Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I dette nyhedsoverblik skal vi en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.


Kære læsere

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.

Vi skal også runde en folkeafstemning, en miljøkatastrofe og et militærkup.

Arbejdtagerrettigheder

Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I retssale verden over sker der noget interessant i disse måneder, der kan få stor betydning for vores klima og miljø. En række søgsmål og retssager tvinger Shell, ExxonMobile, BP og andre oliegiganter på anklagebænken på en måde, vi ikke har set før.

Sagerne er ret forskellige. De har forskellige sagsøgere, karakter og fokus. De foregår forskellige steder i verden. Men, det der går igen er, at man forsøger at stille oliegiganterne til ansvar for deres påvirkning af klimaet, miljøet og menneskerettigheder. 

Det er gennem flere årtier lykkedes oliegiganterne at undgå ansvaret for de skader, som de har påført kloden, ligesom det er lykkedes dem at slippe helskindet gennem tidligere retssager. Men de seneste år er det blevet afsløret, at oliegiganterne i 40 år har kendt til risikoen ved afbrænding af fossile brændstoffer og klodens stigende temperatur. 

De tidligere restssager mod oliegiganterne har været erstatningssager, hvor man ville have dem til at betale for de skader, som deres forretning har medført. De nye retssager angriber i stedet oliegiganterne for falsk markedsføring, fordi de har fået hele verden til at tro, at der ikke var nogen fare ved olieproduktionen.

Retssagerne minder om et juridiske opgør fra 1990’erne, hvor tobaksgiganterne blev sagsøgt for at have skjult konsekvenserne ved rygning. Det endte i det største forlig i USA’s historie, hvor tobaksgiganterne gik med til at betale milliarder af dollar til amerikanske stater som kompensation for den sundhedskrise, cigaretterne havde skabt. 

Sagsøgerne i de nye oliesager er i mange tilfælde inspireret af retsopgøret med tobaksgiganterne, problemet er bare, at der er rigtig lang vej til et lignende forlig. Men det behøver ikke at være dommen, der er det vigtigste, men rejsen dertil, som Daniel Farber, juraprofessor ved Berkely forklarer i dette overblik. Domstolene kan under retsprocessen kræve, at oligiganterne udleverer dokumenter, og retssagerne kan derfor afsløre oliegiganternes  hemmeligheder. Det kan give negativ omtale, der får investorer til at trække sig, så oliegiganternes værdi falder, og de ikke er så gigantiske længere.

Her er de fire mest aktuelle sager.

Foto: Johnny Silvercloud/Flickr
  • Baltimore vs Big Oil: En lang række amerikanske stater forsøger i disse måneder at få de store olieselskaber til at betale omkostninger ved klimaforandringer, fordi selskaberne kendte de mulige konsekvenser. Baltimore er den første af mere end 20 stater, hvor højesteret er ved at beslutte, om retssagen kan fortsætte på statsligt niveau, hvor domstolene er mere kritiske over for oliegiganterne. Baltimore er hårdt ramt af klimaforandringer, og hvis sagen bliver i staten, kan oliegiganterne blive tvunget til at lægge bunkevis af vigtige papirer frem, skriver NPR.
  • Urgenda vs Shell: I 2015 blev  Holland det første land, der af rettens vej blev tvunget til at skrue op for klima-ambitionerne. NGO’en Urgenda, der dengang sagsøgte Holland, vil nu gøre det samme med Shell. Sagen er interessant, da den tager udgangspunkt i menneskerettigheder i stedet for erstatning, og det kan tvinge Shell til at ændre sin udledning i fremtiden i stedet for at betale for fortiden, skriver Financial Times.
  • Nigerianske bønder vs Shell: For nylig tabte Shell en sag mod nogle nigerianske bønder, der havde fået ødelagt deres levebrød af oliespild fra et af Shells datterselskaber. Det er første gang, at en  oliegigant stilles til ansvar for, hvad leverandører eller datterselskaber gør, skriver BBC.
  • Glan vs San Leon Energy: Global Legal Action Network (Glan) har klaget til OECD over det irske olieselskab San Leon Energy, der opererer i Vestsahara, hvor det oprindelige folk saharawierne bliver forhindre i, at stemme om deres uafhængighed af Marokko. Klagen er interessant, fordi den argumenterer for, at alene det at lave forretninger i området krænker menneskerettighederne.

Andre nyheder:

1Menneskerettigheder

Virksomheder overvejer at trække sig ud af Myanmar

Den 1. februar gennemførte militæret i Myanmar et kup og genindsatte dem selv som landets ledere. Som Danwatch for nylig beskrev, så er militæret kommet til penge, fordi de ejer selskaber, der laver forretninger med internationale virksomheder. Efter kuppet er internationale virksomheder begyndt at overveje, om de skal trække sig ud at landet, skriver AP.

2Miljø

Fossile brændstoffer dræber allerede millioner af mennesker

Fossile brændstoffer er ikke kun et problem for klodens klima, men også for luften, vi indånder lige nu. Ifølge et nyt studie var forureningen fra afbrændingen af de fossile brændsler såsom benzin og olie skyld i næsten 9 millioner dødsfald i 2018. Østasien er hårdest ramt, skriver The Guardian.

3Arbejdstagerrettigheder, due diligence, miljø mm-

Schweizere skal stemme om handelsaftale med Indonesien

Schweiz er i gang med at indgå en handelsaftale med Indonesien, der i en del år har fået kritik for at fælde regnskov for at gøre plads til produktionen af palmeolie. Aftalen inkluderer et kapitel om bæredygtighed, som dem Danwatch har beskrevet her, og var faktisk stemt igennem i det schweiziske parlament. I Schweiz kan parlamentets beslutninger dog blive sendt til en folkeafstemning, hvis man indsamler 50.000 underskrifter, der ønsker det, skriver Swiss Info. Det er nu sket, og vi får derfor et interessant praj om folkets holdning til handelsaftaler.

4Miljø

Brasiliansk mineselskab, skal betale over 40 milliarder kroner for miljøkatastrofe

For to år siden faldt en dæmning i den brasilianske by Brumadinho sammen og udløste en bølge af giftige rester fra en mine ejet af minegiganten Vale. Bølgen rejste med 80 km i timen og udløste en af de største miljøkatastrofer i Brasiliens historie og slog 272 mennesker ihjel. Nu er Vale gået med til at betale mere end 40 milliarder kroner i erstatning, skriver The Guardian.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down