Et kulsort problem plager klimatopmødet

I snart 11 dage har embedsmænd og verdensledere snakket klima i den egyptiske badeby Sharm el Sheikh. Desværre lader de til at være langt fra en endelig aftale, der skal sikre kloden mod overophedning og klimakatastrofe. Og der er kun få timer til, at det hele slutter fredag aften.

Det udkast, der kom onsdag, er fyldt med parenteser, udeståender og uenigheder. Samtidig spreder der sig en frygt for, at resultatet kan ende som en tilbagegang fra aftalen ved sidste års COP26 i Glasgow, skriver Le Monde.

Her lykkedes det for første gang at få alle deltagere til at anerkende, at fossile brændsler er rigtig skidt for klimaet, og landene forpligtede sig endda på at reducere brugen af kul. 

Oven i det, lavede man et helt særligt partnerskab, der skulle hjælpe det hele på vej. Just Energy Transition Partnership (JTEP) blev det kaldt, og det skulle sikre udviklingslandene penge til at omstille sig. Sydafrika blev som de første udvalgt, og for hjælpe landet af med en farlig afhængighed af kul, skulle vestlige lande sikre 8,5 milliarder dollar, Sydafrika kunne omstille sig for.

Et år senere står vi i en anden virkelighed. 

Energikrisen raser, varmeselskaber søger desperat efter kul. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at verden i 2022 vil have brændt mere kul af end noget andet år i historien. 

Lige så historiske bliver overskuddene hos de virksomheder, der sælger kullet. Minevirksomheden Glencore havde i den første halvdel af året en stigning i profit på 900 procent. Verdens største kulproducent Coal India Ltd havde tredoblet profitten. Og hos minegiganten BHP fik stigende profit dem til at droppe planerne om at skrotte termisk kul.

Dem, der beriger virksomhederne, og udskyder omstillingen er … os selv. Eller i hvert fald vores varmeselskaber. Danwatch afslørede for nyligt, at den danske import af kul er syvdoblet fra 2021 til 2022. Og det er især fra Sydafrika, at vi køber kul, hvilket eksperter og aktivister mener er et lidt mærkeligt signal at sende, når man nu ville hjælpe Sydafrika med at stoppe brugen af kul. 

“Når I får fossile brændsler fra lande i det globale syd, så underminerer I dem og deres forsøg på at have en retfærdig omstilling”, siger Vuyisile Ncube, der er jurist for organisationen Earthworks og en af dem, der ved mest om problemerne med Sydafrikansk kul. 

Det var meningen, at der skulle laves mange flere JTEP’er i forbindelse med klimamødet, og det er også lykkedes at lave én med Indonesien. Men hos den Sydafrikanske regering er man utilfreds med, at langt de fleste af de 8,5 milliarder dollar kommer i form af lån, de skal betale tilbage på et tidspunkt. En JTEP med Vietnam er foreløbigt sat på standby, og der regnes med store knaster i fremtidige JTEP’er med Senegal og Indien.