Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Kort nyt

Kulminere støtter Joe Bidens plan om at udfase … kul

Joe Biden vil gøre USA mindre afhængig af fossile brændstoffer såsom kul, og nu får han opbakning til det af landets kulminere, der til gengæld vil have job inden for vedvarende energi, som Joe Biden vil satse på, skriver AP.

Temaer:
Brancher:
Lande:

Den amerikanske elbilsproducent Tesla annoncerede i fredags åbningen af et nyt showroom i Kinas Xinjiang-provins. Annonceringen skete på det kinesiske sociale medie Weibo, skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Xinjiang-provinsen er centrum for Kinas forfølgelse af den muslimske Uighurer, som Kina har forsøgt at tvangsassimilere op mod en million mennesker i interneringslejre, hvor der har været beretninger om indoktrinering, tortur og voldtægter.

Teslas nye showroom blev åbnet i Urumqi, hovedstaden i Xinjiang-provinsen, med prompt og pragt. Der blev blandt andet danset kinesisk løvedans og folk havde plakater med teksten “Tesla (hjerte) Xinjiang”, beretter The Wall Street Journal.

Tesla har indtil videre ikke kommenteret sagen.

Mere

Sent i går aftes annoncerede Sudans premierminister Abdalla Hamdok, at han går af. Det skete efter, at to demonstranter var blevet dræbt af militæret samme dag i massedemonstrationer i hovedstaden Khartoum.

Efter at militæret overtog magten i et kup tilbage i oktober, blev Abdalla Hamdok indsat som leder for en transitionsregering. Men det formåede ikke at standse de pro-demokratiske demonstrationer, der har fyldt gaderne siden militærkuppet.

I 2019 blev landets autoritære leder gennem 26 år, Omar al-Bashir, væltet i Sudan efter en massiv folkeopstand. Landet begyndte en transition mod demokrati, som altså blev sat over styr, da militæret igen kuppede magten i efteråret 2021. Siden kuppet er 56 demonstranter blevet dræbt og flere hundrede er blevet såret, skriver det engelske medie The Guardian.

Mere

Endnu et pro-demokratisk medie, Citizen News, er lukket ned i Hong Kong, efter at Hong Kongs politi i sidste uge udførte en razzia mod Stand News og anholdte syv af mediets medarbejdere, hvilket fik mediet til at lukke helt ned. To af Stand News’ redaktører blev efterfølgende sigtet for at “udgive og/eller gengive oprørske publikationer”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Og nu melder mediet Citizen News altså ud, at de også ser sig nødsaget til at lukke som en direkte konsekvens af myndighedernes razzia mod Stand News. Citizen News nævner også “det forværrede mediemiljø” og “medarbejdernes sikkerhed” som begrundelse.

Hong Kong var en britisk koloni frem til 1997, hvor området igen blev forenet med Kina. Hong Kong fik lov til at beholde en lang række frihedsrettigheder under aftalen “ét land – to systemer”. Men siden indførslen af en ny national sikkerhedslov er en række af disse friheder dog blev kraftigt indskrænket af Kina, hvilket førte til voldsomme protester i 2019-2020.

Mere

Den britiske regering har, siden Boris Johnson overtog premierministerposten i sommeren 2019, udstedt tilladelser til eksport af våben og militært udstyr til lande, der krænker menneskerettighederne til en værdi af 2,8 milliarder pund. Det skriver det britiske medie Morning Star.

Det svarer til knap 25 milliarder danske kroner.

Den største aftager er Saudi Arabien, der har købt våben og militært udstyr for 1,7 milliarder pund.

Som Danwatch har afsløret har det danske IT-firma Systematic indtil for tre uger siden brugt Storbritannien som udgangspunkt for firmaets eksport af militært software til de Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, der ligesom Saudi Arabien er involveret i grove menneskerettighedskrænkelser i deres egne lande og mulige krigsforbrydelser i Yemen.

Mere

De russiske myndigheder har lukket menneskerettighedsorganisationen Memorial International og dens søsterorganisationen Memorial Human Rights Center. Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press.

Beslutningen om at lukke de to organisationer møder skarp international fordømmelse fra flere vestlige lande og menneskeretsorganisationer som f.eks. Freedom House og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ser lukningen som et led i den russiske regerings bestræbelser på at lukke munden på alle kritiske røster.

Mere

USA’s præsident Joe Biden har her i juledagene underskrevet en lov, der forbyder import fra den kinesiske Xinjiang-provins, hvor anvendelsen af tvangsarbejde er udbredt. Loven, der blev vedtaget af Kongressen tidligere i december, er en del af USA’s indsats for at stoppe forfølgelsen af uighurerne i Xinjiang, et muslimsk mindretal, som ifølge USA udsættes for folkemord.

En lang række menneskerettighedsorganisationer, medier og forskere har dokumenteret forfølgelsen, der blandt andet omfatter masseinternering i genopdragelseslejre, vilkårlige fængsling og tortur, tvungen fødselskontrol og udskrivning til tvangsarbejde.

Loven ventes at stoppe USA’s import af blandt andet bomuld, tomater og solceller fra Kina. Læs mere om bomuldsproduktionen i Xinjiang og undertrykkelsen af uighurerne her.

Mere

Hos Foxconn nær Chennai i det sydlige Indien bygger arbejderne Iphones for Apple. Men i sidste uge blev 150 arbejdere indlagt på hospitalet med svær madforgitning. Det har sat gang i protester mod Appel-leverandøren, som har måtte lukke sin produktion ned. Det skriver Aljazeera.

Det er anden gang på et år, at arbejdere hos en Apple-leverandør i Indien protesterer over forholdene. I december sidste år protesterede arbejdere på en fabrik ejet af Wistron Corp, fordi de ikke fik udbetalt løn.

Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

På grund af manglende midler er FN’s fødevareprogam ‘tvunget’ til at skære i hjælpen til befolkningen i det krigshærgede Yemen. Det skriver nyhedsbereauet AFP i følge France24.

“Hver gang vi skærer i mængden af mad, vil de mange mennesker, der allerede er i nød, slutte sig til de millioner af mennesker, der decideret sulter”, siger Corinne Fleischer, der er chef for FN’s fødevareprogram i Mellemøsten og Nordafrika.

Der mangler lige nu knap 13 milliarder kroner, for at FN kan fortsætte deres nødhjælpsprogram i Yemen i 2022.

Brancher:
Lande:
Mere

Et jordskred i en jademine i det nordlige Myanmar har tirsdag aften ført til at mindst én har mistet livet og 70 mennesker er fortsat meldt savnet. Det skriver det britiske medie BBC.

Myanmar er verdens største eksportør af jadesten, men de seneste år har der været flere store dødsulykker i minerne. Sidste år mistede mere end 160 mennesker – primært migranter – livet i en af de væreste mineulykker i Myanmar.

Brancher:
Lande:
Mere

“Folket hæver sin stemme i sult. Giv os vores indefrosne penge!”, sådan står der på et af de mange skilte, som flere hundrede afghanere demonstrerer med i dag foran den amerikanske ambassade i Kabul, skriver Al Jazeera.

USA har indefrosset milliarder af dollars, som tilhører Afghanistan, efter Taliban overtog magten i august. Dette har ført til en forværring af den økonomiske situation i landet, hvor nødhjælpsorganisationer advarer om en humanitær katastrofe under opsejling.

Mere

Mange chilenere håber nu, at den nyvalgte præsident Gabriel Boric vil skride ind over for avocadobønder, der bruger enorme mængder vand og foresager tørke i en række provinser.

Den tidligere protestleder Gabriel Boric vandt valget med 56 procent af stemmerne, som blev afgjort i går den 20. december.

I byen Petorca stemte knap 3 ud af 4 indbyggere på 35-årige Boric. Petorca er blevet et symbol på lokale indbyggeres kamp mod avocadoplantagerne, hvis vandforbrug foresager tørke for at kunne eksportere den velsmagende grønne “superfood” til forbrugere verden over.

Under valgkampen lovede Gabriel Boric et opgør med avocadobøndernes vandforbrug:

“Når vi ser, at vand blokeres f.eks. i Petorca, hvor avocado monokultur forhindrer vand i at nå ud til skoler, så er vi nødt til at bryde den blokering”, har Chiles nyvalgte præsident blandt andet lovet under en valgdebat, hvilket ifølge Climate Change News giver fornyet håb om handling i Petorca.

Danwatch har tidligere publiceret en dybdegående undersøgelse om konsekvenserne af avocadoproduktionen i Petorca i Chile.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.