Arbejdernes rettigheder er under angreb over hele verden. Men nogle lande er værre end andre. Det fremgår af den globale fagbevægelses nye rettighedsindeks, som udgives en gang om året.
Her kan man blandt andet se, hvilke lande i verden, der træder rettighederne mest under fode. Ét af dem er europæisk, et andet en nær NATO-allieret.
Indexet viser desuden at 87 procent af verdens lande har krænket strejkeretten i det forløbne år, 79 procent af landene har krænket retten til kollektiv forhandling, 74 % af landene krænkede retten til at organisere sig og 73 procent af landene hindrede fagforeninger i at blive registreret.
Alt sammen en kraftig forværring, hvis man sammenligner med situationen for fem år siden.
Danwatch følger løbende danske og internationale virksomheders krænkelser af arbejdstagerrettighederne. Senest har vi lavet en serie om forholdene i Qatar, hvor flere tusinder arbejdere arbejdere har mistet livet i forbindelse med byggeriet af stadions og infrastruktur til næste års VM i fodbold.