Fem milliarder dollars. Så stor er puljen som små eller udfordrede samfund kan søge for at sikre rent drikkevand, skriver det amerikanske miljøagentur, EPA. Et par af problemerne er PFAS og PFOS eller flourstoffer, der også er fundet flere steder herhjemme, senest i Korsør.
Flourstofferne er udledt fra gamle brandstationer og militære øvelsespladser, da det findes i skum til brandslukning, men stofferne findes også i teflon, fødevareemballage af pap og papir, tøj og sko. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, påvirke immunsystemet og spontane aborter.
Milliardbevillingen skal både anvendes til målinger af flourstoffer i drikkevand, kvalitetstjek og rensning af vand.