På få dage er antallet af febertilfælde i Nordkorea steget til 1,2 millioner og 50 mennesker er afgået ved døden. Det sker efter, at landets første officielle corona-tilfælde blev fundet i torsdags, skriver ABC News.
Den nordkoreanske leder Kim Jong Un har højst usædvanligt kritiseret landets myndigheder for at være for langsomme til at reagere på virussens spredning og han har derfor indsat hæren for at effektivisere indsatsen.
FN og Sydkorea har tilbudt henholdsvis vacciner og medicin, udstyr samt sundhedspersonale for at hjælpe Nordkorea, men indtil videre har landet afvist FN’s tilbud om vacciner og endnu ikke besvaret Sydkoreas tilbud om assistance, ifølge ABC News.