Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på de ret vidtrækkende perspektiver i historierne om de horrible forhold for medarbejdere hos onlinesupermarkedet Nemlig.com. Vi skal også rundt om tvivlsomme løfter, brudte samarbejder, manglende forbindelser og besværlige rejser.
Chauffører, der må tisse i flasker og lagermedarbejdere, der slet ikke har tid til at tisse. Bødesystemer, der straffer chauffører for den mindste fejl. Minuttyranni. Moderne slaveri, siger nogle. Store skærme, der overvåger effektiviteten på lageret. Alvorlige arbejdsulykker. 40 procent af medarbejderne, der bliver syge af deres arbejde.
I de seneste uger har Politiken afsløret, hvilke forhold, lagermedarbejdere og chauffører arbejder under, for at Nemlig.com kan levere dagligvarer til danskerne til billige priser.
Lagermedarbejderne, der ofte er migranter med få jobmuligheder, er ansat på deltidskontrakter uden de store rettigheder, men arbejder ofte mere end fuld tid. Ifølge Politikens historier bliver de konstant overvåget og målt for at tjekke, om de er effektive nok. Kan de ikke leve op til det krævede tempo, hvor de skal pakke en vare hver 9. sekund, bliver de sendt hjem og kan risikere fyring.
Chaufførerne er hyret af underleverandører og har ikke overenskomst eller særlig mange rettigheder. De får ofte først at vide aftenen før, om de skal møde ind tidligt næste dag. De arbejder under et stort tidspres på vagter, der varer op til 15 timer. Har de lavet fejl, er de blevet ramt af store bøder, et system som Nemlig.com dog har suspenderet efter Politikens afsløringer.
Det er forstemmende læsning i sig selv, men problemet rækker langt ud over Nemlig.com. Under den nuværende pandemi har der været en enorm vækst i firmaer, platforme og apps, der gør indkøbene digital4 og nemme og sørger for, at vi får leveret varerne lige til døren. I rigtig mange af tilfældene kommer den bekvemmelighed dog med en pris, som medarbejderne betaler. Nemlig.com er dybest set udtryk for en udvikling på det globale arbejdsmarked, hvor firmaer har underbudt hinanden ved at forringe arbejdsvilkårene.
Den brasilianske slagterigigant JBS, der er medskyldig i, at store dele af Amazonas-regnskoven bliver fældet for at gøre plads til kvæg, lover nu, at deres kød ikke skal bidrage til afskovning. Målet er bare først sat til 2035, og JBS er langt bagud i forhold til andre slagterier i Brasilien, skriver Mongabay.
Ifølge banken på grund af en ny kviklånslov, men det sker på et tidspunkt, hvor DBU har fået en del kritik for deres måde at håndtere den kommende slutrunde i Qatar, hvor tusindvis af migrantarbejder er døde under arbejdet med at bygge stadioner, skriver Weekendavisen. Hos Brøndby IF opfordrer man også DBU til at handle, mens klubbens fans beder DBU om helt at boykotte VM, skriver journalisten Asker Hedegaard Boye.
Vi har tidligere fortalt på Danwatch, hvordan Telenor i Myanmar, hvor militæret har kuppet magten, bliver tvunget til at slukke for internettet i bestemte tidsrum eller på bestemte steder. I denne historie fortæller journalister fra Frontier Myanmar om de udfordringer, det giver, når de skal holde landsbyer informeret eller må ringe til hovedkontoret og diktere deres historie.
For tiden står samlebåndene hos mange bilfabrikker og teknologiproducenter stille, fordi der ikke bliver produceret mikrochips nok. Denne mikrochip-krise vil den amerikanske præsident Joe Biden forsøge at løse, men det er rigtig svært, for chippene krydser nogle gange 70 landegrænser, før den ender i det færdige produkt, skriver Reuters.
Det var alt for dette nyhedsoverblik.
Tak, fordi I læste med!
Jonathan Tybjerg