I Burkina Faso er der på tredje uge gang i et spektakulært redningsarbejde. Siden midten af april har otte minearbejdere været fanget i en zinkmine i 100 kilometer vest for hovedstaden Ouagadougou. Minearbejderne blev spærret inde, da minen blev oversvømmet efter et stort tordenvejr.

Zinkminen er ejet af det canadiske mineselskab Trevali Mining. Sammen med de burkinske myndigheder forsøger de at få kontakt til de otte minearbejdere. Det vides stadig ikke, om de er i live, men til BBC Africa fortæller pårørende, at de ikke har opgivet håbet endnu. Samtidig kritiserer de Trevali Mining for ikke at handlet resolut nok.

Af de otte minearbejdere er seks fra Burkina Faso. De sidste to er fra henholdsvis Zambia og Tanzania.

Taliban er i fuld gang med at skrue de afghanske kvinders rettigheder tilbage til Middelalderen. I weekenden meddelte regeringen, at kvinder som ikke er for gamle eller for unge skal dække sig fra top til tå, når de bevæger sig ud i det offentlige rum.

I praksis betyder det, at burkaen bliver genindført som obligatorisk beklædning for kvinder. Dekretet kommer oveni at kvinder i store dele af landet nægtes adgang til uddannelse, og mange har mistet deres arbejde efter den islamistiske bevægelse tog magten i august sidste år.

Men som the New Humanitarian skriver, er de afghanske kvinder i dag ikke de samme, som rettede ind under Talibans rædselsregime i 1990’erne. De kan bl.a. fortælle om Aaila fra den centrale provins Bamyan, der var den første kvinde i byen, som fik kørekort. Og det har hun tænkt sig at blive ved med at bruge, uanset hvad Taliban mener.

I Danmark og mange andre vestlige lande føles det efterhånden, som om corona-pandemien for længst er forbi. Men det er langt fra situationen ude i verden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har næsten 15 millioner mennesker mistet livet til corona og pandemien fortsætter med at hærge. Mindst 515 millioner mennesker har efterhånden haft corona, og den seneste uge er yderligere 3,5 millioner nye tilfælde kommet til.

Til gengæld går det fortsat langsomt med at vaccinere befolkningerne i lavindkomstlandene, hvor kun 15,2 procent har fået første dose vaccine. Ifølge New York Times vaccine tracker er der især mange lande i Afrika, men også i det tidligere Østeuropa, herunder Ukraine, hvor under tyve procent af befolkningen har fået første vaccinedosis.

Fremstillingen af corona-vacciner og corona.medicin er fortsat en rigtig god forretning. Det viser nye kvartalsregnskaber, som netop er offentliggjort. Det amerikanske firma Moderna har tredoblet sin indtjening i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. De første tre måneder har salget af corona-vaccine indbragt Moderna seks milliarder dollars. For det amerikanske firma Pfizers vedkommende er indtjeningen på corona-vaccine vokset med 61 procent i forhold til sidste år og har dermed indbragt firmaet otte milliarder dollars i løbet at årets første tre måneder.

Allerede før Ruslands invasion af Ukraine var fødevarepriserne på vej op. Men invasionen af Europas spisekammer har fået priserne til at eksplodere. Det hollandske researchcenter Lighthouse Reports har sammen med en række europæiske medier set nærmere på, hvem der allerede nu tjener penge på at spekulere i hvedepriser og den globale hungersituaion, som er i vente.

Det viser en omfattende undersøgelse, foretaget af det globale techmedie restoftheworld.com. Baseret på interviews med mere end 70 eksperter viser undersøgelsen, at hele 60 lande har lukket for internettet ialt 935 gange siden 2015. Internetcensuren dækker over et hav af menneskeretskrænkelser, ikke mindst i Myanmar, hvor mere end 120 journalister er blevet fængslet siden sidste års militærkup, skriver restoftheworld.com.

Som Danwatch løbende har afdækket, har bl.a. Telenor spillet en afgørende rolle i militærets bestræbelser på at stoppe kritiske medier og overvåge befolkningen.

Det skriver det amerikanske onlinemedie The Intercept i en stor artikel, der fortæller, hvordan handelsportalen Amazon har hyret en dyr konsulent med den ene opgave, at overbevise de ansatte om, at det er en rigtig dårlig idé at organisere sig i en fagforening.

Fra Myanmar til Palæstina har pressefrihden trange kår. I denne uge er der fokus på medier og journalisters arbejdsvilkår over hele verden i anledning af World Press Freedom Day The New Humanitarian inviterer på en rundtur til nogle af de lande, hvor pressefrihden er under pres. Tag med.

Er det ikke nok til at give et overblik, har Statista netop offentliggjort et stort index, der viser hvordan pressefriheden har det i hele verden. Bedst ser det ud i Danmark, Norge og Sverige, mens Iran, Eritrea og Nordkorea er de lande, hvor pressefrihden har det sværest.

Den gigantiske yacht Sheherazade, som menes at tilhøre den russiske præsident Vladimir Putin, slipper måske for at blive konfiskeret. Det skriver New York Times, der kan fortælle, at skibet netop er blevet søsat efter flere måneder i tørdok, uden at de italienske myndigheder har grebet ind.

Italienske medier har tidligere afsløret, at skibets fornmeller ejer er Eduard Khudainatov, en russisk oliemagnat, som ikke er sanktionsramt, selvom han er en af Putins nære allierede og formand for det statsejede russiske olieselskab Rosneft. Den reelle ejer kan være Putin, men hverken medier eller myndigheder har kunnet dokumentere ejerskabet.

Som Danwatch har afsløret, har Putins oligarker et stort of forgrenet netværk af økonomiske interesser over hele Europa, herunder i Danmark.

Migrantarbejderne i Qatar opnår “værdighed og stolthed” ved at “arbejde hårdt”.

Sådan lyder svaret fra Gianni Infantino, præsident for det internationale fodboldforbund FIFA, da han i denne uge blev bedt om at forholde sig til rapporter om flere tusinde migrantarbejderes død i forbindelse med byggeri af stadions og anden infrastruktur forud for verdensmesterskabet i fodbold.

Det skriver den australske tv-station ABC.

Omkring 6.500 migrantarbejdere har mistet livet under byggeriet, der blandt andet udføres af en række danske firmaer.

For første gang. siden borgerkrigen i Yemen begyndte i februar 2015. er der ikke faldet en eneste bombe over landet i en hel måned. Det skriver ngo’en Yemen Data Project, som overvåger antallet af bombeangreb og civile ofre i den mere end syv år lange krig.

Årsagen er en to måneder lang våbenhvile, som krigens parter indgik den 2. april.

Den saudisk-ledede koalition, som støtter Yemens regering mod iransk-støttede houthi-oprørere, er ifølge FN ansvarlig for et stort antal civile tab som følge af koalitionens bombardementer af skoler, markedspladser, hospitaler og civile boligkvarterer samt en flåde- og flyblokade, der forhindrer nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende yemenitter.

Koalitionen anvender blandt andet våben og militært udstyr, som er fremstillet af den danske forsvarsvirksomhed Terma.

Trods våbenhvilen, melder FNs særlige udsending til Yemen, at militære operationer fortsætter på jorden.