Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Kort nyt

I morgen har vi opbrugt jordens ressourcer for i år

Ifølge WWF Verdensnaturfonden har vi i morgen opbrugt de ressourcer, som Jorden kan nå at genskabe på et år.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

“Vi tager mere fra planeten, end den kan genskabe. Vi har 100 kroner på naturens konto, men vi bruger 170 kroner. Fortsætter vi på denne måde, vil det resultere i fødevarekriser, vandmangel og gøre os endnu mere sårbare over for ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

Danmark er en af de mest ressourcekrævende lande i verden, og allerede i marts havde vi opbrugt vores andel af verdens naturressourcer for 2022.

Temaer:
Brancher:
Lande:
Mere

Efter indsættelsen af Colombias nye ventreorienterede præsident Gustavo Petro i mandag, er Colombias forhold til sit naboland Venezuela hastigt i gang med at blive genetableret.

De to lande har allerede sendt ambassadører til hinandens hovedstæder og grænsen mellem de to lande bliver genåbnet efter at have været lukket for biler siden 2015, skriver Al Jazeera.

“Vi vil fortsætte skridt for skridt i et sikkert tempo mod genoptagelse og rekonstruktion af politiske, diplomatiske og kommercielle relationer,” udtalte Venezuelas præsident Nicholás Maduro på nationalt TV.

Colombia brød sine diplomatiske forbindelser til Venezuela i 2019, fordi den tidligere colombianske præsident Ivan Duque anerkendte oppositionslederen Juan Guaido som Venezuelas overgangspræsident sammen med USA, EU og en række andre lande.

Mere

Ifølge den maliske hær mistede 42 af landets soldater livet i et formodet jihadistisk angreb i weekenden, skriver France24. Angrebet skete i landsbyen Tessit nær grænsen til Niger og Burkina Faso og blev ifølge hæren udført af en gruppe affilieret med terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Mere

Verdenshavene bliver varmere som konsekvens af klimaforandringer og global opvarmning. Det har nu sat sit præg på havbunden nær Fijis kyster. Her lever oprindelige folk af at høste en særlig slags spiselig tang kaldet nama. Men på grund af øgede temperaturer vokser tangen langsommere, og der er mindre af den. Det er især kvinder, der høster tangen, og de skal nu svømme længere, for at skaffe nama. Ifølge Reuters, der har mødt fiskerne i Fiji, risikerer hundredvis af kvinder at miste deres levebrød.

Temaer:
Brancher:
Mere

I dag går mere end 22 millioner kenyanere til valg. Efter to valgperiode afgår Uhuru Kenyatta som præsident, og alt tyder på, at det enten bliver Raila Odinga eller William Ruto, der afløser ham.

77-årige Odinga har været en central skikkelse i kenyansk politik i årtier og stiller op som præsident for femte gange, mens 55-årige Ruto debuterer ved et præsidentvalg. Valgets hovedtemaer er forhøjede leveomkostninger, arbejdsløshed og korruptio

Valgstederne åbnedes i morges kl. 6:00 lokal tid og har åbent i elleve timer.

Mere

Apple, Microsoft, Amazon og Google kan alle forbindes til illegalt guld fra oprindeligt land i Amazonas i Brasilien. Det viser en ny undersøgelse foretaget af det undersøgende brasilianske medie Reporter Brasil.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af dokumenter fra regeringskommissionen Comissão de Valores Mobiliários. Af dem fremgår det, at de fire techgiganter indkøber guld fra raffinaderier, der er kritiseret for at få deres guld fra illegale og stærkt forurenende miner.

Google, Amazon og Microsoft har afvist at kommentere undersøgelsen, mens Apple i første omgang har fjernet et af de kritiserede raffinaderier fra deres forsyningskæde.

Mere

Sexual Minorities Uganda (SMUG), en NGO, der kæmper for seksuelle minoriteters rettigheder i Uganda, er blevet suspenderet af landets regering. Det skriver The Guardian.

Ifølge Yoweri Musevenis regering har SMUG ikke registreret sig hos myndighederne, men organisationen selv og andre rettighedsforkæmpere i Uganda mener, at der snarere tale om en “heksejagt” mod LGBT-personer.

Uganda har en af Afrikas mest restriktive LGBT-lovgivninger.

Mere

Torsdag udkom menneskerettighedsorganisationen Amnesty International med en rapport, der anklager Ukraines hær for at bryde krigens love i kampen mod Ruslands invasion.

Rapporten får nu hård kritik af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Han mener ikke, at de ukrainske soldater på nogen måde kan stilles til ansvar for krigens høje civile omkostninger. Ukraine er offeret, Rusland aggressoren, lyder det i en udtalelse.

»Hvis nogen laver en rapport, hvor offeret og den angribende skal ses som ligeværdige på en eller anden måde, så kan det ikke tolereres«, siger Zelenskyj ifølge Ritzau, skriver Politiken.

Mere

Multinationale olie- og gasselskaber tjener styrende med penge i disse måneder. Derfor vil FN’s generalsekretær António Guterres nu have klodens regeringer til at beskatte selskaberne yderligere.

Opfordringen kommer efter nyheden om, at de største energiselskaber har haft et overskud nær 100 milliarder dollars i årets første kvartal.

”Det er amoralsk, for olie- og gasselskaber laver rekordstore profitter ud af denne energikrise, der kommer på bekostning af de fattigste mennesker og samfund. Og med en massiv omkostning for klimaet”, siger Guterres ifølge Ritzau, skriver blandt andre EnergiWatch

Mere

Flere og flere børn i udviklingslande går i skole. Det er den gode nyhed i et nyt studie fra Centre for Global Development. Den dårlige nyhed er til gengæld, at kvaliteten af undervisning falder. Markant færre børn lærer for eksempel at læse, viser studiet.

Ifølge Oxfam IBIS handler det især om, at der bliver sat for få midler af til uddannelsesområdet.

“Udfordringen er, at der stadig er en fortælling, om at det kan gøres uden at føre flere midler til. I nogle dele af Sahel har man oplevet, at dobbelt så mange kommer i skole som i 2000. Det er helt fantastisk, men samtidig er der ikke kommet flere lærere til, så der er jo bare kommet dobbelt så mange elever til i klasselokalet,” siger uddannelsesrådgiver hos Oxfam IBIS, Kira Boe, til Globalnyt i en artikel om det nye studie.

Mere

Det britiske mineselskab Anglo American har fået lokalbefolkningen imod sig i Rustenburg, Sydafrika, hvor virksomheden driver en platin-mine. Det skriver sydafrikanske medier.

I en underskriftsindsamling beskylder minens naboer Anglo American for ikke at leve op til den oprindelige genhusningsplan. Ifølge lokalbefolkningen lovede mineselskabet for tolv år siden at bygge 1000 nye huse i området, men indtil videre er det kun blevet til omkring 350 huse.

Mere

Danske svin lever af sojafoder fra blandt andet Paraguay, hvor den multinationale sojaindustri kritiseres for at være skyld i drab på oprindelige folk og ødelægge biodiversitet. Det skriver organisationerne Global Aktion og NOAH, der i samarbejde med en lokal partner har besøgt paraguayanske småbønder og oprindelige folk, i et fælles indlæg hos Globalnyt.

Organisationerne opfordrer landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, til at sætte en stopper for al import af svinefoder fra Paraguay.

“Dansk landbrug er medskyldig gennem sin insisteren på at fastholde en overdrevet animalsk produktion, der er afhængig af import af soja fra Sydamerika – herunder Paraguay. Det er en farlig og totalt forfejlet landbrugspolitik, som blandt andre Landbrug & Fødevarer bruger mange ressourcer på at fastholde og udvide”, lyder det i indlægget.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.