Højesteret afgjorde tirsdag denne uge, at det danske Forsvarsministerium ikke kan holdes ansvarlig for de overgreb, som 23 irakiske mænd oplevede under “Operation Green Desert” i 2004, melder flere medier.
Flere hundrede danske soldater deltog i operationen sammen med britiske og irakiske styrker. Til trods for at ingen danske soldater deltog i overgrebene, har Landsretten tidligere konkluderet, at det danske forsvar har et medansvar for overgrebene.
Det har Højesteret nu afvist – en afgørelse der får kritik af blandt andet Amnesty.