Palæstina – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 22 Oct 2018 14:44:39 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Palæstina – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 PKA Pension investerer 102 millioner kroner i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/ https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/#respond Fri, 15 Jun 2018 10:22:36 +0000 https://danwatch.dk/?p=26312 PKA pension har investeringer for 102 millioner kroner i de fire israelske banker Bank Hapoalim, Bank Leumi, Mizrahi Tefahot og Bank Discount, viser Danwatchs gennemgang af selskabets aktieliste fra april 2018.

Samtidig dokumenterer en ny rapport fra Human Rights Watch, at de syv største banker i Israel – inklusiv de fire ovennævnte banker – finansierer og indgår direkte partnerskaber med byggeprojekter i besatte områder på Vestbredden.

Danwatch har foretaget en rundspørge med de 10 største pensionsselskaber i Danmark, hvoraf PKA Pension er det eneste pensionsselskab, der investerer på nuværende tidspunkt. Dog investerer Danske Invest omkring 10 millioner kroner i de israelske banker. Læs her, hvad Danske Invest siger om sagen. 

PKA pension har oplyst over mail, at de ikke kan udtale sig om investeringerne på grund af travlhed med Folkemødet på Bornholm. Det er et af Danmars største pensionsselskaber med 300.000 medlemmer, der arbejder på sygehuse, i ældreplejen og i sociale tilbud. På deres vegne investerer PKA Pension for 275 milliarder kroner, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Banker hjælper med at ekspandere bosættelser

Israelske bosættelser

Som besættelsesmagt er Israel specifikt forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen.

Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten at flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Israelske bosættelser

Som besættelsesmagt er Israel specifikt forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen.

Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten at flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

De karakteristiske hvide huse i bosættelserne på Vestbredden, fortsætter med at skyde op i landskabet. Ifølge Human Rights Watch ekspanderer bosættelserne lige nu med mindst 987 boliger hjulpet på vej af de israelske banker, som PKA investerer millioner i.

Bankerne er ifølge organisationen ikke kun passive långivere, men indtager en aktiv rolle i at opføre boligerne ved at indgå såkaldte “accompanying agreements” (ledsagende aftaler), der gør dem til reelle partnere. Som partner i byggeprojekter undersøger banken byggetilladelser, forretningsplan, forventet overskud, mm.

I tilfælde af konkurs eller misligholdelse tager banken ejerskab af ejendommen og søger normalt en anden bygherre til at fuldføre konstruktionen.

“Med andre ord er bankernes involvering i nye byggeprojekter i bosættelser direkte og substantiel”, skriver Human Rights Watch.

Bankerne: Vi må ikke nægte lån

Bankernes brancheorganisation, Association of Banks in Israel, har tidligere forklaret til Danwatch i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” fra 2017, at de ifølge israelsk lovgivning ikke må give afslag på finansiering til aktiviteter i bosættelserne.

De må ikke diskriminere på baggrund af race, religion, religiøs gruppe, nationalitet, oprindelsesland, køn, seksuel orientering, politisk opfattelse, personlig status eller forældreskab, lyder det.

“Derfor kan banker ikke nægte services som huslån, finansiering af byggeprojekter eller banklån i Judea og Samaria (Vestbredden, red.), da det vil være diskrimination på baggrund af nationalitet, race, religiøs gruppe og politisk opfattelse, hvilket er ulovligt under israelsk lov,” skriver Association of Banks til Danwatch i januar 2017.

Det betyder, at bankerne udover lån og garantier til byggeprojekter i de besatte palæstinensiske områder og huslån til israelske boligkøbere i bosættelser, også har filialer i bosættelserne Ariel, Beitar Illit, Modi’in Illit, Ma’ale Adumim, Pisgat Ze’ev, Gilo og Ramot.

Derudover yder flere af bankerne også lån og finansielle services til lokale myndigheder og virksomheder i bosættelser.

Ulovligt eller lovligt?

Vestbreddens bosættelser er ulovlige

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

 

Vestbreddens bosættelser er ulovlige

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

 

Bosættelserne er ulovlige ifølge international lov, men den israelske regering anerkender ikke denne juridiske vurdering. Derfor fortsætter udvidelserne af de 131 officielle bosættelser på Vestbredden og det besatte Østjerusalem, som Israel anerkender.

Det er ikke nødvendigvis ulovligt at investere i virksomheder, der har aktiviteter i bosættelserne. Dog er investorer ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv forpligtet til at foretage en ekstra grundig risikovurdering før de investerer og vise, at deres aktiviteter ikke bidrager til negativ påvirkning af menneskerettigheder.

Af den grund har Sampension i 2017 valgt at ekskludere bankerne, fordi “de vurderes at have en væsentlig negativ indflydelse på den sociale og økonomiske livssituation for mennesker på den besatte Vestbred eller virker eskalerende for en konflikt i området”, skriver Søren P. Espersen, kommunikations- og HR-direktør i Sampension til Danwatch.

Søren P. Espersen understreger, at eksklusionerne “på ingen måde er udtryk for en boykot af Israel” og at Sampension har investeret i 10 israelske virksomheder i dag.

]]>
https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/feed/ 0
Danske Bank øger investeringer i israelske banker, der finansierer bosættelser https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/ https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/#respond Fri, 15 Jun 2018 10:02:59 +0000 https://danwatch.dk/?p=26305 Mens de ulovlige bosættelser på Vestbredden ekspanderer med hjælp fra israelske banker, øger Danske Invest sine investeringer i selvsamme banker. Danske Bank har tidligere oplyst til Danwatch, at Danica Pension havde penge i de israelske banker, men det viser sig at være Danske Invest.

Det viser en rundspørge, som Danwatch har foretaget med de 10 største pensionsselskaber i Danmark. Også PKA Pension har million-investeringer i de israelske banker, fremgår det af rundspørgen.

Penge i bosættelser

  • PKA Pension
  • Danske Bank Invest

Penge i bosættelser

  • PKA Pension
  • Danske Bank Invest

5,9 millioner kroner investerer Danske Invest i den israelske Bank Leumi og 4,7 millioner kroner investerer pensionskassen i Bank Hapoalim. Sidste år lå beløbene på henholdsvis 930.000 kroner og 560.000 kroner.

Danwatch har gentagne gange dokumenteret, at danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner investerer i virksomheder med aktiviteter i besatte områder på Vestbredden. Senest i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” fra januar 2017, hvor de samlede danske investeringer var næsten tre milliarder kroner.

Disse ni pensionsselskaber investerer ikke i israelske banker:

  • Sampension
  • Nordea Liv & Pension
  • PFA
  • Pension Danmark
  • Pensam
  • ATP
  • AP Pension
  • Industriens Pension
  • Danica Pension

Kilde: Danwatch rundspørge, juni 2018.

Disse ni pensionsselskaber investerer ikke i israelske banker:

  • Sampension
  • Nordea Liv & Pension
  • PFA
  • Pension Danmark
  • Pensam
  • ATP
  • AP Pension
  • Industriens Pension
  • Danica Pension

Kilde: Danwatch rundspørge, juni 2018.

Ingen plan om at stoppe

De israelske banker er ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch mere end kun passive udlånere til virksomheder med aktiviteter i bosættelserne. Bankerne er aktive partnere i byggesagerne og dermed direkte involveret i opførelsen af nye boliger i de ulovlige bosættelser.

Danske Bank har bemærket rapporten, som dog ikke har givet anledning til ændringer i investeringerne, oplyser Claes Lautrup Cunliffe, presseansvarlig i afdelingen for “Wealth Management” på vegne af Ulrikka Hasselgren, som er den ansvarlige talsperson for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

“Vi screener løbende vores investeringsunivers, men har ingen aktuelle planer om at trække os fra ovennævnte investeringer”, skriver Claes Lautrup Cunliffe i en mail til Danwatch.

“Men vi forventer, at selskaber vi investerer i overholder vores interne retningslinjer for ansvarlige investeringer uafhængigt af, hvor de har aktiviteter. I konfliktfyldte områder, bør selskaber udvise særlig forsigtighed på grund af omstændighedernes forhøjede risici. Vi opfordrer de selskaber, vi investerer i, til at håndtere disse risici på en ordentlig måde”, skriver Claes Lautrup Cunliffe.

Israelske banker er bygge-partnere

Israelske banker er partnere i byggeprojekter gennem såkaldte “Accompaniment Agreements”.

Bank Hapoalim er partner i konstruktionen af 74 huse i bosættelsen Efrat og 40 huse i bosættelsen Beitar Illit. Bank Leumi er med til at opføre 130 huse i bosættelsen Alfei Menashe.

Israels syv største banker er med til at finansiere ulovlige, israelske bosættelser på Vestbredden ifølge Human Rights Watch.

Kilde: Human Rights Watch

Israelske banker er bygge-partnere

Israelske banker er partnere i byggeprojekter gennem såkaldte “Accompaniment Agreements”.

Bank Hapoalim er partner i konstruktionen af 74 huse i bosættelsen Efrat og 40 huse i bosættelsen Beitar Illit. Bank Leumi er med til at opføre 130 huse i bosættelsen Alfei Menashe.

Israels syv største banker er med til at finansiere ulovlige, israelske bosættelser på Vestbredden ifølge Human Rights Watch.

Kilde: Human Rights Watch

“Etisk dilemma af dimensioner”

Danske Bank har en stor udfordring med at forklare investeringerne, siger Steen Vallentin, lektor og ph.d ved Copenhagen Business School med speciale i virksomheders sociale ansvar.

“Pensionsselskaberne (herigennem Danske Bank, red.) har et etisk dilemma af dimensioner. Det skal de tage alvorligt, når man investerer i den finansielle sektor i Israel og man ved, at de har en finger med og er primus motor i stort set alle aktiviteter i forhold til bosættelsers infrastruktur“, siger Steen Vallentin.

“Bankerne spiller en rolle, som man med god ret kan udfordre ikke mindst som etisk investor”, siger Steen Vallentin, der forklarer at den finansielle sektor generelt har udfordringer med at leve op til FN’s retningslinjer.

“Bankerne har deres penge i tusindvis af selskaber, det er svært at forestille sig, de virkelig kan holde deres sti ren”, siger Steen Vallentin.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder, har i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” i 2017 udtalt, at bankernes aktiviteter er problematiske i forhold til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

“Når israelske banker direkte finansierer bygning af bosættelser på Vestbredden, så gør de det i uoverensstemmelse med international ret. Det er dermed vanskeligt at sige, at det at finansiere bosættelserne ikke er i uoverensstemmelse med bankernes ansvar for at respektere menneskerettighederne,” sagde Cathrine Bloch Veiberg i 2017, og understregede, at hun ikke kendte detaljerne i bankernes aktiviteter.

Regeringen fraråder investeringer i bosættelser

Den danske regering er klar i sin anbefaling: lad være med at investere i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.

“Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre linjen om at fraråde engagementer eller aktiviteter, der finder sted i eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne”, oplyste udenrigsminister Anders Samuelsen til Danwatch i januar 2017.

Det har ikke været muligt at få en opdateret kommentar af Anders Samuelsen (LA).

I 2014 advarede den danske regering og 17 andre EU-lande i utvetydige vendinger alle danske borgere og virksomheder mod finansielle og økonomiske aktiviteter, der kan støtte ulovlige israelske bosættelser.

“Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne”, står der i erklæringen fra udenrigsministeriet.

Kortvarigt i kulden

Danske Bank havde kortvarigt Bank Hapoalim på eksklusionslisten, men optog den kort efter i det gode selskab igen efter en “grundig og konstruktiv dialog” med banken.

“Problemstillingen blev gennem denne dialog nuanceret, og vi fik en større forståelse for rammevilkårene for bankdrift og national lovgivning i Israel samt hvilke initiativer banken har taget indenfor ESG (Miljø, social og ledelse, red.), ligesom Bank Hapoalim fik et indblik i vores retningslinjer for ansvarlige investeringer”, skriver Claes Lautrup Cunliffe i en mail.

Gråzone – ikke ulovligt men uetisk

At investere i israelske banker bliver af visse investorer betragtet som lidt af en gråzone. Det er ikke ulovligt, men anses for uetisk af nogle investorer.

Sampension valgte eksempelvis i 2017 at ekskludere de to banker Hapoalim og Leumi  “for at være i modstrid med Sampensions retningslinjer for investeringer i besatte områder, hvor de vurderes at have en væsentlig negativ indflydelse på den sociale og økonomiske livssituation for mennesker på den besatte Vestbred eller virker eskalerende for en konflikt i området”, skriver Søren P. Espersen, kommunikations- og HR-direktør i Sampension til Danwatch.

Sampension var imidlertid blandt de største danske investorer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser i 2017 med i alt 400 millioner kroner. Blandt andet 13 millioner kroner i Heidelberg Cement, der var ekskluderet af flere andre danske investorer på grund af udvinding af palæstinensiske naturressourcer og 93 millioner kroner i Siemens, der blandt andet har installeret trafikale systemer på israelske veje på besat palæstinensisk område.

Sidenhen ekskluderede Sampension også Heidelberg Cement på grund af aktiviteterne i de ulovlige bosættelser. Se hele eksklusionslisten her.

Udover at være ekspert i virksomheders sociale ansvar og associeret professor på Copenhagen Business School er Steen Vallentin også medlem af Danwatchs bestyrelse.

]]>
https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/feed/ 0
Bredt flertal vil styrke rådgivning om investeringer i ulovlige israelske bosættelser https://danwatch.dk/bredt-flertal-vil-styrke-raadgivning-om-investeringer-i-ulovlige-israelske-bosaettelser/ https://danwatch.dk/bredt-flertal-vil-styrke-raadgivning-om-investeringer-i-ulovlige-israelske-bosaettelser/#respond Fri, 19 Jan 2018 15:40:08 +0000 https://danwatch.dk/?p=23010 Sidste år afslørede Danwatch, at Danmarks 23 største pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner havde investeringer i virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser for i alt ca. 3 milliarder kroner. Det strider mod eksportråd fra den danske regering og FN’s retningslinjer.

Undersøgelsen fik en samlet opposition til at kalde to ministre i forespørgselsdebat, som i dag et år senere afholdes i Folketingssalen. Inden debatten er et samlet Folketing med undtagelse af Dansk Folkeparti blevet enig om at styrke rådgivning til private og offentlige danske aktører.

“Konflikten er lang og kompliceret, men den eneste løsning er en tostatsløsning,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen som også takker for muligheden for at debattere spørgsmålet.

“Israel bør indstille sin bosættelsespolitik. De er ulovlige efter international folkeret. Bosættelserne må ikke blive legitimeret og få bedre økonomiske muligheder. Det er ikke ulovligt at investere i virksomheder med aktiviteter i bosættelser, men det svækker muligheden for en tostatsløsning. Derfor fraråder regeringen disse investeringer, og derfor støtter regeringen op om FN’s resolution 2334, der klart skelner mellem Israel og de besatte områder,” siger udenrigsministeren fra talerstolen.

Se debatten i Folketinget her

Vedtagelse

Samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Dansk Folkeparti er efter Danwatchs oplysninger blevet enige om en vedtagelse til afstemning i næste uge.

Forslag til vedtagelse under F 9 den 19. januar 2018 om danske pensionskassers, investeringsforeningers og kommuners investeringer i virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Folketinget henviser til V 53 fra 2016 og noterer sig opfordringen i FN Sikkerhedsrådsresolution 2334 om i relevante handlinger at skelne mellem Israels territorium og de besatte områder. Folketinget opfordrer til, at nye aftaler mellem Danmark og Israel i overensstemmelse med resolution 2334 og EU’s politik tydeligt skal angive ikke at kunne anvendes på disse områder.

Folketinget opfordrer regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, herunder løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige investeringer med afsæt i FN’s og OECD’s retningslinjer og udtalelser fra MKI. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på området.

Vedtagelse

Samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Dansk Folkeparti er efter Danwatchs oplysninger blevet enige om en vedtagelse til afstemning i næste uge.

Forslag til vedtagelse under F 9 den 19. januar 2018 om danske pensionskassers, investeringsforeningers og kommuners investeringer i virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Folketinget henviser til V 53 fra 2016 og noterer sig opfordringen i FN Sikkerhedsrådsresolution 2334 om i relevante handlinger at skelne mellem Israels territorium og de besatte områder. Folketinget opfordrer til, at nye aftaler mellem Danmark og Israel i overensstemmelse med resolution 2334 og EU’s politik tydeligt skal angive ikke at kunne anvendes på disse områder.

Folketinget opfordrer regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, herunder løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige investeringer med afsæt i FN’s og OECD’s retningslinjer og udtalelser fra MKI. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på området.

Regeringen forventer, at danske virksomheder efterlever retningslinjer

Anders Samuelsen har også kommentarer med fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, som understreger, at FN’s retningslinjer gælder for stater og virksomheder, og at regeringen forventer, at danske virksomheder efterlever UNGP og OECD’s retningslinjer.

Socialdemokraternes Nick Hækkerup er enig med regeringen.

“Udgangspunktet er nemt. Bosættelser er ulovlige og forhindrer en tostatsløning. Når man investerer i virksomheder med aktiviteter i området, så hjælper man bosættelserne,” siger Nick Hækkerup, der dog også understreger, at det er kompliceret at bestemme, hvornår en virksomhed overtræder retningslinjerne.

Dansk Folkeparti alene

Dansk Folkeparti er som det eneste parti ikke med i den fælles vedtagelse, og udviklingsordfører Claus Kvist Hansen kan ikke forstå, at vi normalt efterlyser investeringer i områder, vi vil udvikle, men ikke i dette tilfælde.

“Det er et forsøg på at isolere Israel økonomisk. Det løser intet at trække penge ud af området. Det vil undergrave forudsætningerne for en løsning,” siger han.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen understreger, at danske investorer bør være opmærksomme.

“Fra vores side er der ingen tvivl: Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner skal følge FN’s retningslinjer, som Danmark bakker op om.  Målet er en fredsaftale baseret på en tostatsløsning. Derfor skal vi skelne mellem Israel og de besatte områder,” siger han.

Michael Aastrup Jensen pointerer, at alle faktisk er enige om, at FN’s retningslinjer skal efterleves, og at palæstinensernes rettigheder skal beskyttes.

Bred aftale

Debatten i Folketingssalen bærer netop præg af den brede aftale mellem partierne. Kun Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen er uenig og spørger gentagne gange sine kollegaer, om de virkelig mener, at danske investorer skal trække alle penge ud af virksomheder, der bryder FN’s retningslinjer. Ja, svarer de andre ordførere.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard takker også for det gode samarbejde om vedtagelsen, som vil blive stemt igennem i næste uge.

“I vedtagelsen står det helt klart, hvor Danmark står i forhold til resolution 2334. Og vi er enige om at styrke den vejledende indsats overfor virksomheder og investorer. Vi vil nu samle erfaringer fra MKI og andre offentlige myndigheder hver gang vi bliver klogere,” siger han.

Flere ordførere henviser også til sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder OHCHR, som om en måneds tid vil fremlægge en liste over virksomheder med aktiviteter på besat område i strids med FN’s retningslinjer.

“Jeg glæder mig over det brede flertal i Folketinget om Danmarks linje, nemlig at bosættelser er ulovlige og underminisrer tostatsløsningen. Regeringen står bag beslutning V 53 og bakker aktivt op om FN og EU, som skelner skarpt mellem Israel og de besatte områder. Og regeringen vil aktivt at rådgive danske investorer,” runder udenrigsminister Anders Samuelsen af.

]]>
https://danwatch.dk/bredt-flertal-vil-styrke-raadgivning-om-investeringer-i-ulovlige-israelske-bosaettelser/feed/ 0
Pensionskasse sortlister fire virksomheder efter Danwatch-undersøgelse https://danwatch.dk/pensionskasse-sortlister-fire-virksomheder-danwatch-undersoegelse/ https://danwatch.dk/pensionskasse-sortlister-fire-virksomheder-danwatch-undersoegelse/#respond Tue, 10 Oct 2017 11:18:22 +0000 https://danwatch.dk/?p=18842 Danmarks tredje største pensionsselskab, Sampension, sortlister fire børsnoterede selskaber. Det sker efter, at Danwatch i undersøgelsen ‘Forretning på forbudt land’ i januar i år afslørede, at Sampension var den danske pensionskasse med flest penge investeret i virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser.

Efter Danwatch-undersøgelsen har pensionskassen revideret deres retningslinjer, skriver de i en pressemeddelelse 2. oktober.

Alle fire selskaber er nu ekskluderet for at overtræde Sampensions nye retningslinjer for investeringer på besat område.

”På baggrund af vores nye politik har vi kigget nærmere på, om der er selskaber i aktieporteføljerne, der optræder i Vigeo Eiris’ BIOL-database (Business in Occupied Lands)”, forklarer investeringsdirektør i Sampension, Henrik Olejasz Larsen, i pressemeddelelsen.

“Resultatet blev, at to israelske banker, Hapoalim og Leumi, samt Heidelberg Cement og Bezeq er nu sat på eksklusionslisten for finansiering af bosættelser og for udvinding af naturressourcer og etablering af infrastruktur til telekommunikation i besat område”, hedder det i meddelelsen.

Yderligere seks virksomheder i søgelyset

I forrige uge dokumenterede organisationen Human Rights Watch, at de israelske banker krænker palæstinensernes menneskerettigheder og folkeretten ved at støtte nye byggeprojekter som cementerer besættelsen af det palæstinensiske territorium.

Investeringer i besatte områder er desuden problematiske, fordi danske investorer undergraver Danmarks og EU’s officielle politik om en to-statsløsning i konflikten mellem Israel og Palæstina.

400 millioner kroner havde Sampension investeret i israelske og internationale virksomheder med aktiviteter i bosættelser på Vestbredden, da Danwatch undersøgte de danske investeringer i området i januar i år.

Dengang udtalte Sampension, at de ikke havde en særskilt investeringspolitik for de besatte områder, men at alle deres investeringer skulle overholde menneskerettighederne, uanset hvor selskaberne opererer.

Nu oplyser Sampension at de udover at sorteliste fire virksomheder også indleder en dialog med seks øvrige internationale selskaber om deres mulige aktiviteter i bosættelsesområderne, “der strider mod internationalt anerkendte principper”.

Se den samlede liste for Sampensions ekskluderede virksomheder her.

Følger ikke trop

Sampensions ekskludering af israelske banker motiverer umiddelbart ikke de andre danske pensionskasser, der har lignende investeringer, til at følge trop.

Danwatch har i en survey spurgt de syv pensionskasser og investeringsfonde, som i januar 2017 havde investeringer i banker, der opererer på Vestbredden, om de har planer om at sælge sig ud, eller på anden vis har taget greb for at undersøge påstandene om krænkelser.

Kun tre er vendt tilbage med et svar – og ingen melder om at have stoppet deres investeringer i de banker, som laver forretninger på det besatte landområde.

Danske Bank bekræfter over for Danwatch, at de stadig har investeringer i de to banker som Sampension nu har ekskluderet, Hapoalim og Leumi. I den seneste offentliggjorte aktieportefølje havde Danske Bank 560.000 kroner i Bank Hapoalim og 930.000 i Bank Leumi.

De ser ingen grund til at holde et ekstra vågent øje med de israelske banker, som opererer på Vestbredden:

“Vi investerer i israelske selskaber på linje med selskaber fra andre lande, men fælles for dem alle er, at de skal overholde vores interne retningslinjer for ansvarlige investeringer”, lyder det i en mail  fra  Robert Bruun Mikkelstrup, underdirektør i Investment Risk and Implementation ved Dansk Bank.

Heller ikke Nordea har stoppet deres investeringer i de omstridte banker, men banken oplyser at de har indledt dialog:

“Vi har været dialog med de pågældende banker omkring deres investeringer i de besatte områder, og vil inddrage aspekter fra Human Rights Watchs framework i vores fremtidige dialog med bankerne. Afhængigt af udfaldet af denne dialog vil vi tage de pågældende investeringer op til overvejelse”, svarer både Nordea Liv & Pension og Nordea Invest.

Danske investorer med penge i israelske banker (2016)

SEB Pension, AP Pension og Sparinvest har valgt ikke at besvare Danwatchs henvendelse om deres investeringer i israelske banker.

]]>
https://danwatch.dk/pensionskasse-sortlister-fire-virksomheder-danwatch-undersoegelse/feed/ 0
Nye retningslinjer for ansvarlige investeringer er på vej https://danwatch.dk/nye-retningslinjer-ansvarlige-investeringer-paa-vej/ https://danwatch.dk/nye-retningslinjer-ansvarlige-investeringer-paa-vej/#respond Thu, 01 Jun 2017 14:53:47 +0000 http://danwatch.dk/?p=9284 På torsdagens høring i Folketingets Udenrigsudvalg meddeler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil igangsætte en proces for at opdatere retningslinjerne for ansvarlige investeringer. Se hele høringen på Folketingets hjemmeside.

Bosættelser

Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.

Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.

Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.

Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.

Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.

Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

Bosættelser

Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.

Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.

Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.

Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.

Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.

Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

Høringen sker på baggrund af Danwatchs undersøgelse ’Forretning på forbudt land’, der påviser, at danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har i alt 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i eller omkring israelske bosættelser, der ifølge FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol er ulovlige ifølge international lov.

Investeringer, der ifølge Lars Erslev Andersen, forsker ved Dansk Insititut for Internationale Studier, krænker palæstinensernes rettigheder og bidrager til at undergrave Danmark og EU’s officielle politik om en to-statsløsning.

”Danske investorer med til at opretholde en ulykkelig situation. Virkeligheden er, at mange palæstinensere ikke tror på to-statsløsningen mere,” siger Lars Erslev Andersen.

Eksperter: Virksomheder har et ufravigeligt ansvar

Formålet med dagens høring er at sætte fokus på, hvilket ansvar de danske investorer har i virksomheder med aktiviteter i de besatte områder. Dertil har Udenrigsudvalget indkaldt en række forskellige eksperter.

Blandt dem er Hugh Lovatt fra European Council on Foreign Relations, der pointerer, at dagens emne ikke handler om Israel, men om vores egen holdning til at overholde egen lovgivning.

Han efterlyser større engagement fra europæiske regeringer, når deres investorer og virksomheder uretmæssigt bliver anklaget for at boykotte Israel, når de forsøger at overholde international lovgivning.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at selv investorer med små investeringer i store virksomheder har et ansvar. Derudover er der skærpede hensyn at tage, når det kommer til konfliktzoner som det besatte Vestbredden.

”Det er ikke bare business as usual, når det kommer til besatte områder. I besatte områder, skal minoritetsinvestorerne vise, at de ikke bidrager til opretholdelsen. Investorer skal bruge deres indflydelse, og kan de ikke det, kan det betyde de skal afhænde dem”, siger Cathrine Bloch Veiberg.

Pensionsselskaberne: Det er meget kompliceret

Danwatch kunne i januar dokumentere, at Nordea var blandt de investorer, som har penge i de kritiserede virksomheder, der opererer på Vestbredden.

Sasja Beslik, chef for Sustainable Finance Division i Nordea, forklarer til høringen, at det er en svær politisk konflikt at navigere i som investor.

”Vi kigger på det fra et forretningsperspektiv. Hvis det forventes af os, at vi vælger side politisk, så bliver det meget svært for os.”

Også PFA Pension deltager med seniorporteføljemanager Andreas Stange, som hilser de bebudede nye retningslinjer velkommen.

”Det er interessant, at der nu kommer en proces, og den vil vi følge”, siger han.

Sideløbende med Erhvervsministerens opdatering af retningslinjerne vil der efter Folketingets sommerferie komme en forespørgselsdebat, hvor oppositionen vil sætte fokus på, hvad den danske regering kan gøre for at sikre, at danske investorer ikke bidrager til krænkelser af den humanitære folkeret, palæstinensernes menneskerettigheder og til at undergrave to-statsløsningen.

]]>
https://danwatch.dk/nye-retningslinjer-ansvarlige-investeringer-paa-vej/feed/ 0
Hvad er virksomheders ansvar på besat land? https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land-2/ https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land-2/#respond Thu, 01 Jun 2017 07:56:57 +0000 http://danwatch.dk/?p=17303 Helt konkret tager Danwatch udgangspunkt i humanitær folkeret og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP)

Den humanitære folkeret – der også kendt som krigens regler – er nedskrevet i Genéve-konventionen fra 1949.

Genéve-konventionen beskytter civile under konflikter og militære besættelser og forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og flytning af besættelsesmagtens egne civile ind på besat område. Israel har underskrevet og ratificeret Genéve-konventionen, som derfor er gældende i de besatte palæstinensiske områder.

Hvad siger FN’s retningslinjer?

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP) bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser.

Virksomheder skal 1) undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår, og 2) søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.

Hvor transnationale virksomheder er involveret er deres hjemland forpligtet til at assistere både virksomheder og værtsland med at sikre, at virksomhederne ikke er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, ifølge UNGP.

Særligt ansvar på besat land

UNGP blev vedtaget i 2011, og tre år senere i 2014 fremsatte en særligt nedsat arbejdsgruppe en detaljeret gennemgang af virksomheders ansvar i de besatte palæstinensiske områder.

UNGP’s arbejdsgruppe henviser til, at FN’s generalsekretær har fremhævet en række menneskerettigheder, der er påvirket negativt af israelsk bosættelsespolitik, inklusiv bygning af bosættelser, jordkonfiskering, tvangsforflytning og nedrivning af palæstinensiske beboelser, og mangel på beskyttelse mod vold fra bosættere.

Disse menneskerettigheder inkluderer, men er ikke begrænset til, retten til ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.

Virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder bør være opmærksomme på stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder.

Derfor er virksomheder, der enten selv har aktiviteter i bosættelser eller investeringer i andre virksomheder med direkte aktiviteter i besatte områder, ifølge FN’s arbejdsgruppe forpligtet til at foretage en forøget risikovurdering (enhanced due diligence) for at sikre, at deres aktiviteter ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

En virksomheds ansvar for at respektere menneskerettighederne vejer altid tungere end national lovgivning og regulativer, hvilket konkret betyder, at selvom Israels nationale lovgivning tillader investeringer og aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, så kan en virksomheds aktiviteter stadig være i strid med FN’s retningslinjer.

Dog er der tale om retningslinjer, og der er derfor ingen sanktioner for virksomheder, der ikke handler i overensstemmelse med UNGP, hvilket er et yndet kritikpunkt af FN’s retningslinjer.

Hvis virksomhederne finder negativ påvirkning af menneskerettighederne i deres leverandør- eller varekæder, er de forpligtet til at gribe ind og om nødvendigt ophøre samarbejdet, hvis krænkelserne ikke ophører.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land-2/feed/ 0
Norsk finansminister forsvarer Oliefondens investeringer efter Danwatch-undersøgelse https://danwatch.dk/norsk-finansminister-forsvarer-oliefondens-investeringer-danwatch-undersoegelse/ https://danwatch.dk/norsk-finansminister-forsvarer-oliefondens-investeringer-danwatch-undersoegelse/#respond Fri, 31 Mar 2017 14:22:35 +0000 http://danwatch.dk/?p=9232 Danwatch dokumenterede i januar 2017 med undersøgelsen Forretning på Forbudt Land, at “Statens pensionsfond udland”, også kendt som Norges gigantiske oliefond, har investeringer for 39 milliarder kroner i 36 undersøgte selskaber med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser.Det fik Snorre Serigstad Valen, medlem af det norske Stortinget for Sosialistisk Venstreparti, til at stille finansministeren et skriftligt spørgsmål:

Snorre Serigstad Valen Foto: Stortinget/Terje Heiestad
 “Hvad har finansministeren tænkt  sig at gøre for at sikre, at Statens pensionsfond udland ikke bidrager til at finansiere og støtte opførelsen af ulovlige bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem gennem investeringer, som det danske medie- og researchcenter Danwatch for nylig har afdækket?”

Finansminister Siv Jensen afviser i sit svar Snorre Serigstad Valens underliggende kritik. Hun mener, at Norge har “et godt rammeværk for ansvarlig forvaltning af vores fælles sparepenge i SPU (Statens pensionsfond udland, red.).”

I svaret forklarer hun, at Finansministeriets primære fokus er at få et højt afkast, dernæst ansvarlighed:

“Målet for forvaltningen af Statens pensionsfond (SPU) er at opnå højest muligt afkast med en medium risiko. Indenfor den overordnede finansielle målsætning, skal fonden være en ansvarlig investor”

Investeringerne er ikke ulovlige ifølge ministeren

Ifølge den norske finansminister overholder Oliefondens investeringer internationale retningslinjer for virksomhedsansvar:

“Finansministeriet har i mandatet for SPU stillet krav til ansvarlig forvaltning. Blandt andet i forhold til internationalt anerkendte standarder, som FN’s Global Compact, OECD’s principper for ejer styring og selskabsledelse og OECD’s retningslinjer for flernationale selskaber. Disse standarder angiver normer for god selskabsstyring, og stiller forventninger til selskabernes håndtering af miljømæssige og samfundsmæssige forhold“.

Siv Jensen forklarer, at det er Finansministeriet, der fastsætter de overordnede rammer, mens Norges Bank foretager de enkelte investeringer og udøver fondets ejerrettigheder uafhængigt af ministeriet. Etikrådet overvåger fondens portefølje systematisk for grove etiske normbrud i strid med retningslinjerne for observation og udelukkelse fra SPU fastsat af Finansministeriet.

Hun forklarer, at Etikrådet har valgt at udelukke tre selskaber (Africa Israel Investment Ltd., Danya Cebus Ltd. og Shikun & Binui Ltd.) fordi de bygger bosættelser.

Ifølge Siv Jensen kræver det ifølge Etikrådet “en klar sammenhæng mellem selskabets virksomhed og det foreliggende normbrud.”

“Selskabernes egne, fysiske handlinger, altså det at bygge israelske bosættelser på Vestbredden, udgør selve kernen i normbruddet. Der tages altså udgangspunkt i at opførsel af boliger på besat område klart er i strid med IV Genève-konvention, og ikke i at enhver økonomisk aktivitet på besat område vil udgøre brud på kriteriet,” siger hun i svaret.

Oliefonden overtræder menneskerettighederne

Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar på Copenhagen Business School, er lodret uenig med den norske finansminister:

“Den norske finansminister har ikke ret og bruger en forkert tolkning af FN’s Global Compact. Hvis du investerer i henhold til FN’s Global Compact, skal du respektere princip 1 og 2. Princip 2 udtrykker eksplicit, at virksomhederne skal sørge for at tjekke, at de ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne. En overtrædelse af FN’s Global Compact kan også ske hvis virksomhederne er inddirekte involveret (fx. hvis de investerer og profiterer fra krænkelser af andre parter),” skriver han i en mail til Danwatch.

Investeringer i bl.a israelske banker, som det er tilfældet med de norske investeringer, er en decideret overtrædelse af menneskerettighederne, mener Andreas Rasche:

STATUS PÅ SAGEN I DANMARK:

I Danmark har Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet indkaldt udenrigsminister Anders Samuelsen til forespørgselsdebat i folketingssalen 2. maj.

STATUS PÅ SAGEN I DANMARK:

I Danmark har Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet indkaldt udenrigsminister Anders Samuelsen til forespørgselsdebat i folketingssalen 2. maj.

“Hvis du investerer i en bank, hvor du ved, at der bliver bygget illegale bosættelser (som overtræder menneskerettighederne), så vil du være medskyldig i overtrædelse af menneskerettighederne. Lad mig referere til definitionen af meddelagtighed under FN’s retningslinjer: Hvis du enten bevidst tolererer misbrug eller får fordele fra overtrædelserne, så er du medskyldig,” skriver han.

Norsk Folkehjelp: Burde udelukke flere selskaber

Norsk Folkehjelp, fagbevægelsens humanitære solidaritetsorganisation i Norge, er heller ikke tilfreds med Siv Jensens svar:

Ingvild Skogvold Foto: Norsk Folkehjelp

“Vi er uenige og mener, at de absolut burde udelukke flere selskaber. De burde ikke være involveret i de israelske banker idet de er direkte involveret i bygning af bosættelser på besat område,” siger Ingvild Skogvold, rådgiver i Norsk Folkehjelp, til Danwatch.

Hun tilføjer: “Vi mener ikke, at de bare er passive. Det er tydeligt, at bankernes involvering er meget direkte. Det er meget der tyder på, at bankerne har et handlingsrum til ikke at bygge og til ikke at finansiere bosættelserne.  Men de bruger det ikke.“

Ingvild Skogvold håber, at man ved hjælp af de norske investeringer kan få rykket på de israelske bankers investeringer i bosættelser, da Oliefonden har 1,7 milliarder kroner investeret i bankerne:

“Oliefonden bør gennem deres ejerskab skabe dialog for at påvirke de israelske banker, og få dem til at stoppe med at finansiere bosættelser. Hvis det ikke fører noget med sig, bør de trække sig ud. “

Billede øverst i artiklen: Norges finansminister Siv Jensen, af Rune Kongsro.

 

]]>
https://danwatch.dk/norsk-finansminister-forsvarer-oliefondens-investeringer-danwatch-undersoegelse/feed/ 0
ATP frifinder sig selv https://danwatch.dk/atp-frifinder-sig-selv/ https://danwatch.dk/atp-frifinder-sig-selv/#respond Thu, 02 Mar 2017 14:22:02 +0000 http://danwatch.dk/?p=9143 Investeringer i virksomheder med aktiviteter på besat land kræver en omfattende risikovurdering. Dét er vedtaget af FN og bredt anerkendt, også af Danmarks største pensionsselskab, ATP, som har investeringer for 4,1 millioner kroner i amerikanske The Priceline Group, der ejer booking.com, og 2,8 millioner kroner i den tyske industrigigant Siemens.Det dokumenterer Danwatch i tredje udgave af undersøgelse “Forretning på forbudt land”, der viser, at 23 danske investorer har i alt 3 milliarder kroner i 34 israelske og internationale virksomheder med aktiviteter i eller omkring bosættelser.

ATP er Danmarks største investor men har alligevel færrest penge investeret i virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser.

På baggrund af Danwatchs undersøgelse har ATP nu undersøgt sig selv og konkluderer, at de to virksomheder ikke gør noget galt, og at ATP af samme grund ikke vil ændre noget.

Det overrasker professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, der ikke mener, at ATP’s egen frifindelse lever op til internationale retningslinjer for virksomhedsansvar.

“FN’s retningslinjer kræver, at virksomheder, der opererer i konfliktområder, foretager en såkaldt ekstra grundig risikovurdering. Derfor ville jeg forvente, at en investor som ATP, der velvidende investerer i virksomheder, der har aktiviteter i eller forbindelser til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, i det mindste kræver information om virksomhedernes ekstra grundige risikovurdering,” siger han til Danwatch.

 

FAKTA ATP

ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en obligatorisk pensionsordning, der omfatter alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år på det danske arbejdsmarked.

ATP blev oprettet ved lov i 1964 som en selvstændig, selvejende institution og ledes af arbejdsmarkedets parter i forening.

ATP er Danmarks største og Europas fjerdestørste pensionskasse

ATP er under tilsyn af Finanstilsynet.

FAKTA ATP

ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en obligatorisk pensionsordning, der omfatter alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år på det danske arbejdsmarked.

ATP blev oprettet ved lov i 1964 som en selvstændig, selvejende institution og ledes af arbejdsmarkedets parter i forening.

ATP er Danmarks største og Europas fjerdestørste pensionskasse

ATP er under tilsyn af Finanstilsynet.

ATP frifinder Priceline og Siemens

I en mail til Danwatch forklarer Ole Buhl, leder af ATP’s afdeling for miljø og socialt ansvar, at ATP har undersøgt de to selskaber grundigt på baggrund af de nye oplysninger fra Danwatch.

Vi har selv undersøgt, hvor man kan booke hotelværelser via hjemmesiden booking.com. Vi har også undersøgt en bred række af andre hotelbooking-hjemmesider. Fælles for booking.com og andre hotelbooking-hjemmesider er, at det er muligt at bestille hoteller i bosættelser på den af Israel besatte Vestbred,” forklarer han.

Booking.com er ejet af amerikanske The Priceline Group, som ATP har investeret 4,1 millioner kroner i. Booking.com udbyder hoteller og værelser i ulovlige bosættelser på det besatte Vestbredden.

“Vi har endvidere undersøgt på booking.com om det kan lade sig gøre at bestille hotelværelser i den palæstinensiske del af Vestbred  – hvilket også er muligt. Vi har ikke planer om at foretage yderligere undersøgelser eller tage kontakt til Priceline på grundlag af disse informationer,” forklarer Ole Buhl til Danwatch.

Om Siemens siger Ole Buhl, at ATP har været i løbende dialog på baggrund af Danwatchs research. Danwatch har også selv har løbende givet Siemens mulighed for at kommentere, og mange af deres kommentarer og rettelser er blevet inkluderet.

“Siemens fortalte os, at det er korrekt, at de har bidraget med et trafikledelsessystem designet til at styre trafikken i trængselstider på en miljøoptimerende vis. På baggrund af disse oplysninger har vi heller ikke fundet grundlag for at foretage os yderligere på nuværende tidspunkt,” siger Ole Buhl.

The Priceline Group (USA)

Booking.com er ejet af The Priceline Group Inc., som udbyder rejser og andre relaterede tjenester. Booking.com udbyder hoteller og værelser i ulovlige bosættelser på det besatte Vestbredden, blandt andet Tekoa Lodge i Tekoa, Nof Canaan i Kfar Adumim, Almog Kibbutz Hotel, Kalia Kibbutz Hotel, Metsoke Dragot Hotel, Hasmonean Room Apartment i Modi’in Illit og Nofei Yarden i Mitzpe Yeriho. Danwatch har kontaktet Priceline Group men har ikke fået svar. Priceline Group har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

Sandsynlige krænkelser

Andreas Rasche, professor ved CBS, vurderer på baggrund af ATP’s forklaring om egen undersøgelse, at ATP burde presse på for en ekstra grundig risikovurdering fra begge selskaber.

“Fra mit perspektiv er det sandsynligt, at en række menneskerettigheder kan være negativt påvirket af de to virksomheder. Begge virksomheder forårsager ikke nødvendigvis direkte krænkelser, men de kan nemt bidrage til dem,” siger han.

“Det er ikke kun min holdning. FN’s Menneskerettighedsråd har officielt fordømt israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder,” siger han.

Øverste ledelse måske ikke inkluderet

FN anbefaler, at virksomhedens øverste ledelse bliver inkluderet i beslutninger om virksomhedsansvar i konfliktområder som de besatte palæstinensiske områder. Derfor havde Danwatch også spurgt ATP, om den øverste ledelse er blevet inkluderet i beslutningen om at fortsætte investeringerne i The Priceline Group og Siemens. Det har ATP dog ikke ønsket at svare på.

Ifølge professor Andreas Rasch er det meget vigtigt at inkludere den øverste ledelse.

“Det er ekstremt vitalt. FN’s retningslinjer siger direkte, at systematisk håndtering af menneskerettighedsansvar kun kan ske med opbakning fra den øverste ledelse, og det inkluderer opbakning fra bestyrelsen, eftersom det er bestyrelsen, der har ansvaret for risikohåndtering. Ekstra grundig risikovurdering kræver, at bestyrelsen er informeret om relevante risici,” forklarer professor Andreas Rasch.

Siemens (Tyskland)

Siemens AG er en tysk industrikoncern specialiseret indenfor energi, industri, sundhedspleje og infrastruktur. I 2000 blev Siemens Israel Ltdetableret og siden har virksomheden gennemført indkøb og investeringsaktiviteter for mere 1 milliard euro i Israel. På det besatte Vestbredden har Siemens installeret trafikale kontrolsystemer som en del af israelsk infrastruktur, som palæstinensere nægtes adgang til, bl.a. road 5 og 443, samt indgangen til industrizonen Mishor Adumim på road 1. Siemens forklarer over for Danwatch december 2016, at de ikke har installeret noget på road 5 og 443 de seneste 10 år. Siemens har derudover i 2009-2011 leveret 108 togvogne til Israel Railways, der siden 2001 har arbejdet på udviklingen af en ny højhastihedslinje mellem Tel Aviv og Jerusalem, som skærer ind over det besatte Vestbredden. Deutsche Bahn valgte af samme årsag at trække sig fra projektet i 2011. Ifølge Siemens vil deres tog ikke køre på A1 grundet tekniske specifikationer. Imidlertid har Siemens i september 2016 afgivet et bud på et udbud fra Israel Railways om 330 dobbeltdækker elektriske vogne til A1 linjen, som er sat til at åbne i april 2018. Dette bud er ikke afgjort endnu. I 2015 placerede Siemens også et bud på et udbud fra Israel Railways om elektrificeringen af 420 km jernbanespor inklusiv A1. Siemens vandt ikke udbuddet.

Manglende åbenhed

Efter udgivelsen af Danwatchs undersøgelse afslørede Børsen, at ATP kun offentliggør ca. syv procent af pensionskassens samlede udenlandske aktieeksponering, og at ATP’s egne etiske retningslinjer ikke gælder for de resterende 93 procent. Det fik Socialdemokraterne og de Radikale til at kræve både mere åbenhed hos ATP, og at pensionskæmpen efterlever etisk investeringspolitik i alle typer investeringer.

Danwatch har spurgt ATP om en liste over deres samlede udenlandske aktieeksponering, men det ønsker ATP ikke at udlevere. Ole Buhl forklarer til Danwatch, at der ikke er tale om aktier men indeksfutures:

“Når man investerer i en indeksfuture har man hverken direkte eller indirekte nogen investeringer i de selskaber, som indgår i det indeks, som futuren er baseret på. Altså har vi hverken direkte eller indirekte noget ejerskab af nogen af selskaberne. Der sker heller ikke kapitaltilførsel til selskaberne, fordi vi investerer i en indeksfuture,” siger han.

Dermed har Danwatch altså ingen mulighed for at undersøge, om ATP har finansielle bånd til flere virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

Forespørgselsdebat

Ved publiceringen af Danwatchs undersøgelse udsendte en samlet opposition en fælles pressemeddelelse og opfordrede regeringen til at sørge for, at danske investeringer ikke støtter ulovlige bosættelser.

Næste skridt er en forespørgselsdebat i folketingssalen med Udenrigsminister Anders Samuelsen og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Dato er endnu ikke fastlagt.

]]>
https://danwatch.dk/atp-frifinder-sig-selv/feed/ 0
Udenrigsministeriet bakker op om Danwatch-undersøgelse https://danwatch.dk/udenrigsministeriet-bakker-danwatch-undersoegelse/ https://danwatch.dk/udenrigsministeriet-bakker-danwatch-undersoegelse/#respond Tue, 28 Feb 2017 13:47:22 +0000 http://danwatch.dk/?p=9114 På baggrund af Danwatchs seneste undersøgelse om danske investeringer i virksomheder med aktiviteter i eller omkring israelske bosættelser, sendte Dansk Folkepartis Søren Espersen, formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, otte specifikke spørgsmål til udenrigsministeren (URU 93-100).

Udenrigsministeriet svarer samlet på alle otte spørgsmål med udgangspunkt i det første, hvor Søren Espersen spørger:

FAKTA: Bosættelser

  • Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.
  • Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.
  • FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.
  • Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.
  • FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.
  • Den danske regering, EU, USA og et samlet verdenssamfund betragter bosættelser som ulovlige
  • De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.
  • Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.
  • Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.
  • Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.
  • Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

FAKTA: Bosættelser

  • Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.
  • Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.
  • FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.
  • Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.
  • FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.
  • Den danske regering, EU, USA og et samlet verdenssamfund betragter bosættelser som ulovlige
  • De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.
  • Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.
  • Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.
  • Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.
  • Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

“Vil ministeren bekræfte, at hverken dansk lovgivning eller EU-lovgivning har fundet grundlag for at forbyde private eller offentlige virksomheder at foretage investeringer i eller med forbindelse til de israelske bosættelser på Vestbredden – og vil ministeren, for at undgå mytedannelser, orientere dansk erhvervsliv herom?”

Mulige overtrædelser af folkeret og menneskerettigheder

I svaret bekræfter Udenrigsministeriet tidligere udtalelser til Danwatch og skriver, at der ganske rigtigt ikke er vedtaget “internationale sanktioner i relation til de besatte områder, som forbyder investeringer. Der kan heller ikke af folkeretten i øvrigt udledes et generelt forbud mod investeringer i virksomheder, hvis forretningsområde omfatter de besatte områder.”

Samtidig understreger Udenrigsministeriet dog, at danske investorer alligevel skal være opmærksomme på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne:

“Regeringen bakker op om de fælles budskaber til borgere og virksomheder i EU, der har til formål at skabe opmærksomhed om de risici, der er forbundet med et engagement i finansielle og økonomiske aktiviteter i bosættelserne, herunder at man bør være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Tilsvarende gælder i forhold til FN og OECD’s retningslinjer, at investeringer i eller forbundet med bosættelser kan være i strid med retningslinjerne,” skriver udenrigsministeriet.

Espersen: Eksportråd problematiske

Søren Espersen er tilfreds med Udenrigsministeriets svar.

“Jeg hæfter mig ved, at Udenrigsministeriet understreger, at det ikke er ulovligt, og at man tager afstand fra boykot. Det er det afgørende for mig,” siger han til Danwatch.

Søren Espersen er modstander af regeringens eksportråd, der advarer danske borgere og virksomheder mod aktiviteter, som kan styrke israelske bosættelser.

“De israelske bosættelser er ikke ulovlige. Israel er aldrig blevet dømt ved en domstol, og derfor er de danske investeringer selvfølgelig ikke ulovlige. Derfor skal regeringen blande sig udenom. Eksportrådene er problematiske, fordi de bidrager til isoleringen af Israel, der ellers overholder alle love og regler,” siger Søren Espersen.

Ifølge den danske regering, EU, USA og FN er israelske bosættelser på Vestbredden ulovlige. Senest har FN’s Sikkerhedsråd i december fordømt bosættelserne som en “grov overtrædelse af international lov”.

Danwatch også tilfreds med svar

Direktør for Danwatch, Jesper Nymark, er også tilfreds med Udenrigsministeriets svar men af andre årsager.

“Jeg noterer mig, at Udenrigsministeriet støtter op omkring vores undersøgelse og bekræfter deres tidligere udtalelser til os. Herunder at de understreger, at danske investorer har et ansvar og risikerer at bidrage til krænkelser af den humanitære folkeret og palæstinensernes menneskerettigheder – hvilket jo er på linje med vores undersøgelse,” siger han.

Kommende forespørgsdebat

Hverken Søren Espersen eller Udenrigsministeriet har tænkt sig at foretage sig yderligere i sagen, men ved publiceringen af Danwatchs undersøgelse udsendte en samlet opposition en fælles pressemeddelelse og opfordrede regeringen til at sørge for, at danske investeringer ikke støtter ulovlige bosættelser.

Næste skridt er en forespørgselsdebat i folketingssalen med Udenrigsminister Anders Samuelsen og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Dato er endnu ikke fastlagt.

]]>
https://danwatch.dk/udenrigsministeriet-bakker-danwatch-undersoegelse/feed/ 0
Hvad er virksomheders ansvar på besat land? https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land/ https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land/#respond Mon, 23 Jan 2017 11:42:48 +0000 http://danwatch.dk/?p=8939 I undersøgelsen Forretning på forbudt land kigger Danwatch nærmere på danske investeringer i virksomheder med aktiviteter i og omkring israelske bosættelser. Men hvilke ansvar har danske investorer egentlig, når de har penge i virksomheder, der opererer i de besatte palæstinensiske områder?

Helt konkret tager Danwatch udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP) og den humanitære folkeret, også kendt som krigens regler, der er nedskrevet i Genéve-konventionen fra 1949.

Genéve-konventionen beskytter civile under konflikter og militære besættelser og forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og flytning af besættelsesmagtens egne civile ind på besat område. Israel har underskrevet og ratificeret Genéve-konventionen, som derfor er gældende i de besatte palæstinensiske områder.

Hvad siger FN’s retningslinjer?

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, UNGP, bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser.

Virksomheder skal 1) undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår, og 2) søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.

Hvor transnationale virksomheder er involveret er deres hjemland forpligtet til at assistere både virksomheder og værtsland med at sikre, at virksomhederne ikke er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, ifølge UNGP.

Særligt ansvar på besat land

UNGP blev vedtaget i 2011, og tre år senere i 2014 fremsatte en særligt nedsat arbejdsgruppe en detaljeret gennemgang af virksomheders ansvar i de besatte palæstinensiske områder.

UNGP’s arbejdsgruppe henviser til, at FN’s generalsekretær har fremhævet en række menneskerettigheder, der er påvirket negativt af israelsk bosættelsespolitik, inklusiv bygning af bosættelser, jordkonfiskering, tvangsforflytning og nedrivning af palæstinensiske beboelser, og mangel på beskyttelse mod vold fra bosættere.

Disse menneskerettigheder inkluderer, men er ikke begrænset til, retten til ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.

Virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder bør være opmærksomme på stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder.

Derfor er virksomheder, der enten selv har aktiviteter i bosættelser eller investeringer i andre virksomheder med direkte aktiviteter i besatte områder, ifølge FN’s arbejdsgruppe forpligtet til at foretage en forøget risikovurdering (enhanced due diligence) for at sikre, at deres aktiviteter ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

En virksomheds ansvar for at respektere menneskerettighederne vejer altid tungere end national lovgivning og regulativer, hvilket konkret betyder, at selvom Israels nationale lovgivning tillader investeringer og aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, så kan en virksomheds aktiviteter stadig være i strid med FN’s retningslinjer.

Dog er der tale om retningslinjer, og der er derfor ingen sanktioner for virksomheder, der ikke handler i overensstemmelse med UNGP, hvilket er et yndet kritikpunkt af FN’s retningslinjer.

Hvis virksomhederne finder negativ påvirkning af menneskerettighederne i deres leverandør- eller varekæder, er de forpligtet til at gribe ind og om nødvendigt ophøre samarbejdet, hvis krænkelserne ikke ophører.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheders-ansvar-paa-besat-land/feed/ 0
Forretning på forbudt land https://danwatch.dk/galleri/forretning-paa-forbudt-land/ Mon, 16 Jan 2017 12:01:34 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=galleri&p=20300 Virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser https://danwatch.dk/virksomheder-med-aktiviteter-i-eller-omkring-ulovlige-israelske-bosaettelser/ https://danwatch.dk/virksomheder-med-aktiviteter-i-eller-omkring-ulovlige-israelske-bosaettelser/#respond Mon, 16 Jan 2017 10:03:30 +0000 http://danwatch.dk/?p=8888

1. Africa Israel Properties (ISRAEL)

Africa Israel Properties er et israelsk selskab, der står for koordineringen af AFI Groupsejendomsaktiviteter i Israel og verden over. En majoritet af Africa Israel Properties’ aktier (55%) ejes af AFI Group, en af Israels største investeringsgrupper, kendt for sin involvering i adskillige byggeprojekter på Vestbredden igennem underselskabet Danya Cebus. Gruppen kontrolleres af Lev Leviev og ejer hundredvis af underselskaber i Israel og verden over. AFI Group ejer også 37,5 procent af P.L.H. Lighting Engineering, som leverer lyspæle til byggeprojekter i ulovlige bosættelser og til Jerusalem Light Rail, der er bygget delvist på besat område og forbinder ulovlige bosættelser med Vestjerusalem. Grundet sine aktiviteter i og omkring de ulovlige bosættelser på Vestbredden har PenSam, Danica Pension, Danske Invest, Københavns Kommune ekskluderet AFI. Danwatch har kontaktet Africa Israel Properties gennem AFI Group men har ikke fået svar. AFI udtalte i 2013 til ngo’en Business and Human Rights Ressource Center, at de ikke anerkendte anklagerne i forbindelse med underselskabet Danya Cebus, da de ikke anser bosættelsen Gilo i Østjerusalem som en bosættelse.

2. Alstom (FRANKRIG)

Alstom er en fransk energi- og transportvirksomhed, der er involveret i bygning og vedligeholdelse af letbanen i Jerusalem, der er bygget delvist på besat område og forbinder ulovlige bosættelser med Vestjerusalem. Alstom ejer 80 procent af EPC-konsortiet og ejer 100 procent af Citadis Israel, der i 2002 skrev kontrakt på vedligeholdelse af letbanen i 28 år. I 2015 bød Alstom ydermere på et udbud på 630 millioner euro fra Israel Railways om elektrificering af 420 km jernbanespor, herunder A1, som skærer ind over det besatte Vestbredden. Alstom vandt dog ikke udbuddet. Alstom bekræfter disse aktiviteter i et svar til Danwatch i november 2016.

 

3. Altice (HOLLAND)

Altice er et multinationalt teleselskab med hovedsæde i Amsterdam. Gennem ejerskab af Hot Telecommunications Systems ogHot Mobile står Altice bag opførelsen af 121 antenner på Vestbredden samt telekommunikationsydelser som kabel tv og telefoni til ulovlige bosættelser. Hot Mobile betaler ydermere licens til israelske bosættelser, mens Hot Telecommunications Systems driver kundeservice-kontorer i bosættelserne af ​​Ma’ale Adumim og Pisgat Ze’ev. Danwatch har kontaktet Altice men har ikke fået svar. Altice har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

4. Azrieli Group (ISRAEL)

Azrieli Group er et israelsk ejendomsinvesteringsselskab, der står bag en række af Israels største kontorejendomme og 15 store butikscentre. Azrieli Group ejer 4,6 procent af Leumi Bank (se profil) og 100 procent af Granite HaCarmel, der ejer Sonol, som har tankstationer og butikker i ulovlige israelske bosættelser på det besatte Vestbredden, herunder Ariel, Ma’ale Efraim, Ma’ale Adumim, Kedumim, Eli, Kfar Adumim, og Almo, samt i Østjerusalem i Ramot Alon og Sheikh Jarrah. Danwatch har kontaktet Azrieli Group men har ikke fået svar. Azrieli Group har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

5. Bank Hapoalim (ISRAEL)

En af Israels største banker, som er dybt involveret i udvikling og opførsel af ulovlige bosættelser på Vestbredden. Bank Hapoalim har bankfilialer i en række ulovlige bosættelser og yder private lån og boliglån til bosættere, virksomheder og bosættermyndigheder. Banken finansierer også Jerusalem Light Rail, der er bygget delvist på besat område og forbinder ulovlige bosættelser med Vestjerusalem. Brancheorganisationen The Association of Banks in Israel bekræfter over for Danwatch december 2016, at israelske banker har en lang række forskellige aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, da bankerne ikke differentierer mellem Israel og de besatte områder i deres forretninger. Danwatch har kontaktet Bank Hapoalim men har ikke fået svar.

Læs mere i seneste undersøgelse: Forretning på forbudt land
Ekskluderet af: PenSam

6. Bank Leumi (ISRAEL)

En af Israels største banker, som er dybt involveret i finansiering, udvikling og opførsel af ulovlige bosættelser på Vestbredden. Leumi har også bankfilialer i en række ulovlige bosættelser og yder private lån og boliglån til bosættere, virksomheder og bosættermyndigheder. Azrieli Group (se profil) ejer 4,6 procent af Leumi. Brancheorganisationen The Association of Banks in Israel bekræfter over for Danwatch december 2016, at israelske banker har en lang række forskellige aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, da bankerne ikke differentierer mellem Israel og de besatte områder i deres forretninger.

Læs mere i seneste undersøgelse: Forretning på forbudt land

 

7. Bezeq (ISRAEL)

Israels største teleselskab, der har udbygget omfattende infrastruktur til telefoni på det besatte Vestbredden for at kunne levere ydelser til ulovlige bosættelser. Bezeq betaler ydermere licens for opstilling af antenner til en lang række ulovlige bosættelser – endda også til såkaldte outposts, som er små bosættelser, der også er ulovlige ifølge israelsk lovgivning. B Communications, der er et underselskab af Internet Gold, ejer 26,34 procent af Bezeq. Tilbage i 2011, konfronterede Business and Human Rights Resource Centre Bezeq men fik intet svar. Danwatch har kontaktet Bezeq men har ikke fået svar.

8. B Communications (ISRAEL)

B Communications Ltd er et holdingselskab, som ejer 26,34% af Bezeq(se profil), Israels største teleudbyder, der har udbygget omfattende infrastruktur til telefoni på det besatte Vestbredden for at kunne levere ydelser til ulovlige bosættelser. B Communications er desuden et underselskab af Internet Gold Ltd, og er en del af Eurocom Group.

 

9. Caterpillar Inc. (USA)

Caterpillar Inc. er en amerikansk producent af byggemaskiner, som længe har været i søgelyset for at levere produkter til den israelske hær. Allerede i 2004 anbefalede ngo’en Human Rights Watch Caterpillar at indstille salget af maskiner til den israelske besættelsesmagt, fordi deres bulldozere var “det primære våben til nedrivning af palæstinensiske hjem, landbrug og infrastruktur i strid med krigens love”. Caterpillar maskiner har også været anvendt til konstruktionen af den ulovlige separationsmur, bosættelser, bosættelsesinfrastruktur og afspærringer, der begrænser palæstinenseres bevægelsesfrihed. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver Caterpillars aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. I januar 2015 video dokumenterede OCHA oPt nedrivning i byen Hebron, hvor en Caterpillar maskine bruges. Caterpillar udtaler til Business & Human Rights Resource Centre tilbage i 2011 at: “Caterpillar cannot monitor the use of every piece of its equipment around the world. However, we recognize the responsibility companies have to encourage the constructive use of their products.” Danwatch har kontaktet Caterpillar men har ikke et svar.

 

10. Cellcom (ISRAEL)

Et af Israels største teleselskaber, der har bygget omfattende infrastruktur til telefoni på det besatte Vestbredden for at kunne levere ydelser til ulovlige bosættelser. Cellcom opererer også servicebutikker i bosættelserne Ariel, Modi’in Illit og Beitar Illit. Cellcom har opstillet 241 antenner og andet udstyr på det besatte Vestbredden og Golanhøjderne. Selskabet betaler licens til en lang række ulovlige bosættelser for opstilling af antenner – endda også til såkaldte outposts, som er små bosættelser, der også er ulovlige ifølge israelsk lovgivning. I 2015 henvendte Business and Human Rights Ressource Centre sig til Cellcom, som valgte ikke at svare på anklagerne. Danwatch har kontaktet Cellcom men har ikke fået svar.

 

11. Cemex (MEXICO)

Den mexicanske cement virksomhed Cemex ejer igennem underselskabet Readymix tre cementfabrikker i industrizoner i Atarot, Mishor Adumim og Mevo Horon på besat palæstinensisk område, ifølge virksomhedens egen hjemmeside. Readymix har derudover også leveret cement til en lang række ulovlige byggeprojekter som f.eks. separationsmuren og bosættelser samt checkpoints, der begrænser den besatte befolknings ret til at bevæge sig frit. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver Cemex’ aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. I mange år ejede Cemex 50 procent af stenbruddet Yatir på det besatte Vestbredden men i september 2015 meddelte selskabet, at de havde solgt deres andel til Kfar Giladi Quarries. Cemex har gentagne gange kommenteret kritikken af virksomhedens aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Cemex fastholder, i modstrid med international lov, at bosættelser, der er godkendt af Israel, ikke er ulovlige. I august 2016 satte Cemex Readymix til salg. Danwatch har besøgt fabrikkerne i Atarot og Mishor Adumim i oktober 2016 og fundet aktivitet. Danwatch har kontaktet Cemex men har ikke fået svar.
Ekskluderet af: Nordea Liv & Pension, Nordea Invest, Kommunal Landspensjonskasse (NO)

 

12. CNH Industrial (ITALIEN/UK)

CNH Industrial er et multinationalt firma, som producerer byggemaskiner og erhvervskøretøjer. Deres byggemaskiner er blevet anvendt til konstruktionen af bosættelser, infrastruktur, industrizoner og separationsmuren, og til at nedrive palæstinensiske huse i landsbyerne Khirbet M’fakara, Susya og Bir al-‘Id på Vestbredden. CNH EX355 gravemaskiner blev brugt under opførelsen af den ulovlige israelske outpost Leshem og blev senest dokumenteret brugt sommeren 2014 under opførelsen af separationsmuren langs de palæstinensiske landsbyer Bidu, Bil’in og Ni’lin. CNH ejer derudover mærket Iveco, som også er blevet brugt til nedrivning af palæstinensiske huse. Danwatch har kontaktet CNH Industrial men har ikke fået svar. CNH Industrial har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

13. Delek Group (ISRAEL)

Delek Group og dets underselskaber sælger og distribuerer brændstof og olie. Ifølge firmaets egen hjemmeside, driver Delek Group tankstationer samt butikskæden Menta og underselskabet Joe Gourmet Coffee i adskillige bosættelser på det besatte Vestbredden. Delek Group ejer derudover 52 procent af finans- og forsikringskoncernen Phoenix Holdings, som ejer en del af Gilat Satellite Networksder har opsat antenner i Azzun Atma, Beit Iba og Anata checkpoints og Shu’afat flygtningelejr på det besatte Vestbredden. Danwatch har kontaktet Delek, som bare svarer kort: “Delek Group acts in accordance with the law and rejects the allegations”.

14. Delta Galil (ISRAEL)

Delta Galil er en israelsk tekstilproducent, som har flere butikker i de ulovlige bosættelser Ma’ale Adumim og Pisgat Ze’ev på det besatte Vestbredden. Delta butikkerne har en lang række aftaler med kendte mærker og sælger blandt andet Nike, Puma, Tommy Hilfiger, Lacoste m.fl. Danwatch har kontaktet Delta Galil men har ikke fået svar. Delta Galil har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

15. Electra Ltd (ISRAEL)

Electra Ltd. er et konglomerat af israelske og internationale selskaber med fokus på elektromekaniske systemer, ejendomsudvikling og infrastruktur. Gennem underselskaber er Electra Ltd. involveret i adskillige projekter i de besatte palæstinensiske områder. Bl.a. via Katzenstein Adler, der opererer en næsten 5.000 m2 stor fabrik i Barkan industrizone på Vestbredden. Electra Construction har bygget 141 boliger i bosættelsen Har Homa i Østjerusalem og 52 boliger i bosættelsen Ma’ale Adumim. Danwatch har kontaktet Electra Ltd. men har ikke fået svar. Electra Ltd. har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

16. Expedia Inc. (USA)

Expedia Inc. er en online rejseudbyder med lokale afdelinger i mere end 70 lande. Expedia ejer bl.a. Hotels.com, der udbyder hoteller i bosættelser på det besatte Vestbredden, blandt andet Almog Kibbutz Hotel og Kalia Kibbutz Holiday Village ved Det Døde Hav. Danwatch har kontaktet Expedia Inc. men har ikke fået svar. Expedia Inc. har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

17. G4S plc (UK)

G4S plc er verdens største sikkerhedsfirma med speciale i levering af sikkerhed og relaterede tjenester. G4S Israel, underselskab af G4S plc, leverer sikkerhedsteknologi til checkpoints, bosættelser og israelske fængsler, der huser palæstinensiske fanger i strid med international lovgivning. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver G4S’ aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. G4S bekræfter disse aktiviteter i et svar til Danwatch november 2016. I december 2016 meddelte G4S, at de har solgt G4S Israel til FIMI Opportunity Funds, et israelsk investeringsselskab. Salget ventes godkendt inden for de tre første måneder af 2017. G4S beholder en mindre andel i et politiakademi sammen med FIMI og Shikun and Binui, Israels førende infrastruktur- og ejendomsmægler-gruppe. Shikun & Binui er grundet deres forbindelse til aktiviteter på det besatte Vestbredden ekskluderet siden 2012 af Norway Government Pension Fund Global (NO).

18. General Mills, Inc. (USA)

Den amerikanske fødevaregigant General Mills’ produkter produceres af den israelske virksomhed Shalgal (Food) Ltd. i deres fabrik i den ulovlige industrizone Atarot. Shalgal (Food) Ltd. bekræfter disse aktiviteter i en samtale med Danwatch.

 

19. HeidelbergCement Group (TYSKLAND)

HeidelbergCement er en tysk cementproducent, som ejer det israelske selskab Hanson Israel, der har fire fabrikker på det besatte Vestbredden: Betonanlæg i Modi’in Illit og Atarot, og en asfaltfabrik og et stenbrud syd for Elkana, hvor naturressourcer udvindes til israelsk brug. Som en konsekvens af sine aktiviteter på besat område betaler Heidelberg skat til bl.a. Samaria Regional Council, som servicerer 25 ulovlige bosættelser. Danwatch har kontaktet HeidelbergCement men har ikke fået svar. I forbindelse med PFA’s eksklusion af HeidelbergCement, på baggrund af deres aktiviteter på det besatte Vestbredden, udtalte HeidelbergCement i 2015, at de bekræfter deres aktiviteter. I deres udtalelse skriver de, at “palæstinenserne også drager nytte af deres aktiviteter på besat land”.
Ekskluderet af: PFA Pension, PFA Asset, PenSam

20. Hertz Global Holdings, Inc. (USA)

Hertz biludlejning er gennem sit ejerskab af Thrifty Car Rental forbundet til den israelske biludlejningsvirksomhed Albar, der har en filial i den ulovlige bosættelse Modi’in Illit. Danwatch har kontaktet Hertz men har ikke fået svar. Hertz har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

 

21. Hewlett-Packard (USA)

HP er en teknologivirksomhed, der opererer i 178 lande over hele verden. I løbet af 2008 gennemførte HP købet af EDS Israel, som siden har været en del af HP under det nye navn HP Enterprise Services Israel. I oktober 1999 indgik EDS Israel en aftale med det israelske forsvarsministerium om at udvikle, installere og løbende vedligeholde Basel-systemet, som er et automatiseret biometrisk kontrolsystem med hånd- og ansigtsgenkendelse af palæstinensere. Systemet opereres i mere end 20 forskellige ulovlige militære checkpoints og er finansieret af USA ifølge Wye River Memorandum, en aftale fra 1998 mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver HPs aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. I 2016 har det israelske forsvarsministerium informeret om, at HP fortsat står for Basel-systemet indtil den 31. december 2017. I 2015 blev HP delt i to selvstændige selskaber: Hewlett Packard Enterprise (HPE) og Hewlett Packard Inc. (HPI). HPE bekræfter disse aktiviteter i et svar til Danwatch november 2016.

22. Hyundai Heavy Industries (SYDKOREA)

Koreanske Hyundai er verdens største skibsbygger og producerer derudover en række byggemaskiner, som den israelske virksomhed Efco Equipment importerer til det israelske marked. Hyundais gravemaskiner er blevet brugt til husnedrivninger i de palæstinensiske kvarterer Beit Hanina, Silwan, Tsur Baher, Issawiya og At-Tur i Østjerusalem og i Beit Jala, Jawaya og Derath på Vestbredden. Hyundai blev i 2011 konfronteret med disse aktiviteter men valgte ikke at svare. En husnedrivning blev i november 2016 dokumenteret i Wadi al-Joz i Østjerusalem. Danwatch har kontaktet Hyundai men har ikke fået svar.

 

23. Matrix IT (ISRAEL)

Matrix IT er en af de største it-grupper i Israel. Matrix IT har to kontorer i den ulovlige bosættelse Modi’in Illit på det besatte Vestbredden. Derudover servicerer Matrix IT bl.a. Bank Leumi og Mizrahi-Tefahot Bank. Danwatch har kontaktet Matrix IT men har ikke fået svar. Matrix IT har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

24. Mizrahi-Tefahot Bank (ISRAEL)

En af Israels største banker, som er dybt involveret i finansiering, udvikling og opførsel af ulovlige bosættelser på Vestbredden. Mizrahi-Tefahot har også bankfilialer i en række ulovlige bosættelser igennem sine underselskaber og yder private lån og boliglån til bosættere, virksomheder og bosættermyndigheder. Brancheorganisationen The Association of Banks in Israel bekræfter over for Danwatch december 2016, at israelske banker har en lang række forskellige aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, da bankerne ikke differentierer mellem Israel og de besatte områder i deres forretninger.

25. Motorola Solutions Inc. (USA)

Motorola Solutions Inc. er en amerikansk teknologivirksomhed med speciale i sikkerhed, mobile computere og infrastruktur for trådløse kommunikationsnetværk. Motorola Solutions’ israelske afdeling, Motorola Solutions Israel, var selskabets første afdeling udenfor USA. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver Motorolas aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. Motorola Solutions Israel udvikler og leverer avancerede kommunikations- og sikkerhedsservices til bosættelser, statslige og private sikkerhedsagenturer i Israel og resten af verden. Blandt andet det virtuelle hegn MotoEagle, som selskabet i mere end ti år har drevet i 47 israelske bosættelser og langs separationsmuren. Dette system er også i brug ved separationsmuren, muren omkring Gaza og militære baser. Af denne årsag har Nykredit Invest i 2016 valgt at ekskludere Motorola. Danwatch har kontaktet Motorola Solutions. Motorola skriver i et svar til Danwatch, at de ikke ønsker at kommentere.
Ekskluderet af: Nykredit Invest, PenSam

 

26. OSI Systems, Ltd. (USA)

OSI Systems er et amerikansk selskab, der ejer Rapiscan Systems, som leverer skanningsmaskiner i samarbejde med G4S Israel til israelske checkpoints på besat område ved Betlehem, Qalandiya og Østjerusalem. Danwatch har kontaktet OSI Systems men har ikke fået svar. OSI Systems har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

 

27. Partner Communications Services, Inc. (ISRAEL)

Partner Communications Services, Inc. er en tele- og internetudbyder, som har mere end 208 antenner og andet telekommunikationsudstyr på det besatte Vestbredden og Golanhøjderne og betaler betaler licens til ulovlige bosættelser – endda også til outposts, som er ulovlige ifølge israelsk lovgivning. Udover infrastrukturen og serviceringen af bosættere, har Partners også et kundeservicecenter i den ulovlige bosættelse Ariel. Partners havde siden 1997 brand partnerskab med det franske teleselskab OrangeI februar 2016 trak Orange sig, grundet aktiviteter i de israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. Danwatch har kontaktet Partners men har ikke fået svar.

 

28. PayPal (USA)

Paypal er en amerikansk udbyder af online betaling og pengeoverførsler. Via sit samarbejde med israelske banker tilbyder Paypal israelske borgere i ulovlige bosættelser på Vestbredden sin service mens palæstinensere på Vestbredden ikke har mulighed for at bruge tjenesten. PayPal bekræftede dette i oktober 2016 uden dog at forholde sig til mulig negative påvirkninger af menneskerettigheder. Danwatch har kontaktet PayPal men har ikke fået svar.

 

29. Paz Oil Company Ltd. (ISRAEL)

Israels største olieselskab med benzinstationer i en lang række ulovlige bosættelser som Ma’ale Adumim, Kiryat Arba, Pisgat Ze’ev, Gilo, Karnei Shomron og Ofra. Paz Oil leverer også gas til boliger i den ulovlige bosættelse Ma’ale Adumim og outpost’en Havat Maon gennem underselskabet PazGas. Danwatch har kontaktet Paz Oil men har ikke fået svar. Paz Oil har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

 

30. Phoenix Holdings (ISRAEL)

Phoenix Holdings er en af ​​Israels største finans- og forsikringskoncerner. Phoenix Holdings er en stor aktionær i Gilat Satellite Networks (se profil), som har opsat antenner i Azzun Atma, Beit Iba og Anata checkpoints og Shu’afat flygtningelejr på det besatte Vestbredden. Delek Group (se profil) ejer 52 procent af Phoenix.

 

31. Shufersal Ltd. (ISRAEL)

Israelsk supermarkedkæde med filialer i de ulovlige bosættelser Ma’ale Adumim, Gilo og industrizonen Mishor Adumim. Derudover sælger Shufersal adskillige produkter produceret i ulovlige bosættelser som f.eks. agurker og ris fra Maya Foods i industrizonen Mishor Adumim og rengøringsprodukter fra Plasto Polishproduceret i industrizonen Barkan på besat område. Underselskabet Yesh (også supermarkedskæde) har filialer i Modi’in Illit, Ariel, Beitar Illit og Ramat Eshkol. Danwatch har kontaktet Shufersal men har ikke fået svar. Shufersal har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

 

32. Siemens AG (TYSKLAND)

Siemens AG er en tysk industrikoncern specialiseret indenfor energi, industri, sundhedspleje og infrastruktur. I 2000 blev Siemens Israel Ltd etableret og siden har virksomheden gennemført indkøb og investeringsaktiviteter for mere 1 milliard euro i Israel. På det besatte Vestbredden har Siemens installeret trafikale kontrolsystemer som en del af israelsk infrastruktur, som palæstinensere nægtes adgang til, bl.a. road 5 og 443, samt indgangen til industrizonen Mishor Adumim på road 1. Siemens forklarer over for Danwatch december 2016, at de ikke har installeret noget på road 5 og 443 de seneste 10 år. Siemens har derudover i 2009-2011 leveret 108 togvogne til Israel Railways, der siden 2001 har arbejdet på udviklingen af en ny højhastihedslinje mellem Tel Aviv og Jerusalem, som skærer ind over det besatte Vestbredden. Deutsche Bahnvalgte af samme årsag at trække sig fra projektet i 2011. Ifølge Siemens vil deres tog ikke køre på A1 grundet tekniske specifikationer. Imidlertid har Siemens i september 2016 afgivet et bud på et udbud fra Israel Railways om 330 dobbeltdækker elektriske vogne til A1 linjen, som er sat til at åbne i april 2018. Dette bud er ikke afgjort endnu. I 2015 placerede Siemens også et bud på et udbud fra Israel Railways om elektrificeringen af 420 km jernbanespor inklusiv A1. Siemens vandt ikke udbuddet.

 

33. The Priceline Group Inc. (USA)

Booking.com er ejet af The Priceline Group Inc., som udbyder rejser og andre relaterede tjenester. Booking.com udbyder hoteller og værelser i ulovlige bosættelser på det besatte Vestbredden, blandt andet Tekoa Lodge i Tekoa, Nof Canaan i Kfar Adumim, Almog Kibbutz Hotel, Kalia Kibbutz Hotel, Metsoke Dragot Hotel, Hasmonean Room Apartment i Modi’in Illit og Nofei Yarden i Mitzpe Yeriho. Danwatch har kontaktet Priceline Group men har ikke fået svar. Priceline Group har ikke tidligere offentligt forholdt sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettigheder ved deres aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

34. Volvo Group (SVERIGE)

Volvo Group er et svensk industrikonglomerat, der producerer konstruktionsmaskiner, lastbiler, busser, og bådmotorer. Underselskabet Volvo Busesejer 26,5 procent af Merkavim, der leverer pansrede busser til Egged buslinjer på det besatte Vestbredden, hvor Volvo Group busser også bruges som transportmiddel. Egged kører særlige buslinjer til næsten alle ulovlige bosættelser, herunder også outposts. De resterende 73.4 procent af Merkavim ejes af Mayers Cars & Trucks, som er eneforhandler af Volvo i Israel.To Volvo-certificerede værksteder drives i de ulovlige industrizoner Mishor Adumim og Atarot på det besatte Vestbredden. I en rapport fra 2012 til FN’s General Forsamling skrevet af Særlig Udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, bliver Volvo Groups aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber. Volvos gravkøer benyttes også af den israelske hær til nedrivning af palæstinensiske huse på besat område, seneste dokumenteret i februarapril og oktober 2016 i landsbyerne Jinba, Halaweh, Um Al Kher og i Jordandalen. Danwatch har kontaktet Volvo Group men har ikke fået svar. I forbindelse med husnedrivninger udtalte Volvo Group tilbage i 2011, at “Volvo hverken kan eller vil vælge side i internationale konflikter […] Vi beklager hvis de bliver brugt til destruktive formål, men det forhindrer os i at tro, at vores gravemaskiner og vogne i det store hele er med til at gøre verden til et bedre sted.”

]]>
https://danwatch.dk/virksomheder-med-aktiviteter-i-eller-omkring-ulovlige-israelske-bosaettelser/feed/ 0