EU-fremstillede våben spiller fortsat en vigtig rolle i den humanitære krise i Yemen. Det undersøgende efterforskningsbureau Forensic Architecture og det hollandske medie Bellingcat har netop lanceret et nyt interaktivt kort, der blotlægger de europæsiske lande og våbenproducenters rolle i Yemen krigen.
Her kan man blandt andet se, hvilket firmaer, der har leveret fly og bomber til specifikke luftangreb, som den saudisk ledede koalition har udført i Yemen.
Og man kan se, hvilke beviser, de to organisationer har indsamlet, i hver enkelt sag.
Som flittige læsere af denne side vil vide, har Danwatch afsløret, hvordan Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret både radarudstyr og missilforsvar til emiratiske krigsskibe og kampfly i Yemen.
Regeringer har efterfølgende strammet de danske regler for eksport af militært udstyr, ligesom Erhvervsstyrelsen har politianmeldt Terma for brud på de danske våbeneksportregler.