Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Kort nyt

Tidligere Frontex-chef: EU-grænsevagter vender det blinde øje til krænkelser af migranter

Gil Arias Fernández, tidligere vicedirektør for EU’s grænseagentur Frontex, lufter i et opsigtsvækkende interview med den britiske avis The Guardian sin bekymring for udviklingen inden for det europæiske grænseovervågningsorgan. 

Fernández mener blandt andet, at Frontex oplever en infiltration fra højreradikale kræfter, og at Frontex-vagter vender det blinde øje til ulovlige ’pushback’-aktioner, hvor flygtninge – ofte ved brug af vold – tvinges tilbage over EU’s ydre grænser uden mulighed for at søge asyl.

Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan migranter i stigende grad udsættes for pushback-aktioner fra europæiske grænsevagter, og hvordan en række organisationer beskylder Frontex for at være medansvarlige eller forholde sig passivt til overgrebene.

Nikolaj Houmann Mortensen
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist - Phone/ Signal: + 45 61652353

Brasiliens højrepopulistiske præsident Jair Bolsanaro anklages i en omfattende senatsrapport for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med hans katastrofale håndtering af corona-pandemien.

Det skriver det britiske magasion The Economist.

Den mere end 1.200 sider lange rapport, der er blevet lækket til medierne, anklager Bolsanaro for at have en “makaber” tilgang til pandemien, herunder at modsætte sig restriktioner og nedlukninger samt organisere store folkemøder uden hensyntagen til smitterisikoen.

Rapporten anbefaler at præsidenten samt yderligere 65 ansvarlige personer retforfølges for forbrydelser mod menneskeheden, skriver The Economist.

Corona har indtil videre kostet 606.000 brasilianere livet, en dødsrate kun overgået af USA.

Mere

»Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban«. Sådan lyder forklaringen på, at flere danske smykkebutikker nu stopper importen af smykkestenen labis lazuli fra Afghanistan. Det skriver Dagbladet Information.

Blandt dem, der stopper importen er smykkefirmaet Ole Lynggaard og butikken Magiske Krystaller.

Danwatch har for nylig sat fokus på den problematiske import af smykkesten, der støtter diktaturer. Læs mere her.

Mere

Forskere fra den franske olie- og gasgigant Total advarede allerede i 1971 om, at den fortsatte brug af fossile brændsler kunne have “katastrofale konsekvenser”.

Men Total offentliggjorde aldrig resultaterne og begyndte i stedet at “promovere skepsis omkring forskning om global opvarmning fra 1980’erne af”.

Sådan lyder det ifølge France 24 i en ny forskningsartikel fra det videnskabelige tidsskrift Global Environmental Change.

Tidligere er det blevet afsløret, hvordan Shell og ExxonMobil på lignende vis har kendt til klimaforandringernes effekt i mange årtier men sået tvivl om klimaforskningen udadtil.

“Disse afsløringer beviser, at Total Energies og andre olie- og gasgiganter har stjålet afgørende tid fra en hel generation til at bremse klimakrisen”, lyder det blandt i en udtalelse fra klimaorganisationerne 350.org og Notre Affaire a Tous ifølge France 24.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Mere

De fonde, som danske kapitalforvaltere præsenterer som allermest bæredygtige, investerer særligt i tech-virksomheder og nogle endda i gas og minedrift. Et fåtal af investeringerne er i virksomheder, der decideret arbejder for en grøn omstilling.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet.

Mediet har undersøgt 15 danske fonde, som ifølge nye EU-regler om bæredygtig investering kan betegnes som “mørkegrønne”. De er kategoriseret på en måde, så bæredygtighed skal være et selvstændigt mål med investeringerne. 

Men det er altså tilfældet i de færreste af de danske fondes investeringer, som særligt tæller store tech-virksomheder som Apple og Microsoft, og ellers inkluderer virksomheder som Nestlé, det russiske gasselskab Gazprom og sydafrikanske African Rainbow Minerals, der driver platin-, kobber- og kulminer.

Temaer:
Lande: |
Mere

Det er misvisende ‘green-washing’, når Arla på deres mælkekartoner angiver, at mælken er CO2-neutral. Sådan lyder det fra miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet TÆNK, som begge vil have Miljø- og Fødevareklagenævnet til se se på mejerigigantens markedsføring af deres produkter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Kritikken går grundlæggende på, at fødevarer ikke kan kaldes CO2- eller klimaneutrale, for det efterlader forbrugeren med det indtryk, at produktet slet ikke efterlader sig noget klimaaftryk. Arla betegner nogle af deres produkter som ‘CO2-neutrale’, når de udligner den udledte CO2 med investeringer i projekter, der binder en tilsvarende mængde drivhusgasser. Men klimakreditter er ikke det samme som ikke at udlede CO2, lyder kritikken. 

Allerede i november sidste år klagede Margarineforeningen til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring af den ‘CO2-neutrale’ mælk, men Fødevarestyrelsen gav ikke medhold i klagen. Det er den afgørelse, som NOAH og TÆNK nu vil anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Indonesien vil foreløbig ikke give nye tilladelser til etablering af palmeolie-plantager. Sådan lyder det fra landets Miljø- og Skovministerium, efter et officielt forbud mod nye plantager ellers udløb i september.

Forbuddet har eksisteret siden 2018, og miljøorganisationer har udtrykt stor bekymring for, hvad der ville ske, når det udløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indonesien er det land i verden med tredjemest tropisk regnskov. Samtidig har det en enorm palmeolieproduktion. Men landets miljøministerium hævder ifølge Reuters, at man er lykkedes med at reducere skovrydning med 75 procent – blandt andet ved hjælp af et forbud mod at fælde regnskov fra 2011 og en større kontrol med skovbrande og ulovlig rydning.

Brancher: |
Lande:
Mere

Det populære legetøj Fidget Spinners kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

I alt er 21 forskellige Fidget Spinners blevet undersøgt for en række kemiske stoffer og her indeholder 9 ud af 21 Fidget Spinner-legetøj altså stoffer som ftalat, PAH, naftalin eller siloxaner.

Mere

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.