I jagten på billig arbejdskraft er globale tøjmærker blevet fanget i en ny og svær situation

I dette nyhedsoverblik skal vi se på, på de slagsmål, der lige nu udspiller sig om vores tøj lige nu. Vi skal også til Brasilien, Qatar og Tyskland.


Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på de slagsmål, der lige nu udspiller sig om vores tøj. Vi skal også til Brasilien, Qatar og Tyskland.

Menneskerettigheder mm.

Verdens største tøjmærker er fanget af udviklingen i Myanmar og Kinas Xinjiang-provins

Lige nu udspiller der sig en kamp om vores tøj, der er vævet ind i en århundreder lang historie om dem, der producerer det. På sin vis går der en linje fra sorte slaver på amerikanske bomuldsmarker til den muslimske minoritet uighurerne, der nu til dags tvinges til at høste bomuld på marker i den kinesiske provins Xinjiang, og tekstilarbejdere på fabrikker i Myanmar – og den handler om penge. 

Jagten på profit og lavere omkostninger har dengang som nu betydet, at man har søgt den billigst mulige arbejdskraft. Som New York Times skriver, så er Kina blevet centrum for den globale produktion af bomuld ved at tilbyde billig arbejdskraft, der ikke er beskyttet af fagforeninger, og vi har på Danwatch beskrevet, hvordan dårligt betalte tekstilarbejdere har skabt et forretningseventyr for Myanmars militær Tatmadaw, der ejer mange af landets fabrikker.

I de seneste mange år er store internationale tøjmærker blevet kritiseret for på den måde at tjene på undertrykte arbejdere. Tøjindustrien har svaret med, at deres leverandører bliver auditeret, men eksperter siger til New York Times, at undersøgelserne sjældent handler om at håndtere de problemer, der rent faktisk findes, men at sikre sig mod kritik. Problemet med Xinjiang og Myanmar er derudover, at det er så godt som umuligt at få adgang dertil og endnu sværere at få lov til at undersøge forholdene og rent faktisk auditere leverandører.

I de seneste måneder er der sket så alvorlige ting, at det er slut med business as usual, og tekstilindustrien kan ikke gemme sig bag de samme undskyldninger længere. Xinjiang, hvor 85 procent af den kinesiske bomuld kommer fra, er hjemstedet for en undertrykkelse af uighurerne, som i USA bliver kaldt for etnisk udrensning og folkemord. I Myanmar har militæret kuppet magten, og landet – herunder dets fabrikker – er blevet forvandlet til en kampzone. 
USA har indført eksportforbud mod varer fra Xinjiang, mens fagforeninger og investorer presser på for at få internationale virksomheder til at trække sig ud af Myanmar, og EU har indført sanktioner begge steder. På den anden side svarer Kina igen med pres og forbrugerboykot af de internationale tøjproducenter, der forholder sig kritisk til forholdene i Xinjiang. Her er det seneste nye:

Ifølge nyhedsbureauet Myanmar Now gik 300.000 på gaden for at demonstrere imod militærkuppet 22. februar. Nu kræver landets fagforeninger, at vestlige brands garanterer, at arbejdere, som deltager i demonstrationerne ikke mister deres arbejde
  • Det svære valg I: Nogle tekstilvirksomheder håber stadig, at de kan vende tilbage til normalen, men alt tyder på, at de står med et ubehageligt valg: Enten trækker de sig ud af Xinjiang for at overholde menneskerettighederne og holder fast i deres vestlige kunder, eller også spiller de efter Kinas regler, holder mund, og kan sælge tøj til den voksende kinesiske middelklasse, skriver The Interpreter.
  • Olympisk tvangsarbejde: Den Internationale Olympiske Komite, IOC, har givet kontrakten om at lave uniformer til næste OL og vinter-OL til en kinesisk virksomhed forbundet med tvangsarbejde i Xinjiang, skriver Axios. Historien viser, hvor svært det er at gennemskue, om der er bomuld fra Xinjiang i ens tøj.
  • Kina svarer igen med musical: For at svare igen på den europæiske og amerikanske kritik af forholdene i Xinjiang har Kina igangsat en massiv propagandakampagne. Den indeholder blandt andet en musical med uighurer i stort opsatte Bollywood-numre, skriver New York Times.
  • Det svære valg II: I Myanmar står internationale virksomheder med det svære valg mellem at blive eller forlade landet. Flere modebrands, herunder H&M og Benetton, har foreløbigt valg at suspendere ordrer, skriver AFP.
  • Tekstilarbejdere i Myanmar beder om støtte: De vil have de store tøjmærker til at fordømme militærkuppet, give meningsfuld støtte til protesterne og stoppe med at købe tøj fra fabrikker ejet af militæret, skriver just-style.
  • Brug for mere end sanktioner: For 10 år siden var Myanmar også et militærdiktatur, der var lukket af for omverdenen og ramt af heftige sanktioner fra den vestlige verden. Det formåede de at omgå dengang, så der er grund til at tro, at de kan gøre det igen, skriver Bloomberg.

Andre nyheder:

1Miljø og Klima

Danske banker dropper brasiliansk kødgigant bag rydning af Amazonas

Danwatch kunne i efteråret fortælle, hvordan danske banker og investeringsfonde investerede i den brasilianske slagterivirksomhed JBS, der slæber et spor af skandaler og skovrydning efter sig. Nu har Danske Bank og tre andre banker trukket deres investeringer i JBS, skriver Finanswatch.

2Arbejdstagerrettigheder

Landshold protesterer (en smule) over at slavearbejdere bygger VM-stadioner

En lille gruppe af fodboldlandshold har på den ene eller anden måde lavet små protester over de forhold, som migrantarbejdere bygger VM-stadioner under i Qatar. I DR’s nyhedspodcast Genstart, fortæller sportsjournalist ved Ekstra Bladet Jan Jensen om, hvad han så, da han besøgte Qatar.

3Arbejdstagerrettigheder

Arbejdere hos Amazon i Tyskland strejker

De strejker i fire dage over dårlige lønninger og manglende mulighed for at holde en coronasikker social distance på arbejdspladsen, skriver Deutsche Welle.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right