“Der er rejst spørgsmål ved habiliteten hos et af rettens medlemmer”.
Sådan lød det i går fra retsformand Jens Lind under den igangværende retssag mod Dan-Bunkering, der er tiltalt for at have leveret brændstof til krigen i Syrien i perioden 2015-2017.
Retsagen er derfor midlertidig suspenderet. Det skriver DR og Shippingwatch.
Ifølge DR blev det ikke oplyst, hvem af rettens medlemmer, det drejer sig om, hvorfor det både kan være retsformanden eller en af de to lægdommere.
Hvad der nu kommer til at ske, er stadig uklart.
“Jeg kan sige så meget, at jeg tror, det her er en situation, der kommer bag på alle”, har senioranklager Anders Rechendorff udtalt til DR.