Mange har nok bemærket den. Den store flamme, der brænder fra toppen af en skorsten ved mange olieboringer. Det er en måde for selskaberne at slippe af med overskydende gas, der frigives, når man borer efter olie.

Nu viser det sig, at selskaberne ofte ikke rapporterer om den udledning af kræftfremkaldende kemikalier og drivhusgasser som kuldioxid og metan, som afbrændingerne forårsager. Det viser en stor undersøgelse, som BBC har foretaget.

Alene i 2020, vurderer BBC, er der udledt næsten 20 millioner CO2-ækvivalenter på denne måde, som ikke er blevet indrapporteret. Det svarer til mængden af drivhusgasser fra 4,4 millioner biler over et helt år.

Blandt de olieselskaber, som BBC mener at være ansvarlige, er BP, Eni, ExxonMobil, Chevron og Shell. Firmaerne mener ifølge BBC, at de blot følger den almindelige praksis på området.

Næsten hver anden dag bliver en miljøaktivist slået ihjel et eller andet sted i verden. I 2020 alene blev hele 227 aktivister myrdet. Det viser en rapport fra NGO’en Global Witness, som er beskrevet af The Guardian.

Drabene sker især i lavindkomstlande og hos oprindelige befolkningsgrupper, som er overrepræsenteret i statistikkerne. Især i Mellem- og Latinamerika slås aktivister ihjel i forsøget på at beskytte skove, floder og økosystemer, og lande som Brasilien, Colombia, Mexico og Honduras er stærkt repræsenteret i den drabelige statistik.

Selv om drabene stort set udelukkende finder sted i det globale syd, beskriver rapportens forfattere det som et globalt problem, da modstanden mod miljøbeskyttelse oftest bunder i investeringer udefra og medfølgende korruption og ulighed.

Voldsomme kampe i Etiopiens krigsramte Tigray-region har ført til en de facto-blokade af indførelsen af nødhjælp og medicin. Nu advarer personalet på områdets hospitaler om livstruende mangel på medicin. Det skriver The Guardian.

Senest har lægerne på regionens største hospital meldt ud, at de kun har insulin tilbage til ganske få dage. Formanden for organisationen International Diabetes Federation ifølge The Guardian kalder blokaden for en “humanitær forbrydelse”.

Inden krigen mellem regeringstropper og oprørsgruppen Tigray People’s Liberation Front brød ud i november 2020, var flere end 6.000 mennesker i regionen i løbende behandling for diabetes.

Tidligere i år gjorde en våbenhvile det muligt igen at indføre nødhjælp til området, men efter kampene blussede op igen i slutningen af august, har det været stort set umuligt for internationale nødhjælpsorganisationer at levere hjælp til regionen.

Både Internationale Røde Kors og FN’s Fødevareprogram (WFP) har nu suspenderet alle flyvninger og humanitære konvojer i området.

EU’s liste over lande, der bliver betegnet som skattely, bliver nu udvidet med tre nye ø-nationer.

De tre nye tilføjelser – de caribiske østater Anguilla, Bahamas og Turks- og Caicosøerne – bliver ifølge et EU-arbejdsdokument føjet til listen, fordi de faciliterer “offshore-strukturer og arrangementer med det formål at tiltrække profitter uden egentlig økonomisk substans”. Det skriver EUObserver.

At komme på EU’s skattely-liste betyder, at EU-landene er forpligtede til at føre ekstra tilsyn med individer og transaktioner til og fra det pågældende land.

Foruden de tre nye lande består listen af Amerikansk Samoa, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, Jomfruøerne og Vanuatu.

En række nødhjælpsarbejdere anklages for at stå bag utallige seksuelle overgreb i en FN-drevet flygtningelejr i Sydsudan. 

Selv om der allerede i 2015 blev gjort opmærksom på overgrebene, er det ikke lykkedes at standse dem – i stedet er antallet af overgreb stigende. Det viser en undersøgelse foretaget af Al-Jazeera og The New Humanitarian.

Overgrebene skulle have fundet sted i Malakal-lejren i Sydsudan, som er hjem for 37.000 mennesker på flugt. 

Ifølge en rapport, som blev sendt til en række humanitære agenturer i 2020, blev beboerne udsat for seksuel udnyttelse “på daglig basis”. Rapporten beskriver ifølge Al-Jazeera, hvordan ansatte i FN og NGO’er lejede huse i lejren, hvor de kunne have sex med kvinder, og at fredsbevarende styrker fra FN betalte bestikkelse for at få adgang til kvinder.

Derudover er der mange anklager om voldtægter og uønskede graviditeter med nødhjælpsarbejdere, der i enkelte tilfælde endte med selvmordsforsøg.

Syv tyske statsborgere fra fire af landets mest forurenede byer har anlagt sag mod den tyske stat for manglende håndtering af dødelig luftforurening.

Sagen kører nu for Tysklands højeste retsinstans og er støttet af organisationerne ClientEarth og Deutsche Umwelthilfe. Det skriver EUObserver.

Den tyske stat anklages for ikke at at have nedbragt luftforureningsniveauerne til det niveau, som anbefales af nogle af verdens førende sundhedseksperter.

Ifølge EU’s Miljøagentur udsættes over 90 procent af befolkningen i EU’s byer for alt for høje niveauer af partikelforurening, og det koster hvert år over 400.000 EU-borgere livet. Det anslås, at hvis EU-landene nedbragte forureningen til det niveau, som WHO anbefaler, ville det forhindre over 50.000 dødsfald hvert år.

På 12. år sidder den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi Al-Khawaja fængslet i Bahrain, hvor han er dømt på livstid for at ville “omstyrte kongedømmet”. Nu beder FN den danske stat om at gå ind i sagen.

I et brev opfordrer FN’s særlige rapportør for menneskerettighedsaktivister, Mary Lawlor, Danmark om offentligt at kræve Al-Khawaja løsladt.

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan den danske IT-gigant Systematic har serviceret regimet i Bahrain med militær software.

Forbrugerombudsmanden har færdigbehandlet tre sager om virksomheders vildledende brug af udsagn i deres markedsføring af produkter. I alle tre sager får virksomhederne nu indskærpet reglerne om greenwashing.

”Hvis virksomhederne overdriver deres indsats for at begrænse produkternes skadelige virkning på miljøet, mister forbrugerne tilliden til virksomhedernes markedsføring. Det spænder ben for den grønne omstilling, som forbrugernes valg af produkter skal være med til at drive. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kan stole på virksomhedernes markedsføring af de enkelte produkters miljømæssige fortrin”, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.

De tre virksomheder, det drejer sig om, er OIL! Tank & go ApS, C.C. Hansen A/S og Kingfish Dive & Travel ApS.

Kvinder i flygtningelejren Malakal i Sydsudan er blevet seksuelt misbrugt af ansatte i diverse FN-organisationer. Det skriver medierne Al Jazeera og The New Humanitarian.

Det er ikke første gang, at der berettes om seksuel misbrug i Malakal-lejren. I 2015 skulle FN være blevet gjort opmærksomme på de første tilfælde, men her syv år efter fortsætter overgrebene.

Der bor 37.000 mennesker i Malakal. De fleste er internt fordrevne på flugt fra krig i Sydsudan.

Tidligere på måneden vedtog Europaparlamentet en resolution, der fordømmer Ugandas planer om et nyt, stort olieprojekt ved Lake Albert i den vestlige del af landet. EU-politikerne er bekymret for olieudvindingens indvirken på mennesker og miljø.

Men resolutionen gør ikke indtryk på Ugandas mangeårige præsident Yoweri Museveni. Han bekræfter, at projektet forløber som planlagt, og at den første ugandiske olie vil være klar til at blive pumpet op i 2025. Det skriver The Africa Report.

Ugandas partnere på projektet er franske TotalEnergies og kinesiske China National Offshore Oil Corporation.

For første gang i fem år er et nyt dansk olie- og gasfelt på vej, skriver mediet EnergiWatch. Onsdag godkendte Energistyrelsen det såkaldte Solsort-projekt, som den britiske operatør Ineos skal stå for.

Energistyrelsens forventer, at det nye felt i 2024 vil kunne levere 12 procent af Danmarks samlede olieproduktion og 5 procent af den samlede gasproduktion. Feltet ligger 250 kilometer ud for den jyske vestkyst.

Folketinget vedtog i 2021 et stop for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050.

Her til morgen har tysk politi ransaget en stor villa ud til søen Tegernsee i Bayern i det sydlige Tyskland. Villaen er ejet af Alisher Usmanov, en af Ruslands mest kendte oligarker, der er beskyldt for både hvidvaskning og skatteunddragelse. Det fremgår af tyske aviser og det undersøgende medie OCCRP.

To andre af Usmanovs huse i nærheden samt et ejet af hans søster er også blevet ransaget. Både Usmanov og søsteren er blevet sanktioneret af både EU, USA og Storbritannien i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Den 69-årige oligark er blevet rig på russiske naturressourcer, men er også kendt for investeringer i virksomheder som Apple, Facebook og London-fodboldklubben Arsenal.