Tre kvinder blev onsdag henrettet i Iran for at have myrdet deres mænd. Det oplyser menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights. I følge organisationen er Iran det land i verden, der henretter flest kvinder. Ofte er der tale om drab på ægtemanden, hvor der forud har været vold i hjemmet uden, at domstolene har det taget det med i domsafsigelsen. En af de henrettede i onsdags var den tidligere barnebrud Soheila Abadi, der blev hængt efter drabet på sin ægtemand, som hun 10 år tidligere var blevet gift med i en alder af blot 15 år. Amnesty International har i følge BBC tidligere på ugen anklaget Iran for at have påbegyndt en ‘forfærdelig’ henrettelsestogt efter angiveligt at have henrettet 250 mennesker i årets seks først måneder.
- 3 dage siden