Midt i den mest alvorlige leveomkostningskrise i 40 år afslører en ny undersøgelse fra det hollandske research center Lighthouse Reports, hvordan Europas største slagterivirksomheder undgår at betale millioner i skat, mens de drager fordel af offentlige tilskud.

De ordninger, Lighthouse afslører i samarbejde med The GuardianIrish Times og Follow The Money, betegnes af eksperter som “aggressiv skatteunddragelse.”

Blandt de virksomheder, som ifølge Lighthouse Reports spekulerer i skatteunddragelse, er Anglo Beef Processors (ABP), der ejes af den irske milliardær Larry Goodman samt Pilgrim’s Pride og Moy Park, som begge er ejet af den brasilianske oksekødsgigant JBS, der er verdens største kødvirksomhed.

JBS leverer blandt andet til den danske kødgigant Danish Crown.

Det skriver det London-baserede Business and Human Rights Resource Centre.

Ifølge Amnesty International har Facebooks algorimer bidraget til at opildne til vold mod Myanmars etniske og muslimske mindretal, rohingaerne. I 2017 flygtede mindst 850.000 rohingaer til nabolandet Bangladesh på grund af massakrer, fortaget af Myanmars hær og lokale militser.

Repræsentanter for rohingerne har anslagt foreløbig tre sager mod Facebook med påstand om medansvar, en i Storbritannien, en i USA og en ved Organization for Economic Cooperation and Development (OECD).

Rohingya represent

Tolv af Danmarks største virksomheder er gået sammen om en opfordring til en ny dansk regering om at gå forrest med den grønne osmtilling.

Det skriver energimediet tradewinds.

“Som repræsentanter for danske virksomheder med høje bæredygtighedsambitioner, der arbejder verden over på tværs af sektorer, ønsker vi, at Danmark fortsat skal være førende for en retfærdig og grøn omstilling,” skriver de 12 virksomheder, som bl.a. tæller Mærsk, Lego, FL Schmidt og energigianterne Vestas og Ørsted.

Amnesty International har været i DR Congo for at undersøge konskevenserne af kobolt og kobberudvinding i landet, fortaget af bla.a. kinesiske mineselskaber. Begge råstoffer spiller en hovedrolle i den grønne omstilling, men i Congo betyder minedriften, at folks huse styrker sammen og hele landbysamfund forsvinder, skriver Amnesty.

Se billederne her.

Danwatch har for nylig beskrevet problemerne med udvinding af råstoffer til den grønne omstilling.

Elon Musk har fået tre uger til at lukke sin 44 milliarder dollars overtagelse af Twitter. Det har retten i den amerikanske stat Delaware besluttet.

Afgørelsen er truffet, efter Musk har meddelt Twitter, at han er klar til at acceptere de oprindelige vilkår for overtagelsen, hvis Twitter dropper et verserende søgsmål mod ham. Det afviser Twitter imidlertid, skriver det amerikanske finansmedie Quartz.

Twitter har anlagt sag mod Musk for kontraktbrud.

Mere end et år efter Taliban atter kom til magten i Afghanistan har piger og kvinder fortsat meget ringe adgang til uddannelse og arbejde.

For at råde bod på manglende adgang til undervisning popper piratskoler nu op i store dele af landet. Det skriver netmediet The Humanitarian, der har været i Afghanistan og besøgt en række af skolerne.

Taliban har gentagne gange lovet det internationale samfund, at piger og unge kvinder igen ville få lov at gå i skole, men ifølge den seneste rapport fra FN’s øverste respæsentant i Afghanistan er landet fortsat det eneste samfund i verden, som forbyder piger over tolv år at uddanne sig.

Fødevaregiganten Nestlé har droppet samarbejdet med en af sine store leverandører af palmeolie.

Det skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.

Samarbejdet med det indonesiske firma Astra Agro Lestari (AAL) er blevet afbrudt, efter flere miljøorganisationer har beskyldt firmaet for jordtyveri og menneskeretskrænkelser.

Nestlé, der står bag brands som KitKat og Nespresso, er ifølge Reuters under stigende pres for at rydde op i firmaets forsyningskæde.

Som Danwatch tidligere har fortalt er Netslé blandt andet under anklage for at anvende børnearbejde.

Trods klimakrisen har de 16 største, danske pensionsselskaber valgt at investere i mindst 93 nye gas- og olieprojekter. Det fremgår af en ny rapport, offentliggjort af Mellemfolkeligt Samvirke.

Blandt de projekter, som de danske pensionselskaber investerer i er Equinors udvikling af det største norske oliefelt i arktisk. Wisting-feltet vil ifølge rapporten frigive drivhusgasser svarende til 50 kulkraftværkers udledninger – hvert eneste år.

Et andet projekt er TotalEnergies planer om en østafrikansk rørledning på næsten 1.500 km, som skal fragte olie fra Lake Albert-feltet igennem Uganda og Tanzania. Projektet vil ifølge rapporten både medføre alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningen samt øgede CO2-udledninger langt ud i fremtiden.

En ny undersøgelse gennemført af BBC og Greenpeace-mediet Unearthed viser, at det internationale olieselskab British Petroleum (BP) brænder irakiske oliekilder i Basra-området af i stor stil – trods løfter om at stoppe den CO2-skadelige praksis.

BBC har besøgt byen Rumainah, hvor flere oliekilder brænder dag og nat lige uden for byen. Ved hjælp af undersøgelser foretaget af et belgisk laboratorium og forskning fra Columbia University dokumenterer de to medier, hvordan olieafbrændingen kan forårsage leukemi og andre former for kræft.

BP er “meget bekymret” over resultaterne af undersøgelsen og vil se nærmere på sagen.

Hvis du forsøger at booke en overnatning i en israelsk bosættelse via rejseportalen booking.com, bliver du fremover mødt med en opfordring til at konsultere dit lands rejsevejning før du booker i “et område, der kan anses for konfliktramt”.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press.

Den forsigtige advarsel er resultatet af et kraftigt palæstinensisk pres på internationale rejseportaler som Airbnb, Booking.com og TripAdvisor for ukritisk at formidle overnatninger, events og rejser til de israelske bosættelser.

Ifølge FNs Internationale Domstol er de israelske bosættelser i strid med Genève-konventionerne.

Som Danwatch tidligere har afsløret, markedsfører også danske rejsebureauer oplevelser på Vestbredden, uden at gøre turisterne opmærksom på, at de foregår på besat område.

Manglende sikkerhedsforanstaltninger omkring gamle kulminer har taget livet af flere indbyggere Hwange, Zimbabwe. Det skriver Al-Jazeera. Virksomheden bag, Hwange Colliery Company Limited (HCCL), har ikke opsat hegn omkring slugterne ned til minen, hvor kul fra tid til anden selvantænder og skaber brande under jorden. Brande, der slipper gennem jordens overflade og i år har skadet en 10-årig drengs lemmer i en grad, hvor han ikke kan helbredes.

I 2021 døde en 8-årig pige af samme årsag.

En lokal embedsmand, Lovemore Ncube, siger, at virksomheden har tilføjet skiltning omkring områder med underjordiske brande for at advare folk, men børn dør stadig eller bliver lemlæstet.

Internationale virksomheder, som opererer i Rusland, kan nu tvinges til at hjælpe den russiske regering med at skaffe soldater og udstyr til krigen i Ukraine.

Loven, som blev annonceret i forbindelse med den seneste udmelding om en delvis mobilisering af Ruslands reserver, forpligter blandt andet virksomheder til at foretage militær registrering af deres ansatte, hvis mindst en ansat er udset til militærtjeneste. Det skriver BusinessForUkraine, en sammenslutning af pro-ukrainske NGO’er og civilsamfundsorganisationer.

Derudover forpligtes virksomheder til at hjælpe med at levere udstyr til militære enheder samt at stille bygninger, kommunikation og transport til rådighed for hæren.

De internationale virksomheder har ifølge BusinessForUkraine sammenlagt over 700.000 ansatte i Rusland og administrerer over 1 billion i værdier.

Flere danske virksomheder har fortsat forretninger i Rusland.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down