NYHEDSOVERBLIK

Få ting i denne verden kan sætte gang i forretningen som en god, gammeldags krise. Hvis altså blot man ved, hvordan man udnytter situationen og formår at sælge sit budskab på den helt rigtige måde.Og det er der tilsyneladende en del virksomheder, der har luret i kølvandet på krigen i Ukraine og de konsekvenser, der lige nu truer energi- og fødevaresikkerheden i store dele af verden.Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi stiller skarpt på dem, der ser muligheder i kriser.


15. september 2022

Kolde tider er gyldne tider: Danfoss vil frelse os fra den russiske olieindustri, de selv har tjent millioner på

Frem med vanterne og de lange underbukser. Winter is coming, og den bliver hård.

Sådan kan situationen i Danmark og resten af Europa opsummeres, nu hvor stridighederne mellem Rusland og EU har nået et foreløbig klimaks. Modsvaret på Putins blodige invasionskrig i Ukraine blev hårde sanktioner og trusler om prisloft på olie og gas. Modsvaret på dét blev trusler om lukkede forsyningsveje til Europa. Og uden Ruslands fossile brændstoffer vil vi få svært ved at varme vores stuer uden at tømme opsparingen.

"Vi står lige nu i en ny og mere alvorlig virkelighed", lød det for nylig fra klimaminister Dan Jørgensen, da han præsenterede en række tiltag for at spare på energien i det offentlige, herunder at sænke temperaturen på landets kontorer og slukke lyset uden for bygningerne. I går, onsdag, understregede Dan Jørgensen, at flere af initiativerne allerede er sat i verden. 

Ræsonnementet lader til at være, at hvis blot vi sparer lidt på energien, er vi mindre afhængige af at skulle købe fossile brændstoffer fra autokratiske typer som især Vladimir Putin.

Den udlægning var danske Danfoss hurtig til at omfavne. Blot få dage efter ministerens kommunale spareplaner blev offentliggjort, optrådte Danfoss' direktør, Kim Fausing, i det amerikanske medie Newsweek, hvor han med store armbevægelser præsenterede sin egen løsning på energikrisen:

Hvis blot Europa sætter sig for at opgradere 500 millioner radiatorer med nyere teknologi, kan europæerne spare energi for op mod 90 milliarder kroner. Planen kan for så vidt være god nok, men den er heller ikke så  overraskende fra en virksomhed, der lever af at sælge termostater.

Hvad der derimod kan overraske er, at Danfoss i årevis har spillet en stor rolle i at optimere og effektivisere nærmest hele Ruslands nu så forhadte olie- og gasindustri.

På Danwatch har vi siden krigens udbrud i februar undersøgt danske virksomheders aktiviteter i Rusland. I løbet af vores research af Danfoss' russiske forretning - hvilket blandt andet inkluderer en række kontroversielle kontrakter med det russiske militær, som vi har skrevet indgående om - har vi kortlagt store dele af virksomhedens russiske kunder.

Og blandt dem findes stort set Gud og hver oligark i den russiske olie- og gasindustri. Gazprom, Rosneft, Transneft, Lukoil, nærmest alle de største statsejede russiske konglomerater er udstyret med dansk teknologi. Og så er der selvfølgelig oligarkerne, der, måske ikke overraskende, fylder en del på Danfoss' kundeliste: Oleg Deripaska, Vladimir Lisin, Alexei Mordashov, Suleyman Kerimov, Viatcheslav Kantor, og listen fortsætter.

Danfoss har gennem de seneste år tjent millioner på netop dem, der nu er helt centrale i Putins afpresning af Europa. Og nu, hvor konsekvenserne rammer, ser Danfoss en mulighed for endnu en god forretning.

De kolde tider er i den grad gyldne for dem, der kan spinde guld, når krisen rammer.

Sådan udnytter andre krisen til egen fordel

Fødevarer. På grund af især Ruslands invasion af Ukraine er fødevarepriserne ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation stedet med over 20% i år. Ifølge The Guardian kontrollerer blot fire firmaer mellem 70 og 90 procent af den globale handel med korn, men på trods af den udbredte frygt for en fødevarekatastrofe på grund af korn, der var strandet i Ukraine, er det ifølge eksperter noget nær umuligt at få de fire virksomheder til at oplyse, hvor meget de faktisk ligger inde med. Samtidig har krisen fået virksomhedernes fortjenester til at skyde i vejret til noget nær rekordhøje niveauer. En potentiel fødevarekrise er tilsyneladende ikke en dårlig forretning for dem, der sidder på fødevarerne.

Pesticider. Europakommissionen foreslog i juni en ny forordning, som skulle halvere medlemslandenes brug af pesticider og kemikalier i deres landbrug. Men med krigen i Ukraine har landbrugslobbyister fået ny ammunition i deres modstand til forordningen, og de kræver nu, at en den og en række andre grønne initiativer udskydes eller droppes helt. Som resultat lader arbejdet i Europarådet, hvor forordningen også skal godkendes, før det kan træde i kraft, til at være noget nær gået i stå. Det skriver Financial Times.

Kort nyt fra ugen, der gik

13. september 2022

Olie og gasfirmaers grønne løfter bliver ikke overholdt

En ny undersøgelse fra InfluenceMap, en britisk tænketank som analyserer virksomheders påvirkning på klimaet, viser, at internationale olie- og gasvirksomheders grønne løfter ikke stemmer overens med deres investeringer. 

Tænketanken har blandt andet undersøgt store spillere som BP, Chevron, ExxonMobil, Shell og TotalEnergies’ grønne kommunikation og investeringer. Mens virksomhederne på den ene side lover grøn handling, øger de samtidig deres gas- og olieproduktion.

Ifølge den britiske avis The Guardian er Shell, TotalEnergie, ExxonMobil ikke enige i rapportens konklusioner, fordi de mener, at kommunikation afspejler den omstilling, de er i gang med. 

Chevron og BP ønskede ikke at kommenterer undersøgelsen til The Guardian.

Hermed slutter denne uges nyhedsoverblik.

Tak fordi du læste med. Har du noget at tilføje, eller har du tips til andre historier, som du synes, vi skal kigge på, er du velkommen til at skrive til mig på mg@danwatch.dk.

Bedste hilsner,

Mathias Glistrup, Danwatch

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram