7. oktober 2015

Kinesiske studerende i tvangsarbejde laver servere til danske universiteter

Danske universiteter bruger millioner på it-servere, der produceres af unge kinesiske studerende under tvang og arbejdsvilkår, der overtræder national og international lov. Nu går SKI ind i sagen.


Mens danske studerende nød deres sommerferie, blev tusindvis af kinesiske studerende sendt i såkaldte praktikker på elektronikfabrikker for at producere servere og andet it-udstyr, der senere ender på danske universiteter.Unge kinesiske studerende arbejder 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen, i op til fem måneder under forhold, der overtræder international lov og konventioner (ILO) mod tvangsarbejde og kinesisk lov, viser ny Danwatch undersøgelse, der har undersøgt varekæden for danske universiteters servere.

[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]

Københavns Universitet stiller ikke særlige krav

På Københavns Universitet er man overrasket over de arbejdsvilkår, studerende i Kina arbejder under. Indkøbschef ved Københavns Universitet, Peter Lintrup, udtaler:

“Det er helt nyt for mig, at der skulle foregå systematisk udnyttelse af unge på elektronikfabrikker. I min verden er it-udstyr noget, der bliver samlet på maskiner, det viser bare hvor lidt vi ved, om hvor vores produkter kommer fra.”

Københavns Universitet har politikker for social ansvarlighed på nogle områder, eksempelvis energi. Peter Lintrup forklarer, at universitetet ikke har gjort sig ‘særlige tanker’ om social ansvarlighed i produktionen af it-udstyr.

“Vi køber gennem SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service, red.) og stiller ikke særlige krav om socialt ansvarlighed til it-udstyr. SKI stiller nogle krav til leverandørerne, men vi undersøger ikke aktivt, om vores produkter bliver produceret socialt ansvarligt. Men jeg tænker, at det er noget, vi skal kigge nærmere på i fremtiden”, siger Peter Lindrup.

Efter offentliggørelse af Danwatchs undersøgelse retter SKI henvendelse til samtlige servere leverandører og beder dem dokumentere, at SKIs CSR-krav er overholdt i produktionen af deres servere.

“Hvis vi vurderer, at det ikke er sket, kan vi udstede et påbud om, at forholdene skal bringes i orden inden to måneder”, oplyser SKI.

Xu Min studerer handel, men er i tvangspraktik, hvor hun står ved et samlebånd hele dagen.

Moderne tvangsarbejde

Xu Min er 19 år og studerer handel. Hun er blot én ud af 300 studerende fra sin skole, der hele sommeren har været tvunget til at arbejde på elektronikfabrikken Wistron i Zhongshan i det sydlige Kina. Wistron producerer servere for HP, Dell og Lenovo, der er blandt de mest brugte servermærker på danske universiteter.

“Vi står ved samlebåndet hele dagen, og vi laver den samme opgave igen og igen. Det har intet at gøre med min uddannelse. Ingen af ​​os ønsker at være her, men vi har ikke noget valg, fordi skolen tvinger os og truer os med, at vi ikke vil få vores diplom, hvis vi nægter at gennemføre praktikforløbet. Arbejdet er så udmattende, og vi bliver deprimerede af at være her”, fortæller Xu Min.

Eksperter baseret i Kina og andre steder beskriver de tvungne praktikforløb på elektronikfabrikker som Wistron som tvangsarbejde. Liu Kaiming, jurist og direktør for den kinesiske rettighedsorganisationen Institute of Contemporary Observation, siger:

“Det er de facto tvangsarbejde, hvis studerende er tvunget til at være praktikanter ved elektronikfabrikker for at få deres eksamensbeviser”.

Det er svært at finde nøjagtige tal for, hvor mange penge danske universiteter bruger på servere og andet it-udstyr, da det ikke er centralt registreret. Ifølge Danwatchs research, er HP, Dell og IBM/Lenovo blandt de mest brugte servermærker på danske og europæiske universiteter.

Ansvarlig aktør

En opgørelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at DTU har indkøbt 107 servere til knap 4,6 millioner kroner mellem 2013 og 2015. DTU bruger HP, Dell og IBM/Lenovo servere. DTU’s Koncernindkøbschef, Mikkel Husby, skriver til Danwatch i en mail at:

“DTU ønsker at optræde som en ansvarlig aktør i samfundet. Dette indebærer bl.a. at sikre bæredygtighed, herunder social ansvarlighed i alt hvad DTU foretager sig”, skriver Mikkel Husby og forklarer, at DTU stiller krav til sine server-leverandører gennem SKI, da universitetet køber ind på SKI’s rammeaftale.

De fleste universiteter benytter sig af Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) rammeaftaler. Under SKI’s rammeaftale for servere er både HP og Dell leverandører.

SKI’s leverandører er forpligtede til at vise samfundsansvar og handle i overensstemmelse med FN’s Global Compact og Guiding Principles on Business and Human Rights samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Peter Moesgaard Kring, Chef for Jura og CSR i SKI, forklarer til Danwatch, at SKIs forhold med leverandørerne “bygger på tillid”, hvis der opstår en konkret mistanke om krænkelser af rettigheder og overtrædelser af lovgivningen, tager SKI kontakt til leverandørerne for at få sagen oplyst:

“Vi retter nu henvendelse til samtlige af vore leverandører af servere og beder dem oplyse, om de får komponenter fra Wistron Corporation Zhongshan som omtalt i Danwatchs rapport. Såfremt det er tilfældet, beder vi dem dokumentere, at CSR-kravene er overholdt. Hvis kravene ikke er overholdt, vil SKI tage stilling til konsekvenserne. Vi afventer nu leverandørernes svar på vores henvendelse”, udtaler skriver Peter Moesgaard Kring.

Wistron afviser beskyldninger

Danwatchs undersøgelse viser, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner i Vesteuropa har brugt omkring 4,3 milliarder euro på hardware, software og it-tjenester i 2015. I 2014 brugte de cirka 461 millioner euro alene på servere.
HP er markedsleder i uddannelsessektoren med en markedsandel på 28 procent. Dell kontrollerer 13 procent og Lenovo 11 procent.

Efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse har HP og Dell erkendt overtrædelser af studerendes rettigheder. HP, Lenovo og Dell har igangsat undersøgelser af brugen af praktikanter på Wistron fabrikken.
Wistron afviser alle beskyldninger fra studerende, der fortæller at de er tvunget i praktik på fabrikken. I et brev til Danwatch skriver Wistron:

“De studerende, der fortæller, at de er tvunget til at komme praktik på Wistron må have misforstået deres valg i forhold til praktikforløb”.
Wistron har ikke ønsket at medvirke i et interview eller forklare yderligere, hvad de mener, de studerende har misforstået.

Wistron forklarer, at praktikanter overarbejder, men at praktikanterne selv vælger, om de vil arbejde over. Praktikanter over 18 år har også nattevagter, oplyser Wistron. Arbejdslovgivningen og de officielle kinesiske retningslinjer for praktikophold anfører dog, at praktikanter, uanset alder, ikke må arbejde over eller udføre natarbejde af sikkerheds- og sundhedshensyn.

Billig og lydig arbejdskraft

Elektronikproducenter som Wistron og Foxconn, der producerer for verdens størst IT-brands som HP, Dell og Apple, sparer millioner ved at bruge unge praktikanter på samlebåndene. Foxconn sparer op til 6,3 millioner euro på en enkelt måned ved ikke at give deres 150.000 praktikanter sociale ydelser og arbejdsforsikringer, som almindelige arbejdere har krav på.

Jenny Chan fra Oxford Universitet har forsket i den systematiske udnyttelse af studerende i elektronikindustrien i Kina i fem år. Hun forklarer, at elektronikproducenterne har brug for en stabil strøm af “billig og lydig arbejdskraft”, mens lokale regeringer i Kina har brug for investeringer:
“Dette skaber en afhængighed. Lokale regeringer bruger så deres politiske magt til at tvinge skolerne til at sende studerende til fabrikkerne, når de har brug for arbejdere”, fortæller Jenny Chan og forklarer, at skolerne og lærerne modtager økonomisk kompensation fra fabrikkerne for at sende tusindvis af studerende på irrelevante og tvungne praktikforløb.

Læs Danwatchs undersøgelse her

Film fra Danwatch om offentlige indkøb af elektronikudstyr produceret på asiatiske fabrikker

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down