsen.

Kvinder i Dawei i det sydøstlige Myanmar holder tre fingre op i vejret for at vise sin støtte til en demonstration mod militærkuppet den 23. maj 2021. Foto: AFP PHOTO / DAWEI WATCH

 

Mens Telenor ikke efterfølgende har været villig til at give yderligere kommentarer om sin tilstedeværelse i Myanmar, rapporterede erhvervsmediet TMT Finance den 1. juli, baseret på anonyme kilder, at Telenor nu forsøger at sælge sin Myanmar-forretning.

Som følge af den politiske situation og sanktionsregimet mod Myanmar, vil mulige købere mest sandsynligt være begrænset til Ooredoo fra Qatar, som allerede opererer i Myanmar, eller et kinesisk teleselskab, skriver TMT Finance. Prisen forventes at ende på mellem 800 millioner og 1,5 milliarder amerikanske dollars, skriver de.

Advarer mod at sælge til menneskerettighedskrænkere

Et eventuelt forestående salg vil ikke nødvendigvis gøre Telenors myanmarske dilemma mindre. Mens Telenor har afvist at kommentere på rygter om til hvem og hvordan, de vurderer at sælge virksomheden, har nyheden rejst bekymring hos flere ngo’er.

“Dårlige nyheder!”, skrev ngo’en Free Expression Myanmar på Twitter og tilføjede, at de var bekymrede for, at et russisk eller kinesisk teleselskab ville erstatte Telenor.

Ngo’en Justice for Myanmar opfordrer Telenor til ikke at sælge deres forretning til en virksomhed, der ikke respekterer brugernes menneskerettigheder.

”Vi er bekymrede over medieomtalen af Telenors potentielle salg af forretningen i Myanmar. Hvis de sælger til en virksomhed, der ikke forpligter sig til åbenhed og beskyttelse af personoplysninger, vil befolkningen i Myanmar blive udsat for endnu større risiko. Vi opfordrer Telenor til nøje at overveje de menneskeretslige konsekvenser af ​​enhver tilbagetrækning fra Myanmar”, siger talsperson Yadanar Maung til Danwatch og Frontier.

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP), som Telenor har tilsluttet sig, indebærer, at en virksomhed, der ikke kan undgå at blive medskyldig i krænkelser af menneskerettighederne, skal lukke ned for virksomheden, fortæller Andreas Rasche, der er professor ved Copenhagen Business Schools (CBS) Centre for Sustainability.

Men samtidig har de også en forpligtelse til at vurdere de menneskeretslige konsekvenser af, hvem de sælger virksomheden til, fortæller CBS-professoren.

“Ifølge UNGP skal en virksomhed foretage due diligence-vurderinger af deres forretningsaktiviteter og deres forretningsforbindelser. At sælge en del af sin virksomhed involverer både en forretningsforbindelse og en forretningsaktivitet, og FN’s retningslinjer kræver derfor, at konsekvenserne af sådan et salg inkluderes i vurderingen”, siger han.

Ved et salg af et teleselskab der opererer under militærstyre i Myanmar, skal både de reelle og de potentielle menneskeretslige konsekvenser vurderes, siger Andreas Rasche.

“Det er vigtigt at understrege, at sådan en due diligence-vurdering skal se på både de aktuelle men også de potentielle konsekvenser af et salg. Hvis man i en sådan situation skal sælge en virksomhed til et selskab fra Kina eller Qatar, er det vigtigt at holde sig de potentielle konsekvenser for øje, særligt siden begge lande har en dårlig historik for overholdelse af menneskerettighederne”, siger han.

Hverken teleselskaberne MPT, Mytel og Ooredoo eller Myanmars ambassade i Oslo har besvaret Danwatchs henvendelser.

En Danwatch-undersøgelse

FLSmidth forbundet til byggematerialer bag Qatars fatale fodbold-VM

Der er en klar, international forventning til, at virksomheder laver en risikovurdering med henblik på at identificere mulige menneskerettighedsbrud forbundet med deres arbejde. FLSmidths svar tyder, mildest talt, på, at det ikke er sket i forhold til deres kunders kunder.

Byggematerialer, der tilsyneladende er blevet brugt til at opføre VM-stadions i Qatar, kan spores tilbage til den danske cementgigant FLSmidth. Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med Ekstra Bladet

Frem mod slutrunden har to af Qatars største producenter af byggematerialer – Al Khalij Cement og Qatar Primary Materials Co. (QPMC) – fået udvidet deres faciliteter af FLSmidth. 

Både Al Khalij Cement og QPMC er tæt forbundet til den qatarske stat og har leveret materialer til nogle af de mange byggeprojekter, der er blevet iværksat efter, at Qatar i 2010 fik tildelt værtskabet for næste års VM i herrefodbold. 

Netop forberedelserne til verdensmesterskaberne i Qatar – og navnlig stadionbyggerierne – har i årevis været kritiseret for at have ført til en række alvorlige menneskerettighedskrænkelser, især fra organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch.

Senest beskrev den britiske avis The Guardian, at golfstaten ikke har implementeret de lovede arbejdsmarkedsreformer. Især underbetaling af landets mange asiatiske og afrikanske migrantarbejdere fortsætter med at være et problem. 

I et skriftligt svar afviser pressechef Rasmus Windfeld, at virksomheden har handlet forkert:

“Vi har ingen indflydelse på, hvor en kunde sælger den cement, der bliver produceret på en fabrik, vi har leveret teknologi til år tidligere”, skriver Rasmus Windfeld.

Et svar, som en række eksperter, Danwatch og Ekstra Bladet har været i kontakt med, kritiserer:

“Virksomheder kan ikke længere fraskrive sig deres ansvar ved at sige, at problemet ligger hos deres kunders kunder længere ude i værdikæden. FN’s retningslinjer er klare: virksomheder skal være opmærksomme på risikoen for at blive forbundet til menneskerettighedsbrud gennem deres forretningsrelationer og gøre, hvad de kan for at forebygge det”, siger James Lynch, direktør i den britiske menneskerettighedsorganisation Fair/Square og tidligere vicedirektør i Amnesty International. 

Ordre for mere end 1.5 milliarder 

FLSmidths qatarske kontrakter blev indgået i 2013, netop som Golfstatens byggeboom i anledningen af VM-slutrunden tog fart. 

Ordren fra QPMC blev accepteret i november det år. Den qatarske virksomhed skulle have fornyet sin gabbro-terminal i Mesaieed Industrial City med nyt lagerudstyr for i alt én milliard kroner. Gabbro er en sort, dybbjergart, der bliver brugt til at lave beton og asfalt.

En måned senere, i december 2013, indgik FLSmidth, via kinesiske CNBM International Engineering, en aftale med Al Khalij Cement.

Qatarerne betalte 515 millioner kroner for nye produktionsfaciliteter – transportanlæg, kontrolsystem, lagerudstyr med mere –  til deres fabrik i Umm Bab, en industriby i det vestlige Qatar. 

På det tidspunkt var der endnu ni år til afholdelsen af VM-slutrunden, men allerede dengang var menneskerettighedsproblemerne i landet velbeskrevne. 

“Bare få måneder inden kontrakterne blev underskrevet, havde menneskerettighedsbruddene i Qatars konstruktionssektor ramt overskrifter over hele verden. Der var blandt andet lige blevet lavet en stor Amnesty-rapport om emnet”, siger James Lynch. 

En aktindsigt, som Danwatch og Ekstra Bladet har søgt hos Erhvervsstyrelsen, viser tilmed, at FLSmidth har eksporteret en frekvensomformer – et apparat, der kan regulere hastigheden på en motor – til fabrikken i Umm Bab så sent som i januar 2021. Rasmus Windfeld, pressechef hos FLSmidth, bekræfter eksporten over for Danwatch og Ekstra Bladet:

“Vi har leveret enkelte reservedele til cementfabrikken gennem tiden. De er blevet ad hoc bestilt fra fabrikkens side – senest altså frekvensomformeren i januar i år”, skriver han.

En “skærpende omstændighed” ifølge Jacob Dahl Rendtorff, professor mso på RUC, hvor han forsker i virksomheders ansvar, etik og legitimitet:

“Det er en blåstempling af deres kunder, og hvad de ting, deres apparater har produceret, er blevet brugt til. I dette tilfælde bidrager det jo også til at legitimere hele VM-projektet, og virksomheden får måske endda omtale og ros blandt fodboldfans for som leverandør og producent at være med til at realisere VM i Qatar som global sportsbegivenhed”, siger han.

Det er over ti år siden, at Qatar fik tildelt VM i fodbold, og nu er der kun lidt over et år til, at bolden bliver givet op. Blandt andet her på Lusail Iconic Stadium. Foto: Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix

FLSmidth siger, at de ikke kunne vide, hvilke projekter, deres produkter skulle være en del af. Det er et argument, der ofte bruges, men det er den nemme udvej.

Forbindelse til VM-stadions

Al Khalij Cement har leveret cement til Dohas metro, der skal fragte de besøgende fodboldfans rundt til kampene i hovedstadsområdet, samt fire af slutrundens otte stadions: Lusail Iconic Stadium, Education City Stadium, Al-Bayt Stadium og Al Thumama Stadium. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside

I sommer var Al-Bayt Stadium genstand for en stor rapport fra Amnesty International, der afslørede, at 100 migrantarbejdere var gået syv måneder uden løn.

QPMC er ikke ligeså konkrete på deres hjemmeside, men i et interview udtaler administrerende direktør, Eisa Al Hammadi: 

“Qatar oplever et byggeboom frem mod VM 2022, og QPMC har været i stand til at levere meget tiltrængte byggematerialer med henblik på at bygge et langvarigt samarbejde mellem leverandører og kunder”.

Mens Al Khalij Cement er et datterselskab til Qatari Investors Group, hvis vicedirektør, Sheikh Hamad bin Faisal al Thani, har en fortid som økonomi- og handelsminister, er QPMC  stiftet i 2006 på et dekret fra Qatars daværende emir, Hamad bin Khalifa al Thani, for at sikre stabil egenforsyning af vigtige byggematerialer. 

“Vi har ikke gjort noget – og vi kommer heller ikke til at gøre det fremover”

Rasmus Windfeld, pressechef i FLSmidth, oplyser, at virksomheden altid foretager en screening af forestående forretningsrelationer før kontraktunderskrivelse – blandt andet på baggrund af principperne i FN’s Global Compact, der er et frivilligt initiativ, som promoverer ansvarlig virksomhedsledelse. I 2013 hindrede en sådan screening ikke aftalerne i Qatar.  

Pressechefen henviser til, at forbindelsen til VM-arenaerne ikke ligger direkte hos FLSmidths kunde, men længere ude i varekæden:

“Vi har solgt vores teknologi til en kinesisk entreprenør, der har installeret det på fabrikken i Qatar. Fabrikken har herefter produceret cement, som den har solgt til sine kunder – almindeligvis med en grossist som mellemled – til brug for alle de mange forskellige projekter, hvor man nu bruger cement, offentlige som private. Cementen er altså blevet brugt af, hvad der i forhold til os er kunders kunders kunde. Det har vi ingen mulighed for at have kendskab til – eller kommentere på, for den sags skyld. Det er der ingen firmaer i verden, der kan og det er der ingen internationale aftaler, der fordrer”, skriver han.  

FLSmidth har, med andre ord, ikke gjort en indsats for at undersøge, om de byggematerialer, der er blevet produceret på fabrikkerne, de har leveret udstyr til, er blevet brugt til byggerier, hvor der er sket menneskerettighedskrænkelser.

“Vi har ikke gjort noget – og vi kommer heller ikke til at gøre det fremover. Vi har ingen mulighed for at have indsigt i eller yde indflydelse på, hvad vores kunders kunders kunder bruger cement til”, skriver Rasmus Windfeld.

Er det korrekt forstået, at menneskerettighederne slet ikke var en del af jeres screening af Al Khalij Cement og QPMC?

“Ja, det er korrekt”, skriver Rasmus Windfeld. Han tilføjer dog, at virksomheden inden for de seneste år har ændret deres praksis, så de i dag er mere opmærksomme på menneskerettighedspørgsmålet.

Svarene overrasker ikke James Lynch, direktør i Fair/Square: 

“Vi ved, at virksomheder generelt er forsigtige med at tage  menneskerettighederne op med deres kunder”, siger han.

Men de skuffer ham. Han mener, at FLSmidth burde have engageret sig yderligere: 

“FLSmidth er en stor virksomhed, der er har skrevet sig op til FN’s Global Compact, og de her kontrakter er mange penge værd. Der er en klar, international forventning til, at virksomheder laver en risikovurdering med henblik på at identificere mulige menneskerettighedsbrud forbundet med deres arbejde. FLSmidths svar tyder, mildest talt, på, at det ikke er sket i forhold til deres kunders kunder”, siger han.

Elin Wrzoncki, leder af afdelingen Menneskerettigheder og Erhverv på Institut for Menneskerettigheder, siger:

“Som international virksomhed er det forventet, at man undersøger risici for brud på menneskerettighederne i relation til sine produkter, og hvad man kan gøre for at afhjælpe disse. Det gælder både det firma, man handler direkte med, men også længere ude i salgsleddene. Det står beskrevet i retningslinjer fra for eksempel FN og OECD, som den danske stat har tilsluttet sig”, siger hun til Danwatch og Ekstra Bladet.

Ærlig talt; dem, der mener noget andet, forstår ikke hvordan cementindustrien fungerer - eller ret mange andre globale industrier, for den skyld. Det er meget teoretisk og ren skrivebords-tænkning. Det er ikke den virkelige verden.

Et spørgsmål om legitimitet

Andreas Rasche, der er professor og ekspert i CSR på Copenhagen Business School, anerkender, at det er en besværlig sag. 

“Der er ikke meget konkret, international lovgivning på området, så det overrasker mig sådan set ikke, at FLSmidths interne system har godkendt kontrakterne”, siger Andreas Rasche til Danwatch og Ekstra Bladet. 

Ikke desto mindre mener han, at FLSmidth sagtens kunne have taget et større ansvar, end de har gjort.

“I virkeligheden er det her ikke et spørgsmål om jura, men om legitimitet. FLSmidths produkt – cementfabrikken eksempelvis – er i sig selv ikke blevet misbrugt, men man kan argumentere for, at salget fra cementfabrikken har haft negativ indvirkning på menneskerettighederne”, siger Andreas Rasche til Danwatch og Ekstra Bladet. Han uddyber:

“FLSmidth siger, at de ikke kunne vide, hvilke projekter, deres produkter skulle være en del af. Det er et argument, der ofte bruges, men det er den nemme udvej. Jeg er enig i den forstand, at det er umuligt fuldstændig at forudse, hvilken kontekst ens produkter vil indgå i, men når man sælger noget til en kunde i Qatar, hvor det er velkendt, at der er et menneskerettighedsproblem, så er det nødvendigt at lave særligt omhyggeligt forarbejde på området, så eventuelle risici kan blive udpeget. Det ser ikke ud til at være sket, og på det punkt vil FLSmidth kunne forbedre sin praksis for ansvarlighed”, siger han.

Jacob Dahl Rendtorff stemmer i:

“FLSmidth kunne godt have vedlagt en disclaimer, der forhindrer, at man bruger deres apparater til at lave byggematerialer til projekter, der krænker menneskerettighederne. Men så er spørgsmålet, om det ville have forhindret dem i overhovedet at få kontrakterne”, siger han. 

Igen afviser FLSmidth kritikken:

“Vi kan kun gentage, at vi ikke som udstyrsleverandør kan lægge begrænsninger ind i kunders kunders brug af i dette tilfælde en cementfabrik i al fremtid. Vi har aldrig hørt om en kontrakt, der er udformet på den foreslåede måde – hverken i cementindustrien eller andre steder. Vi konstaterer, at vi simpelthen er uenige med Jacob Dahl Rendtorff i hans vurdering på dette punkt”, skriver pressechef Rasmus Windfeld.

“Ærlig talt; dem, der mener noget andet, forstår ikke hvordan cementindustrien fungerer – eller ret mange andre globale industrier, for den skyld. Det er meget teoretisk og ren skrivebords-tænkning. Det er ikke den virkelige verden”, fortsætter han. 

Ændret anbefaling fra Udenrigsministeriet 

Faktisk flugter FLSmidths qatarske kontrakter med det officielle Danmarks linje gennem flere år. 

I 2012, året for den første store rapport, der advarede om menneskerettighedsbrud i forbindelse med VM i Qatar, skrev Udenrigsministeriet sådan her i en nyhed på deres hjemmeside: 

“Store planer om at tiltrække flere forretningsfolk og turister har fået Qatars regering til at søsætte en række ambitiøse projekter. Det største projekt er det kommende FIFA World Cup, der bliver afholdt i Qatar i 2022. Der er gode chancer for danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Mellemøsten eksempelvis inden for rådgivning og arkitektur”.

Opfordringen til dansk erhvervsliv om at søge mod Golfstaten blev gentaget i en regional markedsanalyse to år efter i 2014:

“Værtskabet for VM i 2022 har væsentligt øget aktiviteten i bygge- og konstruktionssektoren. Danske leverandører og konsulenter har lukrative muligheder, når det kommer til byplanlægning, projektstyring med mere”, lød det dengang. 

Lignende formuleringer kan findes helt op til 2019, hvor Eksportrådet, der hører under Udenrigsministeriet, skrev således i en anbefaling af Mellemøstens kontraktmarked

“Både Qatar og De Forenede Arabiske Emirater udvider lige nu turismeinfrastrukturen til to store begivenheder, der forventes at tiltrække hundredtusindvis af besøgende: FIFA World Cup 2022 i Qatar og Verdensudstillingen Expo 2020 i Dubai”. 

Danwatch og Ekstra Bladet har henvendt sig til Udenrigsministeriet for at høre, om opfordringen til de danske virksomheder står ved magt. Det gør den ikke, oplyser de i et skriftligt svar.  

”Vi opfordrer i dag ikke danske virksomheder til aktivt at deltage i byggeboomet i Qatar. De dårlige forhold for migrantarbejdere i Qatar er meget bekymrende, som Udenrigsministeren også gjorde rede for på et åbent samråd i Folketinget”, skriver Steen Hommel, direktør for Eksportrådet. 

En Danwatch-undersøgelse

Dansk eksporteventyr er et mareridt for klimaet – og for naboerne

Stik imod regeringens grønne løfter har den danske stat givet eksportstøtte til oliefyrede kraftværker, der udleder næsten lige så meget CO2 som hele København, og som ifølge eksperter giver lokalbefolkningen øget risiko for luftvejslidelser, kræft og blodpropper.

“Vi har ikke længere tillid til, at vi kan drikke vores vand, og derfor er vi begyndt at købe mere og mere vand på flaske”, siger Anthony Hayward, der er en af de nærmeste naboer til North Power Station på Bermuda.

I samarbejde med Politiken
22. marts 2021

Tjære. Tyk, sort peanutbutter. Tungtflydende asfalt.

Det er alt sammen beskrivelser af konsistens og udseende på den tunge brændselsolie, som brændes af i kraftværker på Bermuda og i Mali, med eksportstøtte fra den danske stat. 

Stik imod de mange skåltaler for Danmarks ambitioner som et grønt foregangsland, støtter Danmarks Eksportkreditfond (EKF) nemlig de oliefyrede kraftværker med tilsammen 768 millioner kroner i lån og bankgarantier. 

Det har de gjort for at hjælpe den danske milliardkoncern Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), der har bygget kraftværkerne, med at vinde kontrakter ude i verden. 

Men eksporteventyret har en bagside, der består af både store CO2-udslip og lokal forurening med øget sygdomsrisiko for kraftværkernes naboer. 

Det viser aktindsigter, søgninger i lokale nyhedsmedier samt fotos og videoer delt på sociale medier, som Danwatch i samarbejde med Politiken har gennemgået for at undersøge dansk eksportstøtte til fossil energi.

Og til trods for, at “hensyn til miljøet og sociale forhold er en grundbetingelse, når EKF hjælper danske virksomheder ud i verden” – ifølge eksportkreditfondens egen hjemmeside – så afviser EKF ikke, at de også i fremtiden kan give eksportstøtte til kraftværker der kører på den tungtflydende og forurenende olie. 

“Der er ikke noget i mandatet i dag, der siger, at vi ikke må støtte den type anlæg, hvis det ellers kan leve op til vores sociale og miljømæssige standarder”, siger Kristin Parello-Plesner, der er EKFs chef for Corporate Social Responsibility (CSR).

En anden dansk statslig fond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), har været med til at finansiere kraftværket i Mali, men efter kritik annoncerede fonden sidste år at de ikke fremover vil investere i kraftværker der kører på tung brændselsolie.

Det værste brændstof

Tung brændselsolie (Heavy Fuel Oil) er et restprodukt fra raffineringen af olie, og det er ikke alene en billig energikilde, der kan bruges i skibsmotorer og kraftværker. 

Hvad er Danmarks Eksportkreditfond (EKF)?

  • EKF er en 100 procent statsejet offentlig virksomhed under Erhvervsministeriet, som siden 1922 har haft til formål at understøtte dansk eksport for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
  • EKF administrerer en portefølje på 99 milliarder danske kroner (per 1. januar 2020).
  • EKF beskriver sig selv som en mellemting mellem et forsikringsselskab og en bank, der gennem garantier, kautioner og lån hjælper danske virksomheder med at minimere kommercielle og politiske risici på eksportmarkederne.
Kilder: EKF og Erhvervsministeriet

Den tjæreagtige olie skiller sig også ud fra andre energikilder – som naturgas, biomasse, solceller og vindenergi – ved sine mange skadevirkninger for både mennesker og miljø.

“Det er stort set det værste brændstof, vi har”, siger Ole John Nielsen, der er professor i atmosfærekemi ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Kåre Press-Kristensen, underviser i luftforurening ved DTU og seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet ved Rådet for Grøn Omstilling, er heller ikke imponeret over den danske eksportstøtte.

“Her er kæden da hoppet helt af. Det er stik i strid med regeringens klimamålsætning at bygge kraftværker, der kører på tung brændselsolie. Både for klimaet, miljøet og folkesundheden er det en katastrofe”, siger han.

CO2-udledninger på niveau med hele København

Når den tunge brændselsolie afbrændes på kraftværkerne, udleder det store mængder CO2.

De to danskstøttede kraftværker i Mali og på Bermuda er tilsammen anslået til at udlede mellem cirka 800.000 og 900.000 tons CO2-ækvivalenter om året.

Til sammenligning holdt den danske regering i september 2020 et stort anlagt pressemøde for at fortælle om en aftale med cementfabrikken Aalborg Portland, der er Danmarks største enkeltudleder af CO2, der skal sænke fabrikkens udslip med 660.000 tons CO2 frem til 2030.

Udslippene fra de to danskstøttede kraftværker er næsten lige så store som de samlede udslip fra alle indbyggere i Københavns kommune, som inklusiv vej-, skibs- tog- og flytrafik, samt fjernvarme og elforbrug, udleder lidt over en million tons CO2 om året.

Ud over klimabelastningen indeholder den tunge brændselsolie flere stoffer, der er sundhedsskadelige for mennesker.

“Det udleder en masse svovl, og når man udleder svovl, er det meget let at danne partikler i atmosfæren, som man vil kunne se i form af sort røg og sod”, siger Ole John Nielsen.

“Og det er ikke sundt”.

En aktindsigt fra EKF viser, at kraftværket på Bermuda er beregnet til at udlede 370.834 tons CO2-ækvivalenter årligt, mens kraftværket i Mali er beregnet til at udlede 412.477 tons CO2-ækvivalenter årligt.

Det vil sige, at EKF beregner, at de to kraftværker tilsammen vil udlede 783.311 tons CO2 hvert år.

EKF fortæller, at tallene er forbundet med usikkerhed, fordi der endnu ikke er udarbejdet første CO2-regnskab for de to kraftværker.

En anden beregning af CO2-udledningerne for kraftværket i Mali, som er foretaget af Trucost på vegne af Investeringsfonden for Udviklinglande (IFU), viser et betydeligt højere CO2-udslip. Ifølge beregningen vil kraftværket i Mali udlede 527.120 tons CO2-ækvivalenter årligt, og 10.542.392 tons CO2-ækvivalenter i hele kraftværkets levetid. 

IFUs beregning inkluderer udledninger af drivhusgasser fra konstruktionsfasen af kraftværket, mens beregningerne fra EKF kun inkluderer udledninger i selve driftsfasen.

Med IFUs tal for CO2-udledning fra kraftværket i Mali vil de to kraftværker tilsammen udlede 897.954 tons Co2-ækvivalenter årligt.

Overblik

Eksportstøtte til Burmeister & Wain Scandinavian Contractors

Det er den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), der har bygget de oliefyrede kraftværker, med støtte fra Danmarks Eksportkreditfond (EKF).
I 2018 stillede EKF en bankgaranti på 682 millioner kroner til HSBC Bank Bermuda Limited for kraftværket North Power Station på Bermuda, som er en opgradering af et eksisterende kraftværk og har været i drift siden 1. april 2020.
I 2017 indgik EKF aftale om et lån på 86 millioner kroner til Den vestafrikanske udviklingsbank (BOAD) for kraftværket i Mali, der har været i drift siden oktober 2018.
BWSC har hovedkontor i Allerød, 766 ansatte, og havde i 2019 en omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomheden har historiske bånd til Danmarks dengang største skibsværft og producent af dieselmotorer, Burmeister & Wain, men virksomheden er i dag ejet af japanske Mitsui.

De lukker vinduerne på Bermuda

Sort røg og sod er netop det, de kan se på Bermuda. 

75-årige Sharon Riviere sprøjter af og til parfume på et tørklæde, som hun så holder op foran næse og mund for at dulme den kraftige diesellugt, når hun bevæger sig udenfor sit hjem, der ligger klods op af det danskstøttede kraftværk på øen.

Det fortæller hun i et videointerview med Danwatch.

Sammen med sin 80-årige ægtemand, Arthur Riviere, beretter hun om bekymringerne kraftværket skaber. Ægteparret er, som mange andre af kraftværkets naboer, holdt op med at drikke vandet, der opsamles fra taget af deres hus, som praksis er på Bermuda. 

“Men vi bader i det, vi vasker os i det, og det trænger ind gennem porerne i vores hud, og vi ved ikke, om det slår os ihjel”, siger Sharon Riviere.

Den opvoksende generation er hun særligt bekymret for.

”Hvad med de unge, med børnene? Jeg har levet et langt liv, men de har et langt liv foran sig – hvilken slags lungeproblemer får de? Får de kræft? Det er ikke fair. Jeg er så oprevet. Jeg er, som de unge siger, pissesur”, siger Sharon Riviere.

Arthur og Sharon Riviere har i lokale medier fortalt at det nye kraftværks størrelse blev voldsomt underspillet for dem og de andre naboer. 

Arthur (80) og Sharon (75) Riviere er stærkt utilfredse med deres nye nabo, det danskstøttede og danskbyggede kraftværk, der åbnede i april 2020.

En anden af det nye kraftværks naboer, Anthony Hayward, er ligeledes bange for sit helbred. 

Også han køber nu sit drikkevand på flaske.

“Det, der kommer ud af skorstenen, lander af og til på vores tage, som vi opsamler vores drikkevand fra. Vi har ikke længere tillid til, at vi kan drikke vandet, og derfor er vi begyndt at købe mere og mere vand på flaske. Og udgifterne til det, er ved at være ekstreme”, siger han.

“Vi er bange for, at det her er meget sundhedsskadeligt. Men desværre har vi ikke ressourcerne til at bevise, hvad det gør ved vores helbred”, siger Hayward. 

Øget risiko for astma, blodpropper og kræft

Med en garanti på 682 millioner kroner var kraftværket på Bermuda en af EKFs helt store forretninger i 2018, som var året da aftalen om eksportstøtte blev indgået.

Det danskstøttede og danskbyggede kraftværk på Bermuda, North Power Station, har været i drift siden starten af april 2020.

Kraftværket ligger midt i et boligområde ved Bermudas hovedstad Hamilton, og skal sammen med to ældre kraftværker, der ligeledes er bygget af danske BWSC, forsyne Bermudas lidt over 60.000 indbyggere med strøm.

Lokalbefolkningen har næsten helt siden opstarten i april 2020 klaget over sodpartikler og sort og stinkende røg fra det nye kraftværk. I efteråret 2020 dannede de en lokal aktionsgruppe, Bermuda Clean Air Coalition, som blandt andet arbejder for at få kompenseret udgifter til drikkevand og rensning af sod, fra Bermudas elektricitetsselskab Belco, der driver kraftværket, og som flere gange har erkendt problemer med sodforurening i lokale medier.

Play Video

I videoen ses, hvordan beskidt vand løber fra husets regnvandsopsamling på taget ned i Anthony Haywards drikkevandstank. På billedet viser han, hvor misfarvet drikkevandet er blevet.

Dokumentation

Her ses et uddrag af den dokumentation, som eksperterne har set.​ Billeder og videoer er indsamlet af naboerne selv og delt på sociale medier. 

Danwatch har indsamlet fotos og videoer af sodpartikler og sort røg som de lokale beboere har delt på sociale medier, og vist dem til danske eksperter i luftforurening. 

Eksperterne fortæller, at sodforureningen øger risikoen for at udvikle en række lidelser.

“Det mest presserende er luftvejsproblemer, som astma og KOL. Særligt hvis man i forvejen har astma, så vil man opleve hyppigere anfald af vejrtrækningsbesvær. På længere sigt kan det også føre til øget risiko for kræft og hjerte og karsygdomme, altså åreforkalkning”, siger Erik Jørs, der er speciallæge og leder for miljømedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

“Det er jo heller ikke så godt at bygge et tungolie-værk midt i den globale opvarmning, mens vi alle er ved at blive kvalt i CO2”, tilføjer han.

Kåre Press-Kristensen, ekspert i luftforurening, reagerer også på billederne, der viser sort røg fra kraftværkets skorstene og biler og hustage belagt med sod.

“Hvis soden på billederne kommer fra kraftværket, så er der ikke effektiv røggasrensning på det anlæg. Der er ikke tvivl om, at der er sod i luften på et niveau, der ikke burde forekomme. Sod er noget af det mest sundhedsskadelige, vi kender”, siger han.

“Dem, der bliver syge, får luftvejslidelser som astma, bronkitis og KOL, og særligt børn rammes hårdt af astma. Når vi snakker dødelighed, er det primært de voksne, der dør af hjertekarsygdomme og blodpropper – herunder hjerneblødning. Desuden er sodpartikler kræftfremkaldende på højeste niveau”.

Udover de alvorlige helbredsskader bidrager afbrændingen af den svovlholdige tunge brændselsolie også til syreregn, som kan ødelægge både planter og bygninger, fortæller Kåre Press-Kristensen. Derfor skal man på et sådant kraftværk have en effektiv svovlrensning, et filter som fjerner sodpartikler, og en katalysator som fjerner NOx.

“Alt andet er helt og aldeles uacceptabelt, både for folkesundhed og miljø. Har man en effektiv rensning, vil man ikke få sodpartikler, som dem vi kan se her”, siger han.

“Det er virkelig ærgerligt, at vi som danskere bliver kendt for sorte sodpartikler, når vi har så meget grøn teknologi. Og det undrer mig meget, at man ender op med et anlæg, der kører på brændselsolie et sted som Bermuda, hvor både vind og sol burde være mulige energikilder”, siger Kåre Press-Kristensen.

Giftig gas fra en svunden tid

Det er ikke kun problemet med sod, der kan dokumenteres.  

Miljømyndighederne på Bermuda har i vinter gennemført luftmålinger ved kraftværket, som følge af de mange klager fra lokalbefolkningen. 

Fra 28. januar til 3. februar 2021 har myndighederne 16 gange målt niveauer af svovldioxid over grænseværdien i den britiske miljølovgivning UK Clean Air Objectives, viser en e-mail fra miljømyndighederne som er delt med Danwatch. 

Myndighederne oplyser i samme mail, at disse målinger falder sammen med tidspunkterne for klager fra lokalbefolkningen over kraftværket. De oplyser også at Bermudas egen miljølovgivning på området, der er næsten 30 år gammel, er i færd med at blive opdateret til at samsvare med grænseniveauerne i den britiske lovgivning.

Ole John Nielsen, professor i atmosfærekemi, fortæller, at kombinationen af sod og svovl kan blive til en giftig cocktail.

Thad Murdoch bor sammen med sin kone og to børn i nærheden af kraftværket. De bekymrer sig for børnenes helbred som følge af luftforureningen.

Korruptionsanklager i Mali

Det EKF-støttede kraftværk i Mali er, som kraftværket på Bermuda, bygget af den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC) og kører på tung brændselsolie.  

Kraftværket, der ligger i Kayes i det vestlige Mali, åbnede med pomp og pragt i oktober 2018. Efterfølgende har det været omtalt i danske medier i forbindelse med en mulig korruptionssag, der har ført til hjemsendelse og politianmeldelse af flere medarbejdere hos BWSC.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har, som EKF, været med til at finansiere kraftværket i Mali. De har senere fået kritik for investeringen, og i november 2019 annoncerede IFU, at de ville stoppe med at investere i kraftværker baseret på fossile brændstoffer.

“Man har vidst i mere end hundrede år, at svovldioxid er en giftig gas. Når man får den ned i lungerne, bliver den til svovlsyre, og det er ikke ret behageligt. Vi måler stadig for svovldioxid i Danmark, men i det meste af den industrialiserede verden har vi løst problemerne med svovldioxid, det er ikke noget problem længere”, siger han.

At lokalbefolkningen i Bermuda klager over åndenød og ubehagelig lugt fra kraftværket, kan godt stemme overens med problemerne med sod, som kraftværket har erkendt, og udledningen af svovldioxid, forklarer Ole John Nielsen.

“Hvis man har en blanding af svovldioxid og partikler, så bliver effekten givetvis endnu værre. Så det kan godt være, at folk, der bor nær kraftværket, i visse situationer kan opleve åndedrætsbesvær og føle sig dårligt tilpas”.

Maler hustage og omlakerer biler

Bermudas energiselskab Belco, der driver kraftværket, har ikke svaret på Danwatchs henvendelser. Danwatch har dog set dokumentation for, at de løbende erstatter udgifter til maling og rensning af sod på hustage og omlakering af tilsodede biler for lokalbefolkningen i området.

De lokale medier omtaler også, at den danske eksportør, der har bygget kraftværket, Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), i august 2020 har gennemført tests på kraftværket som følge af episoder med voldsom sodforurening. I november 2020 har BWSC ifølge de samme medier gennemført udskiftninger på kraftværket i et forsøg på at udbedre sodforureningen.

baggrund

Det Mørklagte EKF

Det har vist sig meget svært at få indsigt i EKF's aktiviter. En særlig tavshedspligt vækker undren hos ekspert i offentlighedsloven. 

EKF skriver på sin hjemmeside: “Som statsejet virksomhed er det vigtigt for os, at andre kan få indsigt i, hvordan vi varetager vores opgave og forvalter de penge, staten har stillet til vores rådighed”.

Den indsigt er dog stærkt begrænset. EKFs virksomhed er nemlig undtaget offentlighedsloven, som er den lov, som skal sikre åbenhed hos myndighederne og give journalister og andre interesserede indsigt i forvaltningen.  

En lovændring fremsat af erhvervsminister Simon Kollerup (S) i november 2019 har begrænset muligheden for indsigt yderligere. Lovændringen pålægger nemlig både nuværende og tidligere medarbejdere i EKF tavshedspligt under strafansvar om EKFs virksomhed. Lovændringen skulle ifølge Simon Kollerups lovforslag sikre, at EKF kunne garantere fortrolighed til banker og virksomheder, de samarbejder med. 

Danwatchs anmodninger om aktindsigt hos EKF, inklusiv aktindsigt i CO2-regnskaberne for de danskstøttede kraftværker i Bermuda og Mali, blev i første omgang afvist med henvisning til EKFs undtagelse fra offentlighedsloven. 

Danwatch har dog efter indsigelser til EKF fået indsigt i CO2-regnskaberne med hjemmel i Miljøoplysningsloven.

Ifølge Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Journalisthøjskole, var tavshedspligten et forsøg på at lukke helt for indsigt i EKF-støttede projekter.

“Særlige tavshedspligter sætter offentlighedsloven ud af kraft. Erhvervsministeriet troede, at miljøoplysningsloven også kunne sættes ud af kraft med en særlig tavshedspligt. Den aktuelle aktindsigt til Danwatch tyder på, at EKF er blevet klar over, at miljøoplysningsloven bygger på internationale forpligtelser, som ikke kan sættes ud af kraft”, siger han.

Tavshedspligten om EKFs aktiviteter kom ifølge Oluf Jørgensen, fordi ministeriet ville lukke for offentlighed om et EKF-støttet mineprojekt i Armenien, som førte til omfattende ødelæggelser af miljø og levevilkår for lokalbefolkningen. Det er tidligere beskrevet i Eftertryk Magasin.

I et svar til Folketinget har erhvervsminister Simon Kollerup forklaret, at tavshedspligten skal sikre fortrolighed om virksomhedsfølsomme oplysninger, og at manglende fortrolighed mellem EKF, danske virksomheder og deres samarbejdspartnere kan føre til tab af danske eksportordrer. Simon Kollerup har afvist, at ministeriet ønskede at standse konkrete aktindsigtsanmodninger om mineprojektet i Armenien.

Erhvervsministeren har beklaget, at lovændringen, der indførte den særlige tavshedspligt for EKF, ikke blev registreret i Offentlighedsportalen, hvor lovforslag og love, der påvirker retten til aktindsigt, ifølge offentlighedsloven skal registreres.

I BWSC understreger direktør Nikolaj Holmer Nissen i et interview med Politiken, at kraftværket levede op til Bermudas miljøstandarder, men at det er det lokale energiselskab Belco, der har driften, og at BWSC derfor ikke kan kommentere på klagerne.

BWSC bygger også kraftværker baseret på biomasse eller gas, der ganske vist udleder CO2, men i langt mindre omfang end brændselsolie.

“Hvad de præcise overvejelser bag kundens bestilling er, det kan vi ikke gå ind i. Vi var ikke en del af udviklingen af projektet”, siger Nikolaj Holmer Nissen.

Han påpeger, at der i Bermuda og Mali kan være problemer med forsyningssikkerheden ved vedvarende energikilder som vind og sol, fordi det kan være svært at blive tilkoblet et andet strømnetværk, som kan give erstatningsstrøm, hvis der i lange perioder er vindstille eller overskyet.

EKF: Vi pitcher ikke et solcelleanlæg

I et brev til Danwatch skriver EKF, at de foretager en grundig vurdering af bæredygtigheden for alle projekter, de er involveret i.

De skriver også, at det er EKFs opfattelse, at danske industrivirksomheder er blandt verdens mest energieffektive, og at dansk teknologi derfor kan højne miljøstandarderne i forhold til de andre alternativer.

“Når EKF deltager i finansieringen af kraftværker i Mali og Bermuda, sikrer det måske ikke en perfekt produktion af energi. Men det sikrer en mere energivenlig produktion, end hvis EKF ikke havde været med”, skriver EKF.

“I forlængelse af ovenstående vil vi desuden gerne gøre opmærksom på, at hverken Mali og Bermuda har adgang til naturgas på nuværende tidspunkt, hvorfor disse lande begge anvender Heavy Fuel Oil som primær energikilde”, fortsætter de.

EKF understreger også, at kraftværkerne er bygget så de i princippet kan omlægges til naturgas en gang i fremtiden. Det er et brændstof som udleder væsentlig mindre Co2 end den tunge brændselsolie.

Kristin Parello-Plesner, EKFs CSR-chef, erkender dog i et interview med Danwatch og Politiken, at EKF ikke kan udelukke, at man kunne have benyttet mere klima- og miljøvenlige energiformer.

Hun fortæller, at EKF baserer sine vurderinger på konsulentrapporter om projekternes sociale og miljømæssige påvirkning, og at man i disse rapporter også vurderer, om grønnere energiformer er mulige økonomisk.

Tung brændselsolie er et billigt brændstof, der meget vel kan være billigere end grønnere former for energi. Hvordan opvejer I de økonomiske hensyn mod de klimamæssige?

“I forhold til Mali eller Bermudas ønske om at få det ene eller det andet projekt, så har de nogle nationale klimamål, men de har også nogle nationale energimål og forsyningsforpligtelser. Så landene ser på, hvad der er økonomisk muligt, og hvad de ønsker at indkøbe. Det er ikke noget, vi kan blande os i. Det er nationale spørgsmål og økonomiske vægtninger, og vi kan ikke diktere, hvem der skal indkøbe hvad”, siger Kristin Parello-Plesner.

Dog er hun tilfreds med, at det i EKFs mandat er udelukket at give dansk eksportstøtte til kul.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har ændret politik, og vil ikke længere investere i kraftværker, der kører på fossile brændstoffer. Hvorfor kan EKF ikke gøre det samme?

“Vi har det mandat, vi har, hvor vi understøtter dansk eksport bredt, og så har vi ekskluderet kul. Men 70 procent af vores portefølje er vedvarende energi, og vi har en klar strategi om at støtte den grønne omstilling”, siger EKFs chef for CSR.

Det lokale energiselskab på Bermuda har oplyst, at de ønsker at bygge et vindkraftanlæg. Kunne det ikke have været muligt med et vindkraftanlæg eller et solcelleanlæg, i stedet for et kraftværk, der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget, vi hellere vil i EKF end at give eksportstøtte til vind, det er en meget stor del af vores portefølje. Men hvis Bermuda har ønsket at indkøbe det her kraftværk, så er det det, vi er blevet kontaktet omkring og har budt ind til”, siger CSR-chefen.

“Vi går ikke ind og pitcher dem et solcelleanlæg i stedet for. Det er ikke sådan, det fungerer, når vi bliver budt ind til en konkret forretning”, siger Kristin Parello-Plesner.

Til trods for både CO2-udledningerne og den sundhedsskadelige lokale forurening afviser EKF ikke, at den danske stat igen kan give støtte til kraftværker som dem på Bermuda og i Mali.

Interview

Kristin Parello-Plesner, CSR-chef, EKF

EKF baserer sig på konsulentrapporter og stakeholderledelsessystemer, når det konkluderes, at det er forsvarligt at give eksportstøtte til kraftværker, der udleder store mængder Co2 og sundhedsskadelig sod.

Hvilke udredninger foretager I, før I investerer i kraftværker der kører på tung brændselsolie? Hvad gør I for at se om man kunne gøre det på en anden måde, for eksempel med vind eller naturgas eller biomasse?

“Da vi kiggede på de her projekter i 2017 og 2018, så kiggede vi, som vi stadigvæk gør, på studier af projektets sociale og miljømæssige påvirkning. Det er studier der kommer hele vejen rundt om de miljømæssige og sociale forhold, og som typisk er udført af internationale konsulenthuse. De giver os et godt grundlag for at forstå konteksten af et projekt. Og når vi taler om miljø, så ser vi også på alle former for udledninger fra projektet”.

Tung brændselsolie er et billigt brændstof, der kan være billigere end grønnere former for energi. Hvordan opvejer i de økonomiske hensyn mod de klimamæssige?

“Vi ser på de overvejelser, der er blevet lavet i rapporterne fra de internationale konsulenthuse, der har set på projekterne. I forhold til Mali eller Bermudas ønske om at få det ene eller det andet projekt, så har de nogen nationale klimamål, men de har også nogle nationale energimål og forsyningsforpligtelser. Så landene ser på hvad der er økonomisk muligt, og hvad de ønsker at indkøbe. Det er ikke noget vi kan blande os i, det er nationale spørgsmål og økonomiske vægtninger, og vi kan ikke diktere hvem der skal indkøbe hvad”.

Ville EKF i dag, med de politikker I har, kunne støtte kraftværker der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget i mandatet i dag, der siger, at vi ikke må støtte den type anlæg, hvis det ellers kan leve op til vores sociale og miljømæssige standarder. Vi ser altid på, hvilke studier der er lavet omkring hvad der er den rigtige energikilde at etablere, så det indgår i overvejelserne. Vi har en politik i dag der tilsiger at vi ser på sociale og miljømæssige forhold, og derudover støtter vi bredt dansk eksport, men vi går ikke ind i kul. Det er det fossile brændstof som vi har ekskluderet for nuværende”.

Betyder det, at I mener at tung brændselsolie ikke er særlig problematisk klimamæssigt?

“Det har jeg ikke sagt. Men for nuværende er det ikke en del af vores mandat at vi kan ekskludere tung brændselsolie. Det vil være en konkret vurdering af den konkrete case.”

Føler I jer i EKF sikre på, at der ikke havde været mulighed for alternative, og grønnere, energikilder på Bermuda end et kraftværk på tung brændselsolie?

“Med den viden, som vi havde på daværende tidspunkt, så giver rapporten fra det internationale konsulenthus en god indikation af, at man har taget de forskellige overvejelser i betragtning, både i forhold til hvad der er økonomisk muligt og hvad der er muligt i regionen. Og det er vi har hæftet os ved på daværende tidspunkt, og etableret vores vurdering på.”

Det lokale energiselskab på Bermuda har oplyst, at de ønsker at bygge et vindkraftanlæg på Bermuda. Kunne det ikke have været muligt med et vindkraftanlæg eller et solcelleanlæg, i stedet for et kraftværk der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget vi hellere vil i EKF end at give eksportstøtte til vind, det er en meget stor del af vores portefølje. Men hvis Bermuda har ønsket at indkøbe det her kraftværk, så er det det vi er blevet kontaktet omkring, og har budt ind til. Så laver vi en vurdering af hvad der er muligt økonomisk og geografisk, og vi laver en vurdering af projektets miljømæssige og sociale forhold, men vi går ikke ind og pitcher dem et solcelleanlæg i stedet for. Det er ikke sådan det fungerer, når vi bliver budt ind til en konkret forretning”, siger bæredygtighedschefen.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har ændret politik, og vil ikke længere investere i kraftværker der kører på fossile brændstoffer. Hvorfor kan EKF ikke gøre det samme?

“Vi har det mandat vi har, hvor vi understøtter dansk eksport bredt, og så har vi ekskluderet kul. Men 70 procent af vores portefølje er vedvarende energi, og vi har en klar strategi om at støtte den grønne omstilling. Og så er IFU jo også med i det ene af de her anlæg, så der har politiken ikke gjort en forskel.”

I har valgt en politik hvor I sætter en skillelinje ved kul. Men hvorfor sætter i skillelinjen der, hvorfor er tung brændselsolie ikke i samme kategori som kul?

“Vi er et erhvervspolitisk instrument for at fremme dansk eksport, men hvis du kigger på klimagasudledninger så er det kul der er den helt store synder, og derfor tror jeg at alle er tilfredse med, at vi har fået det mandat der hedder, at EKF ikke skal være i kul.”  

Naboerne til kraftværket på Bermuda klager over, at de ikke længere kan gå udenfor en dør, de kan ikke længere drikke regnvandet fordi det er for forurenet, stanken af diesel er over det hele. Er det noget der lever op til de standarder EKF har?

“Nu er det her ikke noget, vi har fået rapporteret ind, men det er noget vi vil se på om vi kan få verificeret eller modbevist. Og hvis der er brud på internationale standarder så vi vil gå ind og tage en dialog med projektet, og sikre at vi løfter det.”

Bekymrer det dig ikke, at I ikke er blevet informeret om det her, og at I skal høre om det gennem pressen?

“Nu har vores eksportør ikke en driftskontrakt på det pågældende anlæg, men det vigtige er at der er nogen klagemekanismer, og mulighed til at få løftet det op til pressen. Så må vi se på de konkrete anklager der er kommet, og eventuelt få noget rapportering tilbage på de forhold og hvordan det er håndteret, og så må vi se på, om der er noget der ikke er håndteret korrekt, eller om der er emissionsstandarder der er blevet overskredet.”

Projektet på Bermuda er ikke noget lille projekt for EKF, og der har været intensive protester i lokale medier, men alligevel har I ikke fået noget at vide. Tyder det her på, at jeres procedurer er gode nok?

“Det gode er jo, at de her ting kommer frem og så bliver behandlet. Så må vi se på hvor meget hold der er i klagerne, og lave de tekniske analyser på det, der er kommet frem. Det vi har set på, det er at man har de rigtige stakeholderledelsessystemer, og de rigtige miljøledelsessystemer.”

Anerkender du, at I som har stillet betydelig medfinansiering har et medansvar for, hvordan kraftværket fungerer i det daglige?

“Vi har ikke et ansvar for den daglige ledelse, men vi har et ansvar for at monitorere det. Og vi har sikret, at der er de rigtige systemer omkring den daglige ledelse.“

Vi ved at den danske eksportør, BWSC, er bekendt med problemerne, for de har i løbet af sommeren og efteråret 2020 været involveret i både tests og udskiftning af udstyr for at udbedre problemerne med sodforurening, og alligevel er I ikke blevet informeret om de her problemer. Er det okay?

“Det er jo et positivt element at man straks går ind og laver udskiftninger hvis der er noget der ikke fungerer efter hensigten.” 

Men er det okay at EKF ikke har fået det at vide? 

“Vores opmærksomhedspunkter i det her tilfælde er at sikre, at vi har de rigtige mekanismer til at drive og lede det her projekt. Er der problemstillinger så går eksportøren ind og laver udskiftninger. Så vil jeg sige at tingene fungerer efter hensigten. Og i det her tilfælde er det især CO2-udledningerne vi monitorerer på. Det er ikke en del af vores krav til monitoreringen på Bermuda at vi får indberetninger om klager. Vi har set på, at man har gode klagehåndteringsmekanismer på projektet, og det lyder til at de mekanismer er til stede.”

Med det vi nu ved om både Co2-udledningerne og de lokale problemer med sodforurening, som ifølge eksperter fører til øget risiko for en række alvorlige lidelser - Hvis den her eksportør kom til jer igen, for at få eksportstøtte til at bygge et kraftværk på tung brændselsolie et sted ude i verden, kunne de så få støtte fra EKF igen?

“Så ville vi kigge rigtig intensivt på nogle af de problemstillinger der har været, og integrere den viden i vores beslutningsgrundlag. Men alle projekter får en grundig og individuel vurdering, og der kan være kontekstuelle forhold der varierer, både i forhold til hvor vi er henne i verden, og projektets størrelse og kapacitet. Så det vil være en individuel vurdering.”

Hvis den her eksportør kom til jer igen, for at få eksportstøtte til at bygge et kraftværk på tung brændselsolie et sted ude i verden, kunne de så få støtte fra EKF igen?

“Så ville vi kigge rigtig intensivt på nogle af de problemstillinger, der har været, og integrere den viden i vores beslutningsgrundlag. Men der kan være kontekstuelle forhold, der varierer, både i forhold til hvor vi er henne i verden og projektets størrelse og kapacitet, så det vil være en individuel vurdering”, siger Kristin Parello-Plesner.

Regeringen afviser at udelukke forurenende kraftværker

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), der er den ansvarlige minister for EKF, afviser at ændre EKFs mandat. Regeringen vil udfase eksportstøtte til fossile projekter gennem internationalt samarbejde, skriver han i en mail til Politiken og Danwatch.

“Danmark lægger en ambitiøs linje i de igangværende OECD-forhandlinger om eksportkreditter, hvor vi kæmper for at udfase fossilerne”, skriver erhvervsministeren.

Han vil ikke risikere at miste danske arbejdspladser ved at ekskludere kraftværker på tung brændselsolie fra at få dansk eksportstøtte.

Hvorfor sætte linjen ved kul – som EKF ifølge deres egen hjemmeside ikke har finansieret i ti år alligevel – og ikke tung brændselsolie (HFO)?

“Hvis vi ekskluderer alle fossile projekter i ét hug, så vil andre lande stå klar med finansiering, og i nogle tilfælde med mindre klimavenlige løsninger end dem, danske eksportører kan levere”, skriver Simon Kollerup.

“Det får klimaet det ikke bedre af, og vi risikerer at miste arbejdspladser, som er med til at udvikle teknologi, der rykker verden i en grønnere retning”, hedder det i mailen fra erhvervsministeren.

Sådan gjorde vi

Gennem aktindsigtsanmodninger til EKF, danske ambassader og andre myndigheder, samt gennemgang af EKFs årsrapporter, har Danwatch i samarbejde med dagbladet Politiken undersøgt dansk eksportstøtte til fossil energi.

Gennem søgninger i lokale nyhedsmedier og sociale medier på Bermuda fandt vi frem til den lokale forurening fra det danskstøttede kraftværk på øen.

Danwatch har indsamlet og verificeret foto og video-materiale delt via sociale medier, der viser sodpartikler og sort røg fra skorstenene på kraftværket. Dokumentationen har vi forelagt for danske eksperter i luftforurening og folkesundhed.

Mellemfolkeligt Samvirke har medfinansieret Danwatchs research til denne undersøgelse, i form af en research-rapport overleveret fra Danwatch til Mellemfolkeligt Samvirke medio februar 2021 om EKFs støtte til projekter baseret på fossile brændstoffer. 

Mellemfolkeligt Samvirke har ikke haft indflydelse på eller indblik i den redaktionelle proces hos Danwatch.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
[related_posts_by_tax post_types="post" taxonomies="serie_el_forside" posts_per_page="10" title="Denne undersøgelse har fået et efterspil:" show_date="true" before_title='

' after_title="

]
En Danwatch-undersøgelse

Kakaobørnene & de brudte løfter

Hele historien på under to minutter
En Danwatch-undersøgelse

Sojaens syge slagside

Undersøgelsen på 51 sekunder

Afspil video

Argentinas lokalbefolkning bliver ifølge forskere dødeligt kræftsyge og børn bliver født med misdannelser på grund af pesticider, der bliver spredt over sojamarker. Problemet er ifølge argentinske forskere blevet værre og værre over årene.

Skoler i Argentina oplever også, at børn bliver påvirket af pesticider, fordi der bliver sprøjtet, mens børn er i skole.

Den danske landbrugssektor mener ikke, det er muligt at bevise, at det er pesticiderne og ikke noget andet, der er skyld i sygdommene. De fastholder, at dansk import af soja er bæredygtigt.

I 2014 forsøgte NaturErhvervsstyrelsen på vegne af Fødevareministeriet at samle virksomheder, brancheorganisationer, detailhandlen og NGO’er for at lande en aftale, der skulle gøre dansk import bæredygtig. Aktindsigter viser imidlertid at landbrugssektoren forhindrede, at det lykkedes.

Danwatch har besøgt fem regioner i Argentina for at interviewe eksperter og tale med argentinere, der er blevet kræftsyge, og børn, der er blevet født med misdannelser. Få hele historien og hør deres historier herunder.

En Danwatch-undersøgelse

Mærsk

& Mombasas fattige havnearbejdere

En Danwatch-undersøgelse

Massiv forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal

Hele historien på 38 sekunder.

Afspil video

In English?

Massive pollution at Carlsberg brewery in Nepal

Part of this investigation is translated into english
Find it here

Døde fisk i floden. Afgrøder og vasketøj dækket af sod. Og tyk, sort røg fra bryggeriets skorstene. Sådan beskriver fattige småbønder i Nepal hverdagen som nabo til Carlsberg, der med en god portion danske udviklingsmidler i ryggen har overtaget størstedelen af Nepals ølmarked.

Og det er ikke bare i Nepal, at det danske øl-eventyr har en bagside. I både Laos, Malawi og Kina har Carlsberg-ejede bryggerier i de seneste år forurenet sine omgivelser.

Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering indsamlet vandprøver ved bryggeriet, der indikerer, at Carlsbergs bryggeri forurener en af landets største floder, der også er levested for flere udrydningstruede dyr.

“Med forbehold for vandprøve- og analysekvaliteten, så viser prøven, at der er en forureningskilde, og at der udledes spildevand med for høje værdier”, siger Hans Christian Bruun Hansen, der er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet.

“Prøverne viser, at der kommer forurenet spildevand i floden i forbindelse med bryggeriet. Der er risiko for, at fiskene vil dø af iltmangel. Hvis det her var i Danmark, ville man mest sandsynlig stoppe produktionen med det samme”, vurderer Henrik Rasmus Andersen, professor og spildevandsekspert på DTU.

Samtidig vurderer tre danske eksperter, baseret på fotos af sod på afgrøder og røg fra bryggeriets skorstene, at bryggeriet også er årsag til skadelig luftforurening.

“Der er uden tvivl en sodpartikelforurening fra bryggeriet”, siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.

“Dén type forurening giver risiko for både luftvejsproblemer som astma, KOL og bronkitis, og på længere sigt også øget risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme”, siger Erik Jørs, der er lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Carlsberg erkender, at der har været problemer med både luft- og vandforurening ved bryggeriet i Nepal. De hævder at problemerne i dag er udbedrede, efter at de har opgraderet bryggeriets vandrensningsanlæg og givet ansatte oplæring der skal hindre sodpartikelforurening.

“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset. Vi har ikke indikationer på, at der er problemer med sodpartikelforurening fra bryggeriet”, siger Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn.

Vandprøver viser forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal

Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering taget vandprøver af Narayani-floden, før og efter Carlsberg-bryggeriets spildevands-udledning. Vi har taget prøver i december og i februar måned. Begge prøver indikerer, at bryggeriet udleder spildevand, der overstiger grænseværdierne for biokemisk iltforbrug og ammonium, som er to mål for vandforurening.

Vandprøve 1


Taget ‘upstream’, altså FØR spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 0,61 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 20 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 0,16 MG/L
Biokemisk iltforbrug: < 0,5 MG/L

Vandprøve 2

Taget ‘downstream’, altså EFTER spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.

Testresultat december 2017:
Amonium: 6,2 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 84 MG/L

Testresultat februar 2018:
Amonium: 8,5 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 360 MG/L

En Danwatch-undersøgelse

De lever og dør af bananerne

Hele historien på 2.43 minutter.

Afspil video

In English?

They live and die by bananas

Part of this investigation is translated into english
Find it here

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down