Kort Nyt

13. august 2021

Kandahar og Herat er faldet til Taliban

Hver dag mister den afghanske regeringshær kontrol over flere af landets distrikter. I nat faldt både Kandahar og Herat, som er henholdsvis den anden og tredjestørste by i Afghanistan. Kandahar har over 600.000 indbyggere og Herat har over en halv million indbyggere. 

Lige nu har den afghanske regering kun kontrol over 65 af landets 387 distrikter, mens resten er under Taliban kontrol eller bestrides i kamp.

“Taliban erobrede hele byen i nat. Indtil videre er situationen ikke dårlig, men der er talibanere over alt i byen. Det er fredag i dag, så alle butikker er lukket, men der er enkelte mennesker på gaden,” udtaler en anonym journalist i telefon fra Herat til Danwatch.

7. oktober 2022

Mærsk, Lego og Ørsted opfordrer ny regering til at gå forrest i den grønne omstilling

Tolv af Danmarks største virksomheder er gået sammen om en opfordring til en ny dansk regering om at gå forrest med den grønne osmtilling.

Det skriver energimediet tradewinds.

"Som repræsentanter for danske virksomheder med høje bæredygtighedsambitioner, der arbejder verden over på tværs af sektorer, ønsker vi, at Danmark fortsat skal være førende for en retfærdig og grøn omstilling," skriver de 12 virksomheder, som bl.a. tæller Mærsk, Lego, FL Schmidt og energigianterne Vestas og Ørsted.

Branche:
7. oktober 2022

Amnesty: Kobolt og kobberminer i Congo udsletter hele lokalsamfund

Amnesty International har været i DR Congo for at undersøge konskevenserne af kobolt og kobberudvinding i landet, fortaget af bla.a. kinesiske mineselskaber. Begge råstoffer spiller en hovedrolle i den grønne omstilling, men i Congo betyder minedriften, at folks huse styrker sammen og hele landbysamfund forsvinder, skriver Amnesty.

Se billederne her.

Danwatch har for nylig beskrevet problemerne med udvinding af råstoffer til den grønne omstilling.

Branche:
Lande:
7. oktober 2022

Elon Musk får besked på at afslutte twitter-køb

Elon Musk har fået tre uger til at lukke sin 44 milliarder dollars overtagelse af Twitter. Det har retten i den amerikanske stat Delaware besluttet.

Afgørelsen er truffet, efter Musk har meddelt Twitter, at han er klar til at acceptere de oprindelige vilkår for overtagelsen, hvis Twitter dropper et verserende søgsmål mod ham. Det afviser Twitter imidlertid, skriver det amerikanske finansmedie Quartz.

Twitter har anlagt sag mod Musk for kontraktbrud.

TEMAER:
Virksomheder:
Lande:
5. oktober 2022

Piratskoler popper op i Afghanistan

Mere end et år efter Taliban atter kom til magten i Afghanistan har piger og kvinder fortsat meget ringe adgang til uddannelse og arbejde.

For at råde bod på manglende adgang til undervisning popper piratskoler nu op i store dele af landet. Det skriver netmediet The Humanitarian, der har været i Afghanistan og besøgt en række af skolerne.

Taliban har gentagne gange lovet det internationale samfund, at piger og unge kvinder igen ville få lov at gå i skole, men ifølge den seneste rapport fra FN's øverste respæsentant i Afghanistan er landet fortsat det eneste samfund i verden, som forbyder piger over tolv år at uddanne sig.

5. oktober 2022

Nestlé dropper leverandør efter krænkelser

Fødevaregiganten Nestlé har droppet samarbejdet med en af sine store leverandører af palmeolie.

Det skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.

Samarbejdet med det indonesiske firma Astra Agro Lestari (AAL) er blevet afbrudt, efter flere miljøorganisationer har beskyldt firmaet for jordtyveri og menneskeretskrænkelser.

Nestlé, der står bag brands som KitKat og Nespresso, er ifølge Reuters under stigende pres for at rydde op i firmaets forsyningskæde.

Som Danwatch tidligere har fortalt er Netslé blandt andet under anklage for at anvende børnearbejde.

Branche:
Virksomheder: |
Lande:
5. oktober 2022

Ny rapport: Danske pensionsselskaber investerer massivt i nye, sorte energiprojekter

Trods klimakrisen har de 16 største, danske pensionsselskaber valgt at investere i mindst 93 nye gas- og olieprojekter. Det fremgår af en ny rapport, offentliggjort af Mellemfolkeligt Samvirke.

Blandt de projekter, som de danske pensionselskaber investerer i er Equinors udvikling af det største norske oliefelt i arktisk. Wisting-feltet vil ifølge rapporten frigive drivhusgasser svarende til 50 kulkraftværkers udledninger - hvert eneste år.

Et andet projekt er TotalEnergies planer om en østafrikansk rørledning på næsten 1.500 km, som skal fragte olie fra Lake Albert-feltet igennem Uganda og Tanzania. Projektet vil ifølge rapporten både medføre alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningen samt øgede CO2-udledninger langt ud i fremtiden.

Virksomheder: |
Lande:
5. oktober 2022

BP brænder irakisk olie af trods risiko for kræft

En ny undersøgelse gennemført af BBC og Greenpeace-mediet Unearthed viser, at det internationale olieselskab British Petroleum (BP) brænder irakiske oliekilder i Basra-området af i stor stil - trods løfter om at stoppe den CO2-skadelige praksis.

BBC har besøgt byen Rumainah, hvor flere oliekilder brænder dag og nat lige uden for byen. Ved hjælp af undersøgelser foretaget af et belgisk laboratorium og forskning fra Columbia University dokumenterer de to medier, hvordan olieafbrændingen kan forårsage leukemi og andre former for kræft.

BP er "meget bekymret" over resultaterne af undersøgelsen og vil se nærmere på sagen.

Virksomheder:
Lande:
5. oktober 2022

Booking.com bøjer sig for pres og advarer mod at booke i israelske bosættelser

Hvis du forsøger at booke en overnatning i en israelsk bosættelse via rejseportalen booking.com, bliver du fremover mødt med en opfordring til at konsultere dit lands rejsevejning før du booker i "et område, der kan anses for konfliktramt".

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press.

Den forsigtige advarsel er resultatet af et kraftigt palæstinensisk pres på internationale rejseportaler som Airbnb, Booking.com og TripAdvisor for ukritisk at formidle overnatninger, events og rejser til de israelske bosættelser.

Ifølge FNs Internationale Domstol er de israelske bosættelser i strid med Genève-konventionerne.

Som Danwatch tidligere har afsløret, markedsfører også danske rejsebureauer oplevelser på Vestbredden, uden at gøre turisterne opmærksom på, at de foregår på besat område.

Branche:
Virksomheder: | |
Lande:
3. oktober 2022

Brændende kul i jorden udsætter befolkningen for livsfare i Zimbabwe

Manglende sikkerhedsforanstaltninger omkring gamle kulminer har taget livet af flere indbyggere Hwange, Zimbabwe. Det skriver Al-Jazeera. Virksomheden bag, Hwange Colliery Company Limited (HCCL), har ikke opsat hegn omkring slugterne ned til minen, hvor kul fra tid til anden selvantænder og skaber brande under jorden. Brande, der slipper gennem jordens overflade og i år har skadet en 10-årig drengs lemmer i en grad, hvor han ikke kan helbredes.

I 2021 døde en 8-årig pige af samme årsag.

En lokal embedsmand, Lovemore Ncube, siger, at virksomheden har tilføjet skiltning omkring områder med underjordiske brande for at advare folk, men børn dør stadig eller bliver lemlæstet.

Branche:
Lande:
30. september 2022

Ny russisk lov kan tvinge internationale virksomheder til at udlevere personale til hæren

Internationale virksomheder, som opererer i Rusland, kan nu tvinges til at hjælpe den russiske regering med at skaffe soldater og udstyr til krigen i Ukraine.

Loven, som blev annonceret i forbindelse med den seneste udmelding om en delvis mobilisering af Ruslands reserver, forpligter blandt andet virksomheder til at foretage militær registrering af deres ansatte, hvis mindst en ansat er udset til militærtjeneste. Det skriver BusinessForUkraine, en sammenslutning af pro-ukrainske NGO’er og civilsamfundsorganisationer.

Derudover forpligtes virksomheder til at hjælpe med at levere udstyr til militære enheder samt at stille bygninger, kommunikation og transport til rådighed for hæren.

De internationale virksomheder har ifølge BusinessForUkraine sammenlagt over 700.000 ansatte i Rusland og administrerer over 1 billion i værdier.

Flere danske virksomheder har fortsat forretninger i Rusland.

Lande:
30. september 2022

Olieselskaber undlader at rapportere udledningen af enorme mængder drivhusgasser

Mange har nok bemærket den. Den store flamme, der brænder fra toppen af en skorsten ved mange olieboringer. Det er en måde for selskaberne at slippe af med overskydende gas, der frigives, når man borer efter olie.

Nu viser det sig, at selskaberne ofte ikke rapporterer om den udledning af kræftfremkaldende kemikalier og drivhusgasser som kuldioxid og metan, som afbrændingerne forårsager. Det viser en stor undersøgelse, som BBC har foretaget.

Alene i 2020, vurderer BBC, er der udledt næsten 20 millioner CO2-ækvivalenter på denne måde, som ikke er blevet indrapporteret. Det svarer til mængden af drivhusgasser fra 4,4 millioner biler over et helt år.

Blandt de olieselskaber, som BBC mener at være ansvarlige, er BP, Eni, ExxonMobil, Chevron og Shell. Firmaerne mener ifølge BBC, at de blot følger den almindelige praksis på området.

Virksomheder: | | | |
29. september 2022

Mindst 1.773 miljøaktivister myrdet af lejemordere, kriminelle og regeringer på et enkelt årti

Næsten hver anden dag bliver en miljøaktivist slået ihjel et eller andet sted i verden. I 2020 alene blev hele 227 aktivister myrdet. Det viser en rapport fra NGO’en Global Witness, som er beskrevet af The Guardian.

Drabene sker især i lavindkomstlande og hos oprindelige befolkningsgrupper, som er overrepræsenteret i statistikkerne. Især i Mellem- og Latinamerika slås aktivister ihjel i forsøget på at beskytte skove, floder og økosystemer, og lande som Brasilien, Colombia, Mexico og Honduras er stærkt repræsenteret i den drabelige statistik.

Selv om drabene stort set udelukkende finder sted i det globale syd, beskriver rapportens forfattere det som et globalt problem, da modstanden mod miljøbeskyttelse oftest bunder i investeringer udefra og medfølgende korruption og ulighed.

27. september 2022

"En humanitær forbrydelse": Krigsramt region i Etiopien lider af akut insulinmangel

Voldsomme kampe i Etiopiens krigsramte Tigray-region har ført til en de facto-blokade af indførelsen af nødhjælp og medicin. Nu advarer personalet på områdets hospitaler om livstruende mangel på medicin. Det skriver The Guardian.

Senest har lægerne på regionens største hospital meldt ud, at de kun har insulin tilbage til ganske få dage. Formanden for organisationen International Diabetes Federation ifølge The Guardian kalder blokaden for en “humanitær forbrydelse”.

Inden krigen mellem regeringstropper og oprørsgruppen Tigray People’s Liberation Front brød ud i november 2020, var flere end 6.000 mennesker i regionen i løbende behandling for diabetes.

Tidligere i år gjorde en våbenhvile det muligt igen at indføre nødhjælp til området, men efter kampene blussede op igen i slutningen af august, har det været stort set umuligt for internationale nødhjælpsorganisationer at levere hjælp til regionen.

Både Internationale Røde Kors og FN’s Fødevareprogram (WFP) har nu suspenderet alle flyvninger og humanitære konvojer i området.

Lande:
27. september 2022

EU tilføjer tre caribiske ø-nationer til berygtet skattely-liste

EU’s liste over lande, der bliver betegnet som skattely, bliver nu udvidet med tre nye ø-nationer.

De tre nye tilføjelser – de caribiske østater Anguilla, Bahamas og Turks- og Caicosøerne – bliver ifølge et EU-arbejdsdokument føjet til listen, fordi de faciliterer “offshore-strukturer og arrangementer med det formål at tiltrække profitter uden egentlig økonomisk substans”. Det skriver EUObserver.

At komme på EU’s skattely-liste betyder, at EU-landene er forpligtede til at føre ekstra tilsyn med individer og transaktioner til og fra det pågældende land.

Foruden de tre nye lande består listen af Amerikansk Samoa, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, Jomfruøerne og Vanuatu.

TEMAER:
Branche:
26. september 2022

Nødhjælpsarbejdere bag årelange overgreb i FN-flygtningelejr

En række nødhjælpsarbejdere anklages for at stå bag utallige seksuelle overgreb i en FN-drevet flygtningelejr i Sydsudan. 

Selv om der allerede i 2015 blev gjort opmærksom på overgrebene, er det ikke lykkedes at standse dem – i stedet er antallet af overgreb stigende. Det viser en undersøgelse foretaget af Al-Jazeera og The New Humanitarian.

Overgrebene skulle have fundet sted i Malakal-lejren i Sydsudan, som er hjem for 37.000 mennesker på flugt. 

Ifølge en rapport, som blev sendt til en række humanitære agenturer i 2020, blev beboerne udsat for seksuel udnyttelse “på daglig basis”. Rapporten beskriver ifølge Al-Jazeera, hvordan ansatte i FN og NGO’er lejede huse i lejren, hvor de kunne have sex med kvinder, og at fredsbevarende styrker fra FN betalte bestikkelse for at få adgang til kvinder.

Derudover er der mange anklager om voldtægter og uønskede graviditeter med nødhjælpsarbejdere, der i enkelte tilfælde endte med selvmordsforsøg.

Lande:
26. september 2022

Borgere sagsøger Tyskland på grund af luftforurening

Syv tyske statsborgere fra fire af landets mest forurenede byer har anlagt sag mod den tyske stat for manglende håndtering af dødelig luftforurening.

Sagen kører nu for Tysklands højeste retsinstans og er støttet af organisationerne ClientEarth og Deutsche Umwelthilfe. Det skriver EUObserver.

Den tyske stat anklages for ikke at at have nedbragt luftforureningsniveauerne til det niveau, som anbefales af nogle af verdens førende sundhedseksperter.

Ifølge EU’s Miljøagentur udsættes over 90 procent af befolkningen i EU’s byer for alt for høje niveauer af partikelforurening, og det koster hvert år over 400.000 EU-borgere livet. Det anslås, at hvis EU-landene nedbragte forureningen til det niveau, som WHO anbefaler, ville det forhindre over 50.000 dødsfald hvert år.

Lande:
23. september 2022

FN opfordrer Danmark til at kræve menneskerettighedsaktivist befriet

På 12. år sidder den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi Al-Khawaja fængslet i Bahrain, hvor han er dømt på livstid for at ville "omstyrte kongedømmet". Nu beder FN den danske stat om at gå ind i sagen.

I et brev opfordrer FN's særlige rapportør for menneskerettighedsaktivister, Mary Lawlor, Danmark om offentligt at kræve Al-Khawaja løsladt.

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan den danske IT-gigant Systematic har serviceret regimet i Bahrain med militær software.

23. september 2022

Tre virksomheder får indskærpet regler om forbud mod greenwashing

Forbrugerombudsmanden har færdigbehandlet tre sager om virksomheders vildledende brug af udsagn i deres markedsføring af produkter. I alle tre sager får virksomhederne nu indskærpet reglerne om greenwashing.

”Hvis virksomhederne overdriver deres indsats for at begrænse produkternes skadelige virkning på miljøet, mister forbrugerne tilliden til virksomhedernes markedsføring. Det spænder ben for den grønne omstilling, som forbrugernes valg af produkter skal være med til at drive. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kan stole på virksomhedernes markedsføring af de enkelte produkters miljømæssige fortrin", siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.

De tre virksomheder, det drejer sig om, er OIL! Tank & go ApS, C.C. Hansen A/S og Kingfish Dive & Travel ApS.

23. september 2022

FN-medarbejdere beskyldt for seksuelle overgreb i flygtningelejr

Kvinder i flygtningelejren Malakal i Sydsudan er blevet seksuelt misbrugt af ansatte i diverse FN-organisationer. Det skriver medierne Al Jazeera og The New Humanitarian.

Det er ikke første gang, at der berettes om seksuel misbrug i Malakal-lejren. I 2015 skulle FN være blevet gjort opmærksomme på de første tilfælde, men her syv år efter fortsætter overgrebene.

Der bor 37.000 mennesker i Malakal. De fleste er internt fordrevne på flugt fra krig i Sydsudan.

22. september 2022

Uganda ignorerer EU-kritik af nyt olieprojekt

Tidligere på måneden vedtog Europaparlamentet en resolution, der fordømmer Ugandas planer om et nyt, stort olieprojekt ved Lake Albert i den vestlige del af landet. EU-politikerne er bekymret for olieudvindingens indvirken på mennesker og miljø.

Men resolutionen gør ikke indtryk på Ugandas mangeårige præsident Yoweri Museveni. Han bekræfter, at projektet forløber som planlagt, og at den første ugandiske olie vil være klar til at blive pumpet op i 2025. Det skriver The Africa Report.

Ugandas partnere på projektet er franske TotalEnergies og kinesiske China National Offshore Oil Corporation.

22. september 2022

Nyt dansk oliefelt godkendt

For første gang i fem år er et nyt dansk olie- og gasfelt på vej, skriver mediet EnergiWatch. Onsdag godkendte Energistyrelsen det såkaldte Solsort-projekt, som den britiske operatør Ineos skal stå for.

Energistyrelsens forventer, at det nye felt i 2024 vil kunne levere 12 procent af Danmarks samlede olieproduktion og 5 procent af den samlede gasproduktion. Feltet ligger 250 kilometer ud for den jyske vestkyst.

Folketinget vedtog i 2021 et stop for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050.

21. september 2022

Tysk politi ransager russisk oligarks hjem

Her til morgen har tysk politi ransaget en stor villa ud til søen Tegernsee i Bayern i det sydlige Tyskland. Villaen er ejet af Alisher Usmanov, en af Ruslands mest kendte oligarker, der er beskyldt for både hvidvaskning og skatteunddragelse. Det fremgår af tyske aviser og det undersøgende medie OCCRP.

To andre af Usmanovs huse i nærheden samt et ejet af hans søster er også blevet ransaget. Både Usmanov og søsteren er blevet sanktioneret af både EU, USA og Storbritannien i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Den 69-årige oligark er blevet rig på russiske naturressourcer, men er også kendt for investeringer i virksomheder som Apple, Facebook og London-fodboldklubben Arsenal.

21. september 2022

Terma vil styrke partnerskabet med Forsvaret

Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, tager gerne ansvar for at servicere Forsvaret med dansk teknologi og materiel. Det siger administrerende direktør Jes Munk Hansen i et interview med Dansk Industri.

"I forsvarsstrategien er der et ønske om at inddrage så mange danske virksomheder som muligt i forskellige partnerskaber. Og her har vi tilbudt Terma som platform", siger han.

Terma bidrager aktuelt til F-35-kampflyene, som frem mod 2027 skal indfases i det danske militær.

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan Terma har bidraget til mulige krigsforbrydelser i Yemen.

19. september 2022

Danske virksomheder overskrider Parisaftalens CO2-mål

En ny rapport fra Carbon Disclosure Project (CDP) anslår, at danske virksomheders CO2-udledning vil bidrage til, at vi når en global temperaturstigning på 2,6 grader i år 2100. Det er langt over de 1,5 grader, som er målet i Parisaftalen fra 2015.

CDP, som er en organisation der undersøger virksomheder og byers miljøpåvirkning, skriver i rapporten, at det særligt er landbrug, transport- og energisektoren, som står for den største udledning af CO2 i Danmark. Skal Parisaftalens mål indfries, kræver det ifølge Andreas Rasche, professor på Copenhagen Business School, politisk handling.

”Jeg tænker, Danmark har foretaget nogle vigtige reformer, men mange af de reformer tager for lang tid. For eksempel gælder CO2-skatten først fra 2025. Tager man i betragtning, at Danmarks eget mål er 70 procents reduktion i 2030, haster det mere, end regeringens politik reelt genspejler”, siger han til B.T.

Lande:
19. september 2022

Miljøorganisationer truer EU med retssag for 'greenwashing'

En gruppe miljøorganisationer anført af Greenpeace har stillet EU Kommissionen et ultimatum: De kræver en intern genovervejelse af beslutningen om at inkludere atomkraft og gas i EU’s nye grønne taksonomi og truer med at tage sagen op i EU-Domstolen, hvis ikke Kommissionen svarer inden februar. Det skriver finansmediet Bloomberg

EU’s grønne taksonomi er et klassificeringssystem, som definerer hvilke økonomiske aktiviteter der kan kaldes bæredygtige. Taksonomien skal lede private investeringer i en retning, som hjælper EU med at nå målet om klimaneutralitet i 2050. 

Inklusionen af atomkraft og gas i den grønne taksonomi har mødt udbredt kritik. Da forslaget om at inkludere de to energiformer blev stemt igennem i juli, annoncerede Østrig og Luxembourg straks, at de havde i sinde at udfordre beslutningen i EU-Domstolen. Nu følger miljøorganisationerne trop. 

Den grønne taksonomi træder i kraft ved årsskiftet.

Lande:
16. september 2022

Manden bag Patagonia giver virksomheden væk i klimaets tjeneste

Rigmanden Yvon Chouinard har sammen med sin familie besluttet at give sin milliardvirksomhed Patagonia væk.

Familien har valgt at overføre deres ejerskab af outdoormærket til en nyoprettet fond og nonprofitorganisation kaldt Patagonia Purpose Trust, hvor pengene skal bruges til at bekæmpe klimaændringer og beskytte ubebygget jord i hele verden.

Deres samlede ejerskab udgør en værdi på omkring 3 milliarder dollar svarende til mere end 22 milliarder danske kroner.

“Jorden er nu vores eneste aktionær. I stedet for at udvinde værdi fra naturen og lave det om til rigdom for investorer, vil vi bruge den rigdom, Patagonia skaber, til at beskytte kilden til al rigdom”, har Chouinard udtalt i forbindelse med beslutningen.

15. september 2022

Investeringsfonden for Udviklingslande kan pt ikke investere i nye projekter

Den danske Investeringsfond for Udviklingslande (IFU) er ramt på økonomien efter krigen i Ukraine og COVID-19. Derfor må fonden sætte investeringer i nye projekter på pause.

Det skriver mediet Development Today, som følger nordisk og multilateralt udviklingsarbejde.

IFU skriver i sin årsrapport for 2021, at de ikke kender omfanget af de konsekvenser, som krigen i Ukraines har for fondens økonomi. Men de forventer, at det vil påvirke porteføljen i Ukraine, som består af 13 investeringer, negativt. 

Også COVID-krisen har gjort det svært at frigøre egenkapital til nye projekter. Det er dog stadig muligt for fonden at investere i specifikke sektorer via fem andre fonde, som IFU administrerer. 

Det gælder blandt andet landbrug, fødevarer og bæredygtige initiativer i udviklingslande.

Lande: |
15. september 2022

EU begrænser biomasse, men afviser komplet udfasning

Onsdag stemte EU Parlamentet for en ændring af EU’s Direktiv for Vedvarende Energi, som skal mindske andelen af biomasse, der opgøres som vedvarende energi. Det skriver The Guardian.

Mange klimaeksperter har kritiseret, at afbrænding af træ til elektricitet betegnes som vedvarende energi, da det frigør mere CO2 til atmosfæren end både kul og gas. Ved at betegne det som vedvarende energi frygter eksperterne, at man risikerer at accelerere klimaforandringerne frem for at bremse dem.   

Som følge af kritikken og beskyldninger om at ‘ofre skovene’ besluttede Parlamentet altså onsdag at mindske andelen af biomasse, der betegnes som vedvarende energi, men afviser en komplet udfasning. 

Parlamentet stemte samtidig for at stoppe tilskud til biomasse, som laves af ‘primær træ’; sunde træer som fældes for at blive brugt til brændstof samt faldne træer. Det vil fortsat være muligt at få tilskud til biomasse lavet af træer, som fældes af andre årsager, eksempelvis på grund af sikkerhedshensyn.

Branche:
Lande:
14. september 2022

EU vil forbyde produkter lavet med tvangsarbejde

Et lovforslag som bliver stillet i EU Kommissionen i dag vil forbyde produkter lavet i EU med tvangsarbejde og import af produkter lavet med tvangsarbejde til de 27 EU lande. Det skriver Reuters.

Loven gælder for alle former for arbejde eller services, som kræves af en person under trussel om straf og som personen ikke frivilligt har påtaget sig. 

“Forbuddet skal gælde alle produkter uanset type, inklusiv deres komponenter, og skal gælde produkter uanset sektor, oprindelsessted, om de er nationale eller importerede, placeret eller gjort tilgængelige på unionens marked eller eksporteret”, står der i lovforslaget.

Lande:
13. september 2022

FN-studie: 50 millioner fanget i moderne slaveri

På enhver given dag i 2021 var næsten 50 millioner mennesker fanget i en form for moderne slaveri. 

Det viser et nyt studie udarbejdet af menneskerettighedsgruppen The Walk Free Foundation i samarbejde med den Internationale Arbejderorganisation (ILO) og den Internationale Organisation for Migration (IOM), som begge hører under FN. 

Ud af de 50 millioner er 27,6 millioner mennesker tvunget til at arbejde mod deres vilje, mens 22 millioner er tvunget ind i et ægteskab. Begge dele defineres i studiet som moderne slaveri, da der er tale om tvang gennem trusler, vold, bedrag og magtmisbrug. 

Andelen af mennesker fanget i moderne slaveri er steget med 10 millioner siden den sidste opgørelse fra 2017. En stigning organisationerne bag rapporten kæder sammen med det sammenfald af kriser vi har oplevet de seneste år: COVID-19 pandemien, klimakrisen og væbnede konflikter.

Studiet skal bidrage til at realisere FN’s mål om at udrydde alle former for moderne slaveri inden 2030 ved at give en dybdegående forståelse af problemets størrelse og udbredelse.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram