Hvem kigger egentlig med, når du sms’er, surfer på nettet eller går tur på stranden?

Hemmelighedskræmmeri er et afgørende arbejdsredskab for journalister. Men hver måned kommer der nye forsøg fra regeringer og store virksomheder på at læse med i de krypterede sms'er, og på at overvåge dem, der forsøger at få sandheden om verden frem i lyset. Velkommen til denne uges nyhedsoverblik om pressen, der kommer mere og mere under pres.

Mere end 50.000 personer er angiveligt blevet overvåget via tjenesten Pegasus. Det gælder blandt andre Frankrigs præsident Macron samt en lang række journalister og aktivister. Foto: Dan Nelson/Unsplash

Noget vi gruer for her på Danwatch, er hvis de krypterede sms-tjenester, vi bruger, en dag ikke længere kan holde vores oplysninger hemmelige. De er nemlig vigtige værktøjer til at passe på vores kilder og til at passe på vores oplysninger. Det skrev vi faktisk lidt om i sidste uge, da israelske Cellebrite har udviklet en tablet, der kan overvåge en smartphone – og heriblandt måske læse Signal-beskeder.

For en lang række journalister er den frygt nu blevet til virkelighed, da de krypterede sms’er, de har sendt via WhatsApp eller Facebook Messenger er blevet overvåget.

“Jeg føler mig skyldig over de beskeder, jeg har sendt. Og jeg føler mig skyldig over for de kilder, der har sendt mig beskeder. Vi troede jo på, at hvis vi bare sendte beskeder krypteret, så var alt sikkert. De vidste jo ikke, at min telefon var inficeret”.

Sådan siger den azerbaijanske journalist Khadija Ismayilova til OCCRP, efter det er kommet frem, at hun er en af de 188 journalister, som et omfattende internationalt journalistisk samarbejde viser, har fået deres telefoner inficeret med overvågningssoftwaren Pegasus. 

Dermed har virksomheden NSO Group kunnet sælge muligheden for at spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne i høj grad arbejder med at undersøge. 

NSO Group sælger nemlig overvågningsudstyr til lande som Azerbaijan, Ungarn, Marokko og Mexico. Og staterne har altså haft adgang til at spore og overvåge personer som for eksempel graverjournalister og medieejere. Journalisterne kommer blandt andet fra flere større medier som AFP, CNN, The New York Times og Al Jazeera.

I alt viser afsløringen, der er lavet af 17 medier i 10 lande – herunder The Guardian, Washington Post og Le Monde – at ikke mindre end 50.000  journalister, politikere, advokater og aktivister fra hele verden har haft overvågningssoftwaren Pegasus på deres smartphone. 50.000 personer, som ifølge The Guardian tilhører en gruppe mennesker, der er “interessante for NSO Groups klientel”. 

Listen inkluderer også to kvinder tæt på den myrdede saudiske journalist Jamal Khashoggi og en mexicansk journalist ved navn Cecilio Pineda Birto, der blev myrdet i 2017 efter at have skrevet om korruption i landet.

Men selvom Pegasus nok er 2021s mest spektukulære angreb på journalister og aktivister, har året også budt på andre angreb. Vi har samlet et par stykker.

  • I Rusland har myndighederne besluttet at forbyde det undersøgende medie Proekt, som statsanklageren i Rusland har kaldt en “uønsket organisation”. Han mener, at Proekts amerikanske udgiver, Project Media Inc. udgør “en trussel mod forfatningens fundament og en trussel mod føderationen Ruslands sikkerhed”. Journalisterne, som arbejdede på mediet, der er russiske statsborgere, har samtidigt fået stemplet “fremmede agenter”. Proekt selv har svoret at fortsætte med at afdække korruption i den russiske elite. Mediet har blandt andet tidligere afsløret korruption blandt personer meget tæt på den russiske præsident, Vladimir Putin.
  • I USA anholdt politiet ikke mindre end 128 journalister i 2020. Det er en voldsom stigning fra 2019, hvor kun 9 journalister blev anholdt. Det skriver The Economist. Men det er ikke kun antallet af anholdte, der stiger. Det gør også antallet af situationer, hvor journalister udsættes for vold. Ifølge U.S Press Freedom Tracker er 504 journalister siden 2017 blevet overfaldet, mens de dækkede demonstrationer i USA. Det gælder blandt andet Rocky Romano, der blev slået i hovedet med en politistav, da han i november dækkede demonstrationer til fordel for transpersoners rettigheder. 
  • Georgiens hovedstad Tblisi var på den anden ende 5. juli, da cirka 1.000 højreorienterede nationalister afholdt en anti-LGBT+-pride parade. Under optoget blev mindst 50 journalister angrebet for at dække demonstrationen. For en af de journalister, Lekso Lashkarava, har arbejdet med at rapportere fra optoget nu fået fatale konsekvenser. Seks dage efter demonstrationen blev han fundet død i sit hjem. Ifølge Lashkaravas kolleger døde han som følge af de kvæstelser, han havde pådraget sig under dækningen af demonstrationen. 
  • I Afghanistan har arbejdet som journalist også kostet den Pulitzer-vindende fotojournalist Danish Siddique livet. Det skriver blandt andre BBC. Siddique, som var tilknyttet Reuters i Indien, var, da han blev skudt, embedded i den afghanske hær. Sammen med de afghanske tropper befandt han sig nær grænsen til Pakistan, da de blev angrebet af en gruppe militante Taliban-krigere. Det er uvist, hvor mange andre, der døde i angrebet. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down