Velkommen til denne uges nyhedsoverblik.
Efter en uges pause og lidt rykken rundt, udkommer vi fast om torsdagen, og i denne uge skal vi en tur ind bag hjemmets fire vægge for at se på, hvordan Covid-19 har påvirket den globale ligestilling.
Vi skal også en tur på stadion, i klippehule og i skoven.
Vi er alle blevet ramt hårdt af Covid-19, men en række undersøgelser og historier viser, at der over hele verden er et familiemedlem, der rammes hårdere end alle andre: Mor.
Problemerne tager forskellig form rundt om i verden, men overordnet set har Covid19 fået ligestillingen til at gå tilbage eller blottet de uligheder, der stadig eksisterer. Og det handler især om, hvad der skete, da hele verden blev sendt hjem for at arbejde, mens skoler og institutioner blev lukket.
For mange kvinder betød det, at de skulle være mor og medarbejder på samme tid. I årtier har særligt vestens kamp for ligestilling handlet om at skabe systemer, der afhjalp kvinder med de hjemlige pligter, så de kunne komme på arbejdsmarkedet, uden at det betød, at mændene skulle overtage. Med Covid19 faldt det system sammen, og undersøgelser viser, at det er kvinderne, som har måtte stå for hjemmeskolingen og de huslige pligter. Resultatet er, at “mange kvinder bliver knust”, skriver stifteren af Women for Refugee Women, Natasha Walter i et indlæg i The Guardian. Det kan man også se af nylige undersøgelser fra FN og Verdensbanken, der viser, at der er flest kvinder, der mister deres jobs, eller må gå ned i tid og løn for at passe børnene, og at pandemien har vidtrækkende fysiske, psykiske og socio-økonomiske konsekvenser for kvinder.
Samtidig er det oftest kvinder, der må bekæmpe Covid19. Det er i grove træk kvinder, der sikrer hygiejnen, passer de ældre og slider på hospitalerne. I EU er der 49 millioner medarbejdere i plejesektoren, der står ved pandemiens frontlinje, og 76 procent af dem er kvinder. På verdensplan er 7 ud af 10 medarbejdere i frontlinjen kvinder.
Når man kigger ud i verden er der i disse dage en lang række eksempler på problemerne:
Bestyrelsesformanden for et af verdens største mineselskaber Rio Tinto træder tilbage. Det sker efter, at mineselskabet er kommet i modvind, fordi de i jagten på jern i Australien sprang en 46.000 år gammel klippehule, der er det tidligst kendte hjemsted for de indfødte aboriginals, skriver Al Jazeera.
Hver uge dør der i gennemsnit 12 migrantarbejdere, mens de forsøger at få stadioner klar til VM-slutrunden i Qatar i 2022. En meget stor del af dem er nepalesere, der er unge, sunde og raske, skriver Kathmandu Post.
Protesterne, militærets voldelige reaktioner og de internationale sanktioner fortsætter i kølvandet på militærkuppet i Myanmar. Ifølge Thompson Reuters Foundation kan sanktionerne have den bivirkning, at Myanmars militær i stedet laver forretninger med virksomheder, der har lave standarder for miljøbeskyttelse, og for eksempel fælder flere af landets skove.
Ifølge rapporten forsøger Kina at begrænse antallet af uighurer i provinsen Xinjiang ved at forflytte dem til fabrikker rundt om i landet. Ifølge rapporten er forflyttelserne frivillige, men meget tyder på, at det rent faktisk sker under tvang, skriver The Guardian.
Det var alt for dette nyhedsoverblik.
Tak, fordi I læste med!