Kinesiske tøjleverandører sender stof og materialer ind i Nordkorea, som syr tøjet og eksporterer det tilbage til Kina med et “Made in China” mærke i nakken.
“Nordkoreanerne kan producere 30 procent mere tøj om dagen end en kinesisk arbejder. De arbejder ikke for penge, som kineserne gør. Nordkoreanerne har en anden attitude, de tror på at de arbejder for deres land, for deres leder”, siger en anonym, koreansk-kinesisk forretningsmand til Reuters.
Tekstil er tilsyneladende en indbringende branche i Nordkorea, som kun overgås af eksport af kul og andre mineraler. I 2016 steg eksporten af tekstil med 4,6 procent til 2,8 milliarder dollars, ifølge data fra Korea Trade-Investment Promotion Agency.
Ifølge de anonyme kilder i tøjindustrien i Kina arbejder mange tøjagenter som mellemmænd for kinesiske tøjleverandører for købere fra USA, Europa, Japan, Sydkorea, Canada og Rusland. Disse virksomheder ved ikke nødvendigvis, at den kinesiske leverandør har outsourcet ordren til Nordkorea.
I Nordkorea kan man blive tvunget til at tage det arbejde, som staten tildeler en. Nægter man, bliver man sendt til en arbejdslejr i tre-seks måneder. Det fortæller flygtede nordkoreanere til organisationen Human Rights Watch i 2012.
Når nordkoreanerne rejser til Kina for at arbejde, tjener de kun halvdelen af en kinesisk fabriksarbejder. De får omkring 300 dollars om måneden, hvoraf de skal betale to tredjedele til det nordkoreanske regime, ifølge Reuters.
Alle fabrikker i Nordkorea er statsejede, og ifølge tøjagenterne, som Reuters har talt med, så er der stor efterspørgsel på dem.
“Vi har forsøgt at få noget af vores tøj lavet i Nordkorea, men fabrikkerne er fuldt bookede i øjeblikket”, siger en koreansk-kinesisk forretningskvinde ved en fabrik i byen Danial, som ligger to timer væk med toget fra Dandong til Reuters.
Amalie Linde
