Kære læsere
Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.
Vi skal også runde en folkeafstemning, en miljøkatastrofe og et militærkup.
I retssale verden over sker der noget interessant i disse måneder, der kan få stor betydning for vores klima og miljø. En række søgsmål og retssager tvinger Shell, ExxonMobile, BP og andre oliegiganter på anklagebænken på en måde, vi ikke har set før.
Sagerne er ret forskellige. De har forskellige sagsøgere, karakter og fokus. De foregår forskellige steder i verden. Men, det der går igen er, at man forsøger at stille oliegiganterne til ansvar for deres påvirkning af klimaet, miljøet og menneskerettigheder.
Det er gennem flere årtier lykkedes oliegiganterne at undgå ansvaret for de skader, som de har påført kloden, ligesom det er lykkedes dem at slippe helskindet gennem tidligere retssager. Men de seneste år er det blevet afsløret, at oliegiganterne i 40 år har kendt til risikoen ved afbrænding af fossile brændstoffer og klodens stigende temperatur.
De tidligere restssager mod oliegiganterne har været erstatningssager, hvor man ville have dem til at betale for de skader, som deres forretning har medført. De nye retssager angriber i stedet oliegiganterne for falsk markedsføring, fordi de har fået hele verden til at tro, at der ikke var nogen fare ved olieproduktionen.
Retssagerne minder om et juridiske opgør fra 1990’erne, hvor tobaksgiganterne blev sagsøgt for at have skjult konsekvenserne ved rygning. Det endte i det største forlig i USA’s historie, hvor tobaksgiganterne gik med til at betale milliarder af dollar til amerikanske stater som kompensation for den sundhedskrise, cigaretterne havde skabt.
Sagsøgerne i de nye oliesager er i mange tilfælde inspireret af retsopgøret med tobaksgiganterne, problemet er bare, at der er rigtig lang vej til et lignende forlig. Men det behøver ikke at være dommen, der er det vigtigste, men rejsen dertil, som Daniel Farber, juraprofessor ved Berkely forklarer i dette overblik. Domstolene kan under retsprocessen kræve, at oligiganterne udleverer dokumenter, og retssagerne kan derfor afsløre oliegiganternes hemmeligheder. Det kan give negativ omtale, der får investorer til at trække sig, så oliegiganternes værdi falder, og de ikke er så gigantiske længere.
Her er de fire mest aktuelle sager.
Den 1. februar gennemførte militæret i Myanmar et kup og genindsatte dem selv som landets ledere. Som Danwatch for nylig beskrev, så er militæret kommet til penge, fordi de ejer selskaber, der laver forretninger med internationale virksomheder. Efter kuppet er internationale virksomheder begyndt at overveje, om de skal trække sig ud at landet, skriver AP.
Fossile brændstoffer er ikke kun et problem for klodens klima, men også for luften, vi indånder lige nu. Ifølge et nyt studie var forureningen fra afbrændingen af de fossile brændsler såsom benzin og olie skyld i næsten 9 millioner dødsfald i 2018. Østasien er hårdest ramt, skriver The Guardian.
Schweiz er i gang med at indgå en handelsaftale med Indonesien, der i en del år har fået kritik for at fælde regnskov for at gøre plads til produktionen af palmeolie. Aftalen inkluderer et kapitel om bæredygtighed, som dem Danwatch har beskrevet her, og var faktisk stemt igennem i det schweiziske parlament. I Schweiz kan parlamentets beslutninger dog blive sendt til en folkeafstemning, hvis man indsamler 50.000 underskrifter, der ønsker det, skriver Swiss Info. Det er nu sket, og vi får derfor et interessant praj om folkets holdning til handelsaftaler.
For to år siden faldt en dæmning i den brasilianske by Brumadinho sammen og udløste en bølge af giftige rester fra en mine ejet af minegiganten Vale. Bølgen rejste med 80 km i timen og udløste en af de største miljøkatastrofer i Brasiliens historie og slog 272 mennesker ihjel. Nu er Vale gået med til at betale mere end 40 milliarder kroner i erstatning, skriver The Guardian.
Det var alt for dette nyhedsoverblik.
Tak, fordi I læste med!