NYHEDSOVERBLIK

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på en ny ambitiøs aftale, der skal beskytte naturen, men som lige mangler at få styr på, hvor en hel masse milliarder skal komme fra.


22. december 2022

Naturen fik faktisk en aftale. Men hvem skal betale for at passe på den?

Natten mellem søndag og mandag omkring kl. 03 udspillede der sig et lille drama om klodens fremtid i en konferencesal i Montreal, Canada. 

Her var repræsentanter fra hele verden samlet til FN’s biodiversitetstopmøde for at finde ud af, hvad vi skal gøre ved naturens voldsomme tilbagegang. Det var ikke lykkedes at blive færdige inden for den tid, der var sat af, så mødet var gået i overtid. Nu havde repræsentanterne forhandlet syv timer i træk og var ved at komme frem til en ambitiøs aftale. 

Men i sidste øjeblik begyndte DR Congo at protestere. Landet, der er hjem til klodens andenstørste regnskov, mente ikke, at der var sat nok penge af til, at de kunne beskytte naturen. 

Hvad der skete de efterfølgende minutter, er der ikke enighed om, men kort efter annoncerede Kinas miljøminister, Huang Runqiu, der stod i spidsen for forhandlingerne, at en aftale var i mål. Salen brød ud i klapsalver, men DR Congo og en række andre afrikanske lande forstod ikke, hvad der foregik. De havde jo lige modsat sig aftalen. “Svindel” og “et kup” har Cameroun og Ugandas forhandlere efterfølgende kaldt episoden over for The Guardian.

Den endelige aftale er ambitiøs og helt nødvendig ifølge eksperter og ngo’er, men det afsluttende drama vidner også om, hvad der kan blive det største problem for aftalen: pengene.

Helt overordnet sætter aftalen et mål om, at 30 procent af kloden skal være beskyttet natur, at den nuværende tilbagegang i arter skal vendes, og naturområder skal restaureres. Det er et arbejde, der koster rigtig mange penge. Det bedste bud fra FN’s miljøprogram UNEP er, at det vil koste i omegnen af 2.700 milliarder kroner om året i 2025 - det beløb er vi altså kun halvvejs til. 

Udviklingslande som DR Congo, der er hjemsted til en meget stor del af verdens natur og arter, vil have penge, så de kan passe på naturen. Men de mere udviklede lande er ikke nødvendigvis klar til at afgive midlerne. Her kommer der så en helt ny spiller på banen.

UNEP skriver nemlig, at det kun er 17 procent af investeringerne i naturen, som ikke er offentlige penge. Derfor er der brug for, at private investorer putter mange gange flere penge i naturen. 

Den nye aftale giver faktisk også private investorer og virksomheder et ansvar for at passe på naturen, men præcis hvordan og hvor meget, de enkelte skal bidrage til de nye mål, det blev de ikke enige om på topmødet. 

Lad os alligevel se lidt nærmere på de mål, der har med virksomheder at gøre:

Mål nummer 15: Der skal stilles krav til virksomheder om, at de overvåger, vurderer og åbent fortæller om, hvordan de påvirker - og hvilken risiko de udgør for - biodiversiteten og naturen. 

Tidligere indeholdt mål nummer 15 ogsået forslag om, at der i højere grad skulle være juridiske konsekvenser for virksomhederne, skriver China Dialogue, men det blev skrevet ud i slutløbet. Nogle mener, at det var på grund af pres fra erhvervslobbyister.

Mål nummer 16: Sikre at folk kan træffe oplyste valg om et bæredygtigt forbrug, der passer på kloden.

Mål nummer 18: Inden 2025 skal man identificere og reformere, udfase eller eliminere offentlig støtte, der går til ting der er skadelige for naturen og biodiversiteten. Målet er, at man i 2025 skal have reduceret den samlede støtte med 3.500 milliarder kroner om året. En del af de penge skal bruges til initiativer, der i stedet er gode for naturen.

Mål nummer 19: Øg mængden af penge til naturen fra alle kilder. Blandt andet ved at skabe et marked for kompensation og kreditter. 

Men den løsning er der en lang række forskere og ngo’er, der synes er rigtig dårlig. Erfaringerne med klimakreditter er ikke rigtig positive, siger forskerne, Og de mener, at man bare flytter problemet rundt, idet man får lov til at ødelægge et sted, så længe man genopretter et andet (hvilket man faktisk heller ikke helt ved, hvor godt virker).

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram