Ifølge Altinget har det grønlandske landsstyremedlem for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima Pele Broberg i denne uge underskrevet en støtteaftale med den amerikanske regering på 63 millioners kroner. Det er anden gang i år at USA laver en aftale om udviklingsstøtte med Grønland.
I April indgik partnerne en lignede aftale på 83 millioner kroner. Den fik hård medfart fra danske politikere. ”Det er ekstremt provokerende, at vi har en tæt alliancepartner, der så åbenlyst går ind og puster til splittelse i rigsfællesskabet”, sagde SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge dengang til Altinget.
Men det grønlandske landsstyre glæder sig over aftalerne: ”Udbygningen af vores samarbejde med USA er med til at skabe muligheder for den grønlandske befolkning og økonomi, der tager udgangspunkt i vore egne ønsker og behov. Derfor glæder det mig at denne aftale er indgået med den amerikanske regering, som er endnu et skridt i en retning hvor Grønland åbner sig mere op for verden,” siger Pele Broberg til Altinget.