Mange lande har brugt corona-pandemien som en undskyldning for at begrænse basale frihedsrettigheder og lukke øjnene for korruption, konkluderer den internationale ngo Transparency International, der netop har udgivet sit årlige korruptionsindex.

Transparency International advarer i sin årsrapport om, at “menneskerettighederne og demokratiet er under pres over hele verden” og understreger behovet for at intensivere korruptionsbekæmpelse og forsvare menneskerettighederne og demokratiet.

Transparency Internationals årlige index rangordner verdens lande i forhold til, hvor meget korruption, befolkningen mener, der er i det enkelte land og er som sådan kun en indikator for, hvor store korruptionsproblemer, der reelt er.

Vesteuropa og EU er den mindst korrupte region med en gennemsnitsscore på 66 ud af 100. Afrika syd for Sahara havde den laveste score med 33 ud af 100.

På førstepladsen som de mindst korrupte lande ligger Danmark, Finland og New Zealand med en score på 88 ud af 100 mulige point.

På trods af løfter og løfter på papiret om at bekæmpe korruption, fandt Transparency International, at 131 lande ud af 180 ikke gjorde fremskridt i bekæmpelsen af ​​korruption i løbet af det sidste årti.

I bunden finder man Sydsudan, Syrien og Somalia sammen med Venezuela, Yemen, Nordkorea, Afghanistan, Libyen, Guinea og Turkmenistan.

De store virksomheder og finansielle institutioner med størst potentiale til at bekæmpe global skovrydning ignorerer deres ansvar for at beskytte verdens skovene.

Det viser en undersøgelse, fortaget af ngo’en Global Canopy, der her gennemgået data fra 350 virksomheder, der beskyldes for at være de mest ansvarlige for skovrydning og analyseret 150 banker, investerings- og pensionsfonde, der finansierer disse virksomheder.

Ifølge Global Canopys analyse ignorerer hver tredje af de undersøgte virksomheder forpligtelsen til at tage hensyn til verdens skove i forbindelse med deres aktiviteter, mens to tredjedele af virksomhederne kun har forpligtet sig til at forhindre skovrydning i forbindelse med en del af deres aktiviteter.

Ifølge det franske nyhedabureau AFP besluttede COP26 at verdens virksomheder skal forhindre skovrydning.

Danwatch dækker løbende problemet med skovrydning, blandt andet i forbindelse med produktion af oksekød fra Sydamerika og produktion af soja til grisefoder.

Flere store firmaer trækker sig nu ud af Myanmar.

Det sker i kølavandet på, at de to store oliegiganter, franske TotalEnergies og amerikanske Chevron tidligere på måneden besluttede at forlade landet. Det skriver det norske medie Bistandsaktuelt.

Det franske energiselskab Voltalia pakket nu også sammen og forladet landet, som det seneste år har været styret af en militærjunta, der har slået hårdt ned på prodemokratiske aktivister og blandt fængslet den tidligere premierminister Aung San Suu Kyi.

Det samme gælder British American Tobacco der før kuppet den 1. februar 2021 havde mere end 100.000 ansatte.

Andre internationale har valgt at trappe deres aktiviteter ned, skriver Bistandsaktuelt.

Heriblandt det danske bryggerikoncern Carlsberg, som har omkring 450 ansatte i Myanmar. Carlsberg oplyser, at det sker, fordi efterspørgslen er faldet.

Danwatch har tidligere kulegravet flere internationale firmaers forbindelser til Myanmars militær, heriblandt Telenor, der har leveret følsomme brugerdata til militæret og bidraget til at kvæle landet frie presse. Telenor valgte sidste år at sælge sine aktiver til et kontroversielt lokalt firma med tætte forbindelser til militæret og har nu trukket sig ud af Myanmar.

Forureningen af Jorden med ​​plastik, pesticider, antibiotika og andre forurenende stoffer sker efterhåndnen i så voldsomt et tempo, at grænsen for, hvad vores planet kan kapere er overskrevet.

Det hævder et nyt studie fra Stockholms Universitet. Studiet er udført af 14 forskere fra frem lande under ledelse af Linn Persson, ekspert i kemisk forurening på Stockholms Environment Institute.

Allerede i 2015 konstaterede forskere, at Jordens kapacitet til at klare den menneskeskabte forurening var overskrevet på fire ud af ni parametre. Nu lyder konklusionen at det er tilfældet på fem parametre.

De ni typer forurening, som studiet vurderer er:

• Klima 
• Biodiversitet 
• Fældning af skov (arealanvendelse
• Forbrug af ferskvand
• Forurening af luft med partikler
• Nedbrydning af ozonlaget
• Forsuring af havet.
• Udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet

På trods af klare løfter om at hjælpe regeringen med at redde klimaet via investeringer i grønne aktiver, mørklægger en række pensionsselskaber, præcist hvad de definerer som grønt. Det viser en rundspørge foretaget af FinansWatch. 

Blot otte ud 17 selskaber vil i rundspørgen svare på, hvilke investeringer man har talt med som grønne i indberetningen til finanssektorens klimapartnerskab med regeringen.

Både store kommercielle selskaber som PFA og Velliv samt arbejdsmarkedskasser som Industriens Pension, PKA og Lærernes Pension

Det møder skarp kritik fra blandt andre Klimarådet.

Danwatch skriver løbende om grønne og sorte investesteringer.

Den europæiske ngo Corporate Europe Observatory afdækker i en ny rapport, hvordan de store tech-firmaer som Google og Facebook forsøger at forhindre et kommende EU-forbud mod reklamer, der er målrettet den enkelte internetbruger.

Undersøgelsen blotlægger de stoer techvirksomheders lobbyindsats. Den viser blandt andet, at de fire største tech giganter Google, Facebook, Amazon og Microsoft har holdt ikke mindre end 66 møder med medlemmer af EU-Parlamentet for at forhindre, at den kommende lov rammer deres forretningsmodel, som i høj grad bygger på sporing og målretning af annoncer.

En nylig undersøgelse udført at YouGov blandt mere end 10.000 EU-borgere, at to tredjedele af unionens indbyggere mener, at det skal være muligt at bruge de store, digitale platforme uden at blive sporet.

EU har været i gang med at lovgive om digitale rettigheder siden 2020, og det franske formandskab forsøger i øjeblikket at få et nyt direktiv vedtaget inden sommer.

Norges Etiske Investeringsråd anbefaler, at pensionskasser og investeirngsforeninger sætter den globale kødproducent Marfrig Global Foods SA på observationslisten på grund af risikoen for, at virksomheden medvirker til alvorlige miljøskader.

Marfric sælger blandt andet oksekød til Danmark, som stammer fra den brasilianske regnskov og er under mistanke for at medvirke til ulovlig afbrænding og afskovning.

Kvægdrift er hovedårsagen til tabet af skov og biodiversitet i disse regioner og er forbundet med omdannelse af skov til græsarealer, skriver det etiske råd i sin vurdering.

Rådet konstaterer, at der sker illegal skovrydning på ejendomme i Marfrigs forsyningskæd og vurderer, at Marfrig ikke har gjort tilstrækkelig for at undgå at medvirke til skovrydning.

Danwatch, P1 Orientering og Reporter Brasil har tidligere har afsløret, at de danske importører Dencon Foods og KS Food Consult har solgt oksekød fra Marfriq til blandt andet SuperBrugsen, Kvickly og Jensens Bøfhus.

Næste gang du hiver din mobil op af lommen, kunne du overveje at bruge den til at tjekke, hvordan Kina får fat i netop de råstoffer som kobolt og kobber, der indgår i mobiler og anden elektronik.

En stor del af dem kommer blandt andet fra Congo, hvor tidligere præsident Joseph Kabila og hans nærmeste familie og venner har ladet sig købe af kinesiske købmænd.

Det har journalistsnetværket European Investigative Consortium (EIC) afdækket i en lang række artikler.

Hvis du er mere til dokumentarer, har BBC lavet den fremragende dokumentar Congos missing millions, der fortæller hele historien.

En række danske pensionskasser tæller deres investeringer i olieselskaber som Shell og BP med i deres opgørelser over “grønne investeringer”. Det viser en gennemgang, som FinansWatch har lavet. Samtidig vil kun otte ud af 17 pensionsselskaber fremlægge, hvilke aktier de har inkluderet i det grønne regnskab, viser en anden rundspørge, som Finanswatch har lavet.

Pensionsbranchen har som del af regeringens klimaberedskab for finanssektoren lovet at bidrage til den grønne omstilling. Ifølge brancheforeningen F&P har pensionskasserne i alt placeret 248 milliarder kroner i “grønne investeringer”. Men i den sum er aktier i verdens største olieselskaber altså åbenbart medregnet, skriver FinansWatch.