Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.
Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
Den 16. september mistede verden en af de største forkæmpere for virksomheders sociale ansvarlighed i verden. Professor John G. Ruggie (1944-2021), Harvard University, brugte det sidste årti af sin karriere på at definere og implementere retningslinjer for bæredygtig adfærd for virksomheder i en verden defineret af markedsøkonomi. Det skriver den britiske ngo Business and Human Rights Ressource Center.
Med Brexit fulgte en frygt for manglende hænder i landbruget i Storbritannien. Derfor oprettede den britiske regeringen i 2019 et særligt system, der skulle få migranter til landbrugsproduktionen i højsæsonen. Men The Guardian og Bureau of Investigative Journalism (TBIJ) kan nu afsløre, at migranter ansat gennem regeringsprogrammet bliver udnyttet af rekrutteringsbureauer, der blandt andet opkræver ulovlige gebyrer på flere tusind kroner fra migranterne.
Det tvinger migrantarbejderne til at tage dyre lån, som de kæmper med at betale tilbage, fortæller ekspert og tidligere migrantarbejder Bishal Tamang til the Guardian. Det er forventet at 40.000 migrantarbejdere vil blive rekrutteret til sæsonarbejde i landbruget i Storbritannien i 2022.
Danwatch afslørede sidste år, hvordan migranterarbejdere i bærproduktionen i Spaninen blandt andet bliver udnyttet af rekrutteringsbureauer.
Efter 18 måneders borgerkrig i den nordlige del af Etiopien, Tigray, er der nu så stor mangel på medicin, at selv kritiske kræftpatienter sendes hjem uden behandling. Sådan lyder det fra læger på hospitaler i området, ifølge den britiske avis The Guardian.
“Vores medicinlager er nede på 16,3%… situationen er forfærdelig. Vi er næsten løbet helt tør,” skriver en læge i en sms til The Guardian. En anden fortæller, at på grund af medicinmangel er de blevet tvunget til at stoppe næsten al behandling af kræftpatienter.
Siden juli sidste år har der været blokeret for næsten al forsyning af nødhjælp, mad og medicin til Tigray. Før krigen var 63.000 HIV-patienter under behandling, men ifølge FN er mere end tre fjerdedele nu uden behandling.
Bestseller udleder næsten lige så meget CO2 som Aalborg Portland, men med et nyt forslag fra regeringen, vil tøjgiganten slippe for en eventuel dansk CO2-afgift. Det skriver Berlingske. Forslaget fra regeringen lægger nemlig op til, at der kun skal betales afgift af den CO2, der udledes ved produktion i Danmark. Flere tusind danske virksomheder med produktion unden for Danmarks grænser vil dermed slippe for afgiften.
Bestseller får produceret deres tøj på fabrikker særligt i Sydøstasien. Ifølge Detailwatch udledte Bestseller i 2018 to millioner ton CO2, hvilket er tæt på det samme som cementvirksomheden Aalborg Portland, der efterhånden er kendt som en af Danmarks største klimasyndere.
Danwatch har tidligere afsløret, hvordan Bestsellers produktion af tøj i Myanmar har understøttet det militær, der kuppede landet i 2021.
Kun 16 procent af befolkningen har modtaget en Covid19-vaccine i lavindkomstlande, mens det gælder 80 procent af befolkningen i højindkomstlande, ifølge Covax, der er et globalt initiativ med blandt andre WHO og UNICEF, som beskæftiger sig med udviklingen af Covid19-vacciner og en lige fordeling af dem verden over.
Ifølge Covax er der vacciner nok til at kunne vaccinere alle unge og voksne i verden, men efterspørgslen og aftagelsen i fattigere lande er lav, hvilket Covax mener blandt andet skyldes prioriteringer af andre alvorlige sygdomme.
Covax slår derfor nu alarm og kræver hurtig indsats fra både højindkomstlande, der skal stille vacciner til rådighed, og lavindkomstlande, der skal lægge planer og konkrete mål for at få vaccineret flere.
“Hvis eleverne ikke reagerer på advarselsskud og fortsætter med at forsøge at flygte, vil det bevæbnede politi skyde for at dræbe”.
Citatet her stammer fra et enormt læk af hackede dokumenter fra politimyndighederne i Kinas Xinjiang-provins. “Eleverne”, der tales om i citatet ovenfor, er kinesiske uighur-muslimer, som indespærres i det, den kinesiske regering kalder for “uddannelsescentre”. Omverdenen kalder dem for fængsler og koncentrationslejre.
De lækkede dokumenter, som britiske BBC beskriver, fortæller hvordan uddannelsescentrene er proppet med bevæbnet politi. De er til stede under undervisningen, de bevogter alle udgange, og snigskytter holder vågent øje fra vagttårne, hvorfra de altså må skyde for at dræbe.
USA kalder det, der sker i Xinjiang, for et folkedrab. Amnesty International og Human Rights Watch mener, det udgør forbrydelser mod menneskeheden.
Flere og flere mennesker tvinges på flugt fra krige og konflikter verden over. Antallet af tvangsfordrevne er steget støt de seneste år med konflikter i især Afghanistan, Burkina Faso, DDR Congo, Etiopien, Myanmar og Nigeria.
Og med Ruslands invasion af Ukraine, der har fordrevet op mod 14 millioner mennesker fra deres hjem, har antallet af tvangsfordrevne ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) for første gang nogensinde rundet 100 millioner mennesker. Det skriver The Guardian.
UNHCR beskriver tallet som en “tragisk milepæl”, der burde være et wake-up call for det internationale samfund.
Syrere udgør stadig den største befolkningsgruppe af flygtninge, mens flygtninge fra Venezuela og Afghanistan er henholdsvis anden- og tredjestørste gruppe.
En delegation bestående af seks medlemmer fra EU-parlamentarikere blev fredag forhindret indrejse i Palæstina af israelske myndigheder. Det skriver bl.a. EU Observer.
Delegationen, der var ledet af den spanske venstrefløjspolitiker Manu Pineda, skulle have mødtes med palæstinensiske ministre i de besatte områder. Men i lufthavnen blev flere mødt med beskeden om, at Israel ikke ville lukke dem ind. Manu Pineda selv fik at vide, at han var persona non grata i Israel.
Sagen har skabt røre blandt flere medlemmer af EU-parlamentet, der ikke mener, en anden stat skal bestemme, hvem europæiske politikere mødes med.
EU-parlamentets præsident, Roberta Metsola, der i skrivende stund er på officielt besøg i Israel, siger at hun vil tage sagen op med de israelske myndigheder.
Flere af de største kaffeimportører i Nordamerika og Europa fortsatte tilsyneladende med at købe kaffebønner fra en række brasilianske kooperativer, selv om flere underleverandører sidste år var blevet taget i at slavebinde markarbejdere. Det skriver Repórter Brasil.
Blandt de multinationale kaffeselskaber er italienske Lavazza, som er en af verdens største distributører af kaffe med tilstedeværelse i over 140 lande.
Brasilien er verdens største kaffeproducent og producerer cirka en tredjedel af verdens kaffe. I 2020 alene svarede det til mere end 58 millioner 60-kilos sække.
Sidste år blev 310 mennesker reddet fra slavearbejde på brasilianske kaffefarme, det højeste antal siden 2003.
Selv om de danske pensionskasser ikke direkte investerer i de notorisk uforudsigelige kryptovalutaer, er de alligevel påvirket af de seneste ugers voldsomme kursfald på blandt andet bitcoin.
Det skriver Dagbladet Børsen på baggrund af data fra Danwatch’s nye Pensionsmaskine.
Tallene viser, at danske pensionskasser har investeret over 4,5 milliarder kroner i aktier, hvor selskaberne bag har beholdninger af bitcoin. Langt det meste er investeret i elbilproducenten Tesla, der har store bitcoin-beholdninger.
Er du også nysgerrig på, hvor dine pensionskroner er placeret, kan du selv søge helt gratis på Pensionsmaskinen.dk.
En domstol på den italienske ø Sicilien skal tage stilling til, om der skal rejses straffesag mod fire personer, der har reddet hundredvis af kæntrede flygtninge og migranter i Middelhavet i 2016 og 2017.
De fire er sigtet for at have faciliteret “uautoriseret indrejse” i Italien – en forbrydelse, der i værste fald kan give op mod 20 års fængsel, skriver EU Observer.
Udover de fire er 17 øvrige mennesker sigtet under samme paragraf, ligesom NGO’erne Læger Uden Grænser, Red Barnet og et privat shippingfirma også er sigtet.
Flere end 22.000 mennesker er druknet i Middelhavet i løbet af de seneste otte år.
For første gang i Sri Lankas historie er landet gået i restance og kan ikke leve op til dets gældsforpligtelser.
En længerevarende økonomisk nedtur og en valutakrise har ifølge Bloomberg gjort, at landet nu mangler hård valuta til at importere nødvendigheder som fødevarer og brændstof. Det har blandt andet ført til stor vrede i befolkningen og voldelige protester landet over.
Sri Lankas centralbankchef, Nandalal Weerasinghe, forventer ifølge Bloomberg, at inflationen de kommende måneder vil stige til 40 procent. Landet forhandler nu med den Internationale Valutafond om et lån, der skal redde økonomien. Alene i år er der brug for mellem 21 og 28 milliarder kroner.
Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.
Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.
Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.
I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664
Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.
Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.
Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.
