Mødrene bærer de største byrder under pandemien. Det vil kunne mærkes lang tid fremover

I dette nyhedsoverblik ser vi på, hvordan Covid-19 har påvirket den globale ligestilling. Vi skal også en tur på stadion, i klippehule og i skoven.


Velkommen til denne uges nyhedsoverblik. 

Efter en uges pause og lidt rykken rundt, udkommer vi fast om torsdagen, og i denne uge skal vi en tur ind bag hjemmets fire vægge for at se på, hvordan Covid-19 har påvirket den globale ligestilling.

Vi skal også en tur på stadion, i klippehule og i skoven.

Ligestilling

Mødrene bærer de største byrder under pandemien. Det vil kunne mærkes lang tid fremover

Vi er alle blevet ramt hårdt af Covid-19, men en række undersøgelser og historier viser, at der over hele verden er et familiemedlem, der rammes hårdere end alle andre: Mor.

Problemerne tager forskellig form rundt om i verden, men overordnet set har Covid19 fået ligestillingen til at gå tilbage eller blottet de uligheder, der stadig eksisterer. Og det handler især om, hvad der skete, da hele verden blev sendt hjem for at arbejde, mens skoler og institutioner blev lukket. 

For mange kvinder betød det, at de skulle være mor og medarbejder på samme tid. I årtier har særligt vestens kamp for ligestilling handlet om at skabe systemer, der afhjalp kvinder med de hjemlige pligter, så de kunne komme på arbejdsmarkedet, uden at det betød, at mændene skulle overtage. Med Covid19 faldt det system sammen, og undersøgelser viser, at det er kvinderne, som har måtte stå for hjemmeskolingen og de huslige pligter. Resultatet er, at “mange kvinder bliver knust”, skriver stifteren af Women for Refugee Women, Natasha Walter i et indlæg i The Guardian. Det kan man også se af nylige undersøgelser fra FN og Verdensbanken, der viser, at der er flest kvinder, der mister deres jobs, eller må gå ned i tid og løn for at passe børnene, og at pandemien har vidtrækkende fysiske, psykiske og socio-økonomiske konsekvenser for kvinder.

Samtidig er det oftest kvinder, der må bekæmpe Covid19. Det er i grove træk kvinder, der sikrer hygiejnen, passer de ældre og slider på hospitalerne. I EU er der 49 millioner medarbejdere i plejesektoren, der står ved pandemiens frontlinje, og 76 procent af dem er kvinder. På verdensplan er 7 ud af 10 medarbejdere i frontlinjen kvinder.

Når man kigger ud i verden er der i disse dage en lang række eksempler på problemerne:

Foto: vperemen
  • Asien: I Japan er de bedre og hurtigere til at registrere selvmord end noget andet sted i verden – og i 2020 steg selvmordsraterne i Japan for første gang i et årti. Det er ikke unormalt, at kriser får flere til at tage deres eget liv, men hvor det før har været midaldrende mænd, er det denne gang kvinder, der i højere grad begår selvmord. Den primære forklaring er ifølge BBC, at kvinder er blevet ramt hårdere af den nuværende krise. Det ser man ikke bare i Japan, men også i resten af Asien, viser Nikkei Asia i en grundig og interessant gennemgang.
  • Afrika: I Sydafrika advarer Amnesty International om, de voldelige konsekvenser, det får for mange mødre, når familien bliver låst inde under nedlukninger og udgangsforbud. Landet har oplevet en markant stigning i antallet af kvinder, der bliver udsat for vold og voldtægt af deres egne familiemedlemmer. Danwatch kunne sidste forår fortælle om lignende problemer i Østafrika.
  • Latinamerika: I Latinamerika har kvinderne også oplevet en “skyggepandemi” af vold i hjemmet, som The New Humanitarian skriver det. Værst står det til i Peru, hvor mere end 8.000 kvinder er forsvundet. Nogle af dem menes at være ofre for menneskehandel, mens andre kan være blevet slået ihjel. Problemet er, ifølge kilder fra Perus ministerier, at med pandemien forsvandt den normale beskyttelse af kvinder. 
  • Europa: I en ny rapport skriver Det europæiske institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, Eurofound, at 20 års fremgang for ligestillingen kan blive tabt på de europæiske fabriksgulve. Rapporten ser på en lang række problemer i EU, men fremhæver blandt andet, at hjemmearbejdets fleksibilitet for kvinder kan blive en belastning, da det er dem, der har pligterne i hjemmet og derfor oplever en voldsom arbejdsintensitet.

    For nyligt var Danmark til eksamen hos FN’s kvindekonvention CEDAW. Du kan se, hvordan det gik lige her.

Andre nyheder:

1Oprindelige folk

Bestyrelsesformand trækker sig, efter minegigant sprang 46.000 år gammel klippehule

Bestyrelsesformanden for et af verdens største mineselskaber Rio Tinto træder tilbage. Det sker efter, at mineselskabet er kommet i modvind, fordi de i jagten på jern i Australien sprang en 46.000 år gammel klippehule, der er det tidligst kendte hjemsted for de indfødte aboriginals, skriver Al Jazeera.

2Menneskerettigheder

Nepalesere dør, mens de bygger VM-stadioner i Qatar

Hver uge dør der i gennemsnit 12 migrantarbejdere, mens de forsøger at få stadioner klar til VM-slutrunden i Qatar i 2022. En meget stor del af dem er nepalesere, der er unge, sunde og raske, skriver Kathmandu Post.

3Miljø

Myanmars militær kan ty til tømmer for at tjene penge

Protesterne, militærets voldelige reaktioner og de internationale sanktioner fortsætter i kølvandet på militærkuppet i Myanmar. Ifølge Thompson Reuters Foundation kan sanktionerne have den bivirkning, at Myanmars militær i stedet laver forretninger med virksomheder, der har lave standarder for miljøbeskyttelse, og for eksempel fælder flere af landets skove.

4Arbejdstagerrettigheder

Kina offentliggør ved en fejl rapport om forflyttelse af uighurer

Ifølge rapporten forsøger Kina at begrænse antallet af uighurer i provinsen Xinjiang ved at forflytte dem til fabrikker rundt om i landet. Ifølge rapporten er forflyttelserne frivillige, men meget tyder på, at det rent faktisk sker under tvang, skriver The Guardian.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down