Næsten 50.000 indere er i den samme ulykkelige situation, der snart kan få betydning for resten af verden. Ikke alene har de tuberkulose, men medicinen, der skal redde dem, virker ikke længere. Det skrev den britiske avis, The Guardian i denne uge.
Millionbyen Mumbai er hotspot for multiresistens mod tuberkulosemedicinen – her lever 10 procent af Indiens ubehandlede tuberkulosepatienter – men resten af verden står overfor det samme problem.
Spildevand fra hospitaler, medicinalfabrikker og almindelige menneskers morgenurin indeholder en farlig cocktail. Medicinrester – i særdeleshed antibiotika – forsvinder nemlig ikke i miljøet, når de udledes fra fabrikkerne, men begynder at yngle. I dén suppe finder forskere nye – multiresistente – bakterier, der ikke kan slås ned af den medicin, vi har på markedet. Forskerne kalder dem Superbugs og river sig i håret over, at de spreder sig over hele verden.
Derfor anslår WHO, at multiresistente bakterier bliver en større dræber end kræft i 2050, og Hyderabad er et andet indisk hotspot for superbugs, hvilket du kan læse mere om i Danwatchs undersøgelse fra april i år.
Et par dage efter historien om tuberkulosepatienterne kom nyheden om, at op mod en halv million hiv/aidspatienter i Indien ikke har fået antiretroviral medicin i de sidste fem måneder. Hospitaler og apoteker er løbet tør, og på private apoteker er prisen skyhøj.
Den indiske regering benægter manglen på hiv/aidsmedicin overfor The Guardian, og siger, at patienter kan købe medicin til én måned ad gangen eller skifte til anden medicin. Organisationen India’s National Aids Control Organisation (Naco) har skrevet i et brev til myndighederne, at mindst 13 stater mangler HIV-medicin.
“Covid19 pandemien har allerede slået os ud”, siger en hiv/aids aktivist til the Guardian, “nu skubber den situation os ud i ekstrem fattigdom”.
Den sørgelige ironi er, at Indien bliver kaldt for verdens apotek, fordi landet er en af verdens største producent af vacciner og generisk kopimedicin. Samtidig viser historierne fra Indien et større problem: Medicin er så dyrt, at det i udviklingslande er svært at holde pandemier i skak, og det er et problem for os alle sammen. For eksempel kan antibiotikaresistens bremses ifølge et casestudie i juni fra organisationen Access to Medicines. Det kræver bare, at medicinalselskaberne giver flere af verdens fattigste mennesker adgang til nye typer af antibiotika.
Flere vigtige nyheder om medicin og sundhed fra resten af verden
Louise Voller
