For at sætte ekstra skub i den globale produktion af covid-19 vacciner har Verdenshandelsorganisationen (WTO) foreslået midlertidigt at ophæve de internationale patenter. Det forslag møder nu støtte fra USA’s præsident Joe Biden, skriver NPR.
Præsidentens støtte vækker genlyd Danmark, hvor regeringen har meldt ud, at de er klar til at se på WTO og Bidens forslag om at ophæve patenter midlertidigt. Det skriver DR. Hvis patenerne ophæves og vaccinevirksomhederne deler deres opskrifter, kan vaccinen udbredes hurtigere globalt.
“Selvfølgelig løser det ikke alle problemer, og selvfølgelig lader det sig ikke gøre fra dag ét. Men på lidt længere sigt kan det give mulighed for langt større produktion og hurtigere vacciner til alle globalt”, siger analysechef hos Læger uden Grænser Julia Raavad til DR.