Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på Europas nye forsyningsveje. Det viser sig nemlig ikke at være helt smertefrit at finde gode erstatninger for Putins varer og samtidig have både klimaet og den gode smag i munden intakt.
I mange år har Vladimir Putin været ham, der hjalp os europæere med at holde varmen om vinteren. Gennem et netværk af underjordiske og -søiske rørledninger (hvoraf de nu saboterede North Stream-rør kun udgør en mindre del) har russerne sendt os milliarder af kubikmeter olie og gas hvert eneste år. Mod en klækkelig betaling, naturligvis.
Faktisk har Rusland de seneste mange år været blandt EU’s største handelspartnere, og udover olie og gas har vi år efter år indkøbt enorme mængder russisk kul, træ, jern, stål og gødning.
Men så brød krigen ud. Sanktioner og trusler fulgte, og nu vil vi ikke længere købe ind for milliarder hos en skidt karl som Putin.
Den beslutning efterlader os ikke kun med tomme gashaner henover vinteren – den efterlader os også med noget af et dilemma. For når det kommer til stykket, hvem har så egentlig rene nok hænder til at være Europas forsyningsmand?
Alene det at finde erstatninger for de 155 milliarder kubikmeter naturgas, som EU-landene alene sidste år importerede fra Rusland, er noget af en udfordring. EU’s ledere har arbejdet på højtryk, og her bliver det hurtigt mudret, så hold tungen lige i munden:
Siden invasionen af Ukraine i februar har de store EU-lande indgået nye gasaftaler med Algeriet, USA, Qatar, Azerbaijan, Congo, Egypten og Israel (foruden en potentiel aftale med Senegal). Derudover har Tysklands kansler Scholz netop været på rundrejse på den Arabiske Halvø, hvor han har skrevet kontrakt med De Forenede Arabiske Emirater samt holdt møder med emiren af Qatar og Saudi-Arabiens berygtede kronprins, Mohammed bin Salman. En samling af lande og ledere, der hver især har lig i lasten – nogle flere end andre – og som nu skal udgøre erstatningen for Tsar Putin.
Og så er der hele klimaspørgsmålet: Gassen køber vi i flydende form, en tilstand som kun lader sig gøre ved ekstremt lave temperaturer (under -100 grader celcius), og den skal derfor sejles ind på (formentlig oliedrevne) tankskibe med hypernedkølede lastrum.
Værre endnu bliver det, når man medregner de mange nye modtagerterminaler, som flere større havne i Europa er ved at bygge, så de kan tage imod den nye, flydende gas. Ifølge en analyse, som Financial Times har fået lavet, vil EU-landene alene denne vinter investere over 370 milliarder kroner i ny infrastruktur og forsyninger til fossile brændstoffer.
Hermed slutter denne uges nyhedsoverblik.
Tak fordi du læste med. Har du noget at tilføje, eller har du tips til andre historier, som du synes, vi skal kigge på, er du velkommen til at skrive til mig på mg@danwatch.dk.
Bedste hilsner,
